Jeg har i de sidste 10 år bemærket. At man i de fleste supermarkeder kan se diverse oplevelses bokse putte sig blandt alle dagligvarene. Der er alle de gængse som kroophold bøf og bio hotel for to eller hvad det nu heder. Men der er også den såkaldte motorsports boks. Hvor man kan vælge forskellige motor relaterede events. Jeg har tænkt i lang tid på at skrive om det her slags event. Fordi det er et produkt som er let tilgængeligt. Og hvor der ikke er mange der har givet deres mening om det på en mere uddybende facon. Men lad os få startet denne test. Til at starte med kan jeg sige at kundeservicen er rigtig god. Selv da jeg havde bøvl med at få min voucher kode til at virke. Fik man det løst hurtigt med et telefonopkald. Selv da min første tid her d 2 April blev udsat på grund af koblings problemer. Blev man ringet op i god tid for at få tildelt en ny tid. Og så er det bare nemt at man kan gå ind i det lokale supermarked og tage en boks med sammen med pastaen og mælken. Men hvordan er selve køreoplevelsen i sådan et event. Jeg ville faktisk sige god. F430eren som jeg fik tilegnet i dag var som forventet meget letkørt. Nu hvor det er en Ferrari af den nyere skole. Det var så nemt som at stige ind og trykke drive. Men man kan godt mærke at dobbeltkoblings gearkassen er mere knoklet ved lav hastighed i forhold til konverter automatgear. Men lyden skuffede ikke. Der kom det helt rigtige vræl fra udstødningerne samtidig med at man har den rette mængde indsugningstøj. Og så kan man selvfølgelig mærke at undervognen er mere hårdt sat op end på gængs bil. Og at styretøjet er mere tungt. Men dommen lyder på at det her var et godt lille event. Men at det desvære har efterladt mig mere sulten efter Italiensk fuldblod.
Her er dagens Ferrari i skysovs. F430 spyderen var næsten for let at køre efter min mening. Men jeg nød min korte tur bag rattet.
Hej og velkommen tilbage til en ny klassiker test. Hvad gør man hvis man ikke har mulighed for at købe en ægte Abarth. Så kunne man måske købe en velligende replica. Normalt er jeg ikke den store tilhænger af replicas. Men der kan vel altid være en undtagelse i form af denne 600. Hvis den originale mini føles som en gokart. Så må Fiat 600 være en gokart. Det er en af de biler hvor det føles som om at man kører en million kilometre i timen. Når motoren vræler og hele bilen ryster. angående køreegenskaber er 600eren også noget for sig. Styretøjet har fint med vægt i sig samtidig med at det føles præcist. På grund af den lille fælg montering lod Fiaten sig selvfølgelig kue meget af ujævnheder i vejen. Men når terrænet var fladt var den en fryd at rive igennem svingene. Jeg havde netop mere tillid til at køre den friskt end andre gamle biler. Bremserne havde rigtig godt hug. Næsten for meget i forhold til hvilken slags bil det er. Men det er ikke så underligt da tidligere ejer monterede vakumforstærker fra en Alfa. Angående motor og gear er denne 600 også en sjov bil. Motoren skulle holdes i gang konstant på grund af at der var monteret karburatoren fra en Lancia der ikke var finjusteret. Men når man endelig får noget fart i den lyder den fantastisk. Det lyder som en mindre Ferrari når den får bundgas. Der kommer et vræl omme bagfra ligesom at der kommer et par små knald fra udstødningen når man slipper gassen. Alt dette sker imens at gearkassen skifter lækkert med et metallisk feel og at koblingen er nem at dosere. Men dommen lyder på at denne gamle Fiat er en sjov fætter at have med at gøre. jeg nød i hvert tilfælde min tid med den.
Da dette som sagt var en Abarth replica sad den 903 kubiks række 4 til frit skue. Ud over en anden karburator var den også udstyret med topstykket fra en Fiat 126 større oliekøler samt en bananmanifold.Trods sine små ydre dimensioner sad man faktisk ok i 600eren selv når man var høj.Bagagerummet var tætpakket da der både skal være plads til vakumforstærker benzintank reservehjul samt pose til sprinklervæske.Det spøjse mundstykke fortil. huser diverse oliekølere.
