Tripple test. Den store sedan test.

Hej og velkommen tilbage til den første tripple test nogensinde i upgears historie. Men hvad er ikke bedre end at lave en test om min yndlings karrosseri variant. Nemlig 4 dørs sedan. Og man må sige at det lidt er tre forskellige testbiler der stiller til start. Der er både noget hurtigt noget Italiensk og som rosinen i pølseenden noget Elektrisk. Men lad os komme til testen.

Den hurtige: Audi S6 C6.

received_4572273948645762815833841283387632.jpeg
S6eren er helt klart det jeg ville kalde en sleeper. I forbifarten ligner den netop en milion andre sorte A6ere. Men dem der ved. De ved rigtig meget.

Mange tak til Køge automobiler for udlån af S6eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på dette link.

Ulv i fåreklæder sleeper eller måske Q car. Der er mange ord der dækker over underspillet men hurtige biler. Selvom at S6eren ser mondæn ud så er den absolut ikke så langsom endda. Bare for at nævne nogle få facts. kan jeg sige at 0 til 100 km/t er overstået på 5,2 sekunder hvilket kun er et sekund langsommere end en Lamborghini Gallardo fra 2005. Motorens slagvolumen er 5204 kubik og så yder den henholdsvis 435 heste og 540 newtonmeter. Men alle de kræfter er faktisk meget let tilgængelig. For ved stille kørsel kører den som det den er. Nemlig en A6er. Styretøjet er let og flydende og gearkassen skifter smidigt og alt det der. Men fordi det netop er en S6er så sidder man meget bedre i de originale skålsæder end hvad der ellers er af standard møblement. Men man har stadigvæk motrolyden til at minde èn om at det her ikke er den 4 cylinders Dansker model. Ved lave omdrejninger buldrer den lidt som en V8er. Hvilket skuffer mig lidt. For selv ved en kort acceleration har maskinen ikke den lækre superbils agtige lyd som S85 motoren i E60 M5. Den lyder bare lidt som en overdimensioneret V8er i hvert tilfælde når man sidder inde fra førerpladsen og lytter til den. Men hvad maskinen mangler i lyd har den til gengæld i overskud. For ét er hvad specifikationerne siger noget andet er hvordan det føles at accelerer. Speeder responsen er meget hurtig. Det føles netop som om der ikke er meget vægt på svinghjulet. Motoren tager hurtigt omdrejninger samtidig med at gearkassen følger godt med. Kickdown sker prompte. Selv i manuel program reagerer den forholdsvis hurtigt.

Supersedan mit alles.

Hvis der er en bilniche Tyskland er rigtig gode til at udfylde så er det at bygge store Sedaner med hjertet fra en sportsvogn. Det er et koncept der altid har tiltalt mig. Og selvom at nogle måske ville sige at S6eren ikke helt har stamtræet som M5 eller E63 AMG. Så lyder min dom på at det her stadigvæk er et autobahn lokomotiv der har et godt kræft overskud og høj praktisk anvendelighed.

received_2448319455386531777075771627928854.jpeg

received_4716500703464807990116613127020955.jpeg
Ligesom eksteriøret er interiøret også underspillet. Men skålsæder og ægte kulfilber trim er med til at minde om at det her er en ganskeægte S6er.
received_5476429526714494171117608468847485.jpeg
10 cylindre 40 ventiler samt 435 heste går nu meget godt.

received_23788486624365243794068259741704478.jpeg

received_7374457833814444108422872664748907.jpeg
Branding på frontgrill og Bremsekalibre samt de fire afgangsrør er træk som man ikke lægger mærk til i forbifarten.

Den Italienske: Maserati quattroporte årgang 95.

20190904_1312325889830731438844162.jpg
to skønne biler og to skønne bud på henholdsvis Tysk og Italiensk køreglæde.

Stor tak til Robin for udlån af Quattroporten til dagens test.

