Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.
Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.
Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.
Jeg elsker simpelthen følelsen af at køre åben vogn. Lydene og lugtene fra naturen eller byen. Den varme brise over éns hoved på en varm sommerdag eller de kolde efterårsvinde imens at overskudsvarmen fra maskinen får én til at føle sig varm og bekvem. Men også lyden og lugten af en motor er vigtige sanseindtryk ved openair køreoplevelsen. Den svage dunst af benzinhørm imens at man både kan mærke og høre maskineriet arbejde kan altså noget. Jeg synes at motorlyden helt klart også er med til give hver bil sin egen karakter. Og det er uanset om det er den 4 cylindres snerren fra en S2000er et V8 brøl fra en Mustang GT et arrigt vræl fra en 348 spider eller melodisk række 6 skønsang fra en Z4 M roadster. Det hele er simpelthen fantastisk. Så jeg har altid været spændt på om fraværet af motorlyd overhovedet ville bedrage positivt til køreoplevelsen. Og så ville jeg bare også undersøge om MG har leveret et ordentligt produkt. Nu hvor at de har bragt en elektrisk sportsvogn til markedet før både Tesla og Porsche. Men jeg tænker ikke at vi skal have så meget udenomssnak for lad os komme til testen.
En meget imponerende bil.
Det første pluspunkt at jeg ville give Cybersteren er den måde at MG har præsenteret den på med hensyn til design kvalitetsfornemmelse og komfortudstyr. Jeg synes virkelig at de har solgt præmissen om en ultramoderne eksotisk udseende roadster på fornemmeste vis. Fronten er der næsten noget Alpine A110 over hvilket faktisk er ment som et kompliment imens at bagenden er eksekveret meget dramatisk med den komplekse LED belysning som danner et union-jack mønster. Hvorimod at den set fra siden med taget slået op antager sig en næsten Aston Martin agtig silhuet. Men saksedørene er nok den største samtalestarter. Jeg giver normalt ikke noget for saksedøre der er monteret på biler som ikke er en Lamborghini. Men jeg synes at de passer helt perfekt til denne bils superbils agtige persona. Især når de er koblet sammen med de store turbine-fælge giver det virkelig udseendet af noget eksotisk eller en undvegen konceptbil. Og så følte jeg mig bare en smule cool og special når jeg steg ind og ud af den. Angående interiør er den også helt iorden. Finish og materialevalg er ganske anstændigt med at man har polstret de fleste berøringsflader med blødt læder og at de fleste kontakter føles lækre at betjene. Og så er interiørdesignet godkendt. Der er sådan lidt Corvette C8 over det med at man har et førerorienteret cockpit hvor at infotaimentskærmene smyger sig rundt om føreren. Alt imens at man har et tykt panikhåndtag der deler kabinen op i en fører og passagerside. Angående infotainment og komfortudstyr kan jeg sige at den har alt det at en moderne bil skal have i denne prisklasse og at det virker helt fint som det skal. For hvis du udelukkende køber bil udefra hvor god infotainment-systemet er. Så er du havnet på den forkerte blog. For her prioriterer vi køredynamik over alt det shit. Og jeg ville sige at den kører ganske imponerende i betragtning af at det er en stor og tung bil på over 1900 kilo. For jeg ville sige at den føles mere som en stor GT bil end en lille roadster. Men jeg kan godt lide at det føles som om at der er noget vægt og momentum bag den hvilket er noget at jeg kender fra andre GTere. Men jo den opfører sig overraskende eksemplarisk selv når man trak lidt sidelæns G. Det føles som om at der er minimal krængning imens at styretøjet guidede bilen fint. Alt dette skete med kun en vag summen fra motorerne hvilket føltes ganske specialt når man kommer fra en Porsche Boxster hvor at motorlyden konstant er tilstede. Og hvor at man også bruger denne til at udføre kørslen med da det lidt er en auditiv hentydning til om man dosere gassen ordentligt eller trækker de korrekte motoromdrejninger til det gældende køre-scanarie. I cyberster der giver den elektriske drivlinje og det velaftstemte chassis/undervogn lidt illusionen af at bilen næsten udretter mirakler under éns fødder når man kører performancekørsel. Det er faktisk bare en smule imponerende at 510 heste kan værre så veldresseret. Under stille kørsel er den ikke sværere at køre end en bil med 100 heste. Men i et lige stræk der kan den altså også flytte sig. Det første splitsekund tøver den. Men så snart hjulene er sat i bevægelse så rykker den altså bare. Og når man så sidder tættere til jorden er fartfornemmelsen endnu stærkere. Især under mellem-acceleration føler jeg aldrig at man kommer til at mangle hestekræfter.
Elektrisk roadser. Kan det noget ?.
I prologen spurgte jeg mig selv om det overhovedet tilføjede noget positivt at køre sportsvogn uden lyd. Og efter at have kørt den synes jeg helt klart at det kan noget på en anderledes facon. Når man kører med taget nede og varmen slået til. Hvor at det eneste lyd at man har er byens puls og Princes purple rain der flyder ud af højtalerne. Det synes jeg altså var en rigtig god oplevelse. Og jeg ville også sige at konklusionen må værre at man ikke skal købe denne bil udelukkende for farten og accelerationens skyld. Det har man andre elbiler til. Og man skal heller ikke købe den udelukkende for teknologien det har man også andre elbiler til. Men derimod skal man vælge cyberster hvis man ville have noget mere formålsbygget eller specialiseret. Og at man ville have virkelig meget bil for pengene uforagtet om det er fossil eller el. I hvert tilfælde hvis vi skal holde os til nye biler. De nærmeste konkurrenter som er decideret sportslige er Toyota GR 86 og Mazda MX-5 RF men det er begge to små spinkle biler der yder under 250 heste. Hvor at man i cyberster får en højtydende elektrisk sportsvogn med over 500 heste. Der ligner et helt rumskib i forhold til andre biler. Altsammen til under 550.000 kroner. Det synes jeg altså er bare en smule imponerende.
Hvis du ville læse om åbne biler med lyd eller bare om andre Kina-MGer. Så må du endelig give linksne et kig.
Saksedøre hjælper en smule med ind og udstigningen i tilfælde af parkering tæt på en høj kantsten. Men jeg tror også at designerne implementerer dem fordi at det ser sejt ud. For det giver virkelig meget visuelt flair til designet.Fælgmontering og bremser er egentlig ganske high performance i det at man Perreli P zero dæk og multistemplede kalibre på forakslen.Union Jack baglygterne er eftersignet en hentydning til cyberster konceptbilen der havde et lignende design.Da dette er GT varianten med 3 traktionsmotorer er der åbenbart ikke plads til et baggagerum fortil.Interiøret er ganske hæderligt.
