Lastbiltest FH12 420.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til testen på en meget ventet bil. I ved jo at jeg er af den overbevisning at gamle biler totalt er kongen over det hele. Og her menes der ikke kun veteran. For mig er det interessant så længe at det er gammelt og at det bare er en smule spændende. Jeg siger altid også at totaloplevelsen ved at køre gammel spand er det gedeste ged. Altså at det bare er fryd og gammen. Og det er det samme når der køres på store hjul. Men ellers ville jeg vel bare sige tusind tak til Scanvo trucks i Silkeborg for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres side et kig i linket nedunder.

www.scanvo.dk

En kommende klassiker ?.

Når man har iagtaget forskellige lastbiler både på billeder og ude i virkeligheden så er der faktisk mange af dem igennem historien der er skabt nok ubevidst med overraskende meget flair for design og æstetik. For modsat en bil der for nogle kan værre en dybt personlig ting der lidt er en forlængelse af deres personlige stil og identit. Så er en lastbil i endnu højere grad bare et værktøj i den bredere offentligheds øjne. Ja et specialindrettet køretøj hvis eneste formål er at transportere ting fra A til B. Men jeg er heldigvis én der ser nogle køretøjer for mere end deres praktiske formål. Og så er jeg af den overbevisning at godt design er noget af det der gør en god klassiker. Men hvis vi skulle afslutte den med lastbilen som designøvelse af. Så nævnte jeg jo at der var overraskende mange lastbiler igennem bilhistorien der både bevidst og ubevidst var skabt til næsten at se pæne eller iøjenfaldende ud. De mest ekstreme eksempler på dette må næsten værre dem der i folkemunde blev kaldt Colani trucks som var en serie af konceptlastbiler at industridesigner Lutz Colani designede for flere Euopæiske producenter der med deres biomorfiske designs stadigvæk har et ultra futuristisk nærmest udenjordisk udseende selv her 30 40 år efter lanceringen. Men selv når vi bliver ved serieproducerede biler er sådan noget som Mack R700 der nok bedst er kendt fra Convoy et meget ikonisk og fantastisk design. Men dagens tester er efter min bog allerede en designklassiker. Ja jeg ville faktisk putte den øverst sammen med Scanias Oakly sportsbrille agtige Torpedo og COE (Cab Over Engine) modeller fra samme periode af som to af de mest ikoniske Europæiske lastbiler fra slutningen af det 20ende århundrede. Men jeg synes oprigtig at den ser fantastisk ud når man tager efter design. Både inde og ude emmer den af den dersens fantastiske 90er minimalisme. Bare sådan noget som frontens design med den rektangulære kølergrill der bliver fremhævet af en tynd sølv stribe og den sorte rande under frontruden der visuelt skjuler viskerarme og sprinklerdyser ser skarpt ud. Men også den måde at forlygterne er stablet oven på hinanden og at de bare er simple rektangulære paraboler. Det er helt befriende at se på i forhold til moderne køretøjsdesign hvor at alt skal se så skarpt og agressivt ud. Interiørdesignet er også lige i øjet. Jeg synes der er noget æstetisk behagende over den måde at instrumentbordet svejer ud på midten så det nærmest danner en ø eller et bord i midten af interiøret hvorpå at omflanke førerpladsen. Men også instrumentklyngens design synes jeg godt om. Hvor at især sådan noget som skrifttypen på urskiverne og den varme gyldne glød fra de to eneste LCD panaler i cockpittet der sammen med det turkisgrønne betræk og gardiner er med til at give interiøret sin egen visuelle identitet. Spændende eller i det mindste god mekanik er også noget der er med til at skabe en kommende klassiker. Og der er FHeren ingen undtagelse. Gearkassen klikker tilfredsstillende igennem de 12 fremadgående gear hvor at der også er en tilfredstillende tyngde i gearskiftene. Koblingen er næsten også perfekt den har en god vægt imens at den er nem at dosere. Generelt elsker jeg bare den taktile feedback man får ved at køre med pind og 3 pedaler i tungvogn ved at man kan mærke og høre at trykluften og gearkassen arbejder når man manipulerer med kontakten til lavgearene eller når man ror igennem sine egne gear. Men motoren bedrager også til følelsen af at det er en kvalitetsbil. Nu hvor at den eksakte bil er en 420er så er den bestykket med en 420 hestes D12Der som er en række6er på 12.1 liter. Den udvikler ikke noget unødvendig støj fra ventiler og dyser. Og så leverer den krafterne ganske smidigt. Man kan næsten godt fornemme den medfødte række 6 egenskab med smidig gangkultur skinde igennem i forhold til Scania V8 som jeg husker måske kunne tøve for et splitsekund i kraftleveringen inden den store bølge af omdrejningsmoment kom. Men man skal ikke tro at det er nogen våd prut når det kommer til bundtræk for den er stadigvæk opgivet til at yde i omegnen af 2.300 newtonmeter der kommer på ved 1.000 omdrejninger i minuttet. Det kunne jeg også mærke når jeg kørte den. Når man havde mulighed for at give lidt bundgas trækkede den bare sundt over hele feltet. Så når man endelig mestrede gearkasse og kobling og speeder så følte man sku at man kørte lastbil. Det føltes helt fantastisk i forhold til den klumpede oplevelse at man får med en automatiseret manuel gearkasse. Noget andet der også føltes godt var styretøj og bremser. For der føles det også som en kvalitetsbil og som en bil der bare er passet efter alle kunstens regler. Servostyringen har en del boost på. Men stadigvæk uden at det føles nervøs ved ligeud kørsel. Den sporer også helt lige når man kører ligeud. Ligesom at den heller ikke trækker til siden når man går på bremsen. Og så føles pedalen ganske fast i betragtning af at det er 25 år gammel vogn der har gået 750.000 kilometer hvilket næsten svarer til en tur til månen og retur. Alt i alt gør den det ganske godt i betragtning af at den udstyret med tromlebremser på alle aksler.