Selvom at Quattroporten er testens alderspræsident. Så syntes jeg den er et fantastisk indslag. Det er en bil som byder på Italiensk flair for design og håndværk. Men lad os starte med netop at tale om design. Denne generation som også er kendt under Chassiskoden AM337 var formgivet af Marcello Gandini som må siges at være lidt af en legende indefor bildesign. Bare for at nævne nogle få af de designs han har på samvittigheden. Så har vedkommende stået bag klassikere såsom Lamborghini Countach Lancia Stratos og især overraskende for mig E12 5 serie. Men når det er sagt er Quattroporten nok ikke til alles smag. Men jeg har endt med at være rimelig vild med designet. Jeg synes at den har en rå skønhed og maskulinitet over sig. Lidt på samme måde som en Mercedes R129 har det. Noget jeg også kan lide ved denne bil er køreegenskaberne. Man kan selvfølgelig godt mærke at der er lidt mere rulle og vindstøj end i en nyere konstruktion. Men når man tager et hurtigt sving føles vognen solidt plantet på vejen. Den føles overraskende let til tås når man tænker på at det er en bil der næsten er på størrelse med min egen E39er 5 serie. Styretøjet føles også præcist så styreegenskaberne er heller ikke så værst bilens alder taget i betragtning. Så alt i alt giver køreoplevelsen indtrykket af at det her er en sand sportssedan. Angående gear og især motor fortsætter de gode toner. ZF automat gearkassen skifter måske ikke så smidigt som den kunne have gjort. Især ved små hastigheds ændringer rykker den lidt for meget til at virke smidig. Men kickdown virker ganske fint. Generalt synes jeg at gearkassen passer fint til biturbo V6erens smidig kræftudvikling. Selv ved sejtræk kunne jeg ikke mærke noget turbotøven.

Sydlandsk Gentlemans klub.

Enhver Italiensk bil med respekt for sig selv er udstyret med et stiligt interiør med lækkert matrialevalg. Og der er Quattroporten ingen undtagelse. Instrumentbordet er overraskende fornuftigt indrettet med at knapper og kontakter er rimelig logisk placeret. Og så er det hele svøbt i det blødeste biege læder. Næsten alle flader er polstret med læder eller ruskind. Og så er der generøst strøget masser af trætrim udover hele interiøret. Selv stilkene til lys og hvisker er udført i en form for lyst ædeltræ.

received_5077682597945067394739767066848430.jpeg

received_4153883324286268570574343867816456.jpeg
Med næsten alle overflader læder beklædte syntes jeg at interiøret har en gennemført-hed som overgår mange af de andre interiørs jeg har på bloggen.
received_5045426003634322352913844299947385.jpeg
Det ovale ur er front and center på instrumentbordet. Men jeg synes også at gearskifter håndtaget er en fin lille detalje. Det ligner lidt noget man ville styre gassen på en dyr speedbåd med.

Den elektriske: Tesla model 3.

meget ventet har jeg bare at sige.

Hvis S6eren er den benhårde Buisness type og Quattroporten den Italienske macho mand i jakkesæt. Så må model3eren helt klart være den tilbagelænnet Silicon Valley hipster der går ind for bæredygtighed. Men faktum er at model 3 er årets mest ventede bil. Men nu har jeg fået mulighed for at køre den. Og den skuffer faktisk ikke. Men mange tak til Tesla motors Danmark for at gøre det muligt at lave denne test.

Alle gode gange 3.

Selvom at model 3 lidt er markedsført som folke teslaen altså et billigere alternativ til model s. Så føles den ikke meget billigere. Man får stadigvæk en rimelig kvik nul til hundred tid og et flot indrettet interiør. Men lad os starte med hvor hurtigt nul til hundred er overstået. Bare et kort tryk på speederen får en til at blive slynget ind i sæderyggen. Ifølge de officiele tal er 0-100 overstået på bare 3.5 sekunder hvilket er meget imponerende for den billigste model i lineuppet. Også når vi ser på køreegenskaber skuffer model3eren heller ikke den kører som en Tesla skal køre. Undervognen har en god blanding imellem komfort og dynamik imens at styretøjet er let og flydende ved lave hastigheder hvorpå det så strammer op når man kører over byhastighed. Så generalt syntes jeg ikke at man kunne mærke at model3eren kører på mere konventionelle gasstøddæmpere med skrue fjedre modsat luftundervogn som model s og X.

Så kompliceret men så simpel.

