biltest Mercedes G320 CDI årgang 2008

Hej og velkommen tilbage til en ny test. Hvad er det der ser rå og brutal ud men som også er ligeså aerodynamisk som en mursten. Svaret er selvfølgelig Mercedes G klasse eller Gelandewagen som den hed i de gamle dage. Efter som vi allerede har en eks militær original Gelandewagen inde her på siden (check den ud her ) syntes vi det kunne være sjovt at køre en nyere G klasse for at se hvor meget de omkring 30 år med tilpasning og udvikling har haft indflydelse. Men mange tak til forza car i Tilst for at vi måtte låne G320eren til dagens test. De beskæftiger sig med leasing og salg af nyere og nye biler giv endelig deres webside et kig her .

den sorte bankboks

Det at G320eren er en solid bil bliver man allerede mindet om i det man klatre ombord. Når man tager fat i dørhåndtaget og åbner dørene kan man mærke at der er rimelig meget vægt i dem. Ligesom at når man lukker dem i lyder det som at lukke døren til en veldesignet bankboks fremfor at tæske en æggebakke med en tennisketcher som det er tilfælde i billigere biler. Angående køreegenskaber blev jeg faktisk positivt overrasket hvor godt at G klassen artede sig selv på de snoged veje selvfølgelig føltes den stor når man kommer kørende ned af en lille landevej. Men der var langt mindre af det typiske fleks og nervøsitet der forekommer i en SUV med separat ramme og karosseri. Styretøjet er faktisk heller ikke dårligt. Det er langtfra det mest præcise i verden. Det føltes dog langtfra ligeså slatten som i andre SUVer vi har kørt og så nyder man bare godt af at man har let og flydende servostyring modsat den gamle 240GD hvor man skulle arbejde rigtig hårdt bare for at kunne komme ud af indkørslen. En anden ting der virkelig adskilller de to generationer af G klasse er motoren. Dette eksemplar var bestykket med den noget mere tidssvarende OM 642 V6 turbodiesel med commonnrail indsprøjtning. Med den motor er Geren faktisk en rimelig kvik bil. Vi havde i hvert tilfælde ingen problemer i at trække fra en langsomt kørende Toyota Avensis på motorvej. En manøvre som sikkert ville havde været en del svære at udføre i en gammel GDer. Gearkassen er også lige som den skal være den skifter smidigt samtidig med at reagere hurtigt nok hvis det skal gå hurtigt.

Rambo liebhaver mercer

Angående interiør og komfort er der også vid forskel på de to årgange af G klasse. Dette eksemplar er faktisk indrettet som en “rigtig” bil med klimaanlæg læderindtræk og tykt gulvtæppe på gulvet. Udover den store mængde rullestøj som skyldes de påmonteret offroad dæk. Er interiøret rimelig godt støjdæmpet. Der er også lidt mere turbostøj end hvad man normalt plejer at støde på men det syntes jeg faktisk er en god ting. Det tilføjer netop mere karakter til denne bil. Men hvad lyder dommen på. Jeg ville helt klart sige at denne mere civiliseret Gelandewagen er meget nemmere at leve med på daglig basis end den gamle 240er som mest af alt er et legetøj for jægeren der har alt. Men den er selvfølgelig ikke helt billig hverken i indkøb eller i drift (kører kun omkring 9 på literen) så derfor er den forbeholdt de få. Men jeg er alligevel glad for at havde kørt den.

Dette eksemplar var udstyret med disse lækre AMG fælge der er pakket ind i Toyo dæk med ekstra grovt mønster. Dækkene støjer som en gal ved kørsel men løfter udsenet yderligere.
Ligesom fælgene er sideudstødningerne også fra AMG.
Som en diamantbesat stålhandske. G klassen er det rå og det liret i samme bil.
Som bonus info ville jeg fortælle at Gelandewagen faktisk ikke er produceret af Mercedes Benz selv men af Magna Steyr på deres fabrik i Graz i Østrig.
Trods den forhistoriske konstruktion af resten af bilen. Føltes motoren meget mere tidssvarende den går smidigt og så trækker den godt.
Ligeså basic at undervogn og chassis er ligeså luksuøst er interiøret. Og selvom at der langtfra var ligeså mange gadgets som i den helt nye årgang. Og at kontakter og greb og især command systemet var kommet direkte ud af 90ernes tåger. Følte jeg mig alligevel hjemme bag rattet samtidig med at den høje kørestilling gav et boost til selvtilliden.

