biltest Mercedes C215 CL600

Hej og velkommen tilbage til en ny test. Efter at have kørt adskillige S klasser synes jeg det burde være på sin plads at prøve den 2 dørs pendant nemlig CL klasse. Jeg kan allerede sige at man får ligeså høj komfort og ligeså meget teknologi som i den 4 dørs udgave. Og så hjælper det at man har en herlig V12er til at drive det hele. Men endnu en gang tak til WK biler for at vi måtte komme og lave dagens test. De specialiserer sig i salg af nyere Tyske premiumbiler. Giv endelig deres webside et kig her .

12 cylinders flyder

Allerede efter få minutter på vejen kan jeg sige at CL600 giver en afslappende køreoplevelse. Selvom at undervognen føles en smule hårdere end på en S klasse fra samme periode har CLen stadigvæk rigtig gode flyderegenskaber. Det var helt så min sidemand var ved at falde i søvn. Styretøjet føles også fint. Der er den rette mængde boost på servostyringen uden at det føles for svagt. Interiøret er et rart sted at være i hvert tilfælde når man sidder foran. Forstolene føles komfotable man har virkelig nemt ved at sætte sig behagligt til rette. Angående motor og gear er CL600 heller ikke dårlig. Hvis man bare er en smule bilinteresseret er det altid en særlig oplevelse når man får mulighed for at køre noget der er bestykket med hele 12 cylindere. Under opstart løber maskinen lidt længere på startermotoren end normalt. Den sparker i gang med en svag brummen. Der er ikke nær så meget lyd på motoren som M70eren i BMW 850i. Også under kørsel er der ikke meget lyd fra klumpen foran. Det er kun under acceleration at der nærmest kommer en svag summen fra motoren. Trækkraft er der også masser af M137eren trækker næsten som en stor diesel så ude i trafikken er den ikke under megen belastning. Gearkassen føles også ok det er den samme velskiftende oplevelse som man forventer i en mercer. Så efter at have kørt S klassens 2 dørs fætter kan jeg sige at hvis man ikke behøver masser af plads på bagsædet synes jeg helt klart at man skal give den et kig.

Det eneste jeg lige skulle vænne mig til var at dørene åbnede mere bredt end på andre biler.
I forhold til W220 S klasse er der gjort mere ud af CLs interiør. Næsten alle overflader er beklædt med læder og så er lufthimmel og covere til dørstolper beklædt i alcantara.
Selvom at M137 er lidt gammeldags efter nutidig standard med sine enkelte overliggende knastaksler. Går den stadigvæk smidigt. Samtidig med at den er støjsvag.

 

 

mikrotest BMW E66 730D

Efter at havde kørt W220 S klasse her i forrige uge. Kunne vi godt tænke os at køre ærkerivalen fra samme periode nemlig E66 7 serie. Så efter at havde kørt begge kan jeg sige begge biler føles ens men også forskellige. Og den første forskel starter allerede når man stiger ind. Interiøret i E66eren føles på en måde stadigvæk tidssvarende der er masser af titanium grå detaljer samtidig med at træindlægget har en varm glød. Også angående teknologi føles syveren stadigvæk tidssvarende. I drive systemet er pænere integreret i instrumentbordet end det oldnordiske Command system i S klassen. Og så er det faktisk mere brugervenligt end hvad folk siger. Det at bruge et musehjul fremfor knapper til at vælge sine input  føles naturligt når man kommer fra en nyere bil. Men noget andet vigtig når man skal køre direktørbil er selvfølgelig kørekomforten. Hvis man ville have en bil der virkelig prioriterer komfort skal man vælge S klassen. Men ville man ofre en bittesmule komfort for noget dynamik skal man vælge E66eren. Den er næsten ligeså letkørt og komfortabel som sin konkurrent fra Stutgart. Men føles mere stram. Så selv den største BMW sedan har et lille strejf af sport. Angående motor og gear ligger 730D og S320 tæt. Bimmeren skifter næsten ligeså smidigt og føles næsten ligeså stærk. Så min dom lyder på at det eneste punkt hvor 730D er S320 overlegen med flere billængder er angående interiør design og teknologi.

