cars – Side 17 – upgear.blog

biltest Astra F GSI

Skrevet den marts 16, 2018december 4, 2018 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage efter lang tids inaktivitet. Jeg har simpelthen ikke haft tid og motivation til at skrive noget. Men det blev der lavet om på da Brian som også ejede Mazda 2eren på næste test byttede den til denne Astra f med masser af gejl. Den tænkte jeg var special nok til at den skulle på bloggen så her får I den så.

En masse gejl

Når jeg tænker Astra tænker jeg kedelig søvndyssende spand så jeg er ikke ligefrem glad for at køre Astra vinteren over. Men denne F årgang vækker så meget opsigt at jeg måtte prøve den. Udvendigt er der ændret rimelig meget kosmetisk. For bare nævne det mest åbenlyse er der monteret komplet skørtesæt med tagspoiler og skærmforøgere. Både kofangere og skørter er spartlet sammen i et. Af hvad jeg kan se ser pladearbejdet ud til at være fint udført om end at design og farvevalg er lidt oldschool Det ligner lidt noget jeg kunne have bygget i need for speed underground som 12årig . Skærmkasserne bliver fyldt ud med nogle pæne AZE fælge der er pakket ind i lavprofildæk. Men heldigvis er der ikke kun kosmetisk gejl på udstyrslisten. For eksempel er der monteret gevindundervogn og så har motoren fået opgraderinger som 40mm gasspjæld skarpe knaster og bananmanifold. Men hvordan kører sådan et svin jeg synes at stumperne virkelig gavner denne bil. Motoren er blevet mere temperamentsfuld den skal gerne holdes over 1800 omdrejninger før at den er tilfreds. Også når man giver den bund eksploderer maskinen i et olmt brøl imens at forhjulene pisker nytteløst rundt. Jeg tænker hvis bare alle Astraer gav så meget køreglæde. Men alt er ikke godt for eksempel æder gevindundervognen meget af kørekomforten samtidig med at den lave frihøjde ikke ligefrem gør det nemmere at forcere fartbump og andre ujævnheder. Men det er vel prisen man betaler for at køre stylet bil.

De trapezformede afgangsrør er en del af den udvendige styling.

med 40mm stort gasspjæld er der masser af herlig indsugningsstøj over hele omdrejningsregistret.

Interiøret er blevet opgraderet med disse skålsæder som faktisk har godt greb i én.

video med svinet nedenunder

klassikertest BMW E9 3.0 CS

Skrevet den november 4, 2017oktober 19, 2022 af stoerner666

Vrooom så kom den endelig. Lige siden jeg fik kørt to styk 2000CS til bloggen her sidste år. Har jeg altid godt kunne tænke mig at køre storebroren. Men efter halvt års søgen fik jeg endelig muligheden. Men lad os få startet den her test op.

Pragt eksemplar

Næsten alle gamle bimmere er herlige biler efter min mening. Men en E9 er noget af det bedste der er rullet ud nede fra fabrikken i münchen eller retter sagt i Osnabrück nu hvor det er en af de “legendariske” Karmann coupér. Det her eksemplar var yderligere stadset op med ting som CSL frontspoiler originalt Petri sportsrat samt en motorombytning til en M30 med Bosch D-jetronic indsprøjtning. Men heldigvis kører den ligeså godt som den ser ud. Under koldstart står tomgangen højere end på andre biler men det er meget normalt for E9ere at gøre nu hvor benzin til luft blandingen er lidt federe under koldstart end på andre biler. Men ude på vejen går det godt. Gearkassen skifter godt selvom at jeg skulle vænne mig lidt til at gearene er spredt mere ud end i andre H gear. Koblingen føles også god den har en fin vægt samtidig med at den er meget nem at dosere. Angående motor er man også godt kørende M30eren går smidigt når man tænker på hvor gammel en maskine det er. Men det er også en stærk maskine. Den trækker godt selv når jeg puffede en smule til den. Og så var 200 heste meget respektabelt tilbage i 70erne nu hvor mange US biler var kvalt af emissions kontrol og derfor ofte kun havde i omegnen af 190 heste. Angående køreegenskaber er E9eren også en herlig fornøjelse. Den føles mere stram og kontant end både 2000CS og E3. Samtidig med at man har et mere tungt styretøj.