Der er få ting vi godt kan lide at “makke” i her på siden udover biler. Det er traktorer. Jeg har netop allerede kørt et par traktorer i min tid. For bare nævne lidt af mit liv i park- og landbrugsmaskiner. Kan sige, at jeg allerede som omkring 6 til 7 årig havde min egen Toro havetraktor til at køre rundt i baghaven og støje på. På samme tidspunkt blev jeg også taget med ud og pløje, høste og så videre af de naboer, vi havde dengang. Og der var netop en af dem, der til sidst købte en funklende ny John Deere mejetærsker, som jeg nåede at blive kørt en enkelt sæson i. Så jeg har egentlig altid kunne tænke mig en dag sidde bag rattet i en eller anden form for John Deere landsbrugs maskine.
John Deere med Ferrari gear
Når man taler om hvor letkørte traktorer er, fik jeg for noget tid siden at vide, at hvis man kunne finde ud af at køre en gammel Ferguson 135, kunne man køre stort set alle andre traktorer. Og det ville jeg faktisk give vedkommende ret i. For efter at have kørt både nyere John Deeres og New Hollands og et par gamle MFere, kan jeg sagtens mærke at en nyere maskine er nemmere at køre på mange områder. Det er lidt ligesom med biler. Hvor jeg faktisk synes, at en Ford model A er sværere at køre end en højrestyret skyline med over 400 heste. Da jeg kørte 6300eren følte jeg mig meget godt hjemme. Modsat andre maskiner, vi har kørt, virkede fodgassen fint. Og med et H gear med lukket skiftekulisse, som på en gammel Ferrari 348, var John Deereren meget letkørt. Styretøjet var også dejlig let så på trængt plads var traktoren rigtig nem at manøvrere med. Angående førehuset er denne traktor også et rart bekendtskab. Udsynet er meget godt på grund af de tynde vinduesrammer. Og så giver det luftafjedret føresæde god komfort. Der var tilmed et klapsæde, hvis man ville have en passager med. Så min dom lyder, at det var fedt endelig at køre det her grønne bæst.
Grøn med gule fælge og striber samt et kaffebrunt interiør. Jeg har altid syntes, at der var et eller andet over de officielle John Deere farver.Så er han i sit es. Patrick var selvfølgelig meget glad for den gamle 6300.Med kun 7500 timer på klokken, stod traktoren meget fint både inde og ude.
Hej og velkommen tilbage til en nybils test. Jeg var så heldig at jeg for et par år siden fik muligheden for at køre model S P85D. En bil som jeg var svært imponeret over. Og efter det tænkte jeg at der helt klart måtte komme en Tesla mere på bloggen. Selvom at der har været store omvæltninger for elbiler på det seneste i form af genindsættelse af afgift samt andre ting. Synes jeg stadigvæk at elbiler som teknologi er spændende at følge med i. Og jeg kan ikke vente til at se hvad fremtiden bringer. Men mange tak til Tesla store i Århus for at gøre det muligt at vi kunne komme og lave denne test. Giv dem endelig et kig på dette link .
Elektrisk crossover
Selvom at vi her på siden ikke er helt vilde med crossovers. Kunne vi ikke lade være med at blive helt imponeret over denne bil. Her har vi en crossover der har de samme dimensioner som en Audi Q7 og som vejer ligeså meget. Men som i P100D udgaven kan gå fra 0-100 på 3.1 sekunder. Den føltes i hvert tilfælde hurtig. Bare ved et kort tryk på speederen bliver man kastet tilbage sæderyggen. Problemet med ikke at have overskud nok til at flette sammen eller at overhale er næsten ikke eksisterende i denne bil. Jeg ville næsten sige at den er for hurtigt accelererende til min smag. Men det er bare mig der blevet lidt for vant til gamle rustne BMW og Corrolaer. Angående køreegenskaber er model X også et rart bekendtskab den er utrolig letkørt ligesom en Mercedes men takler svingene næsten ligeså godt som en BMW. Jeg kunne i hvert tilfælde ikke mærke at jeg kørte en bil der vejede over 2 tons. Dette eksemplar var endda udstyret med luftundervogn hvor man kunne justere frihøjde og hårdhed. Ens styretøj føles fint det var let og flydende uden aldrig at føles svagt. Man havde stadigvæk en god fornemmelse af hvad forhjulene lavede. Angående design er model X en pæn bil den har de flydende linjer med sportsligt islæt ligesom andre i familien. Og med de såkaldte falcon doors bagtil får man endda indtrykket af en konceptbil der er blevet realiseret. Også når man stiger ind fortsætter de gode toner. Jeg har altid rost Tesla for deres interiørs. Efter min mening er samlekvalitet og materialevalg helt klart på højde med de Tyske alternativer. Det er også et rummeligt interiør man føler helt at man er steget ind i en mindre katedral så rummeligt er der derinde.