Biltest Ssangyong Luvi 1.6 exgi

Hej og velkommen tilbage til endnu en nybils test. Der er to ting i verden jeg ikke kan se det fede i. Det første er Koreanske biler og det andet er crossovers. Især det sidstnævnte kan jeg absolut ikke se meningen med hvorfor ville man dog købe en udgave af en bestemt model der har højre frihøjde der fører til et højre tyngdepunkt og derved fører til dårligere køreegenskaber end standard udgaven. Og det er netop ikke fordi crossovers kan bruge de ekstra centimeter til noget når det kommer til offroad duelighed da de netop ikke har differentialer dæk gearkasser og så videre der er optimeret til offroad kørsel. Så det var mere af nysgerrighed end af interesse at jeg begav mig ud for at teste Luvi der er en af flere modeller Ssangyong er begyndt at sælge efter at være blevet genintroduceret til det Danske marked efter et fravær på omkring 10 år. Men mange tak til Friis Autocenter A/S i Fredericia for at stille dagens testbil til rådighed giv dem endelig et kig her ,

Det er en Luvi og ikke en Tivoli

Efter et kort kig på Wikipedia fandt jeg ud af at Ssangyong faktisk betyder dobbeltdrage på Koreansk det lyder da meget farverigt og magisk mere så end en lille Koreansk crossover der hed Tivoli hvor at man måtte ændre navnet til Luvi for at undgå en retssag mod tivoli i København. Men hvordan kører den og føles den. Køreegenskaberne er meget gennemsnitlig med at undervognen er en smule hård men den takler svingene fint. Styretøjet føltes ok når man slog rattet til fuldt udslag men omkring centerposition føltes det en smule slapt. En god ting var dog at der var tre indstillinger til hvor meget vægt der skulle være i styretøjet. Jeg endte med bare at køre i tredje trin også kendt som sport mode resten af ruten det føltes efter min mening mindst kunstigt. Angående motor og gearkasse er Luvi faktisk ok 1.6eren går lidt mod strømmen med at levere ren suge power modsat de fleste motorer der flittigt benytter trykladning. Men det er faktisk en ok lille maskine. Ved acceleration kommer der en herlig lille snerren fra motorrummet og den føles da også tilstrækkelig selvom at man selvfølgelig kan mærke at den lille symaskine føles forpustet ved motorvejs kørsel. Gearkassen skifter også fint dette eksemplar var udstyret med den 6 trins manuel som føles langgearet nok til kørsel over 100 kilometer i timen. Men det er en gennemsnitlig gearkasse som udfører jobbet og som ikke føles lækker. Indvendigt tager Luvi.en sig godt ud finishen føles god mange af overfladerne er beklædt med et tyndt gummilag så de ikke føles alt for hårde. Et andet plus ved interiøret er at infotainment systemet var nemt at betjene. Dette eksemplar er udstyret med en Kenwood enhed der benytter Garmin software til navigation sidstnævnte er jeg meget glad for nu hvor jeg har været Garmin ejer de sidste 4 år og derfra har meget gode erfaringer med deres produkter. Den er hurtig til både at indlæse rute og at beregne en ny. Samtidig med at brugerfladen er intuitiv. Et sidste plus jeg kan tilføje dette punkt er højtalerne spiller fint med god klang og dybde,

konklusion

Min dom lyder på at Luvi er en ok bil. Den er hvert tilfælde en smule mere særpræget end andre Koreaner biler. Ellers har jeg desvære ikke så meget og sige,

img_20161221_125229
Bag rattet af Luvi har man overraskende godt udsyn når man tænker på at vinduesarealet er så småt. Ydeligere sidder man også godt bagtil og fortil hvor sæderne giver god sidestøtte,
Hvis man skal tro patricks ord er pladsen faktisk god bagtil,
Instrumenterne er let aflæslige,
Infotainment systemet fra Kenwood fungerer faktisk fint jeg syntes ihvert tilfælde ikke at det var så svært at bruge,
1.6eren med 128 heste kan til tider føles en smule tandløs. Men ved bykørsel klarede den fint,
Modsat visse andre nye biler vi har kørt i år føltes det som at tændingsnøglen til Luvi var i en bedre finish,
Designet er vel det man kan kalde vellykket. Jeg syntes der er lidt Toyota Urban cruiser over det tilsat en smule Nissan Juke og et skud Kia,