Når design er godt design

Af alle de spøjse køretøjer jeg efterhånden har kørt. Så ville jeg sige at de gamle Karmann Coupér er nogle af de mest stilfulde. I min bog er der meget stor forskel på godt bildesign og tidsløst bildesign. Og der falder E9 helt klart i den sidste kategori. Den ser ligeså elegant ud som 2000CS. Men designet har stadigvæk et mere sportsligt islæt end forgængeren. Også interiøret er en videreudvikling af et smukt design. Instrumentbordet har det samme smukke svej og trætrim som før bare med andre slags højtaler grille og kontakter. Kvaliteten er også til at tage og føle på. Det er den samme bundsolide Tyske kvalitet. Og så er ergonomien også bedre end tidligere. Kontakter og greb er mere logisk placeret end før. Men ellers lyder dommen på at E9 nok overgår skyline R34 som min nye ultimative drømmebil.

E9 er nu altså en smuk videreudvikling af 2000C og CS som var kreeret af Wilhelm Hoffmeister.

Finish og materialevalg er stadigvæk uovertruffen. Det er ikke altid at jeg støder på biler der er ligeså pæne indvendigt som udenpå.

Udover motorombytningen var der også en tårnstiver i motorrummet som gav lidt ekstra stivhed i forvognen.

biltest Mercedes C215 CL600

Skrevet den juli 26, 2017august 5, 2017 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til en ny test. Efter at have kørt adskillige S klasser synes jeg det burde være på sin plads at prøve den 2 dørs pendant nemlig CL klasse. Jeg kan allerede sige at man får ligeså høj komfort og ligeså meget teknologi som i den 4 dørs udgave. Og så hjælper det at man har en herlig V12er til at drive det hele. Men endnu en gang tak til WK biler for at vi måtte komme og lave dagens test. De specialiserer sig i salg af nyere Tyske premiumbiler. Giv endelig deres webside et kig her .

12 cylinders flyder

Allerede efter få minutter på vejen kan jeg sige at CL600 giver en afslappende køreoplevelse. Selvom at undervognen føles en smule hårdere end på en S klasse fra samme periode har CLen stadigvæk rigtig gode flyderegenskaber. Det var helt så min sidemand var ved at falde i søvn. Styretøjet føles også fint. Der er den rette mængde boost på servostyringen uden at det føles for svagt. Interiøret er et rart sted at være i hvert tilfælde når man sidder foran. Forstolene føles komfotable man har virkelig nemt ved at sætte sig behagligt til rette. Angående motor og gear er CL600 heller ikke dårlig. Hvis man bare er en smule bilinteresseret er det altid en særlig oplevelse når man får mulighed for at køre noget der er bestykket med hele 12 cylindere. Under opstart løber maskinen lidt længere på startermotoren end normalt. Den sparker i gang med en svag brummen. Der er ikke nær så meget lyd på motoren som M70eren i BMW 850i. Også under kørsel er der ikke meget lyd fra klumpen foran. Det er kun under acceleration at der nærmest kommer en svag summen fra motoren. Trækkraft er der også masser af M137eren trækker næsten som en stor diesel så ude i trafikken er den ikke under megen belastning. Gearkassen føles også ok det er den samme velskiftende oplevelse som man forventer i en mercer. Så efter at have kørt S klassens 2 dørs fætter kan jeg sige at hvis man ikke behøver masser af plads på bagsædet synes jeg helt klart at man skal give den et kig.

Det eneste jeg lige skulle vænne mig til var at dørene åbnede mere bredt end på andre biler.

I forhold til W220 S klasse er der gjort mere ud af CLs interiør. Næsten alle overflader er beklædt med læder og så er lufthimmel og covere til dørstolper beklædt i alcantara.

