Konklusion. Jubilæumsår 2024-2025.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til denne konklusion. Og tusind tak for at I har gidet at kigge med. Det har igen i år været en travl sæson for begge sites. Der har været mange udfordringer. Nogle af dem så store at vi har måtte stoppe op og tænke os om hvad eftertiden skal bringe. Men igen og efter min mening på mirakuløst vis har vi nået vores interne mål. Hvilket af frygt for at tude i mit eget horn er noget jeg er meget stolt over. Så tænker at vi skal tage den helt store tur med tilbage for at se hvordan at det gået fra 19 Oktober sidste år til samme dato i år. Men jeg tænker heller ikke at der skal værre så meget snak udover at I mere end gerne må give linksne et kig helt nede i bunden så I kan læse de forskellige artikler. Så lad os for set at komme igang.

Massere af tilbageblik.

Et af de helt store projekter for jubilæumsåret var serien tilbageblik. Det var noget at jeg tænkte på at lave nogle år forinden. Hvor at jeg synes det kunne værre en sjov udfordring og en måde at give de udvalgte biler en bedre og mere komplet bedømmelse anden gang rundt. Jeg syntes selv at det også blev til et godt miks af biltyper da der kom til at værre alt fra elbiler over veteranere til luksus-SUVere. Mine personlige favouritter i denne serie var Range Rover L322 og Tesla Model S. der viste man at en bil både kan blive “bedre” eller “dårligere” med alderen set i bakspejlet med relation til det man har idag. Jeg synes kun at det er spændende at forestille sig hvilke ting man kunne finde på at lave til hvis vi overlever til 20 års jubilæret. Under alle omstændigheder synes jeg at denne serie har været en succes på mange parametre.

Stærkt comeback til veterantests.

Veterantestne er noget vi lidt har negligeret de seneste par år fordi at jeg har været så heldig at få kørt mange af de veteranere at jeg havde på min indre ønskeliste de forgangne 10 år. Og så har jeg bare haft et fokus på nyere specialbiler de sidste 5 år fremfor veteran. Men i år har veterantestne fået et lille comeback hvor især Cadillac Sedan Deville og Rolls Royce Silver Shadow er sæsonens højdepunkter. Men youngtimere som 924 turbo og E34 M5 pynter helt klart også på resultaterne. Og så er en 2000CA altid velkommen.

Nybilstests med stadigvæk mere el.

Nybiltests og i særdeleshed elbilstests fyldte også meget i dette jubilæumsår. Især Renault R5 og VW T7 California var de to mest indlysende. Ja kan I se hvor meget jeg ofrer mig for jer og for den upartisk journalistik ved at med egen vilje bruger min tid og penge på at leje en bil for at anmelde den istedet for at holde en helt normal ferie som alle andre.

Gamle biler er stadigvæk bare kongen over dem alle.

En af de grundlæggende tanker bag bloggene har altid været at vise fede biler som er reale alternativer til mere populære og måske endda overvurderet modeller. Men også det at finde en fantastisk bil til en fantastisk pris har altid også været én af grundpillerne. Vi har altid haft det interne mantra med at mindre også kan gøre det. Selvfølgelig siger vi ja til tilbudet hvis nogen ringer og spørger om vi ville køre den nyeste Pagani. Men en Corvair Monza spider har på mange måder vækket min interesse ligeså meget som den nyeste superbil. Der er sågar et par biler igennem årene at jeg har testet til brugttest hvor at jeg simpelthen fandt ud af at jeg måtte eje én selv. Og selvom at jeg elsker at lave tests på eksotiske biler og kæmpe traktorer som en form for personlig belønning og indspirerende indhold til jer læsere. Samt tests på mine drømmebiler som totalt fan beretning. Så er arbejdet med gamle glemte men måske interessante biler stadigvæk det jeg elsker mest. Og i år var der igen guld i gemmerne med Saab 9-5 Griffen og Jaguar XFR der igen beviser at hvis man tør bare en smule at tænke ud af boksen så er der måske den rette bil til dig.

Hvad bringer eftertiden ?.

Efter de første 10 år hvad bringer fremtiden så. Personligt har det for mig været 10 vildt spændende men vildt hårde år som motorjournalist. Det har været stunder fyldt med lavt selvværd højt selvværd. Glæde og gråd. Frustration og bekymring. Selvom at det lyder clichéfyldt så har jeg dumpet så meget tid penge og hjerteblod ind i det her. Mere end hvad jeg burde have gjort. Det har også været endeløse lange stunder på vejene ved computeren og i togkupér. Men det er passionen for biler og motorer der som en ond ånd hvisker til én at man bare skal fortsætte om det så driver én til vanvid. Men jeg synes også at bilhobbyen er blevet mere og mere som en slagmark hvor at alle andre kombetanter altid er foran én i det våbenkapløb der heder at værre bilnørd. Dette synes jeg gælder både on og offline også selvom at folk aldrig ville sige det når man spørger dem ansigt til ansigt. Men det er svært at lave indhold folk finder interresant når Joachim fra Gran tourismo bare kan trække den nyeste Lamborghini frem eller at high on cars uden problemer kan køre alle generationer af BMW M3. Og tænk så slet ikke på alle de udenlandske aktører med deres 1000 hestes Skylines og Supraer og privatfly og kamphelikoptere. Så sagt med andre ord synes jeg stadigvæk at puljen af danske bilmedier er for lille til at jeg kan finde min niche ellers er det nok fordi at der er ingen der gider at læse om en idiot der står med en røvsyg Sedan Deville eller Xpeng og som kun har haft halvsløje biler at ingen bilnørd burde ses død eller levende i. Men generelt har mennesker været et stort problem. Det har heldigvis ikke sket hele tiden og tusind tak til alle der har været venlig og samarbejdsvillige. Men der har været nok gange hvor at jeg har haft menneskeproblemer og ikke bilproblemer. du ved onde folk. Folk der truer folk der er underlige eller bare slet og ret selvfede belærende og dumme at høre på. Og så hader jeg bare de der macho sælgertyper der tror at de imponerer mig ved at køre 200 i timen på landevejen. Men hvor at jeg knapt må kigge på bilen fordi at det kan jeg ikke finde ud af i følge dem. Alt dette har faktisk fået mig til kraftigt at overveje om jeg overhovedet gider det længere. Og om jeg ikke skulle fokusere på at lave bygge-blog istedet og anmeldelser på mine egne biler og køretøjer når jeg får noget interresant i min varetægt. Hvis ikke det er muligt har jeg det fint med at stoppe helt og aldeles. For jeg ville hellere lade det her projekt dø end at det bliver reduceret til metervarebiler og middelmodighed. Sagt med andre ord mister det sit bid hvis jeg ikke kan få lov til at teste veteran og specialbiler. Men hvad mener I altså jer læsere. Hvad skal køreplanen være for fremtiden. hvad ville I se her på siden og ovre på upgear2. I må skrive alt imellem himmel og jord som forslag. Og så må I mere end gerne også give feedback på alt nuværende indhold ris og ros er velkommen. Men jeg tænker også at det var alt for denne gang. Og endnu en gang tak for at I gad at læse med. Hvis vi ikke ses om 10 år så ses vi i hvert tilfælde til næste motortest. Hold jer muntert.

Hov jeg glemte næsten at sige at der stadigvæk er massere af jubilæumsalbums til salg. Så tøv ikke med at give lyd så I kan få købt et. Smid endelig en kommentar/privat besked eller grib knoglen og ring 30621529 for at få fat i årets helt store stykke automobilia.

I jubilæumsåret 19 Oktober 2024 til 19 Oktober 2025 er der blevet kørt i følgende kategorier.

Tilbageblik.

Nybilstests.

Brugttests.

Veterantests.

Veterantest Silver Shadow.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Idag skal vi køre endnu en Roller som de kalder det. For selvom at jeg har kørt Silver Spirit. Så kan man som bilnørd nok aldrig få nok Rolls Royce i sit liv. Og så har jeg en del år været lidt på jagt efter en Silver Shadow da det er en yndlingsmodel indenfor mærket. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Steen Leth for at hjælpe med at gøre testen mulig. Og så må du endelig give linket et kig da det fører dig til annoncen på denne eksakte bil. Så grib endelig knoglen og giv ham et ring hvis du ville gøre drømmen om en klassiker inden for luksusbiler til virkelighed. Ellers er der ikke så meget at sige end at vi har en biltest at vi skal få kørt igennem så lad os komme til testen.

