stoerner666

biltest Skoda Octavia årg 2015

Skrevet den december 31, 2015november 14, 2018 af stoerner666

Hej og Velkommen tilbage til endnu en biltest vi troede ikke at vi kunne nå flere. Men Thors pårørende som inviteret os til nytår spurgte os også om vi ikke kunne give vores mening om deres nyeligt indkøbte Octavia samtidig med at vi hjalp med at forberede til aften. Så her får I en rigtig nytårs special,

regulær køreoplevelse

Det her er den første biltest vi har foretaget på Ærø men trods sin størrelse gjorde den sydfynske ø sig godt ud for at være test område hvor blandt andet de snogede landeveje gav en rigtig god fornemmelse om hvor gode Skodaens svingegenskaber er. Undervognen er stramt sat op bilen krænger meget lidt selv i de lidt hurtige sving lod den sig ikke kue nævneværdigt. Men de dynamiske køreegenskaber kommer lidt på bekostning af komforten selv mindre ujævnheder kan mærkes men det er ikke være end at jeg syntes at Octaviaen køre fint for hvad den. Styrtøjet er også godt det har ikke ligeså meget vægt i sig som det i en golf. Men det giver alt det feedback man har brug for i en bil som denne. Angående motor og gearkasse burde Skodaen også opfylde de flestes husbehov 1.2 liter turbo benzineren gør ikke octavia til nogen ræser men den har momentet rimelig langt nede det bevirker at man sagtens kan køre 80 i sjette gearet uden problemer. Den eneste bil jeg også har kunne gøre det med er en Range Rover sport HSE som var bestykket med en V8 turbodiesel med omkring 640NM. Maskinen var også meget støjsvag det var kun ved acceleration at jeg syntes at den larmede lidt mere end hvad man forventede ellers var der kun en lidt slap koblings pedal der trak ned men det er nok mest en smags sag,

konklusion

Når man stiger ind i Octaviaen bliver man budt velkommen af et veludrustet interoir som har en solid samlekvalitet. Det er ikke det mest fancy interoir men ting som blandt andet tozones klimaanlæg og infotainment system burde dække de flestes behov. Også plads forholdene er godkendt både bagi og foran hvor blandt andet rattet aldrig spærret ens udsyn til instrumenterne. Så min dom lyder på at Skodaen er en letkørt brugsbil der med en af de små motorer er et rigtig godt alternativ til en mikrobil,

1.2eren burde være fint nok til de flestes husbehov vi fandt den i hvert tilfælde tilstrækkelig

Interoiret er ligesom resten af bilen meget acceptabelt det føles langtfra skrabet. Det fladbundet læderrat giver lige det sidste efter min mening

pladsforholdene bagtil er også fornuftig her er ingen fancy coupé taglinje der æder pladsen op

biltest Volvo XC90 årgang 2015

Skrevet den november 20, 2015maj 10, 2021 af stoerner666

Det her er endnu et must have til bloggen nu hvor jeg er lidt er Volvo fan ville jeg simpelthen ikke snyde mig selv for at opleve den nyeste XC90er i det fri. Og jeg kan med det samme sige at dette vikingeskib af en SUV er en meget seriøs konkkurant til de tyske alternertiver. Jeg syntes i hvert tilfælde at man får ligeså mange gadgets og ligeså høj kvalitet. Men mange tak til autohuset vestergaard kolding for at stille XC90eren til rådighed til dagens test,

skandinavisk techno fest

Når man klatrer ombord i den nyeste aftapning af X90 bliver man mødt af et imponerende arsinal af elektriske gadgets som spænder vidt fra blind vinkel assistent over heads up display til komplet infotainment system med touch skærm. Så efter at man langt om længe har sat sig ind i alt det her gejl finder man faktisk ud af at touch skærmen faktisk er en af de nemmere at betjene Layoutet er dejligt simpelt udført med at de vigtigeste menuer såsom radio og navigation er placeret i lag over hianden. Apropos navigation arbejder den rigtig fint den er hurtig til at beregne ny rute samtidig med at skærmoplysningen er rigtig fin både i touch skærmen og i LCD displayet som gør det ud for ens instrument klynge. Angående fit og finish scorer Volvoen også højt den Svenske fabrikant har altid været kvalitets betonet i en eller anden grad men den nyeste XC90er hæver overlæggeren endnu mere alle overflader har det helt rigtige feel samtidig med at trim i børstet stål pynter hist og her i interoiret. Så ville klart sige at kabinen er på BMW niveau. Ude på vejen spiller klaveret også undervognen takler svingene fint samtidig med at yde rigtig god komfort samtidig med at det aktive styrtøj giver fint nok med feedback. De positive rytmer går også igen i bedømmelsen af motor og gearkasse selvom diesel rækker 4eren ikke har det sidste knald som en 6 eller 8 cylinders og at den heller ikke lyder ligeså godt så klarer den jobbet fint. Den føles rimelig let løbende samtidig med at være meget kultiveret ved tomgang. Gearkassen spiller også fint de 8 trin bliver gået igemmen helt gnidningsfrit,

