Biltest Maserati gran tourismo

Hej og velkommen tilbage til en biltest. Jeg har i efterhånden noget tid ville have en gran tourismo ind på bloggen. Men det var lettere sagt end gjort da jeg ikke lige kender nogen der ville låne deres eksemplar ud. Men i dag var jeg heldig så heldig at jeg fik lov til at køre den selv. Men mange tak til coast car for udlån af denne bil. Men giv dem endelig et kig på dette link .

Skønheden ved udyret.

Det er ofte Ferrari der er krediteret med at give køreoplevelser der beriger sanserne. Men Maserati kan helt klart også være med. Når man stiger ind fanger næseborene en behagelig aroma af læder. Det dufter så herligt. Det meste af interiøret er også beklædt med enten læder eller alcantara. Angående motor og især motorlyd er der virkelig noget skønt ved dette udyr. Under opstart springer maskinen igang med en dyb buldren. Men det er især når man accelerere hurtigt at den virkelig synger. Når man kommer over 4000 omdrejninger åbner ventilerne i udstødningen sig og brølet bliver næsten til et vræl. Det er et rigtig cool soundtrack. Da jeg blev sat til at køre fandt jeg også ud af gran tourismoens stille side. Når man kører stille skifter gearkassen forholdsvis smidigt. Og så har styretøjet en god vægt i sig. Så i den henseende føles det faktisk lidt som at køre Corvette når man kører en gran tourismo stille. Men designet er det alle lægger mærke til når de kigger biler. Og der skuffer denne bil ikke. Frontgrillen er stor og åben som gabet på en rovfisk samtidig med at karosseriet er svulmende og muskuløs som en Pyton der snoger sig igennem græsset. Det er et meget karismakisk design. Men et cool design efter min mening. Og min dom over denne bil er at den er et udmærket gran tourer alternativ til Ferrari og at jeg er meget taknemmelig over at have kørt den.

En gran tourismo skal bare være sort efter min mening.

Koøjerne på forskærmen er lidt Italiensk spil for galleriet da de ikke har nogen funktion. Men på en underlig måde passer de godt til det overstylet udsene.

F136 motoren sidder fint i sin brønd af plastik.

Interiøret er et orgie af blødt læder. Og så sidder man faktisk rigtig godt i forstolene.

 

Video med dyret findes nedenunder.

Klassiker test Corvette C4

Når jeg tænker på biler der er indbegrebet af 80erne. Er de to første jeg altid kommer i tanke om Lamborghini Countach eller Corvette c4. Så i dag fik jeg faktisk mulighed for at køre den ene af dem. Men mange tak til thomsens auto i Lundeskov for udlån af denne bil.

Topløs brølende lineal

Hvis motortests kun handlede om design så ville c4eren score højt. Den er kantet lav og dejlig simpel. Det er også en af de biler der ser bedst ud i sort. Også indvendigt er det her et godt design. Og det er netop årgangene inden facelift jeg bedst kan lide da de har den kantede type instrumentbord. Men da motortests ikke kun handler om design. Må jeg sige at c4eren ikke lige frem er verdens ultimative køremaskine. Når man kører ligeså stille knirrer det over alt i det billige interiør. Men når det er sagt er det slet ikke fordi at den kører så dårligt. Det er en meget letkørt bil som man faktisk kan have det sjovt med. Der er den rette mængde boost på servoen så der er en god vægt i styretøjet. Undervognen er lidt til den hårde side og så kan bagvognen også føles en smule nervøs under visse omstændigheder. Men køreegenskaberne er stadigvæk meget forudsigelige. motormæssigt er C4eren også nem at gå til L98eren går som en Amerikansk V8 skal gå. Den har omdrejningsmomentet nede i bunden samtidig med at lyden er den helt rigtig. Der er et eller andet over den dybe buldren og den lidt ujævne gangkultur som en US V8er besider. Gearkassen skifter også fint. Den præsterer hverken bedre eller dårligere  end hvad man forventer. Så dommen lyder på at det her er en cool og sjov sommerbil som langtfra er verdens bedste sportsbil. Men som til gengæld giver rigtig meget bil og performance for pengene.

Kvaliteten er der ikke helt men det er stemningen til gengæld. Især digital instrumenteringen får mig til at føle mig hensat til knight rider.

det er rart for en gangs skyld at køre en stor dum V8er i forhold til alle de europæiske kværne.

Jeg synes ikke at American racing er de fælge der klæder C4eren bedst.

Video med dyret forefindes nedenunder.

