Som I sikkert har fundet ud af har jeg mange gode minder om en Skoda 130. Så i 2015 besluttede jeg mig for at genleve minderne. Og det blev en rigtig god tur. Det blev også første gang jeg sad bag rattet. Så jeg tænkte at her 4 år senere måtte jeg havde en mere på bloggen. Men mange tak til Nottelmanhns autohandel i Haderslev for udlån af 130eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link .
Det her føles virkelig som 80erne eller 60erne retter sagt
Noget af det jeg bemærkede sidst jeg kørte en 130er var at selvom dåbsattesten sagde 1985. Kørte den som noget der var 15 20 år ældre. Og det syntes jeg stadigvæk bare det med at man skal huske at choker håndtaget sidder imellem forsæderne får mig til at tænke på en gammel fiat 500 fra 1965. Også når man kører kan man mærke at det her er en gammel konstruktion. Jeg har altid beskrevet at køreoplevelsen minder meget om den en gammel VW bobble ville give. Man kan tydelig mærke at man har det meste af vægten bagi. Ligesom at styretøjet har et hvis dødpunkt men at det samtidig ikke er for upræcist. Men jeg synes faktisk at I skulle læse den oprindelig test der har jeg en mere komplet beskrivelse på en 130er biltest Skoda 130L årgang 1985 .
Så kan jeg sige at jeg for første gang har koblet en Skoda sammen med en Skoda. Og nå ja så bliver det ikke mere 80er agtig med Brazil fælgene og stafferingerne på siden.Da det her lidt er en showbil var bagagerummet proppet med bilstereo.Jeg har sagt det før det er ikke nogen raket. Men motoren passer perfekt til sådan en hyggebil.
Hej og velkommen til endnu en klassisker test. Når man tænker på Britiske roadsters tænker man ofte på kendte og vellidte modeller som MG B og Lotus Elan. Men det er nok ikke alle der kender til Triumph Stag. Men når man ser bort fra dens særheder er det her faktisk en ganske udmærket åben klassiker der ikke ligner alle andre. Men endnu gang tak til læborg autohandel for at vi måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres webside et kig på dette link .
Er det fugl eller fisk nej det er en Stag
Da jeg første gang så et billede af en Stag tænkte jeg at den så lidt spøjs ud. Bagenden er rimelig lang i forhold til resten bilen og så ser det ud som om at styrtbøjlen er vokset ud af det fri på midten. også når man har sat sig til rette på førerpladsen føles det hverken som fugl eller fisk. Instrumentbordet har et flot trætrim men ratstammen er vinklet meget lodret lidt ligesom i en gammel Mascot. Generalt er kørestillingen meget bizar man sidder tilbagelænet ligesom man plejer i en roadster. Men tilgengæld sidder rattet langt fremme og da man ikke kan justere ratstammen på nogen måder. Må man køre med ens ene ben klemt imellem rat og gearvælger. Men angående køreoplevelse er denne bil ikke dårlig. Man kan sagtens mærke at den føles større end en MG Ber især på de store bløde sving kan man godt mærke de ekstra kilo. Stagen føles simpelthen ikke ligeså adræt som de små roadsters. Der er et godt boost på servostyringen men ikke så meget som på en US bil. Men alligevel føles den lidt Amerikansk af en Britisk bil at være. Angående motor og gear er det her til gengæld en bil der er til at forstå. Under kørslen buldre V8eren herligt i baggrunden også under acceleration er der en herlig og fyldig lyd. Man kan slet ikke mærke at det her kun er en 3 liters kværn. Den føles ligeså kultiveret som en langt større V8er. Gearskiftene føles metalliske som de skal være efter min mening. Det eneste jeg lige skulle vænne mig til var at skiftemønstret var spredt mere ud end hvad man er vant til. Men ellers lyder dommen på at det her er en sjov og special klassiker som ikke alle kender til.