Annonce på bilbasen.

Arketypen.

Jeg har luftet den tanke før men nu lufter jeg den igen. Men der er nogle biler der bliver så ikoniske at de næsten bliver arketypen for hele producenten. For eksempel når jeg tænker på Volkswagen er type 1eren eller boblen den første model jeg tænker på. Selvom at det er en bil der ikke har været produceret hjemme i Tyskland de sidste 50 år. Silver Shadowen er helt klart det samme. Det er den jeg altid forestiller mig når jeg høre navnet Rolls Royce. Den er simpelthen blevet arketypen inden for mærket. Men jeg har til alle tider også syntes at det er en meget imponerende bil rent æstetisk. Forfra ser den næsten teatralsk ud med de 4 forlygter og den ikoniske frontgrill der næsten ligner facaden på et Romersk/Græsk tempel. Hvor at Spirit of Ecstasy tårner op fra. Og ja Spirit of Ecstasy er faktisk det officialle navn på den flyvende dame. Ja altså kølerfiguren der pryder fronten på enhver Rolls. I profil udstråler den en form for rå elegance med for og bagskærme der nærmest ender i pontoner. Imens at interiøret er en veritbal tronsal eller rettere en gentlemans-klub på hjul. Der meget lidt plastik i interiøret. Men til gengæld er der en masse udsøgte materialer. For eksempel er der givet rundhåndet ud med mørkt nødetræ. Jeg synes især at det man har på toppen af dørpanelerne hvor at der er indlagt en stribe af lysere træsort til at bryde trimmet op er en meget smuk lille detalje. Ellers er det hele fyldt med blødt og tykt læder over de fleste berøringsflader imens at lofthimmlen er beklædt i en form for hør eller velour-agtigt materiale. Men man sidder ganske fint bag rattet. Omend en smule mere intimt end i Sedan Deville. Jeg synes at der manglede bare en smule mere plads i min venstre side som jeg føler bliver ådt lidt af dørpanelet. Men man sidder helt klart bedst bagi hvor at der er rimelig god plads til at strække benene. Og så er der fin nok hovedplads. Så det er helt klart en mere chauffør orienteret bil end en mere førerorienteret én af slagsen. Ergonomien i førerpladsen er faktisk ganske fint.Eller i det mindste bedre end i andre biler fra den periode. De fleste knapper har ikke tekst eller symboler på men de har samme funktion og er placeret nogenlunde samme sted som man forventer det i en mere moderne bil. Og så er det meget sjovt at tændingslåsen sidder på venstre side af ratstammen som i en Porsche. Når man stikker nøglen som forøvrigt ligner den til et dukkehus nu hvor at det er sådan en lille og skrøbelig udseende ting i tændingslåsen og vrider øret på dyret. Springer den 6.75 liters V8er igang med et kort snøft. Man kan sagtens høre at den kører men den kører ganske tyst og smidigt sammenlignet med Amerikanske luksusbiler fra denne tidsperiode. Køreretningen bliver valgt med en ratmonteret gearvælger der afgiver et tilfredsstillende klik under betjenning. Og når man har lagt den håndbetjente parkeringsbremse ned er det bare med at køre Britisk luksus på godt og ondt. Der er selvfølgelig en smule ratslør så man skal lave nogle små korregerende styreinput selv under ligeud kørsel. Undervognen er yderst komfortbalt sat op. Ligesom med styretøjet er der ikke meget føling med vejbanen. Men den glider bare herligt over vejbanen. Det er næsten som ens private flyvende tæppe. Ja faktisk næsten som en Citroén for Silver Shadow kører faktisk også på Hydropneumatisk affjedring ligesom sådan noget som en DS21er. Eftersignede havde Citroén så gode erfaringer med hydropneumatik at Rolls Royce købte rettighederne til den grundlæggende teknologi for at kunne bruge den i deres egne modeller for eftertiden. Men det er også et ganske genialt affjedringssystem som både er nieveau-regulerende og vægtkompenserende. Og så er styretøj og bremser også kædet ind i systemet i nogle applikationer. Denne eksakte bil har i hvert tilfælde driftsbremsen kædet sammen med hydropneumatikken. Og det kan man også mærke under kørslen. Pedalen føles meget ulden og så når man meget ned i pedalens vandring før at bremserne bider. Derefter skal der ikke meget pedaltryk til for at man standser effektivt. Det kræver helt klart noget tilvænning at køre med. Og hvis det havde været en hvilken som helst anden bil ville jeg have troet at bremserne var uvirksomme på grund af systemlæk. Men det er som sagt ikke værre end at det kræver en smule tilvænning. Angående gearkasse går det tilgengæld helt smidigt. Den er bestykket med en GM THM400 der også går under navnet turbo-hydramatic. Man må endelig ikke narres til at tro det betyder dårligere kvalitet bare fordi at der er spændt en Amerikansk gearkasse bagefter motoren tværtimod. For General Motors var én af verdens førende producenter af automatgearkasser på det tidspunkt. Det kan man også mærke under kørslen. Den skifter silkeblødt. Når man har opnået driftstempuratur går gearskiftene næsten ubemærket hen.

Skal du gå ombord som skibskaptajn ?.

Efter at havde kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes jo at den er ganske interrasant. Bare sådan noget som udsynet fra førerpladsen hvor at man kigger ned af den lange motorhjelm med kølerfigureren for enden får næsten en til at føle sig vigtig. Eller i det mindste som kaptajn/rorgænger på en yacht. Der er et eller andet subjektivt ved køreoplevelsen som jeg synes at andre luksusbiler ikke helt kan imitere hvor at det nok er Bentley der kommer tættest på. Det er lidt som jeg har sagt før næsten mere end bare en køreoplevelse at føre Rolls. Og så er jeg bare meget beæret over havde haft muligheden for at kunne gøre det igen.

Hvis du ville læse om andre veteranere eller bare om luksusbiler. Så må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Denne eksakte bil er en smule special idet at den er født med trådfælge og dobbelte bremsekalibre på forakslen.
Motoren ligner næsten noget der kunne drive en kampvogn. Der er i hverttilfælde et imponerende virvar af vacumslanger ledninger og kabler. Og ligesom i interiøret er der meget lidt plastik i motorrummet.
På alle andre biler ville jeg ikke skænke typepladen en tanke. Men på Silver Shadow er den næsten et lille stykke design i sig selv. Jeg elsker skrifttypen at de har brugt og alt ornamenteringen med de stiliserede løver og blomsterne. Men også det med at den er graveret ud af et solidt stykke aluminium er en særlig detalje.
Interiøret er klassisk Britisk håndværk når det er bedst. Der er meget lidt plastik i det. Men til gengæld massere af læder og træ og ægte krom som i ægte krom og ikke bare vacum-metalliseret plastik.
Men man sidder helt klart bedst bagi. Der er benpladsen ganske god.

Biltest E34 M5 Touring.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage fra sommerferie og velkommen tilbage til endnu en biltest. I dag skal vi atter køre en ventet bil. Men hov er det ikke altsammen ventede biler spørger du nysgerrigt. Og til det svarer jeg jo men nogen er mere ventet end andre. Dagens tester er oprigtigt en meget ventet bil. Det er en klassisk cool stationcar fra dengang der var rigtige Mere til hvor at den bare står knivskarpt på de rigtige fælge og i den rigtige farvekombination. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Joachim Clausen biler for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Men tænker heller ikke at der er så meget snak tilbage for lad os komme til testen.

www.joachimclausen.dk

En gudesmuk stationcar.