En rigtig lastbil en rigtig historie.

Et hvert velbefarent køretøj har ofte en historie. Og det har dagens testbil også. Den har nemlig kørt som skolevogn ved UC Holstebro fra 2007 til fornyeligt. Det er også derfor at der stadigvæk er skoleskilt monteret på fronten og at indretningen af førerhuset er bibeholdt med ekstra pedaler speedometer og så videre er bibeholdt. Uanset historie eller ej er det oprigtig en fed bil efter min mening. Og så tror jeg helt klart at den bliver en klassiker fordi at bare sådan noget som køreoplevelse er noget der efterhånden føles som en svunden tid da man ikke får helt samme oplevelse i de nye lastbiler. Jeg er i hvert tilfælde glad for at jeg havde mulighed for at værre fører på den idag.

Hvis du ville læse om andre tests af den lastbilagtige slags. Så må du endelig give linksne et kig.

Bare udfra udseende ligner det et stolt køretøj hvis altså sådan et nogensinde har eksisteret.
Jeg tror lidt at det her er blevet min nuværende yndelings førerplads udaf alle lastbiler at jeg har kørt. Jeg kan rigtig godt lide kvalitetsfornemmelsen ergonomien og designet ja det hele faktisk. Og så har den eksakte bil den helt særlige tungvogns aroma. Ja du ved den der karismatiske dunst af gammel lastbil eller landbrugsmaskine. Jeg kan bedst beskrive det som en blanding af dieselolie vognfedt støv sved og braste drømme. Men bilens aroma er virkelig noget af det der bedrager vældigt til totaloplevelsen.

Konklusion. Jubilæumsår 2024-2025.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til denne konklusion. Og tusind tak for at I har gidet at kigge med. Det har igen i år været en travl sæson for begge sites. Der har været mange udfordringer. Nogle af dem så store at vi har måtte stoppe op og tænke os om hvad eftertiden skal bringe. Men igen og efter min mening på mirakuløst vis har vi nået vores interne mål. Hvilket af frygt for at tude i mit eget horn er noget jeg er meget stolt over. Så tænker at vi skal tage den helt store tur med tilbage for at se hvordan at det gået fra 19 Oktober sidste år til samme dato i år. Men jeg tænker heller ikke at der skal værre så meget snak udover at I mere end gerne må give linksne et kig helt nede i bunden så I kan læse de forskellige artikler. Så lad os for set at komme igang.

Massere af tilbageblik.

Et af de helt store projekter for jubilæumsåret var serien tilbageblik. Det var noget at jeg tænkte på at lave nogle år forinden. Hvor at jeg synes det kunne værre en sjov udfordring og en måde at give de udvalgte biler en bedre og mere komplet bedømmelse anden gang rundt. Jeg syntes selv at det også blev til et godt miks af biltyper da der kom til at værre alt fra elbiler over veteranere til luksus-SUVere. Mine personlige favouritter i denne serie var Range Rover L322 og Tesla Model S. der viste man at en bil både kan blive “bedre” eller “dårligere” med alderen set i bakspejlet med relation til det man har idag. Jeg synes kun at det er spændende at forestille sig hvilke ting man kunne finde på at lave til hvis vi overlever til 20 års jubilæret. Under alle omstændigheder synes jeg at denne serie har været en succes på mange parametre.

Stærkt comeback til veterantests.

Veterantestne er noget vi lidt har negligeret de seneste par år fordi at jeg har været så heldig at få kørt mange af de veteranere at jeg havde på min indre ønskeliste de forgangne 10 år. Og så har jeg bare haft et fokus på nyere specialbiler de sidste 5 år fremfor veteran. Men i år har veterantestne fået et lille comeback hvor især Cadillac Sedan Deville og Rolls Royce Silver Shadow er sæsonens højdepunkter. Men youngtimere som 924 turbo og E34 M5 pynter helt klart også på resultaterne. Og så er en 2000CA altid velkommen.

Nybilstests med stadigvæk mere el.

Nybiltests og i særdeleshed elbilstests fyldte også meget i dette jubilæumsår. Især Renault R5 og VW T7 California var de to mest indlysende. Ja kan I se hvor meget jeg ofrer mig for jer og for den upartisk journalistik ved at med egen vilje bruger min tid og penge på at leje en bil for at anmelde den istedet for at holde en helt normal ferie som alle andre.

Gamle biler er stadigvæk bare kongen over dem alle.

En af de grundlæggende tanker bag bloggene har altid været at vise fede biler som er reale alternativer til mere populære og måske endda overvurderet modeller. Men også det at finde en fantastisk bil til en fantastisk pris har altid også været én af grundpillerne. Vi har altid haft det interne mantra med at mindre også kan gøre det. Selvfølgelig siger vi ja til tilbudet hvis nogen ringer og spørger om vi ville køre den nyeste Pagani. Men en Corvair Monza spider har på mange måder vækket min interesse ligeså meget som den nyeste superbil. Der er sågar et par biler igennem årene at jeg har testet til brugttest hvor at jeg simpelthen fandt ud af at jeg måtte eje én selv. Og selvom at jeg elsker at lave tests på eksotiske biler og kæmpe traktorer som en form for personlig belønning og indspirerende indhold til jer læsere. Samt tests på mine drømmebiler som totalt fan beretning. Så er arbejdet med gamle glemte men måske interessante biler stadigvæk det jeg elsker mest. Og i år var der igen guld i gemmerne med Saab 9-5 Griffen og Jaguar XFR der igen beviser at hvis man tør bare en smule at tænke ud af boksen så er der måske den rette bil til dig.

