biltest Honda Prelude BB6

Skrevet den af stoerner666

Jeg må indrømme at jeg virkelig har fået negligeret Jer Prelude og Civic fans jeg ved I er der ude. Men i dag skulle distancen stå og gælden betales tilbage for jeg fik endelig kørt endnu et eksemplar. Denne gang var det sidste generation med chassiskoden BB6 også kendt som MKV der stod for skud. Men uanset om det er MKIV eller MKV så giver Prelude masser af forhjultrukken køreglæde samtidig med at byde på masser af klassiske Honda-dyder såsom en omdrejningsvillig motor der giver det legendariske V-tec spark når man passere den gode side af 5000 omdrejninger. Men mange tak til Comfort bilsalg i Vejle for udlån af MKVeren til dagens test du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

www.comfortbilsalg.dk

V-tec kicks in !!.

Dem af jer der både følger bloggen og min youtube kanal trabantfreak2 ved sikkert at jeg i perioden 2015 til 2017 overvejede kraftigt at skifte til Prelude MKIV eller MKV jeg var helt solgt på køreglæden denne bil leverede og når det så var koblet sammen med tidsløse coupé former en omdrejninsvillig motor samt en gearkasse med lækre tilfredsstillende skift var det oprigtigt en seriøs kandidat til min næste hverdagsslæde. Men min kærlighed til baghjulstræk og alt hvad det indebærer endte alligevel at overtrumfe alt og the rest is history som de nu siger. Men allerede efter de første minutter i førersædet i den senneps metallic BB6er kom det hele tilbage til en. Alt er som det plejer at være og gudskelov for det. MKVeren kører som en Prelude skal kører. Styringen er tung men stadigvæk meget præcis kørestillingen lav og tilbagelænet. Undervognen er også hårdere afstemt end andre fra den periode men det bevirker også at MKVeren føles mere selvsikker igennem svingene end andre samtidige biler ville gøre men det tilføjer virkelig til den sportslige helheds fornemmelse. Motor og gearkasse sætter virkelig prikken over i.et. Fordi at det her er 2.2 VTI udgaven var det H22A8 motoren der ligger imellem forhjulene. Jeg syntes at det er lidt af en perle det var den slags motorer Honda var virkelig gode til at producere før i tiden. let kompakt og rimelig omdrejningsvillig samtidig med at den udvikler relativt mange heste dens størrelse taget i betragtning. Og ligeså snart at motoren er driftsvarm skal man faktisk også køre den ligesom en sportsmotocykel med at holde omdrejningerne i de højere luftlag det er der at maskinen næsten trives og at den i hvert tilfælde udvikler alle 200 heste. Jeg syntes at det er en meget sjovere måde at køre en motor på end alle de røvsyge turbomotorer vi har i dag hvor man trykker på sømmet så lortet bare trækker og trækker indtil den på kedelig vis mister pusten fordi at man har nået enden af den meget lineære momentkurve. Og angående det sagnomspundene V-tec spark så gør dagens testbil det faktisk. Man kan tydeligt mærke et lille ryk hver gang man passere 5800 omdrejninger i minuttet det føles underligt tilfredsstillende lidt ligesom at koldstarte en motor som også er en helt mondæn process i den måde et køretøj funktionere på men som bilnørder som mig finder yderst tilfredsstillende. Noget som der helt klart er tilfredsstillende er gearskiftene som er korte og kontante det føltes som om at man bare altid kunne klikke gearkassen i det rigtige gear uden at skulle wrestle med gearstangen. Et bevis på at Honda havde rigtig godt styr på gearskiftene dengang fandt jeg da jeg tilbage i 2015 kørte BMW E36 316 compact til dobbelttest sammen med Prelude MKIV. E36eren havde meget slattene og uinspirerende gearskift i forhold til Hondaen for at sige det mildt. Noget andet jeg også lagde mærke til var at der næsten ikke var sporet af moment reaktion noget som ellers plager højtydende forhjulstrækkere. Jeg har faktisk kørt minibuser og varebiler der under de samme kørselsforhold udviste højere grad af momentreaktion end dagens testbil. Så noget tyder på at man enten har monteret et Torsen differentiale eller været virkelig grundige med at fintune geometrien i forhjulsophænget. Det bevirker i hvert tilfælde til at køreegenskaberne føles neutrale og fokuseret uden at man mister noget køreglæde. Men ellers lyder dommen på at Prelude MKV er en fantastisk brugtbil med sportslige ambitioner som giver forhjulstrukken køreglæde som få biler kan. Men at man helst skal nyde den selv sammen med éns bedste ven for selvom at man har bagsæder så er de ikke meget værd at benytte over længere perioder.