Den underlig kørestilling trak virkelig ned. Men ellers var interiøret fint indrettet.Ved at føje to slant 4 motorer sammen skabte man denne kompakte V8er.
Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Efter at have kørt et eksemplar af A7 af den første årgang fandt jeg ud af at det er et af de tilfælde hvor det giver rigtig god mening at køre Audi. A7eren kørte rigtig godt den så rigtig godt ud og så var den forholdsvis rummelig. Men hvad gør man hvis man gerne ville have flere heste i folden men man gider ikke at ofre penge på en rs7er. Man vælger selvfølgelig s7eren. Den har samme 4 liters biturbo V8er og er stortset ligeså hurtig fra 0-100. Men mange tak til autoleasing syd for at jeg kunne komme og lave denne test. Giv dem endelig et kig på dette link .
Et køretøj med mange facetter
Der er nogle biler der kan det hele. De har mange facetter om man vil der er S7eren en af dem. Men hvor mange ting kan den egentlig det finder vi ud af nu. Når man stiger ind og trykker på startknappen springer V8eren igang med en dyb buldren der er ikke så meget lyd på den som i andre supersedaner men der er alligevel nok til at give et hint om at det her ikke er den 4 cylinders Dansker udgave af A7eren. Også under kørslen er der et godt lydbillede. Under hård acceleration brøler motoren herligt ligesom en sugemotor generalt har ingenørerne hos Audi gjort et godt arbejde med at maskere turbostøjen. Det er faktisk kun ved mellemgas at jeg syntes at der var et hint af Wastegate prust og turbo hvislen. Angående køreegenskaber er denne bil et rart bekendtskab generalt synes jeg at A7 er en rimelig velkørende bil. Så derfor syntes jeg ikke at køreegenskaberne er meget anderledes i forhold til standard udgaven. Den har samme godt vægtet styretøj og dynamiske svingegenskaber. Og da dette eksemplar også står på rimelig store fælge er kørekomforten ikke så høj som den kunne have været. Angående gearkasse er det her også en ok bil. Efter at have kørt den gamle RS4 med den 6 trins manual må jeg sande at jeg aldrig kommer til at skifte ligeså hurtigt som en godt kalibreret automat gearkasse. Jeg følte slet ikke at mine gearskift kunne følge med motorens lynhurtige speederrespons. Men det er en anden historie i S7eren. Når man skal foretage en hastigheds ændring skifter den prompte et par gear ned hvorså at fanden tager ved den så man bliver slynget tilbage i førersædet. Det er faktisk kun ved acceleration fra stilstand at der er lidt et dødpunkt. Og så er skiftepadlerne ikke så responsive som de kunne have været så jeg endte bare med at køre i hel automatisk program hele turen igennem. Men det at cruise klarer gearkassen næsten ligeså godt som hurtige accelerationer. Ved motorvejskørsel sørger det syvende gear for at motoren er helt u anstrengt samtidig med at den skifter silkeblødt ved stille acceleration.
konklusion
Efter at have kørt dette pragteksemplar af en S7er. Kan jeg sige at det er en bil med mange facetter. Den kan både gøre det som rejsekuffert på de lange motorvejs strækninger og som legetøj til søndags turene igennem nogle snogede landeveje. Men hvis du har lidt over 700.000 til din næste bil er det her en god mulighed for at bliver ordenligt kørende.
Dette eksemplar har næsten alle krydser på udstyrslisten. Det er faktisk kun headsup display der mangler.I Forhold til andre RS og S modeller er S7eren forholdsvis underspillet. Men de store skiver med S7 brandede kalibre er en af måderne man kan spotte en ægte S7 på.TFSI V8eren udmærker sig ved at have turboladerne inde i Vet noget der eftersigende var gjort for at gøre motoren mere kompakt.Turbolag er næsten en saga blot i disse moderne motorer.