Hvad bringer eftertiden ?.

Efter de første 10 år hvad bringer fremtiden så. Personligt har det for mig været 10 vildt spændende men vildt hårde år som motorjournalist. Det har været stunder fyldt med lavt selvværd højt selvværd. Glæde og gråd. Frustration og bekymring. Selvom at det lyder clichéfyldt så har jeg dumpet så meget tid penge og hjerteblod ind i det her. Mere end hvad jeg burde have gjort. Det har også været endeløse lange stunder på vejene ved computeren og i togkupér. Men det er passionen for biler og motorer der som en ond ånd hvisker til én at man bare skal fortsætte om det så driver én til vanvid. Men jeg synes også at bilhobbyen er blevet mere og mere som en slagmark hvor at alle andre kombetanter altid er foran én i det våbenkapløb der heder at værre bilnørd. Dette synes jeg gælder både on og offline også selvom at folk aldrig ville sige det når man spørger dem ansigt til ansigt. Men det er svært at lave indhold folk finder interresant når Joachim fra Gran tourismo bare kan trække den nyeste Lamborghini frem eller at high on cars uden problemer kan køre alle generationer af BMW M3. Og tænk så slet ikke på alle de udenlandske aktører med deres 1000 hestes Skylines og Supraer og privatfly og kamphelikoptere. Så sagt med andre ord synes jeg stadigvæk at puljen af danske bilmedier er for lille til at jeg kan finde min niche ellers er det nok fordi at der er ingen der gider at læse om en idiot der står med en røvsyg Sedan Deville eller Xpeng og som kun har haft halvsløje biler at ingen bilnørd burde ses død eller levende i. Men generelt har mennesker været et stort problem. Det har heldigvis ikke sket hele tiden og tusind tak til alle der har været venlig og samarbejdsvillige. Men der har været nok gange hvor at jeg har haft menneskeproblemer og ikke bilproblemer. du ved onde folk. Folk der truer folk der er underlige eller bare slet og ret selvfede belærende og dumme at høre på. Og så hader jeg bare de der macho sælgertyper der tror at de imponerer mig ved at køre 200 i timen på landevejen. Men hvor at jeg knapt må kigge på bilen fordi at det kan jeg ikke finde ud af i følge dem. Alt dette har faktisk fået mig til kraftigt at overveje om jeg overhovedet gider det længere. Og om jeg ikke skulle fokusere på at lave bygge-blog istedet og anmeldelser på mine egne biler og køretøjer når jeg får noget interresant i min varetægt. Hvis ikke det er muligt har jeg det fint med at stoppe helt og aldeles. For jeg ville hellere lade det her projekt dø end at det bliver reduceret til metervarebiler og middelmodighed. Sagt med andre ord mister det sit bid hvis jeg ikke kan få lov til at teste veteran og specialbiler. Men hvad mener I altså jer læsere. Hvad skal køreplanen være for fremtiden. hvad ville I se her på siden og ovre på upgear2. I må skrive alt imellem himmel og jord som forslag. Og så må I mere end gerne også give feedback på alt nuværende indhold ris og ros er velkommen. Men jeg tænker også at det var alt for denne gang. Og endnu en gang tak for at I gad at læse med. Hvis vi ikke ses om 10 år så ses vi i hvert tilfælde til næste motortest. Hold jer muntert.

Hov jeg glemte næsten at sige at der stadigvæk er massere af jubilæumsalbums til salg. Så tøv ikke med at give lyd så I kan få købt et. Smid endelig en kommentar/privat besked eller grib knoglen og ring 30621529 for at få fat i årets helt store stykke automobilia.

I jubilæumsåret 19 Oktober 2024 til 19 Oktober 2025 er der blevet kørt i følgende kategorier.

Tilbageblik.

Nybilstests.

Brugttests.

Veterantests.

HIP HIP HURRA GLÆDELIGT JUBILÆUM.

Skrevet den af stoerner666

Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.

Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.

Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.

Biltest KGM Musso.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nytest. Jeg synes at der er kommet overraskende mange til i den lette pickup klasse. Man har selvfølgelig Toyota Hilux som lidt er bannerfører for denne biltype og så er der Ford Ranger som jeg har hørt ganske godt om. Der er også VW Amarok som jeg selv synes ganske godt men hvor at den nyeste udgave ikke er ligeså god som den første. Der er sikkert flere som jeg ikke kan huske på stående fod. Så spørgsmålet er bare om Musso overhovedet kan tilbyde noget at konkurrenterne ikke kan. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Mogens Schelde Hansen for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

mogensscheldehansen.dk

Babysitteren.