Motoren i E66 føles en smule mere svag end i S320eren. Men det er nok ikke noget man ville ligge mærke til hvis man kørte én til dagligt.
Det er virkelig først når man ser på teknologi at 730D er foran sine konkurranter. Dette eksemplar havde features som elektronisk parkeringsbremse og stemmestyring som stadigvæk var rimelig hightech tilbage i 2003. Og så hjælper det også at teknologien er meget pænere integreret end på W220eren.
Gearene bliver valgt med denne lille arm. Det er også en “trend” man først ser på de fleste andre luksusbiler i dag.
den halv digitale instrumentklynge er også noget der først er blevet mainstream i dag.
Trods den megen negative omtale havde jeg ikke de store problemer med at betjene idrive.

Video med dyret forefindes nedenunder.

 

 

biltest Mercedes W220 S320 CDI årgang 2001

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. I dag er vi atter ude og køre S klasse men for gangs skyld ikke en W140. For i dagens anledning tager vi et kig på nummeret nyere W220 som leverer ypperste luksus fra år 2001. Men har den ældes pænt efter 16 år på vejene. Og er alle de cool features stadigvæk tidssvarende. Det får du alt sammen svar på i denne test.

Stjernekriger til det nye årtusind

Ud fra design tager W220eren sig faktisk godt. De flydende former og langs trukne linjer har ældes rigtig godt. Selvom jeg ikke er den store fan af det afrundet formsprog man kørte med dengang synes jeg faktisk at det passer godt til en stor og lang bil som denne. Angående køreegenskaber lever S320eren op til sit ry. Kørekomforten er meget høj og da det her eksemplar var udstyret med luftundervogn glider den bare ubemærket over alle ujævnheder. Samtidig med at styretøjet føles let og flydende men at det stadigvæk føles præcist nok. Angående motor og gearkasse er alt som det skal være. Det her eksemplar er mere fornuftigt motoriseret hvis man tager ud fra brændstoføkonomi da det er opgivet til 11,2 på literen. Hvilket vel er meget acceptabelt for en bil i den størrelsesorden og alder. Men motoren trækker stadigvæk fint man ridder på en bølge af momment når man skal ændre hastighed under kørsel. Også når man accelerer fra stilstand føles maskinen veloplagt. Alt imens at automatgearkassen skifter smidigt. Det er først når vi tager et kig på multimedie og andre features at man kan mærke at W220erens alder begynder at skinde igennem. Det mest åbenlyse er command systemet som er en frygtelig fortidsøgle af et infotainmentsystem der er udstyret med en mikroskopisk skærm med lav skærmopløsning. Og som får sine input fra et keypad der er næsten ligeså stort som skærmen. Det her system er selvfølgelig ikke forbundet til nettet på nogen måder så man måtte købe en DVD med den nyeste software hver gang enheden skulle opdateres. Men ellers omfatter udstyrs listen heldigvis gængse og stadigvæk tidssvarende luksusbils features.

Konklusion

Efter at have prøvet hvad vild luksus indebar tilbage i 2001. Kan jeg sige at W220 kører rigtig godt. Men ikke meget bedre end sin forgænger når man tænker på hvor meget ny teknologi der blev pakket ind under karrossen. Så efter min mening står W140 stadigvæk tilbage som en cool bil der føles simpel nok til ikke at være forvirrende men stadigvæk sofistikeret nok til at give en helt særlig køreoplevelse. Og det har W220 ikke helt opnået.

CDI række6eren burde være nok til de flestes behov.
luftundervogn var et rigtig dyrt kryds i udstyrlisten i sin tid. Men vi kan godt forstår hvorfor folk valgte det til. Kørekomforten er uovertruffen når man kører på luft.
selv på en S klasse står et par AMG fælge godt.
Ligesom sine forgængere er W220 en bil som man nyder ligeså meget at køre som at blive kørt i.
Ligesom W140 har W220 også virkelig gode pladsforhold bagtil.

Video med dyret forefindes nedenunder.

dobbelttest VW T1 bus og VW 1300

Hej og velkommen tilbage til en dobbelttest som også er en klassiker test. Mange kender både Volkswagen type 1 og transporter t1. Begge er eftertragtede klassikere som har mange tilhængere verden over. Så det var faktisk meget sjovt at få kørt begge to på samme dag så man kunne mærke hvor stor forskel der faktisk var selvom at begge biler køre med samme grundlæggende konstruktion. Men mange tak til Morten cramer for udlån af begge klassikere. Og da de er til salg synes jeg helt klart at I skal give det her og det her link et kig. De fører dig nemlig til annoncerne på begge biler.