Selvom at jeg altid ville værre mere E39 person så tror jeg lidt at denne eksakte E34er har vundet over mig. Først og fremmest er jeg helt vild med farvekombinationen eller speccen som popsmarte instagram bilnørder kalder det. Oxford grønmetal over biege læder ser bare så klassisk elegant ud at der næsten ikke er et øje tørt. Det går virkelig godt til et hav af gamle smukke biler. Og så er det lidt af en ønske bilfarve for mig da jeg stadigvæk har en drøm om at eje en bil i denne farvekombination. Men fælgene står også virkelig godt til den. Det er lidt et stjerneeksempel på at fælgene virkelig kan gøre en bil eller højne dens udseende på ganske effektiv vis. Hvis man vælger fælge med omhu. For har set andre E34 M5ere at der står på de mere lukket turbinefælge hvor at de ser mere underspillet ud. Imens at den står fantastisk på style 37 som er det testbilens fælge bliver kaldt i bimmer-kredse. Men også bare kombinationen af shadowline lister og sølv metal fælge kan noget. Men også i motorrummet er der stil over den. Jeg har sagt det før men jeg siger det igen. Men jeg elsker altså individuelle spjældhuse. Elsker lyden af dem og især udseendet af dem. Og i E34eren er det ingen undtagelse. Seks trompeter der stikker ud til siden hvor at det bliver toppet af et magnesium ventildæksel ser helt rigtigt ud. Men heldigvis er det også en bil der kører ligeså godt som den ser ud. Og så er ergonomien og indretning af førerpladsen lige i øjet. Når man har kørt og ejet bimmer før er det næsten så let som at lege. Det tog mig hvert tilfælde ingen tid at stige ind justere rat førersæde og spejle. Alle greb og kontakter er logisk placeret og lige indenfor rækkevidde. Og så er udsynet helt iorden. Man har tynde A stolper og ikke nogen nævneværdige blinde vinkler. Så man ser helt fint ud af bilen. Jeg kan også lide dens smidige betjening og civiliseret fremfærd under stille kørsel. Det giver den en høj grad af letkørthed under normal kørsel at mange burde kunne værdsætte. Koblingen er helt fint vægtet hvor den er nem at dosere. Imens at gearvælgeren klikker glat igennem de 6 fremadgående gear. Skiftemønsteret er nemt at finde rundt i. Styretøjet føles også ganske fint. Der er den rigtigt vægtet fornemmelse fra den hydrauliske servostyring. Hvor at det styrer præcist i betragtning af at det ikke er en fuldbyrdet sportsvogn. Angående undervogn synes jeg også at den er yderst velafstemt. Der er den helt rigtige balance imellem komfort og dynamik. Ujævnheder i asfalten går næsten ubemærket hen. Men hvor at et hurtigt sving kan tages uden nævneværdig krængning. Når vi taler motor er det efter min bog bare en så fed maskine. Det er et punkt der næsten tilegner bilen to personligheder. Når man kører stille belønner den føreren med smidig gangkultur og kraftudvikling meget veldresseret ville jeg næsten sige. Men når man kaster den et gear eller to ned kommer dragen næsten op i den. Når man passere 4500 omdrejninger i minuttet bliver maskinen næsten vækket til live. Den giver et lille ryk som om at det var Honda V-tec hvor at den vræler arrigt fra afgangsrøret imens at gasspjældene brøler olmt. Den er helt klart mere omdrejningsvillig end S54 som leverer kræfterne mere smidigt. Men S38eren har stadigvæk massere af brugbare krafter i bunden af omdrejningsregistret til dagligdagsbrug og så synes jeg næsten at den mere uraffineret kraftudvikling er næsten ligeså sjov at køre med da det føles ganske tilfredsstillende med at der kommer et kort ryk når man stiger op i de tyndere luftlag. Det er også én af de motorer der næsten lyder bedrer når hurtigere man kører eller i det mindste synes jeg bare at den laver alle de rigtige lyde.

Konklusion.

Efter atter at have kørt en rigtig M model som i en rigtig M model hvad lyder dommen så på. Jeg synes selvfølgelig at den er helt fantastisk. For jeg er som hentydet ikke den store E34 fan da jeg ikke synes at designet fænger mig i så stor grad og at jeg måske synes at den er lidt overvurderet. Men jeg synes at den er genial som M5. Og så emmer den af ægte gammeldags Tysk kvalitet. Alt fra døre til gearstang betjenes med en betryggende taktil feedback. Så sagt med andre ord føles det bare ordenligt når man betjener det. Og så appellere hele den her periode af M performance hvor at man kørte med pind og tre pedaler og på rent sug med individuelle spjæld bare i en noget større grad til mig end den mere moderne periode. Men jeg kan kun anbefale den varmt til andre ligesindet.

Hvis du ville læse andre test af den mere Bimmer-agtige slags eller bare om performancesedaner og veteranbiler må du endelig give linksne et kig.

Style 37 fælgene går rigtig godt til E34eren. Ja faktisk går de rigtig godt til et hav af 90er modeller.
Jeg har sikkert sagt det før. Men jeg kan virkelig godt lide hvor subtilt og stiligt at de ældre M modeller var fabriksstylet i forhold til idag. I interiøret begrænser det sig ofte til lidt syninger på læderrattet og en anden gearknob.
S38B36eren sidder bare så fint i motorrummet. Og så er der også lækker mekanik inde i klumpen som for eksempel en lettere smedet krumtapaksel dobbelt overliggende knastaksler og 24 ventiler.
På eksteriøret består fabriksstylingen af lidt andet spoilerlæbe og skørter samt et par M emblemer. Nok til at man skiller sig ud fra standard modellen men stadigvæk nøgternt og smagfuldt i forhold til moderne performancebiler.

Lastbiltest Actros 2648LS.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils-test af den lastbil-agtige slags. Selvom at jeg ikke er mærkesnob så må det siges at jeg har en Mercer-præferance. Især de ældre af slagsen. Af personbilerne har jeg kørt alt fra R113 til C216. Men tungvognene har også gjort positivt indtryk på mig. Det var netop en Atego og en Econic at jeg fik stukket i hånden sidst jeg arbejdede som lastbilsfører. Jeg syntes at komforten og ergonomien var helt igennem regulær hvis jeg skulle give min ligegyldige mening. Dagens tester er helt klart meget højteknologisk og meget bekvemelig. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til P Christensen i Padborg for at hjælpe med at gøre testen muligt. Du må endelig give deres hjemmeside et i linket nedenunder.

pchristensen.dk

Se nu uden spejle.

Når jeg snakker med vennerne om bilteknologier vi ikke regnede med at der ville blive så udbredt. Så pointerer jeg ofte Kameraspejlene. Både indvendige og udvendig bakspejle der virker ved hjælp af Kameraer og LCD paneler. Ja de har deres ulemper og jeg må da også indrømmede at jeg rynkede en smule på næsen da først jeg hørte om at man nu kunne køre uden spejle i den fysiske eller analoge forstand. Men efter først at have kørt Actros årgang 2019 med det og derefter Honda E. Så vændte jeg mig til det. Og så har Kameraspejle da også fordele som blandt andet bedre udsyn skråt ud til siderne foran og bedre aerodynamik. Som blandt andet gavner energiforbruget der også er en positiv attribut at have i lastbil-applikation. Dagens tester har de nye generation 2 kameraspejle som eftersigned skulle have en skarpere oplysning i LCD skærmene samt flere justeringsmuligheder angående hjælpelinjerne. Og hvor at indikatoreren til sving og vognbane assistenten er blevet implementeret som en del af skærmenes grafiske brugerflade. Generelt er det bare en fulgt ud moderne vogn der er udstyret med alt den teknologi at man forventer i en moderne lastbil/trækker. Udover de gængse assistentsystemer har den en form for autopilot hvor at på udvalgte motorvejsstrækninger der kan både styretøj speeder og bremse kobles til automatisk styring. Nu sagde jeg udvalgte strækninger men det spænder alligevel over nogle tusind kilometer af det europæiske motorvejsnet. Og så er fartpiloten heller ikke kun af den normale og adaptive type. Men af den avancerede type hvor at gearkassen trækker på input fra. Hvor at det hele er så “inteligent” at det pr automatik kan slå gearkassen i frigear ved kørsel ned af bakke udefra kumputering af topografiske data fra GPS. Så er faktisk bare en smule overrasket over at GPS assisteret gearkasser ikke har vundet indpas på lastbiler som det har på visse personbiler. Men nej denne bil har ikke en fuldbyrdet GPS assisteret gearkasse der konstant justerer udvekslinger (trin) udfra input fra topografiske kortdata. Angående design både inde og ude spiller den stort på det ultra moderne. Mange er ikke just tilhængere af eksteriør designet. Især fofra har jeg hørt det sammenlignet med en hvirlpool vaskemaskine med at man har den lukket front med den store Mercedes-stjerne. Men min yndlingsdetalje udefra rent æstetisk er netop fronten. Der er næsten noget retrofuturistisk over den imens at forkofangerens agressive luftindtag og forlygternes detaljeret hvirvar af LED striber og lenser giver et godt modspil. Indretningen af hytten er også meget moderne og hightech-lækker. Meget mere så end BMC Tugra at vi kørte sidste sommer som stadigvæk havde en ganske funktionel og komfortabel førerplads der omend så meget bedaget ud hvis vi tager udfra udseende og måden at den er præsenteret på. Men jov Actrossens førerplads ser og føles meget fancy næsten personbils agtig om man ville. Den har både nøglefri start og adgang. Konfigurerbar digital-instrumentering. Der er også en regulær infotainmentskærm og en elektronisk aktiveret parkeringsbremse som er noget at jeg aldrig bliver fan uanset hvilken størrelse kørekort at bilen skal køres på. Sagt med andre er jeg modstander af det uanset om det er last eller person/varebil at det sidder i. Men hytten burde værre rummelig nok til de flestes behov. den testede bil er udstyret med Gigaspace førerhus som er noget af det største at Mercedes tilbyder på deres serieproduceret lastbil modelserier. Afhængig af ens statur burde man kunne stå oprejst. Og så er sovedelen indrettet med en briks og en nedfældelig køjeseng. Imens at der foran under hatten er skabe og aflægningsrum samt plads til den fabriksmonteret mikrobølgeovn hvis denne er specificeret som tilkøb. Men mikrobølgeovne og kaffemaskiner er faktisk ganske gængs indretning i de fleste moderne langturslastbiler hvor at disse apperater selvfølgelig er designet til at blive integreret mere pladsbesparende i bilens indretning end tilsvarende apperater i éns husholdning. Selve køreoplevelsen er også fortrinlig. Styretøjet er let og smidigt men hvor at det stadigvæk ikke føles nervøs på nogen måde. Og som nævnt før er udsynet bedre med kameraspejle skråt ud til siderne. Da der ikke er nogen spejlkonsoller der skaber en blind vinkel som ved konventionelle udvendige bakspejle. Og så er ergonomien også ganske ok alt er indenfor rækkevidde og logisk placeret. Komforten er også ganske imponerende både undervogn og førerhusstøddæmpere tager alt det værste af ujævnheder men hvor at det hele stadigvæk føles fast nok til at det opfører så forudsigeligt. Imens at førersædet har alle justeringsmuligheder til luftbælg kontur lænd og så videre. Motoren trækker godt og nu hvor at kørslen blev foretaget uden noget spændt fast på skamlen så havde den ingen problemer med komme igang. Men jeg synes at dens betjening er en smule mindre støjsvag end i Tugraen. Men jeg skal stadigvæk for et split sekund vænne mig til at køre med automatiseret manuel gearkasse. Det hjælper dog en smule når man har opnået driftstempuratur.

