motortest

Hej og velkommen til endnu en brugtbilstest. Og som I kan se er det netop ikke hvilken som helst gammel spand. For vi skal netop køre W12er igen for hvis S8 er toppen af performance indenfor D3 generationen så må W12eren helt klart værre toppen af luksus. I særdeleshed i denne lange udgave hvor at der er massere af benplads mørkt nøddetræ og standard udstyr. Ellers ville jeg bare takke lindholm Collection for at vi måtte låne dette vidunder til at skrive om. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

lindholmbiler.dk

Den luksuiøse 8er.

Ikke for at prale men jeg synes selv at jeg efterhånden har kørt en håndfuldt legendariske Audier til bloggene. Jeg har kørt alt fra en lille RS3er over et par R8er til den inponerende Q7 V12 TDI. Men lige siden at jeg kørte en S8er også i D3 generation har der været et ønske om at prøve en W12er. Og især efter at jeg også prøvede kræfter med en Bentley Flying Spur har apetitten for W12 bare vokset. Men den blev endelig stillet idag. Når man vrider øret på dyret sparker maskinen igang med et kort snøft. Den lyder ikke ligeså potent som jeg husker i Continential Flying Spur. Men man kan stadigvæk godt høre at det er en stor motor som har en silkeblød gangkultur generelt bidrager motor og drivlinje meget til bilens lave NVH værdier altså noise vibration harshnesse. Den mere afslappet gearkassemapping i normal automatprogram hvor at skiftene er ganske smidige passer ganske godt til motorens silkebløde kraftudvikling. Og så glatter den adaptive luftundervogn bump og ujævnheder ud til topkarakter imens at styretøjet har en fin vægt udveksling og feedback uden at det selvfølelig føles sportsligt. Men det passer godt til biltypen. og så skærmer siderudeglas i akustisk dobbeltlaminat godt og grundigt for vindstøjen imens at den generøse støjdæmping tager rullestøjen og alt det andet. Så indtilvidere klarer den sig fantastisk i de traditionelle luksusbils discipliner. Ja næsten ligeså godt som Lexus LS460 som jeg føler er og var klasseledende i smidig betjening bekvemelighed og lave støjniveauer. Men trods for en fantastisk V8er ville jeg altid føle at LSeren må komme til kort sammenlignet med en rigtig 12 cylinders luksussedan. For selvom at motoren er på ren sug modsat i Bentley applikation hvor at den får hjælp af to Vinbjergsnegle altså turboladere. Så er det stadigvæk den 48 ventilers W12 som udvikler et godt bundtræk allerede ved lave motoromdrejninger hvor at den også har rigeligt på toppen. Og når man også har en god speederresponse så følers den ivrig og veloplagt. Det bliver godt akkompagneret af gearkassens villighed til at gå i kickdown og generelle fremfærd når man kører i sports eller manuel program. Den skifter prompte uanset om man bruger skiftepadler eller gearstang. Jeg glemt næsten også at sige at den selvfølgelig føles meget retningsstabil ved kørsel på motorvej eller motortrafikvej der er absolut ikke noget der. Og når man så har Quattro firhjulstræk føles det som om at der altid er vejgreb nok. Det bedrager til den stærke følelse af letkørthed. Den er nem at lære men svær at mestre ville nogen måske sige. Angående ergonomi og interiør går det også godt. Man sidder meget komfortabelt med god støtte både for og bag. Og så er alle knapper greb og kontakter logisk placeret og indenfor rækkevidde. Kvalitetsfornemmelsen er helt klart til den høje side. Alle berøringsflader er tykt polstret og så er der nappalæder på alle mulige overflader. Og så er der strøget mørkt nøddetræs trim rundt om det hele. Da det her er den lange udgave har man også ekstra faciliteter til bagsædepassagerne. Der er multivejs justerbare kaptajnsstole med varme. Men der er også ekstra styrepult til det 4 zones klimaanlæg elgardiner til både side og bagrude samt genvejstaster til at styre højre forsæde for at kunne få maksimal benplads. generelt har den jo næsten alt i udstyr. For eksempel er der også nøglefri adgang og start hvor at man kan bruge fingeraftryksskanneren til at starte motoren med og adaptiv fartpilot som stadigvæk var en rimelig ny ting i 2007. Men dette eksemplar har dog ikke Bang & Olufsen højtalere men derimod et næsten ligeså imponerende sæt fra Bose. Men der er også adaptiv luftundervogn og ikke bare statisk luftundervogn som på fattigmands-modellerne. Og man kan da også mærke en smule forskel på indstillingerne men det er dog ikke ligeså tydelig diffineret som i Flying Spur.

