stoerner666

Lastbiltest FH12 420.

Skrevet den december 5, 2025december 15, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til testen på en meget ventet bil. I ved jo at jeg er af den overbevisning at gamle biler totalt er kongen over det hele. Og her menes der ikke kun veteran. For mig er det interessant så længe at det er gammelt og at det bare er en smule spændende. Jeg siger altid også at totaloplevelsen ved at køre gammel spand er det gedeste ged. Altså at det bare er fryd og gammen. Og det er det samme når der køres på store hjul. Men ellers ville jeg vel bare sige tusind tak til Scanvo trucks i Silkeborg for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres side et kig i linket nedunder.

www.scanvo.dk

En kommende klassiker ?.

Når man har iagtaget forskellige lastbiler både på billeder og ude i virkeligheden så er der faktisk mange af dem igennem historien der er skabt nok ubevidst med overraskende meget flair for design og æstetik. For modsat en bil der for nogle kan værre en dybt personlig ting der lidt er en forlængelse af deres personlige stil og identit. Så er en lastbil i endnu højere grad bare et værktøj i den bredere offentligheds øjne. Ja et specialindrettet køretøj hvis eneste formål er at transportere ting fra A til B. Men jeg er heldigvis én der ser nogle køretøjer for mere end deres praktiske formål. Og så er jeg af den overbevisning at godt design er noget af det der gør en god klassiker. Men hvis vi skulle afslutte den med lastbilen som designøvelse af. Så nævnte jeg jo at der var overraskende mange lastbiler igennem bilhistorien der både bevidst og ubevidst var skabt til næsten at se pæne eller iøjenfaldende ud. De mest ekstreme eksempler på dette må næsten værre dem der i folkemunde blev kaldt Colani trucks som var en serie af konceptlastbiler at industridesigner Lutz Colani designede for flere Euopæiske producenter der med deres biomorfiske designs stadigvæk har et ultra futuristisk nærmest udenjordisk udseende selv her 30 40 år efter lanceringen. Men selv når vi bliver ved serieproducerede biler er sådan noget som Mack R700 der nok bedst er kendt fra Convoy et meget ikonisk og fantastisk design. Men dagens tester er efter min bog allerede en designklassiker. Ja jeg ville faktisk putte den øverst sammen med Scanias Oakly sportsbrille agtige Torpedo og COE (Cab Over Engine) modeller fra samme periode af som to af de mest ikoniske Europæiske lastbiler fra slutningen af det 20ende århundrede. Men jeg synes oprigtig at den ser fantastisk ud når man tager efter design. Både inde og ude emmer den af den dersens fantastiske 90er minimalisme. Bare sådan noget som frontens design med den rektangulære kølergrill der bliver fremhævet af en tynd sølv stribe og den sorte rande under frontruden der visuelt skjuler viskerarme og sprinklerdyser ser skarpt ud. Men også den måde at forlygterne er stablet oven på hinanden og at de bare er simple rektangulære paraboler. Det er helt befriende at se på i forhold til moderne køretøjsdesign hvor at alt skal se så skarpt og agressivt ud. Interiørdesignet er også lige i øjet. Jeg synes der er noget æstetisk behagende over den måde at instrumentbordet svejer ud på midten så det nærmest danner en ø eller et bord i midten af interiøret hvorpå at omflanke førerpladsen. Men også instrumentklyngens design synes jeg godt om. Hvor at især sådan noget som skrifttypen på urskiverne og den varme gyldne glød fra de to eneste LCD panaler i cockpittet der sammen med det turkisgrønne betræk og gardiner er med til at give interiøret sin egen visuelle identitet. Spændende eller i det mindste god mekanik er også noget der er med til at skabe en kommende klassiker. Og der er FHeren ingen undtagelse. Gearkassen klikker tilfredsstillende igennem de 12 fremadgående gear hvor at der også er en tilfredstillende tyngde i gearskiftene. Koblingen er næsten også perfekt den har en god vægt imens at den er nem at dosere. Generelt elsker jeg bare den taktile feedback man får ved at køre med pind og 3 pedaler i tungvogn ved at man kan mærke og høre at trykluften og gearkassen arbejder når man manipulerer med kontakten til lavgearene eller når man ror igennem sine egne gear. Men motoren bedrager også til følelsen af at det er en kvalitetsbil. Nu hvor at den eksakte bil er en 420er så er den bestykket med en 420 hestes D12Der som er en række6er på 12.1 liter. Den udvikler ikke noget unødvendig støj fra ventiler og dyser. Og så leverer den krafterne ganske smidigt. Man kan næsten godt fornemme den medfødte række 6 egenskab med smidig gangkultur skinde igennem i forhold til Scania V8 som jeg husker måske kunne tøve for et splitsekund i kraftleveringen inden den store bølge af omdrejningsmoment kom. Men man skal ikke tro at det er nogen våd prut når det kommer til bundtræk for den er stadigvæk opgivet til at yde i omegnen af 2.300 newtonmeter der kommer på ved 1.000 omdrejninger i minuttet. Det kunne jeg også mærke når jeg kørte den. Når man havde mulighed for at give lidt bundgas trækkede den bare sundt over hele feltet. Så når man endelig mestrede gearkasse og kobling og speeder så følte man sku at man kørte lastbil. Det føltes helt fantastisk i forhold til den klumpede oplevelse at man får med en automatiseret manuel gearkasse. Noget andet der også føltes godt var styretøj og bremser. For der føles det også som en kvalitetsbil og som en bil der bare er passet efter alle kunstens regler. Servostyringen har en del boost på. Men stadigvæk uden at det føles nervøs ved ligeud kørsel. Den sporer også helt lige når man kører ligeud. Ligesom at den heller ikke trækker til siden når man går på bremsen. Og så føles pedalen ganske fast i betragtning af at det er 25 år gammel vogn der har gået 750.000 kilometer hvilket næsten svarer til en tur til månen og retur. Alt i alt gør den det ganske godt i betragtning af at den udstyret med tromlebremser på alle aksler.

En rigtig lastbil en rigtig historie.

Et hvert velbefarent køretøj har ofte en historie. Og det har dagens testbil også. Den har nemlig kørt som skolevogn ved UC Holstebro fra 2007 til fornyeligt. Det er også derfor at der stadigvæk er skoleskilt monteret på fronten og at indretningen af førerhuset er bibeholdt med ekstra pedaler speedometer og så videre er bibeholdt. Uanset historie eller ej er det oprigtig en fed bil efter min mening. Og så tror jeg helt klart at den bliver en klassiker fordi at bare sådan noget som køreoplevelse er noget der efterhånden føles som en svunden tid da man ikke får helt samme oplevelse i de nye lastbiler. Jeg er i hvert tilfælde glad for at jeg havde mulighed for at værre fører på den idag.

Hvis du ville læse om andre tests af den lastbilagtige slags. Så må du endelig give linksne et kig.

Bare udfra udseende ligner det et stolt køretøj hvis altså sådan et nogensinde har eksisteret.

Jeg tror lidt at det her er blevet min nuværende yndelings førerplads udaf alle lastbiler at jeg har kørt. Jeg kan rigtig godt lide kvalitetsfornemmelsen ergonomien og designet ja det hele faktisk. Og så har den eksakte bil den helt særlige tungvogns aroma. Ja du ved den der karismatiske dunst af gammel lastbil eller landbrugsmaskine. Jeg kan bedst beskrive det som en blanding af dieselolie vognfedt støv sved og braste drømme. Men bilens aroma er virkelig noget af det der bedrager vældigt til totaloplevelsen.

Biltest Maxus E-deliver 9.

Skrevet den december 4, 2025december 14, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til første varebilstest i meget lang tid. Og det er faktisk en rigtig varebil og ikke en minibus en campervan MPV eller en shuttlebus. For som I ligesom kan se er der ikke nogen sideruder bagi. I tænker at varebil på el så kan det næsten ikke blive mere kedeligt. Men jeg ville forsvare dagens test med jeg oprigtigt er interesseret i at skrive om denne bil. Ellers ville jeg bare sige mange tak til auto S i Silkeborg for at vi måtte låne dagens tester. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.autos.dk

En helt regulær én af slagsen.