Knoklet rugbrød

VW T1 eller rugbrødet i folkemunde er en yderst genkendelig og elsket bil. Ligesom boblen er det en bil som kan bringe smilet frem i mange. Og det her eksemplar er ingen undtagelse. Farvekombinationen med knækket hvid og brunorange samt tagbagagebære passer godt til denne gamle folkevogn. Så den er helt klart tilgivet for ikke ligefrem at have imponerende køreegenskaber. Til at starte med var der oceaner af ratslør man skulle dreje meget på rattet før at forhjulene begyndte og lave noget. Bremserne skulle også benyttes mere flittigt end hvad man ellers er vant til. Angående motor og gear har T1eren også sit eget temperament. Koblingspunktet sad forholdsvis højt oppe og så kunne det til tider være vanskeligt at finde det korrekte gear. Og så skulle den trofaste bokser4er arbejde hårdt når man skulle have sat gang i bussen.

Herlig bobbel

det T1eren mangler i køreglæde får man helt klart i 1300eren. Den skifter godt når man går igennem gearkassen. Undervognen er stramt sat op i forhold til standard måske en smule for meget. Styretøjet føles mere præcist og bremserne mere tilstrækkelig. Angående motor er det her også en herlig bobbel. Bokser4eren nyder godt af diverse performance stumper der gør den mere livlig. Det hele bliver sluttet af med en sportsudstødning som giver et vræl som en Porsche 356 fremfor det karismatiske bokser4er brøl.

konklusion

Efter at have kørt disse to bilikoner. Synes jeg faktisk det er svært at kåre en vinder. Hvis man tager udelukkende ud fra køreegenskaber vinder 1300eren med flere billængder. Men da stil og personlig smag også er vigtig indenfor bilkulturen. Er det kun en selv der ved bedst.

Der var overraskende meget motorstøj i transporteren. Og så var kørestillingen mere oprejst end hvad man er vant til.
1300 interiøret var vellykket stylet op med detaljer så som sportsrat med fræst alu eger og supplerende instrumenter til ting som olietryk og temperatur på topstykker.
Fuch fælgene er helt klart et must have på en ældre Volskwagen eller Porsche.

Den store “ellert” test

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Selvom at EVere stadigvæk er en ny ting for nogle. Har vi her på siden allerede vænnet os til at køre elektrisk. Og endda skabt os nogle favoritter hvor især model S er faldt i vores smag. Men i denne test skruer vi lidt ned for forbruget. Og kigger på nogle ellerter der er i den anden ende af skalaen. Men mange tak til det mobile værksted for udlån af de to knallerter til denne test. De specialisere sig i salg og service af handicapscootere samt andre hjælpemidler og har gjort det siden 1985. Men giv endelig siden et kig på dette link .

Legetøjs knallert

Det første køretøj jeg prøvede. Var denne elektriske knallert 30 allerede efter de første 400 meter kan jeg sige at jeg ikke giver en flyvende lort for den. Der er rimelig dårlig respons fra motoren hvilket gør det næsten umuligt at dosere gassen. Og på toppen er den heller ikke meget værd man kunne kun administrere omkring de 30 i timen når det gik en smule ned af bakke. Generelt skriger køreegenskaberne af Kinesisk el pocketbike. Også når man kører over ujævnheder knager og rasler det som når man kører rundt med sin cykeltrailer der er fyldt med gamle VHS bånd.