Et irretationsmoment at jeg har ved nye biler er at jeg ofte kan føle at jeg bliver babysittet af teknikken. Så er der for eksempel omdrejningsbegrænser på i frigear så jeg ikke kan vise vennerne hvad motoren virkelig kan sige. Ellers kan den finde på at prøve at overtage styringen fordi at jeg krydsede midterstriberne fordi at jeg ligesom er ved at lave en helt legitim overhaling. Men det værste er næsten alle de forbandede advarsels-kimer at den ofte kommer med bare der er det mindste galt. Det er som en eller anden automobil babysitter der løfter pegefingeren ved bare det mindste tegn på fare også selvom at jeg ligesom har styr på det. Alt den støj behøver ikke en gang at værre relateret til sikkerhedsystemerne. På nogle modeller er selv den mest harmløse funktion som at betjene viskerne koblet til en lyd der minder om den der kommer fra en bakkende lastbil. Ja seriøst hvor åndet skal det lige værre. Men det er sikkert tiltænkt de døvblinde. Og i Musso er det ingen undtagelse. Man har allemulige systemer der kæfter op bare man flytter hænderne fra rattet i et nanosekund. Det går beeb beebob ding dong dynamopik. Ja selv det med at betjene infortainment skærmen lyder som at man stiller på en mikrobølgeovn. En anden kæphest at jeg har ved dagens tester er kørekomforten eller nærmere mangel på samme. Undervognen er meget harsk. Selv de mindste ujævnheder går bare op igennem vognen. Og så er sæderne meget hårde. Men heldigvis er der massere af pluspunkter også. For eksempel styrer styretøjet let og smidigt især ved lave hastigheder. Hvilket gør at den er meget nem at manøvrere med på trang plads. Og så er kombinationen af motor og gearkasse også helt fin. gearkassen skifter silkeblødt igennem de 6 trin. Imens at motoren har en smidig gang et godt kraftoverskud og en ganske støjsvag betjening. Jeg kan også godt lide at firhjulstrækket er meget nemt at betjene for modsat nogle af konkurrenterne har man bare en simpel drejekontakt til vælge 4 høj eller 4 lav. Hvor at man bare skal sørge for at stå i frigear hver gang man skifter ind og ud af firhjulstræk. Jeg synes også at kabinekvaliteten er helt fint i betragtning af at det her er en arbejdsbil. Jeg ville rangere den en smule højere end i Amarok. Touchskærmen virker også helt fint med hensyn til indtasting og swipen rundt. Den er ganske responsiv og alt det der. Og det tænker jeg også at det der lidt er dommnen på denne test at på trods af et svipsere. Så er det stadigvæk en ganske fin pickup der er meget fair pris i forhold til konkurrenterne. Jeg kan i hvert tilfælde godt anbefale at man giver den en chance hvis man er ude og kigge efter bil i denne kaliber.

Hvis du ville læse om andre biler af den ladbils agtige slags må du endelig give nedenstående anmeldelser et kig.

Motoren yder 202 heste og 441 newtonmeter at der kommer ved 1600 omdrejninger i minuttet.
Interiøret er ganske fint når vi taler om samlekvalitet og materialevalg.

Biltest XC90.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg er bare en smule Volvo fan og at jeg også har kørt den anden generation af XC90 hvor at jeg husker at jeg gav den en rimelig god anmeldelse. Men hvad så med den første. Ligesom med så mange andre så har jeg egentlig altid ville have én til test. Men så kom der altid noget mere  interessant som fortjente min tid i højere grad. Så det føles godt at man endelig kan anmelde den helt rigtige XC90er her nu til dags. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Hangaard biler for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Hangaard-biler.dk

En rigtig elgraket.

Jeg har nævnt det før men start og midt 00erne er altså én af mine absolut yndlingsperioder indenfor bildesign. Og der er denne bil ingen undtagelse. Både ude og inde har man den dersens fantastiske Skandinaviske 00er minimalisme. Jeg har især altid godt kunne lide baglygterne der står som to røde bropyloner på bagpartiet. Men også detaljen med at den allerede ser lidt bred og muskuløs ud fra standard af er noget at jeg synes om. Angående interiørdesign syntes jeg også at de ramte plet. Man har et smalt instrumentbræt og en bred midterkonsol som på Range Rover men hvor at man har de veludtænkte knapper fra V70 MKII. Generelt synes jeg bare at ergonomien er rimelig god alle knapper og kontakter er logisk placeret og indenfor rækkevidde. Men det største pluspunkt i hele førerpladsen er nok sædekomforten. Det er det jeg altid siger at Volvo BMW og Mercedes havde nogle af de bedste førersæder i industrien tilbage i 90erne og 00erne. Og her i dag og over 400.000 kørte kilometere senere sidder man stadigvæk ganske godt. Der er ikke så meget støtte i siderne men komforten er stadigvæk i top. Og apropos komfort så kører den også meget komfortabelt. Selvom at jeg indrømmer blankt at det er lidt af en trillebør at køre med i forhold til en E53 X5 som virkelig var en velkørende SUV fra samme tid af. Selv betjeningen hvor at man har en lidt ulden bremsepedal og et let og smidigt men lidt fraværende styretøj ville nok afskrække nogle køredynamik-besatte Audinauter. Men jeg ænser det ikke og da man også har en ganske komfortabelt afstemt undervogn. Synes jeg at det er en herlig boks af en elgraket at køre i. Og hvorfor skal alt styre som en racerbil og have knusende hård affjedring ?. Jeg har ikke brug for det lort når jeg bare skal køre til julekomsammen eller til skt hans med vennerne. Og det er det at jeg godt kan lide XC90eren for. Den kører som en normal brugsbil skal. Angående motor og gearkasse er der ikke så meget raket i denne elg raket. For den 2.4 liters 5 cylindrede turbodiesel er ikke nogen højtydende eller hurtigløbende maskine. Men den er ganske solidt bygget. Jeg har set eksemplarer der har gået på den gode side af en halv milion kilometer som stadigvæk kørte helt fint. Gearkassen er også meget af det samme. Den skifter ikke særlig hurtigt eller præcist men til gengæld skifter den meget smidigt. Gearskiftene går under visse omdstændigheder næsten ubemærket hen. Det er altså meget vildt hvad et solidt bygget produkt og normal vedligeholdelse kan gøre.