Konklusion
Men hvad er min dom over sådan et pragteksemplar jeg syntes at det er en imponerende bil. Og selvom at prisen på lidt over 1 million kroner er i den dyre ende. Syntes jeg helt klart at man får hvad man betaler for. En luksusbil i verdensklasse som på visse områder er nemmere og billigere at vedligeholde.
Med falke dørene slået op ser model Xeren på en måde meget imponerende ud. Der er tilmed en fartafhængig hækspoiler der sætter prikken over iet.Med motorer på størrelse med fodbolde. Er der meget mere plads til personer og last. Se det forrest bagagerum der ville der normalt ligge en kæmpe klump.Masser af læder alcantara samt trætrim i satin finish. Gør interiøret indbydende.Ligesom andre i klassen er instrument klyngen helt digital.Et andet kendt Tesla træk er den store touchskærm i midten af instrumentbordet.Tændnings nøglen til model X er den mest den mest fancy vi har set længe den er farvekodet til at matche karosserifarven. Samtidig med at knapperne på siden korrespondere til den dør man ville åbne. Men jeg syntes det er lidt forkert at kalde det en nøgle. Efter min mening er det mere en transponder i det at model X ikke har nogen låsecylindre nogen steder.
Med dørene lukket i ser model X en smule mere traditionel ud.
Hej og velkommen til årets første klassiker test. Jeg regnede ikke med at kunne skrive en klassiker test så tidligt på året. Men det blev der ændret på da jeg havde mulighed for at låne denne vinter duelige Vw 1200. Og da vi allesammen her på siden ikke har et øje tørt for den klassiske bobbel. var det bare med at tage afsted. Når man stiger ind og drejer nøglen kommer der en velkendt lyd omme bagfra. Selvom at jeg er vild med lyden fra en gal RB maskine eller en gurglende V8er synes jeg at den lille bokser4er lyder fantastisk den har et karakteristisk grynt som jeg synes giver den karakter. Og selvom at vi kun turde at køre 90 på motorvej så klarede den lille maskine det fint på landeveje og i byen. Også angående gearkasse klarede den gravide rulleskøjte det fint. Den føltes lidt knoklet de første minutter. Men ligeså snart at man havde fået noget varme i den var den rigtig nem og få i gear også bakgear. og Jeg ville netop sige at man skal vælge den 4 trins manuel i stedet for den underlige automatgearkasse jeg kørte et eksemplar med for et par år siden. Angående køreegenskaber ligner boblen virkelig sig selv. Den føles retningsstabil selv med “svimlende” hastigheder på op i mod 90 kilometer i timen. Styretøjet føles let ligeså snart man er kommet op i fart samtidig med at undervognen føles fast nok til at man kan have en smule sjov igennem svingene. Bremserne er faktisk også ok selvom at denne bil aldrig var designet til at stoppe på en femkrone virkede de faktisk fint. Men man skulle selvfølgelig stå rimelig meget på pedalen da der hverken var vakuumforstærker eller ABS. Men min dom over sådan en gammel folkedyt er at jeg rigtig godt kan lide den. Det er som jeg har sagt før en bil som kan bringe smilet frem i alle selv dem der ikke er bilnørder.