 

Biltest Kia Stinger GT årgang 2018

Hej og velkommen til den første nybils test i meget lang tid. Hvilken bilproducent tænker du på når man nævner tekniske detaljer såsom biturbo v6 permanent firhjulstræk og Brembo bremsesystem. Lexus Audi eller måske Alfa. Men hvis man bare har læst lidt i motor nyhederne ved man at det altsammen er at finde i Kias første forsøg på at komme ind i sportssedan segmentet. Men jeg synes også at det faktisk er et godt første forsøg. Men mange tak til Carl Edelholt automobiler for udlån af Kiaen til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link .

Er den Tysk nej den er Koreansk.

Første gang jeg fik mulighed for at sidde i en stinger var det første jeg tænkte på at Kia virkelig har gået Tyskerne i bedende. Finish og materialevalg er virkelig en Audi eller Mercedes værdig. Også interiørets design minder virkelig om noget at Audi kunne havde lanceret. Jeg synes i hvert tilfælde at man sidder ligeså godt som i nogen Tysk bil sæderne giver rigtig god støtte samtidig med at yde høj komfort. Også angående køreegenskaber føles det her som en meget dyre bil. Styretøjet føles let og flydende ved lav hastighed samtidig med at det strammer op ved motorvejs hastighed. Undervognen er også rigtig godt afstemt. Den føles kontant men heller ikke overdrevet ukomfortabelt og da Stingeren ikke har nær så lav dækprofil som en A7er ofte har er den faktisk meget behagelig at køre i. Motoren er også rigtig god. Den lyder ikke ligeså godt som en række6er eller en v8er. Under acceleration lyder den lidt som VR38eren i Nissan GTR hvilket på en eller anden måde er meget cool. Men den trækker godt og så er speederresponsen rimelig hurtig det føles virkelig som om at den faktisk har 370 heste. Gearkassen skifter faktisk også fint under hård acceleration skifter den prompte uden at tøve en kende. Det er faktisk kun når man kører stille at den ikke skifter ligeså smidigt som en Audi ville gøre. Men det er så lidt at jeg tror at en ikke bilkyndig person ikke ville lægge mærk til det.

konklusion

Men hvad er Stingerens svage sider spørger I sikkert. Til det ville jeg sige at det eneste jeg ville sætte en finger på er det udvendige design som minder for meget om Optima så meget at første gang jeg så en Stinger troede jeg at det var en optima med en form for stylingspakke monteret a la BMWs M pakke. Og så er udsynet skråt bagud rigtig dårligt fordi der ikke er hjørnevinduer i C stolpen som der for eksempel er på A7 og 5 serie GT. Men ellers lyder dommen på at Stinger er et virkelig godt første forsøg på at lave en sportssedan. Men at den nok får det svært ved at klare sig i et segment hvor image og mærke snobberi desvære er meget toneangivende faktorer.

Modsat mange andre luksusbiler jeg har kørt. Er der faktisk gjort noget ud af Stingerens tændingsnøgle. Der er god vægt i den samtidig med at læderdelen med syninger giver et eksklusivt look.

Midterdelen af instrumentbordet er der virkelig meget Audi over med de tre runde luftdyser.

Man sidder virkelig godt i Stingeren. Komforten er ligeså høj som i nogen Tysk bil.

Gællerne i motorhjelmen er det eneste i det udvendige design der er en gimmick da de netop ikke har nogen funktion.

De fire afgangsrør giver ikke så meget lyd fra sig som man skulle tro. Da jeg stod udenfor for at filme klip til videoen lyd det nærmest som en Picanto der stod i tomgang.

Nogle performance biler kan være heldige at have Brembo bremser på forakslen. Men Stinger har Brembo hele vejen rundt.

En V6er kommer efter min mening aldrig til at synge ligeså godt som en række6er. Men det her er en god og stærk motor.

video med dyret findes nedenunder.

klassiker test Skoda 130 årgang 1987

Som I sikkert har fundet ud af har jeg mange gode minder om en Skoda 130. Så i 2015 besluttede jeg mig for at genleve minderne. Og det blev en rigtig god tur. Det blev også første gang jeg sad bag rattet. Så jeg tænkte at her 4 år senere måtte jeg havde en mere på bloggen. Men mange tak til Nottelmanhns autohandel i Haderslev for udlån af 130eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link .