Trehjulet festivals lokum

Køretøj nummer to. Føles ligeså billig og patetisk og så alligevel ikke. Når man stiger ind i den her babyblå satan får man fornemmelsen af hvordan det må føles hvis man kunne køre i et festivals lokum. Alt er i knaldhårdt plastik. Og kørekomforten er cirka på samme niveau som hvis man sad på en racerkælk der blæste ned af en bakke fyldt med knolde. Interiøret er heller ikke godt støjdæmpet det knager og brager når man kører på ujævnt terræn. Som hvis man kaster en Miele støvsuger ned igennem en opgang. Og så er udsynet lige bagud ikke godt for at sige det mildt. Men af fordele kan nævnes at scooteren her faktisk er typegodkendt til at man sidde to i. Den er udstyret med forrudehvisker med sprinkler samt et primitivt varmeapparat. Og så er motoren mere livlig og “gassen” nemmere at dosere end den ovennævnte legetøjs knallert.

konklusion

Efter at have testet ellerter af laveste rang eller af værste skuffe. Kan jeg sige at man helt klart skal investeret i et hjul mere. For der får man et køretøj der er en smule mere fornuftig og som er lidt mere behaglig at køre i de kolde måneder.

hvad får man hvis man krydser en retarderet pizza knallert med en velvoksen el cykel. Svaret er at man får det her inkompetente transportmiddel.
den trehjulede andel i dagens test er selvfølgelig stærkt inspireret af Renault Twizy.
Kabinescooteren havde testens smarteste fælge som var disse små alubanditter med diamantpoleret forsider.
Hvis man tager ud fra fit og finish er det et virkelig ynkeligt interiør. Hvor de billige dørhængsler fuldender festival lokums fornemmelsen. Men af en eller anden grund blev der åbenbart plads i budgettet til at udstyre denne bunke plastik med en fin tændingsnøgle a la Volkswagen.

video med kabinescooter nedenunder

 

I daglig tjeneste Corrola E111 hatchback

Hej og velkommen tilbage til et afsnit af daglig tjeneste. Dagens bil er en som jeg enlig ikke synes fortjener en artikel. Og hvorfor gør den så ikke spørger I ivrigt. Det kan jeg sagtens forklare. Men omstændighederne bag dette underlige bilvalg må man fortælle først. Det startede med at 406eren var afgået med døden efter et møde med en Hyundai I30. Så jeg skulle finde en anden bil. Og de gamle sagde du skal da havde en Toyota igen. Jeg tænkte jeg gider bare ikke at skulle køre Corrola igen. Og især ikke hvis det skulle være en hatchback. Nu hvor jeg er mest sedan person. Men efter at have tænkt et par uger. Så måtte man jo tage den for ikke at skulle stå uden bil hele vinteren. Når man så endelig fik anskaffet Fritten Bitten som den blev døbt. Måtte man jo finde på grunde til at syntes det var en god bil. Selvom man inderst inde helst ville have haft en større sedan bil. Men hvordan var dette ejerskab rent praktisk. Det var sådan nogenlunde. Men en E111er er ikke en rigtig Corrola hvis man tager ud fra driftsikkerhed. For bare at nævne nogle af skavankerne der kom i det halve år jeg ejede det her svin. Kan jeg nævne at man måtte gå igennem én gearkasse motoren gik ujævnt ved drift temperatur som resultat af en strækket knastkæde på grund af de antal kørte kilometer. Og så var der bøvl med det elektriske sikkert på grund af løs forbindelse et eller andet sted. Så jeg tænker at jeg ville slutte af med at sige at det er godt at man har fået stor bil igen.

 

Upgear beretter folkerace ved Ikast

Har du nogensinde drømt om at blive racerkører. Det er der sikkert mange der har. Men der er heldigvis mange måder at komme ind i bilsporten på. Hvor gokart er den mest kendte indgang. Jeg havde også drømt meget om at starte til motorsport som barn. Men der var desværre ikke råd eller plads til at have en hobby af den kaliber. Men her den 13 Maj fik man endelig mulighed for at være folkeracer for en stund. Da DASU inviterede til åben bane rundt om i landet. Men hvad er folkerace for en størrelse. Jeg kan bedst beskrive det som en prisbillig motorsport. Hvor man bygger en bil der max må stå en i omkring 9000 kr. Og hvor man kun må have den en eller to sæsoner. Løbene køres typisk på jordbaner der normalt er indrettet til rallycross. Folkerace fangede virkelig offentlighedens opmærksomhed i TV2 programmet Zulu djævleræs. Men hvordan kører sådan et svin. Den bil jeg fik tildelt var en Vectra A 2.0 som jo er en forhjulstrækker hvis karakteristika bliver yderligere forstærket ude på banen. Man kunne i hvert tilfælde godt bruge håndbremsen et par gange i svingene for at bryde bagenden løs. Hvis ikke for at forbedre omgangstiden så i det mindste for at have lidt sjov. Generelt var det et rigtig godt arrangement hvor der var en rigtig god atmosfære. Man kunne sagtens nyde en hotter med cola eller en is imens man gik rundt og så på alle bilerne. Jeg ville i hvert tilfælde anbefale det til alle der ikke ved hvad de skal lave i maj næste år.

