Lastbiltest FH12 420.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til testen på en meget ventet bil. I ved jo at jeg er af den overbevisning at gamle biler totalt er kongen over det hele. Og her menes der ikke kun veteran. For mig er det interessant så længe at det er gammelt og at det bare er en smule spændende. Jeg siger altid også at totaloplevelsen ved at køre gammel spand er det gedeste ged. Altså at det bare er fryd og gammen. Og det er det samme når der køres på store hjul. Men ellers ville jeg vel bare sige tusind tak til Scanvo trucks i Silkeborg for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres side et kig i linket nedunder.

www.scanvo.dk

En kommende klassiker ?.

Når man har iagtaget forskellige lastbiler både på billeder og ude i virkeligheden så er der faktisk mange af dem igennem historien der er skabt nok ubevidst med overraskende meget flair for design og æstetik. For modsat en bil der for nogle kan værre en dybt personlig ting der lidt er en forlængelse af deres personlige stil og identit. Så er en lastbil i endnu højere grad bare et værktøj i den bredere offentligheds øjne. Ja et specialindrettet køretøj hvis eneste formål er at transportere ting fra A til B. Men jeg er heldigvis én der ser nogle køretøjer for mere end deres praktiske formål. Og så er jeg af den overbevisning at godt design er noget af det der gør en god klassiker. Men hvis vi skulle afslutte den med lastbilen som designøvelse af. Så nævnte jeg jo at der var overraskende mange lastbiler igennem bilhistorien der både bevidst og ubevidst var skabt til næsten at se pæne eller iøjenfaldende ud. De mest ekstreme eksempler på dette må næsten værre dem der i folkemunde blev kaldt Colani trucks som var en serie af konceptlastbiler at industridesigner Lutz Colani designede for flere Euopæiske producenter der med deres biomorfiske designs stadigvæk har et ultra futuristisk nærmest udenjordisk udseende selv her 30 40 år efter lanceringen. Men selv når vi bliver ved serieproducerede biler er sådan noget som Mack R700 der nok bedst er kendt fra Convoy et meget ikonisk og fantastisk design. Men dagens tester er efter min bog allerede en designklassiker. Ja jeg ville faktisk putte den øverst sammen med Scanias Oakly sportsbrille agtige Torpedo og COE (Cab Over Engine) modeller fra samme periode af som to af de mest ikoniske Europæiske lastbiler fra slutningen af det 20ende århundrede. Men jeg synes oprigtig at den ser fantastisk ud når man tager efter design. Både inde og ude emmer den af den dersens fantastiske 90er minimalisme. Bare sådan noget som frontens design med den rektangulære kølergrill der bliver fremhævet af en tynd sølv stribe og den sorte rande under frontruden der visuelt skjuler viskerarme og sprinklerdyser ser skarpt ud. Men også den måde at forlygterne er stablet oven på hinanden og at de bare er simple rektangulære paraboler. Det er helt befriende at se på i forhold til moderne køretøjsdesign hvor at alt skal se så skarpt og agressivt ud. Interiørdesignet er også lige i øjet. Jeg synes der er noget æstetisk behagende over den måde at instrumentbordet svejer ud på midten så det nærmest danner en ø eller et bord i midten af interiøret hvorpå at omflanke førerpladsen. Men også instrumentklyngens design synes jeg godt om. Hvor at især sådan noget som skrifttypen på urskiverne og den varme gyldne glød fra de to eneste LCD panaler i cockpittet der sammen med det turkisgrønne betræk og gardiner er med til at give interiøret sin egen visuelle identitet. Spændende eller i det mindste god mekanik er også noget der er med til at skabe en kommende klassiker. Og der er FHeren ingen undtagelse. Gearkassen klikker tilfredsstillende igennem de 12 fremadgående gear hvor at der også er en tilfredstillende tyngde i gearskiftene. Koblingen er næsten også perfekt den har en god vægt imens at den er nem at dosere. Generelt elsker jeg bare den taktile feedback man får ved at køre med pind og 3 pedaler i tungvogn ved at man kan mærke og høre at trykluften og gearkassen arbejder når man manipulerer med kontakten til lavgearene eller når man ror igennem sine egne gear. Men motoren bedrager også til følelsen af at det er en kvalitetsbil. Nu hvor at den eksakte bil er en 420er så er den bestykket med en 420 hestes D12Der som er en række6er på 12.1 liter. Den udvikler ikke noget unødvendig støj fra ventiler og dyser. Og så leverer den krafterne ganske smidigt. Man kan næsten godt fornemme den medfødte række 6 egenskab med smidig gangkultur skinde igennem i forhold til Scania V8 som jeg husker måske kunne tøve for et splitsekund i kraftleveringen inden den store bølge af omdrejningsmoment kom. Men man skal ikke tro at det er nogen våd prut når det kommer til bundtræk for den er stadigvæk opgivet til at yde i omegnen af 2.300 newtonmeter der kommer på ved 1.000 omdrejninger i minuttet. Det kunne jeg også mærke når jeg kørte den. Når man havde mulighed for at give lidt bundgas trækkede den bare sundt over hele feltet. Så når man endelig mestrede gearkasse og kobling og speeder så følte man sku at man kørte lastbil. Det føltes helt fantastisk i forhold til den klumpede oplevelse at man får med en automatiseret manuel gearkasse. Noget andet der også føltes godt var styretøj og bremser. For der føles det også som en kvalitetsbil og som en bil der bare er passet efter alle kunstens regler. Servostyringen har en del boost på. Men stadigvæk uden at det føles nervøs ved ligeud kørsel. Den sporer også helt lige når man kører ligeud. Ligesom at den heller ikke trækker til siden når man går på bremsen. Og så føles pedalen ganske fast i betragtning af at det er 25 år gammel vogn der har gået 750.000 kilometer hvilket næsten svarer til en tur til månen og retur. Alt i alt gør den det ganske godt i betragtning af at den udstyret med tromlebremser på alle aksler.

En rigtig lastbil en rigtig historie.

Et hvert velbefarent køretøj har ofte en historie. Og det har dagens testbil også. Den har nemlig kørt som skolevogn ved UC Holstebro fra 2007 til fornyeligt. Det er også derfor at der stadigvæk er skoleskilt monteret på fronten og at indretningen af førerhuset er bibeholdt med ekstra pedaler speedometer og så videre er bibeholdt. Uanset historie eller ej er det oprigtig en fed bil efter min mening. Og så tror jeg helt klart at den bliver en klassiker fordi at bare sådan noget som køreoplevelse er noget der efterhånden føles som en svunden tid da man ikke får helt samme oplevelse i de nye lastbiler. Jeg er i hvert tilfælde glad for at jeg havde mulighed for at værre fører på den idag.