konklusion

Rent design mæssigt ligner XC90eren sig selv fronten er stadigvæk stor og kantet som snuden på en lastbil samtidig med at de høje og slanke baglygter tårner sig op som pylonerne på en bro. Men jeg kan netop godt lide designet fordi det har nogle træk som er typisk volvo. Så min konklusion er at denne bil har meget stærke kort på hånden som efter min mening gør den til et meget spændende alternativ til Audi Q7 og co,

finishen er det der nok mest imponerer mig ved denne bil. Efter min mening føles interoiret ligeså lækkert som det i en X5er.

biltest Skoda 130L årgang 1985

Skrevet den november 19, 2015november 14, 2018 af stoerner666

Hvis Jeg som barn blev spurgt hvad nogle af mine yndlings biler var. Så ville jeg nævne biler som Ferrari 355 berlinetta Jaguar XK8 og Ford Mustang GT men jeg ville sikkert også nævne Skoda 130 ja du hørte rigtig skoda 130. Jeg ved ikke om det var bilens medvirken i de gamle krumme film der gjorde det men jeg syntes der var et eller andet spændende over denne spøjse hæk motor bil. Jeg er heldigvis gammel nok til at kunne huske at der stadigvæk var en håndfuld 130ere tilbage i 90erne jeg var enda så heldig at sidde som passager et par gange som barn. Så det var en sjov oplevelse at sidde bag rattet i en bil man ikke har været ombord i siden man var i 8års alderen. Men lad os komme videre til anmeldesen,

discount med hækmotor

Start proceduren i en Skoda 130 med kold motor er den samme som en hver anden bil med karburator motor man starter med at prime den en smule med at pumpe et par gange med speederen bagefter giver man den fuld choker med at hive i håndtaget der ligner noget fra en plæneklipper. Imens bilen står og varmer op famler man med sin sikkerhedssele som modsat den der er monteret i alle andre biler bare består af selve selen og en lås der mest af alt ligner en stor karabinhage. Så efter man har vænnet sig til den akavet kørestilling hvor føresædet føles en smule forskudt i forhold til rattet og hvor skærmkassen æder lidt af benpladsen. Er det tid til at køre ud i traffiken efter at man selvfølgelig har indstillet alle sine spejle. Men hvordan køre sådan et Tjekkisk badekar egentlig. Mit første indtryk er at køreoplevelsen minder rigtig meget om den man får i en Vw 1303 styrtøjet føles meget let selv ved lave hastigheder på grund af den manglende vægt over forhjulene nu hvor motoren ligger bagi. Undervognen er ligesom i boblen overraskende komfort orienteret den føles slet ikke knusende hård ligesom nutidens discount biler men man kan sagtes mærke at skodaen er en gammel sag for eksempel hver gang vi kom til et sving hoppede og dansede bilen så svingglad kan man ikke lige kalde den. Angående motor og gearkasse klarer 130eren sig også ok 1.3eren med single karburator lyder faktisk meget godt den har en herlig snerren ligesom man kender det fra blandt andet en gammel MGer. Men den føles ikke ligeså kvik som motoren i en MGer alligevel føles den heller ikke ligeså motorsvag som andre gamle biler jeg har kørt. Gearkassen med 5 trin skifter overraskende godt selvom skiftene ikke er så kontante er den rigtig nem at få i gear det syntes jeg er meget godt gået af en gammel discount bil,

kultbil fra Østblokken

Skoda 130 har lidt nydt samme tilværelse som Trabanten med at den er gået hen og blevet kult. Så det er ikke uanmindeligt at man ser eksemplarer der er stylet op på kreativ vis. Vores testbil var dog ikke helt så ekstrem men den havde alligevel fået en fin hel foliering i mørkerød og carbon look. Jeg kan sagtens forstå hvorfor 130eren har opnået kultstatus det er langtfra verdens bedste bil men den har en vis charme samtidig med at den køre ok for hvad den er. Angående fit og finish kan man godt mærke at skodaen var en billig bil i sin tid det hele føles lidt loosy goosy men som jeg altid siger så kan alt ikke være på BMW niveau. Så min dom over 130eren er at det er en fantastisk bil på sin helt egen særprægede måde jeg kan i hvert tilfælde stadigvæk lide den,