Ligesom så mange andre har jeg ført meget varebil af forskellig art. Jeg har kørt nogle af de “sjove” som for eksempel Ram 1500 V10 og Chevrolet Vandura G30. Et par formelle og rekreative som i VW multivan og California. Men jeg har selvfølgelig også kørt mange af dem jeg ville kalde hverdagens helte. Altså helt normale biler som stadigvæk er ganske funktionelle og stabile. Uanset hvad kunne jeg ikke forstille mig den lokale tømmer møde ind på pladsen på ryggen af en ladcykel i hvert tilfælde ikke i denne tidsalder. Men jeg har godt nok kørt meget bil i denne kategori. I mellem arbejde og at teste til bloggene har jeg næsten kørt alle mærker og modeller at der er relevante på vores kontinent. Men jeg har ikke kørt én på el før idag. Men jeg kan allerede sige nu at den er helt iorden. Og lad mig få præciseret hvorfor at den er det. Til at starte med kan jeg sige at førerpladsen er helt fin og regulær når det kommer til ergonomi og praktisk anvendelighed. Dens design og indretning minder faktisk lidt om den i fjerde generation af Ford Transit dog uden så mange aflægningsrum. Men der er stadigvæk strøget generøst ud af aflægningsrum og kopholdere i E deliver 9 interiøret. Og som nævnt før er ergonomien helt iorden. Der er fysiske knapper til de mest brugte funktioner og så ser man fint ud af den takket værre de tynde A stolper. Og så kan jeg godt lide at man har en helt normal gearstang som retningsvælger og ikke en bøget drejekontakt som ligner noget man betjener en ovn med og ikke en bil. Og efter at have kørt flere biler med uintuitivt designet blink og viskerstilke er det kun et plus at Maxusen har stilke der betjenes på en måde at man forventer. Jeg kan også lide detaljen med at man kan vælge mængden af rekuperation med det der svarer til manuel funktion på gearvælgeren i en fossilbil. Jeg kan også lide måden at den kører på. Styretøjet styrer let og smidigt med en bred udveksling. Det er med til at give følelsen af en bil der er nem at manøvrere med på træng plads til trods for en totallængde på 6.2 meter. Men hvor at det stadigvæk ikke føles nervøst under motorvejskørsel. Apropos motorvejskørsel så føles den også ganske retningsstabil og så er rulle og vindstøj holdt på respektable niveauer. Jovist kan man godt høre at man har et kæmpe tomrum over bagvognen uden særligt meget isolering hvor at der rumler lidt mere fra. Men i det store hele er det absolut ikke så værst. Jeg synes også at kræftoverskuddet er iorden. Selvfølgelig kørte vi i ulæsset tilstand. Men den kan sagtens følge med traffiken og man kan også komme til at spinde en smule med forhjulene under igangsætning selv i økoprogram hvis man er for ivrig med sine speederinput. Jeg ville også prøve at bedømme lastrummet selvom at der af logiske årsager ikke er meget at bedømme derinde. Men det ser helt fint nyt og rent ud da bilen ikke har gået mere end 300 kilometer og at den er lige er omkring et år gammel idet at den er indregistreret første gang i 12 måned 2024. Man kan stå oprejst derinde altså i lastrummet. Og så er der lidt spånplade og plastik beklædning af gulv og sidder. Lastsikrings kroge i gulvet og LED belysning i loftet. Så det står klart til at opbygger kan gå i krig med installation af reoler og så videre. Så man bagefter kan køre ud og udføre arbejde med den.

Konklusion.

Efter at have kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes at det er en helt igennem regulær kassevogn. Den praktiske anvendelighed er i top og det samme er letkørtheden. Der er også den rette mængde udstyr man har brug for i sådan en bil. Og så sidder man ganske fint i den imens at man også ser fint ud af den. Det er måske kun den beskedne rækkevidde på ogivet 172 kilometer WLTP der trækker en smule ned. Men man kan heldigvis også få den med 72 og 88 kilowattimes batteripakke. Så der burde værre én til et hvert kørselsbehov. Men facit må lyde på at den er helt fint for hvad den er.

Hvis du ville læse om andre elbiler eller bare biltests af den mere varebils MPV campervan minibus shuttlebus agtige slags. må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Den testede bil er med 65 kilowatt-times batteripakke og en ydelse på 204 hestekræfter og 310 newtonmeter.

Lastrummet står jo nærmest bare klar til indflytning.

Ligesom andre i klassen har man en lav læssekant bagi. Og så kan jeg godt lide at bagsmækkene har indbyggede dørstoppere i hængslerne istedet for at man skal stå og famle med eksterne hasper når smækkene skal låses i åben position.

Førerpladsen er fin og funktionel med god ergonomi. Og så føler jeg at der er den teknologi og mængde udstyr man har brug for.

Biltest Citroén Ami.

Skrevet den november 21, 2025december 3, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til den første brugttest i alt for lang tid. I dag skal vi køre en helt særlig bil som ikke er til alles smag. Men som er helt sin egen. Den er lidt det man får når man krydser et festivalslokum med en omgang Fisher Price og en power wheels i voksenstørrelse. Den er ikke så praktisk anlagt men den giver en smule sjov i gaden selv på en kold Novemberdag. Ellers ville jeg bare sige tusind tak til Fløe auto i Brande for at låne os dette vidunder. Du må endelig gerne tjekke deres webside ud i linket nedenunder.

fløe auto.dk

Er du virkelig min ven ??.

Modsat så mange andre ser jeg ofte bilen som en ven eller companion. Ja en form for mekanisk rejsefælle der som den mest trofaste hund beskytter én på ens færd. Så når man har mulighed for at køre bilen der bogstaveligtalt heder ven på Fransk. Er den så virkelig ens ven. det finder vi ud af nu. For hvad er Ami for én udover at værre en elbil af en lille størrelse. Det første jeg tænker er at den er det seneste skud på stammen i en lang linje af små mode biler hvis eneste formål er at se søde eller sjove ud og agere transportmiddel for rige eller urbane mennesker i Paris eller Monaco. Jeg tænker at biler som Fiat 500 Jolly og Renault Twizy lidt kan sættes i samme bås. Så modsat Mazda 6e at vi kørte tidligere på dagen som er en real brugsbil så tjener denne bil ikke et større praktisk formål. Men det gør den jo ikke mindre interresant. Tværtimod. For eksempel har den i kostbesparelsens navn ingen dørstopper til dørhængslerne så fører og passagerdør flagrer bare i vinden. Ja faktisk mangler den mange ting som er en selvfølge på de fleste moderne biler. Hvilket jeg synes er helt fantastisk og næsten helt befriende. Der er blandt andet heller ikke centrallås af nogen art. Der er ingen aircondition eller klimastyring som sådan kun en simpel blæser/varmeapperat konstruktion der nærmest bare er lavet ud af indmaden af en føntørrer. Og så kan kun førersædet justeres manuelt frem og tilbage. Og der er ikke nogen airbags. Der er ikke en gang førerairbag. Og så følger der to nøgler med én til dørlåsene og én til tændingslåsen det er total oldshcool og jeg elsker det. Det eneste jeg kunne savne er en smule isolering i passagercellen for den er en smule kold at køre i når vi når ned på frysepunktet. Men det er også kun fordi at jeg bevændt med mere rigtige biler. Men ufatteligt nok har den både ABS og ESP hvilket jeg ikke har regnet med i et køretøj der næsten er minimalismen selv i egen høje person. Men hvordan er den så at køre tænker du sikkert. Det kan jeg fortælle om nu her. Indstigningen er meget let begge døre åbner bredt og så er dørtærsklen meget smal. og når man så sidder derinde kan man mærke at pladsudnyttelsen er meget god. Der er fint plads til både hoved og ben. Men man sidder jo nærmest også oven på bagakslen. Men det er meget godt gået af en bil på 2.4 meter i totallængden. Betjeningen er også ufattelig simpel. Når man vrider tændingsnøglen tænder kørelyset også og der er ikke andet end kørelys. Så der er hverken tågelys positionslys og langt lys sågar. Køreretningen bliver valgt med knapper der er placeret imellem førersæde og førerdør. Så når man har sat den i drive og lagt håndbremsen ned er det bare med at sætte igang. Og det er syndt at sige at det går hurtigt. Især i den esakte bil som bogstavligtalt var ved at værre lidt flad i batterierne. Og da vi også kørte med blæser og varmeapperat slået til for selv at kunne holde varmen og at kørslen foregik i koldt klima omkring frysepunktet.Og jeg glemte næsten også at sige at Ami aldrig har været solgt med varmepumpe. Så den lille 5.5 kilowat-times luftkølet batteripakke med Lithium-Ion kemi var mere end bare end smule udfordret. Selv i fuldt opladt tilstand ville der ikke havde været meget juice i kartonerne da den er opgivet til en topfart på 45 i timen. Hvor at acceleration fra 0 til 100 i timen selvfølgelig ikke er muligt. Det meste af turen kunne jeg bare have speederen i bund. Styretøjet føles næsten assisteret men den køreklare vægt er på bare 485 kilo. Og så styrer det også ganske forudsigeligt næsten som en rigtig bil. Undervognen er selvfølgelig til den hårde side den krænger ikke så meget og føles solidt plantet så længe man ikke overkører den. Og ja den har faktisk et rigtigt affjedringssystem bestående af Mcpherson ophæng fortil og skråled bagpå hvor at der dog ikke er nogen form for krængestabilisatorer for og bag. Så det er ligeså meget møblementet inde i bilen der bedrog til manglen på kørekomfort. Man er bestykket med simple nærmest stadion stole der har tynde madrasser velcroet til sæderyg og hynder. Angående motor er den næsten også simpel elegant. Modsat de fleste elbiler som kører med 3 faset induktionsmotorer eller permanent magnet motorer kører Amien med 48 volts Valeo IBSG børste motor. Som i grove træk bare er en generator hvor at den faktisk også er udviklet til at kunne bruges som starter-generator i andre applikationer. De 8 hestekræfter går direkte igennem et remtræk til differentialet hvorpå at drive forhjulene. Det er næsten også ligefør at jeg kan mærke at man bare har noget der i sidste ende er en forvokset vaskemaskine-motor. Med det skal forstås at den føles en smule usofistikeret når det kommer til speederresponse og kraftudvikling. Det gør jo også at man har mere lyd fra motoren. Men jeg kan godt lide de dersen golfcaddy jetflys lyde at den laver. Især når man kommer op i fart hvæser og suger den helt muntert så det næsten føles som at værre med i the jetsons.