En direktørsnegl med Quattro.

Efter at have kørt denne direktørsnegl med quattro firhjulstræk hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er så herlig. Den føles sådan som Audi havde tiltænkt at A8eren skulle havde været fra starten og til evig tid. For imens at de mindre motorstørrelser føles lidt middelmodige så føles W12eren og S8eren bare helt rigtige. Der har man massere af kubik kraftoverskud sammen med total luksusfølelse og smukke indrettet interiørs med høj kabinekvalitet. Man glemmer helt at denne model er baseret på en forhjulstrukken platform og at den har mere til fælles med en A4 end en S klasse når vi taler om layout. Jeg sætter i hvert tilfælde mit stempel på den ved at anbefale til alle der ligesom mig elsker store biler med store motorer.

Hvis du ville læse flere biltests af den Audi agtige slags eller bare om 12 cylindrede biler. Så må du endelig give linksne et kig.

Interiøret har ældes virkelig pænt angående design. Jeg kan meget godt lide detaljen med den tykke stribe af trim der smyger sig rundt i kabinen og at man kan gemme infotainmentskærmen med et tryk på en knap.

udover bedre pladsforhold får man i L varianten også flere bagsæde-facliteter.

Udefra kan Leren kendes på de længere bagdøre. Og så er de synlige afgangsrør specifikke til W12eren.

I Audi og Volkswagen applikation er den på ren sug altså uden trykladning. Men der er stadigvæk massere af bundtræk og en herlig speederresponse.

Hej og velkommen til testen på en meget ventet bil. I ved jo at jeg er af den overbevisning at gamle biler totalt er kongen over det hele. Og her menes der ikke kun veteran. For mig er det interessant så længe at det er gammelt og at det bare er en smule spændende. Jeg siger altid også at totaloplevelsen ved at køre gammel spand er det gedeste ged. Altså at det bare er fryd og gammen. Og det er det samme når der køres på store hjul. Men ellers ville jeg vel bare sige tusind tak til Scanvo trucks i Silkeborg for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres side et kig i linket nedunder.

www.scanvo.dk

En kommende klassiker ?.