Hov hvor er motoren. 130eren var en af de få nye hækmotor biler i en tid hvor de fleste fabrikanter af økonomi biler var gået over til hatchbacks med træk på forhjulene

Det spartanske interoir med tvivlsom samlekvalitet er faktisk en del af charmen ved en gammel skoda som denne

Pladsforholdene er faktisk meget respektable når man tænker på at vi har med en forholdsvis kompakt bil at gøre

Alt i sin enkelthed. Designet på 130eren er så simpelt at det faktisk er genialt,

Vores testbil have fået lagt motoren i fra en 130 favorit. En sjov detalje var at kølesystemet tog hele 12 liter kølervæske på grund af den ekstra rørføring samt frontmonteret køler.

biltest Chevrolet G 20 5.0 årg 1984

Skrevet den november 13, 2015oktober 8, 2020 af stoerner666

Vi troede at vi ikke kunne nå flere men så nåede der alligevel at snige sig endnu en klassiker/youngtimer ind på bloggen. Jeg kan med det samme sige at G20eren er en underholdende bil at køre ikke fordi den er hurtig eller ligger godt i svingene men fordi den har charme og at den vækker lidt opmærksomhed. Så selvom transit og transporter lidt er mine foretrukende inden for varebiler så nød jeg virkelig at sidde bag rattet i denne amerikaner bus. Men mange tak til vedkommende som havde dagens testbil til salg i Almind check annoncen ud på gul og gratis men ikke mere snak så lad os komme videre til anmeldelsen,

80er van med charme

Chevrolets G 20 er en bil som jeg ville beskrive som rå og ærlig. Den var fra en tid hvor mange biler stadigvæk trak på baghjulene og havde karburatorere til at klare motorens benzin tilførelse. Vores testbil var af den tredje generation som kørte helt fra 1971-1996 men hvordan kører den så. Når man først har vænnet sig til den efter min mening lidt akavet kørestilling hvor man sidder forholdsvis lavt og fremme i forhold til en moderne varebil og at man skal holde bilen igang med kold motor nu hvor maskinen er udstyret med karburator og automat choker går det bare derudaf. Køreegenskaberne er meget typiske for en gammel amerikaner undervognen takler bumpene fint den glider netop bare over alle ujævnheder så den føles lidt slatten efter europiæsk standard. Men jeg syntes faktisk at denne bil takler svingene bedre end først antaget. Også styrtøjet er til den lette side men man køber ikke en G 20er for at få et præcist styrtøj og skarpe svingegenskaber. Angående bremser kan man sagtens mærke at denne Chevy ikke er helt ny mere pedalen føles en smule ulden iforhold til en moderne bil samtidig med at den trækker lidt til siderne ved standsning. Men hjertet i en hver bil er selvfølgelig motoren og her skuffer G20eren slet ikke den er netop udrustet med den helt rigtige slags kværn for denne bil type netop en 5.0 liters V8er af den gamle skole med stødstænger som er koblet sammen med en 4 trins automat gearkasse med four on the tree (rat gear). Det er ikke ligefrem nogen kræftfuld maskine den yder omkring 130 heste og den tager heller ikke ligefrem omdrejninger som en gal. Men selvom Chevroleten ikke er nogen formel 1 ræser syntes jeg faktisk at den følger fint med i den moderne traffik. Og så er det sjovt at bare for en gangs skyld at tage den med ro og køre ud på et stille cruise,

konklusion

Et af minusserne ved denne bil er at den er svær at bakke med selvom vinduerne er rimelig storer bagtil var det svært at manøvrer uden brug af spejlene fordi de var næsten umulige at for justeret så man kunne se noget i dem. Så man er lidt overladt til sig selv når det går baglæns. Men designet holder stadigvæk efter min mening den brede front og relativt smalle forrude er detaljer der er med til at give bilen et umiskendeligt udsende. Og så hjælper det helt klart at vores testbil var lakeret i en tidskorrekt brun metallic. Angående fit og finish kan man godt mærke at G20eren er en arbejdsbil og så alligevel ikke. Instrumentbordet er udført i den knaldhårde plast som man kender det i Amerikaner biler og arbejdsbiler Men alligevel er gulvet beklædt med tykke tæpper og sæderne i blødt velour noget som man mere ville kunne forvente i en Cadillac fra samme periode. Min dom over denne bil er at det som sagt er en sjov cruiser som tiltrækker opmærksomhed,