Konklusion.

Efter at have ført sådan et mode accersory af et miniature-lastdyr hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er meget sjovt på én eller anden måde. Den er selvfølgelig lidt en omgang tomme TV kalorier ved ikke at tjene et højere formål end at se sjov ud og at kunne flytte ens fede læs over kortere afstande. Men på den anden side er jeg glad for at det ikke er alle biler der er skabt med et større og mere nobelt formål for øje. For så ville der værre mange fantastiske biler der ikke var blevet skabt. Men så er den vel lidt som en sportsvogn uden noget sport i. Så altså bare en vogn som folk på gaden måske vender sig om og kigger efter imens at fører passager har en smule sjov på landet og ikke på vandet. Og det synes jeg altså også kan noget på meget underlig vis.

Hvis du ville læse flere biltests af den elbilsagtige slags. Så må du endelig give linksne nedeunder et kig.

Dette billede viser selvfølgelig motoren som er en 48 volts børstemotor. Og så kan man også se forreste del af chassiset som er en simpel konstruktion i svejst firkantprofil.

Fælgmonteringen er 155/65R14. Hvor at der er tale om stålfælge. Bremsesystemet består af ventileret stålskiver med énstemplet kalibre fortil og tromlebremser bagpå.

Det her er nok det mest spartanske interiør i nogen moderne bil. Der er ikke nogen lofthimmel så rulleburet og indersiden af taget sidder til frit skue. Og så åbnes dørene indefra med en strop ligeom i en 911 GT3 RS.

man gik så langt med at reducere produktions-omkostningerne at fører og passagerdør er spejlvendt. Det er også derfor at man har det assymetriske setup med at den ene åbner på normal vis og at den anden er baghængslet. og fik jeg sagt at alle pladedele er i plastik ja næsten hele bilens konstruktion undtaget chassis fælge bremser og drivlinje og så videre.

Biltest Mazda 6E.

Skrevet den november 20, 2025november 24, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Og undskyld for den lange tids inaktivitet. Men jeg har jo haft så meget at se til med både kategori C korts fornyelse afvikling af jubilæumsår og små opgaver til filmprojekt. Men nu er jeg her og jeg har besluttet at jeg alligevel ville skrive om 6E.eren. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Autohuset Vestergaard i Vejle for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

autohuset vestergaard.dk

Fantastisk præsentation dårlig infotainment oplevelse.

Det med at 6Eeren skulle på bloggen var netop ikke indlysende. Da jeg har intention om at ikke alle nye biler og dermed også elbiler skal anmeldes. Og da jeg allerede har kørt det meste af de elbilsnyheder at jeg finder interrasant synes jeg ikke at dagens tester gjorde sig virkelig fortjent. Men da jeg efterhånden har udtømt min reserver angående manglende køretøjer til tests. Synes jeg alligevel at jeg ville give den en chance. Og førstehåndsindtrykket er faktisk også ganske positivt. For eksempel får enhver bil der ikke er en crossover automatisk pluspoint fra min side. Og så kan jeg godt lide at man har lidt mere normale sedan/glassback proportioner det er absolut ikke nogen grim ælling at se på rent designmæssigt. Og så er interiøret helt iorden når vi taler kabinekvalitet. Materialevalget er ganske imponerende til prisen med polstret læder de rigtige steder. Og flotte metalfinisher som trimdele. Og så har man gemt den hårde plastik til steder hvor at det faktisk giver mening som bunden af dørpaneler og trim rundt om indstigningslister som ofte bliver beskidte af fodtøj poter og lignende. Og så er udsynet også ganske fint. Man har for en gangs skyld ganske tynde A stolper hvilket selvfølgelig ikke er en selvfølge når det kommer til moderne bildesign. Jeg kan også godt lide at man har den helt rigtige tykkelse på ratringen så man ikke føler at man tager kvælertag på et badedyr. Angående køreoplevelse arter den sig ganske eksemplarisk. Man bemærker virkeligt ikke at den er baghjulstrukken selv når jeg prøvede at tirre den lidt med en hurtig acceleration. Men jeg kunne godt ønske mig en smule mere komfort fra undervognen og en smule mere præcist styretøj fra omkring centerposition.Ellers styrer det let og flydende med fin udveksling.Og så er betjeningen ganske støjsvag dog med en bittesmule mere vindstøj og rullestøj end i lignende biler hvilket nok kan tilskrives den relativt agressive fælgmontering på 245/45R19 og at man kører med sprodsefri døre. Men det er jo ikke en luksusbil eller en superbil men bare en brugsbil. Og da den har en egenvægt på 2.037 kilo og 258 hestekræfter er det nok ikke det bedste vægt effekt forhold hvilket selvfølgelig påvirker acceleration og kraftoverskud. Angående praktisk anvendelighed scorer den faktisk også højt. Det forreste bagagerum er rimelig dybt og det bagerste har en lav læssekant. Og så rapporterede vores bagsædetester at pladsen bagtil var ganske fin selv når man sad i midten da der ikke er nogen kardantunnel hvilket er noget at visse elbiler stadigvæk har uden behovet for at have plads til ikke eksisterende kardanaksler og udstødningssystemer. Men der er også masser af aflægningsrum rundt omkring i interiøret som for eksempel pladsen under den flydende midterkonsol. Men det største skår i kaffen er nok infotainment oplevelsen. Og det er nok også et mere personligt kritikpunkt. Rent hardwaremæssigt er der ikke en finger at sætte på det. Det føles lækkert og responsivt at betjene. Og den grafiske brugerflade er for det meste logisk indrettet og med et fint visuelt udtryk. Men det er nok mere hele menneske maskine interfacet i førerpladsen at jeg er utilfreds med. For man har desværre valgt at gå det jeg kalder Tesla vejen med at mange af de mest brugte bilfunktioner kun kan tilgås via touchskærmen. Bevares er det ikke gjort i en ligeså ekstrem grad. Men stadigvæk nok til at give mig grå hår. Efter have kørt et par model Y og 3 blev jeg meget hurtigt træt af det og det ligefør at Tesla også gjorde det på en smule mere intuitiv måde ved at gruppere lignende funktioner i samme undermenu. Ved at justering af udvendige bakspejle er i samme menu som indstillinger til vinduesviskere. Det har man ikke helt gjort i 6Eeren. Og så synes jeg også at Mazda sammen med Polestar var to af de producenter der i de seneste år stadigvæk havde en fin forståelse for at indrette førerpladsen ergonomisk hvor at infotainmentskærmen er fint integreret men at man stadigvæk har fysiske knapper til de mest brugte funktioner. Det beviser netop at de to ting sagtens kan sameksistere. Men en anden ting er også at den digitale assistent var lige lovlig invasiv. Det værste den gjorde var at rulle bagerste sideruder ned. Fordi at den opfangede vores samtale og tolkede det som en kommando. Jeg ved godt at det er en lille ting men jeg tænker også at det kan blive pænt irreterende på en flere timer lang tur. Og selvom at jeg også ved at man kan slå det fra. Så er jeg af den overbevisning at teknologien tjener mennesket og ikke omvendt. Det skal selvøgelig forstås med at ens digitale assistent ikke bare sporadisk skal tro at man har ringet den op. Så må man skrive noget bedre kode eller lignende så den kun reagerer på de specifikke kommandoer at man som producent har listet i enten dialogboks på skærmen eller på print i en manual. Men det tænker jeg nok er lettere sagt end gjort.

Konklusion.

Efter at have haft min 6e debut hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør meget af det basale rigtig godt. Og så er den meget fair prissat altså lige under 300.000 for den testede bil som er i Takumi niveau. Men en lidt hård undervogn et styreapperat der føles en smule uinspirerende og en lidt dårlig ergonomi i førerpladsen og i infortainment trækker ned. Så facit må værre at det absolut ikke er en dårlig bil men at den stadigvæk mangler lidt polering for at værre helt perfekt.

Hvis du ville læse om andre biler af den elbilagtige slags må du endelig give linksne et kig.

19 tommer fælgene æder selvfølgelig en smule af komforten samtidig med at øger rullestøjen.

Det forreste bagagerum er ganske volumiøst i forhold til andre.

Meget kan man sige om moderne Mazda men interiørs gør de altså meget godt når det handler om finish og materialevalg. Det er oprigtig et rigtig fint interiør. Og så kan Takumi kendes på det sorte betræk imens at Takumi plus har det fine karamelfarvet dellæder indtræk.

Pladsforholdende bagtil er faktisk også ganske anstændige.

Konklusion. Jubilæumsår 2024-2025.