Når vi taler interiørs er det der hvor jeg syntes at den største udvikling er sket i forhold til model S og X. Modsat Seren som har et instrumentbord der er indrettet på nogenlunde normal vis med at man har en instrument klynge der sidder bag rattet. Og hvorså at infortainment skærmen er placeret i midten af det hele. Der går model 3 all in for minimalismen. Der er forsvindene få fysiske knapper i interiøret. Det meste bliver simpelthen styret fra skærmen af. Og apropos skærm er det noget som alle der har siddet med en ipad kan finde ud af. Det er meget intuitivt både hvad angår indretningen af den grafiske interface og hvad for nogle gestusser man bruger til at betjene enheden med. Det er hvert tilfælde noget jeg byder velkommen efter at have siddet bag rattet i adskellige nye BMWer og Audier og bakset med noget så simpelt som at finde den rigtige radiostation eller at taste en destination ind i GPSsen. Men generalt syntes jeg at det er et fedt interiør. Det føles fint nok skruet sammen. Samtidig med at man har rig mulighed for at personliggøre det med forskellig slags indtræk og trim. Men ellers lyder dommen på at model 3 absolut ikke føles som en billig model. Men at den føles som en ganske fin udvidelse af Tesla universet. Og at den breder brandet ud til en endnu større målgruppe på sine egne præmisser.

Modsat interiør designet er eksteriør designet nærmere en videreudvikling af det oprindelige model S design end en regulær revolution.

received_2503233559736139
Fordi at så mange af bilfunktionerne styres af flybywire og software. Har man haft en større grad af frihed til at indrette interiøret meget minimalisk. Det ser helt fantastisk ud og giver lidt associationer til 50erne. Og som man kan se på billederne har man rig mulighed for at skræddersy sit interiør. Men personligt ville jeg droppe testbilens billige hvide plastiktrim som mest af alt ligner og føles som noget der er lavet ud af omsmeltet skærmkanter fra en gammel autocamper til fordel for udstillingsmodellens træpaneler i satin finish.

20190907_095517.jpg

20190907_095543
Kulfiber spoilerlæben er en del af performancepakken som også omfatter større fælge og bremser samt en lidt højere motoreffekt.

20190907_095552.jpg

20190907_101231.jpg
I sædvanlig Tesla stil er der to baggagerum. Et normalt et bagi og et frunk som de kalder det altså et front trunk fortil.

Klassiker test Alfa spider Veloce årgang 1972

Hej og velkommen tilbage til endnu en klassiker test. Det har været meget sparet med at få veteranere på bloggen i det her år. Faktisk er det her den første klassiker jeg får kørt i år. Men det er til gengæld en meget ventet bil for jeg har faktisk kigget efter en gammel Alfa spider i en rum tid. Men nu er den fundet og endnu en gang tak til Reedorf biler for udlån af denne bil. Du må endelig give deres hjemmeside et kig på dette link .

Varmblodet Italiener.

Når vi taler om roadsters har jeg i nogle år haft MG B roadster som min personlige favorit. Men den ser måske ud til at være overhalet indenom af en herlig Italiener. Det jeg altid har elsket ved at køre veteran er at man er nød til at påtage sig en lidt anderledes kørestil og måske en lidt anden holdning til det at føre bil. Når man vækker Alfaen fra kold motor skal den holdes igang med små gas givninger. Nogle ville syntes det er træls men jeg synes det lidt sætter stemningen. Jeg følte lidt at jeg stødgassede en gammel racervogn midt i ryttergården ved Lemans. Så godt syntes jeg at den lille 1300 kubiks maskine lød. Ved mellemgas kommer der et tilfredsstillende fnys fra de dobbelte Weber karburatorer. Samtidig med at når man giver den bundgas at der så kommer et herligt brøl fra maskineriet. Det er virkelig en af de bedst lydende række4ere jeg har kørt. Det bringer os videre til køreegenskaberne og her skuffer spideren heller ikke. Styretøjet er selvfølgelig ikke assisteret. så man skal danse med hele vægten af forvognen. Men det har aldrig sagt mig noget nu hvor jeg ligesom har kommet fra en gammel Corrola uden servostyring som første bil. Og ligeså snart man er i fart er styretøjet let og præcis. Generalt er jeg bare vild med den måde Velocen styrer på. Den har den lethed og adræthed over sig som jeg elsker de andre små roadsters for. Men hvis man ser bort fra den anderledes start procedure der kommer med en karburator motor er Alfaen faktisk en rimelig let-kørt bil. Koblingen er nem at dosere og så er gearkassen nem at gå igennem samtidig med at den stadigvæk skifter præcist. Og så sidst men ikke mindst må vi endelig ikke glemme at bedømme designet. Selvom at jeg altid bedre har kunnet lide serie 1 med den lave bagende. Så ser denne serie 2 stadigvæk fantastisk ud. Og da det her er en Europa variant fra starten af produktionsforløbet er kofangerne heller ikke for hæslige og plastik agtige.