Efter at have kørt to dejlige Mercere skruer vi lige tempoet lidt op. For hvis du vil have topløse Tyskere der kan spille med musklerne så kunne disse to være en mulighed. Men endnu en gang tak til Storgaard biler for at gøre denne test mulig så du må endelig give deres webside et kig på dette link.
En rigtig Porsche
Hvis man skulle lave en liste over de mest arketypiske Porsche modeller så ville Boxster helt klart være på listen. Den har alle kvaliteterne såsom stor praktisk anvendelighed sin type taget i betragtning og vigtigst af alt virkelige gode køreegenskaber. Når man drejer tændingsnøglen springer boxer6eren igang med en dyb brummen. Den har bare den helt rigtige lyd. Også når man gasser op kommer der et raspende vræl fra udstødningen. Så ved man at man kører en rigtig Porsche. Angående køreegenskaber er det her også en rigtig sportsvogn undervognen er stram og styretøjet godt vægtet. Men aldrig så meget at man ikke kan holde ud og køre på offentlig vej. Og når man bare kører ligeså stille føles Boxsteren faktisk som en Audi med automatgear. Men det jeg bedst kan lide ved denne bil er hvor nemt det er at udnytte de 237 heste uden at komme i for store problemer med både loven og manglen på vejgreb. Og så er det bare en rigtig sjov bil at køre i.
Tysk hotrod
I modsætning til Boxsteren som er meget fokuseret på køreegenskaber fremfor hestekræfter er RS4eren lidt en hotrod i traditionel forstand. Den er i sandhed en mindre mellemklasse bil med en stor og potent V8er under hjelmen. Men det gør den ikke mindre sjov at køre. Hvis Boxsteren føles hurtig så føles RS4eren næsten brutal bare et kort tryk på speederen får én til at blive slynget tilbage i lædersædet. Det er langtfra hver dag jeg oplever en bil der har så meget overskud selv en lille hastigheds ændring bliver klaret på ingen tid takket være et omdrejningsmoment på 430NM ved 5500omd. Selvom det er acceleration og performance på toppen at denne bil klarer rigtig godt. Så er køreegenskaberne gode. Og jeg ved godt at sedanen har en mere stiv karosse og derfor bedre køreegenskaber. Men hvis man bare ville have en performancebil at man cruiser ned af strandvejen i med vind i håret er det her den perfekte bil.
konklusion
Efter at have kørt de her topløse Tyskere kan jeg sige at jeg nok sætter mine penge på Boxsteren ene og alene på grund af at man kan bruge alle hestene og have sjov med dem modsat RS4eren hvor bare et kort tryk på speederen får hastigheden til at skyde i vejret hvis man ikke passer på.
Interiøret i Boxsteren er typisk Porsche det ville sige god fit og finish og god ergonomi.Gællerne på siden af forkofangeren er en nem måde at spotte en RS4 på.RS4eren har et helt andet lydbilled i forhold til Boxsteren. Men det er ikke en dårlig ting V8eren har en dyb buldren ved lave omdrejninger samtidig med at den virkelig synger herligt i den høje ende af omdrejningsregistret. Og så er speeder responsen rigtig hurtig.De store hullede og ventilerede skiver fylder godt i fælgene.Også Audien har en føreplads der er en kongeslæde værdig hvor Recaro stolene og det fladbundet læderrat fuldender oplevelsen.
Hej og velkommen tilbage til endnu en klassiker test. Og hvor har det dog været lang tid siden at jeg fik skrevet noget til siden. Der har simpelthen været så meget der er kommet i vejen som I sikkert har lagt mærke til har jeg jo endelig fået min E39er i hus. Det meste af vinteren har også gået med at hjælpe venner med at finde og reparere biler. Og sidst men ikke mindst har jeg tænkt mig at bloggen skal have endnu mere fokus på special og veteranbiler så der kommer nok endnu færre motortests op i fremtiden. Men vi må hellere videre til dagens test. Og endnu en gang tak til læborg autohandel for at vi måtte låne dagens testbiler giv endelig deres webside et kig på dette link.