Konklusion.

Efter at have kørt det nyeste skud på stammen indenfor Actros hvad lyder dommen så på. Jeg synes at det har været en spændende tur endnu en gang. De fleste ser forståeligt nok bare en lastbil der kører rundt og rundt. Imens at jeg ser en teknisk avanceret maskine der er ganske fascinerende at nærstudere og at læse om. Og det er samme tilfælde med 2648eren. Og ligesom andet moderne tungt maskineri er det bare en smule fascinerende at mærke hvordan teknikken bare arbejder næsten ubemærket under ens fødder.

Hvis du ville læse om andre tests af den mere lastbil-agtige slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Jeg har hørt nogen sammenligne frontens design med en vaskemaskine hvilket absolut ikke er positivt ment. Men jeg synes faktisk at den ser ganske fin ud.
Men heldigvis for kritikkerne ser den helt normal ud bagfra.
Midterkonsollen brydes blandt andet af denne infortainmentskærm som virker ganske ok. Og oven over den er der én enkelt trådløs mobiloplader.
Udfra personlig erfaring har det været ganske nemt at køre med kameraspejle.
Der er massere af plads og bekvemelighed i det nye gigaspace eller var det nu procabin.

Tilbageblik. MG-B roadster.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til et nyt afsnit af tilbageblik som jeg faktisk har tænkt mig at skulle værre det sidste afsnit. Ja jeg synes næsten at det er helt vedmodigt. Men jeg synes også at tiden bare er fløjet afsted siden at vi startede denne serie op i August sidste år. og jeg synes også at den har været en succes ud over alt forventning. Men jeg synes at tiden er den rette til at afslutte serien. Både fordi at jeg har en masse test i støbeskéen både veterean og specialbiler. Men især fordi at jeg gerne ville prøve at dække hele det dersens PR cirkus der kommer i kølvandet på filmprojektet at jeg har medvirket i. Du kan forøvrigt læse mere om dette projekt i et af linksne nedenunder. Men jo der kommer jo sådan noget som gallapræmierere Q & A sessioner og så videre at jeg gerne ville prøve at dele det hele med jer så meget så muligt igennem her på siden youtube og på upgear2.blog. Men hvis vi lige skulle komme tilbage på sporet med dagens testere. For har åbenbart fået stukket to regulære Bere i hånden én årgang 72 og én årgang 77. Hvilket at jeg er meget beæret over og glad for. For jeg har faktisk aldrig kørt nogle af de senere modelår. Så det bliver spændende at sammenligne de to. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Classic garage for at hjælpe med at gøre denne test mulig. De står ikke kun for salg og formidling af veteran og specialbiler. Men også vinter opstaldning træf og andre events. Så tøv ikke med at give hjemmesiden et kig i linket nedenunder. Eller endnu bedre kig endelig forbi hvis du går med veterandrømme.

classic-garage.dk

Essencen af veterankørsel.

Når jeg tænker tilbage på hvilken bil der virkelig gav mig essencen af at køre veteran. Så må det helt klart værre en MGer fra 60erne. Jeg har været så heldig at have mulighed for at føre biler som Rolls Royce Silver spirit BMW E9 og på det seneste Cadillac Sedan Deville som giver den speciale køreoplevelse der både føles gammeldags men også overraskende moderne på samme tid. Det er selvfølgelig en meget spændende og interresant oplevelse. Men at køre den lille MGer føles bare umiskendeligt gammeldags. Hvor at det er noget der helt klart også har sin charme. Lydene lugten og vibrationerne er ikke til at tage fejl af. Og hele det der med at man skal hive en smule i chokeren og stå babysitte den lidt inden at man kan sætte igang synes jeg personligt at der er noget tilfredsstillende over. Ja og bare sådan en ting som at betjene et elektrisk overdrev er et fremmed koncept for dem der kun kører mere moderne biler. Og selvom at der selvfølgelig er veteranere med en mere kompliceret startprocedure og betjening. Og at der findes dyrer og mere eksklusive samlerbiler. Ja bare tag sådan noget som førnævnte E9er eller Mercedes R113 Sl som jeg også har kørt et par af. Så er det her réel Britisk køreglæde på godt og ondt. Og rent køredynamisk føles begge testere ganske ens men hvor at der er nok forskelle og nuancer til at de begge giver forskellige indtryk. Men mere om det senere for jeg ville godt fortælle lidt om hvad det er for en fisk og hvordan at den kører. Til dem der ikke er automobil hipster kan jeg liste en smule modelhistorie. Beren blev lanceret tilbage i 1963 som afløser til MG-A hvor at den kørte helt op til 1980. Og hvis vi tæller RV8 med som er en specialmodel at Rover group producerede i begrænset antal kan vi faktisk skubbe den op til år 1995. Den grundlæggende konstruktion består af en selvbærende stålkarrosse hvor at hjulophænget er genbrugt fra Aeren det ville sige wishbone med skruefjedre foran og stiv bagaksel med semi eliptiske bladfjedre bagpå. Styrreapperatet består af en uassisteret tandstang imens at drivlinjen består af en 4 trins gearkasse der bliver betjent med pind og tre pedaler. Hvor at motoren er en B serie som er en 4 cylinders række på 1798 kubik af den topventilet slags hvor at topstykket er udført i aluminium og blokken i støbejern. Indsugning og karburering varierede alt efter modelår emmissionskrav og hvilket marked at den blev solgt i fra ny af. Men det mest gængse setup er to SU karburatorer der bliver fodret af en elektrisk benzinpumpe. Men et er teknikken noget andet er køreoplevelsen. Sidstnævnte er helt som jeg husker den. Og efter at havde kørt den igen så synes jeg stadigvæk at det er én af de biler med de mest tilfredstillende gearskift. Jeg plejer altid at beskrive det som at det føles som at lade en riffel. Det er en meget taktil og tilfredstillende fornemmelse hvor at der er kort vandring i gearstangen. Koblingen føles lidt til den bløde side hvor at den bidder en smule sent. Men hvor at den er nem at dosere. Men jeg kan faktisk også godt lide den måde at den styrer og kører på. Jeg kan godt mærke at tandstangen bedrager til at den styrer mere præcist end andre biler fra samme tid af. Og så føltes det som om at 77eren var mere blødt affjedret end 72eren. Og så kan man godt mærke at den højere frihøjde i 77eren gavner indstigningsforholdene uden at sving-egenskaberne bliver alt for negativt påvirket. Men lydbilledet er helt klart også noget at der bedrager positivt til køreoplevelsen. Alt fra indsugningsstøjen til den herlige brummen og prutten fra afgangsrøret til den lillesmule ventilstøj. Der synes jeg helt klart at den hvide lyder bedst da det ikke lyder som om man kører med en sok i indsugningen som i den røde årgang 77er. Men 77eren har helt klart også et par andre pluspunkter navnligt når vi taler om ergonomi og indretning af førerpladsen. ja det er faktisk rart for en gangs skyld at der står skrevet på knapperne hvad de bruges til. Og så er de mest brugte mere logisk placeret på instrumentbrættet. Det var faktisk kun blinklys stilken at jeg lige skulle vænne mig til. Da den sidder til højre på ratstammen ligesom på andre 70er biler. Men ellers var det smidig sejlads med skruen i vandet og piben i sømandskosten.

