w12

Hej og velkommen til endnu en brugtbilstest. Og som I kan se er det netop ikke hvilken som helst gammel spand. For vi skal netop køre W12er igen for hvis S8 er toppen af performance indenfor D3 generationen så må W12eren helt klart værre toppen af luksus. I særdeleshed i denne lange udgave hvor at der er massere af benplads mørkt nøddetræ og standard udstyr. Ellers ville jeg bare takke lindholm Collection for at vi måtte låne dette vidunder til at skrive om. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

lindholmbiler.dk

Den luksuiøse 8er.

Ikke for at prale men jeg synes selv at jeg efterhånden har kørt en håndfuldt legendariske Audier til bloggene. Jeg har kørt alt fra en lille RS3er over et par R8er til den inponerende Q7 V12 TDI. Men lige siden at jeg kørte en S8er også i D3 generation har der været et ønske om at prøve en W12er. Og især efter at jeg også prøvede kræfter med en Bentley Flying Spur har apetitten for W12 bare vokset. Men den blev endelig stillet idag. Når man vrider øret på dyret sparker maskinen igang med et kort snøft. Den lyder ikke ligeså potent som jeg husker i Continential Flying Spur. Men man kan stadigvæk godt høre at det er en stor motor som har en silkeblød gangkultur generelt bidrager motor og drivlinje meget til bilens lave NVH værdier altså noise vibration harshnesse. Den mere afslappet gearkassemapping i normal automatprogram hvor at skiftene er ganske smidige passer ganske godt til motorens silkebløde kraftudvikling. Og så glatter den adaptive luftundervogn bump og ujævnheder ud til topkarakter imens at styretøjet har en fin vægt udveksling og feedback uden at det selvfølelig føles sportsligt. Men det passer godt til biltypen. og så skærmer siderudeglas i akustisk dobbeltlaminat godt og grundigt for vindstøjen imens at den generøse støjdæmping tager rullestøjen og alt det andet. Så indtilvidere klarer den sig fantastisk i de traditionelle luksusbils discipliner. Ja næsten ligeså godt som Lexus LS460 som jeg føler er og var klasseledende i smidig betjening bekvemelighed og lave støjniveauer. Men trods for en fantastisk V8er ville jeg altid føle at LSeren må komme til kort sammenlignet med en rigtig 12 cylinders luksussedan. For selvom at motoren er på ren sug modsat i Bentley applikation hvor at den får hjælp af to Vinbjergsnegle altså turboladere. Så er det stadigvæk den 48 ventilers W12 som udvikler et godt bundtræk allerede ved lave motoromdrejninger hvor at den også har rigeligt på toppen. Og når man også har en god speederresponse så følers den ivrig og veloplagt. Det bliver godt akkompagneret af gearkassens villighed til at gå i kickdown og generelle fremfærd når man kører i sports eller manuel program. Den skifter prompte uanset om man bruger skiftepadler eller gearstang. Jeg glemt næsten også at sige at den selvfølgelig føles meget retningsstabil ved kørsel på motorvej eller motortrafikvej der er absolut ikke noget der. Og når man så har Quattro firhjulstræk føles det som om at der altid er vejgreb nok. Det bedrager til den stærke følelse af letkørthed. Den er nem at lære men svær at mestre ville nogen måske sige. Angående ergonomi og interiør går det også godt. Man sidder meget komfortabelt med god støtte både for og bag. Og så er alle knapper greb og kontakter logisk placeret og indenfor rækkevidde. Kvalitetsfornemmelsen er helt klart til den høje side. Alle berøringsflader er tykt polstret og så er der nappalæder på alle mulige overflader. Og så er der strøget mørkt nøddetræs trim rundt om det hele. Da det her er den lange udgave har man også ekstra faciliteter til bagsædepassagerne. Der er multivejs justerbare kaptajnsstole med varme. Men der er også ekstra styrepult til det 4 zones klimaanlæg elgardiner til både side og bagrude samt genvejstaster til at styre højre forsæde for at kunne få maksimal benplads. generelt har den jo næsten alt i udstyr. For eksempel er der også nøglefri adgang og start hvor at man kan bruge fingeraftryksskanneren til at starte motoren med og adaptiv fartpilot som stadigvæk var en rimelig ny ting i 2007. Men dette eksemplar har dog ikke Bang & Olufsen højtalere men derimod et næsten ligeså imponerende sæt fra Bose. Men der er også adaptiv luftundervogn og ikke bare statisk luftundervogn som på fattigmands-modellerne. Og man kan da også mærke en smule forskel på indstillingerne men det er dog ikke ligeså tydelig diffineret som i Flying Spur.