Den gode Pagode og den fine Fintail
At føre bil kan være en meget stressende affære. Man kan være så uheldig at man sidder i den værste myldretid og så skal man nå at handle ind inden 18 imens at ens barn hund eller hvad man nu har som bagsæde passager er ved at rive alt fra hinanden omme bagved. Men noget af det mest afslappende Jeg har prøvet på egen krop er at køre en klassisk Mercer igennem en forårs grøn skov og det er uanset om det er med eller uden tag. Det er lidt terapi for bilnørder. Når man stiger ind i begge biler bliver man budt velkommen af nogle meget indbydende interiørs især Pagoden har en varm glød med det cognac farvet indtræk og de beige gulvtæpper. Også ude på vejen bliver man vartet op. 220SB.eren kræver lidt flere armkræfter at manøvrere med ved lav hastighed på grund af manglende servostyring men ligeså snart man er i fart er styretøjet let og flydende som det skal være i en bil af denne støbning. Alt dette sker imens at undervognen absorberer alle tænkelige ujævnheder. Når man så bliver sat over i W113eren kan man godt mærke at det er den mere sportslige af de to. Der er mere lyd fra udstødningen samtidig med at undervognen føles mere fast. Men heller ikke så meget at det går på kompromis med komforten. For W113eren er stadigvæk et behageligt kendskab. Det føles virkelig som om at man kunne tilbringe timer bag rattet uden alt for mange problemer.
konklusion
Efter at have kørt disse to kvalitets biler kan jeg simpelthen ikke vælge hvilken af dem der er bedst. De supplerer hinanden rigtig godt og så oser de begge to af den bundsolide kvalitet som kun Tyskerne kunne finde ud af at lave.
W113 er sådan et godt og tidsløst design. Den ser stadigvæk stilet og moderne ud selv efter så mange år.
Modsat W113 er W111 lidt mere vovet og eksperimenterende i sit design med finnerne og de andre små Amerikanske træk.
Jeg har altid syntes det så pudsigt ud med en Mercedes der havde hajfinner som en Chevrolet Belair.
Sidespejle på forskærmene får mig til gengæld til at tænke på mange af de klassiske Japanske biler.
Også interiøret i Heckflossen er en blanding imellem Tysk og Amerikansk bildesign hvor især at instrumentklyngen ligner noget en Cadillac kunne have været født med.
pagode interiøret er lige til at spise. Designet er virkelig gennemført. Og så betjenes alt fra gearskifter til blinklysstilk med et tilfredsstillende klik.
Hej og velkommen tilbage efter lang tids inaktivitet. Jeg har simpelthen ikke haft tid og motivation til at skrive noget. Men det blev der lavet om på da Brian som også ejede Mazda 2eren på næste test byttede den til denne Astra f med masser af gejl. Den tænkte jeg var special nok til at den skulle på bloggen så her får I den så.
En masse gejl
Når jeg tænker Astra tænker jeg kedelig søvndyssende spand så jeg er ikke ligefrem glad for at køre Astra vinteren over. Men denne F årgang vækker så meget opsigt at jeg måtte prøve den. Udvendigt er der ændret rimelig meget kosmetisk. For bare nævne det mest åbenlyse er der monteret komplet skørtesæt med tagspoiler og skærmforøgere. Både kofangere og skørter er spartlet sammen i et. Af hvad jeg kan se ser pladearbejdet ud til at være fint udført om end at design og farvevalg er lidt oldschool Det ligner lidt noget jeg kunne have bygget i need for speed underground som 12årig . Skærmkasserne bliver fyldt ud med nogle pæne AZE fælge der er pakket ind i lavprofildæk. Men heldigvis er der ikke kun kosmetisk gejl på udstyrslisten. For eksempel er der monteret gevindundervogn og så har motoren fået opgraderinger som 40mm gasspjæld skarpe knaster og bananmanifold. Men hvordan kører sådan et svin jeg synes at stumperne virkelig gavner denne bil. Motoren er blevet mere temperamentsfuld den skal gerne holdes over 1800 omdrejninger før at den er tilfreds. Også når man giver den bund eksploderer maskinen i et olmt brøl imens at forhjulene pisker nytteløst rundt. Jeg tænker hvis bare alle Astraer gav så meget køreglæde. Men alt er ikke godt for eksempel æder gevindundervognen meget af kørekomforten samtidig med at den lave frihøjde ikke ligefrem gør det nemmere at forcere fartbump og andre ujævnheder. Men det er vel prisen man betaler for at køre stylet bil.