Hvis du ville læse om andre tests af den lastbilagtige slags. Så må du endelig give linksne et kig.

Bare udfra udseende ligner det et stolt køretøj hvis altså sådan et nogensinde har eksisteret.
Jeg tror lidt at det her er blevet min nuværende yndelings førerplads udaf alle lastbiler at jeg har kørt. Jeg kan rigtig godt lide kvalitetsfornemmelsen ergonomien og designet ja det hele faktisk. Og så har den eksakte bil den helt særlige tungvogns aroma. Ja du ved den der karismatiske dunst af gammel lastbil eller landbrugsmaskine. Jeg kan bedst beskrive det som en blanding af dieselolie vognfedt støv sved og braste drømme. Men bilens aroma er virkelig noget af det der bedrager vældigt til totaloplevelsen.

Konklusion. Jubilæumsår 2024-2025.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til denne konklusion. Og tusind tak for at I har gidet at kigge med. Det har igen i år været en travl sæson for begge sites. Der har været mange udfordringer. Nogle af dem så store at vi har måtte stoppe op og tænke os om hvad eftertiden skal bringe. Men igen og efter min mening på mirakuløst vis har vi nået vores interne mål. Hvilket af frygt for at tude i mit eget horn er noget jeg er meget stolt over. Så tænker at vi skal tage den helt store tur med tilbage for at se hvordan at det gået fra 19 Oktober sidste år til samme dato i år. Men jeg tænker heller ikke at der skal værre så meget snak udover at I mere end gerne må give linksne et kig helt nede i bunden så I kan læse de forskellige artikler. Så lad os for set at komme igang.

Massere af tilbageblik.

Et af de helt store projekter for jubilæumsåret var serien tilbageblik. Det var noget at jeg tænkte på at lave nogle år forinden. Hvor at jeg synes det kunne værre en sjov udfordring og en måde at give de udvalgte biler en bedre og mere komplet bedømmelse anden gang rundt. Jeg syntes selv at det også blev til et godt miks af biltyper da der kom til at værre alt fra elbiler over veteranere til luksus-SUVere. Mine personlige favouritter i denne serie var Range Rover L322 og Tesla Model S. der viste man at en bil både kan blive “bedre” eller “dårligere” med alderen set i bakspejlet med relation til det man har idag. Jeg synes kun at det er spændende at forestille sig hvilke ting man kunne finde på at lave til hvis vi overlever til 20 års jubilæret. Under alle omstændigheder synes jeg at denne serie har været en succes på mange parametre.

Stærkt comeback til veterantests.

Veterantestne er noget vi lidt har negligeret de seneste par år fordi at jeg har været så heldig at få kørt mange af de veteranere at jeg havde på min indre ønskeliste de forgangne 10 år. Og så har jeg bare haft et fokus på nyere specialbiler de sidste 5 år fremfor veteran. Men i år har veterantestne fået et lille comeback hvor især Cadillac Sedan Deville og Rolls Royce Silver Shadow er sæsonens højdepunkter. Men youngtimere som 924 turbo og E34 M5 pynter helt klart også på resultaterne. Og så er en 2000CA altid velkommen.

Nybilstests med stadigvæk mere el.

Nybiltests og i særdeleshed elbilstests fyldte også meget i dette jubilæumsår. Især Renault R5 og VW T7 California var de to mest indlysende. Ja kan I se hvor meget jeg ofrer mig for jer og for den upartisk journalistik ved at med egen vilje bruger min tid og penge på at leje en bil for at anmelde den istedet for at holde en helt normal ferie som alle andre.

Gamle biler er stadigvæk bare kongen over dem alle.

En af de grundlæggende tanker bag bloggene har altid været at vise fede biler som er reale alternativer til mere populære og måske endda overvurderet modeller. Men også det at finde en fantastisk bil til en fantastisk pris har altid også været én af grundpillerne. Vi har altid haft det interne mantra med at mindre også kan gøre det. Selvfølgelig siger vi ja til tilbudet hvis nogen ringer og spørger om vi ville køre den nyeste Pagani. Men en Corvair Monza spider har på mange måder vækket min interesse ligeså meget som den nyeste superbil. Der er sågar et par biler igennem årene at jeg har testet til brugttest hvor at jeg simpelthen fandt ud af at jeg måtte eje én selv. Og selvom at jeg elsker at lave tests på eksotiske biler og kæmpe traktorer som en form for personlig belønning og indspirerende indhold til jer læsere. Samt tests på mine drømmebiler som totalt fan beretning. Så er arbejdet med gamle glemte men måske interessante biler stadigvæk det jeg elsker mest. Og i år var der igen guld i gemmerne med Saab 9-5 Griffen og Jaguar XFR der igen beviser at hvis man tør bare en smule at tænke ud af boksen så er der måske den rette bil til dig.

Hvad bringer eftertiden ?.

Efter de første 10 år hvad bringer fremtiden så. Personligt har det for mig været 10 vildt spændende men vildt hårde år som motorjournalist. Det har været stunder fyldt med lavt selvværd højt selvværd. Glæde og gråd. Frustration og bekymring. Selvom at det lyder clichéfyldt så har jeg dumpet så meget tid penge og hjerteblod ind i det her. Mere end hvad jeg burde have gjort. Det har også været endeløse lange stunder på vejene ved computeren og i togkupér. Men det er passionen for biler og motorer der som en ond ånd hvisker til én at man bare skal fortsætte om det så driver én til vanvid. Men jeg synes også at bilhobbyen er blevet mere og mere som en slagmark hvor at alle andre kombetanter altid er foran én i det våbenkapløb der heder at værre bilnørd. Dette synes jeg gælder både on og offline også selvom at folk aldrig ville sige det når man spørger dem ansigt til ansigt. Men det er svært at lave indhold folk finder interresant når Joachim fra Gran tourismo bare kan trække den nyeste Lamborghini frem eller at high on cars uden problemer kan køre alle generationer af BMW M3. Og tænk så slet ikke på alle de udenlandske aktører med deres 1000 hestes Skylines og Supraer og privatfly og kamphelikoptere. Så sagt med andre ord synes jeg stadigvæk at puljen af danske bilmedier er for lille til at jeg kan finde min niche ellers er det nok fordi at der er ingen der gider at læse om en idiot der står med en røvsyg Sedan Deville eller Xpeng og som kun har haft halvsløje biler at ingen bilnørd burde ses død eller levende i. Men generelt har mennesker været et stort problem. Det har heldigvis ikke sket hele tiden og tusind tak til alle der har været venlig og samarbejdsvillige. Men der har været nok gange hvor at jeg har haft menneskeproblemer og ikke bilproblemer. du ved onde folk. Folk der truer folk der er underlige eller bare slet og ret selvfede belærende og dumme at høre på. Og så hader jeg bare de der macho sælgertyper der tror at de imponerer mig ved at køre 200 i timen på landevejen. Men hvor at jeg knapt må kigge på bilen fordi at det kan jeg ikke finde ud af i følge dem. Alt dette har faktisk fået mig til kraftigt at overveje om jeg overhovedet gider det længere. Og om jeg ikke skulle fokusere på at lave bygge-blog istedet og anmeldelser på mine egne biler og køretøjer når jeg får noget interresant i min varetægt. Hvis ikke det er muligt har jeg det fint med at stoppe helt og aldeles. For jeg ville hellere lade det her projekt dø end at det bliver reduceret til metervarebiler og middelmodighed. Sagt med andre ord mister det sit bid hvis jeg ikke kan få lov til at teste veteran og specialbiler. Men hvad mener I altså jer læsere. Hvad skal køreplanen være for fremtiden. hvad ville I se her på siden og ovre på upgear2. I må skrive alt imellem himmel og jord som forslag. Og så må I mere end gerne også give feedback på alt nuværende indhold ris og ros er velkommen. Men jeg tænker også at det var alt for denne gang. Og endnu en gang tak for at I gad at læse med. Hvis vi ikke ses om 10 år så ses vi i hvert tilfælde til næste motortest. Hold jer muntert.