Roadster forever.

Efter at have kørt to regulære MGere til det sidste tilbageblik hvad lyder dommen så på. Jeg synes at det var et herligt gensyn som næsten føles som at møde en gammel ven igen. Og så synes jeg bare at det er en fantastisk afslutning på en fantastisk serie. Og sidst men ikke mindst overraskede årgang 77eren mig positivt ved at på nogle punkter at føles bedre end 72eren rent objektivt. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak for at I gad at læse med og så ses vi jo bare til næste artikel. hold jer muntert.

Hvis du ville læse om mit seneste store projekt eller bare om serien tilbageblik må du endelig give linksne et kig.

Hvis vi skal tage det udfra eksteriør design så vinder årgang 72eren helt klart i det man stadigvæk har det rene klassiske udseende med smalle krom kofangere og ikke en kæmpe tandbeskytter fortil i form af sikkerhedskofangeren. Og så er det bare sådan et smukt sammentræf at både den første og en af de sidste Bere at jeg har testet og anmeldt er i denne fine køleskabshvide karosserifarve.
Bagfra ser 77eren ikke så værst ud. Men forfra ser den lidt uheldig ud. Hvis det ikke ligner en tandbeskytter så ligner det at fronten bærer en underlig maske.
Også når vi taler om interiør design scorer årgang 72 højt på klassisk minimalisme. Jeg kan virkelig godt lide æstetikken i det men ergonomien er også derefter.
Men 77 interiøret er faktisk begyndt at vinde så småt over mig. Ergonomien og indretningen er bedre. Og så er blandingen af slut 70erne og 1960erne faktisk meget interresant at se på rent æstetisk.
Et riflet alu-ventildæksel pynter i et hvert veteran motorrum.
Under motorhjelmen kan de senere modelår blandt andet kendes på den fabriksmonteret bremseforstærker og emmisions-kontrollerende udstyr især hvis det er en bil der blev solgt i Californien fra ny af. Det er et meget tidstypisk tilfælde på at man forsøgte at få en motorkontruktion der havde aner tilbage til 1940erne eller 50erne til at efterleve forbrugerkrav og miljøkrav langt ind i 1980erne.

Biltest VW California T7.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest som også er en autocampertest. For hvad er en campertest uden at man faktisk tester beboelsedelen. For jeg har lejet dette frække strøgejern ugen ud. Så man virkelig kan få det søde van-liv under huden for at se om det er gammel hat eller det gedeste ged. Men du kan helt klart også leje eller købe din egen hos Volkswagen Ribe alt afhængig af hvor stor campingdrømmen er. Og selvom at jeg har kørt transportere af forsekellig art hvor at især T5 og T6 er mine personlige favoritter. Så har jeg faktisk ikke sat fod i en T7er før nu. Men én gang skulle jo værre den første. Men tænker heller ikke at der skal værre så meget snak længere for vi har en lang test foran os og ikke en lang hest.

vw-Ribe.dk

hightech camper schweizerkniv.

Ligesom de fleste Danske drenge tilbragte jeg en ikke ubetydelig procentdel af min barndom i en campingvogn som var mellemlandet på allemulige campingpladser rundt om i landet og ved Gardasøen. For hvis det ikke var badeferie på forskellige Græske øer at de gamle dyrkede og stadigvæk gør så er det at campere med vogn. Personligt blev jeg træt af at campere så snart jeg ramte mine teenageår. Og selv som voksen kan jeg især ikke se sexapeallen ved at ligge i telt. Hvorfor ligge i et eller andet skod telt hvor at man konstant får et knæ i ryggen af ens side-makker fordi at han åbenbart ikke kan falde i søvn eller at han ikke fatter at når der er ro i lejeren 23 så er der fucking ro i lejeren klokken 23. Men på en måde er camping blevet cool igen i udlandet og i Danmark med den såkaldte van-life bevægelse hvor at man tager en gammel kassevogn og bygger den om så økonomisk så muligt til en campervan. Hvorefter at man bare kører rundt i den til at hjulene næsten falder af. Ja selv det man kalder overlanding er jo en form for camping hvor at man specialindretter terrænbiler af forskellig art så man kan campere ude i vildnæsset. Helt så ekstremt bliver det dog ikke med min campist-debut. Men vi skal da prøve og lave aftensmad i vognen mindst en gang og at betjene den indbyggede bruseslange. Ja du ved sådan nogle helt kedelige harmløse ting. Men til at starte med kan jeg liste nogle infopunkter om dette fine hus på hjul. For eksempel er alle T7 California baseret på den lange udgave af T7 Multivan. Og ligesom med forgængeren kan den fås i Beach Coast og Ocean udstyrsnieveauer. Hvor at det kun er Ocean og Coast der bliver solgt på det Danske marked. Angående motorvalg kan man få den med en 2 liters TDI en 2 liters TFSIer og en 1.5 liters E-hybrid. Købsprisen spænder fra omkring 715.000 til omegnen af 790.000 afhængigt af motorvalg udstyrsnieveau og mængden af tilvalgt ekstraudstyr. Jeg kunne godt forestille mig at det er én af de biler hvor at den sagtens kan krybe over den gode side af 800.000 hvis man er god til at sætte krydser i udstyrslisten. Den testede bil er en Ocean med E-Hybrid og 4-motion altså permanent firhjulstræk. Men efter alt den udenomssnak ville I vel gerne høre om hvordan den kører. Så det kan jeg fortælle om nu her. Efter de første par timer på vejen kan jeg sige at den kører fortrinligt. Der er meget lidt rulle og vindstøj gearkassen skifter ganske smidigt imens at kickdown virker tilfredstillende. Hybrid-drivlinjen er smidig i sin betjening. Vekslingen imellmen benzin og eldrift sker gnidningsfrit. Og så giver systemydelsen på 245 hestekræfter et fint kraftoverskud uanset om man kører med eller uden noget på krogen. Undervognen er rigtig godt afstemt imellem komfort og dynamik. Og så er styretøjet let og smidigt imens at der er fint nok føling med vejen. Kørestillingen er nok det jeg bedst kan lide ved hele køreoplevelsen. Da dette er mere hen af en MPV end T 6.1eren sidder man en smule lavere som i en crossover men hvor at man som fører stadigvæk har et godt udsynt for ud takket værre det store vinduesareal fortil. Og det med at det mere er en MPV denne gang rundt har helt klart sine fordele og ulemper. Selvfølgelig er den nemmere at manøvrere og parkere med end en “rigtig” varebil/minibus. Og så er indstigningshøjden lavere men det er taglinjen også. Og sidstnævnte har selvfølgelig indvirkning på bedømmelsen af bo-delen. Og på en mere personlig note så synes jeg stadigvæk ikke at designet er ligeså godt som på T 6.1 som jo næsten ser tidsløs ud da man lidt har en rød tråd tilbage til T5. Men T7erens design er så småt begyndt at vinde over mig. Både ude som inde. Men når vi taler indretning og beboelse-delen af køretøjet er dette virkelig et instrument af stor mangfoldighed. Det meste grej man forventer i en campervan er pakket smart og pladsbesparende ind i en mindre formfaktor. Bare for at nævne en smule så kan jeg sige at man har to stole og et bord. Et gasplus og en håndvask med blandingsbatteri. Samt et campertag og to brikse. Det hele er ganske nemt og smidigt at betjene. For eksempel kan “spisestuen” omdannes til en seng på ganske hurtig vis. Og så kan campertaget nemt hæves og sænkes. Det var faktisk kun den fabriksmonteret Thule markise at der krævede en smule tilvænning at betjene. Hvordan er den så at bo i spørger I utålmodigt. Til det kan jeg sige at den er ganske intim. Jeg ved ikke om det er fordi at jeg er en person der kræver meget plads for at føle mig bekvem. Men mig og min makker kom i hvert tilfælde hinanden meget ved i denne bus. Jeg prøvede på første-natten at sove på den øverste briks. Men den føltes for hård selv når jeg havde taget min egen topmadras med. Og så synes jeg af og påstigningen var en smule kompliceret da man lidt skulle bruge førersædet som trappe. Så endte faktisk med bare at bruge de sidste nætter på førnævnte førersæde. Da det både var mere komfortabelt og nemmere at komme til. Og med hensyn til det med at lave mad i bussen er det også meget af det samme. Det blev aldrig den bedste oplevelse da jeg følte at jeg ikke kunne stå ordenligt oprejst i den selv med taget klappet op. Hvilket ellers er ærgerligt. For gasplusset varmer ganske godt og blandingsbatteriet spytter en tilfredstillende mængde vand ud. Så det er et helt regulært camping-køkken. Men hvor at det bare ikke helt virker for sådan en høj fyr som mig. Ja selv den famøse bruseslange med brusehoved som jeg jokede lidt om i starten er nem at tilslutte hvor at den også levere en passende mængde vand med fint nok tryk på. I betragtning af at den ligner noget der følger med Barbies første brusekabine. Men jeg synes oprigtigt at den har et rigtig godt benzinfyr. Det skal der ikke værre tvivl om. Det starter hurtigt op og varmer kabinen effektivt op. Imens at det er avanceret nok til at kunne programmeres til at holde en konstant temperatur igennem campingpanalet som på en måde er bussens nervecenter. Men hele den måde at teknologien er forbundet på synes jeg er ganske veludført. Det virker smidigt og intuitivt med at betjene infotainment og bilfunktioner alt afhængigt af om man sidder bag eller foran i bilen. Og når man så sidder en sen aften og sludrer med ens ven og kameramand over to kopper te og en pose Gifler alt imens tekniken sørger for at man sidder varmt sikkert og komfortabelt. Det kan altså noget. jeg ville næsten sige at det er høj campingglæde og ikke høj køreglæde.