De trapezformede afgangsrør er en del af den udvendige styling.med 40mm stort gasspjæld er der masser af herlig indsugningsstøj over hele omdrejningsregistret.Interiøret er blevet opgraderet med disse skålsæder som faktisk har godt greb i én.
Vrooom så kom den endelig. Lige siden jeg fik kørt to styk 2000CS til bloggen her sidste år. Har jeg altid godt kunne tænke mig at køre storebroren. Men efter halvt års søgen fik jeg endelig muligheden. Men lad os få startet den her test op.
Pragt eksemplar
Næsten alle gamle bimmere er herlige biler efter min mening. Men en E9 er noget af det bedste der er rullet ud nede fra fabrikken i münchen eller retter sagt i Osnabrück nu hvor det er en af de “legendariske” Karmann coupér. Det her eksemplar var yderligere stadset op med ting som CSL frontspoiler originalt Petri sportsrat samt en motorombytning til en M30 med Bosch D-jetronic indsprøjtning. Men heldigvis kører den ligeså godt som den ser ud. Under koldstart står tomgangen højere end på andre biler men det er meget normalt for E9ere at gøre nu hvor benzin til luft blandingen er lidt federe under koldstart end på andre biler. Men ude på vejen går det godt. Gearkassen skifter godt selvom at jeg skulle vænne mig lidt til at gearene er spredt mere ud end i andre H gear. Koblingen føles også god den har en fin vægt samtidig med at den er meget nem at dosere. Angående motor er man også godt kørende M30eren går smidigt når man tænker på hvor gammel en maskine det er. Men det er også en stærk maskine. Den trækker godt selv når jeg puffede en smule til den. Og så var 200 heste meget respektabelt tilbage i 70erne nu hvor mange US biler var kvalt af emissions kontrol og derfor ofte kun havde i omegnen af 190 heste. Angående køreegenskaber er E9eren også en herlig fornøjelse. Den føles mere stram og kontant end både 2000CS og E3. Samtidig med at man har et mere tungt styretøj.
Når design er godt design
Af alle de spøjse køretøjer jeg efterhånden har kørt. Så ville jeg sige at de gamle Karmann Coupér er nogle af de mest stilfulde. I min bog er der meget stor forskel på godt bildesign og tidsløst bildesign. Og der falder E9 helt klart i den sidste kategori. Den ser ligeså elegant ud som 2000CS. Men designet har stadigvæk et mere sportsligt islæt end forgængeren. Også interiøret er en videreudvikling af et smukt design. Instrumentbordet har det samme smukke svej og trætrim som før bare med andre slags højtaler grille og kontakter. Kvaliteten er også til at tage og føle på. Det er den samme bundsolide Tyske kvalitet. Og så er ergonomien også bedre end tidligere. Kontakter og greb er mere logisk placeret end før. Men ellers lyder dommen på at E9 nok overgår skyline R34 som min nye ultimative drømmebil.
E9 er nu altså en smuk videreudvikling af 2000C og CS som var kreeret af Wilhelm Hoffmeister.Finish og materialevalg er stadigvæk uovertruffen. Det er ikke altid at jeg støder på biler der er ligeså pæne indvendigt som udenpå.Udover motorombytningen var der også en tårnstiver i motorrummet som gav lidt ekstra stivhed i forvognen.
upgear.blog 