Hov jeg glemte næsten at sige at der stadigvæk er massere af jubilæumsalbums til salg. Så tøv ikke med at give lyd så I kan få købt et. Smid endelig en kommentar/privat besked eller grib knoglen og ring 30621529 for at få fat i årets helt store stykke automobilia.

I jubilæumsåret 19 Oktober 2024 til 19 Oktober 2025 er der blevet kørt i følgende kategorier.

Tilbageblik.

Nybilstests.

Brugttests.

Veterantests.

Lastbiltest Actros 2648LS.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils-test af den lastbil-agtige slags. Selvom at jeg ikke er mærkesnob så må det siges at jeg har en Mercer-præferance. Især de ældre af slagsen. Af personbilerne har jeg kørt alt fra R113 til C216. Men tungvognene har også gjort positivt indtryk på mig. Det var netop en Atego og en Econic at jeg fik stukket i hånden sidst jeg arbejdede som lastbilsfører. Jeg syntes at komforten og ergonomien var helt igennem regulær hvis jeg skulle give min ligegyldige mening. Dagens tester er helt klart meget højteknologisk og meget bekvemelig. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til P Christensen i Padborg for at hjælpe med at gøre testen muligt. Du må endelig give deres hjemmeside et i linket nedenunder.

pchristensen.dk

Se nu uden spejle.

Når jeg snakker med vennerne om bilteknologier vi ikke regnede med at der ville blive så udbredt. Så pointerer jeg ofte Kameraspejlene. Både indvendige og udvendig bakspejle der virker ved hjælp af Kameraer og LCD paneler. Ja de har deres ulemper og jeg må da også indrømmede at jeg rynkede en smule på næsen da først jeg hørte om at man nu kunne køre uden spejle i den fysiske eller analoge forstand. Men efter først at have kørt Actros årgang 2019 med det og derefter Honda E. Så vændte jeg mig til det. Og så har Kameraspejle da også fordele som blandt andet bedre udsyn skråt ud til siderne foran og bedre aerodynamik. Som blandt andet gavner energiforbruget der også er en positiv attribut at have i lastbil-applikation. Dagens tester har de nye generation 2 kameraspejle som eftersigned skulle have en skarpere oplysning i LCD skærmene samt flere justeringsmuligheder angående hjælpelinjerne. Og hvor at indikatoreren til sving og vognbane assistenten er blevet implementeret som en del af skærmenes grafiske brugerflade. Generelt er det bare en fulgt ud moderne vogn der er udstyret med alt den teknologi at man forventer i en moderne lastbil/trækker. Udover de gængse assistentsystemer har den en form for autopilot hvor at på udvalgte motorvejsstrækninger der kan både styretøj speeder og bremse kobles til automatisk styring. Nu sagde jeg udvalgte strækninger men det spænder alligevel over nogle tusind kilometer af det europæiske motorvejsnet. Og så er fartpiloten heller ikke kun af den normale og adaptive type. Men af den avancerede type hvor at gearkassen trækker på input fra. Hvor at det hele er så “inteligent” at det pr automatik kan slå gearkassen i frigear ved kørsel ned af bakke udefra kumputering af topografiske data fra GPS. Så er faktisk bare en smule overrasket over at GPS assisteret gearkasser ikke har vundet indpas på lastbiler som det har på visse personbiler. Men nej denne bil har ikke en fuldbyrdet GPS assisteret gearkasse der konstant justerer udvekslinger (trin) udfra input fra topografiske kortdata. Angående design både inde og ude spiller den stort på det ultra moderne. Mange er ikke just tilhængere af eksteriør designet. Især fofra har jeg hørt det sammenlignet med en hvirlpool vaskemaskine med at man har den lukket front med den store Mercedes-stjerne. Men min yndlingsdetalje udefra rent æstetisk er netop fronten. Der er næsten noget retrofuturistisk over den imens at forkofangerens agressive luftindtag og forlygternes detaljeret hvirvar af LED striber og lenser giver et godt modspil. Indretningen af hytten er også meget moderne og hightech-lækker. Meget mere så end BMC Tugra at vi kørte sidste sommer som stadigvæk havde en ganske funktionel og komfortabel førerplads der omend så meget bedaget ud hvis vi tager udfra udseende og måden at den er præsenteret på. Men jov Actrossens førerplads ser og føles meget fancy næsten personbils agtig om man ville. Den har både nøglefri start og adgang. Konfigurerbar digital-instrumentering. Der er også en regulær infotainmentskærm og en elektronisk aktiveret parkeringsbremse som er noget at jeg aldrig bliver fan uanset hvilken størrelse kørekort at bilen skal køres på. Sagt med andre er jeg modstander af det uanset om det er last eller person/varebil at det sidder i. Men hytten burde værre rummelig nok til de flestes behov. den testede bil er udstyret med Gigaspace førerhus som er noget af det største at Mercedes tilbyder på deres serieproduceret lastbil modelserier. Afhængig af ens statur burde man kunne stå oprejst. Og så er sovedelen indrettet med en briks og en nedfældelig køjeseng. Imens at der foran under hatten er skabe og aflægningsrum samt plads til den fabriksmonteret mikrobølgeovn hvis denne er specificeret som tilkøb. Men mikrobølgeovne og kaffemaskiner er faktisk ganske gængs indretning i de fleste moderne langturslastbiler hvor at disse apperater selvfølgelig er designet til at blive integreret mere pladsbesparende i bilens indretning end tilsvarende apperater i éns husholdning. Selve køreoplevelsen er også fortrinlig. Styretøjet er let og smidigt men hvor at det stadigvæk ikke føles nervøs på nogen måde. Og som nævnt før er udsynet bedre med kameraspejle skråt ud til siderne. Da der ikke er nogen spejlkonsoller der skaber en blind vinkel som ved konventionelle udvendige bakspejle. Og så er ergonomien også ganske ok alt er indenfor rækkevidde og logisk placeret. Komforten er også ganske imponerende både undervogn og førerhusstøddæmpere tager alt det værste af ujævnheder men hvor at det hele stadigvæk føles fast nok til at det opfører så forudsigeligt. Imens at førersædet har alle justeringsmuligheder til luftbælg kontur lænd og så videre. Motoren trækker godt og nu hvor at kørslen blev foretaget uden noget spændt fast på skamlen så havde den ingen problemer med komme igang. Men jeg synes at dens betjening er en smule mindre støjsvag end i Tugraen. Men jeg skal stadigvæk for et split sekund vænne mig til at køre med automatiseret manuel gearkasse. Det hjælper dog en smule når man har opnået driftstempuratur.