biltest Smart Fourtwo 0.8 CDI årgang 2011

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. I dag er det en af de dersens love it or hate it biler vi skulle teste jeg ville også sige at jeg helt klart kan lide smart for dens særprægede konstruktion og smarte løsninger angående pladsudnyttelse. Men tilgengæld ville jeg ikke kunne forestille mig selv køre smartcar på daglig basis. Men da dette er upgear.dk måtte jeg selvfølgelig køre den. Men mange tak til autogården i Vamdrup for at vi måtte komme og lave dagens test. Giv endelig deres side et kig på dette link ,

kløgtig rullekuffert

Nu hvor jeg er en af de personer der elsker at finde på øgenavne til alverdens biler. Har man selvfølgelig været hurtig til at give smart fourtwo et passende navn og jeg har netop valgt at den skal gå under navnet rullekuffert på grund af den høje taglinje og relativt smalle sporvidde. Men realiteten er at fourtwo efter min mening faktisk er en innovativ bybil især da den først blev lanceret. For eksempel er alle komponenter pakket tæt sammen for at udnytte pladsen i interiøret bedst muligt bare når man tager et blik i motorrummet kan man se at hver en centimeter er brugt for at gøre interiøret så rummeligt så muligt. Og det kan man også mærke når man stiger ind der er masser af plads både til ben og hoved. Men hvordan kører sådan en rullekuffert så jeg syntes faktisk at den klarer det fint. Selvom at det ikke er den bil der er designet til at give en involverende køreoplevelse klarer den faktisk fint. Undervognen føles selvfølgelig hård hvor man godt kunne savne en smule mere komfort.Og så føles styretøjet fint det er ikke assisteret men det behøver det heller ikke at være nu hvor smarten kun vejer omkring 780 kilo. Men det føles tilgengæld præcist jeg havde faktisk glemt hvor responsivt at styretøjet føltes. Angående motor og gearkasse klare fourtwo det også fint. Steptronic gearkassen med 5 trin giver et blidt ryk fra sig hver gang der skiftes gear. Den skifter ikke ligefrem hurtigt men den præstere stadigvæk meget bedre end hvad en automatgearkasse fra Citroén kan. CDI.eren med 3 cylindre føles kvik nok i byen det er faktisk kun ved tilkørsel til motortraffik vej og ligende at den kan føles en smule forpustet,

konklusion

Som nævnt tidligere er der masser af plads i fourtwo. Rimelig meget når man tænker på at det er en bil med en akselafstand på kun 1.867 mm. og Selvom at der ikke er meget polstring på de to sæder sidder man fint på kortere ture. Så selvom at smart fourtwo er en bil som store personer ser rigtig dumme ud i syntes jeg faktisk ikke at det er den værste bil ever jeg har kørt. Jeg kan i hvert tilfælde godt anbefale den til dem der søger billig transport og kun behøver at have én af ens bedste venner med,

Øko egoist bil. Trods sin status som mikrobil er finishen rimelig god men det er ikke så underligt nu hvor smart hører under Daimler AG,
Under gulvtæppet finder man denne mikroskopiske 3 cylindres diesel med turbo og commonrail indsprøjtning den har forøvrigt en slagvolumen på bare 800 kubik,

biltest Honda civic EG4 D15B årgang 1994

En af de få civic jeg godt ville have ind på bloggen var EG årgangen som blev produceret fra 1991 til 1995. Det er også en bil som der efterhånden er overraskende få af. Så det var meget heldigt at en bekendt til mig havde en bekendt der havde et eksemplar ståendene vi kunne låne til en test,

cremehvid racer

Det der gjorde dette  eksemplar af civic EG special var at den var udstyret med D15B motoren som er en motor der normalt kun ligger under hjelmen på hjemmemarkeds udgaverne. Vi fik også at vide at det var den eneste D15Ber der var i landet. Men det er ikke nogen dårlig maskine modsat de fleste andre Honda motorer der kører på danske veje. Er D15eren udstyret med ægte V tec der modsat øko V tec er god for en omdrejningsgrænse på 8-9000 omdrejninger i minuttet. Udover at have et fyrigt temperament yder D15eren 135 heste allerede fra fabrikken hvilket er mere end tilstrækkeligt til den 1000 kilos civic. Det føles mega underholdende på en ukompliceret og uforpligtende måde at komme i et hurtigt sving hvorefter at trykke sømmet i bund så nålen flyver op i det røde felt. Angående gearkasse bliver man også belønnet med korte præcise skift som har et metallisk feel. Jeg har fundet ud af at selvom at civic`en er en økonomibil er gearskiftene meget lækre. Angående køreegenskaberne er denne lille Honda lige som den skal være undervognen er stramt sat op takket være  dette eksemplars eftermonteret koni støddæmpere samt skunk2 camberkit. Yderligere kan jeg sige at styretøjet føles dejlig stramt men præcist,