Selvom at M137 er lidt gammeldags efter nutidig standard med sine enkelte overliggende knastaksler. Går den stadigvæk smidigt. Samtidig med at den er støjsvag.

mikrotest BMW E66 730D

Skrevet den juli 14, 2017oktober 3, 2018 af stoerner666

Efter at havde kørt W220 S klasse her i forrige uge. Kunne vi godt tænke os at køre ærkerivalen fra samme periode nemlig E66 7 serie. Så efter at havde kørt begge kan jeg sige begge biler føles ens men også forskellige. Og den første forskel starter allerede når man stiger ind. Interiøret i E66eren føles på en måde stadigvæk tidssvarende der er masser af titanium grå detaljer samtidig med at træindlægget har en varm glød. Også angående teknologi føles syveren stadigvæk tidssvarende. I drive systemet er pænere integreret i instrumentbordet end det oldnordiske Command system i S klassen. Og så er det faktisk mere brugervenligt end hvad folk siger. Det at bruge et musehjul fremfor knapper til at vælge sine input føles naturligt når man kommer fra en nyere bil. Men noget andet vigtig når man skal køre direktørbil er selvfølgelig kørekomforten. Hvis man ville have en bil der virkelig prioriterer komfort skal man vælge S klassen. Men ville man ofre en bittesmule komfort for noget dynamik skal man vælge E66eren. Den er næsten ligeså letkørt og komfortabel som sin konkurrent fra Stutgart. Men føles mere stram. Så selv den største BMW sedan har et lille strejf af sport. Angående motor og gear ligger 730D og S320 tæt. Bimmeren skifter næsten ligeså smidigt og føles næsten ligeså stærk. Så min dom lyder på at det eneste punkt hvor 730D er S320 overlegen med flere billængder er angående interiør design og teknologi.

Motoren i E66 føles en smule mere svag end i S320eren. Men det er nok ikke noget man ville ligge mærke til hvis man kørte én til dagligt.

Det er virkelig først når man ser på teknologi at 730D er foran sine konkurranter. Dette eksemplar havde features som elektronisk parkeringsbremse og stemmestyring som stadigvæk var rimelig hightech tilbage i 2003. Og så hjælper det også at teknologien er meget pænere integreret end på W220eren.

Gearene bliver valgt med denne lille arm. Det er også en “trend” man først ser på de fleste andre luksusbiler i dag.

den halv digitale instrumentklynge er også noget der først er blevet mainstream i dag.

Trods den megen negative omtale havde jeg ikke de store problemer med at betjene idrive.

Video med dyret forefindes nedenunder.

biltest Mercedes W220 S320 CDI årgang 2001

Skrevet den juli 12, 2017marts 14, 2020 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. I dag er vi atter ude og køre S klasse men for gangs skyld ikke en W140. For i dagens anledning tager vi et kig på nummeret nyere W220 som leverer ypperste luksus fra år 2001. Men har den ældes pænt efter 16 år på vejene. Og er alle de cool features stadigvæk tidssvarende. Det får du alt sammen svar på i denne test.

Stjernekriger til det nye årtusind

Ud fra design tager W220eren sig faktisk godt. De flydende former og langs trukne linjer har ældes rigtig godt. Selvom jeg ikke er den store fan af det afrundet formsprog man kørte med dengang synes jeg faktisk at det passer godt til en stor og lang bil som denne. Angående køreegenskaber lever S320eren op til sit ry. Kørekomforten er meget høj og da det her eksemplar var udstyret med luftundervogn glider den bare ubemærket over alle ujævnheder. Samtidig med at styretøjet føles let og flydende men at det stadigvæk føles præcist nok. Angående motor og gearkasse er alt som det skal være. Det her eksemplar er mere fornuftigt motoriseret hvis man tager ud fra brændstoføkonomi da det er opgivet til 11,2 på literen. Hvilket vel er meget acceptabelt for en bil i den størrelsesorden og alder. Men motoren trækker stadigvæk fint man ridder på en bølge af momment når man skal ændre hastighed under kørsel. Også når man accelerer fra stilstand føles maskinen veloplagt. Alt imens at automatgearkassen skifter smidigt. Det er først når vi tager et kig på multimedie og andre features at man kan mærke at W220erens alder begynder at skinde igennem. Det mest åbenlyse er command systemet som er en frygtelig fortidsøgle af et infotainmentsystem der er udstyret med en mikroskopisk skærm med lav skærmopløsning. Og som får sine input fra et keypad der er næsten ligeså stort som skærmen. Det her system er selvfølgelig ikke forbundet til nettet på nogen måder så man måtte købe en DVD med den nyeste software hver gang enheden skulle opdateres. Men ellers omfatter udstyrs listen heldigvis gængse og stadigvæk tidssvarende luksusbils features.