Konklusion.

Efter at have ført sådan et instrument af stor mangfoldighed hvad lyder dommen så på. Den føles en smule spinkel for mig når to voksne mænd skulle sove og bo i den med alt deres bagage. Men på den anden side synes jeg også at den føles yderst gennemtænkt med hensyn til funktioner og hvordan disse bliver integreret i bilens indretning. Ligesom at teknologien er ganske intuitiv at betjene. Og så synes jeg bare at den kører fortrinligt imens at den har et regulært kraftoverskud.

Hvis du ville læse om andre biltests af den mere varebils og MPV agtige slags må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Førerpladsen er helt fin og regulær. Jeg kan godt lide kørestillingen Ergonomien og så er kabinekvaliteten som sådan også ganske ok.
Men kabinen scorer også højt på praktik der er alle mulige former for aflægningsrum og dørlommer. Og så er der rundhåndet delt ud af forskellige strømudtag. Der er både USB mini C 12 volts og 120 volts husholdnings-kontakt.
På bagperronen er der blandt andet adgang til påfyldningsdæksel til ferskvandstanken lynkobling til bruseslange og kontakter til pumpebeskyttelse samt svingbart anhængertræk. Denne eksakte bil havde forøvrigt en handy udktrækningsskuffe hvor at man kunne have biltilbehør og personlige egendele opbevaret.
Hybriddrivlinjen gør en ganske fin entré.
Muligheden for at hurtig-lade er kun et plus for mig da det stadigvæk ikke er alle hybrider der har denne funktion.
Det var kun markisen der voldede en smule problemer ved udpakning. Men den giver også noget positivt til booplevelsen med at man kan sidde en smule i tørvejr.
Den gør det ganske fint som trækdyr. Men da den kun kan laste i omegnen af 1600 kilo så er det ikke de største motorbåde at man kan have på krogen.

Rant: den store afsløring.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til en kort rant hvor at jeg ville afløre en for mig meget stor og vigtig ting. Men det kommer også nu her. I har sikkert hørt at i det seneste halvandet år at jeg har snakket om at jeg har været med i det hemmelige projekt eller at jeg har fået mulighed for at gøre noget med det hemmelige projekt. Forståeligt nok er der nogle at der undrer sig over hvad dette hemmelige projekt er. Er det noget med spionage eller en tidsmaskine. Nej dog ikke men personligt synes jeg at det er næsten ligeså spændende. Men jeg har simpelthen været medvirkende på en filmproduktion og ikke kun medvirkende men også bilteknisk konsulent. I må endelig give videoen nedenunder et kig bagefter der går jeg en smule mere i dybden over hvad det er for en genre og hvordan at jeg faktisk endte med blive medvirkende. Men kan allerede sige nu at det er en dokumentar der både kommer til at blive forevist i udvalgte biografer og senere hen på TV i to dele. Men det forklarer bare så mange ting. Ja blandt hvorfor at jeg har kørt rundt i en omkørende reklamesøjle af en bil og hvorfor at jeg har rejst så meget de sidste par år. Men håber også at dette kunne bruges og forhåbenligt gjort jer endnu mere spændt på det hele. Jeg regner i hvert tilfælde stærkt med at der kommer indhold på min youtube med vlogs og så videre med gallapræmiere samt andre efter-produktions arrangementer. Men indtil da må I holde jer muntert og så ses vi næste gang. Fortsat god dag.

paloma-productions.com

Skærmbillede fra Paloma productions website hvor at den står på under kommende film.

Tilbageblik Kia Stinger GT.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu et tilbageblik. Og i dag har vi snydt en smule. For dagens tilbageblik var slet ikke blevet bygget endnu i 2015. Men jeg synes også at det med at fejre jubilæumsår er en anledning til at hylde de køretøjer der generelt bare har gjort positivt indtryk på mig i større eller mindre grad. Og det må helt klart siges at det har Stingeren gjort. I særdeleshed GT varianten viste at Hyundai Kia ikke kun kunne lave gode biler men også spændende biler hvis viljen og lysten virkelig var der. Jeg var også så heldig at det også var GTeren at jeg kørte til nybilstest tilbage i 18. Ja faktisk har jeg aldrig kørt de andre varianter/motorstørelser. Ja hvor heldig har man lige lov til at værre. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Max Due i Næstved for at jeg måtte køre dette pragteksemplar til dagens test. Du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder. Og så må du bagefter endelig give min oprindelige nybils test et kig.

Biltest Kia Stinger GT årgang 2018

maxdue.dk

Den rigtige bil med det forkerte logo.