man kan ikke se det men der ligger faktisk en klump på 5 liter under alt lednings spaghettien

lastrummet synes så rummeligt at det kan huse en mindre sejlbåd læg mærke til den manglende skillevæg imellem lastrum og førehus,

back to basics. Baghjulsophænget består netop af en stiv bagaksel langsgående bladfjedrer samt et par torsions stave.

biltest BMW E60 M5

Skrevet den oktober 28, 2015maj 10, 2021 af stoerner666

Så kom den endelig den første BMW M bil til bloggen og det blev et ordenligt brag af en start. Så jeg ville helt klart sige at hvis man var så heldig at man lå inde med omkring 600.000 som det testede eksemplar stod til. Så er det helt klart bilen her får du en performer uden lige som selv efter 10 år blæser der ud af som en raket på togskinner. Jeg syntes i hvert tilfælde selv at man får masser af hestekræfter for alle pengene men mange tak til WK biler for at stille M5eren til rådighed til dagens test check deres hjemmeside ud for flere gode tilbud Wkbiler.dk

Der er hurtige biler og der er meget hurtige biler

Rent køredynamisk kan man sagtens mærke at M5eren er i en helt anden liga. Undervognen føles meget mere kontant end i den ordinære 5 serie som allerede har rimelig dynamiske køreegenskaber. Især i M mode føles den til den hårde side. Men på en eller anden måde føles det her møgdyr ikke vildt anderledes angående køreegenskaber end E60 530Deren vi kørte tidligere på året den kan stadigvæk cruise på fornemmeste vis når man ikke gider at trække 9000 omdrejninger konstant. Også styrtøjet har et helt andet feel når man er ude at køre i en ægte M bil. Det føles meget stramt samtidig med at være meget retningsstabilt ved motorvejs fart. Men den største forskel efter min bog imellem M power og en gemensnitlig E60er er helt klart motoren S85B50eren er et iponerende kraftværk både på vejen og rent teknologisk. Så lad mig lige læse en smule op fra spec listen. Det er en 5.0 liters V10er på 90 grader der har 4 ventiler pr cylinder dobbelt Vanos tørsump individuelle spjældhuse oile kølet støbte Mahle stempler i alu samt MSS65 ECU. Ved stille kørsel minder denne motors lyd meget om en V8er. Den har en dyb bas agtig buldren og så føles den meget civiliseret. Men når man går i M mode og trykker speederen i bund er maskinen som forvandlet det dybe brøl er blevet til et arigt skrig når der bliver lukket op for alle 10 spjældhuse. Det er virklig et fantastisk soundtrack og en fantastisk kraft udvikling. Den føles helt som en forvokset Honda V tech som først er tilfreds når man er oppe over den gode side af 6000 omdrejninger. Så selvom jeg er stor fan af Nissans fantastiske RB25ere og RB26ere så er 507 suge heste slet ikke så værst enda. Også gearkassen er heller ikke dårlig den 7 trins dobbeltkoblings SMG skifter knivskarpt ved hård acceleration. Det hele foregår så gnidningsfrit så det føles nærmest mere som at teleportere sig op til 130 frem for at accelerere dertil. Men af svage sider kan nævnes meget kluntet gearskift ved lave hastigheder for her giver bilen et ryk hver gang man kommer til fuld stop eller skal sætte i gang. Så man kan sagtens mærke at M5eren først er i sit rette element når det går hurtigt,

tripple black

Heldigvis er det ikke kun det tekniske at vores testbil imponerer med. Det kosmetiske er også beundrings værdig alt lige fra de blank sorte Hartge fælge til de sorte nyer og gæller er små smagfulde ændringer. Også indenbords kan man mærke at man er i en speciel bil for eksempel er instumentbordet beklædt i sort læder med fine små syninger modsat den normale E60ers gummi polstring ydligere er der også mere trim i børstet stål i M5 kabinen. Men min yndlings detalje indvendigt er dog loftshimlen i sort alcantara den føles rigtig lækker og fyldig samtidig med at give det sidste pift af sport og luksus i et allerede lækkert interoir. Men min dom over denne bil er at det er en fantastisk maskine som på brugt markedet giver en masser af hestekræfter for pengene. Men det er stadigvæk en dyr fornøjelse at køre V10er vi var heldige ikke løbe tør da vi vendte tilbage med næsten tom tank efter vores tur. Men det ændrer ikke på at det er en formidabel ræser vi har med at gøre,