Mange ville sikkert kalde designet kedeligt og anonymt. Jeg synes at det er tidsløst og minimalistisk hvilket er meget befriende i forhold til mange nye designs som er alt for fortravlet med komplekse kurver skarpe linjer og så videre.
Sammen med K og B serien er H serien lidt af en perle i min bog.
Simpliciteten fortsætter ind i interiøret Instrumentbordet er dejligt smalt og det samme er A stolperne. Det eneste jeg måske kunne sætte en finger på var forsæderne som måske ikke ydede så meget støtte i sæderyggen som i MKIV.

Lastbil-test Scania 114/380 tankvogn.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en lastbiltest. Jeg har i noget tid kigget efter en mindre lastbil jeg kunne køre til bloggen af grunde som åbenbart kun jeg kender. Og det må siges at dagens mission både lykkedes og mislykkedes. For bilens motor er noget mindre end musksvulmende V8er der ligger under hytten på R500eren jeg kørte i vinters. Men fysisk er den en af de største jeg har kørt. Men hvordan føles det at køre tankvogn og ikke kampvogn. Til at starte med skulle man vænne sig til at dagens testbil har to styrende aksler hvilket forbedrer styreegenskaberne især ved lave hastigheder. Yderligere er overhæng-et over den bagerste bagaksel lidt længere end på andre tungvogne jeg har kørt cirka 3 meter for at være præcis hvis man skal tro ejeren. Det længere overhæng skyldes at det er det eneste sted på bilen hvor man kan placere slangetromler samt andre opbevaringsrum. Under kørslen skulle jeg selvfølgelig være mere opmærksom på at jeg ikke ramte andre trafikanter med bagenden når man svingede. Selv da vi hentede bilen fra der hvor den holdt parkeret dikterede overhæng-et også at jeg skulle bakke en smule længere end normalt for at kunne komme ud af den parallelparkering at vognen var stillet i. En anden detalje der krævede en smule tilvænning var det såkaldte Opticruise gear som er en automatiseret manuel gearkasse hvor man dog stadigvæk bruger koblings-pedalen til igangsætning. Men efter at man har sat den i automatisk program og at man har fået føling med koblingspunktet kører det hele som på skinner. Men ellers lyder dommen på at det var en god dagsaktivitet at køre en større mindre bil.

Men mange tak til Porsgaard for udlån af dagens testbil du må endelig give deres website et kig på linket nedenunder.

www.porsgaard.dk

Modsat en trækker eller en bil med fastlad har en tankbil ofte længere overhæng bagtil hvilket man selvfølgelig skal være opmærksom når man færdes ude i traffiken.
Hvis der er noget Scania kan finde ud af så er det ergonomien i deres førerpladser. Alt sidder der hvor man forventer at det skal sidde.

Biltest Mercedes w164 ML63 AMG.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Er du én af dem der nogle gange tænker på hvad man egentlig kan få for 200.000 kroner. Så kan jeg fortælle at efter en hurtig søgning på DBA fandt jeg henholdsvis 6 uger gamle shcæfervalpe til 9.000 kr stykket og en Bayliner speedbåd med en 135 hestes indebords Mercruiser motor til 195.000 kr. Men måske er du ikke så interesseret i hverken kæledyr eller lystbåde nu hvor du er driblet ind på denne artikel. Så er det godt at man kan få meget god brugt bil til 200.000 man kan få rigtig meget hvis man ved hvor man skal kigge henne og at man er villig til at betale et premium på driftomkostninger. Tag bare dagens testbil her får man en hurtig sports-SUV med over 500 heste som er bestykket med et veludstyret interiør. Men mange tak til JM handel for udlån af ML63eren til dagens test. Du må endelig give deres website et kig på linket nedenunder.

www.jm-handel.dk

Som en bigblock der tog på Universitet i Stuttgart.