Blandt én af de udstillede biler. var der denne UP der var bygget i fuldt rallycross trim samt fået udskiftet den 3 cylinders symaskine ud med den turboladet række 4 fra en golf. Jeg syntes det var en så skør ide at den faktisk var sej.

Man kunne også tage et kig på en crosskart. Som nærmest var en voksen udgave af en bokart. Som havde et rimelig vildt vægt effekt forhold på grund af den 250 kubiks crossmotor.
Folkeracere har et rimelig hårdt liv. Vi nåede både at se motorer dø af oliemangel utætte benzinslanger og tanke samt andre småting.
På grund af det stramme budget og regelsæt. Er det kun det vigtigste sikkerhedsudstyr der bliver monteret alt andet er standard gadebil.
Også ude på banen var der masser af aktivitet og så hjalp det rigtig meget at der var høj sol.

 

klassikertest Rolls Royce silver spirit årg 1983

Hej og velkommen tilbage til endnu en klassiker test. Der er nogle biler man hører virkelig meget om men man skænker dem ikke de store tanker. Der er silver spirit en af de mange. Man hører rigtig meget om den hæderkronet Britiske producent. Men det er alligevel noget helt særligt at se en Rolls ude i det fri. Og endnu mere særligt at man i mit tilfælde fik mulighed for at sidde bag roret.

Majestatisk Rolls

Selvom jeg ikke altid er vild med biler der ser prangene ud. Kan jeg alligevel ikke lade være med at blive betaget af silver spirit. Den ser flot og majestatisk ud. Men også klassisk ud. Man føler man er noget særligt når man sidder bag rattet og kigger ned af den lange kølerhjelm. Men der er heldigvis substans bag det storslåede udvendige design. For eksempel er der godt med gods i dørene. Samtidig med at alt fra dørhængsler til fittings i motorrummet ligner noget man har hentet fra en ubåd. Men hvordan kører den spørger I konstant. Jeg synes faktisk at den køre som forventet. Der er rimelig meget krængning i sving. Ligesom at styretøjet er super let og blottet for nogen form for feedback. Men på motorvejen kommer den mægtige Rolls virkelig til sin ret. Med at glide afsted. Imens at den generøse støjdæmpning isolerer en fra al uønsket støj. Så selvom at denne bil kører ligesom en lignende Cadillac. Kan man sagtens mærke at den føles mere raffineret på mange områder.

Veritabel tron-sal

Også angående interiør er den her bil en konge værdig. Modsat de tyske producenter der har indrettet deres biler simpelt og stilfuldt. Er silver spirit indrettet på klassisk og Britisk vis. Der er masser af mørk nøddetræ der krydses med beige læderindtræk med dueblå kontrast. Selv rattet er en flot sag. Der ligner at det er udført i pianosort bakelit. Det er sandhed en veritabel tron-sal af et interiør. Og min dom lyder også på at selvom silver spirit lidt er en old money bil er det stadigvæk godt at have kørt den.

Med et godt støjdæmpet interiør og rigtig gode flyderegenskaber. Blev jeg helt søvnig når vi tog en tur på motorvej. Så afslappende køreoplevelse giver den gamle silver spirit.
Alt på denne bil føles solidt selv dørhængslerne ligner noget man ville bruge til lugen på et skib.
Selv om at vejret viste sig fra sin dårlige side. Nød jeg stadigvæk udsigten til Spirit of Ecstasy der sad nede på køleren.
Fronten er helt klart mit yndlings træk rent designmæssigt. Med kølergrillen der tårner sig op som et prægtigt tempel.
V8eren med to SU karburatore. Gør det faktisk godt ved motorvejs fart.
Niveauregulerende hjulophæng var stadigvæk en usædvanlig ting i 1983. Silver spirit havde det også. Selvfølgelig i overstørrelse.