konklusion

Angående design er civic EG4 ikke nogen grim bil. De flydende former og langstrukkende akselafstand giver denne bil en unik fremtoning samt et design der har klaret tidens tand. Indvendigt er dette eksemplar også piftet op med skålsæder fra en type R og en alu gearknop. Min dom over civic EG4 er at selvom jeg oprindeligt ikke var den store Honda eller civic fan har jeg efterhånden fundet ud af at man kan få meget køreglæde for få penge i disse biler,

En sjov detalje på Civic EGeren er at bagklappen er todelt som på en Range Rover,
D15Beren yder allerede 135 heste fra fabrikken. Det her eksemplar er blevet stadset op med ting som supersprint bananmanifold Fidenza svinghjul på 3,4 kg coldair indtag samt ACT kobling. Nå ja og så toppes det hele af med en alu tårnstiver,
Indvendigt er forstolene fra en type R med til at forsøde tilværelsen,

biltest Ford F150 SVT lightning Harley Davidson edition årg 2003

Når man tænker på biler der har solgt i millioner. Er det ofte ikoner som Volskwagen type 1 eller Toyota Corrola der springer frem i ens hukommelse. Men vidste I at amerikanernes egen favorit Ford F serie ligger rimelig højt på listen med 33 millioner solgte enheder fordelt på 12 generationer. Så selvom at F150eren langtfra er nogen fejlfri bil eller nærmer truck har den også sine stærke sider. Men mange tak til Midtjydsk dæk og service center for at jeg måtte komme forbi og lave dagens test check deres hjemmeside ud på dette link ,

kompressorladet brutalis

Nøj hvor ser den hård ud. F150 i Harley Davidson trim er en bil med masser af attitude. Det monochrome look hvor alt fra fælge til frontgrill er mørktlagt virker rigtig fint jeg ville i hvert tilfælde kaste Toyotaen ind til siden hvis jeg så dette monstrum komme tonsene  imod mig. Angående motor fortsætter brutaliteterne F150eren drives frem af fjerde generation af Fords 5.4 liters V8er der boostes af en Roots type kompressor med tilhørende vand til luft intercooler. Ved opstart kommer der det fuldfede V8 brøl fra sideudstødningerne som man forventer af en amerikanerslæde. Samtidig med at der ved acceleration kommer et hjerteskærende skrig fra kompressoren. Jeg ville sige at det lyder meget godt. Men noget der er knap så godt er mængden af vejgreb eller manglen på samme. I vådt føre skøjter Forden rundt i vildelse den er ligesom et rovdyr der ser sit snit til at angribe hvis man er for ivrig med speederfoden. Så selvom man har et par brede baghjul er det stort set umuligt at omdanne de omkring 360 heste til fremdrift ligeså snart det har regnet selv det at sætte i gang er en oplevelse i sig selv. Angående køreegenskaberne er F serien som skabt til de lange stræk på motorvej glider den bare derudaf. Imens at støjdæmpningen isolere en fra alt rullestøj og vindstøj. Så på komfort fronten klarer den det faktisk ligeså godt som Escaladen jeg kørte forleden. Den lader sig heller ikke kue ligeså meget af ujævnheder i underlaget som rivalen fra GM. Og med stort boost fra servostyringen er Forden også meget letkørt. Det sidste jeg ville nævne på falderebet er at Gearkassen skifter silkeblødt som den skal i en US bil men at den sagtens kan følge med til hvis man giver mere gas og at alle fire gear er lange nok,

Masser af lyd. V8eren med kompressor har et herligt lydbillede,
Dette eksemplar var udstyret med et keypad som mest af alt ligner noget fra en bankboks,
Efter at have kørt Ford transit i nogle år kan jeg med det samme genkende rattet. Det er det samme to eget design som transit kørte med i en lang periode bare beklædt i sort og lysegråt læder,
Da dette var Harley udgaven var der ekstra lir i form af alu pedaler Harley emblemer hist og her samt ekstra krom trim,

biltest Audi TTS 8J årg 2007

Hej og velkommen til en ny biltest. Og i dag skal det selvfølgelig handle om Audi TT som er en af de biler jeg har meget delte meninger om. Det er langtfra nogen dårlig bil men jeg syntes lidt at det er en fancy frisør Porsche. Men det hjælper gevaldigt at dette var TTS udgaven der blandt andet havde fartafhængig hækspoiler og den 3.2 liters VR6er med 250 heste og en fantastisk motorlyd. Mange tak til RH biler i Middelfart for at vi måtte komme og lave dagens test giv endelig linket et kig her ,