Skrevet den oktober 18, 2025oktober 19, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til denne konklusion. Og tusind tak for at I har gidet at kigge med. Det har igen i år været en travl sæson for begge sites. Der har været mange udfordringer. Nogle af dem så store at vi har måtte stoppe op og tænke os om hvad eftertiden skal bringe. Men igen og efter min mening på mirakuløst vis har vi nået vores interne mål. Hvilket af frygt for at tude i mit eget horn er noget jeg er meget stolt over. Så tænker at vi skal tage den helt store tur med tilbage for at se hvordan at det gået fra 19 Oktober sidste år til samme dato i år. Men jeg tænker heller ikke at der skal værre så meget snak udover at I mere end gerne må give linksne et kig helt nede i bunden så I kan læse de forskellige artikler. Så lad os for set at komme igang.

Massere af tilbageblik.

Et af de helt store projekter for jubilæumsåret var serien tilbageblik. Det var noget at jeg tænkte på at lave nogle år forinden. Hvor at jeg synes det kunne værre en sjov udfordring og en måde at give de udvalgte biler en bedre og mere komplet bedømmelse anden gang rundt. Jeg syntes selv at det også blev til et godt miks af biltyper da der kom til at værre alt fra elbiler over veteranere til luksus-SUVere. Mine personlige favouritter i denne serie var Range Rover L322 og Tesla Model S. der viste man at en bil både kan blive “bedre” eller “dårligere” med alderen set i bakspejlet med relation til det man har idag. Jeg synes kun at det er spændende at forestille sig hvilke ting man kunne finde på at lave til hvis vi overlever til 20 års jubilæret. Under alle omstændigheder synes jeg at denne serie har været en succes på mange parametre.

Stærkt comeback til veterantests.

Veterantestne er noget vi lidt har negligeret de seneste par år fordi at jeg har været så heldig at få kørt mange af de veteranere at jeg havde på min indre ønskeliste de forgangne 10 år. Og så har jeg bare haft et fokus på nyere specialbiler de sidste 5 år fremfor veteran. Men i år har veterantestne fået et lille comeback hvor især Cadillac Sedan Deville og Rolls Royce Silver Shadow er sæsonens højdepunkter. Men youngtimere som 924 turbo og E34 M5 pynter helt klart også på resultaterne. Og så er en 2000CA altid velkommen.

Nybilstests med stadigvæk mere el.

Nybiltests og i særdeleshed elbilstests fyldte også meget i dette jubilæumsår. Især Renault R5 og VW T7 California var de to mest indlysende. Ja kan I se hvor meget jeg ofrer mig for jer og for den upartisk journalistik ved at med egen vilje bruger min tid og penge på at leje en bil for at anmelde den istedet for at holde en helt normal ferie som alle andre.

Gamle biler er stadigvæk bare kongen over dem alle.

En af de grundlæggende tanker bag bloggene har altid været at vise fede biler som er reale alternativer til mere populære og måske endda overvurderet modeller. Men også det at finde en fantastisk bil til en fantastisk pris har altid også været én af grundpillerne. Vi har altid haft det interne mantra med at mindre også kan gøre det. Selvfølgelig siger vi ja til tilbudet hvis nogen ringer og spørger om vi ville køre den nyeste Pagani. Men en Corvair Monza spider har på mange måder vækket min interesse ligeså meget som den nyeste superbil. Der er sågar et par biler igennem årene at jeg har testet til brugttest hvor at jeg simpelthen fandt ud af at jeg måtte eje én selv. Og selvom at jeg elsker at lave tests på eksotiske biler og kæmpe traktorer som en form for personlig belønning og indspirerende indhold til jer læsere. Samt tests på mine drømmebiler som totalt fan beretning. Så er arbejdet med gamle glemte men måske interessante biler stadigvæk det jeg elsker mest. Og i år var der igen guld i gemmerne med Saab 9-5 Griffen og Jaguar XFR der igen beviser at hvis man tør bare en smule at tænke ud af boksen så er der måske den rette bil til dig.

Hvad bringer eftertiden ?.

Efter de første 10 år hvad bringer fremtiden så. Personligt har det for mig været 10 vildt spændende men vildt hårde år som motorjournalist. Det har været stunder fyldt med lavt selvværd højt selvværd. Glæde og gråd. Frustration og bekymring. Selvom at det lyder clichéfyldt så har jeg dumpet så meget tid penge og hjerteblod ind i det her. Mere end hvad jeg burde have gjort. Det har også været endeløse lange stunder på vejene ved computeren og i togkupér. Men det er passionen for biler og motorer der som en ond ånd hvisker til én at man bare skal fortsætte om det så driver én til vanvid. Men jeg synes også at bilhobbyen er blevet mere og mere som en slagmark hvor at alle andre kombetanter altid er foran én i det våbenkapløb der heder at værre bilnørd. Dette synes jeg gælder både on og offline også selvom at folk aldrig ville sige det når man spørger dem ansigt til ansigt. Men det er svært at lave indhold folk finder interresant når Joachim fra Gran tourismo bare kan trække den nyeste Lamborghini frem eller at high on cars uden problemer kan køre alle generationer af BMW M3. Og tænk så slet ikke på alle de udenlandske aktører med deres 1000 hestes Skylines og Supraer og privatfly og kamphelikoptere. Så sagt med andre ord synes jeg stadigvæk at puljen af danske bilmedier er for lille til at jeg kan finde min niche ellers er det nok fordi at der er ingen der gider at læse om en idiot der står med en røvsyg Sedan Deville eller Xpeng og som kun har haft halvsløje biler at ingen bilnørd burde ses død eller levende i. Men generelt har mennesker været et stort problem. Det har heldigvis ikke sket hele tiden og tusind tak til alle der har været venlig og samarbejdsvillige. Men der har været nok gange hvor at jeg har haft menneskeproblemer og ikke bilproblemer. du ved onde folk. Folk der truer folk der er underlige eller bare slet og ret selvfede belærende og dumme at høre på. Og så hader jeg bare de der macho sælgertyper der tror at de imponerer mig ved at køre 200 i timen på landevejen. Men hvor at jeg knapt må kigge på bilen fordi at det kan jeg ikke finde ud af i følge dem. Alt dette har faktisk fået mig til kraftigt at overveje om jeg overhovedet gider det længere. Og om jeg ikke skulle fokusere på at lave bygge-blog istedet og anmeldelser på mine egne biler og køretøjer når jeg får noget interresant i min varetægt. Hvis ikke det er muligt har jeg det fint med at stoppe helt og aldeles. For jeg ville hellere lade det her projekt dø end at det bliver reduceret til metervarebiler og middelmodighed. Sagt med andre ord mister det sit bid hvis jeg ikke kan få lov til at teste veteran og specialbiler. Men hvad mener I altså jer læsere. Hvad skal køreplanen være for fremtiden. hvad ville I se her på siden og ovre på upgear2. I må skrive alt imellem himmel og jord som forslag. Og så må I mere end gerne også give feedback på alt nuværende indhold ris og ros er velkommen. Men jeg tænker også at det var alt for denne gang. Og endnu en gang tak for at I gad at læse med. Hvis vi ikke ses om 10 år så ses vi i hvert tilfælde til næste motortest. Hold jer muntert.

Hov jeg glemte næsten at sige at der stadigvæk er massere af jubilæumsalbums til salg. Så tøv ikke med at give lyd så I kan få købt et. Smid endelig en kommentar/privat besked eller grib knoglen og ring 30621529 for at få fat i årets helt store stykke automobilia.

I jubilæumsåret 19 Oktober 2024 til 19 Oktober 2025 er der blevet kørt i følgende kategorier.

Tilbageblik.

Nybilstests.

Brugttests.

Veterantests.

Veterantest Silver Shadow.

Skrevet den august 18, 2025august 29, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Idag skal vi køre endnu en Roller som de kalder det. For selvom at jeg har kørt Silver Spirit. Så kan man som bilnørd nok aldrig få nok Rolls Royce i sit liv. Og så har jeg en del år været lidt på jagt efter en Silver Shadow da det er en yndlingsmodel indenfor mærket. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Steen Leth for at hjælpe med at gøre testen mulig. Og så må du endelig give linket et kig da det fører dig til annoncen på denne eksakte bil. Så grib endelig knoglen og giv ham et ring hvis du ville gøre drømmen om en klassiker inden for luksusbiler til virkelighed. Ellers er der ikke så meget at sige end at vi har en biltest at vi skal få kørt igennem så lad os komme til testen.

Annonce på bilbasen.

Arketypen.