Konklusion.

Efter at have kørt det nyeste skud på stammen indenfor Actros hvad lyder dommen så på. Jeg synes at det har været en spændende tur endnu en gang. De fleste ser forståeligt nok bare en lastbil der kører rundt og rundt. Imens at jeg ser en teknisk avanceret maskine der er ganske fascinerende at nærstudere og at læse om. Og det er samme tilfælde med 2648eren. Og ligesom andet moderne tungt maskineri er det bare en smule fascinerende at mærke hvordan teknikken bare arbejder næsten ubemærket under ens fødder.

Hvis du ville læse om andre tests af den mere lastbil-agtige slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Jeg har hørt nogen sammenligne frontens design med en vaskemaskine hvilket absolut ikke er positivt ment. Men jeg synes faktisk at den ser ganske fin ud.
Men heldigvis for kritikkerne ser den helt normal ud bagfra.
Midterkonsollen brydes blandt andet af denne infortainmentskærm som virker ganske ok. Og oven over den er der én enkelt trådløs mobiloplader.
Udfra personlig erfaring har det været ganske nemt at køre med kameraspejle.
Der er massere af plads og bekvemelighed i det nye gigaspace eller var det nu procabin.

HIP HIP HURRA GLÆDELIGT JUBILÆUM.

Skrevet den af stoerner666

Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.

Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.

Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.

Biltest E86 Z4 M roadster.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en brugttest. Dagens testbil er endnu en meget ventet model. For lige siden at jeg i tidernes morgen fik kørt E60 M5 har jeg altid ønsket at få kørt flere af de rigtige Mere som i de rigtige Mere. Det ville sige potente sugemotorer med individuelle spjæld manuel pind og tre pedaler. Så ingen fimsede turbomotorer og overkompliceret teknogejl. Og selvom at alle elsker E46 M3 så kan jeg efter at have kørt den sige at E86eren er en undervurderet perle  der giver openair køreoplevelse for fuld valuta. Og ellers ville jeg bare sige mange tak til krabbe invest for at vi måtte låne dette vidunder som forøvrigt er til salg. Du kan selvfølgelig finde den inde på deres hjemmeside igennem linket nedenunder.

Krabbeinvesthandel.dk

Verdens mest kraftfulde bogstav.

De siger at M er det mest kraftfulde bogstav. Og selvom det måske lyder meget sandsynligt så synes jeg altså at Z ustråler mere powrer. Men hvis vi lægger spøgen til siden. Så har M i hvert tilfælde stået for fantastiske racerbiler og høtydende gadebiler. Og der er dagens tester ingen undtagelse. Den blev bygget i slutningen af det jeg ville kalde BMWs guldalder som er en periode der strækker sig fra midt 60erne til en gang i slut 00erne. Det var der hvor køredynamikken var i fokus og hvor at man ikke havde alt for mange gimmicks der skulle højne køreoplevelsen uden egentlig at tilføje noget specialt. Og fokus på føreren kan man allerede mærke når man tager plads i cockpitet. Ergonomien er bare spot on. Alt er logisk placeret og de mest brugte funktioner er lige indenfor rækkevidde. Og det er virkelig befriende når man kommer fra nogle nye biler hvor at jeg føler at deres skaber har glemt vigtigheden af god ergonomi. Angående design har den faktisk også ældes ganske pænt. Jeg er normalt ikke så vild med denne periode men der er nogle få designs der virkelig er blevet flottere og flottere som årene går såsom E60 E66 og E63. Men jo E86 ser faktisk virkelig godt ud set i bakspejlet. Eksteriørdesignet ser dramatisk og atletisk ud om man vil. Hvor at det er blevet højnet en smule med M opgraderingerne som tilføjer 4 afgangsrør større fælge og lidt mere agressive kofangere. Imens at interiørdesignet er meget funktionelt som det jo skal værre i en ægte sportsbil. Og så elsker jeg bare at interiør opgraderingerne begrænser sig til lidt læder på instrumentbrættet et par emblemer hist og her og lidt bedre sæder samt et sportsrat. For jeg kan godt hade lidt at moderne performancebiler skal flashe at de er åh så speciale med alle mulige logoer typeplader og betræk med alle mulige tumbede print på. Der er det her altså meget smagfulgt udført. Det giver også den følelse af at det er kun de ægte kendere der ved hvad det er at man kører rundt i da ændringerne er gjort mere subtilt. Angående køreegenskaber er man også godt virkelig godt stillet. Undervognen er hårdt sat op uden at værre harsk. Og så er styretøjet præcist imens at man har den rette mængde vægt. køreegenskaberne er meget forudsigelig hvilket godt kan skuffe nogle. Men det at den kører så normalt under stille kørsel og er så letkørt er netop en hentydning til at det er en virkelig veldesignet bil. Og det med at den føles let tilgængelig næsten ordinær er også relevant når vi taler om motor og gearkasse. Jeg kunne godt mærke at koblingen havde en smule mere vægt i sig end normalt men den var stadigvæk meget nem at betjene og dosere imens at gearkassen har de samme smidige og præcise skift og det samme skiftemønster bare med en smule kortere vandring i gearstangen. Ligesom at motoren har masser af kræfter i bunden af momentkurven til at man kan køre den på normal vis. Men det er vel virkelig i maskinrummet at hovedakktraktionen befinder sig. Jeg siger altid at BMW har haft nogle af de flottest indrettet motorrum igennem tiderne og her er E86eren ingen undtagelse. S54eren er meget flot præsenteret med nuppret finish på ventildæksel og indsugningsboks hvor at alle sikringsbokse og beholdere nærmest er skubbet til siden for at sætte maskinen i centrum. Men også detaljen med at man ikke har dækket mekanismen til spjældhusene til med et grimt dæksel elsker jeg virkelig. Jeg synes bare at individuelle spjæld ser ufattelig sexet ud på en potent motor. Og så giver de bare en fantastisk lyd. Ved sejtrækning brøler den lidt ligesom når man har et koldluft-indtag på en mere normal motor hvorpå at den slår over i et nærmest metallisk skrig når man flyver i de højere luftlag. Men jeg elsker simpelthen bare den måde at maskinen går på. Den har som sagt mere end rigeligt bundtræk til at man sagtens kan køre den på normalvis men den er også omdrejningsvillig imens at den er meget responsiv. Speederresponsen er meget hurtig imens at krafterne bliver leveret smidigt. Man kan ubemærket trække den op til omegnen af 8000 omdrejninger i minuttet. Så når man kaster den et gear eller to ned så er det næsten som om at den vender 180 grader og viser sin sande personlighed hvor at styretøj bremser og drivlinje/motor går op i en højere enhed. Det er der hvor at man bliver mindet om at det er en ægte sportsvogn at man er fører på.