Konklusion.

Efter at have kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes på en måde at den er lige til min personlige smag. Man bliver på nemt og bekvemt vis båret afsted til sit bestemmelsessted. Imens at man har et design der har ældes meget pænt. Det er selvfølgelig ikke den hurtigeste dyreste eller mest sjældne SUV men jeg kan meget godt lide den.

Hvis du ville læse om andre luksus SUVer fra 00erne. Eller bare om XC90 MKII. Så må du endelig give linksne et kig.

Jeg synes at det er et tidsløst design som virkelig har ældes pænt.
Selv bagfra tager den sig pænt ud og så har jeg altid godt kunne lide baglygterne og bæltelinjen der løber ned af siden på bilen under sideruderne.
Og så har jeg i lang tid haft en svaghed for todelte bagsmække lige meget om det Civic EG hatchback denne bil eller Range Rover P38.
Selv interiør designet kan jeg godt lide. Og selvom at det ikke er så solidt bygget som i tidligere tiders Volver så er der altså et eller andet kvalitet over det.
Selvom at den har kørt flere gange rundt om jorden så går motor og gearkasse stadigvæk ganske fint.

Traktortest John Deere 9620RX

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til årets første traktortest. Jeg tænker at vi starter ud med det helt store knald eller den store kanon om man ville. For hvis to bælter er fedt så må fire jo værre endnu federe hvis man skal gå efter den logik. vi har i hvert tilfælde med én af de ultimative arbejdsheste at gøre. Men også faktummet at har man detaljer såsom knækled powershift gearkasse og en ydelse på 620 heste på én og samme maskine er noget at man ikke ser til hverdag i vores del af verden. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Semler Agro Næstved-Ringsted for at gøre denne test mulig. Du må endelig give linket nedenunder et kig det fører dig til annoncen med dagens test-maskine.

Link til annoncen.

Mere letkørt.

Det første jeg lagde mærke til når man kører 9620er er at den faktisk er mere letkørt end 9630Teren at jeg kørte sidste år. Hvis man ikke er fortrolig med det kan det godt komme bagpå én at 9630eren kan dreje om sin egen akse hvis man ligger for meget styreinput ind. Hvorimod at 9620eren styrer som en stor gummiged. Men det er stadigvæk en speciel følelse at køre med knækled i traktor da der ikke er så mange af dem der kører med denne konfiguration. Blandt andet kan man mærke at førerhuset ryster i takt med at man drejer. Men også den detalje med at man kan se hele bagenden bevæge sig fra side til når man orienterer sig bag ud er lidt et særsyn når man som mig mest er vant til traktorer med styring på forakslen. En ting der dog er fælles for alle bæltetraktorer at jeg har lagt mærke til er at bælterne æder en smule af komforten når man kører på asfalt eller andet fast underlag i forhold til hjul med lavtryksdæk som man normalt ser på landbrugsmaskiner. Der er en lavmeldt rysten under kørslen lidt som når man kører med terrændæk på bilen. Men fordelene ved bælter overvejer åbenbart denne karakteristika. Ellers kan jeg nævne at man har det meget lette men også meget præcise styretøj som er normalt på alle moderne traktorer. Når man stiger op i hytten kan man godt se at det er en lidt nyere maskine end 9630eren. Flere af de fysiske knapper er rykket ind i touchskærmen for enden af førerens højre armlæn. Alt fra motorværdier til handsfree telefon og klimaanlægs-indstillinger kan tilgås fra skærmen af. Men jeg synes også ergonomien er blevet forbedret. Bare det med at man betjener visker vasker og lys med knapper på ratstammen modsat at skulle række over til styrepulten er en opgradering. Hvis vi tager et kig på de generelle specifikationer kan man godt se at man igen er oppe i den ekstreme ende af skalaen. Man har en totallængde på omkring 8 meter imens at akselafstanden er omkring 4.1 meter. Forsendelses vægten er på omkring 25 tons. Motoren er en Cummins QSX15 række6er med en slagvolumen på 912 kubiktommer eller 14.9 liter. Men ellers lyder dommen på at det var spændende at opleve én af kæmperne igen på tæt hold. Og at jeg havde mulighed for at dele det med jer læsere atter en gang. Som jeg altid siger så elsker jeg at føre noget stort og kraftfuldt maskineri ligemeget om det er på marken vejen eller andetsteds. Og at det denne gang ikke var spor anderledes.

Hvis du ville læse andre tests af den traktoragtige slags må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Førerpladsen er mere hightech end tidligere men også mere ergonomisk indrettet.

Biltest E87 118D.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har testet og ejet en del biler af den bimmeragtige slags efterhånden. Mange dårlige mange gode. Det har primært været de større eller de mere prestigefyldte modeller at jeg har haft under lupen. Så 3 serier og andet skrammel har ikke sagt mig det store. For så kan man i min bog ligeså godt køre Mazda 3 eller Corolla. Hvis det er en ægte M så er sagen selvfølgelig en anden. Men når det er sagt så er E87eren nok den indstigningsmodel der har vækket min interesse mest. Og mest af alt på grund af konceptet bag den. I ved jo at jeg ikke er den største hatchback fan men til gengæld er jeg stor fan af baghjulstræk. Og de to ting kombinerer E87 hvor resultatet er en konfiguration der ikke er set en gang siden 70erne. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til cars for you. For at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

PR design ApS.