Hej og velkommen til endnu en brugttest. Som nævnt mange gange før har jeg lidt et ømt punkt for biler af den åbne og svingglade slags. Jeg har efterhånden kørt mange af dem. Navne som Elise S2000 og 124 spider står mig bare en smule nært. Men Porsches lille Boxster har også gjort positivt indtryk på mig lige siden at jeg kørte en 987 2.7er til dobbelttest mod Audi B7 RS4 som også er en bil at jeg har kært. Men jeg endte med at blive meget vild med køreegenskaberne letkørtheden og den høje praktiske anvendelighed at man fik fra både Boxster og Cayman. Den korte historie er at jeg bare synes at det er en fantastisk hverdagsduelig sportsvogn af høj karat. Men jeg har faktisk ikke kørt den originale 986er før idag. Men jeg kan allerede afsløre at jeg synes at den helt iorden og regulær for hvad den er. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Peugeot Frederikshavn for at vi måtte låne dette slagtilbud af en bil. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
Folk der virkelig kender mig ved at jeg aldrig virkelig har aflagt ed til noget bilbrand som var det et eller andet sportshold. Men efter at have kørt en håndfuld af biler fra brands som jeg ville sige har en meget passioneret fanskare. Der kan jeg godt se hvorfor at nogle har en stor kærlighed til netop deres hofmærke. Og der er Porsche fans og især Porsche ejere ingen undtagelse. Jeg ville da også værre meget passioneret om min bil hvis den er sådan et godt og veldesignet produkt som noget af det der kommer nedefra Zuffenhausen. Og jeg kender det da en smule selv fra mine BMW dage. For når man kørte E39 blev man automatisk interreseret i hvad samme mærke byggede i den æra af dets historie. når man tager plads i cockpittet på 986eren kan man med det samme mærke at narrativet om køreglæde der er tilsat positive associationer såsom “teknisk sofistikation” eller “Tysk kvalitet” eller måske “Lækker finmekanik” absolut ikke er taget fuldkommen ud af den blå luft. Kvalitetsfornemmelse og materialevalg i kabinen er overraskende god i betragtning af at det er den billige model der blev bygget for 26 år siden. Og så er ergonomien bare helt iorden som det skal værre i en ægte sportsbil. Det er et førerorienteret cockpit hvor at alle knapper og betjeningsmuligheder er logisk placeret og indenfor rækkevidde. Det eneste punkt i interiøret hvor at jeg føler at det virkelig skinder igennem at den er gammel og billig er at der ikke noget isolering i kalechen. Hvor at man godt kan mærke at der mere vindstøj end i en nyere Cabriolet. Men ellers er kabinen godkendt også med hensyn til kørestilling og komfort. Man sidder ganske komfortabelt selvom at jeg godt kunne savne bare en smule mere bredde i sæderyggen. Men bilen var ikke lavet til blegfede typer som mig så det er absolut ikke værre end hvad man gør det til. Angående køreegenskaber er det én af de gange hvor at jeg hurtigt føler at man bliver i et med maskinen. Undervogn og chassis er yderst velafstemt. Den føles hård men ikke harsk hvor at der ikke er meget krængning selv når jeg tog et sving hurtigt. Styretøjet har en tilfredstillende vægt i sig imens at det styrer ganske præcist samtidigt med at det kommunikerer feedbacken rigtig godt tilbage. Selv bremsepedalen føles overraskende god bilens alder taget i betragtning. Den føles fast imens at man får god feedback tilbage samtidig med at bremserne er nemme at dosere. Men også det med at køre med centermotor begynder bare at føles helt naturligt når man har kørt nok biler med det. Bilen lader sig nærmest guide af ens input ubesværet modsat i frontmotor modellerne med baghjulstræk hvor at man i nogle tilfælde skal kæmpe med den for at få den til at gøre som man gerne vil. Angående motor og gearkasse er det også total iorden musiksmag. Koblingen er perfekt vægtet imens at den er nem at doser. Gearkassen skifter smidigt og præcist. Det er meget nemt og tilfredsstillende at klikke igennem hvert gear. Motoren leverer kræfterne smidigt imens at man stadigvæk har fint med træk i bunden. Men hvor at den også er ganske tilfreds med at få nogle omdrejninger. Og sidst men ikke mindst føles og lyder den bare helt rigtigt. Motorgangen er smidig og så laver den bare de rigtige lyde. Ved lave omdrejninger summer og brummer den afsted. Imens at man kommer over i den helt rigtige boxer 6 snerren når man flyver i de tyndere luftlag. Og så er det den rette mængde heste til at man kan have det sjovt på offentlig vej. Det kan godt værre at mange siger at 200 hestekræfter er for lidt til en sportsvogn. Men jeg synes at ude i den virkelige verden er det helt perfekt. for den sagtens flytte sig hvis man har behov at den skal kunne det. Det er bare med at kaste maskinen et par gear ned hvorpå at trykke på sømmet. Og så føles det bare så godt at lave et langt træk imens at man ud af øjenkrogen ser at nålen på omdrejningstælleren panorer over instrumentet stille men resolut.
Konklusion.
Efter at havde haft min 986 debut hvad lyder mine konkluderende ord så på. Jeg synes at den er helt igennem fantastisk især som ældre brugtbil. Man får meget køreglæde og meget bil for pengene. Det er ét af de der helt store automobile slagtilbud som jeg helt klart ville anbefale til alle der kigger efter en sjov bil i denne prisklasse.
Hvis du ville læse om andre biler af den mere sporty og åbne art. Må du endelig give nedenstående links et kig.
Selvom at der er nogle der har sagt at Boxsteren lidt er én af de lidt uheldige modeller rent designmæssigt så synes jeg faktisk at den har ældes ganske pænt. Og så ser dette eksakte eksemplar meget stilet ud i denne klassisk elegante farvekombination.Jeg synes at fælgene passer virkelig godt til bilen. Især nu hvor at det er en af den slags biler der skriger efter et sæt brede fælge med godt med kant på.Førerpladsen scorer højt på alle parametre.Det bagerste bagagerum er næsten mere rummeligt end hvad det forreste er på de fleste elbiler.
Alle der kender mig ved at jeg rigtig godt kan lide usædvanlige biler eller i det mindste biler der gør tingene anderledes eller i det mindste giver en anderledes køreoplevelse. Og når vi taler om mikrobiler har Smart altid stået for bybiler af den lidt bøget eller usædvanlige slags. Men hvor at jeg har givet dem respekt for at tænke lidt ud af boksen hvor at især pladsudnyttelsen altid har imponeret mig. Så Smart Roadster har altid vækket min nysgerrighed bare en smule fordi at jeg synes at det er et interessant koncept. Men jeg har altid også syntes at det er en spøjs bil der appellerer til en smal niche af købere. Du ved de der intellektuelle ingeniør typer med ingen hår på hovedet men som altid er iført designer briller og rollekrave pullover i alle nuancer på gråskalaen. Og som er lidt for passioneret omkring deres racercykel. Jeg forestiller mig også at det lidt er samme klientel der ville køre Porsche 911 hvis de var i en bedre betalende stilling. Men hvis vi ligger spøgen med forud antaget stereotyper til siden så er jeg faktisk bare en smule spændt på hvordan at min Smart Roadster debut bliver for har aldrig kørt denne model før. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til autocentrum Aars for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.