Man sad lidt mere skulder mod skulder end i en moderne bil. Men hvad betyder det når det er en folkevogn man kommer hinanden ved i.Vi har sagt det før men der er altså et eller andet over at køre luftkølet.Der er ikke nær så meget plads som i andre bagagerum men det er bedre end at ikke at have noget.
Hej og velkommen tilbage til en ny test. Hvad er det der ser rå og brutal ud men som også er ligeså aerodynamisk som en mursten. Svaret er selvfølgelig Mercedes G klasse eller Gelandewagen som den hed i de gamle dage. Efter som vi allerede har en eks militær original Gelandewagen inde her på siden (check den ud her ) syntes vi det kunne være sjovt at køre en nyere G klasse for at se hvor meget de omkring 30 år med tilpasning og udvikling har haft indflydelse. Men mange tak til forza car i Tilst for at vi måtte låne G320eren til dagens test. De beskæftiger sig med leasing og salg af nyere og nye biler giv endelig deres webside et kig her .
den sorte bankboks
Det at G320eren er en solid bil bliver man allerede mindet om i det man klatre ombord. Når man tager fat i dørhåndtaget og åbner dørene kan man mærke at der er rimelig meget vægt i dem. Ligesom at når man lukker dem i lyder det som at lukke døren til en veldesignet bankboks fremfor at tæske en æggebakke med en tennisketcher som det er tilfælde i billigere biler. Angående køreegenskaber blev jeg faktisk positivt overrasket hvor godt at G klassen artede sig selv på de snoged veje selvfølgelig føltes den stor når man kommer kørende ned af en lille landevej. Men der var langt mindre af det typiske fleks og nervøsitet der forekommer i en SUV med separat ramme og karosseri. Styretøjet er faktisk heller ikke dårligt. Det er langtfra det mest præcise i verden. Det føltes dog langtfra ligeså slatten som i andre SUVer vi har kørt og så nyder man bare godt af at man har let og flydende servostyring modsat den gamle 240GD hvor man skulle arbejde rigtig hårdt bare for at kunne komme ud af indkørslen. En anden ting der virkelig adskilller de to generationer af G klasse er motoren. Dette eksemplar var bestykket med den noget mere tidssvarende OM 642 V6 turbodiesel med commonnrail indsprøjtning. Med den motor er Geren faktisk en rimelig kvik bil. Vi havde i hvert tilfælde ingen problemer i at trække fra en langsomt kørende Toyota Avensis på motorvej. En manøvre som sikkert ville havde været en del svære at udføre i en gammel GDer. Gearkassen er også lige som den skal være den skifter smidigt samtidig med at reagere hurtigt nok hvis det skal gå hurtigt.
Rambo liebhaver mercer
Angående interiør og komfort er der også vid forskel på de to årgange af G klasse. Dette eksemplar er faktisk indrettet som en “rigtig” bil med klimaanlæg læderindtræk og tykt gulvtæppe på gulvet. Udover den store mængde rullestøj som skyldes de påmonteret offroad dæk. Er interiøret rimelig godt støjdæmpet. Der er også lidt mere turbostøj end hvad man normalt plejer at støde på men det syntes jeg faktisk er en god ting. Det tilføjer netop mere karakter til denne bil. Men hvad lyder dommen på. Jeg ville helt klart sige at denne mere civiliseret Gelandewagen er meget nemmere at leve med på daglig basis end den gamle 240er som mest af alt er et legetøj for jægeren der har alt. Men den er selvfølgelig ikke helt billig hverken i indkøb eller i drift (kører kun omkring 9 på literen) så derfor er den forbeholdt de få. Men jeg er alligevel glad for at havde kørt den.
Dette eksemplar var udstyret med disse lækre AMG fælge der er pakket ind i Toyo dæk med ekstra grovt mønster. Dækkene støjer som en gal ved kørsel men løfter udsenet yderligere.
Ligesom fælgene er sideudstødningerne også fra AMG.
Som en diamantbesat stålhandske. G klassen er det rå og det liret i samme bil.
Som bonus info ville jeg fortælle at Gelandewagen faktisk ikke er produceret af Mercedes Benz selv men af Magna Steyr på deres fabrik i Graz i Østrig.