Men hvordan føles det så at prøve at være spider man.

Det føles helt fantastisk. Efter at have kørt en del MGBere var det fedt at man på en måde kunne se hvad de andre havde. Og så beviser spideren atter en gang at hestekræfter og statistiker ikke er alt. Men for os bilnørder er det ligeså meget alle de subjektive ting vi går efter. Men fordi at Italienske biler lidt har deres egen fri vilje kræver de netop at man har lidt mekanisk empati samt viljen og evnen til selv at skrue på mekanikken. Og vigtigst af alt at man får gennemgået vognen grundigt inden et eventuelt køb.

20190828_111104
Fronten er helt klart min yndlings del på Velocen. Den har det karismatiske UFO racerbils look man kan kende på lang afstand.
20190828_111253.jpg
Alfa spider er et af mange fantastiske Pininfarina designs. Det er faktisk også det sidste projekt som selvste Battista Pininfarina var involveret i.
Interiørets design er måske ikke så imponerende som andre sportslige biler fra den periode. Men det er overraskende funktionelt samtidig med at instrumenterne er logisk lagt ud. Så ville sige at det næsten er helt fornuftigt indrettet.
Jeg har sagt at telefonfælge er et must have på en rigtig Alfa. Men især på spideren er det her design så passende.
Dobbelt overliggende knastaksler var stadigvæk rimelig higtech tilbage i 1972.

 

 

Bil test Mercedes R230 Sl500

Hej og velkommen tilbage til endnu biltest. Når det kommer til Mercedes SL modellerne så må jeg indrømme at jeg lidt er en fan. Der er efter min mening ikke en bedre topersoners rejsefælle end en SL. Men i dag fik jeg tabt min mødom til en årgang der var efter 1980. Men endnu en gang tak til nextcar for udlån af SLeren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link.

Ikke helt SportLeicht.

SportLeicht superleggera er henholds de Tyske og Italienske ord for letvægt. I motorhistorisk samhæng betød det en sportsvogn ofte af Italiensk herkomst der er bygget med en let og stærk rørramme konstruktion hvorså at karosserimageren nænsomt skaber et stilfuldt aluminiums karrosseri. Begrebet letvægts konstruktion nåede også til Stuttgart hvor Det blev grundlag for 300SL “mågevinge” som var en af datidens mest glamourøse og hurtigste gadebiler. Og selvom at vores testbil med en egenvægt på omkring 1725kg langtfra kan kategoriseres som SportLiecht. Så nød jeg stadigvæk at cruise afsted. For selvom at SLeren efterhånden har nogle år på bagen føles den slet ikke forældet når det kommer til køreegenskaber. Ved stille kørsel er styretøjet let og flydende det kommunikere ikke så meget men nok til at man føler at man har kontrol over vognen. Undervognen er også godt afstemt. Der er en perfekt mellemvej imellem komfort og dynamik. Og selv ved en smule frisk kørsel syntes jeg faktisk ikke at størrelsen og den lidt høje egenvægt skindte så meget igennem. Også angående motor og gearkasse er det her en herlig roadster. Selvom at M113eren kun er opgivet til 306 heste føles det i det her tilfælde som om at de allesammen er blevet i folden. Maskinen trækker godt der er mere end rigeligt med kræfter til husbehov. Alt dette sker imens at gearkassen i Typisk mercer facon skifter smidigt.

Konklusion.

Efter at have kørt en nyere SL. Kan jeg sige at den ligesom forgængerne er en fryd at sidde og bag rattet i og at man sikkert kunne tilbringe flere timer der. Så alt i alt er det her en stor hurtig og komfortabel åben vogn.

Når det kommer til komfort og ergonomi. Er det Mercedes BMW og Volvo der står bag de tre bedste føresæder i industrien.

M113eren klæder SLeren godt. Den har en smidig gangkultur og en god lyd. Og vigtigst af alt bundtræk af en karakter som kun en V8er kan have.

19 tommer var en rimelig imponerende fælgstørrelse på standard biler tilbage i 2002. Men jeg syntes ikke at komforten led under denne fælgmontering.

Biltest Audi A8 2.8 fsi

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Hvor god kan en skrabet A8er værre efter den her test fandt jeg ud af at den faktisk ikke er så værst. Men endnu en gang tak til kildebiler for at vi måtte komme og lave denne test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link .

Overaskende god.