Modsat de fleste har jeg faktisk et ganske fint forhold til Smart Fortwo. Jeg synes at det er en af de mest veludtænkte bybiler der er på markedet. Man har et rummeligt interiør hvor at to personer sidder fint og bekvemt med masser af plads til hovederne. Og så er den nem at parkere imens at den er særdeles brændstof-økonomisk uforagtet om det er benzin eller diesel. Den er designet med et formål for øje hvilket at den tjener ganske tilfredstillende. Men hvordan går det når man tager essensen af fortwoen og prøver at gøre en sportsvogn ud af den. Jeg blev bare en smule overrasket når jeg læste hvor meget at mekanikken at der var løftet direkte fra fortwo. Selvfølgelig har man den 3 cylinders turbobenziner sammen med den 6 trins automatiseret manuelle gearkasse. Men også det komplette hjulophæng og bremsesystem er blevet genbrugt. Det ville sige Mcpherson ophæng foran og De Didion aksel bagpå. imens at nedbremsningen sker ved hjælp af noget så highend som skiver foran og tromler bagpå. Men på den anden side er det en lille bil med en egenvægt på bare 790 kilo der yder sølle 70 heste. Så man har ikke behov for andet. og selvom at de tekniske specifikationer godt kan lyde patetiske så handler sportsvogns-genren heldigvis om andet end simpel råstyrke og tophastighed. En ting at jeg helt klart ville rose denne bil for er designet. Det funky Smart formsprog er fornemt blevet oversat til roadster form både indvendigt og udvendigt. Den ser sjov og finurlig ud hvor at man faktisk har lyst til at hoppe om bord og køre sig en tur. Og så får enhver bil der har muligheden for tre-eget fælge som originalt udstyr automatisk plus point fra min side af. Men hvordan føles det egentlig at værre fører på denne “sportsvogn” allerede efter få minutter bag rattet kan man godt mærke at æblet ikke er faldet langt fra stammen i forhold til slægtsskabet med fortwo. Den rykker blidt ved hvert gearskifte hvor at det især er mærkbart under hård belastning hvilket er en karakteristika ved en automatiseret gearkasse. Der er også det uassisteret styretøj som føles lidt vag fra centerposition af bare for at nævne et par punkter. Men når man virkelig leger med den kan man godt mærke at den længere akselafstand og centermotor-layoutet virkelig gavner. Jeg synes dog aldrig at man virkelig kom til at føle sig i live fordi at de fleste Danske landeveje næsten er for brede og svinger for blidt til at man virkelig skal arbejde. Selv når man holdte sig under fartgrænsen. Der kunne jeg godt forestille mig at den må værre fantastisk på en gokartbane hvor at man bliver jagtet af en mand på en dirtbike som var det i de gamle topgear dage. En ting som jeg oprigtigt følte bedrog positiv til køreoplevelsen var motorlyden. Man har virkelig prøvet at tirre den lille symaskine så dens temperament passer til sådan en sportstrimmet rullekuffert. Nu hvæser og pruster den fra turbo og wastegate som en lille baby-Supra. Hvor at det bliver akkompagneret af et vressent 3 cylinders vræl. Det sender helt tankerne tilbage til en gammel Charade GTTI. Denne lille maskine har så meget attitude at det næsten er helt komisk. Det er næsten også som at ride på ryggen af en tunet kompakttraktor med den måde at man har tre cylindre der bare pumper derudaf. Uanset hvad så endte jeg med at have meget simpel sjov på landet og ikke på vandet ved at rive i den stang for at se hvor mange heste at jeg kan vride ud af motoren. Især det med at kaste den et gear eller to ned hvorpå at accelere med fuld damp igennem et skarpt sving var der en hvis underholdningsværdi i.
Hvad fanden kalder du det en sportsvogn !?.
Efter at have haft min Smart Roadster debut hvad lyder dommen så på. Jeg tænker at det er en af de biler hvor at man bliver mindet om at det altså er bare noget vi leger. For det meste føles den bare som en fortwo med længere akselafstand og bedre vægtfordeling. For det er det at den jo er. Og med 70 heste og en slatten gearkasse er det også begrænset for hvor store problemer at man kan havne i. Men siger man ikke at det er sundt for voksne at lege af og til. For efter min mening skal man ikke se roadsteren som en sportsvogn i den moderne forstand men mere som det biltypen var i 1950erne. Der tænker jeg på sådan noget som Austin Healey Sprite eller MG Midget. Der var det lav egenvægt og køredynamik der var i højsædet i stedet for total råstyrke. Og det synes jeg altså også kan noget. Jeg synes i hvert tilfælde at Smart gjorde et nobelt forsøg på at videreføre denne filosofi ind i det 21erende århundred. Hvilket at jeg giver dem respekt for.
Hvis du ville læse om andre sportsvogne af forskellig art. Må du endelig give linksne nenunder et kig.
Tre-eget fælge kan bare noget rent designmæssigt. Og så er det altid en smule komisk at se en bil fra det 21erende århundred værre udstyret med 3 huls fælge som var det en gammel 2cv.Det sporty udseende tankdæksel synes jeg er en fin lille detalje.Når man endelig sidder fastspændt i raketten synes jeg faktisk pladsen er fin. Og så er ergonomien i førerpladsen helt iorden.
Hej og velkommen til endnu en nytest. Noget at jeg ofte har efterlyst angående biler og i særdeleshed elbiler er en lavere indkøbspris og særdeleshed en lavere egenvægt. For det kan ikke passe at alle mennesker lige pludslig har behov for at køre i gigantiske Elektriske crossovere der slider unødvendigt på vejbanen fordi at de vejer ligeså meget som Chevrolet Tahoe. Og som har ligeså god pladudnyttelse som Cadillac sedan deville fra 1968. Imens at de kan gå ligeså hurtig fra 0 til 100 som en Ferrari 360 Modena. Ja det er måske lidt sat på spidsen men synes bare at det er lidt absurd at alle åbenbart skal have udnødvendigt store biler. Og så kan jeg bedre lide biler der er mere specialiseret til at gøre et formål særlig godt uanset om det så må værre at værre en god bybil sportsvogn 4×4 luksusbil og så videre. Og der synes jeg simpelthen at de fleste crossovere er et for stort kompromis til virkeligt at de mestre én ting særlig godt. Efter at jeg havde kørt den kan jeg allerede sige at dagens tester gør jobbet meget bedre end jeg havde regnet. Men jeg tænker heller ikke at der skal værre så meget tomgangssnak mere. For lad os komme til testen.
Kummfryseren.