Trods den forhistoriske konstruktion af resten af bilen. Føltes motoren meget mere tidssvarende den går smidigt og så trækker den godt.
Ligeså basic at undervogn og chassis er ligeså luksuøst er interiøret. Og selvom at der langtfra var ligeså mange gadgets som i den helt nye årgang. Og at kontakter og greb og især command systemet var kommet direkte ud af 90ernes tåger. Følte jeg mig alligevel hjemme bag rattet samtidig med at den høje kørestilling gav et boost til selvtilliden.
Hej og velkommen tilbage til endnu en nybils test. Der er to ting i verden jeg ikke kan se det fede i. Det første er Koreanske biler og det andet er crossovers. Især det sidstnævnte kan jeg absolut ikke se meningen med hvorfor ville man dog købe en udgave af en bestemt model der har højre frihøjde der fører til et højre tyngdepunkt og derved fører til dårligere køreegenskaber end standard udgaven. Og det er netop ikke fordi crossovers kan bruge de ekstra centimeter til noget når det kommer til offroad duelighed da de netop ikke har differentialer dæk gearkasser og så videre der er optimeret til offroad kørsel. Så det var mere af nysgerrighed end af interesse at jeg begav mig ud for at teste Luvi der er en af flere modeller Ssangyong er begyndt at sælge efter at være blevet genintroduceret til det Danske marked efter et fravær på omkring 10 år. Men mange tak til Friis Autocenter A/S i Fredericia for at stille dagens testbil til rådighed giv dem endelig et kig her ,
Det er en Luvi og ikke en Tivoli
Efter et kort kig på Wikipedia fandt jeg ud af at Ssangyong faktisk betyder dobbeltdrage på Koreansk det lyder da meget farverigt og magisk mere så end en lille Koreansk crossover der hed Tivoli hvor at man måtte ændre navnet til Luvi for at undgå en retssag mod tivoli i København. Men hvordan kører den og føles den. Køreegenskaberne er meget gennemsnitlig med at undervognen er en smule hård men den takler svingene fint. Styretøjet føltes ok når man slog rattet til fuldt udslag men omkring centerposition føltes det en smule slapt. En god ting var dog at der var tre indstillinger til hvor meget vægt der skulle være i styretøjet. Jeg endte med bare at køre i tredje trin også kendt som sport mode resten af ruten det føltes efter min mening mindst kunstigt. Angående motor og gearkasse er Luvi faktisk ok 1.6eren går lidt mod strømmen med at levere ren suge power modsat de fleste motorer der flittigt benytter trykladning. Men det er faktisk en ok lille maskine. Ved acceleration kommer der en herlig lille snerren fra motorrummet og den føles da også tilstrækkelig selvom at man selvfølgelig kan mærke at den lille symaskine føles forpustet ved motorvejs kørsel. Gearkassen skifter også fint dette eksemplar var udstyret med den 6 trins manuel som føles langgearet nok til kørsel over 100 kilometer i timen. Men det er en gennemsnitlig gearkasse som udfører jobbet og som ikke føles lækker. Indvendigt tager Luvi.en sig godt ud finishen føles god mange af overfladerne er beklædt med et tyndt gummilag så de ikke føles alt for hårde. Et andet plus ved interiøret er at infotainment systemet var nemt at betjene. Dette eksemplar er udstyret med en Kenwood enhed der benytter Garmin software til navigation sidstnævnte er jeg meget glad for nu hvor jeg har været Garmin ejer de sidste 4 år og derfra har meget gode erfaringer med deres produkter. Den er hurtig til både at indlæse rute og at beregne en ny. Samtidig med at brugerfladen er intuitiv. Et sidste plus jeg kan tilføje dette punkt er højtalerne spiller fint med god klang og dybde,
konklusion
Min dom lyder på at Luvi er en ok bil. Den er hvert tilfælde en smule mere særpræget end andre Koreaner biler. Ellers har jeg desvære ikke så meget og sige,
Bag rattet af Luvi har man overraskende godt udsyn når man tænker på at vinduesarealet er så småt. Ydeligere sidder man også godt bagtil og fortil hvor sæderne giver god sidestøtte,