så er der ekstra lir vores testbil var krydret med disse fine Hartge fælge. Læg mærk til bremserne som har storre hullede og ventileret skiver og som selvfølgelig er standard på alle E60 M5ere — så er der ekstra lir vores testbil var krydret med disse fine Hartge fælge. Læg mærk til bremserne som har store hullede og ventileret skiver og som selvfølgelig er standard på alle E60 M5ere

5.0 V10eren minder mere om en racer motor end en standard motor i konstruktion og temperament

Interoiret føles virkelig lækkert det har det bare også at være i en bil af denne støbning

pladsforholdene er ligeså gode som i den normale E60er

Nej det er heldigvis ikke en fake så denne 5 serie kan sagtens bære BMW M emblemerne med en vis stolthed

biltest Land Rover discovery 2.7 D SE årgang 2006

Skrevet den oktober 24, 2015november 14, 2018 af stoerner666

Hej og velkomen tilbage til endnu en biltest Denne gang står den atter på Land Rover nemlig den ikoniske discovery som 3tow biler i Silkeborg har stillet til rådighed check dem ud på dette link http://www.3tow.dk/ . Så selvom det er den mindste motor vores testbil var udstyret med føltes den kvik nok. Men viderer til testen,

Disco på landevejen

Selvom vores testbil ikke havde den store V8er liggende over forhjulene føltes den alligevel ikke overdrevet undermotoriseret. Den 2.7 liters V6 turbodiesel føles meget kultiveret samtidig med at have fint med kræfter til diverse accelerationer og sammenfletninger. Selvom den ikke har ligeså eksplosiv kraft udvikling som Audis fornemme 3.0 TDI er det stadigvæk en fin maskine der ligger under hjelmen på Discoen. Gearkassen er også fin den skifter silkeblødt både i hel og semi automatisk program. Angående køreegenskaber er Land Roveren også et rart bekendtskab den opfører sig meget mere som en sports sedan end en SUV med at krænge meget lidt samtidig med at være rimelig komfortabel. Så jeg vil sige at Discovery køre ligeså godt som Range Roveren vi prøvede i vinters. Indenfor er der også rart interoiret føles stadigvæk lækkert samtidig med at en oprejst kørestilling giver en et fint overblik over traffiken. Blinde vinkler er der heller ikke så mange af. Undtagen lige bagud hvor nakkestøtterne fra den tredje sæderække blokerer ens udsyn en smule. Men det bedste ved interoiret er helt klart loftshøjden selv en relativt høj person som mig selv har flere centimetre at give af før man stødte knoppen mod loftbeklædningen,

Konklusion

Min sidste ros til Land Roveren er at den føles rimelig nem at vende med det er næsten kun en Mercedes M klasse der er mere kompakt. Så min dom er at Discovery er endnu en fornem land rover som er et godt alternertiv til Range Rover,

den føles lidt stor når man står ved siden af den men ude traffiken er Discovery overraskende kompakt — den føles lidt stor når man står ved siden af den men ude i traffiken er Discovery overraskende kompakt

den “mindste” motor er ikke så værst enda

selvom det var lidt den skrabet model vi have med at gøre var udstyrs listen alligevel respekttabel. Vores testbil havde bla en velspillende headunit to zones klima anlæg 18″ alufælge fartpilot og andre småting,

anden sæderække har også gode plads forhold

traktortest Massey Ferguson 565 vs New Holland TD90D

Skrevet den oktober 23, 2015oktober 23, 2015 af stoerner666

Så er vi tilbage med endnu en traktortest denne gang en ordenlig en af slagsen hvor havetraktorerne er byttet ud med den slags man bruger til landbrug/arbejdsbrug. Og som med så mange andre køretøjer er der selvfølgelig stor forskel om man sidder bag rattet i gammel smaderkasse eller en nyere model. Men mange tak til M.T.T Gribsvad for at stille traktorerne til rådighed til dagens artikel check deres hjemmeside ud,