Mondæn og udsædvanlig på samme tid.

Der er få biler der kan krediteres med at værre både mondæne og usædvanlige på samme tid. Men E87 har helt klart æren af at værre én af de få der kan det. Men jov den er mondæn fordi at den bare er sådan en gængs fugl på vores breddegrader. Og hvis vi fortsætter med ornitologi-metaforene så er det bare sådan en kedelig og grå Stær at have i kikkerten. Næsten alle E87ere er enten hvide eller grå hvor at det altid er en gammel nisse eller en salgs-trainee der sidder bag rattet. Og så er den fra den der bøvlet Chris Bangle æra hvor at mange af designsne splittede vandene og skabte meget kontrovers. Og hvor at nogle af dem har ældes yndefuldt imens at de fleste af dem bare har fadede ud i den ligegyldige grå masse af hverdagsbiler. Og hvor at de er nogenlunde ligeså provokerende at se på med nutidige øjne som filmen Easyrider er for et moderne publikum. Men når det er sagt så ser den en milliard gange bedre ud end den nuværende 1 serie med chassiskoden F40. E87eren ser lidt mere bøget og underlig ud end W176 A klasse. Men på underlig vis har den sin egen charme især som 3 og 5 dørs hatchback. Og Modsat F40 1eren som efter min mening virkelig bare ligner en Hyundai i20 med BMW logo og grill. Så kan man med E87 godt se at de prøvede at bibeholde de klassiske bimmer proportioner men hvor at man stadigvæk holder sig indenfor hatcback formen. Men det der gør denne bil usædvanlig efter min mening er konfigurationen af drivlinjen. Hatchbacks med langsliggende motorer og baghjulstræk er ikke noget usædvanligt i bilhistorien man har blandt andet AMC Pacer og Gremlin. Selv Toyota Starlet trak på baghjulene i den første generation. Jeg tror helt klart at denne bil er en af de absolut sidste baghjulstrukne hatchbacks. Den er i hvert tilfælde den sidste af sin slags i det 21ende århundred at jeg lige kan komme i tanke om. Men hvordan kører og føles den så. Når man stiger ombord bliver man mødt af et interiør der er fyldt til randen med billigt og hult plastik. Det er ikke ligeså lousy som i 2 serie active tourer men det er stadigvæk rimelig slemt. Der var det noget bedre bare én generation tilbage hvor at selv en E46er havde en nogenlunde anstændig finish i kabinen. Men alt det basale virker til gengæld rigtig godt. selvom at man har den bøvlede type blinklys stilk som BMW benyttede sig af den gang så er alt andet meget ergonomisk indrettet. Man har for eksempel en lille radio som er nem at justerer på under kørslen, Og det samme er justeringsmulighederne til klimaanlægget. Så lige der gør det ikke noget at man ingen former for rat betjening har da alt er inden for rækkevidde samtidig med at det er logisk placeret. Man har også en god kørestilling og så er der fint udsyn ud af bilen imens at førersædet yder fint komfort og støtte. angående køreegenskaber er man godt stillet. Undervognen er lidt kontant sat op men hvor at det ikke føles som hårdhed for hårdhedens skyld. For den ligger ganske fint i svinget af sådan en husmor-model at værre. Styretøjet styrer præcist både hvad angår de små koregeringer og de større styreinput. Og så er der den helt rigtige tyngde i styreapparatet. Angående motor og gear går det også helt fint N47 motoren lyder som en våd prut ligesom alle andre diesel række4ere. Men hvor at den belønner én med et godt kræftoverskud over hele omdrejningsregistret. Den 6 trins manual har korte præcise og smidige gearskift imens at koblingen er nem at betjene samtidig med at den har den rette vægt i pedalen.

Zim zala-bimmer det var alt for den her 25 øre.

Efter at have haft min 1 serie debut hvad lyder dommen så på. Jeg tænker på at det her er en bil der nok er mere interessant idag når man bedømmer den på baggrund af hvad der er af nye modeller i dag. Jeg tror bare ikke at hele konceptet med en lille premium-hatcback med baghjulstræk er noget at der ville blive ført ud i livet i dag. I hvert tilfælde ikke hvis vi holder os til rene fossilbiler. For Mercedes har altid lavet A klassen med forhjulstræk og BMW selv hoppede med på samme galej med 1 serien her for efterhånden nogle år siden. Så selvom at Bayersk ingeniørkunst har gjort underværker for den forhjulstrukne platform i form af R50 Mini Cooper S. Så er jeg stadigvæk lidt af en purist der synes at en ægte levende bimmer trækker på bagpoterne. Det er også derfor at jeg synes at en rigtig Mustang er en S550 og ikke en Mach E og at en ægte Porsche er en Cayman eller 911 og ikke Cayenne. Der er bare nogle ting der helst ikke skal trylles for meget med. Det er også en anden grund til at jeg godt kan lide E87eren for hvad den er. Man prøvede at gå i en anden retning men uden fuldkommen at glemme sit ophav og sande identitet.

Hvis du ville læse om andre biler af den bimmeragtige slags må du endelig give linksne et.