At Ponyen er en lille bil er der vist ikke tvivl om. Ja se på den !??. Det er som at se på en væltet electrolux kummefryser eller en Samsonite rullekuffert med firhjulstræk. Ja den ser ligeså bøget ud på den sjove måde ligesom Suzuki Swift MKI hvis udseende jeg ofte har sammenlignet med en haveret Electrolux støvsuger fra 80erne. Men at tilføje en smule sjov i gadebilledet er det ikke det at man ville have fra sin bybil når den ikke altid kan give køreglæde igennem acceleration eller køredynamik. Ja selv interiørt har man prøvet at kvikke op med giftigt mintgrønt betræk og trimdele. Og da jeg oprigtigt er fortaler for at man får mere farve tilbage i bilinteriørs er det et stilistisk valg at jeg totalt kan stå bag. Også hvis vi går tallene hurtigt igennem kan man også se at den er næsten helt mikroskopisk. Totallængden er på bare 3161 milimeter hvilket er mindre end akselafstanden på en Rolls Royce Phantom VII som er på 3570 milimeter. Egenvægten er på 720 kilo hvilket er yderst respektabelt indenfor bybiler og ganske imponerende når vi taler elbiler. Ja selv når vi taler moderne fossilbiler er det år siden at vi har set noget med så lav egenvægt. Angående køreoplevelse er den overraskende poleret af sådan et stykke Kinesisk plastik legetøj at værre. Vind og rullestøj er på ganske acceptable nieveauer selv under motorvejskørsel jeg synes ikke at jeg skulle hæve stemmen nævneværdigt når jeg snakkede med min sidemakker. Det var faktisk mere motoren vi kunne høre især under hård belastning hvilket ellers er uhørt på moderne elbiler. Modsat andre har jeg aldrig haft noget imod den ekstra elektromotorsummen det giver helt den der golfvogn gaffeltruck fornemmelse at jeg synes der mangler fra elbiler idag. Det er virkelig ganske charmerende på sin egen vis. Undervognen er ganske komfortabel sat op i betragtning af hvilken biltype og prisklasse at det er. Imens at styretøjet styrer let og flydende. Det føles egentlig ikke særligt inspirerende men det er heller ikke formålet i at det skal det i denne slags bil. Men det føles heldigvis meget forudsigeligt. På motorvejen arter den sig også overraskende godt ikke at den er særlig god til motorvejskørsel. Men for hvad den er føles den retningsstabil og fint plantet på alle fire poter når den fik med pisken på autobahnen. Også når vi taler interiør og indretning af dette er det en helt regulær bybil. Finish og materialevalg er fuldkommen tilsvarende andre mikrobiler der er kommet og gået på det Danske marked de sidste 15 år. Ja selv sæderne er hverken mere eller mindre komfortable end andre i samme klasse. Man sidder helt fint på kortere ture som jo er det at denne biltype helst skal bruges til. Angående teknik udstyr og infotainment er det også en fulgt ud realiseret elbil. Den har regenetiv bremsning omend i en meget svag form. Ligesom at der selvfølgelig er ABS og antiskrid. Der er sågar aircondition altså rigtig aircondition med aircon pumpe kondensator kølemiddel og det hele. Der er også mulighed for opkobling af smartphones både via bluetooth eller kabel. Men dog kunne jeg ikke få mit android auto til at virke. En smidig infotainment oplevelse er noget af det at man må give afkald når man køber en ægte levende ellert til omkring 113.000. Grundlæggende virker skærmen fint i betragtning af hvilken prisklasse at vi kører i. Den er nem nok at navigere rundt imens at den føles responsiv nok at betjene. Men det føles som om at opkoblingen ikke er helt stabil. jeg nævnte lidt bøvl med android auto. Men selv bluetooth synes jeg aldrig kom til at virke ordenligt under denne prøvekørsel. Ja selv noget så trivielt som at opfange et anstændigt signal på FM frekvensen var sku lidt håbløst eller en død rotte som jeg plejer at sige. Men et punkt på infotainment fronten hvor at denne bil overgår selv den smarteste Tesla. Jeg ville næsten kalde det et party-trick det er nemlig at den kan afspille film under kørslen. Ja bevares er det den præinstallerede software bestående af traileren til fast seven (en film der havde præmiere for næsten 10 år siden) og et eller andet fra det Kinesiske propoganda-ministerie om at værre på fint resturantbesøg i Kina. Jeg er udmærket klar over legalliteten af denne funktion eller mangel på samme i forhold til Dansk lovgivning. Men se på mulighederne. James Bond Octopussy på E45 i retning mod eftermiddagskaffe hos moster eller topgun 2 Maverick på rute 9 svendborg motorvejen mod besøg i den fynske landsby. Kun fantasien sætter grænser. Det eneste der virkelig trækker ned på Ponyen er kraftoverskudet eller mangel på samme. Ja det siger du ikke man har en elmotor der er på størrelse med en ært der måske udvikler 8 til 10 heste. Men tænker alligevel at det er noget der måske kan komme bagpå nogle. Jeg følte aldrig at jeg var i livsfare idet jeg hurtigt vænnede mig til at værre mere opmærksom på afstand til bagomkørende under igangsætning. Men jeg kunne godt forestille mig at selv folk der kørte i sådan noget som Aygo eller UP ville blive overrasket over hvor undermotoriseret denne bil er.
Konklusion.
Efter at have kørt denne lille håndsutter hvad lyder dommen så på. Jeg synes faktisk at den er helt fint for hvad den er. Og det mener jeg sku ! uden noget pis. for hvis du kan leve med det næsten ikke eksisterende kraftoverskud. Og uden det meste andet crap at man fylder i bilerne idag. Så er dette sikkert bilen for dig. Og så er det næsten helt befriende at have så simpel og ærlig en bil der bare er en god bybil. Jeg føler sku ikke at vi har brug for alt det lort at bilproducenterne prøver at sælge til os på påstand af at det gør os lykkeligere.
Hvis du ville læse om flere elbiler af forskellig art må du endelig give linksne nedenunder et kig.
Denne “van” udgave er den at jeg ville anbefale at man går efter medmindre at man absolult ikke kan undværre bagsæderne. For her får man et ganske hæderlig størrelse baggagerum.dækkene måler bare 155/65R13.