Konklusion

Efter at have prøvet hvad vild luksus indebar tilbage i 2001. Kan jeg sige at W220 kører rigtig godt. Men ikke meget bedre end sin forgænger når man tænker på hvor meget ny teknologi der blev pakket ind under karrossen. Så efter min mening står W140 stadigvæk tilbage som en cool bil der føles simpel nok til ikke at være forvirrende men stadigvæk sofistikeret nok til at give en helt særlig køreoplevelse. Og det har W220 ikke helt opnået.

CDI række6eren burde være nok til de flestes behov.

luftundervogn var et rigtig dyrt kryds i udstyrlisten i sin tid. Men vi kan godt forstår hvorfor folk valgte det til. Kørekomforten er uovertruffen når man kører på luft.

selv på en S klasse står et par AMG fælge godt.

Ligesom sine forgængere er W220 en bil som man nyder ligeså meget at køre som at blive kørt i.

Ligesom W140 har W220 også virkelig gode pladsforhold bagtil.

Video med dyret forefindes nedenunder.

dobbelttest VW T1 bus og VW 1300

Skrevet den juli 10, 2017juni 2, 2020 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til en dobbelttest som også er en klassiker test. Mange kender både Volkswagen type 1 og transporter t1. Begge er eftertragtede klassikere som har mange tilhængere verden over. Så det var faktisk meget sjovt at få kørt begge to på samme dag så man kunne mærke hvor stor forskel der faktisk var selvom at begge biler køre med samme grundlæggende konstruktion. Men mange tak til Morten cramer for udlån af begge klassikere. Og da de er til salg synes jeg helt klart at I skal give det her og det her link et kig. De fører dig nemlig til annoncerne på begge biler.

Knoklet rugbrød

VW T1 eller rugbrødet i folkemunde er en yderst genkendelig og elsket bil. Ligesom boblen er det en bil som kan bringe smilet frem i mange. Og det her eksemplar er ingen undtagelse. Farvekombinationen med knækket hvid og brunorange samt tagbagagebære passer godt til denne gamle folkevogn. Så den er helt klart tilgivet for ikke ligefrem at have imponerende køreegenskaber. Til at starte med var der oceaner af ratslør man skulle dreje meget på rattet før at forhjulene begyndte og lave noget. Bremserne skulle også benyttes mere flittigt end hvad man ellers er vant til. Angående motor og gear har T1eren også sit eget temperament. Koblingspunktet sad forholdsvis højt oppe og så kunne det til tider være vanskeligt at finde det korrekte gear. Og så skulle den trofaste bokser4er arbejde hårdt når man skulle have sat gang i bussen.

Herlig bobbel

det T1eren mangler i køreglæde får man helt klart i 1300eren. Den skifter godt når man går igennem gearkassen. Undervognen er stramt sat op i forhold til standard måske en smule for meget. Styretøjet føles mere præcist og bremserne mere tilstrækkelig. Angående motor er det her også en herlig bobbel. Bokser4eren nyder godt af diverse performance stumper der gør den mere livlig. Det hele bliver sluttet af med en sportsudstødning som giver et vræl som en Porsche 356 fremfor det karismatiske bokser4er brøl.

konklusion

Efter at have kørt disse to bilikoner. Synes jeg faktisk det er svært at kåre en vinder. Hvis man tager udelukkende ud fra køreegenskaber vinder 1300eren med flere billængder. Men da stil og personlig smag også er vigtig indenfor bilkulturen. Er det kun en selv der ved bedst.