http://www.mtttractor.dk/

oldschool Massey Ferguson

Fergusonen var testens ældste men begge maskiner havde stortset de samme betjenings greb. Generalt er det meget nemt at vænne sig til at køre traktor når man kommer fra bil og gaffeltruck. Men modsat new hollanderen havde fergusonen kun retningsvælger og ikke 4 ekstra trin i transmissionen. Men man kan godt mærke at det ikke er en ny maskine mere. For eksempel sidder man dog i et førerhus men man føler sig stadigvæk lidt udsat for motorstøj og elementerne da der er lidt rusthuller hist og her samt en manglende bagrude. Men mekanisk var Masseyen i top form motoren trak fint nok. Samtidig med at transmissionen ikke havde nogle mislyde. Men den føltes slet ikke ligeså komfortabel som den noget nyerer new holland,

blålyn med bundtræk

Når man stiger ind i new hollanderen kan sagtens mærke at man er nogle år fremme i tiden. Man sidder bedre samtidig med at førehuset faktisk beskytter en mod vind og vejr samt støj. Kørekomforten er også markant bedre takket være new hollanderens affjedret føresæde. Styrtøjet er også superlet i bilernes verden er det kun på den anden side af Cadillac jeg har oplevet så let et styrtøj. Venderadiussen er overraskende lille på denne traktor. Men der hvor der er størst forskel på de to maskiner er helt klart på motorene. Der hvor fergusonen hakker afsted med en gammeldags pumpedyse diesel er new hollanderen udstyret med en rigtig fin 4 cylinders turbo diesel som giver denne traktor overraskende godt bundtræk.Jeg var helt imponeret over hvor hurtigt den kunne komme op i fart når man tænker på at vi har med en landbrugs maskine at gøre. Men når dagen er omme syntes jeg det har meget sjovt at få fornemmelse af at køre traktor. Det er i hvert tilfælde blevet til endnu en fin artikel til bloggen,

det kan godt være at den høre til en af de mindre i traktor verden men en new holland kan sagtens sluge en 406er

med sit affjedret føresæde er new hollanderens førerhus meget bedre udstyret til de lange nætter på markerne

new hollands turbo diesel række 4er føltes overraskende let løbene af en traktor motor at være

med sin manglende bagrude leveret fergusonen en "rendyrket" køreoplevelse — med sin manglende bagrude leveret fergusonen en “rendyrket” køreoplevelse

så er kameramanden endelig tilfreds nu hvor han selv er lidt traktor nørd

den gamle ferguson motor spindte stadigvæk som en mis

dobbelt test BMW E36 316i compact Vs Honda Prelude MKIV 2.0 I

Skrevet den oktober 9, 2015juni 18, 2020 af stoerner666

Hvis du søger en velkørende mindre bil fra 90erne må du endelig ikke ignorere denne test. For man kan sagtens få masser af køregæde hvis man vælger en bil der er over 15 år gammel. Til dagens test er det to lidt forskellige men stadigvæk velkørende biler der stiller til start. Mange tak til TT cars i Randers for at stille dagens test biler til rådighed check deres hjemmeside for flere gode tilbud. tt-cars.dk

praktisk BMW

E36eren var testens mest praktiske i det den havde bedre plads på bagsæderne og et mere regulært baggagerum samtidig med at indstignings højden ikke var ligeså lav som i preluden. Men køreegenskaberne er der heldigvis ikke noget galt med den ligger rigtig godt på vejen uden at krænge nævneværdigt. Den performer fint af en årgang 96er at være. Ydligere er 3serien meget mere komfortorienteret end den lidt stive honda. Styrtøjet er også godt 316eren har ikke ligeså meget vægt i styrtøjet som preluden men det føles meget præcist. Det reagere prompte på ens input. På motor og gear fronten svigtes bimmeren lidt af en sløv 1.6er den har ikke det sidste knald som Hondaens 2.0er den føles på grænsen til at være undermotoriseret. Gearkassen føles heller ikke ligeså skarp som I hondaen skiftene har skarphed som en god køkkenkniv imens man i preluden er lidt på Katana niveau. Men indvendigt er der ikke så værst kørestillingen minder mere om en normal personbil end Hondaens sportsvogns agtige kørestilling. Hvilket er et plus for nogle men dellæder sæderne sidder man godt i og da dette er en BMW af den gamle skole skal man netop kun tænke på det det hele handler om netop at køre derudaf. Mit sidste kritikpunkt af denne bil er dog mest designet den ser ikke hot ud nærmere lidt aparte ud med sin afstumpede bagende. Der slår den frække Honda 316eren med lysår.