Det her føles virkelig som 80erne eller 60erne retter sagt

Noget af det jeg bemærkede sidst jeg kørte en 130er var at selvom dåbsattesten sagde 1985. Kørte den som noget der var 15 20 år ældre. Og det syntes jeg stadigvæk bare det med at man skal huske at choker håndtaget sidder imellem forsæderne får mig til at tænke på en gammel fiat 500 fra 1965. Også når man kører kan man mærke at det her er en gammel konstruktion. Jeg har altid beskrevet at køreoplevelsen minder meget om den en gammel VW bobble ville give. Man kan tydelig mærke at man har det meste af vægten bagi. Ligesom at styretøjet har et hvis dødpunkt men at det samtidig ikke er for upræcist. Men jeg synes faktisk at I skulle læse den oprindelig test der har jeg en mere komplet beskrivelse på en 130er biltest Skoda 130L årgang 1985 .

Så kan jeg sige at jeg for første gang har koblet en Skoda sammen med en Skoda. Og nå ja så bliver det ikke mere 80er agtig med Brazil fælgene og stafferingerne på siden.

Da det her lidt er en showbil var bagagerummet proppet med bilstereo.

Jeg har sagt det før det er ikke nogen raket. Men motoren passer perfekt til sådan en hyggebil.

 

video med bilen forefindes nedenunder.

 

Klassiker test Triumph Stag

Hej og velkommen til endnu en klassisker test. Når man tænker på Britiske roadsters tænker man ofte på kendte og vellidte modeller som MG B og Lotus Elan. Men det er nok ikke alle der kender til Triumph Stag. Men når man ser bort fra dens særheder er det her faktisk en ganske udmærket åben klassiker der ikke ligner alle andre. Men endnu gang tak til læborg autohandel for at vi måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres webside et kig på dette link .

Er det fugl eller fisk nej det er en Stag

Da jeg første gang så et billede af en Stag tænkte jeg at den så lidt spøjs ud. Bagenden er rimelig lang i forhold til resten bilen og så ser det ud som om at styrtbøjlen er vokset ud af det fri på midten. også når man har sat sig til rette på førerpladsen føles det hverken som fugl eller fisk. Instrumentbordet har et flot trætrim men ratstammen er vinklet meget lodret lidt ligesom i en gammel Mascot. Generalt er kørestillingen meget bizar man sidder tilbagelænet ligesom man plejer i en roadster. Men tilgengæld sidder rattet langt fremme og da man ikke kan justere ratstammen på nogen måder. Må man køre med ens ene ben klemt imellem rat og gearvælger. Men angående køreoplevelse er denne bil ikke dårlig. Man kan sagtens mærke at den føles større end en MG Ber især på de store bløde sving kan man godt mærke de ekstra kilo. Stagen føles simpelthen ikke ligeså adræt som de små roadsters. Der er et godt boost på servostyringen men ikke så meget som på en US bil. Men alligevel føles den lidt Amerikansk af en Britisk bil at være. Angående motor og gear er det her til gengæld en bil der er til at forstå. Under kørslen buldre V8eren herligt i baggrunden også under acceleration er der en herlig og fyldig lyd. Man kan slet ikke mærke at det her kun er en 3 liters kværn. Den føles ligeså kultiveret som en langt større V8er. Gearskiftene føles metalliske som de skal være efter min mening. Det eneste jeg lige skulle vænne mig til var at skiftemønstret var spredt mere ud end hvad man er vant til. Men ellers lyder dommen på at det her er en sjov og special klassiker som ikke alle kender til.

Den underlig kørestilling trak virkelig ned. Men ellers var interiøret fint indrettet.

Ved at føje to slant 4 motorer sammen skabte man denne kompakte V8er.

Bil test Audi s7 årgang 2012

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Efter at have kørt et eksemplar af A7 af den første årgang fandt jeg ud af at det er et af de tilfælde hvor det giver rigtig god mening at køre Audi. A7eren kørte rigtig godt den så rigtig godt ud og så var den forholdsvis rummelig. Men hvad gør man hvis man gerne ville have flere heste i folden men man gider ikke at ofre penge på en rs7er. Man vælger selvfølgelig s7eren. Den har samme 4 liters biturbo V8er og er stortset ligeså hurtig fra 0-100. Men mange tak til autoleasing syd for at jeg kunne komme og lave denne test. Giv dem endelig et kig på dette link .