Jeg har luftet den tanke før men nu lufter jeg den igen. Men der er nogle biler der bliver så ikoniske at de næsten bliver arketypen for hele producenten. For eksempel når jeg tænker på Volkswagen er type 1eren eller boblen den første model jeg tænker på. Selvom at det er en bil der ikke har været produceret hjemme i Tyskland de sidste 50 år. Silver Shadowen er helt klart det samme. Det er den jeg altid forestiller mig når jeg høre navnet Rolls Royce. Den er simpelthen blevet arketypen inden for mærket. Men jeg har til alle tider også syntes at det er en meget imponerende bil rent æstetisk. Forfra ser den næsten teatralsk ud med de 4 forlygter og den ikoniske frontgrill der næsten ligner facaden på et Romersk/Græsk tempel. Hvor at Spirit of Ecstasy tårner op fra. Og ja Spirit of Ecstasy er faktisk det officialle navn på den flyvende dame. Ja altså kølerfiguren der pryder fronten på enhver Rolls. I profil udstråler den en form for rå elegance med for og bagskærme der nærmest ender i pontoner. Imens at interiøret er en veritbal tronsal eller rettere en gentlemans-klub på hjul. Der meget lidt plastik i interiøret. Men til gengæld er der en masse udsøgte materialer. For eksempel er der givet rundhåndet ud med mørkt nødetræ. Jeg synes især at det man har på toppen af dørpanelerne hvor at der er indlagt en stribe af lysere træsort til at bryde trimmet op er en meget smuk lille detalje. Ellers er det hele fyldt med blødt og tykt læder over de fleste berøringsflader imens at lofthimmlen er beklædt i en form for hør eller velour-agtigt materiale. Men man sidder ganske fint bag rattet. Omend en smule mere intimt end i Sedan Deville. Jeg synes at der manglede bare en smule mere plads i min venstre side som jeg føler bliver ådt lidt af dørpanelet. Men man sidder helt klart bedst bagi hvor at der er rimelig god plads til at strække benene. Og så er der fin nok hovedplads. Så det er helt klart en mere chauffør orienteret bil end en mere førerorienteret én af slagsen. Ergonomien i førerpladsen er faktisk ganske fint.Eller i det mindste bedre end i andre biler fra den periode. De fleste knapper har ikke tekst eller symboler på men de har samme funktion og er placeret nogenlunde samme sted som man forventer det i en mere moderne bil. Og så er det meget sjovt at tændingslåsen sidder på venstre side af ratstammen som i en Porsche. Når man stikker nøglen som forøvrigt ligner den til et dukkehus nu hvor at det er sådan en lille og skrøbelig udseende ting i tændingslåsen og vrider øret på dyret. Springer den 6.75 liters V8er igang med et kort snøft. Man kan sagtens høre at den kører men den kører ganske tyst og smidigt sammenlignet med Amerikanske luksusbiler fra denne tidsperiode. Køreretningen bliver valgt med en ratmonteret gearvælger der afgiver et tilfredsstillende klik under betjenning. Og når man har lagt den håndbetjente parkeringsbremse ned er det bare med at køre Britisk luksus på godt og ondt. Der er selvfølgelig en smule ratslør så man skal lave nogle små korregerende styreinput selv under ligeud kørsel. Undervognen er yderst komfortbalt sat op. Ligesom med styretøjet er der ikke meget føling med vejbanen. Men den glider bare herligt over vejbanen. Det er næsten som ens private flyvende tæppe. Ja faktisk næsten som en Citroén for Silver Shadow kører faktisk også på Hydropneumatisk affjedring ligesom sådan noget som en DS21er. Eftersignede havde Citroén så gode erfaringer med hydropneumatik at Rolls Royce købte rettighederne til den grundlæggende teknologi for at kunne bruge den i deres egne modeller for eftertiden. Men det er også et ganske genialt affjedringssystem som både er nieveau-regulerende og vægtkompenserende. Og så er styretøj og bremser også kædet ind i systemet i nogle applikationer. Denne eksakte bil har i hvert tilfælde driftsbremsen kædet sammen med hydropneumatikken. Og det kan man også mærke under kørslen. Pedalen føles meget ulden og så når man meget ned i pedalens vandring før at bremserne bider. Derefter skal der ikke meget pedaltryk til for at man standser effektivt. Det kræver helt klart noget tilvænning at køre med. Og hvis det havde været en hvilken som helst anden bil ville jeg have troet at bremserne var uvirksomme på grund af systemlæk. Men det er som sagt ikke værre end at det kræver en smule tilvænning. Angående gearkasse går det tilgengæld helt smidigt. Den er bestykket med en GM THM400 der også går under navnet turbo-hydramatic. Man må endelig ikke narres til at tro det betyder dårligere kvalitet bare fordi at der er spændt en Amerikansk gearkasse bagefter motoren tværtimod. For General Motors var én af verdens førende producenter af automatgearkasser på det tidspunkt. Det kan man også mærke under kørslen. Den skifter silkeblødt. Når man har opnået driftstempuratur går gearskiftene næsten ubemærket hen.

Skal du gå ombord som skibskaptajn ?.

Efter at havde kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes jo at den er ganske interrasant. Bare sådan noget som udsynet fra førerpladsen hvor at man kigger ned af den lange motorhjelm med kølerfigureren for enden får næsten en til at føle sig vigtig. Eller i det mindste som kaptajn/rorgænger på en yacht. Der er et eller andet subjektivt ved køreoplevelsen som jeg synes at andre luksusbiler ikke helt kan imitere hvor at det nok er Bentley der kommer tættest på. Det er lidt som jeg har sagt før næsten mere end bare en køreoplevelse at føre Rolls. Og så er jeg bare meget beæret over havde haft muligheden for at kunne gøre det igen.

Hvis du ville læse om andre veteranere eller bare om luksusbiler. Så må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Denne eksakte bil er en smule special idet at den er født med trådfælge og dobbelte bremsekalibre på forakslen.

Motoren ligner næsten noget der kunne drive en kampvogn. Der er i hverttilfælde et imponerende virvar af vacumslanger ledninger og kabler. Og ligesom i interiøret er der meget lidt plastik i motorrummet.

På alle andre biler ville jeg ikke skænke typepladen en tanke. Men på Silver Shadow er den næsten et lille stykke design i sig selv. Jeg elsker skrifttypen at de har brugt og alt ornamenteringen med de stiliserede løver og blomsterne. Men også det med at den er graveret ud af et solidt stykke aluminium er en særlig detalje.

Interiøret er klassisk Britisk håndværk når det er bedst. Der er meget lidt plastik i det. Men til gengæld massere af læder og træ og ægte krom som i ægte krom og ikke bare vacum-metalliseret plastik.

Men man sidder helt klart bedst bagi. Der er benpladsen ganske god.

Biltest E34 M5 Touring.

Skrevet den august 14, 2025november 26, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage fra sommerferie og velkommen tilbage til endnu en biltest. I dag skal vi atter køre en ventet bil. Men hov er det ikke altsammen ventede biler spørger du nysgerrigt. Og til det svarer jeg jo men nogen er mere ventet end andre. Dagens tester er oprigtigt en meget ventet bil. Det er en klassisk cool stationcar fra dengang der var rigtige Mere til hvor at den bare står knivskarpt på de rigtige fælge og i den rigtige farvekombination. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Joachim Clausen biler for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Men tænker heller ikke at der er så meget snak tilbage for lad os komme til testen.

www.joachimclausen.dk

En gudesmuk stationcar.

Selvom at jeg altid ville værre mere E39 person så tror jeg lidt at denne eksakte E34er har vundet over mig. Først og fremmest er jeg helt vild med farvekombinationen eller speccen som popsmarte instagram bilnørder kalder det. Oxford grønmetal over biege læder ser bare så klassisk elegant ud at der næsten ikke er et øje tørt. Det går virkelig godt til et hav af gamle smukke biler. Og så er det lidt af en ønske bilfarve for mig da jeg stadigvæk har en drøm om at eje en bil i denne farvekombination. Men fælgene står også virkelig godt til den. Det er lidt et stjerneeksempel på at fælgene virkelig kan gøre en bil eller højne dens udseende på ganske effektiv vis. Hvis man vælger fælge med omhu. For har set andre E34 M5ere at der står på de mere lukket turbinefælge hvor at de ser mere underspillet ud. Imens at den står fantastisk på style 37 som er det testbilens fælge bliver kaldt i bimmer-kredse. Men også bare kombinationen af shadowline lister og sølv metal fælge kan noget. Men også i motorrummet er der stil over den. Jeg har sagt det før men jeg siger det igen. Men jeg elsker altså individuelle spjældhuse. Elsker lyden af dem og især udseendet af dem. Og i E34eren er det ingen undtagelse. Seks trompeter der stikker ud til siden hvor at det bliver toppet af et magnesium ventildæksel ser helt rigtigt ud. Men heldigvis er det også en bil der kører ligeså godt som den ser ud. Og så er ergonomien og indretning af førerpladsen lige i øjet. Når man har kørt og ejet bimmer før er det næsten så let som at lege. Det tog mig hvert tilfælde ingen tid at stige ind justere rat førersæde og spejle. Alle greb og kontakter er logisk placeret og lige indenfor rækkevidde. Og så er udsynet helt iorden. Man har tynde A stolper og ikke nogen nævneværdige blinde vinkler. Så man ser helt fint ud af bilen. Jeg kan også lide dens smidige betjening og civiliseret fremfærd under stille kørsel. Det giver den en høj grad af letkørthed under normal kørsel at mange burde kunne værdsætte. Koblingen er helt fint vægtet hvor den er nem at dosere. Imens at gearvælgeren klikker glat igennem de 6 fremadgående gear. Skiftemønsteret er nemt at finde rundt i. Styretøjet føles også ganske fint. Der er den rigtigt vægtet fornemmelse fra den hydrauliske servostyring. Hvor at det styrer præcist i betragtning af at det ikke er en fuldbyrdet sportsvogn. Angående undervogn synes jeg også at den er yderst velafstemt. Der er den helt rigtige balance imellem komfort og dynamik. Ujævnheder i asfalten går næsten ubemærket hen. Men hvor at et hurtigt sving kan tages uden nævneværdig krængning. Når vi taler motor er det efter min bog bare en så fed maskine. Det er et punkt der næsten tilegner bilen to personligheder. Når man kører stille belønner den føreren med smidig gangkultur og kraftudvikling meget veldresseret ville jeg næsten sige. Men når man kaster den et gear eller to ned kommer dragen næsten op i den. Når man passere 4500 omdrejninger i minuttet bliver maskinen næsten vækket til live. Den giver et lille ryk som om at det var Honda V-tec hvor at den vræler arrigt fra afgangsrøret imens at gasspjældene brøler olmt. Den er helt klart mere omdrejningsvillig end S54 som leverer kræfterne mere smidigt. Men S38eren har stadigvæk massere af brugbare krafter i bunden af omdrejningsregistret til dagligdagsbrug og så synes jeg næsten at den mere uraffineret kraftudvikling er næsten ligeså sjov at køre med da det føles ganske tilfredsstillende med at der kommer et kort ryk når man stiger op i de tyndere luftlag. Det er også én af de motorer der næsten lyder bedrer når hurtigere man kører eller i det mindste synes jeg bare at den laver alle de rigtige lyde.