fantastiske Honda

Selvom Honda Prelude “kun” trækker på forhjulene er den som køremaskine genial. Undervognen er dejlig stiv det er med til at få bilen til at nærmest suge sig fast til vejen den føles meget selvsikker i svingene hvor den krænger ligeså lidt som bimmeren. Men undervognens hårdhed kan selvfølgelig afskrække nogle luksusdyr som overvejer at købe prelude som næste bil. Styrtøjet er heller ikke dårligt i denne bil selvom det føles en smule mindre præcist har det en god vægt i sig. På motor gear siden slår prelude helt klart 316 med en meget letløbende motor selvom det ikke er en V tech så er der masser af saft i den Den trækker bare derudaf uden at være for omdrejningsvillig. Så selvom 2.3 udgaven vi testede i vinters havde en mere eksplosiv acceleration så klarer den 2 liters maskine jobbet til perfektion. Gearkassen skifter som sagt godt de skarpe skift har et tungt metallisk feel som overgår dem i 3serien. Angående design har vi med en hot bil at gøre alt fra den lave front med “næsebore” og smalle forlygter til den høje bagende ser bare helt rigtigt ud. Det er lige til at spise i forhold til BMWens aparte liftback design. Bag rattet er prelude også et rart bekendtskab kørestillingen er lav og de originale skålesæder har et rigtig godt greb om en imens man kaster et blik ud over det lave instrumentbord der husser en blanding af analog og digital instrumenter selvom finishen ikke er på bimmer niveau har hondaens interoir et fint design. Men bagsædet er ikke for mennesker alle der er større end en 12årig sidder rimelig klemt. Så det er også lidt det praktiske at Hondaen taber på,

konklusion

Min dom over disse biler er hvis man ville have en praktisk men også velkørende bil så er det helt klart BMWen man skal gå efter. Men hvis du ikke behøver at have folk på bagsædet men stadigvæk vil have en rendyrket køremaskine så er prelude helt klart the way to go,

E36erens motor er lidt sløv i forhold til hondaens

vidunderlig motor 2.0eren i prelude har fint med kræfter så den føles altid velplagt

BMW kan bryste sig med at have et meget mere regulært bagsæde — BMWen kan bryste sig med at have et meget mere regulært bagsæde

rød frækkert Hondaen er helt klart den kønneste af de to test biler

det er ligefør at pladsen i bagagerummet er bedre end den på bagsædet — i hondaen er det lige før at pladsen i bagagerummet er bedre end den på bagsædet.

klassiker test MG B roadster årg 64 og 70

Skrevet den oktober 2, 2015oktober 8, 2020 af stoerner666

Efter en noget amputeret test af den fantastiske MGer i sommers syntes vi her på bloggen at denne britiske klassiker fortjener en ordenlig test så efter at have ringet land og rige rundt fik vi endelig flækket en ordenlig test sammen af hele to forskelige årgange. Så vi også kunne se og mærke forskellen på to forskellige model år. Til dagens test ville vi gerne takke Auto-expert i herfølge for at udlåne den mørkegrønne årg 64er check deres hjemmeside for flere gode tilbud auto expert

svingglad roadster

Det første rosende ord jeg ville give denne bil er køreegenskaberne den er stadigvæk en fryd at sidde bag rattet selvom karroseriet flekser og rasler en del efter nutidig standard (især mærkbart i 1964 modellen) ligger den stadigvæk godt på vejen. Undervognen føles stadigvæk rigtig fast så den krænger ikke særlig meget af en gammel svend at være. Angående styrtøj performer denne bil heller ikke dårligt styrtøjet er meget præcist. Det er rigtig godt gået af en gammel klassiker men det er samtidigt meget let ligeså snart man er oppe i fart er det næsten som at køre en bil med servostyring. Så det er kun ved lav fart at fraværet af netop servostyring kan overraske nogle. Men venderadiussen er selvfølgelig minimal og så sidder man faktisk ok selv når man er høj pga fodbrøndens længde. Og det bringer os videre til interoir som står beskrevet nedenunder. På motor gear fronten går det heller ikke dårligt. Den 1.8 liters række 4er med dobbelte SU karburatorer har den karakteristiske snerren som går rent ind hos de fleste men det er også en rimelig momentstærk lille maskine. Vi havde ingen problemer med at køre 50 i 4 gear da vi testede 1970 årgangen. Gearkassen er også et dejligt bekendtskab den skifter rigtig lækkert med et metallisk feel når man tager greb om stangen. Igen meget imponerende for så gamle biler. Ydeligere var 1964 årgangen udstyret med elektrisk overdrive som virkede meget effektivt når man ville sænke omdrejningerne ved kørsel over 80.