mini R8 med VR6 power

Selvom jeg hverken er den store Audi eller TT person ville jeg sige at denne årgang af TTeren ikke ser så værst ud. Den har et bredt bagparti og lav taglinje og med den fartafhængige hækspoiler ligner den helt en lille R8er. Og som bonus info kan jeg fortælle at TT faktisk står for Tourist Trophy som er et landevejs løb for motorcykler der bliver afholdt hvert år på Isle of man. Men hvorfor bliver en bil opkaldt efter et motorcykelløb det er faktisk fordi at DKW som blev til Auto union som i dag er Audi havde stor succes i løbet tilbage i 1930erne. Efter denne historietime ville I sikkert gerne høre om hvordan den kører jeg syntes faktisk at TTeren køre godt uden at være overdrevet underholdende. På grund af at dette er TTS udgaven er ens undervogn rimelig hårdt sat op så på længere ture er den ikke god. Men på den kortere tur som jeg fik bag rattet er den til at leve med. Men den ligger selvfølgelig godt i svingene hvor den ikke krænger nævneværdigt ligesom at det aktive styretøj giver den rette mængde feedback samtidige med at havde den rette vægt. Men det mest spændende ved lige netop denne TTer er VR6 motoren. VR motorerne er 5 og 6 cylindrede forbrændings motorer der blev udviklet af Volkswagen gruppen tilbage i slut 80erne. VR6eren kan bedst beskrives som en mellemting imellem en række 6 og en V6 den har et topstykke som en rækkemotor og to cylinderrækker som en V motor. Men hvor hver cylinderrække sidder i en smal vinkel på typisk 10 til 15 grader. Vores testbil var udstyret med den nyere generation VR6 som blandt andet har 24 ventiler og direkte indsprøjtning. Ved opstart springer maskinen igang med en dyb brummen og ved kørsel bliver man belønnet af det karakteristiske vræl VR6eren giver fra sig. Men det er også en smidig motor ved tomgang kommer der ingen rystelser fra motorrummet og så føles den responsiv det føltes som om at der altid var kræfter nok til når man skulle overhale eller flette sammen. Gearkassen skifter også fint det er en normal 6 trins manual uden noget smart. Det er meget befriende at se nu hvor man fra 2007 allerede begyndte og se flere og flere performance biler blive leveret med dobbeltkoblings gearkasser,

konklusion

Min dom over TTSeren er at det er en smart og kvik bil ude i virkeligheden føltes den faktisk ligeså hurtig som nogle biler jeg har kørt med dobbelt så mange heste. Men den taber på udsynet på grund af den lave taglinje og de tykke stolper er de blinde vinkler forholdsvis store. Især skråt bagud kan man ikke se meget det syntes jeg er underligt nu hvor det lidt er en køremaskine og sådan en skal være fokuseret omkring føreren og at han skal have så gode betingelser så muligt som godt udsyn og god ergonomi. Men generelt har jeg det med TTere på samme måde som jeg har det med gran tourismo spillene den har kvaliteten lyden designet og køreegenskaberne uden alligevel at den formår at vække min interesse, På samme måde har spillene så mange kvaliteter men de har aldrig helt kunne formå at fange min interesse nævneværdig. Men jeg håber at denne test alligevel kunne bruges om man er Audi fan eller ej,

Jeg har altid syntes at det var misvisende at man skrev V6 på motorcoveret nu hvor det var en VR6,

Hækspoileren tilføjer lidt downforce og det sidste skud coolness til designet,

Fælgene med sort center står fint til Audien,

gode former og masser af sort,

Man sidder lavt og langt tilbage i TTerens chassis. Udsynet var ikke godt og så var pladsen dårlig bagtil. Men samlekvaliteten var selvfølgelig på det velkendte audi niveau,

klassiker test BMW 2000cs årgang 1968

Efter at have fået en forsmag på 2000cs oplevelsen her en gang sidste uge. Måtte jeg selvfølgelig prøve en længere tur hvor man virkelig havde mulighed for at lukke den ud af folden. Og man blev ikke skuffet det er en af de biler der føles bedre jo længere man kører. Så efter at man har beundret designet kan man nyde godt af køreegenskaberne. Men mange tak til autogaarden i Skanderborg for udlån af CSeren til dagens klassiker test. De tilbyder alt fra salg af trailere og biler til auto service giv endelig deres side et kig på dette link ,