M for motorsport og ikke for marketing.

Jeg joker i dag med at sige at det burde mere hede BMW marketing end motorsport. Idet jeg føler at de har solgt ud af sig selv med blandt andet at lægge navn til fabriksmonteret stylingspakker til husholdningsmodellerne og at de fuldbyrdet Mere er så overmotoriseret og gimmickfyldte at det halve kan værre nok. Men Z4eren var fra dengang hvor at det stadigvæk var godt og hvor man følte at M stadigvæk stod for motorsport. Og så er det bare en fantastisk sommerbil i sin egen ret. Den er hurtig men stadigvæk letkørt og så laver den alle de rigtige lyde. Og så glemte jeg næsten at sige at det pynter fint med at man har pind og tre pedaler. Sagt med andre ord så er den bare totalt godkendt.

Hvis du ville læse om andre hurtige bimmere eller bare om åbne biler så må du endelig give linksne et kig.

interiøret er simpelt og funktionelt indrettet men stadigvæk ganske stilfuldt.
S54B32 er virkelig et pragteksemplar indenfor række6ere. Den har en smidig gangkultur og godt bundtræk. Men den har også hurtig speederrespons og appetit på mange omdrejninger i minuttet. Og så har man bare de helt rigtige tekniske detaljer såsom dobbelt VANOS altså ventilstyring på indsugnings og udstødningssiden lettere krumtapaksel smedede alustempler med grafit hærdning. Samt individuelle spjældhuse. S54eren udmærker sig også ved at værre en af de gadebilsmotorer der har haft den højste litereffekt igennem historien. Det sætter den i samme liga med sådan noget som Honda F20C og Porsche M96.

Lastbiltest Renault D380 stilladsbil.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en biltest af den lastbil-agtige slags. Men jeg har faktisk ikke kørt nogen renault truck endnu. Men det blev der endelig lavet om på idag. Og selvom at de moderne lastbiler idag allesammen er så gode at man virkelig skal gå i de helt små nuancer når man bedømmer dem. Så prøver jeg alligevel at gøre mit bedste til at give den en god og fyldestgørende anmeldelse hvor at man er fair men retfærdig. Ellers ville jeg bare takke Renault Trucks ved autohuset Vestergaard Odense for at vi måtte komme og lave denne anmeldelse. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.renault-trucks.dk

En god vogn med et par gammeldags dyder.

En af mine personlige kæpheste med moderne biler uanset størrelsen er fremkomsten af den elektrisk aktiveret parkeringsbremse. Jeg har sagt det mange gange før men det er en dårlig idé og et forsøg på at løse et problem der ikke helt eksissterer. Men efter min minirant kan jeg fortælle at D380eren heldigvis er udstyret med det helt gammeldags håndtag til parkeringsbremsen. Jeg ved godt at det er en lille ubetydelig ting men jeg går meget op i ergonomi og brugervenlighed. En anden gammeldags dyd at denne bil besider er at der er lidt lyd på den i forhold til andre nye lastbiler. Og selvom at de fleste ikke synes om det så synes jeg at der er noget tilfredstillende over at høre en stor dieselmotor arbejde. Men ellers synes jeg faktisk at den kører ganske fint. Styretøjet styrer let og smidigt imens at gearkassen skifter smidig hvor at den også går fint i kickdown når man skal foretage en hurtig hastighedsændring. Jeg kan også godt lide at den føles en smule gammeldags på andre områder med at man for eksempel har baneassistent men ikke kameraspejle og at man i dette eksemplar har helt gammeldags fartpilot. Ellers kan jeg fortælle at indretningen blandt andet består af en Fassi kran med en kapacitet på 17.5 tonsmeter luftaffjedring på bagakslerne og opbygning til stilladslad hvilket nok ligesom er meget åbenlyst ud fra billederne af bilen. Og så har man også klimaanlæg og et klapsæde i førerhuset imellem fører og passager. Men ellers lyder dommen på at det her er en helt regulær vogn som er så god som ny men som er fuldt indrettet og opbygget og klar til at køre ud og arbejde med.

Hvis du ville læse flere test af den lastbilagtige slags må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Opbygningen er udført af autohuset vestergaard selv hvilket jeg synes ganske imponerende bedrift.
Førerpladsen er helt igennem godkendt.

Traktortest John Deere 9620RX

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til årets første traktortest. Jeg tænker at vi starter ud med det helt store knald eller den store kanon om man ville. For hvis to bælter er fedt så må fire jo værre endnu federe hvis man skal gå efter den logik. vi har i hvert tilfælde med én af de ultimative arbejdsheste at gøre. Men også faktummet at har man detaljer såsom knækled powershift gearkasse og en ydelse på 620 heste på én og samme maskine er noget at man ikke ser til hverdag i vores del af verden. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Semler Agro Næstved-Ringsted for at gøre denne test mulig. Du må endelig give linket nedenunder et kig det fører dig til annoncen med dagens test-maskine.

Link til annoncen.

Mere letkørt.