Der var overraskende meget motorstøj i transporteren. Og så var kørestillingen mere oprejst end hvad man er vant til.

1300 interiøret var vellykket stylet op med detaljer så som sportsrat med fræst alu eger og supplerende instrumenter til ting som olietryk og temperatur på topstykker.

Fuch fælgene er helt klart et must have på en ældre Volskwagen eller Porsche.

lidt nyt om projekt 244

Skrevet den juni 5, 2017juni 5, 2017 af stoerner666

I daglig tjeneste Corrola E111 hatchback

Skrevet den juni 5, 2017 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til et afsnit af daglig tjeneste. Dagens bil er en som jeg enlig ikke synes fortjener en artikel. Og hvorfor gør den så ikke spørger I ivrigt. Det kan jeg sagtens forklare. Men omstændighederne bag dette underlige bilvalg må man fortælle først. Det startede med at 406eren var afgået med døden efter et møde med en Hyundai I30. Så jeg skulle finde en anden bil. Og de gamle sagde du skal da havde en Toyota igen. Jeg tænkte jeg gider bare ikke at skulle køre Corrola igen. Og især ikke hvis det skulle være en hatchback. Nu hvor jeg er mest sedan person. Men efter at have tænkt et par uger. Så måtte man jo tage den for ikke at skulle stå uden bil hele vinteren. Når man så endelig fik anskaffet Fritten Bitten som den blev døbt. Måtte man jo finde på grunde til at syntes det var en god bil. Selvom man inderst inde helst ville have haft en større sedan bil. Men hvordan var dette ejerskab rent praktisk. Det var sådan nogenlunde. Men en E111er er ikke en rigtig Corrola hvis man tager ud fra driftsikkerhed. For bare at nævne nogle af skavankerne der kom i det halve år jeg ejede det her svin. Kan jeg nævne at man måtte gå igennem én gearkasse motoren gik ujævnt ved drift temperatur som resultat af en strækket knastkæde på grund af de antal kørte kilometer. Og så var der bøvl med det elektriske sikkert på grund af løs forbindelse et eller andet sted. Så jeg tænker at jeg ville slutte af med at sige at det er godt at man har fået stor bil igen.

så er man blevet ordentlig kørende igen

Skrevet den maj 16, 2017januar 2, 2019 af stoerner666

Upgear beretter folkerace ved Ikast

Skrevet den maj 14, 2017november 14, 2018 af stoerner666

Har du nogensinde drømt om at blive racerkører. Det er der sikkert mange der har. Men der er heldigvis mange måder at komme ind i bilsporten på. Hvor gokart er den mest kendte indgang. Jeg havde også drømt meget om at starte til motorsport som barn. Men der var desværre ikke råd eller plads til at have en hobby af den kaliber. Men her den 13 Maj fik man endelig mulighed for at være folkeracer for en stund. Da DASU inviterede til åben bane rundt om i landet. Men hvad er folkerace for en størrelse. Jeg kan bedst beskrive det som en prisbillig motorsport. Hvor man bygger en bil der max må stå en i omkring 9000 kr. Og hvor man kun må have den en eller to sæsoner. Løbene køres typisk på jordbaner der normalt er indrettet til rallycross. Folkerace fangede virkelig offentlighedens opmærksomhed i TV2 programmet Zulu djævleræs. Men hvordan kører sådan et svin. Den bil jeg fik tildelt var en Vectra A 2.0 som jo er en forhjulstrækker hvis karakteristika bliver yderligere forstærket ude på banen. Man kunne i hvert tilfælde godt bruge håndbremsen et par gange i svingene for at bryde bagenden løs. Hvis ikke for at forbedre omgangstiden så i det mindste for at have lidt sjov. Generelt var det et rigtig godt arrangement hvor der var en rigtig god atmosfære. Man kunne sagtens nyde en hotter med cola eller en is imens man gik rundt og så på alle bilerne. Jeg ville i hvert tilfælde anbefale det til alle der ikke ved hvad de skal lave i maj næste år.