Hej og velkommen til endnu en nytest. Jeg synes at der er kommet overraskende mange til i den lette pickup klasse. Man har selvfølgelig Toyota Hilux som lidt er bannerfører for denne biltype og så er der Ford Ranger som jeg har hørt ganske godt om. Der er også VW Amarok som jeg selv synes ganske godt men hvor at den nyeste udgave ikke er ligeså god som den første. Der er sikkert flere som jeg ikke kan huske på stående fod. Så spørgsmålet er bare om Musso overhovedet kan tilbyde noget at konkurrenterne ikke kan. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Mogens Schelde Hansen for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
Et irretationsmoment at jeg har ved nye biler er at jeg ofte kan føle at jeg bliver babysittet af teknikken. Så er der for eksempel omdrejningsbegrænser på i frigear så jeg ikke kan vise vennerne hvad motoren virkelig kan sige. Ellers kan den finde på at prøve at overtage styringen fordi at jeg krydsede midterstriberne fordi at jeg ligesom er ved at lave en helt legitim overhaling. Men det værste er næsten alle de forbandede advarsels-kimer at den ofte kommer med bare der er det mindste galt. Det er som en eller anden automobil babysitter der løfter pegefingeren ved bare det mindste tegn på fare også selvom at jeg ligesom har styr på det. Alt den støj behøver ikke en gang at værre relateret til sikkerhedsystemerne. På nogle modeller er selv den mest harmløse funktion som at betjene viskerne koblet til en lyd der minder om den der kommer fra en bakkende lastbil. Ja seriøst hvor åndet skal det lige værre. Men det er sikkert tiltænkt de døvblinde. Og i Musso er det ingen undtagelse. Man har allemulige systemer der kæfter op bare man flytter hænderne fra rattet i et nanosekund. Det går beeb beebob ding dong dynamopik. Ja selv det med at betjene infortainment skærmen lyder som at man stiller på en mikrobølgeovn. En anden kæphest at jeg har ved dagens tester er kørekomforten eller nærmere mangel på samme. Undervognen er meget harsk. Selv de mindste ujævnheder går bare op igennem vognen. Og så er sæderne meget hårde. Men heldigvis er der massere af pluspunkter også. For eksempel styrer styretøjet let og smidigt især ved lave hastigheder. Hvilket gør at den er meget nem at manøvrere med på trang plads. Og så er kombinationen af motor og gearkasse også helt fin. gearkassen skifter silkeblødt igennem de 6 trin. Imens at motoren har en smidig gang et godt kraftoverskud og en ganske støjsvag betjening. Jeg kan også godt lide at firhjulstrækket er meget nemt at betjene for modsat nogle af konkurrenterne har man bare en simpel drejekontakt til vælge 4 høj eller 4 lav. Hvor at man bare skal sørge for at stå i frigear hver gang man skifter ind og ud af firhjulstræk. Jeg synes også at kabinekvaliteten er helt fint i betragtning af at det her er en arbejdsbil. Jeg ville rangere den en smule højere end i Amarok. Touchskærmen virker også helt fint med hensyn til indtasting og swipen rundt. Den er ganske responsiv og alt det der. Og det tænker jeg også at det der lidt er dommnen på denne test at på trods af et svipsere. Så er det stadigvæk en ganske fin pickup der er meget fair pris i forhold til konkurrenterne. Jeg kan i hvert tilfælde godt anbefale at man giver den en chance hvis man er ude og kigge efter bil i denne kaliber.
Hvis du ville læse om andre biler af den ladbils agtige slags må du endelig give nedenstående anmeldelser et kig.
Motoren yder 202 heste og 441 newtonmeter at der kommer ved 1600 omdrejninger i minuttet.Interiøret er ganske fint når vi taler om samlekvalitet og materialevalg.
Hej og velkommen til et nyt afsnit af tilbageblik. Den her post er virkelig noget specialt. Og det er til en afveksling ikke bilens skyld denne gang og så alligevel. For jer der har fulgt bloggene i lang tid ved at én af de første testbiler jeg kørte hvis ikke den først var en Q7 4Ler meget lig den vi har kørt idag. Så det bliver spændende om denne mest gængse udgave kan noget stadigvæk. Selvom at jeg har kørt mange forskellige udgaver af Q7eren. Men ellers ville bare sige mange tak til Brødrenes auto for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
Den første bil at jeg kørte til bloggen gav selvfølgelig stort indtryk på. Jeg kunne huske at jeg var meget imponeret over den. Jeg synes bare at den var så sej selvom at jeg ligesom i dag ikke just er den største Audi fan. Men jo jeg følte næsten at jeg var med i the transporter da jeg førte denne kæmpe SUV. Men jeg har altid været nem at imponere især da jeg som 23 årig blev sat over og skulle køre luksus SUV for første gang når man lige er kommet fra Corolla E110eren. For jeg kommer altså ikke fra en familie hvor at alle altid kørte i alle de fedeste biler tværtimod. Men siden da har jeg virkelig kommet efter det med at eje og køre de fedeste biler. Og mit Q7 højdepunkt var helt klart da jeg kørte V12 TDIeren i starten af 2020. Den er noget af det sjældneste og mest speciale Audi gadebil at jeg har haft fingrene i. Jeg har ikke kunne finde produktionstal på den. Men tænker at den må værre sjælden nu hvor at jeg kun har set 2 til 3 eksemplarer over de sidste 4 år siden jeg kørte den. Men selvom at den ikke føles ligeså special denne gang rundt. Så havde jeg lidt glemt hvor “nice” at selv standard udgaven er. Jo bevares er dagens testbil fra et af de sidste modelår og med relativt mange krydser i udstyrslisten. Men det her føles stadigvæk som en virkelig fin bil. Og vigtigst af alt kører den stadigvæk som en virkelig fin bil. L320 Ranger Rover sport at vi kørte her for noget tid siden er begyndt at føles lidt som en gammel bil rent køredynamisk. Imens at Q7eren ikke føles meget anderledes end dens afløser 4M. Jeg synes også at det her faceliftet eksemplar er kureret fra mange af “problemerne” med støjdæmpning at der plagede præfaceliftede 4Lere der godt kunne føles en smule hule især med hensyn til motorstøj hvor at det mere gav indtrykket af at accelere i en lastbil end i en sofistikeret luksus SUV. For nu føles den super smidig og luksuriøs. Undervognen er ganske komfortabelt sat op men hvor at den takler svingene ganske fint i betragtning af at det er en bil på omegnen 2.6 tons. Imens at styretøjet føles let og smidig. Det føles ikke særlig præcist ligesom at det heller ikke kommunikerer så meget feedback tilbage. Men det er ikke det at det handler om i sådan en bil. Generelt besider Q7eren virkelig gode motorvejs egenskaber med at føles solidt plantet på banen og ved at yde høj kørekomfort. Et andet es at basisudgaven har under ærmet er hvor alsidig motoren er. 3.0 TDI V6eren har virkelig mange positive kvaliteter. Den har mere end rigeligt med muskler til at trække de fleste læs på krogen og sammenfletninger/overhalinger. Den er også væsentlig mere økonomisk at holde kørende end nogle af de andre motorvalg. Der synes jeg ikke at V12eren bragte meget nyt til bordet udover sjældenhed og meget høje driftsomkostninger. Men V6 TDIeren der er parret sammen med den 6 eller 8 trins automatgearkasse er i min bog en rigtig vinderkombo der giver så meget brugsværdi for pengene. Så det er nok ikke så underligt at det er sådan at de fleste Q7ere der kører rundt i Europa er motoriseret. Man har ganske god speederresponse i betragtning af at det er en diesel. Og så føler man altid at der er kræfter nok motoren føles ikke anstrengt på nogen tidspunkter. Gearkassen skifter silkeblødt under stille kørsel. Især i den nyere 8 trins går gearskiftene næsten ubemærket hen. Imens at den resolut går i kickdown når man skal foretage en pludselig hastighedsændring.
En vej-Zeppelins færden.