En direktørsnegl med Quattro.

Efter at have kørt denne direktørsnegl med quattro firhjulstræk hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er så herlig. Den føles sådan som Audi havde tiltænkt at A8eren skulle havde været fra starten og til evig tid. For imens at de mindre motorstørrelser føles lidt middelmodige så føles W12eren og S8eren bare helt rigtige. Der har man massere af kubik kraftoverskud sammen med total luksusfølelse og smukke indrettet interiørs med høj kabinekvalitet. Man glemmer helt at denne model er baseret på en forhjulstrukken platform og at den har mere til fælles med en A4 end en S klasse når vi taler om layout. Jeg sætter i hvert tilfælde mit stempel på den ved at anbefale til alle der ligesom mig elsker store biler med store motorer.

Hvis du ville læse flere biltests af den Audi agtige slags eller bare om 12 cylindrede biler. Så må du endelig give linksne et kig.

Interiøret har ældes virkelig pænt angående design. Jeg kan meget godt lide detaljen med den tykke stribe af trim der smyger sig rundt i kabinen og at man kan gemme infotainmentskærmen med et tryk på en knap.

udover bedre pladsforhold får man i L varianten også flere bagsæde-facliteter.

Udefra kan Leren kendes på de længere bagdøre. Og så er de synlige afgangsrør specifikke til W12eren.

I Audi og Volkswagen applikation er den på ren sug altså uden trykladning. Men der er stadigvæk massere af bundtræk og en herlig speederresponse.

Hej og velkommen til endnu en test. Der er vist ingen tvivl om at vi har kørt rigtig mange Fancy biler fra de helt dyre mærker. Og selvom at jeg ikke går aktivt efter prestigemærkerne så takker jeg absolut ikke nej til at sidde bag rattet i en Ferrari Porsche Maserati eller Rolls Royce. Så da jeg skulle have min Bentley debut idag var det en mulighed der på ingen måder blev viftet væk til siden. Og så ville jeg bare sige endnu en gang tak til MLA motors for at jeg måtte låne dette yderst stolte køretøj du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.MLAmotors.dk

Neoklassisk supersedan.

Når man tænker på biler med Britisk retrostil. Er der lavet nogle virkelige brølere igennem tiden. Især Jaguar S type og Rover 75 er designs hvor at tanken bag var god men hvor at man i praksis følte at de mere lignede en karikatur af Britisk bildesign fra midten af forrige århundred end selvstændige designs. Og så har tiden heller ikke været flink ved denne trend da de ikke har ældes fantastisk tværtimod tænker jeg. Men der er også biler der bærer den neoklassiske stil rigtig godt selv efter nutidig standard hvor at jeg især kommer tilbage til Jaguar X100 XK og Chrysler 300C. Men det dyreste og mest imponerende eksempel er vel dagens tester. Den ser ikke yndefuld ud i konventionel forstand men hvor at den nærmere udstråler en maskulin elegance eller en rå skønhed om man vil. Men det er virkelig en imponerende bil når man ser den i levende live. Og modsat især sådan noget som 300Ceren og Rover 75 ser Continentialen dyr og eksklusiv ud. Alt fra metalgitret i frontgrillen til de store alufælge udstråler bare ultra luksus og Britisk overklasse mere end nogen anden bil at jeg har ført. Men også når man kigger på de små detaljer såsom kromfinishen i pyntelisterne og mellemrummene imellem døre motorhjelm bagsmæk og så videre. Der kan man bare se at Bentleyen er en kvalitetsbil i milionklassen hvor at man bliver mindet om at der altså er forskel på at se dyr ud og faktisk at værre dyr. Også når man stiger ind i kabinen ved man med det samme at det her er noget af det ypperste indenfor automobil kunst. Man har det ikoniske dobbelt cockpits instrumentbræt og så er alle overflader som i alle overflader polstret med de mest udsøgte materialer i den højeste kvalitet. Ja selv ratstamme coveret er beklædt med læder som er et område at selv luksusbils-producenter overser normalt. En anden ting der kendetegner interiørerne når vi taler luksusbiler i den helt tunge liga er at selv den mest ligegyldige knap er udført i et virkelig lækkert materiale. Ja selv de få knapper der stadigvæk var udført i plastik føltes ganske tilfredstillende at betjene. Og ligesom med Jaguar X351 og andre Britiske luksusbiler kan Flying Spur sagtens slippe afsted med kromdetaljer i interiøret uden at det ser billigt og smagløst ud. Men noget der efter min personlige mening kan få en bil til at virkelig virke kvalitetsbetonet er et flot indrettet motorrum. Og der skuffer den heller ikke. Alt er fint pakket væk men hvor at man stadigvæk har de blottede alu indsugningsmanifolder på W12eren. På den måde bliver der stadigvæk hintet til at der ligger en stor og potent maskine i maskinrummet som ikke er dækket alt for meget til med et grimt plastikcover.