Konklusion.

Efter atter at have kørt en rigtig M model som i en rigtig M model hvad lyder dommen så på. Jeg synes selvfølgelig at den er helt fantastisk. For jeg er som hentydet ikke den store E34 fan da jeg ikke synes at designet fænger mig i så stor grad og at jeg måske synes at den er lidt overvurderet. Men jeg synes at den er genial som M5. Og så emmer den af ægte gammeldags Tysk kvalitet. Alt fra døre til gearstang betjenes med en betryggende taktil feedback. Så sagt med andre ord føles det bare ordenligt når man betjener det. Og så appellere hele den her periode af M performance hvor at man kørte med pind og tre pedaler og på rent sug med individuelle spjæld bare i en noget større grad til mig end den mere moderne periode. Men jeg kan kun anbefale den varmt til andre ligesindet.

Hvis du ville læse andre test af den mere Bimmer-agtige slags eller bare om performancesedaner og veteranbiler må du endelig give linksne et kig.

Style 37 fælgene går rigtig godt til E34eren. Ja faktisk går de rigtig godt til et hav af 90er modeller.

Jeg har sikkert sagt det før. Men jeg kan virkelig godt lide hvor subtilt og stiligt at de ældre M modeller var fabriksstylet i forhold til idag. I interiøret begrænser det sig ofte til lidt syninger på læderrattet og en anden gearknob.

S38B36eren sidder bare så fint i motorrummet. Og så er der også lækker mekanik inde i klumpen som for eksempel en lettere smedet krumtapaksel dobbelt overliggende knastaksler og 24 ventiler.

På eksteriøret består fabriksstylingen af lidt andet spoilerlæbe og skørter samt et par M emblemer. Nok til at man skiller sig ud fra standard modellen men stadigvæk nøgternt og smagfuldt i forhold til moderne performancebiler.

Lastbiltest Actros 2648LS.

Skrevet den juli 3, 2025juli 8, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils-test af den lastbil-agtige slags. Selvom at jeg ikke er mærkesnob så må det siges at jeg har en Mercer-præferance. Især de ældre af slagsen. Af personbilerne har jeg kørt alt fra R113 til C216. Men tungvognene har også gjort positivt indtryk på mig. Det var netop en Atego og en Econic at jeg fik stukket i hånden sidst jeg arbejdede som lastbilsfører. Jeg syntes at komforten og ergonomien var helt igennem regulær hvis jeg skulle give min ligegyldige mening. Dagens tester er helt klart meget højteknologisk og meget bekvemelig. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til P Christensen i Padborg for at hjælpe med at gøre testen muligt. Du må endelig give deres hjemmeside et i linket nedenunder.

pchristensen.dk

Se nu uden spejle.

Når jeg snakker med vennerne om bilteknologier vi ikke regnede med at der ville blive så udbredt. Så pointerer jeg ofte Kameraspejlene. Både indvendige og udvendig bakspejle der virker ved hjælp af Kameraer og LCD paneler. Ja de har deres ulemper og jeg må da også indrømmede at jeg rynkede en smule på næsen da først jeg hørte om at man nu kunne køre uden spejle i den fysiske eller analoge forstand. Men efter først at have kørt Actros årgang 2019 med det og derefter Honda E. Så vændte jeg mig til det. Og så har Kameraspejle da også fordele som blandt andet bedre udsyn skråt ud til siderne foran og bedre aerodynamik. Som blandt andet gavner energiforbruget der også er en positiv attribut at have i lastbil-applikation. Dagens tester har de nye generation 2 kameraspejle som eftersigned skulle have en skarpere oplysning i LCD skærmene samt flere justeringsmuligheder angående hjælpelinjerne. Og hvor at indikatoreren til sving og vognbane assistenten er blevet implementeret som en del af skærmenes grafiske brugerflade. Generelt er det bare en fulgt ud moderne vogn der er udstyret med alt den teknologi at man forventer i en moderne lastbil/trækker. Udover de gængse assistentsystemer har den en form for autopilot hvor at på udvalgte motorvejsstrækninger der kan både styretøj speeder og bremse kobles til automatisk styring. Nu sagde jeg udvalgte strækninger men det spænder alligevel over nogle tusind kilometer af det europæiske motorvejsnet. Og så er fartpiloten heller ikke kun af den normale og adaptive type. Men af den avancerede type hvor at gearkassen trækker på input fra. Hvor at det hele er så “inteligent” at det pr automatik kan slå gearkassen i frigear ved kørsel ned af bakke udefra kumputering af topografiske data fra GPS. Så er faktisk bare en smule overrasket over at GPS assisteret gearkasser ikke har vundet indpas på lastbiler som det har på visse personbiler. Men nej denne bil har ikke en fuldbyrdet GPS assisteret gearkasse der konstant justerer udvekslinger (trin) udfra input fra topografiske kortdata. Angående design både inde og ude spiller den stort på det ultra moderne. Mange er ikke just tilhængere af eksteriør designet. Især fofra har jeg hørt det sammenlignet med en hvirlpool vaskemaskine med at man har den lukket front med den store Mercedes-stjerne. Men min yndlingsdetalje udefra rent æstetisk er netop fronten. Der er næsten noget retrofuturistisk over den imens at forkofangerens agressive luftindtag og forlygternes detaljeret hvirvar af LED striber og lenser giver et godt modspil. Indretningen af hytten er også meget moderne og hightech-lækker. Meget mere så end BMC Tugra at vi kørte sidste sommer som stadigvæk havde en ganske funktionel og komfortabel førerplads der omend så meget bedaget ud hvis vi tager udfra udseende og måden at den er præsenteret på. Men jov Actrossens førerplads ser og føles meget fancy næsten personbils agtig om man ville. Den har både nøglefri start og adgang. Konfigurerbar digital-instrumentering. Der er også en regulær infotainmentskærm og en elektronisk aktiveret parkeringsbremse som er noget at jeg aldrig bliver fan uanset hvilken størrelse kørekort at bilen skal køres på. Sagt med andre er jeg modstander af det uanset om det er last eller person/varebil at det sidder i. Men hytten burde værre rummelig nok til de flestes behov. den testede bil er udstyret med Gigaspace førerhus som er noget af det største at Mercedes tilbyder på deres serieproduceret lastbil modelserier. Afhængig af ens statur burde man kunne stå oprejst. Og så er sovedelen indrettet med en briks og en nedfældelig køjeseng. Imens at der foran under hatten er skabe og aflægningsrum samt plads til den fabriksmonteret mikrobølgeovn hvis denne er specificeret som tilkøb. Men mikrobølgeovne og kaffemaskiner er faktisk ganske gængs indretning i de fleste moderne langturslastbiler hvor at disse apperater selvfølgelig er designet til at blive integreret mere pladsbesparende i bilens indretning end tilsvarende apperater i éns husholdning. Selve køreoplevelsen er også fortrinlig. Styretøjet er let og smidigt men hvor at det stadigvæk ikke føles nervøs på nogen måde. Og som nævnt før er udsynet bedre med kameraspejle skråt ud til siderne. Da der ikke er nogen spejlkonsoller der skaber en blind vinkel som ved konventionelle udvendige bakspejle. Og så er ergonomien også ganske ok alt er indenfor rækkevidde og logisk placeret. Komforten er også ganske imponerende både undervogn og førerhusstøddæmpere tager alt det værste af ujævnheder men hvor at det hele stadigvæk føles fast nok til at det opfører så forudsigeligt. Imens at førersædet har alle justeringsmuligheder til luftbælg kontur lænd og så videre. Motoren trækker godt og nu hvor at kørslen blev foretaget uden noget spændt fast på skamlen så havde den ingen problemer med komme igang. Men jeg synes at dens betjening er en smule mindre støjsvag end i Tugraen. Men jeg skal stadigvæk for et split sekund vænne mig til at køre med automatiseret manuel gearkasse. Det hjælper dog en smule når man har opnået driftstempuratur.