Efter at have kørt den første bil til bloggen igen hvad lyder dommen så på. Jeg synes at jeg på en måde er blevet mindet om hvor god en bil at det egenlig er. Og hvor god at selv standard udgaven er. Selvfølgelig er der SUVere der er dyrer og hurtigere. Og der er også SUVere der er sjældenere og mere komfortable. Men jeg synes altså at Q7eren kombinerer praktisk anvendelighed med 7 siddepladser luksusfornemmelse og præstationer ganske godt. Det er lidt en blid kæmpe en slags vej-Zeppelin der kan medtage 7 mennesker og deres bagage hvorpå at glide komfortabelt og ubesværet over asfalten til bestemmelsesstedet.
Hvis du villle læse om de andre Q7ere at vi har kørt. Må du mere end gerne give nedenstående links et kig.
dette eksemplar var ganske godt udstyret. Og så føles det som at de faceliftede 4Lere adresserede problemerne med støjdæmping. Så nu har man den mest støjsvage kabine med nogle af de mest komfortable forsæder.Det er også én af de få gange hvor at jeg synes at faceliftet højner en bils design. Man har med de faceliftede årgange den nye type kofangere og opgraderet LED belysning.V6 TDIeren udfører jobbet som basismotor meget tilfredstillende.
Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har før givet udtryk for at golf GTIere ikke siger mig det store især perioden imellem anden og femte generation sætter ikke ligefrem min verden i brand. Men helt ærligt når man tænker på at man skulle slæbes med ting som 8 ventilers motorer i MKII og næsten ingen fabriksstyling i MKIV så tænker jeg bare Come on man det er sku for slabt. Så er det noget at 25 års jubiliæums modellen kan rette op på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til NJ biler i Vejen for at vi måtte låne dagens tester. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.
Som jeg har ytret før så er Golf GTI MKIV sku lidt en slap omgang i forhold til MKV. Det var sikkert en ganske god bil men den føltes simpelthen ikke special nok i min bog. For eksempel er motoren den samme 1.8er som i et hav af andre VAG produkter hvor at antal heste er uændret på de 150. Og så har jeg har hørt fra nogle kilder at den kører uinspirerende. Men min største kæphest er fabriksstylingen eller mangel på samme. Jeg har altid synes at hele den der sleeper “bevægelse” er stærkt overvurderet. Så jeg har altid synes at man gerne må flashe det lidt når man har den hurtige model. Der gjorde MKVeren det meget bedre da den visuelt var opgraderet væsentligt og stilfuldt i forhold til standard udgaven. Men hvis vi udelukkende skal tale om design og fabriksgejl så er dette bare den MKIV GTI at den Danske importør skulle havde taget her til landet. Men hvor at det blev spoleret af de inhumane afgifter hertil lands. Men de kosmetiske ændringer højner virkelig designet. Man har større fælge med lavprofildæk samt et diskret skørtesæt med tilhørende tagspoiler hvor at det bliver rundet af med en sportspotte med krom rørhale. Det får hele bilen til at se sporty men også underspillet og stilsikker ud. Det er lidt den tænkende mands GTIer kunne man fristes til at sige. Indvendigt er den også opgraderet hvor at der er monteret sports alupedaler sportsgearknob med golfbold-tema som i MKI og vigtigst af alt et par Recaro sportsstole som støtter godt op om én og éns codriver. Men hvor at de stadigvæk yder ganske god komfort. Men det er ikke kun kosmetisk at jubilæums modellen udskiller sig fra den standard GTIer. For mekanisk er den blevet opgraderet med ting som 312 milimeter skiver til forbremserne og 250 milimeter ventileret skiver bagpå. 6 trins 02M gearkasse mere sportsligt afstemt undervogn. Og sidst men ikke mindst en opdrosling til 180 heste hvilket er noget at jeg altid har synes at GTIeren manglede i denne generation. Men det vigtigste af det hele er om alle ændringerne højner køreoplevelsen. Det ville jeg fortælle om nu her. Efter at have fået den fra stendød af kørte vi stille rundt i området både for at lære den at kende men også for at få noget varme i motor og gearkasse og for at få noget noget olietryk op til turboen. Ved stille kørsel føles motoren overraskende moderne. Den leverer kræfterne lineært hvor at der stadigvæk er noget i bunden og på toppen. Imens at speederresponsen er ganske god. Og man kan også mærke at den har en smule ekstra heste end normalt men det er de mest kedelige 180 heste at jeg oplevet længe. Den gør ikke noget dårligt men den gør så sandeligt heller ikke noget fremragende og spændende. For bare hvis vi bliver ved små motorer og maksimum 4 cylindre så har sådan noget som en Daihatsu Charade GTTI så meget karisma med dens lille turbo3er. Ja selv Lancia Fulvia med den 1300 kubiks smalvinkels V4 lyder helt fantastisk med et sæt dobbelte Webere. Og det beviser jo endnu en gang at det ikke altid er størrelsen på motoren eller antallet af cylindre der dikterer om man kan have det sjovt. Koblingen er fint vægtet imens at den er meget nem at dosere. Imens at gearstangen er lidt en slatten fornemmelse at betjene men det er det altså også i storebror R32. Angående køreegenskaber er den også ganske god uden at værre fremragende. Den ligger faktisk godt nok i svinget med relativt præcist styretøj og en lidt hård undervogn. Men jeg synes faktisk at den arter sig bedre på motorvej idet at undervognen læner en smule mere mod komfort og at man har god retningstabilitet under motorvejskørsel. Så på den måde føles MKIVeren meget alsidig men jeg mangler den fokus på de sportslige ambitioner og ukompliceret køreglæde at nogle af de samtidige konkurrenter besider. Så ville bare sige at den slet ikke når en Civic EP2 type R til sokkeholderne når vi tager det på den her konto.
Konklusion.
Efter at have kørt dette pragteksemplar af en Golf 4 hvad lyder dommen så på. Jeg synes som bil er den ganske interresant på grund af hele det med at det er en specialudgave som ikke blev solgt officielt i Danmark. Men som køreoplevelse er den bare så ufattelig kedelig. Jeg blev bekræftet i at MKIV virkelig er sløj TV dag indenfor Golf GTI ja faktisk indenfor GTIere som helhed. Det er en blødhat agtig udgave at køre hot hatchback på hvor at R32eren føles meget mere special. Det er også én af de få gange hvor at jeg ville anbefale at man tager den nye bil istedet. For der er kommet rigtig mange fantastiske GTIere de sidste 4 til 5 år. Ja sådan noget som Hyundai i20 og i30 N performance er nogle at jeg roste til skyerne. Imens at Yaris GR er en bil som jeg stadigvæk håber meget på at kunne få til test på et tidspunkt. Ja selv de seneste generationer af Golf GTI og R har jeg hørt at der bliver talt ganske positivt om.
Hvis du ville læse om flere GTIere eller bare om biler af den lille og speciale slags må du endelig give linksne et kig.