Et køretøj med mange facetter

Der er nogle biler der kan det hele. De har mange facetter om man vil der er S7eren en af dem. Men hvor mange ting kan den egentlig det finder vi ud af nu. Når man stiger ind og trykker på startknappen springer V8eren igang med en dyb buldren der er ikke så meget lyd på den som i andre supersedaner men der er alligevel nok til at give et hint om at det her ikke er den 4 cylinders Dansker udgave af A7eren. Også under kørslen er der et godt lydbillede. Under hård acceleration brøler motoren herligt ligesom en sugemotor generalt har ingenørerne hos Audi gjort et godt arbejde med at maskere turbostøjen. Det er faktisk kun ved mellemgas at jeg syntes at der var et hint af Wastegate prust og turbo hvislen. Angående køreegenskaber er denne bil et rart bekendtskab generalt synes jeg at A7 er en rimelig velkørende bil. Så derfor syntes jeg ikke at køreegenskaberne er meget anderledes i forhold til standard udgaven. Den har samme godt vægtet styretøj og dynamiske svingegenskaber. Og da dette eksemplar også står på rimelig store fælge er kørekomforten ikke så høj som den kunne have været. Angående gearkasse er det her også en ok bil. Efter at have kørt den gamle RS4 med den 6 trins manual må jeg sande at jeg aldrig kommer til at skifte ligeså hurtigt som en godt kalibreret automat gearkasse. Jeg følte slet ikke at mine gearskift kunne følge med motorens lynhurtige speederrespons. Men det er en anden historie i S7eren. Når man skal foretage en hastigheds ændring skifter den prompte et par gear ned hvorså at fanden tager ved den så man bliver slynget tilbage i førersædet. Det er faktisk kun ved acceleration fra stilstand at der er lidt et dødpunkt. Og så er skiftepadlerne ikke så responsive som de kunne have været så jeg endte bare med at køre i hel automatisk program hele turen igennem. Men det at cruise klarer gearkassen næsten ligeså godt som hurtige accelerationer. Ved motorvejskørsel sørger det syvende gear for at motoren er helt u anstrengt samtidig med at den skifter silkeblødt ved stille acceleration.

konklusion

Efter at have kørt dette pragteksemplar af en S7er. Kan jeg sige at det er en bil med mange facetter. Den kan både gøre det som rejsekuffert på de lange motorvejs strækninger og som legetøj til søndags turene igennem nogle snogede landeveje. Men hvis du har lidt over 700.000 til din næste bil er det her en god mulighed for at bliver ordenligt kørende.

Dette eksemplar har næsten alle krydser på udstyrslisten. Det er faktisk kun headsup display der mangler.

I Forhold til andre RS og S modeller er S7eren forholdsvis underspillet. Men de store skiver med S7 brandede kalibre er en af måderne man kan spotte en ægte S7 på.

TFSI V8eren udmærker sig ved at have turboladerne inde i Vet noget der eftersigende var gjort for at gøre motoren mere kompakt.

Turbolag er næsten en saga blot i disse moderne motorer.

video med bilen nedenunder.

Dobbelt test Porsche Boxster 987 og Audi RS4 cabriolet B7

Efter at have kørt to dejlige Mercere skruer vi lige tempoet lidt op. For hvis du vil have topløse Tyskere der kan spille med musklerne så kunne disse to være en mulighed. Men endnu en gang tak til Storgaard biler for at gøre denne test mulig så du må endelig give deres webside et kig på dette link.

En rigtig Porsche

Hvis man skulle lave en liste over de mest arketypiske Porsche modeller så ville Boxster helt klart være på listen. Den har alle kvaliteterne såsom stor praktisk anvendelighed sin type taget i betragtning og vigtigst af alt virkelige gode køreegenskaber. Når man drejer tændingsnøglen springer boxer6eren igang med en dyb brummen. Den har bare den helt rigtige lyd. Også når man gasser op kommer der et raspende vræl fra udstødningen. Så ved man at man kører en rigtig Porsche. Angående køreegenskaber er det her også en rigtig sportsvogn undervognen er stram og styretøjet godt vægtet. Men aldrig så meget at man ikke kan holde ud og køre på offentlig vej. Og når man bare kører ligeså stille føles Boxsteren faktisk som en Audi med automatgear. Men det jeg bedst kan lide ved denne bil er hvor nemt det er at udnytte de 237 heste uden at komme i for store problemer med både loven og manglen på vejgreb. Og så er det bare en rigtig sjov bil at køre i.

Tysk hotrod

I modsætning til Boxsteren som er meget fokuseret på køreegenskaber fremfor hestekræfter er RS4eren lidt en hotrod i traditionel forstand. Den er i sandhed en mindre mellemklasse bil med en stor og potent V8er under hjelmen. Men det gør den ikke mindre sjov at køre. Hvis Boxsteren føles hurtig så føles RS4eren næsten brutal bare et kort tryk på speederen får én til at blive slynget tilbage i lædersædet. Det er langtfra hver dag jeg oplever en bil der har så meget overskud selv en lille hastigheds ændring bliver klaret på ingen tid takket være et omdrejningsmoment på 430NM ved 5500omd. Selvom det er acceleration og performance på toppen at denne bil klarer rigtig godt. Så er køreegenskaberne gode. Og jeg ved godt at sedanen har en mere stiv karosse og derfor bedre køreegenskaber. Men hvis man bare ville have en performancebil at man cruiser ned af strandvejen i med vind i håret er det her den perfekte bil.

konklusion

Efter at have kørt de her topløse Tyskere kan jeg sige at jeg nok sætter mine penge på Boxsteren ene og alene på grund af at man kan bruge alle hestene og have sjov med dem modsat RS4eren hvor bare et kort tryk på speederen får hastigheden til at skyde i vejret hvis man ikke passer på.