Efter at have kørt en A8er for første gang kan man godt mærke at den ikke kører lige så godt som den dynamiske duo Mercedes S klasse og BMW 7 serie. Bimmeren kører mere dynamisk samtidig med at merceren trumfer vores testbil når det handler om kørekomfort. Men når det er sagt er A8eren ikke nogen dårlig bil. For eksempel trækker motoren ganske fint. Den trækker ikke vildt og voldsomt men trygt og sikkert som en luksusbil skal. Gearkassen skifter også fint man kan godt mærke at det ikke er den seneste generation. Men den skifter stadigvæk smidigt. Angående køreegenskaber kører Audien også fint nok. Men som jeg har været inde på før kører den alligevel ikke så godt som både en 7 serie og en s klasse. Den kører på den måde som Audi selv tror er dynamiske køreegenskaber hvor undervognen er hård uden at bilen egentlig føles svingglad. Også angående udstyr betræder A8eren en god mellemvej der er ikke meget af det nyeste sikkerheds og komfort udstyr men for en fattig rotte som mig der bare kører i en gammel 520er er der stadigvæk mere end rigeligt. Så alt i alt lyder dommen på at A8 ikke er en bedre eller dårligere luksusbil end konkuranterne men at den bare er en luksusbil.

interiøret er godt skruet sammen og så føles det som om at det ikke har ældes så værst.

Selvom at det var den mindste motor at A8eren kunne fås med på det tidspunkt. Performmede den faktisk ikke så dårligt. Den føltes ikke så undermotoriseret som jeg frygtede.

efter at have kørt den hellige treenighed indenfor Tyske fuldstørrelses sedaner. Må jeg desværre skuffe alle Audi fans med at sige at A8eren er det svageste led i kæden. Den har simpelthen ikke stamtræet og flyderegenskaberne som en S klasse.

Biltest Fisker Karma ecosport

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Selvom at jeg ikke selv ville betragte mig som patriot. Så kan jeg alligevel ikke undgå at blive stolt over mit land når jeg ser Danskere der udretter store ting eller i det mindste prøver at udrette noget stort. Selvom at Fisker Karma floppede og at man efter have kørt den kan forstå nogle af grundene. Så synes jeg stadigvæk at det er et godt Dansk forsøg på at lave en luksus hybrid. Men mange tak til Vestjysk bilhus for udlån af denne bil. Du kan besøge deres webside på dette link .

Får i ulveklæder.

Kender I det at man næsten kan se hvor hurtig en bil er ud fra dens udsene. For eksempel ville jeg vædde med at de fleste ville dømme en Lamborghini til at være en rimelig hurtig bil bare ved at se på den. Hvorimod at når folk ser en Toyota Hilux at de inderst inde ved at det ikke er klodens hurtigste bil. Men der er også biler der bare er masser af flash og intet go. De er det man ville kalde et får i ulveklæder. Fisker Karma er helt klart et får i ulveklæder dem der ikke kender til den forventer præstationer som en Aston Martin Rapide. Men i sandhed performer den bare som en undermotoriseret Mercedes E klasse. Når det er sagt er det slet ikke fordi at den kører dårligt. Men køredynamikken har bare ikke ligeså sportslige ambitioner som det udvendige design. Men hvis man forventer at den kører som den luksus hybridbil den i sandhed er så bliver man faktisk ikke skuffet. Selv med vinduet nede med omkring 80 timen er vindstøjen til at holde ud. Også ved motorvejs fart arter Fiskeren sig ganske fint. Den kører rigtig komfortabelt. Så angående kørekomfort og retnings-stabilitet er Karmaen efter min mening på højde med de bedste i industrien. Men hvad er der ikke god Karma ved Fisker Karma. For eksempel er pladsforholdende bagtil mildest talt rimelige elendige for sådan en stor 4 dørs sedan. Det er nede på et niveau hvor selv en Mercedes CLS føles rummelig bagi. Og så er infotainment systemets brugerflade noget af det mest forvirrende jeg har haft æren af at betjene. Og ligesom at vi lidt har været inde på er præstationerne lidt uimponerende selvom at det her eksemplar er opgivet til 409 heste føles det mere som en bil der har 200 heste. Men teknikken virker rigtig fint overgangen fra el til forbrændingsmotor sker gnidningsfrit. Og selvom at forbrændingsmotoren er noget så mondænt som en 2 liters 4 cylinders ecotec kværn går den så smidigt så man kun bemærker en svag rysten fra motorrummet. Men ellers lyder dommen på at hvis du forventer en sprudlende firedørs gran tourer af Fisker Karma så er du lidt gået forkert i byen. Men hvis du ville have en ganske udmærket luksushybrid med nogle små skønhedsfejl så er du til gengæld kommet til det rette sted.