Kvalitetsfornemmelsen er et af de punkter hvor at jeg føler at Volkswagen er sunket dybt idag.BBS RC fælgene er en velfortjent opgradering i forhold til standard fælgmontering.Motoren som går under motorkoden EA113 er en af de bedre 1.8ere at jeg har kørt.En lille detalje at jeg ikke vidste før nu er at jubilæumsmodellerne ikke kunne fås med soltag. Dette var eftersignede gjort for at ikke have så meget vægt i toppen hvilket ville gavne køreegenskaberne.
Hej og velkommen til endnu en brugttest. Dagens testbil er endnu en meget ventet model. For lige siden at jeg i tidernes morgen fik kørt E60 M5 har jeg altid ønsket at få kørt flere af de rigtige Mere som i de rigtige Mere. Det ville sige potente sugemotorer med individuelle spjæld manuel pind og tre pedaler. Så ingen fimsede turbomotorer og overkompliceret teknogejl. Og selvom at alle elsker E46 M3 så kan jeg efter at have kørt den sige at E86eren er en undervurderet perle der giver openair køreoplevelse for fuld valuta. Og ellers ville jeg bare sige mange tak til krabbe invest for at vi måtte låne dette vidunder som forøvrigt er til salg. Du kan selvfølgelig finde den inde på deres hjemmeside igennem linket nedenunder.
De siger at M er det mest kraftfulde bogstav. Og selvom det måske lyder meget sandsynligt så synes jeg altså at Z ustråler mere powrer. Men hvis vi lægger spøgen til siden. Så har M i hvert tilfælde stået for fantastiske racerbiler og høtydende gadebiler. Og der er dagens tester ingen undtagelse. Den blev bygget i slutningen af det jeg ville kalde BMWs guldalder som er en periode der strækker sig fra midt 60erne til en gang i slut 00erne. Det var der hvor køredynamikken var i fokus og hvor at man ikke havde alt for mange gimmicks der skulle højne køreoplevelsen uden egentlig at tilføje noget specialt. Og fokus på føreren kan man allerede mærke når man tager plads i cockpitet. Ergonomien er bare spot on. Alt er logisk placeret og de mest brugte funktioner er lige indenfor rækkevidde. Og det er virkelig befriende når man kommer fra nogle nye biler hvor at jeg føler at deres skaber har glemt vigtigheden af god ergonomi. Angående design har den faktisk også ældes ganske pænt. Jeg er normalt ikke så vild med denne periode men der er nogle få designs der virkelig er blevet flottere og flottere som årene går såsom E60 E66 og E63. Men jo E86 ser faktisk virkelig godt ud set i bakspejlet. Eksteriørdesignet ser dramatisk og atletisk ud om man vil. Hvor at det er blevet højnet en smule med M opgraderingerne som tilføjer 4 afgangsrør større fælge og lidt mere agressive kofangere. Imens at interiørdesignet er meget funktionelt som det jo skal værre i en ægte sportsbil. Og så elsker jeg bare at interiør opgraderingerne begrænser sig til lidt læder på instrumentbrættet et par emblemer hist og her og lidt bedre sæder samt et sportsrat. For jeg kan godt hade lidt at moderne performancebiler skal flashe at de er åh så speciale med alle mulige logoer typeplader og betræk med alle mulige tumbede print på. Der er det her altså meget smagfulgt udført. Det giver også den følelse af at det er kun de ægte kendere der ved hvad det er at man kører rundt i da ændringerne er gjort mere subtilt. Angående køreegenskaber er man også godt virkelig godt stillet. Undervognen er hårdt sat op uden at værre harsk. Og så er styretøjet præcist imens at man har den rette mængde vægt. køreegenskaberne er meget forudsigelig hvilket godt kan skuffe nogle. Men det at den kører så normalt under stille kørsel og er så letkørt er netop en hentydning til at det er en virkelig veldesignet bil. Og det med at den føles let tilgængelig næsten ordinær er også relevant når vi taler om motor og gearkasse. Jeg kunne godt mærke at koblingen havde en smule mere vægt i sig end normalt men den var stadigvæk meget nem at betjene og dosere imens at gearkassen har de samme smidige og præcise skift og det samme skiftemønster bare med en smule kortere vandring i gearstangen. Ligesom at motoren har masser af kræfter i bunden af momentkurven til at man kan køre den på normal vis. Men det er vel virkelig i maskinrummet at hovedakktraktionen befinder sig. Jeg siger altid at BMW har haft nogle af de flottest indrettet motorrum igennem tiderne og her er E86eren ingen undtagelse. S54eren er meget flot præsenteret med nuppret finish på ventildæksel og indsugningsboks hvor at alle sikringsbokse og beholdere nærmest er skubbet til siden for at sætte maskinen i centrum. Men også detaljen med at man ikke har dækket mekanismen til spjældhusene til med et grimt dæksel elsker jeg virkelig. Jeg synes bare at individuelle spjæld ser ufattelig sexet ud på en potent motor. Og så giver de bare en fantastisk lyd. Ved sejtrækning brøler den lidt ligesom når man har et koldluft-indtag på en mere normal motor hvorpå at den slår over i et nærmest metallisk skrig når man flyver i de højere luftlag. Men jeg elsker simpelthen bare den måde at maskinen går på. Den har som sagt mere end rigeligt bundtræk til at man sagtens kan køre den på normalvis men den er også omdrejningsvillig imens at den er meget responsiv. Speederresponsen er meget hurtig imens at krafterne bliver leveret smidigt. Man kan ubemærket trække den op til omegnen af 8000 omdrejninger i minuttet. Så når man kaster den et gear eller to ned så er det næsten som om at den vender 180 grader og viser sin sande personlighed hvor at styretøj bremser og drivlinje/motor går op i en højere enhed. Det er der hvor at man bliver mindet om at det er en ægte sportsvogn at man er fører på.
M for motorsport og ikke for marketing.
Jeg joker i dag med at sige at det burde mere hede BMW marketing end motorsport. Idet jeg føler at de har solgt ud af sig selv med blandt andet at lægge navn til fabriksmonteret stylingspakker til husholdningsmodellerne og at de fuldbyrdet Mere er så overmotoriseret og gimmickfyldte at det halve kan værre nok. Men Z4eren var fra dengang hvor at det stadigvæk var godt og hvor man følte at M stadigvæk stod for motorsport. Og så er det bare en fantastisk sommerbil i sin egen ret. Den er hurtig men stadigvæk letkørt og så laver den alle de rigtige lyde. Og så glemte jeg næsten at sige at det pynter fint med at man har pind og tre pedaler. Sagt med andre ord så er den bare totalt godkendt.
Hvis du ville læse om andre hurtige bimmere eller bare om åbne biler så må du endelig give linksne et kig.
interiøret er simpelt og funktionelt indrettet men stadigvæk ganske stilfuldt.S54B32 er virkelig et pragteksemplar indenfor række6ere. Den har en smidig gangkultur og godt bundtræk. Men den har også hurtig speederrespons og appetit på mange omdrejninger i minuttet. Og så har man bare de helt rigtige tekniske detaljer såsom dobbelt VANOS altså ventilstyring på indsugnings og udstødningssiden lettere krumtapaksel smedede alustempler med grafit hærdning. Samt individuelle spjældhuse. S54eren udmærker sig også ved at værre en af de gadebilsmotorer der har haft den højste litereffekt igennem historien. Det sætter den i samme liga med sådan noget som Honda F20C og Porsche M96.