Hvis man skal tro patricks ord er pladsen faktisk god bagtil,
Instrumenterne er let aflæslige,
Infotainment systemet fra Kenwood fungerer faktisk fint jeg syntes ihvert tilfælde ikke at det var så svært at bruge,
1.6eren med 128 heste kan til tider føles en smule tandløs. Men ved bykørsel klarede den fint,
Modsat visse andre nye biler vi har kørt i år føltes det som at tændingsnøglen til Luvi var i en bedre finish,
Designet er vel det man kan kalde vellykket. Jeg syntes der er lidt Toyota Urban cruiser over det tilsat en smule Nissan Juke og et skud Kia,
Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. I dag er det en af de dersens love it or hate it biler vi skulle teste jeg ville også sige at jeg helt klart kan lide smart for dens særprægede konstruktion og smarte løsninger angående pladsudnyttelse. Men tilgengæld ville jeg ikke kunne forestille mig selv køre smartcar på daglig basis. Men da dette er upgear.dk måtte jeg selvfølgelig køre den. Men mange tak til autogården i Vamdrup for at vi måtte komme og lave dagens test. Giv endelig deres side et kig på dette link ,
kløgtig rullekuffert
Nu hvor jeg er en af de personer der elsker at finde på øgenavne til alverdens biler. Har man selvfølgelig været hurtig til at give smart fourtwo et passende navn og jeg har netop valgt at den skal gå under navnet rullekuffert på grund af den høje taglinje og relativt smalle sporvidde. Men realiteten er at fourtwo efter min mening faktisk er en innovativ bybil især da den først blev lanceret. For eksempel er alle komponenter pakket tæt sammen for at udnytte pladsen i interiøret bedst muligt bare når man tager et blik i motorrummet kan man se at hver en centimeter er brugt for at gøre interiøret så rummeligt så muligt. Og det kan man også mærke når man stiger ind der er masser af plads både til ben og hoved. Men hvordan kører sådan en rullekuffert så jeg syntes faktisk at den klarer det fint. Selvom at det ikke er den bil der er designet til at give en involverende køreoplevelse klarer den faktisk fint. Undervognen føles selvfølgelig hård hvor man godt kunne savne en smule mere komfort.Og så føles styretøjet fint det er ikke assisteret men det behøver det heller ikke at være nu hvor smarten kun vejer omkring 780 kilo. Men det føles tilgengæld præcist jeg havde faktisk glemt hvor responsivt at styretøjet føltes. Angående motor og gearkasse klare fourtwo det også fint. Steptronic gearkassen med 5 trin giver et blidt ryk fra sig hver gang der skiftes gear. Den skifter ikke ligefrem hurtigt men den præstere stadigvæk meget bedre end hvad en automatgearkasse fra Citroén kan. CDI.eren med 3 cylindre føles kvik nok i byen det er faktisk kun ved tilkørsel til motortraffik vej og ligende at den kan føles en smule forpustet,
konklusion
Som nævnt tidligere er der masser af plads i fourtwo. Rimelig meget når man tænker på at det er en bil med en akselafstand på kun 1.867 mm. og Selvom at der ikke er meget polstring på de to sæder sidder man fint på kortere ture. Så selvom at smart fourtwo er en bil som store personer ser rigtig dumme ud i syntes jeg faktisk ikke at det er den værste bil ever jeg har kørt. Jeg kan i hvert tilfælde godt anbefale den til dem der søger billig transport og kun behøver at have én af ens bedste venner med,
Øko egoist bil. Trods sin status som mikrobil er finishen rimelig god men det er ikke så underligt nu hvor smart hører under Daimler AG,
Under gulvtæppet finder man denne mikroskopiske 3 cylindres diesel med turbo og commonrail indsprøjtning den har forøvrigt en slagvolumen på bare 800 kubik,
Nogle gange skal man bare have noget ukompliceret sjov. som for eksempel at køre en vaskemaskine ned med en bil. Vi kunne selvfølgelig bare have kørt den på genbrugen men hvad sjov er der i det,
upgear.blog 