Det er helt klart de forreste sæde rækker man skal nyde Fiskeren fra. Men interiøret føles virkelig lækkert skruet sammen hvor de fleste flader er beklædt med enten læder eller ruskind.


Jeg har aldrig fundet det udvendige design besynderligt smukt. Men det er meget dristigt og særpræget. Og så har jeg altid kunne se lidt af Henrik Fiskers fortid hos Aston Martin i det.


solceller på taget og elkontakt istedet for indvendige dørhåndtag var noget der fik mig til at tænke at fremtiden var landet tilbage 2008 da Karmaen blev lanceret.

Video med dyret forefindes nedenunder.

Biltest Audi R8 V8 fsi

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Kender i det at når en bilmodel udkommer er man i første omgang nogenlunde interesseret man tænker måske “den er da meget fed” men fordi at vi lever i en digital tidsalder så skal alle rappere youtubere og influencers have den. Så bilen ender med at blive overrated så den mister sin wow faktor. Sådan havde jeg det blandt andet med den første generation af R8eren. Da den først kom frem tænkte jeg “fedt Audis første superbil” men så skulle den være med i alle tænkelige ræserspil samtidig med at alt hvad der kan krybe og gå af internet personligheder skulle købe lige netop den bil eller en Nissan GTR R35. Men når jeg snakker med folk om biler og kendisser. Siger jeg altid “et er når man ser en superbil stå og lave ingenting i baggrunden i en musikvideo. Noget andet er lige pludselig at man sidder bag rattet i sådan en mægtig maskine imens at flere hundred kilos motor og gearkasse skyder en afsted med en fantastisk lyd” efter sådan en tur husker jeg med det samme hvad superbiler går ud på og hvorfor man er man bilnørd. Men lad os få startet testen op.

Et barn af lemans

Den er ikke ligeså prestigefyldt som en ferrari. Men hvad betyder prestige ude i virkelighedens verden. For R8eren er efter min mening stadigvæk en imponerende bil. Den er lidt kulminationen efter mange års motorsports deltagelse. Audi som brand var i stor forandring op igennem 00erne. De gik fra at være lidt af et tredje rangs luksusmærke til at være blandt de bedste. R8 er det man på engelsk ville kalde en halo car. Altså en bilmodel som viser vejen frem angående teknologi præstationer osv. Nærmest en rullende reklamesøjle der har til opgave at få folk til at vise interesse i en bestemt bilproducent og forhåbentligt også deres billigere modeller i modelprogrammet. Det er en bil der blev udviklet med motorsports know how fra adskillige Lemans sejre. Men hvordan kører den spørger I sikkert. Ved lav hastighed føles den meget civiliseret der er ikke alt for meget rullestøj samtidig med at undervognen ikke er for stram. Men fordi at R8eren er udstyret med en automatiseret manual gearkasse og ikke normalt konverter automatgear. Skal man give en smule gas før at den begynder at krybe fremad. Men når man er i fart bemærker man ikke noget særligt. Så den kører stadigvæk mere smidig end en dobbelt koblings gearkasse. Noget der også er godt angående praktisk anvendelighed er at udsynet er rigtig godt og at side-spejlene har en regulær størrelse så man faktisk kan se hvad der kommer bagfra. Men lad os være helt ærlige så har sportsvogne og superbiler aldrig handlet om mondæne ting som pladsforhold og hvor store de blinde vinkler er. Men en ting de i hvert tilfælde handler om er hvordan de får en til at føle når man sætter sig bag rattet og begynder at køre. Og i den henseende udfører R8eren opgaven ganske fornemt. Ved stille kørsel kommer der et tilfredsstillende brøl ude fra motorrummet. Men bare ved en kort hurtig acceleration føles det som om at motoren tager en kontant og hurtig indånding hvor så at eksplodere i en fantastisk kraft udvikling. Det lyder rigtig godt og når det kobles sammen med en lavmeldt snurren fra gearkasse og differentiale er lydbilledet efter min mening så godt som fuldendt. Også det at accelerer er en fantastisk oplevelse. Fra 0 til 80 er der fuld knald på dramatikken gearkassen stryger igennem gearene med et tilfredsstillende ryk ved hvert gearskift. Når man så har passeret de 80 er det lidt ligesom hvis man er i et jetfly der har forladt ground effects det hele flader ud og bliver mere smidigt. Men stadigvæk med en konstant acceleration indtil at man slipper gassen. Også angående design tager R8eren sig godt ud den ligner virkelig den sportsbil i milionklassen den er. Jeg ville sige at det efter min mening er ét af de bedste bildesigns i det 21 århundred indtilvidere. propationerne er tydeligt dikteret af centermotor layoutet med at cockpittet er rykket frem i vognen hvor på at pladsen fra ildvæg og bagud er reserveret til motor og transaksel. Men det er bare så lækkert pakket ind med de brede hofter bagtil og den rette mængde luftindtag foran bagpå og på siderne. Apropos siderne kan man ikke undgå at lægge mærk til de såkaldte sideblades. Som er R8erens absolutte kendetegn. De skabte lidt af en kontrovers blandt bilnørder og andet godt folk da de først så dem. Men i dag syntes jeg at de er et genialt stilelement som giver designet dets egen identitet samtidig med at de skaber en fed kontrast til den karrosserifarve man nu har valgt. Men ellers lyder dommen på at hvis du er vild med ideen om en hverdags duelig sportsbil men at du syntes at en Porsche 911 er lidt for metervare agtig så kan det her helt klart være en mulighed.