Den flygtende hval.

Jeg er normalt ikke meget for at rose vores konkurrenter ovre på bilmagasinet. Men det ville jeg gøre nu her da jeg for et par dage siden læste deres test på Hongqi E-HS9 hvor at de beskrev køreegenskaberne som at det føles som at ridde på en flygtende hval. Det synes jeg er en ganske god og sjov beskrivelse og metafor. Både fordi at det gav mig et sjovt mentalt billede og at det netop beskriver ganske godt hvordan at en højtydende luksusbil kan føles ude på vejen. Og efter at jeg har kørt Flying Spur synes jeg helt klart at den føles som en hval i flugt. Styretøjet er ganske fint vægtet men det føles lidt vag angående med at det kommunikerer feedback tilbage og hvor præcist at det føles. Så alt i alt føles det meget middelmodigt. Der imponerer undervognen mig faktisk rimelig meget. Det er virkelig den første adaptive undervogn hvor at jeg faktisk kan mærke forskel på de forskellige indstillinger. Man kan virkelig gå fra ganske komfortabelt til næsten BMW agtig dynamik. Og selvom at den aldrig bliver ligeså adræt som en gammel E38er på gevindundervogn så synes jeg stadigvæk at den føles overraskende agil. Selvom at ifølge nogle at Bentley taber lidt til Rolls Royce på unikheden ved at de ifølge dem kører som en forvokset 7 serie. Så synes jeg netop at det lidt er essensen ved brandet også når vi ser historisk på det så har det oftest været bilen at man selv ville køre i modsætning til Rolls Royce som mere appellerede til dem der hellere ville lade sig køre rundt med. Angående motor og gearkasse er man også yderst godt kørende. W12eren føles ufattelig potent men også sofistikeret og raffineret. Man har et kræftoverskud uden lige som jeg føler kan blive hidkaldt med meget kort varsel takket værre den hurtige speederresponse. Gearkassen skifter ganske smidigt imens at den reagere prompte når man bruger skiftepadler eller gearstang. Men jeg synes især at automatisk sportsprogram går rigtig godt til motorens temperament. Når vi skulle overhale en langsomkørende Renault med en acceleration fra stilstand satte jeg den i sport automatic og så snart det skiftede til grønt trykkede jeg speederen i bund indtil at vi nåede fartgrænsen. Motoren udsteder et arrigt vræl imens at snuden på bilen letter en smule som var det en hurtiggående yacht der kom op at plane. Det er som om at fanden tog ved den når man gav den noget at leve af. Og det er nok noget af det at jeg har endt med virkelig at kunne lide ved en Bentley i forhold til andre fancy biler er at man har en højtydende og ganske velkørende bil med et karismatisk design. Men hvor at man stadigvæk har et virkelig luksuriøst interiør og virkelige gode pladsforhold bagi.

Konklusion.

Efter at have kørt en rigtig luksusbil som en rigtig luksusbil hvad lyder dommen så på. Jeg synes som oplevelse og ikke bare køreoplevelse er den virkelig imponerende. Det er virkelig én af de mest imponerende biler at jeg har haft til test. Og ligesom med de andre prestigemærker er der altså et eller andet ved at man siger at man har kørt Bentley der får selv folk der er ligeglade med biler til at spørge interesseret. Men da I ved at jeg er en person der kan have det ligeså sjovt i en bil til 4000 som i en til 4 millioner. Er det ikke så meget mærket livstilen og statussen der interessere men derimod hvordan bilen får én til at føle. Og som jeg også ofte siger så kan mindre også gøre det.

Hvis du ville læse om andre prestigebiler må du endelig give nedestående links et kig.