umanipuleret køreglæde

Interoiret er ligesom resten af bilen dejlig ukompliceret men det er kun et plus fra min sidde. Så når man stiger ombord skal man bare forholde sig til et minimum af instrumenter. Det er et rigtig fint layout med sjove små detaljer som fks håndbremsegreb der er monteret langt til højre. Ud for design vinder 1964eren den har ikke nær så meget plastik i interoiret samtidig med at designet generalt er mere harmonisk. Men det er latterligt få ting der er forskel på imellem de to årgange det meste begrænser sig til kosmetiske forskelle. Men af MGerens svage sider kan nævnes den besværlige kalaché. Den er mere besværlig at slå op end et gammelt fortelt og så det at SU karburatorerne kan være lidt temperementsfulde de kræver en del justering for at spille helt rigtigt. Men begge testbiler så ud til at have sidstnævnte i orden. Så min konklusion er at vi har med en charmerende lille Brite at gøre som har masser af historie og køreglæde at give ud af det er i hvert tilfælde en bil jeg vil anbefale til de varme sommer måndeder,

Er den ikke sød. En klassisk MGer er en charmerende lille bil som selv i dag giver masser af køreglæde. Men man skal ikke flyve højere end hvad vingerne kan bære for bremserne er stadigvæk som i 1960erne de kan nemt overraske folk som ikke er vant til gamle biler

motoren er rimelig momentstærk trods sin størrelse og så siger den godt

interoiret er ikke så dårligt indrettet bilens alder taget i betragtning

1970 udgaven udmærkede sig med at have de origingale luftfilter kasser monteret — 1970 udgaven udmærkede sig med at have de originale luftfilter kasser monteret.

biltest Mazda MX5 NA.

Skrevet den september 25, 2015september 20, 2020 af stoerner666

Som I allerede har bemærket har jeg på rekordtid faldet bladask for Mazdas kære lille MX5er det er en velkørende charmetrold som selv i den første årgang der blev lanceret tilbage i 1989 leverer masser af køreglæde samtidig med at være rimelig driftsikker som japaner biler er kendt for at være. Til dagens test vil vi gerne takke Conradsens biler i kerteminde for at få lov til at komme og lave dagens test check deres hjemmeside for flere gode tilbud. conradsen biler.dk

originalen kan stadigvæk

Selvom MX5 anno 2007 som vi testkørte tidligere på året er en bedre bil på mange områder kan originalen stadigvæk følge med når desciplinen er at levere en rendyrket køreoplevelse MX5 mkI er stadigvæk en fryd at sidde bag rattet i styrtøjet føles stadigvæk meget præcist gearkassen skifter lækkert og vigtigst af alt performer undervognen stadigvæk godt den føles dejlig fast men på en eller anden måde mere komfort orienteret end 2007 årgangen men MX5eren er stadigvæk en meget svingglad bil den elsker simpelthen at boldre sig på de små snogede landeveje. På motor og gear fronten har vi også med en fantastisk bil at gøre med den 1.6 liters række 4er passer fint til bilen den føles altid veloplagt samtidig med at lyden ikke er så værst enda vores testbil var udstyret med keglefilter og sportspotte så den gav en fed snerren fra sig når vi var ude og køre. Så selvom Mazdaen ikke verdens hurtigste taget ud fra topfart føltes den aldrig motorsvag i de hurtige sving samt på landevej. Gearkassen skifter som sagt lækkert især når man tænker på vores testbil ikke er helt ny mere og sammen med en godt vægtet kobling er det en fornøjelse også at skifte gear,

ikke for høje personer

En af MX5s svagheder er selvfølgelig størrelsen især med taget slået op kan den føles en smule klaustrofobisk for høje personer. Selv med forteltet nede lignede jeg lidt en cirkus bjørn på en trehjuler men ellers sidder man rigtig godt fodbrønden føles aldrig snæver rattet har en fin højde i forhold til resten af ens kørestilling og sæderne yder faktisk ok komfort. Så min dom over denne bil er at det stadigvæk er en velkørende lille nyklassiker som giver masser af køreglæde,

Forfatter: stoerner666