Jeg har altid syntes at der var et eller andet spændende ved biler der stolte viser deres motorer frem gennem glas eller lexan.

Selvom at man “kun” har 8 cylindre at gøre godt med. Føles den her motor overhovedet ikke billig. Gangkulturen er smidig og lyden fyldig og stærk.

trods fælgenes størrelse var kørekomforten ikke meget værre end i andre nyere Audier.

20190601_124416

Som jeg har sagt før er jeg ikke meget for at sige sexet om bildesign. Men efter min mening er R8eren en sexet bil. Især skråt bagfra sidder kurverne alle de rigtige steder.

Men generalt synes jeg bare at det er et virkelig hot design. og en virkelig velkørende bil der har kimen til at blive en moderne klassiker.

Video med dyret forefindes nedenunder.

Biltest BMW X7

Hej og velkommen tilbage til årets første nybils test. Hvad er ren køreglæde. Det spørger jeg mig selv om nogle gange. Personligt er de to bedste eksempler på ren køreglæde for mig enten at man kører en MX5er eller Elise kvikt igennem snogede landeveje eller at man cruiser stille i en Cadillac Eldorado eller Volvo 244. Jeg kan i hvert tilfælde afsløre at X7eren ikke giver køreglæde i Traditionel BMW forstand men at den stadigvæk har været et rart bekendtskab. Men hvordan kører den egentligt. Jeg ville sige meget forudsigeligt og letkørt. Men i en 7 personers luksus SUV er det faktisk en god ting. Styretøjet kommunikere ikke så meget tilbage men det føles dejligt let og flydende. Undervognen er også fint afstemt. Køredynamikken har måtte vige lidt for komforten. Men komfortabelt det kører X7eren altså også. Den glider over lapninger og samlinger i vejen uden at fører og passager bemærker noget. Angående motor og gearkasse tjener X7eren sit formål ganske fornemt. Den sekscylindres diesel trækker bilen med et betryggende skub imens at automat gearkassen skifter silkeblødt ved stille kørsel. Men ved kickdown reagere gearkassen prompte uden at tøve. Men denne bil bliver aldrig en Tesla model X. Men ligesom jeg sagde under kørslen performer den jo fint til husbehov. Det er ikke alle der har behov for en SUV der kan gå fra 0 til 100 på under 3 sekunder. Det er faktisk kun angående design at kæden lidt hopper af. Men når det er sagt ser den faktisk pænere ud i virkeligheden end på billeder. Især det udlånte eksemplar som stod i en lækker dybmetal blå med shadowline lister. Men modsat mange andre som har rakket ud efter eksteriør designet på grund af de overdimensioneret nyere har jeg bare generalt haft en “aversion” mod BMWs formsprog fra de sidste 5 til 7 år. Det har bare aldrig sagt mig noget lige meget om det er en 1 serie eller en X7er. Men når det er fejet af vejen syntes jeg stadigvæk at X7 er en imponerende bil. Det er også en bil som teknologi nørder ville føle sig hjemme i. Der er hvert tilfælde meget teknologi ombord. Der er det sædvanlige som virtuelt cockpit navigation idrive baneassistent. Og så er der elektrisk justerbart alt og ikke kun det gængse som førersæde og rat. Men alle tre sæderækker og begge halvdele af bagklappen kan manipuleres med et tryk på en knap. Men ellers lyder dommen på at X7eren ikke just dyrker de traditionelle bimmer dyder men at det er en virkelig kompetent fuldstørrelses luksus SUV.