Konklusion.

Efter at have kørt det nyeste skud på stammen indenfor Actros hvad lyder dommen så på. Jeg synes at det har været en spændende tur endnu en gang. De fleste ser forståeligt nok bare en lastbil der kører rundt og rundt. Imens at jeg ser en teknisk avanceret maskine der er ganske fascinerende at nærstudere og at læse om. Og det er samme tilfælde med 2648eren. Og ligesom andet moderne tungt maskineri er det bare en smule fascinerende at mærke hvordan teknikken bare arbejder næsten ubemærket under ens fødder.

Hvis du ville læse om andre tests af den mere lastbil-agtige slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Jeg har hørt nogen sammenligne frontens design med en vaskemaskine hvilket absolut ikke er positivt ment. Men jeg synes faktisk at den ser ganske fin ud.

Men heldigvis for kritikkerne ser den helt normal ud bagfra.

Midterkonsollen brydes blandt andet af denne infortainmentskærm som virker ganske ok. Og oven over den er der én enkelt trådløs mobiloplader.

Udfra personlig erfaring har det været ganske nemt at køre med kameraspejle.

Der er massere af plads og bekvemelighed i det nye gigaspace eller var det nu procabin.

Tilbageblik. MG-B roadster.

Skrevet den juni 21, 2025juli 6, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til et nyt afsnit af tilbageblik som jeg faktisk har tænkt mig at skulle værre det sidste afsnit. Ja jeg synes næsten at det er helt vedmodigt. Men jeg synes også at tiden bare er fløjet afsted siden at vi startede denne serie op i August sidste år. og jeg synes også at den har været en succes ud over alt forventning. Men jeg synes at tiden er den rette til at afslutte serien. Både fordi at jeg har en masse test i støbeskéen både veterean og specialbiler. Men især fordi at jeg gerne ville prøve at dække hele det dersens PR cirkus der kommer i kølvandet på filmprojektet at jeg har medvirket i. Du kan forøvrigt læse mere om dette projekt i et af linksne nedenunder. Men jo der kommer jo sådan noget som gallapræmierere Q & A sessioner og så videre at jeg gerne ville prøve at dele det hele med jer så meget så muligt igennem her på siden youtube og på upgear2.blog. Men hvis vi lige skulle komme tilbage på sporet med dagens testere. For har åbenbart fået stukket to regulære Bere i hånden én årgang 72 og én årgang 77. Hvilket at jeg er meget beæret over og glad for. For jeg har faktisk aldrig kørt nogle af de senere modelår. Så det bliver spændende at sammenligne de to. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Classic garage for at hjælpe med at gøre denne test mulig. De står ikke kun for salg og formidling af veteran og specialbiler. Men også vinter opstaldning træf og andre events. Så tøv ikke med at give hjemmesiden et kig i linket nedenunder. Eller endnu bedre kig endelig forbi hvis du går med veterandrømme.

classic-garage.dk

Essencen af veterankørsel.

Når jeg tænker tilbage på hvilken bil der virkelig gav mig essencen af at køre veteran. Så må det helt klart værre en MGer fra 60erne. Jeg har været så heldig at have mulighed for at føre biler som Rolls Royce Silver spirit BMW E9 og på det seneste Cadillac Sedan Deville som giver den speciale køreoplevelse der både føles gammeldags men også overraskende moderne på samme tid. Det er selvfølgelig en meget spændende og interresant oplevelse. Men at køre den lille MGer føles bare umiskendeligt gammeldags. Hvor at det er noget der helt klart også har sin charme. Lydene lugten og vibrationerne er ikke til at tage fejl af. Og hele det der med at man skal hive en smule i chokeren og stå babysitte den lidt inden at man kan sætte igang synes jeg personligt at der er noget tilfredsstillende over. Ja og bare sådan en ting som at betjene et elektrisk overdrev er et fremmed koncept for dem der kun kører mere moderne biler. Og selvom at der selvfølgelig er veteranere med en mere kompliceret startprocedure og betjening. Og at der findes dyrer og mere eksklusive samlerbiler. Ja bare tag sådan noget som førnævnte E9er eller Mercedes R113 Sl som jeg også har kørt et par af. Så er det her réel Britisk køreglæde på godt og ondt. Og rent køredynamisk føles begge testere ganske ens men hvor at der er nok forskelle og nuancer til at de begge giver forskellige indtryk. Men mere om det senere for jeg ville godt fortælle lidt om hvad det er for en fisk og hvordan at den kører. Til dem der ikke er automobil hipster kan jeg liste en smule modelhistorie. Beren blev lanceret tilbage i 1963 som afløser til MG-A hvor at den kørte helt op til 1980. Og hvis vi tæller RV8 med som er en specialmodel at Rover group producerede i begrænset antal kan vi faktisk skubbe den op til år 1995. Den grundlæggende konstruktion består af en selvbærende stålkarrosse hvor at hjulophænget er genbrugt fra Aeren det ville sige wishbone med skruefjedre foran og stiv bagaksel med semi eliptiske bladfjedre bagpå. Styrreapperatet består af en uassisteret tandstang imens at drivlinjen består af en 4 trins gearkasse der bliver betjent med pind og tre pedaler. Hvor at motoren er en B serie som er en 4 cylinders række på 1798 kubik af den topventilet slags hvor at topstykket er udført i aluminium og blokken i støbejern. Indsugning og karburering varierede alt efter modelår emmissionskrav og hvilket marked at den blev solgt i fra ny af. Men det mest gængse setup er to SU karburatorer der bliver fodret af en elektrisk benzinpumpe. Men et er teknikken noget andet er køreoplevelsen. Sidstnævnte er helt som jeg husker den. Og efter at havde kørt den igen så synes jeg stadigvæk at det er én af de biler med de mest tilfredstillende gearskift. Jeg plejer altid at beskrive det som at det føles som at lade en riffel. Det er en meget taktil og tilfredstillende fornemmelse hvor at der er kort vandring i gearstangen. Koblingen føles lidt til den bløde side hvor at den bidder en smule sent. Men hvor at den er nem at dosere. Men jeg kan faktisk også godt lide den måde at den styrer og kører på. Jeg kan godt mærke at tandstangen bedrager til at den styrer mere præcist end andre biler fra samme tid af. Og så føltes det som om at 77eren var mere blødt affjedret end 72eren. Og så kan man godt mærke at den højere frihøjde i 77eren gavner indstigningsforholdene uden at sving-egenskaberne bliver alt for negativt påvirket. Men lydbilledet er helt klart også noget at der bedrager positivt til køreoplevelsen. Alt fra indsugningsstøjen til den herlige brummen og prutten fra afgangsrøret til den lillesmule ventilstøj. Der synes jeg helt klart at den hvide lyder bedst da det ikke lyder som om man kører med en sok i indsugningen som i den røde årgang 77er. Men 77eren har helt klart også et par andre pluspunkter navnligt når vi taler om ergonomi og indretning af førerpladsen. ja det er faktisk rart for en gangs skyld at der står skrevet på knapperne hvad de bruges til. Og så er de mest brugte mere logisk placeret på instrumentbrættet. Det var faktisk kun blinklys stilken at jeg lige skulle vænne mig til. Da den sidder til højre på ratstammen ligesom på andre 70er biler. Men ellers var det smidig sejlads med skruen i vandet og piben i sømandskosten.

Roadster forever.

Efter at have kørt to regulære MGere til det sidste tilbageblik hvad lyder dommen så på. Jeg synes at det var et herligt gensyn som næsten føles som at møde en gammel ven igen. Og så synes jeg bare at det er en fantastisk afslutning på en fantastisk serie. Og sidst men ikke mindst overraskede årgang 77eren mig positivt ved at på nogle punkter at føles bedre end 72eren rent objektivt. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak for at I gad at læse med og så ses vi jo bare til næste artikel. hold jer muntert.

Hvis du ville læse om mit seneste store projekt eller bare om serien tilbageblik må du endelig give linksne et kig.

Hvis vi skal tage det udfra eksteriør design så vinder årgang 72eren helt klart i det man stadigvæk har det rene klassiske udseende med smalle krom kofangere og ikke en kæmpe tandbeskytter fortil i form af sikkerhedskofangeren. Og så er det bare sådan et smukt sammentræf at både den første og en af de sidste Bere at jeg har testet og anmeldt er i denne fine køleskabshvide karosserifarve.

Bagfra ser 77eren ikke så værst ud. Men forfra ser den lidt uheldig ud. Hvis det ikke ligner en tandbeskytter så ligner det at fronten bærer en underlig maske.