Hej og velkommen til endnu en ny serie. Som I sikkert ved har vi jo 10 års jubilæum her den 19 oktober hvor at der er meget der fejres og hyldes. Men jeg har endnu større planer for eftertiden. For jeg har simpelthen tænkt mig at erklære oktober 2024 til oktober 2025 for jubilæums år hvor at vi i denne periode gentester forskellige biler vi kørte i bloggens første år for at se om det stadigvæk kan noget eller om det bare er gammel hat. Og for at give dem de bedste betingelser for at gøre positivt indtryk prøver vi så vidt muligt at køre topmodellen eller det eksemplar der er i pænest stand. Men tænker at det her kunne værre betatesten eller prøveballonen om man ville for at se om dette koncept giver mening rent journalistisk og praktisk. Og i det første tilbageblik går vi helt tilbage til den første V8 bil på bloggen. Selvom at testbilen dengang kun var en turbodiesel så gjorde den alligevel et positivt indtryk på mig. Men jeg sukkede efter den kompressorladet udgave som jeg aldrig fik mulighed for at køre inden at min interesse skiftede til vigtigere køretøjer. Men idag skulle simpelthen være dagen. For jeg har haft denne flotte sport i min varetægt som der skal skrives anmeldelse på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilfabrikken i Galten for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig I linket nedenunder. Men tænker heller ikke at der skal være mere udenoms snak for lad os komme afsted.
Hvis man udelukkende skulle bedømme efter design så er L320 den flotteste årgang. selvfølgelig er jeg rimelig vild med forgængeren P38. Men L320 og L322 som var chassiskoden på den “fuldstørrelses” Range Rover af samme generation er bare så tilfredstillende rent æstetisk. Den er på en måde klassisk elegant og simpel og formålsfyldt på én og samme vis. Også interiørdesignet er noget der har ældes meget pænt. Det smalle instrumentbræt og den brede midterkonsol er blevet fortolket om og om igen selv i de nyere Range Rovere. Men hvor at det i L320 er i den mest æstetisk interresante udgave. Man har et virvar af fysiske knapper og kontakter hvor at den grønne baggrundsbelysning altså kan noget rent visuelt. Hvor at det for mig giver associationer til cockpitet på et bombefly. Og da jeg som knægt så de første billeder af denne førerplads var jeg bare en smule solgt. Det var næsten som et helt rumskib med alle de funktioner at man kunne styre fra rorpinden. Men teknisk set var det også en rimelig hightech bil da den kom på markedet. Sådan noget som adaptiv luftundervogn og valgbare køreprogrammer var ikke ligeså udbredt som idag. Og generelt var hele konceptet med en performance eller sports SUV stadigvæk en rimelig ny ting. Men hvordan kører den spørger I sikkert. Og til det kan jeg sige at det kommer an på hvordan at man anskuer den på. I forhold til en moderne power SUV kører den rimelig elendigt eller i det mindste meget uinspirende. Bremsepedalen føles ulden som om at det var en gammel Ford Bronco at man skulle bringe til standsning. Og så kan man sagtens mærke at man køre en SUV med højt tyngdepunkt idet at den føles en smule nervøs under motorvejskørsel og med at den vandrer lidt rundt på vejen når man kører på snogede landevej. Så køredynamisk minder det lidt om en bil med body on frame konstrukion selvom at det faktisk er den første Range Rover der var konstrueret med selvbærende stål karosseri. Styretøjet føles fint vægtet men det styrer lidt vag. Så især på det punkt kan man godt mærke at man skal få meget vægt til at skifte retning. Men når man har kørt en ældre performance SUV så kan man ikke undgå at blive imponeret over de seneste generationer når det kommer til køredynamik. Men jeg synes også godt at man må mærke hvilken biltype at man køre. Så jeg kan rigtig godt lide at dagens tester kører som det den er nemlig en halvstor SUV hverken mere hverken mindre. For jeg kan godt lide at blive udfordret lidt som chauffør med at hver bil kører forskelligt. Og at man ikke bare kan tage sving som om man kørte sportsvogn. Og så kan jeg bare godt lide at blive båret komfortabelt til mit bestemmelsested. Og der synes jeg netop at nogle af de nye sports SUVer har unødvendig hård undervogn imens at denne bil lige er sagen. Ikke nok med at man har ganske komfortable forsæder med masser af justeringsmuligheder så er undervognen også overraskende blødt sat op i forhold til at dette er en bil med sport i modelnavnet. Men den absorberer bump og unjævnheder ganske fint uden stadigvæk at føles alt for vandsengs-agtigt. Men især på motorvej føler man bare at man kan æde kilometere til den lyse morgen. Et andet pluspunkt er helt klart motoren. Man har et herligt V8 soundtrack imens at kompressoren hviner derudaf. Det fik i hvert tilfælde mig til at lege lidt med gassen for simpelthen at kunne lytte til maskinen. Og selvom at den 6 trins automatgearkasse ikke er noget at skrive hjem om efter 2024 standard så udfører den jobbet husbehov med at den skifter ok smidigt imens at kickdown virker som det skal. Men det er ikke nogen hurtig bil især efter nutidige forhold. Hverken fra stilstand eller under mellemacceleration er det ikke noget lavtgående missil. Men som jeg altid siger så er fart og tempo langtfra alt og for mig er det vigtigere hvordan bilen får mig til at føle. Denne bil får mig i hvert tilfælde til at føle mig ganske tilfreds. Jeg synes altså at det kan noget med at man sidder i et sofasæde og styrer en V8er med højre fod imens at man er indkapslet i klimakontrolleret kørekomfort.
Konklusion.
Efter at have haft en 320er i min varetægt igen efter alle disse år hvad lyder dommen så på. jeg synes helt klart at det er en af den slags biler hvor at jeg synes at den på en måde er sjovere denne gang rundt fordi at den føles anderledes nu hvor at man har haft de sidste 10 års udvikling. For anden gang rundt føles det som en gammel bil der giver en mere gammeldags køreoplevelse. Objektivt set kører den elendigt men jeg elsker virkelig de oldschool dyder. Ja bare sådan noget som følingen af at betjene hydraulisk servostyring i modsætning til hvordan mange af de elektriske systemer føles idag. Så det gør absolut ikke noget at interiøret føles meget mere billigt og plastik agtigt for det her er bare så fed en bil i min optik.
hvis du ville læse om andre luksus SUVere så må du endelig give linksne et kig nedenunder.
AJ133Seren udmærkes ved blandt andet at have 4 ventiler pr cylinder og 4 overliggende knastaksler.Angående design er det helt klart den mest stilede årgang. Den har virkelig ældes pænt.Og det samme gælder interiørdesignet. Og når man så har ganske komfortable forsæder er det efter min mening en helt regulær førerplads.
upgear.blog 