Der er en hel gruppe af fantastiske biler som desværre er blevet dømt ude i større eller mindre grad på grund af deres oprindelsesland eller fordi at de ikke var ligeså billige og let tilgængelige som konkurrenterne. For eksempel har dette altid været tilfældet ved en stor procentdel af de ikoniske Japanerbiler. Og det er noget at jeg som Japanerfan altid har været lidt ambivalent ved. Men de Sydkoreanske specialbiler har også lidt samme problem. Og der står jeg som en der er ligeglad med mærkesnobberi og statussymbol flasheri dog lidt uforstående tilbage. Nu hvor at jeg også har kørt nogle af disse biler og deres konkurrenter kan jeg ikke forstå tesen med den rigtige bil med det forkerte logo. For hvis vi tager dagens tester så har jeg kørt S5eren som er direkte konkurrent til Stinger GT. Og den er da ganske fin og med et godt kraftoverskud. Men den er ikke ti gange bedre fordi at man har det rigtige logo. Bare hvis snakker design ser S5eren da ganske stilet ud især den testet cabriolet jeg kørte på det tidspunkt. Men Stingerens design har virkelig vundet over mig de seneste år. Første omgang rundt syntes jeg at den lignede for meget en Optima på sterioder med eftermonteret skørtesæt. Men den ser så fin ud set i bakspejlet af hvilke biltyper der er populære i dag. Den er længere lavere og bredere end Optima. Og så har man et mere interessant design i forlygterne med den måde linserne og LED elementerne er arrangeret på. Personligt kan jeg godt lide det med at der er flere lister og trimdele som er udført i mørkkrom eller titanium. Det var der netop ikke så mange af de billigere Kiaer der havde. Ydeligere kan GT varianten kendes på de 5 egede fælge der sidder over Brembo-bremser på alle 4 hjørner med røde kalibrer samt 4 runde afgangsrør. Interiørdesignet er også godkendt. Det er som om at man har taget de bedste kvaliteter fra Audi og Mercedes designs fra slutningen af forrige årti og sat dem sammen på en måde der tydeligt føles inspireret af dem men uden at plagiere dem. Kabinekvaliteten og materialevalget synes jeg stadigvæk holder. Der er rigeligt med polstret berøringsflader spredt ud over hele interiøret. Og så synes jeg at ergonomien er fantastisk. Der er fysiske knapper til de mest brugte funktioner hvor at de er logisk placeret. Og vigtigst af alt har hver knap kun en funktion. Der syntes jeg at det blev en smule forvirrende da jeg kørte Ioniq 5 Performance med at nogle knapper kunne programmeres til at have flere funktioner. Men hvis jeg endelig skulle bedømme infotainment i Stingeren så synes jeg at det virker fint til husbehov. Selvfølgelig er skærmen ikke ligeså stor og har ligeså mange funktioner som i en 2025 model. Det passer mig fint da jeg ikke går op i sådan noget hø. Men som nævnt før er ergonomien helt i orden. Selv når vi snakker om førerpladsen. Udsynet er godt der er ikke nogen nævneværdige blinde vinkler. Og selvom at forsæderne ikke er de mest komfortable så yder ganske fint støtte til når man trækker sidelæns G. Og så er der de justeringsmuligheder at man forventer i en bil af denne kaliber. Rattet ligger ganske fint i hænderne det er netop ikke som i nogle nyere biler hvor at ratringen er så tyk at det føles som at man tager greb om en badering. Ja man føler næsten at man skal have hænder som en Legomand for at kunne få et godt greb. Men ikke nok med at den føles god at sidde i så føles den også god at køre i. Man ofrer en bittesmule dynamik for komforten hvilket jeg kun synes er en god ting. Det gør at den føles som en bedre allrounder. Hvor at den stadigvæk ligger fantastisk i svinget. Især på et stort blødt sving kommer den der lækre vægtede GT bils fornemmelse op i den. Undervogn og chassis er virkelig velafstemt. Ligesom at den styrer ganske ok hvor at man stadigvæk får en smule feedback tilbage. Men også det lave støjniveau fra vind og rullestøj bedrager positivt til Stingerens evne at blive brugt som en normal brugsbil. Og så føles den bare solidt plantet og retningsstabil under motorvejskørsel ja næsten som en Tysk bil. Motor og drivlinje er også som det skal værre. Det er ikke unødvendigt kompliceret og eksotisk. Biturbo V6eren på 3.3 liter har en god speederresponse. Hvor at den udvikler kræfterne lineært. Den føles ikke decideret spændende og så lyder den lidt som en våd prut ligesom de fleste andre V6ere. Men man har et meget brugbart kraftoverskud. Jeg følte i hvert tilfælde ikke at jeg løb tør for krudt i kartonen. Det permanente firhjulstræk bedrager til følelsen af letkørthed. Især på en varm og tør vejbane var der ingen problemer i at sætte hestene i asfalten. Men gearkassen føles helt regulær. Den rykkede en smule under opskift den første stund inden at man opnåede driftstempuratur på gearkasseolien. Efter der føltes den bare eksemplarisk. Man har både hurtige og knivskarpe gearskift samt en responsiv kickdown under hård belastning uanset om det er i sport komfort og manuelt program. Men hvor at den også skifter silkeblødt under stille kørsel. Den føltes så god at jeg faktisk troede at der var tale om en ZF 8HP som jo lidt er den gyldne standard indenfor moderne computerstyret konverter-automatgearkasser. Men det er faktisk en gearkasse af eget design som har typebetegnelsen A8LR1 og som er udviklet og produceret af Hyundai DYMOS som er den afdeling af Hyundai Kia koncernen der udvikler og producerer gearkasser til koncernens vare og personbiler.

Konklusion.

Efter igen at have kørt denne prægtige Sydkoreaner hvad lyder dommen så på. Jeg synes jo at den er fantastisk. Designet har ældes yndefuldt år efter år. Det er også en virkelig god mellemting imellem hverdagsbil og entusiastbil. Den er støjsvag og komfortabel. Men også hurtig og ganske velkørende. Det er en bil at man faktisk har lyst til at køre i fordi at den ikke styrer og føles for vag eller neutral. Men den er også ganske veludstyret uden at man har alt muligt unødvendigt. Ja der er både headsup-display varme og ventilation i forsæderne fuld LED belysning og så videre. Det eneste jeg lidt kunne ønske var en smule mere lyd fra motoren. Det er netop lidt som at høre en Picanto stå i tomgang. Men det er jo stærkt subjektivt om det er nødvendig eller ej. Men for mig ville det værre prikken over iet med en kvalitets-sportsudstødning af et anerkendt fabrikat eller i det mindste en form for aktiv udstødning så man selv kan styre om den skal stå i diskret eller koncert mode. Så min endelig dom må lyde på at det ikke er den rigtige bil med det forkerte logo. Men derimod den helt rigtige bil med et logo på.

Hvis du ville læse om flere tilbageblik eller bare om performancesedaner. Så må du endelig give linksne et kig.

De 5 egede fælge er unikt til GTeren da GT line kører med et multieget design.
Som jeg sikkert har sagt før så synes jeg bare at man skal tage springet op til GTeren hvis man har muligheden for V6eren er bare sådan en god allrounder.
Førerpladsen er lige som den skal værre.

Veterantest Sedan Deville.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Som er en meget ventet en af slagsen. For I ved jo at jeg elsker Obskure biler til en lavere pris. Og der er dagens tester helt klart en af den slags veteranere. For her kan man for prisen af en fancy Volvo Amazone få en mega fed boulevard cruiser med en bigblock V8er under hjelmen. Altsammen pakket ind i et cool design inde og ude. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Cool cars.dk for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Der burde du kunne finde en cool bil der falder i din smag uanset om du er til Amerikansk Europæisk eller Japansk. Der kommer nogle gange også noget til salg til dem der har hang til den tohjulet køreoplevelse.

coolcars.dk

Den stolpeløse bils ultimative form ?.