Det første jeg lagde mærke til når man kører 9620er er at den faktisk er mere letkørt end 9630Teren at jeg kørte sidste år. Hvis man ikke er fortrolig med det kan det godt komme bagpå én at 9630eren kan dreje om sin egen akse hvis man ligger for meget styreinput ind. Hvorimod at 9620eren styrer som en stor gummiged. Men det er stadigvæk en speciel følelse at køre med knækled i traktor da der ikke er så mange af dem der kører med denne konfiguration. Blandt andet kan man mærke at førerhuset ryster i takt med at man drejer. Men også den detalje med at man kan se hele bagenden bevæge sig fra side til når man orienterer sig bag ud er lidt et særsyn når man som mig mest er vant til traktorer med styring på forakslen. En ting der dog er fælles for alle bæltetraktorer at jeg har lagt mærke til er at bælterne æder en smule af komforten når man kører på asfalt eller andet fast underlag i forhold til hjul med lavtryksdæk som man normalt ser på landbrugsmaskiner. Der er en lavmeldt rysten under kørslen lidt som når man kører med terrændæk på bilen. Men fordelene ved bælter overvejer åbenbart denne karakteristika. Ellers kan jeg nævne at man har det meget lette men også meget præcise styretøj som er normalt på alle moderne traktorer. Når man stiger op i hytten kan man godt se at det er en lidt nyere maskine end 9630eren. Flere af de fysiske knapper er rykket ind i touchskærmen for enden af førerens højre armlæn. Alt fra motorværdier til handsfree telefon og klimaanlægs-indstillinger kan tilgås fra skærmen af. Men jeg synes også ergonomien er blevet forbedret. Bare det med at man betjener visker vasker og lys med knapper på ratstammen modsat at skulle række over til styrepulten er en opgradering. Hvis vi tager et kig på de generelle specifikationer kan man godt se at man igen er oppe i den ekstreme ende af skalaen. Man har en totallængde på omkring 8 meter imens at akselafstanden er omkring 4.1 meter. Forsendelses vægten er på omkring 25 tons. Motoren er en Cummins QSX15 række6er med en slagvolumen på 912 kubiktommer eller 14.9 liter. Men ellers lyder dommen på at det var spændende at opleve én af kæmperne igen på tæt hold. Og at jeg havde mulighed for at dele det med jer læsere atter en gang. Som jeg altid siger så elsker jeg at føre noget stort og kraftfuldt maskineri ligemeget om det er på marken vejen eller andetsteds. Og at det denne gang ikke var spor anderledes.

Hvis du ville læse andre tests af den traktoragtige slags må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Førerpladsen er mere hightech end tidligere men også mere ergonomisk indrettet.

Veterantest XJ6 serie I.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en omgang veterantest. I ved jo at jeg ikke ligefrem er fan af Crossovere men at jeg til gengæld er rimelig stor tilhænger af 4 dørs sedaner. Jeg ville faktisk påstå det er den karroserivariant der bedst balancerer imellem æstetisk behagende design praktisk anvendellighed og kørekomfort. Og hvis vi går tilbage til design så er nogle af de smukkeste biler igennem historien efter min bog 4 dørs sedaner. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Car-let for at vi måtte låne dagens forsøgskanin. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Carlet.dk

Verdens smukkeste 4 dørs ?.

Hvem er egentlig verdens smukkeste 4dørs sedan. Det er faktisk svært at sige. Men på min personlige liste sidder bmw rigtig tungt på tronen med E39 og E38. Men også sådan noget som Mercedes W219 Aston Martin Rapide og Maserati Quattroporte er gode bud på virkelig yndefulde 4 dørs sedaner. Og så er der denne bil. Jeg synes personligt at den er langt oppe på listen. Bare sådan noget som det lange overhæng bagtil er med til give yndefulde klassiske sedan former. Men jeg synes også at en serie 1er har en fantastisk “statur” i forhold til mange veteranbiler ja faktisk i forhold til flere moderne biler. Man har en bred sporvidde så hjulene faktisk fylder skærmkasserne ud og ikke bare krybber sig ind under karossen. Ligesom at man har en bred fælgmontering selv fra fabrikken af og ikke noget der ligner cykelhjul. Og selvom at jeg også rigtig godt kan lide X301 og 351. Så har serie 1 bare det reneste og mest elegante design af dem alle. Med andre ord er der ingen dårlig vinkel på denne bil. Interiøret er også godkendt. Det er ikke ligeså stilistisk gennemført og interessant som i en E9er. Men det blander på fornem vis noget sportsligt med gammeldags luksus. Bare det med at man har en række af sekundære instrumenter i midten af instrumentbrættet hentyder på tydelig vis til XJerens slægtskab med XKE. Men angående ergonomi kan man godt mærke det er et punkt der ikke skænket ligeså mange tanker selv i forhold til konkurrenterne fra samme periode. Selvom at alle vippekontakterne i midten er instrumentbordet var mærkede synes jeg ikke at betjeningen af dem føltes så intuitivt og mest af alt som noget der fjernede mere fokus fra kørslen end hvad det burde gøre. Selvfølgelig havde alle biler dengang ringe ergonomi sammenlignet med i dag. Men jeg synes alligevel at de Tyske producenter gjorde en større indsats for at forbedre indretningen af interiørerne. Når vi ser på teknikken deler XJeren faktisk også en ting eller to med E type. Det mest åbenlyse er nok motoren. XK motoren kan vel af mangel på andre ord kaldes Jaguars pendant til Chevrolet smallblock idet at den blev lavet i mange år og i flere forskellige udgaver og i slagvolumen fra 2.4 liter til 4.2 liter. Det var også en rimelig hightech motor da den blev lanceret tilbage i 1949. Tekniske detaljer såsom dobbelte overliggende knastaksler og 12 ventiler var stadigvæk årtier fra at blive allemands eje. Selv indenbords skivebremser bagpå er en detalje der også ses på E type. Angående køreegenskaber er man godt stillet. Jeg kan godt mærke at den læner mere mod komfort end dynamik samtidig med at den føles større og tungere end Mercedes W114 og E9. Det er som jeg sagde under kørslen lidt som at køre en lastbil især når man har den konstante brummen fra motoren. Og alligevel lysner den nærmest op når man spiser den af med noget motorvejskørsel. Motorlyden skifter fra en kedelig brummen til den rigtige fuldfede række 6 snerren i takt med at nålen på omdrejningstælleren panorere over instrumentet indtil at automatgearkassen skifter op. Og jeg ville sige at det er én af de biler hvor at man bare skal vælge den med automatgear da den manuelle gearkasse føltes knoklet. Nu hvor at jeg har kørt en anden XJ serie 1 med dette tilvalg for nogle år siden. Så den 3 trins Borg Warner serie 8 skifter helt fint. Det er en helt normal gammeldags konvertergearkasse uden noget hokus pokus. Man har også tandstangs-styretøj som styrer let og smidigt uden dog at føles særligt præcist hvilket dog bedrager til denne bils cruiser persona.