Også når vi taler om interiør design scorer årgang 72 højt på klassisk minimalisme. Jeg kan virkelig godt lide æstetikken i det men ergonomien er også derefter.

Men 77 interiøret er faktisk begyndt at vinde så småt over mig. Ergonomien og indretningen er bedre. Og så er blandingen af slut 70erne og 1960erne faktisk meget interresant at se på rent æstetisk.

Et riflet alu-ventildæksel pynter i et hvert veteran motorrum.

Under motorhjelmen kan de senere modelår blandt andet kendes på den fabriksmonteret bremseforstærker og emmisions-kontrollerende udstyr især hvis det er en bil der blev solgt i Californien fra ny af. Det er et meget tidstypisk tilfælde på at man forsøgte at få en motorkontruktion der havde aner tilbage til 1940erne eller 50erne til at efterleve forbrugerkrav og miljøkrav langt ind i 1980erne.

Biltest VW California T7.

Skrevet den maj 29, 2025august 29, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest som også er en autocampertest. For hvad er en campertest uden at man faktisk tester beboelsedelen. For jeg har lejet dette frække strøgejern ugen ud. Så man virkelig kan få det søde van-liv under huden for at se om det er gammel hat eller det gedeste ged. Men du kan helt klart også leje eller købe din egen hos Volkswagen Ribe alt afhængig af hvor stor campingdrømmen er. Og selvom at jeg har kørt transportere af forsekellig art hvor at især T5 og T6 er mine personlige favoritter. Så har jeg faktisk ikke sat fod i en T7er før nu. Men én gang skulle jo værre den første. Men tænker heller ikke at der skal værre så meget snak længere for vi har en lang test foran os og ikke en lang hest.

vw-Ribe.dk

hightech camper schweizerkniv.

Ligesom de fleste Danske drenge tilbragte jeg en ikke ubetydelig procentdel af min barndom i en campingvogn som var mellemlandet på allemulige campingpladser rundt om i landet og ved Gardasøen. For hvis det ikke var badeferie på forskellige Græske øer at de gamle dyrkede og stadigvæk gør så er det at campere med vogn. Personligt blev jeg træt af at campere så snart jeg ramte mine teenageår. Og selv som voksen kan jeg især ikke se sexapeallen ved at ligge i telt. Hvorfor ligge i et eller andet skod telt hvor at man konstant får et knæ i ryggen af ens side-makker fordi at han åbenbart ikke kan falde i søvn eller at han ikke fatter at når der er ro i lejeren 23 så er der fucking ro i lejeren klokken 23. Men på en måde er camping blevet cool igen i udlandet og i Danmark med den såkaldte van-life bevægelse hvor at man tager en gammel kassevogn og bygger den om så økonomisk så muligt til en campervan. Hvorefter at man bare kører rundt i den til at hjulene næsten falder af. Ja selv det man kalder overlanding er jo en form for camping hvor at man specialindretter terrænbiler af forskellig art så man kan campere ude i vildnæsset. Helt så ekstremt bliver det dog ikke med min campist-debut. Men vi skal da prøve og lave aftensmad i vognen mindst en gang og at betjene den indbyggede bruseslange. Ja du ved sådan nogle helt kedelige harmløse ting. Men til at starte med kan jeg liste nogle infopunkter om dette fine hus på hjul. For eksempel er alle T7 California baseret på den lange udgave af T7 Multivan. Og ligesom med forgængeren kan den fås i Beach Coast og Ocean udstyrsnieveauer. Hvor at det kun er Ocean og Coast der bliver solgt på det Danske marked. Angående motorvalg kan man få den med en 2 liters TDI en 2 liters TFSIer og en 1.5 liters E-hybrid. Købsprisen spænder fra omkring 715.000 til omegnen af 790.000 afhængigt af motorvalg udstyrsnieveau og mængden af tilvalgt ekstraudstyr. Jeg kunne godt forestille mig at det er én af de biler hvor at den sagtens kan krybe over den gode side af 800.000 hvis man er god til at sætte krydser i udstyrslisten. Den testede bil er en Ocean med E-Hybrid og 4-motion altså permanent firhjulstræk. Men efter alt den udenomssnak ville I vel gerne høre om hvordan den kører. Så det kan jeg fortælle om nu her. Efter de første par timer på vejen kan jeg sige at den kører fortrinligt. Der er meget lidt rulle og vindstøj gearkassen skifter ganske smidigt imens at kickdown virker tilfredstillende. Hybrid-drivlinjen er smidig i sin betjening. Vekslingen imellmen benzin og eldrift sker gnidningsfrit. Og så giver systemydelsen på 245 hestekræfter et fint kraftoverskud uanset om man kører med eller uden noget på krogen. Undervognen er rigtig godt afstemt imellem komfort og dynamik. Og så er styretøjet let og smidigt imens at der er fint nok føling med vejen. Kørestillingen er nok det jeg bedst kan lide ved hele køreoplevelsen. Da dette er mere hen af en MPV end T 6.1eren sidder man en smule lavere som i en crossover men hvor at man som fører stadigvæk har et godt udsynt for ud takket værre det store vinduesareal fortil. Og det med at det mere er en MPV denne gang rundt har helt klart sine fordele og ulemper. Selvfølgelig er den nemmere at manøvrere og parkere med end en “rigtig” varebil/minibus. Og så er indstigningshøjden lavere men det er taglinjen også. Og sidstnævnte har selvfølgelig indvirkning på bedømmelsen af bo-delen. Og på en mere personlig note så synes jeg stadigvæk ikke at designet er ligeså godt som på T 6.1 som jo næsten ser tidsløs ud da man lidt har en rød tråd tilbage til T5. Men T7erens design er så småt begyndt at vinde over mig. Både ude som inde. Men når vi taler indretning og beboelse-delen af køretøjet er dette virkelig et instrument af stor mangfoldighed. Det meste grej man forventer i en campervan er pakket smart og pladsbesparende ind i en mindre formfaktor. Bare for at nævne en smule så kan jeg sige at man har to stole og et bord. Et gasplus og en håndvask med blandingsbatteri. Samt et campertag og to brikse. Det hele er ganske nemt og smidigt at betjene. For eksempel kan “spisestuen” omdannes til en seng på ganske hurtig vis. Og så kan campertaget nemt hæves og sænkes. Det var faktisk kun den fabriksmonteret Thule markise at der krævede en smule tilvænning at betjene. Hvordan er den så at bo i spørger I utålmodigt. Til det kan jeg sige at den er ganske intim. Jeg ved ikke om det er fordi at jeg er en person der kræver meget plads for at føle mig bekvem. Men mig og min makker kom i hvert tilfælde hinanden meget ved i denne bus. Jeg prøvede på første-natten at sove på den øverste briks. Men den føltes for hård selv når jeg havde taget min egen topmadras med. Og så synes jeg af og påstigningen var en smule kompliceret da man lidt skulle bruge førersædet som trappe. Så endte faktisk med bare at bruge de sidste nætter på førnævnte førersæde. Da det både var mere komfortabelt og nemmere at komme til. Og med hensyn til det med at lave mad i bussen er det også meget af det samme. Det blev aldrig den bedste oplevelse da jeg følte at jeg ikke kunne stå ordenligt oprejst i den selv med taget klappet op. Hvilket ellers er ærgerligt. For gasplusset varmer ganske godt og blandingsbatteriet spytter en tilfredstillende mængde vand ud. Så det er et helt regulært camping-køkken. Men hvor at det bare ikke helt virker for sådan en høj fyr som mig. Ja selv den famøse bruseslange med brusehoved som jeg jokede lidt om i starten er nem at tilslutte hvor at den også levere en passende mængde vand med fint nok tryk på. I betragtning af at den ligner noget der følger med Barbies første brusekabine. Men jeg synes oprigtigt at den har et rigtig godt benzinfyr. Det skal der ikke værre tvivl om. Det starter hurtigt op og varmer kabinen effektivt op. Imens at det er avanceret nok til at kunne programmeres til at holde en konstant temperatur igennem campingpanalet som på en måde er bussens nervecenter. Men hele den måde at teknologien er forbundet på synes jeg er ganske veludført. Det virker smidigt og intuitivt med at betjene infotainment og bilfunktioner alt afhængigt af om man sidder bag eller foran i bilen. Og når man så sidder en sen aften og sludrer med ens ven og kameramand over to kopper te og en pose Gifler alt imens tekniken sørger for at man sidder varmt sikkert og komfortabelt. Det kan altså noget. jeg ville næsten sige at det er høj campingglæde og ikke høj køreglæde.

Konklusion.

Efter at have ført sådan et instrument af stor mangfoldighed hvad lyder dommen så på. Den føles en smule spinkel for mig når to voksne mænd skulle sove og bo i den med alt deres bagage. Men på den anden side synes jeg også at den føles yderst gennemtænkt med hensyn til funktioner og hvordan disse bliver integreret i bilens indretning. Ligesom at teknologien er ganske intuitiv at betjene. Og så synes jeg bare at den kører fortrinligt imens at den har et regulært kraftoverskud.

Hvis du ville læse om andre biltests af den mere varebils og MPV agtige slags må du endelig give linksne nedenunder et kig.