Men mange tak til Bayern autogroup Aarhus for at udlåne denne bil. Du kan give deres hjemmeside et kig på dette link.

Interiøret har den stærke kvalitets fornemmelse man forventer i en bil af denne støbning. Og så var det her eksemplar flot indrettet med sort læder indtræk spejlblankt træindlæg samt den tilkøbte glas gearknop og knapper.

Jeg ville indrømme at jeg nok aldrig får smag for det udvendige design.

M pakken giver det sidste strejf. Samtidig med at de Kobolt blå bremsekalibre gør en god kontrast til den mørke karrosserifarve.

Video med dyret forefindes nedenunder.

De tre mest sexet/seje biler jeg har kørt.

Så er vi igen nået til det tidspunkt hvor året er skiftet og det derfor atter er hitliste tid. Igen er hver bil sat på i uvilkårlig rækkefølge. Hvor jeg giver MIN mening om dem alle. Så selvom jeg ikke normalt er vild med at bruge ordet sexet om bildesign. Så er der alligevel nogle modeller der kan tænde mine følelser.

3. Gran Tourismo S

De fleste bilnørder kan vel blive enige om at Gran Tourismo er en sej bil. Der kommer en fantastisk lyd fra afgangsrørene under kørsel. Og så bliver det hele pakket ind i et karrosseri der er formgivet af pinninfarina. Det jeg prøver at sige er at det her er en bil der både ser aggressiv og dramatisk ud men at den også er helt rigtigt proportioneret. Den har de klassiske grand tourer former med lang motorhjelm kort bagparti og et intimt cockpit.

2. E9 3.0 CSI

Jeg har udnævnt den til at være min nye ultimative drømme bil. Selvom at det lyder underligt at jeg som har været skyline fan næsten siden barnsben af har kastet min kærlighed på denne bil. Så er det fordi at E9eren har masser af stil og elegance noget som Skyline lidt mangler. Den er næsten som en pil i luften når man ser den fra siden. Jeg ville æde den hat jeg ikke har. På at der er ingen moderne biler der besidder samme ynde som en E9. Denne bil er også indehaver af et af de smukkeste instrumentborde jeg set og jeg har ellers set mange instrumentborde efterhånden. Og selvom at den overhovedet ikke kører ligeså skarpt som en moderne bimmer så har den mere end rigeligt med god stil til at kompensere med.

1. Audi S7

Som I har fundet ud af er jeg meget kræsen angående bildesigns. Nogle ville måske kalde mig gammeldags. Så der skulle også gå nogle år før at jeg fik smag for de dersens nye Coupé sedaner. Men nu har jeg endda dannet mig et par favoriter. Jeg kunne ellers have sat Mercedes W219 CLS på listen men jeg synes at den første A7 årgang var en smule mere stilfuld og tidsløs. Designet er elegant men med et tydeligt sportsligt strejf. Og vælger du S eller RS varianten får du tilmed en rimelig hurtig bil som stadigvæk er mere praktisk end en rigtig sportsbil.

hvornår har du sidste spillet racerspil

Jeg er normalt sådan en person der ikke blander alt muligt indhold sammen. Men jeg synes at racerspil er en stor del af livet som bilnørd. Det har de i hvert tilfælde været for mig. Det har ofte været spillene der har styrket min bilinteresse og lært mig det basale om hvordan biler fungere og om hvordan man kan forbedre dem. Jeg har næsten heller ikke tal på hvor mange spil jeg har samlet til mig i årenes løb jeg har prøvet kræfter med både arkade præget titler såsom Burnout serien og simulator spil som Gran Tourismo. Men ét af de spil jeg alligevel har spillet mest er Juiced 2 som videoen nedenunder handler om. Selv efter så mange år kan jeg stadigvæk nogen gange finde på at starte det op og bygge et par biler op. Der er så meget man kan lave stylings mæssigt som man ikke kan i mange af de nyere spil. Men det var alt for dette korte indlæg og så må I endelig lægge en kommentar med hvad jeres yndlings racer/kørespil var.