Konklusion.

Efter at have kørt én af mine personlige favoritter indenfor XJere hvad lyder dommen. Personligt kan jeg rigtig godt lide den. Det er selvfølgelig ikke nogen Mercedes eller BMW når vi taler om overordnet kvalitetsfornemmelse køreegenskaber og driftssikkerhed. Men det er en af verdens smukkeste 4 dørs sedaner med en legendarisk motor alt sammen til en pris som stadigvæk ikke er løbet helt løbsk endnu. Så den er helt igennem godkendt efter min mening.

Hvis du ville læse om andre Jaguarer eller bare om veteranbiler. Så må du endelig give linksne et kig.

Jeg synes frontens design er perfekt. Det er lige på næppe til at værre for meget men hvor at det giver noget interessant til resten af designet.
Og fra siden af har man nogle virkelig yndefulde former. Jeg fristes til at sige at det er klassisk elegance når det er bedst.
Jeg er lidt 50 50 over den springende jaguar på motorhjelmen. På en måde passer den godt til de ældre modeller men jeg synes også at det er et unødvendigt stilelement der tilføjer æstetisk fyld til designet.
Derimod har jeg altid synes at de to tankdæksler er en underspillet men stilfuld måde at implementere nogle motorsportselementer.
I XJ6 applikation er XKeren forsynet med to SU karburatorer imens at E type der har den tre af slagsen.
Interiøret er ikke ligeså godt indrettet som i de Tyske Luksusbiler fra samme tid af. Men det er stadigvæk ikke et dårligt sted at opholde sig.

Generationernes kamp R230 SL55 vs R129 SL320.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg er kæmpe Mercedes fan. Og i dag skal vi køre hele to SLere som begge lidt er min debut. For det er den første Sl55 og den første R129 jeg skulle værre fører på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til henholdsvis Coast car for udlån af SL55 og Glostrup bilsalg for udlån af R129. Du kan finde deres hjemmesider i lnksne nedenunder.

Fed bil men ikke min favorit.

Jeg må sige at jeg har et lidt blandet forhold til R230erne. De kører overraskende godt for hvad de er men jeg synes ikke godt om designet. Og så er det en bil fra den æra af Mercedes hvor det haltede meget med kvaliteten og drift sikkerheden. Men kan SL55 rykke mig endnu mere over på den positive side. Det finder vi ud af nu her. Allerede efter de første par minutter føles det som om at det her er en stærkere og hurtige udgave end SL500 jeg kørte for nogle år siden. Man har en mere hård og kontant undervogn og et styretøj der styrer en smule mere præcis men som til gengæld er meget mere tungt vægtet end i SL500. Men noget at Mercedes altid har mestret i særdeleshed i de store modeller er drivlinjen og særligt automatgearkasserne. Når man kører stille skifter den silkeblødt det er noget at der får én til at føle at SL55eren er en performancebil at man faktisk kan køre til dagligt. Det hentyder på en måde også til SLerens status som en personlig luksusbil hvor at man kun kan have én af ens bedste venner med. Men den kan sagtens også gå i “race mode” med at skifte overraskende præcist når man tænker på at det bare er en gammeldags konverter gearkasse. Jeg tror ikke en gang at den stod i sportsprogram da jeg kørte men hvor den stadigvæk skiftede rigtig godt gear. Men motoren er jo virkelig det at folk snakker om i en AMGer. Og det er ingen undtagelse i SL55.s tilfælde. M113K er efter min mening ikke ligeså godt husket og elsket som M156 men det ændrer ikke på at det efter min mening stadigvæk er en rigtig fed maskine. Blandt andet har den kun to overliggende knastaksler modsat M156.s 4. Og så er hele klumpen toppet af sekvential benzin-indsprøjtning og en roots kompressor der er udviklet af AMG selv. Indsugningsluften bliver forøvrigt kølet af to ladeluftkølere. Ude i virkeligheden går maskinen også rigtig godt ved stille kørsel kører den smidigt den er ikke omdrejningsvillig eller noget i den dur. Men når man går på gassen bliver den vækket med et splitsekund. På grund af at man har kompressoren til at bygge ladetryk på i det man trykker på speederen så føles speederresponsen næsten ligeså hurtig som på M156 som jo kører på rent sug. Man føler også at man altid har alle kræfterne til rådighed altid. Bare et kort tryk på sømmet så er vi lettet. Men det er det man får når man kombinere V8 bundtræk med kompressorladning. Denne kombination giver også et andet lydbillede end de AMGere. For hvis M133 i A45 lyder som en rallybil og M156 som en Amerikansk muskebil. Så lyder M113K mest af alt som en Boeing 747 under takeoff. Den brøler dybt imens at kompressoren hviner lystigt. Det skralder og brager ikke fra udstødningen der kommer kun et rent V8 brøl ud fra afgangsrørene.

Det er næsten en hel batmobil.

Modsat R230 som jeg har lidt lunkne følelser overfor så har jeg altid været meget vild med R129 Jeg har altid været helt vild med designet som er meget stringent og maskulint men på en måde også stilfuld. Personligt ville jeg elske at eje en helt sort 129er med den originale hardtop monteret. Der ser den rigtig cool og intimiderende ud hvor at det næsten er en hel batmobil. Men spøg til siden så kan jeg virkelig godt lide designet. Det er efter min mening en milliard gange bedre end R230 som ser lidt billig ud på grund af det afrundet sæbeboble design. Interiør-designet kan jeg også rigtig godt lide. Man har et instrumentbord som er stærkt inspireret af det i W140 S klassen. Og så kan jeg bare rigtig godt lide at man stadigvæk havde et komplet sæt instrumenter i instrumentklyngen. Der er både olietryk og temperatur voltmeter og alle de selvvanelig samt en masse advarselslamper eller som jeg kalder dem idiot-lys. Og så er oser det hele bare af den klassiske tyske kvalitetsfornemmelse. Dørene lukker med tilfredstillende thuuumbb!! og gearvælgeren betjenes smidigt med et tilfredstillende klik. Materialevalget er også helt iorden man har et tykt polstret instrumentbord og så er sæder dørpaneler beklædt med ægte læder og ikke alt det syntetiske nonsens man har idag. Men køreoplevelsen er også iorden. Jeg blev i hvert tilfælde positivt overrrasket. Ville sige at den næsten kører sportsligt. Styretøjet er tungt vægtet og undervognen forholdsvis hård. Drivlinjen er også helt iorden. Gearkassen hænger en smule i gearene de første par minutter. Men så snart den er varm går det helt fint imens at motoren spinder fornøjeligt. Den er ikke nogen hurtig bil især ikke efter nutidig standard. Men når man bare skal cruise op og ned af vejen er den noget af det bedste man kan gøre det i.