bayersk blåhaj

Da vi hentede den dybblå CSer til dagens test var det første jeg gjorde at rulle alle fire vinduer ned både for at den tog sig så godt ud så muligt på billederne og sidst men ikke mindst for at gøre den i forvejen gode køreoplevelse bedre. På de lige stræk leverer denne bil rigtig god retningsstabilitet den trækker ikke til siderne eller føles nervøs ligesom at undervognen absorberer de fleste ujævnheder på vejen. Men den største belønning der efter min mening kommer efter de første 15 minutter på vejen er motorlyden. M10eren har masser af lyd fra både indsugning og udstødning. Så når man endelig får mulighed for at hører hvordan den lille række 4 lyder igennem hele omdrejnings registret bliver jeg i hvert tilfælde ikke skuffet. Angående gearkasse bliver det også bedre jo længere man kører de fire lange gear indbyder til at man accelerer i et langt træk fremfor en eksplosion som det er tilfældet i mange nye sportsbiler og GTIer. Det eneste jeg kan sætte en finger på ved gearkassen er at bakgearet kan være svært og finde hvis man ikke er vant til at køre klassiske BMW. Så min dom lyder på at 2000cseren stadigvæk er en formidabel klassiker som man helt klart skal prøve hvis man får muligheden,

BBS fælgene står faktisk rigtig godt til den gamle BMW,

Jo længere man kører jo bedrer lyder solex karburatornes skønsang,

Det kongeblå interiør supplerer karosseri farven ganske fint,

biltest Audi Q7 4,2 FSI årgang 2006

Fra en skrøbelig lille BMW til en stor stærk Audi. Som I nok har set er en af de første biler jeg fik på bloggen Nemelig Audi Q7 en SUV der er på størrelse med en mindre turistbus. Jeg kunne huske at jeg var svært imponeret over denne bil men hvordan ser man på den med ældre og mere erfarne øjne. Men endnu en gang tak til kilde biler ved Randers for at vi måtte komme op og lave dagens test giv endelig deres side et kig her ,

fuldfed mandehørm

Nogle af de ting Jeg roste Q7eren for i sin tid var nemelig dens køreegenskaber motorkraft samt coolfactor og maskulinitet. Så lad mig starte med det sidste. Jeg syntes stadigvæk at Q7 ser mandelig ud og den udstråler stadigvæk høj coolfactor på en lidt Hollywood agtig facon. Selv denne gang følte jeg mig lidt hensat til en af transporter filmene da jeg klatrede ombord. Hvad med køreegenskaber selvom den store Audi ikke føltes helt så imponerende når jeg efterhånden har kørt biler som Lotus Elise og skyline R33. Så ligger den stadigvæk godt på vejen hvor den takler svingene eksemplarisk sin størrelse taget i betragtning. Styretøjet giver også den rette mængde feedback man har brug for i denne størrelse bil. Angående motor skuffer Q7eren aldrig dette eksemplar var udstyret med den 4,2 liters FSI V8 benziner det er en yderst smidig og støjsvag motor ved tomgang. for ved acceleration kommer der et ordenligt brøl fra maskinen det lyder ikke så værst jeg ville sige at det er et af de bedste SUV soundtracks jeg har hørt længe. Men det er stadigvæk en relativt moderne maskine selv efter nutidig standard for eksempel har den 4 overliggende knastaksler og direkte benzin indsprøjtning. Gearkassen skifter også godt ved stille kørsel er skiftene smidige. Men den kunne stadigvæk følge med til hvis man ville tage de hurtige sving. Men min dom over Q7eren er at jeg stadigvæk syntes det er en fornem SUV,

Hval skolebus eller færge uanset hvad man kalder den. Kan de fleste blive enige om at Q7eren fylder godt i landskabet,

Trods sin alder havde Audien rigeligt med udstyr der var alt fra parkerings assistent til de sædvanlige ting som klima anlæg og læderstue,

med 350 heste og et omdrejningsmoment på 440 er V8eren en potent sag. Og selvom jeg ikke syntes at den føltes overdrevet hurtigere end 3.0 TDIeren var der alligevel rigtig godt skub i den. Ydeligere bliver man aldrig træt af den olme buldren der kommer når man træder lidt på sømmet,

Med tredje sæderække slået op har baggagerummet ikke helt astronomiske proportioner men det er stadigvæk mere end tilstrækkeligt