Dem der virkelig kender mig ved at jeg er lidt af en automobil hipster. Jeg går selvfølgelig op i mekanik og design. Og i farten og spændingen ved at føre en eller anden form for performancebil. Men jeg har også en ting med obskure og utidssvarende bilfeatures. Ja ting som den todelte bagsmæk på en Range Rover og en Civic EG hatchback Dellæder indtrækket i en BMW E9 og individuelle spjældhuse på performancemotorer. Bare for at nævne et par punkter. Men den mest særegnede ting må helt klart værre min underligt specifike præference for de stolpeløse biler. Jeg ved ikke helt om det er fordi at det er en designting fra før min tid. Men jeg elsker bare det look. Det giver en eller anden klassisk elegance og wow faktor til enhver karosse. Og med alle vinduer nede får man næsten følelsen af at køre cabriolet men hvor at man stadivæk efter min mening bibeholder den flotte æstetik af en sedan nu hvor at jeg jo er lidt sedanmand. Så Sedan Deville må helt klart værre den stolpeløse bils ultimative form i hvert tilfælde hvis vi skal tage efter antallet af døre. Uanset hvad så ser den bare fantastisk ud. Den er lang lav og bred hvor at den set fra siden næsten ser yndefuld ud med de subtile bæltelinjer og kromlister. Hvor at bæltelinjerne på ganske tilfredstillende vis munder ud i de nærmest pontonagtige forskærme og de karismatiske katedral-baglygter. Men også fronten ser ganske godt ud med at man har en agressiv V formede snude der bliver omflanket af fire forlygter der er stablet lodret oven på hinanden. Og for en gangs skyld er der ikke nogen kølerfigur for enden af motorhjelmen men kun et emblem på midten foran. Og så bliver hele eksteriørdesignet løftet et par hakker opad af det 4 dørs hardtop look hvor at den ser meget imponerende ud med alle fire sideruder rullet ned. Men også interiørdesignet ser ganske imponerende ud. Og da det her er en årgang 65er har man det nærmest jukeboks agtige instrumentbræt med en masse herlig krom og alu. Især instrumentklyngen ser æstetisk behagende ud. Der er en tyk krom krans der omkranser hele klyngen sammen med uret og styrepulten til de udvendige lys. Og så synes jeg bare at der er noget finurligt og anderledes over badevægts-speedometeret som var så udbredt på Amerikanerbiler dengang. Ergonomi og kørestilling er også meget Amerikaner agtigt. Der er selvfølgelig elektriske justeringsmuligheder i førersædet og rattet kan kun justeres i tilt. Og selvom at man sagtens kan mærke at man kører i en stor bil ( ja motorhjelmen føles næsten så lang som flydækket på et hangarskib) så kan man faktisk se fint ud af den takket værre de tynde A stolper og store vinduesareal. Hvilket gør at den ikke føles unødvendig stor ved præcisionskørsel. Jeg har kørt biler der var halvt så store men som på grund af blinde vinkler og vinduesareal var sværer at manøvrere med på træng plads. Og selvom at pladsudnyttelsen i interiøret er komisk ringe i forhold til visse moderne biler så føles kabinen ganske rummelig. Nu hvor at man faktisk ikke har en så stor og bred kardantunnel. Men bagagerummet er selvfølgelig ganske volumeiøst det kan næsten huse en hel Trabant 601 hvis man lukker luften ud af den eller i hvert tilfælde to Piaggio Ape 50. Men hvordan kører den så. Ja den kører som en Amerikanerflyder kører bedst. Det ville sige overboostet hydraulisk servostyring der ingen føling har med vejbanen og som ikke giver noget feedback tilbage. Og en undervogn der er så blødt sat op at den næsten kan fremkalde søsyge hos selv den mest hærdede letmatros. Men jeg elsker det uanset hvad folk siger. Det er kryptonit for Euro-bilsnobber men en anden men stadigvæk valid form for køreglæde for mig. Jeg elsker styrefeedback dynamik fart og tempo ligeså meget som den næste fyr. Men det at køre en ægte levende hyggebil som vi kalder det kan altså også noget. Oplevelsen af at cruise stille derudaf imens at bilen nærmest danser elegant over bump og ujævnjheder imens at V8eren summer afsted og gearkassen skifter smidigt er kun en positiv ting i min optik. Og angående motor og gear kører den også bare som den skal. En veljusteret og top vedligeholdt bigblock V8er har et ganske brugbart kraftoverskud selv efter nutidig standard. Og det kan man også mærke i denne eksakte bil. Den kan selvfølgelige ikke tage så mange omdrejninger men bundtrækket kommer på langt nede i momentkurven så man føler altid at der er kræfter nok. Og selvom at det ikke er nogen racerbil så kan den uden problemer køres i moderne traffik. Og da det her er en ægte luksusbil er der selvfølgelig spændt en automatgearkasse bagefter motoren. Nærmere bestemt en TH-400 3 trins konverter boks. Den skifter virkelig smidigt ved stille kørsel især efter man har opnået driftstemperatur går gearskiftene næsten ubemærket hen. Imens at kickdown virker ganske ok til når der skal foretages en hurtig hastighedsforøgelse. Men den føles selvfølgelig dybt forældet i forhold til moderne automatgearkasser. Men til denne bil passer den perfekt nu hvor at manuel pind føles malplaceret på en luksusbil.

Konklusion.

Efter at havde kørt endnu en Yankee-tank hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er så fed for hvad den er. Jeg er helt vild med designet inde og ude og at det er en 4 dørs hardtop. Men også det med at det er den smule mere obskure variant af Deville serien er et plus fra min side. Og så synes jeg bare prisen er meget fair. Det gør at man får meget bil for pengene. Og for mig er en veteran og specialbil noget at man skal kunne dele med vennerne med at kunne have dem alle med. Og det føler jeg ikke helt at man kan i en eller anden spinkel og forældet ting fra Europa eller Japan. Så dommen må værre at jeg helt klart har blåstemplet denne prægtige sedan.

Hvis du ville læse om andre veteranere af forskellig art må du endelig give linksne et kig.

Der er virkelig spændende design i interiøret som jeg føler mangler fra senere Amerikanerbiler. Og så er kvalitetfornemmelsen høj både med hensyn fit og finish samt materialevalg.
Bigblock V8eren ser næsten helt lille ud i det store motorrum.

Biltest Navor E5.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. I dag skal vi køre endnu en af de dersens elektriske Kina-crossovere som jeg har følt at jeg har kørt en miliard forskellige af. For hvad kan Navor E5 overhovedet udover at have en lav købspris på 229.000. Det finder vi forhåbenligt ud af snart. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Autofyn for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

autofyn.dk

Den Kinesiske invasion.

Hvis det ikke er gået op for dig så står vi midt i en invasion. En Kinesisk elbils-invasion vel og mærke. Jeg har efterhånden anmeldt en del af dem. Hvor at mange af dem er ganske imponerende eller i det mindste helt igennem regulære biler både subjektivt og objektivt. Førstehåndsindtrykket af E5eren er også ganske positivt. Eksteriør og interiørdesign ligner noget jeg har set en miliard gange før. det er ikke en grim bil men den ser bare lidt kedelig og mondæn ud. Det er den sikre rute at mange producenter tager fordi at det virker. Nu hvor at et design som ikke støder nogen men som heller vækker nogen følelser eller sætter ens verden i brand sælger bedre. Men et reelt pluspunkt er faktisk hvor god kabinekvaliteten føles selv i de lavere prislag. Kineserne er blevet virkelig gode til at skabe biler der virkelig føles på højde med de Vestlige pendenter i samme type og prisklasse. Og der er Navoren ingen undtagelse. Der er fint med polstring på de fleste berøringsflader. Og så føles materialer knapper og kontakter helt iorden at røre ved. Angående teknologi er den også helt regulær. Jeg har hørt nogle sige at den føles forældet og som noget fra 2016 med hensyn til infotainment og tekniske features. Men efter min mening virkede det helt fint da jeg prøvede kortvarigt at famle med infotainmentskærmen. Jeg er dog nok heller ikke den rette at man skal spørge på området da jeg går mest op i gamle biler hvor at jeg er af den overbevisning om at en skærm mest af alt hører hjemme i et TV apperat eller en computer. Angående køreegenskaber føles den også helt igennem ordinær. Undervognen er fint sat op ved at den hverken er for hård eller for blød. styretøjet har en fin vægt i sig men hvor at det ikke kommunikerer meget feedback tilbage eller føles decideret præcist. Sagt med andre ord føles det som 99 procent af alle andre brugsbiler. Angående drivlinje er det her en af de hybridbiler der mere kan kategoriseres som en elbil med rækkevideforlænger da benzinmotoren ikke driver hjulene men fungerer som en slags glorificeret benzingenerator. Det har den bonus for køredynamikken at betjeningen er meget smidig og lydløs. Jeg tror faktisk ikke at jeg på noget tidspunkt kunne høre fossilmotoren blive koblet til eller fra. Hvor at der i selv de bedste hybriddrivlinjer er et difinerbart punkt hvor der skiftes imellem de to typer af fremdrift. Men ellers synes jeg at den accelere trygt men resolut. Der burde i hvert tilfælde værre kraftoverskud til at tilfredstille de fleste.

Konklusion.

Efter at have haft en kort smuttur og ikke futtur i en Kinesisk ellert med hjælpemotor hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt regulær til prisen. Jeg synes at man får ganske meget bil for 229.000. Den bringer ikke noget nyt og spændende til bordet. Men det er heller ikke det at der altid er brug for i den virkelig verden. Det er en ordinær bil til ordinære mennesker og det formål synes jeg at den tjener til perfektion.

Hvis du ville læse om andre hybrid og elbiler må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Kvalitetsfornemmelsen føles ganske god i førerpladsen.