Når man har iagtaget forskellige lastbiler både på billeder og ude i virkeligheden så er der faktisk mange af dem igennem historien der er skabt nok ubevidst med overraskende meget flair for design og æstetik. For modsat en bil der for nogle kan værre en dybt personlig ting der lidt er en forlængelse af deres personlige stil og identit. Så er en lastbil i endnu højere grad bare et værktøj i den bredere offentligheds øjne. Ja et specialindrettet køretøj hvis eneste formål er at transportere ting fra A til B. Men jeg er heldigvis én der ser nogle køretøjer for mere end deres praktiske formål. Og så er jeg af den overbevisning at godt design er noget af det der gør en god klassiker. Men hvis vi skulle afslutte den med lastbilen som designøvelse af. Så nævnte jeg jo at der var overraskende mange lastbiler igennem bilhistorien der både bevidst og ubevidst var skabt til næsten at se pæne eller iøjenfaldende ud. De mest ekstreme eksempler på dette må næsten værre dem der i folkemunde blev kaldt Colani trucks som var en serie af konceptlastbiler at industridesigner Lutz Colani designede for flere Euopæiske producenter der med deres biomorfiske designs stadigvæk har et ultra futuristisk nærmest udenjordisk udseende selv her 30 40 år efter lanceringen. Men selv når vi bliver ved serieproducerede biler er sådan noget som Mack R700 der nok bedst er kendt fra Convoy et meget ikonisk og fantastisk design. Men dagens tester er efter min bog allerede en designklassiker. Ja jeg ville faktisk putte den øverst sammen med Scanias Oakly sportsbrille agtige Torpedo og COE (Cab Over Engine) modeller fra samme periode af som to af de mest ikoniske Europæiske lastbiler fra slutningen af det 20ende århundrede. Men jeg synes oprigtig at den ser fantastisk ud når man tager efter design. Både inde og ude emmer den af den dersens fantastiske 90er minimalisme. Bare sådan noget som frontens design med den rektangulære kølergrill der bliver fremhævet af en tynd sølv stribe og den sorte rande under frontruden der visuelt skjuler viskerarme og sprinklerdyser ser skarpt ud. Men også den måde at forlygterne er stablet oven på hinanden og at de bare er simple rektangulære paraboler. Det er helt befriende at se på i forhold til moderne køretøjsdesign hvor at alt skal se så skarpt og agressivt ud. Interiørdesignet er også lige i øjet. Jeg synes der er noget æstetisk behagende over den måde at instrumentbordet svejer ud på midten så det nærmest danner en ø eller et bord i midten af interiøret hvorpå at omflanke førerpladsen. Men også instrumentklyngens design synes jeg godt om. Hvor at især sådan noget som skrifttypen på urskiverne og den varme gyldne glød fra de to eneste LCD panaler i cockpittet der sammen med det turkisgrønne betræk og gardiner er med til at give interiøret sin egen visuelle identitet. Spændende eller i det mindste god mekanik er også noget der er med til at skabe en kommende klassiker. Og der er FHeren ingen undtagelse. Gearkassen klikker tilfredsstillende igennem de 12 fremadgående gear hvor at der også er en tilfredstillende tyngde i gearskiftene. Koblingen er næsten også perfekt den har en god vægt imens at den er nem at dosere. Generelt elsker jeg bare den taktile feedback man får ved at køre med pind og 3 pedaler i tungvogn ved at man kan mærke og høre at trykluften og gearkassen arbejder når man manipulerer med kontakten til lavgearene eller når man ror igennem sine egne gear. Men motoren bedrager også til følelsen af at det er en kvalitetsbil. Nu hvor at den eksakte bil er en 420er så er den bestykket med en 420 hestes D12Der som er en række6er på 12.1 liter. Den udvikler ikke noget unødvendig støj fra ventiler og dyser. Og så leverer den krafterne ganske smidigt. Man kan næsten godt fornemme den medfødte række 6 egenskab med smidig gangkultur skinde igennem i forhold til Scania V8 som jeg husker måske kunne tøve for et splitsekund i kraftleveringen inden den store bølge af omdrejningsmoment kom. Men man skal ikke tro at det er nogen våd prut når det kommer til bundtræk for den er stadigvæk opgivet til at yde i omegnen af 2.300 newtonmeter der kommer på ved 1.000 omdrejninger i minuttet. Det kunne jeg også mærke når jeg kørte den. Når man havde mulighed for at give lidt bundgas trækkede den bare sundt over hele feltet. Så når man endelig mestrede gearkasse og kobling og speeder så følte man sku at man kørte lastbil. Det føltes helt fantastisk i forhold til den klumpede oplevelse at man får med en automatiseret manuel gearkasse. Noget andet der også føltes godt var styretøj og bremser. For der føles det også som en kvalitetsbil og som en bil der bare er passet efter alle kunstens regler. Servostyringen har en del boost på. Men stadigvæk uden at det føles nervøs ved ligeud kørsel. Den sporer også helt lige når man kører ligeud. Ligesom at den heller ikke trækker til siden når man går på bremsen. Og så føles pedalen ganske fast i betragtning af at det er 25 år gammel vogn der har gået 750.000 kilometer hvilket næsten svarer til en tur til månen og retur. Alt i alt gør den det ganske godt i betragtning af at den udstyret med tromlebremser på alle aksler.

En rigtig lastbil en rigtig historie.

Et hvert velbefarent køretøj har ofte en historie. Og det har dagens testbil også. Den har nemlig kørt som skolevogn ved UC Holstebro fra 2007 til fornyeligt. Det er også derfor at der stadigvæk er skoleskilt monteret på fronten og at indretningen af førerhuset er bibeholdt med ekstra pedaler speedometer og så videre er bibeholdt. Uanset historie eller ej er det oprigtig en fed bil efter min mening. Og så tror jeg helt klart at den bliver en klassiker fordi at bare sådan noget som køreoplevelse er noget der efterhånden føles som en svunden tid da man ikke får helt samme oplevelse i de nye lastbiler. Jeg er i hvert tilfælde glad for at jeg havde mulighed for at værre fører på den idag.

Hvis du ville læse om andre tests af den lastbilagtige slags. Så må du endelig give linksne et kig.

Biltest D3 A8L W12.

Lastbiltest FH12 420.