Finish og materialevalg er sku noget af en tynd omgang. Men alt det vitale i førerpladsen altså indretning/ergonomi kørestilling og udsyn er simpelthen bare som det skal værre.
I forhold til en W176 A klasse kan E87eren godt se lidt aparte ud i proportionerne. Men til BMWs forsvar kan jeg sige at den ser meget pænere ud end den nuværende 1 serie men også meget pænere ud end de A klasser der eksisterede i 2004 da E87eren kom på markedet. Det her var en trendy og stilfuld lille premiumbil og ikke noget der lignede en nedgroet negl krydset med en klovnebil og en gammel fastnet-telefon.
N47 motoren var et af de nye motorvalg der blev tilgængeligt ved det første facelift der kom i tredje måned 2007.

Biltest Citroén C6 V6 HDI.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg kan godt lide biler der bryder normen i større eller mindre grad enten igennem design eller teknik. Så selvom at jeg absolut ikke er planetens største Citroén fan så har flagskibs modellerne i lang tid fascineret mig. For imens at de Tyske Amerikanske og Britiske luksusbiler altid har været konstrueret nogenlunde éns med langsliggende motorer og baghjulstræk så har de store Citroéner altid kørt med forhjulstræk hvilket er en smule uortodoks indenfor luksusbiler. Men det har altid gjort underværker for pladsudnyttelsen i interiøret. Bare en ting som design er noget hvor man kan se at der ligger en helt anden filosofi bag disse biler. Franskmændene har i årtier haft et eller andet med futurisme og science fiction og det afspejler sig også i flere af deres bildesigns. Bare tænk på modeller som SM og DS/ID det er biler hvor nogle folk stadigvæk tænker at det er sådan at fremtiden ser ud inden for bildesigns. Men mange tak til Asbjørn biler for at vi måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder.

www.xn--asbjrnbiler-jgb.dk

Den sidste af sin slags.

Der er altid noget specielt over ting der er den sidste af sin slags og det lige meget om det er biler både eller flyvere. Det der med at man står med den bedste om end den sidste generation giver både følelsen af eufori og melankoli. C6 er helt klart også den sidste af sin slags. For efter at produktionen stoppede gik Citroén tilbage til at lave kedelige mellemklassebiler og grimme hatchbacks. Men det var virkelig herligt så længe det varede. Personligt startede min C6 karriere tilbage i 2017 da jeg kørte den 4 cylinders udgave. Jeg var vildt imponeret over hvor komfortbal bil man fik i dette prisleje. Men jeg fandt også hurtig ud af at 4 cylindre slet ikke var denne bil værdig og at en rigtig luksusbil skal have mindst 6 af slagsen. Og nu er vi så endelig kommet til dagen hvor man endelig kan få prøvet den rigtige motorstørrelse. Når nøglen bliver drejet springer maskinen igang med en svag brummen allerede ved tomgang kan man mærke at den går meget smidigere end den 4 cylinders. Også under kørslen kører det hele som på kuglelejre. Gearkassen skifter silkeblødt både i automatisk og manuel program imens at motoren summer tilforladeligt afsted. Også under en kort acceleration føles den hverken stakåndet eller forvirret gearkassen går et par ned imens at V6eren speeder op uden noget bøvl. Den føles ikke overdrevet hurtigere end række4eren men den mere raffineret gangkultur er nok til at jeg ville anbefale at man tager springet op til V6eren. Noget andet jeg altid har kunne lide C6eren for er den efter min mening uovertrufne kørekomfort. Hydropneumatikken bevirker til at næsten alle samlinger og lapninger i asfalten går stortset ubemærket hen imens at man har et styretøj der styrer let men hvor det stadigvæk kommunikere nok til ikke at føles vag. Og så hjælper det også at man har tykt polstrede for og bagsæder som nærmest omfavner én som var de et sæt lænestole. Og så er der eksteriør og interiør design. Interiøret bliver præget af et fladt instrumentbord som både huser en digital instrumentklynge en infotainment skærm og et headsup display ved førerpladsen. Samlekvaliteten føles overraskende god hvor at de fleste af overfladerne er tykt polstret. Jeg kan især lide de halvcirkelformede aflægningsrum i dørpanelerne de tilføjer noget stilistisk men praktisk til dørpanelerne. Men eksteriøret er virkelig der hvor man føler at designerne har haft frie tøjler. Der er noget udpræget fransk over designet den ser ikke bastant ud som en Mercedes S klasse eller teatralsk ud som en Rolls Royce Phantom. Sagt med andre ord ligner C6eren ikke helt andre luksusbiler og det er derfor at den får rigtig meget af min respekt da jeg som nævnt i prologen elsker biler der bryder med normen. Den er absolut ikke til alles smag men det gør mig heller ikke noget da biler der rammer alles smag ofte er ligeså ophidsende at se på som en billig håndstøvsuger fra Lidl. Med den outro håber jeg også at I kunne bruge denne test hold jer muntert folkens.

Hvis du ville læse om luksusbiler fra alle verdenshjørne må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Kabinekvaliteten føles overraskende god.
Den er ikke decideret elegant eller smuk. Men jeg synes stadigvæk at det er et spændende og særpræget design. For hvis alle biler skulle appellere til alles smag ville vi allesammen køre rundt i Corrolaer.
Efter min mening skal en luksusbil mindst have 6 cylindre. Så ville sige at HDI V6eren udfører jobbet ganske fint med at besidde smidig kraftudvikling og gangkultur.
Hydropneumatikken er kilden til C6erens uovertrufne kørekomfort. Det er også et af de affjedringssystemer hvor at principperne bag det er simple i teori men kompliceret at udføre i praksis.