Konklusion.

Efter at have kørt to generationer af SL kan jeg sige at jeg stadigvæk ikke er helt solgt på R230. Men at den som SL55 unægtelig er en fed bil som stadigvæk føles hurtig efter nutidig standard. Men for mig personligt er der altså noget over en R129er. Det er virkelig den sidste ordentlige Mercer i oldschool forstand.

Hvis du ville læse om andre Mercere og AMGere. Så må du endelig nedenstående links et kig.

Dagens Sl55 er fra 2003 altså første modelår. Faceliftet fra 2005 kan kendes på et mere aggressivt design på kofangere og skørter hvor at der også er gæller på siden af forkofangeren.
Kvalitetsfornemmelsen er helt i top men jeg synes ikke at designet har ældes så pænt.
Men motoren er helt iorden. Den går smidigt og så er der bundtræk i spandevis der føles som om det altid er til rådighed.
Jeg elsker simpelthen R129erens design. Den er designet af Bruno Sacco som også var hjernen bag W140 S klasse og konceptbilen C111.
Jeg har altid sagt det. Men et sæt 5 takket AMG stjernefælge er simpelthen et must på en hver ordentlig Mercedes.
Også interiøret i R129 er jeg vild med. Og så er det tydeligt at se at man har trukket på erfaringer fra W140 når det kommer til designet og hele layoutet.

lastbiltest Volvo FH500.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test af den lastbil-agtige slags. Volvo versus Scania er et evigt aktuelt samtaleemne blandt lastbilnørder. Som jeg har nævnt mange gange før så har jeg aldrig dyrket det med mærke-snobberi selv ikke når vi taler tungvogne. Men seriøst så har jeg aldrig kørt Vole i kæmpeformat før i dag men så kan vi også afgjort det her på siden om det er Göteborg eller Södertälje der vinder i dagens test. Men ellers ville jeg bare takke Lastas trucks i Vejle for at vi måtte låne dagens testbil. du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.lastas.dk

En værdig landsmand eller bil rettere.

Som nævnt før er mærke X versus mærke Y et meget udbredt diskussions emne bil og motor nørder indbyrdes. Bare hvis vi taler BMW mod Mercedes har folk virkelig lagt sig i to skyttegrave. Men hvor at mig som har kørt og ejet modeller fra begge brands elsker virkelig dem begge for deres kvaliteter og svagheder. Men ville nok sige at hvis jeg skal værre bilsnob så er det mere med forskellige æraer af biler end de forskellige mærker og modeller. For eksempel er min yndlingsperiode indenfor Honda 1980erne til 2000erne. Det var der hvor de lavede nogle af de bedste modeller. Imens at Hyundai Kia først er kommet rigtigt stærkt  afsted her indenfor de sidste 5 år når vi taler om entusiast modeller og luksusbiler. Så for mig er en fed bil en fed bil uanset hvilket oprindelsesland eller producent der står bag den. Hvis vi går tilbage til FHeren så har jeg erfaret at den lidt er en darling blandt tungvogns-entusiaster. Hvis man ikke har Scania V8 på plakaten så er det altid en FH16 med globetrotterpakken. Før at vi kan finde ud af om FHeren er gjort af legende stof skal vi lige have foretaget et starteftersyn nu hvor den er stendød og ikke har været startet op siden dagen forinden. Mig og min makker tjekker hurtigt lys og lygter efter så er det bare med at stige ombord i hytten. Efter at have verificeret at vi har nok luft i bremsekredsen til at dumpe parkeringsbremsen. Ligger jeg parkeringsbremsen ned og sætter maskinen i bak. Fordi at bordcomputeren ikke melder ud om at man er i bakgear og at den lille indikator på gearstangsmanchetten ikke kan ses så nemt i lavt lys nu hvor vi hentede bilen fra en garage der ikke var oplyst. Måtte man bruge genskindet fra baklyset af som bekræftelse i at man skulle til at køre den rigtige vej. Men alt dette er ikke et større problem end man gør det til så vi får bakket dyret ud og begået os ud på offentlig vej for at få den testet af. De første forskelle jeg ligger mærke til i forhold til Scaniaerne er at FHeren er mere villige til at gå i kickdown når man foretager en hastighedsændring. Og at den generelt føles mere veloplagt end Scania R500 vi kørte for et par år siden som både har et højere antal cylindre og en højere slagvolumen. Men det er synd at sige at det er en symaskine der ligger under hytten for D13Keren er en ordentlig kleppert af en række6er med en slagvolumen på lige under 13 liter eller 12.800 kubik for at værre mere præcis. Den yder præcist 500 HK og 2500 NM ved 980 til 1800 omdrejninger i minuttet. Men ellers kører den meget ordinært. Der er massere af boost på servostyringen så man kan få hele vognen med i svinget. Og så er førerhus og førersæde fint affjedret så man sidder meget komfortabelt. Ergonomien og indretningen i førerpladsen er også ganske ok alle knapper og kontakter er logisk placeret. Og så kan jeg godt lide at rat justeringen er mekanisk og ikke pneumatisk for har erfaret at knapperne til pneumatisk rat justering kan med tid blive en smule svære at trykke helt i bund da gulvbeklædningen bliver slidt og slår folder rundt om kontakten så den binder en smule. Men ellers lyder dommen også på at FH500 er en ganske fin vogn men at den ikke er noget særligt eller anderledes end andre. Så tænker også at det her ligeså meget er en opsang til mærkesnobberne som det er en lastbiltest. Som nævnt før er jeg også selv lidt bilsnob og jeg har det fint med at andre også er det. Men alt med måde tænker jeg også for jeg synes at det hurtigt kan blive alt for barnligt når mærkesnobberne bekriger hinanden. Og så har jeg altid synes at det er underligt at snobberne har tillagt deres yndlings brands så mange værdier og egenskaber især i en tid hvor så mange biler er harmoniseret. Så min erfaring er at Scania ikke er bedre end Volvo og omvendt så tag en tudekiks og bliv voksen.

Hvis du ville læse om flere tests af den lastbilagtige slags. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

I forhold til Scanias retrofuturistiske design ser Volvo lidt “klassisk” ud.
Er rimelig sikker på at det er første gang at jeg har kørt noget med så mange aksler.
Førerpladsens indretning og ergonomi er ligeså god som i alle andre lastvogne.
I må godt kalde mig ung og naiv men kan rigtig godt lide det med at køre med store hjul især kørestillingen hvor at man er hævet over alle andre traffikanter.