Interiøret i Boxsteren er typisk Porsche det ville sige god fit og finish og god ergonomi.

Gællerne på siden af forkofangeren er en nem måde at spotte en RS4 på.

RS4eren har et helt andet lydbilled i forhold til Boxsteren. Men det er ikke en dårlig ting V8eren har en dyb buldren ved lave omdrejninger samtidig med at den virkelig synger herligt i den høje ende af omdrejningsregistret. Og så er speeder responsen rigtig hurtig.

De store hullede og ventilerede skiver fylder godt i fælgene.

Også Audien har en føreplads der er en kongeslæde værdig hvor Recaro stolene og det fladbundet læderrat fuldender oplevelsen.

video med begge biler nedenunder.

dobbelt test Mercedes W111 220SB Heckfloss og W113 230SL

Hej og velkommen tilbage til endnu en klassiker test. Og hvor har det dog været lang tid siden at jeg fik skrevet noget til siden. Der har simpelthen været så meget der er kommet i vejen som I sikkert har lagt mærke til har jeg jo endelig fået min E39er i hus. Det meste af vinteren har også gået med at hjælpe venner med at finde og reparere biler. Og sidst men ikke mindst har jeg tænkt mig at bloggen skal have endnu mere fokus på special og veteranbiler så der kommer nok endnu færre motortests op i fremtiden. Men vi må hellere videre til dagens test. Og endnu en gang tak til læborg autohandel for at vi måtte låne dagens testbiler giv endelig deres webside et kig på dette link.

Den gode Pagode og den fine Fintail

At føre bil kan være en meget stressende affære. Man kan være så uheldig at man sidder i den værste myldretid og så skal man nå at handle ind inden 18 imens at ens barn hund eller hvad man nu har som bagsæde passager er ved at rive alt fra hinanden omme bagved. Men noget af det mest afslappende Jeg har prøvet på egen krop er at køre en klassisk Mercer igennem en forårs grøn skov og det er uanset om det er med eller uden tag. Det er lidt terapi for bilnørder. Når man stiger ind i begge biler bliver man budt velkommen af nogle meget indbydende interiørs især Pagoden har en varm glød med det cognac farvet indtræk og de beige gulvtæpper. Også ude på vejen bliver man vartet op. 220SB.eren kræver lidt flere armkræfter at manøvrere med ved lav hastighed på grund af manglende servostyring men ligeså snart man er i fart er styretøjet let og flydende som det skal være i en bil af denne støbning. Alt dette sker imens at undervognen absorberer alle tænkelige ujævnheder. Når man så bliver sat over i W113eren kan man godt mærke at det er den mere sportslige af de to. Der er mere lyd fra udstødningen samtidig med at undervognen føles mere fast. Men heller ikke så meget at det går på kompromis med komforten. For W113eren er stadigvæk et behageligt kendskab. Det føles virkelig som om at man kunne tilbringe timer bag rattet uden alt for mange problemer.

konklusion

Efter at have kørt disse to kvalitets biler kan jeg simpelthen ikke vælge hvilken af dem der er bedst. De supplerer hinanden rigtig godt og så oser de begge to af den bundsolide kvalitet som kun Tyskerne kunne finde ud af at lave.

W113 er sådan et godt og tidsløst design. Den ser stadigvæk stilet og moderne ud selv efter så mange år.

Modsat W113 er W111 lidt mere vovet og eksperimenterende i sit design med finnerne og de andre små Amerikanske træk.

Jeg har altid syntes det så pudsigt ud med en Mercedes der havde hajfinner som en Chevrolet Belair.

Sidespejle på forskærmene får mig til gengæld til at tænke på mange af de klassiske Japanske biler.

Også interiøret i Heckflossen er en blanding imellem Tysk og Amerikansk bildesign hvor især at instrumentklyngen ligner noget en Cadillac kunne have været født med.

pagode interiøret er lige til at spise. Designet er virkelig gennemført. Og så betjenes alt fra gearskifter til blinklysstilk med et tilfredsstillende klik.

videoer med begge biler her.