Lastbil-test Scania 114/380 tankvogn.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en lastbiltest. Jeg har i noget tid kigget efter en mindre lastbil jeg kunne køre til bloggen af grunde som åbenbart kun jeg kender. Og det må siges at dagens mission både lykkedes og mislykkedes. For bilens motor er noget mindre end musksvulmende V8er der ligger under hytten på R500eren jeg kørte i vinters. Men fysisk er den en af de største jeg har kørt. Men hvordan føles det at køre tankvogn og ikke kampvogn. Til at starte med skulle man vænne sig til at dagens testbil har to styrende aksler hvilket forbedrer styreegenskaberne især ved lave hastigheder. Yderligere er overhæng-et over den bagerste bagaksel lidt længere end på andre tungvogne jeg har kørt cirka 3 meter for at være præcis hvis man skal tro ejeren. Det længere overhæng skyldes at det er det eneste sted på bilen hvor man kan placere slangetromler samt andre opbevaringsrum. Under kørslen skulle jeg selvfølgelig være mere opmærksom på at jeg ikke ramte andre trafikanter med bagenden når man svingede. Selv da vi hentede bilen fra der hvor den holdt parkeret dikterede overhæng-et også at jeg skulle bakke en smule længere end normalt for at kunne komme ud af den parallelparkering at vognen var stillet i. En anden detalje der krævede en smule tilvænning var det såkaldte Opticruise gear som er en automatiseret manuel gearkasse hvor man dog stadigvæk bruger koblings-pedalen til igangsætning. Men efter at man har sat den i automatisk program og at man har fået føling med koblingspunktet kører det hele som på skinner. Men ellers lyder dommen på at det var en god dagsaktivitet at køre en større mindre bil.

Men mange tak til Porsgaard for udlån af dagens testbil du må endelig give deres website et kig på linket nedenunder.

www.porsgaard.dk

Modsat en trækker eller en bil med fastlad har en tankbil ofte længere overhæng bagtil hvilket man selvfølgelig skal være opmærksom når man færdes ude i traffiken.
Hvis der er noget Scania kan finde ud af så er det ergonomien i deres førerpladser. Alt sidder der hvor man forventer at det skal sidde.

Biltest BMW X7

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til årets første nybils test. Hvad er ren køreglæde. Det spørger jeg mig selv om nogle gange. Personligt er de to bedste eksempler på ren køreglæde for mig enten at man kører en MX5er eller Elise kvikt igennem snogede landeveje eller at man cruiser stille i en Cadillac Eldorado eller Volvo 244. Jeg kan i hvert tilfælde afsløre at X7eren ikke giver køreglæde i Traditionel BMW forstand men at den stadigvæk har været et rart bekendtskab. Men hvordan kører den egentligt. Jeg ville sige meget forudsigeligt og letkørt. Men i en 7 personers luksus SUV er det faktisk en god ting. Styretøjet kommunikere ikke så meget tilbage men det føles dejligt let og flydende. Undervognen er også fint afstemt. Køredynamikken har måtte vige lidt for komforten. Men komfortabelt det kører X7eren altså også. Den glider over lapninger og samlinger i vejen uden at fører og passager bemærker noget. Angående motor og gearkasse tjener X7eren sit formål ganske fornemt. Den sekscylindres diesel trækker bilen med et betryggende skub imens at automat gearkassen skifter silkeblødt ved stille kørsel. Men ved kickdown reagere gearkassen prompte uden at tøve. Men denne bil bliver aldrig en Tesla model X. Men ligesom jeg sagde under kørslen performer den jo fint til husbehov. Det er ikke alle der har behov for en SUV der kan gå fra 0 til 100 på under 3 sekunder. Det er faktisk kun angående design at kæden lidt hopper af. Men når det er sagt ser den faktisk pænere ud i virkeligheden end på billeder. Især det udlånte eksemplar som stod i en lækker dybmetal blå med shadowline lister. Men modsat mange andre som har rakket ud efter eksteriør designet på grund af de overdimensioneret nyere har jeg bare generalt haft en “aversion” mod BMWs formsprog fra de sidste 5 til 7 år. Det har bare aldrig sagt mig noget lige meget om det er en 1 serie eller en X7er. Men når det er fejet af vejen syntes jeg stadigvæk at X7 er en imponerende bil. Det er også en bil som teknologi nørder ville føle sig hjemme i. Der er hvert tilfælde meget teknologi ombord. Der er det sædvanlige som virtuelt cockpit navigation idrive baneassistent. Og så er der elektrisk justerbart alt og ikke kun det gængse som førersæde og rat. Men alle tre sæderækker og begge halvdele af bagklappen kan manipuleres med et tryk på en knap. Men ellers lyder dommen på at X7eren ikke just dyrker de traditionelle bimmer dyder men at det er en virkelig kompetent fuldstørrelses luksus SUV.

Men mange tak til Bayern autogroup Aarhus for at udlåne denne bil. Du kan give deres hjemmeside et kig på dette link.

Interiøret har den stærke kvalitets fornemmelse man forventer i en bil af denne støbning. Og så var det her eksemplar flot indrettet med sort læder indtræk spejlblankt træindlæg samt den tilkøbte glas gearknop og knapper.

Jeg ville indrømme at jeg nok aldrig får smag for det udvendige design.

M pakken giver det sidste strejf. Samtidig med at de Kobolt blå bremsekalibre gør en god kontrast til den mørke karrosserifarve.

Video med dyret forefindes nedenunder.