Pas på nu kommer der en lidt stærk ytring ind fra højre. For folk må mere end gerne kalde mig gammeldags nu hvor jeg siger at en ægte AMGer helst skal have 8 eller 12 cylindre under motorhjelm. Jovist er jeg rigtig vild med de nuværende A45ere. Jeg syntes oprigtigt at det er en mega fed GTI bil. Jeg syntes at det er vildt imponerende at den teknologiske udvikling er så fremskreden at man kan producere en 4 cylinders turbomotor der udvikler imellem 380 og 420 heste fra fabrikken afhængig af årgang men som stadigvæk lever op til gældende emissionskrav hvor så at man sælger den med nybils garanti og det hele. Men når vi taler de store sedaner og SUVere så tæller størrelsen altså. Og med den gamle M156er som ligger imellem forhjulene på dagens testbil så bliver det næsten ikke større. Og til dem der har levet i en jordhule hele deres liv eller som bare er pisse ligeglad med biler kan jeg fortælle at M156 kan beskrives som en Chevrolet bigblock der har gået på Stuttgart universitet hvor den har erhvervet sig nogle gode manér og derved blevet sofistikeret. Det er en V8er i Amerikaner størrelse (6.2 liter men markedsført som en 6.3) lyden under stille kørsel er også hen mod de Amerikanske V8 kværne med at man har en nærmest tordenagtig buldren der flyder ud af afgangsrørene. Men når man trykker speederen i bund bliver maskinens temperament nærmest forandret. Den dybe buldren bliver ændret til et arrigt raspende brøl. Speederresponsen er lynende hurtig og så kommer omdrejningsmomentet på næsten med det samme. Under de korte små accelerationer viser maskinen virkelig sit sande ansigt. Man skal ikke tage fejl for det her er en ganske højtydende maskine bare for at nævne et par af specifikationerne kan jeg sige at i denne applikation yder motoren henholdsvis 510 heste og 630 newtonmeter. Og så er omdrejnings-grænsen sat til 8000 omdrejninger i minuttet. Men også den måde at M156eren er konstrueret på minder mere om en højtydende sportsvogns-motor end en gængs gadebils-motor. For eksempel er pejlestængerne konstrueret med en såkaldt fracture split teknik hvor man støber hver pejlestang i et stykke hvorpå at man ved hjælp af specialværktøj separer halvdelene med at lave et par naturlige sprækker så man på den måde har færre stresspunkter og derfor mindre chancer for metaltræthed som selvfølgelig kan føre til et motorhaveri. Men efter at vi prøvede at puffe lidt til den fandt jeg ud af at fordi motoren reagerer så hurtigt på ens speederinput så kan den gamle 6 trins automatgearkasse ikke helt følge med når man kører i manuelt program. Men det kan afhjælpes med at man slækker en smule på gassen imens man trykker en ekstra gang på padlen så computeren registrer det. Så det er i hvert tilfælde ét punkt hvor man godt kan mærke at MLeren ikke er helt ny mere. Men under stille kørsel skifter den dejlig smidig og problemfrit som den skal i en mercer. Angående køreegenskaber føles ML63 dog mere hverdagsagtig. Den kører absolut ikke elendigt men til gengæld er den heller ikke hylende morsom at køre i. Dog kan man sagtens mærke at undervogn og styretøj strammer mere op når man kører i sportsprogram det er den eneste gamle bil jeg har kørt hvor jeg tydeligt kunne mærke forskel på de forskellige køreprogramer. Men overordnet set syntes jeg den kører som en sports SUV skal. MLeren føles mere selvsikker igennem svingene end en standard SUV. Angående design scorer W164eren også en ganske god karakter. Jeg har aldrig fundet ML eller nogen anden SUV besynderlig smuk. Men AMG overhalingen med skærmforøgere og dybere skørter samt kofangere har virkelig gjort underværker for designet. Jeg syntes faktisk at den ser meget cool og sportslig ud.

Kan penge virkelig købe lykke.

Et af de store filosofiske spørgsmål i den moderne tidsalder er om penge virkelig kan købe lykke eller om penge kan gør én lykkelig. Jeg har den upopulære mening at penge faktisk kan gøre en lykkelig. Fordi at man med økonomisk rigdom ikke skal bekymre sig om man kan skaffe mad på bordet tag over hovedet og tøj på kroppen. Og så har man også råd til at dyrke éns hobbyer til det fulde lige meget om det er ridebane-spring flyving biler eller UFO spotning. Så dommen lyder på at hvis man har nok med penge og at store biler med store motorer gør en lykkelig. Så kan en ML63er helt klart være en god kandidat til at være ens næste hverdagsbil.

AMG optikken gør underværker for W164erens design. For jeg har aldrig været helt solgt på udsenet på denne årgang af M klassen.
Fælgene fylder skærmkasserne godt ud mange af de standard MLere har en næsten komisk lille fælgmontering.
På visse punkter kan man godt mærke at det her er en 2006 model. Men overordnet set er interiøret stadigvæk ganske veludstyret og så sidder man godt i forstolene.
Selvom det her er en stor kasse der vejer 2210 kilo. Så er det her synet der møder de fleste folk der prøver at køre træk med en ML63er. For med en 0 til 100 tid på 5 sekunder skal man op i en Tesla eller en Ferrari for at have noget der accelerer ligeså hurtigt fra standard af.
Jeg kan godt forstå hvorfor nogle har kåret M156 som én af de bedste AMG motorer. Den udvikler et vildt bundtræk og en meget lækker lyd. Men den føles samtidig responsiv og sofistikeret som en rigtig sportsvogns motor skal.
Ingen AMG uden emblemet på motoren. Der er bare et eller andet over at én person bygger en kompleks og kraftfuld maskine op fra bunden.

Lastbil test Iveco Stralis sættevogns-trækker.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en lastbil test. Mange lastvogns snobber er hurtige til at springe frem og tale mærkesnob sprog når snakken falder på at man kører eller har kørt Iveco. Det er ikke usædvanligt at man hører at de siger at det er noget italiensk skrald og at Volvo eller Scania er vejen frem. Så det var bare en smule spændende at jeg skulle køre en stor Italiener for første gang. Men på den anden side ved jeg også at Iveco Daily er en af de mest komfortable og funktionelle varebiler jeg har kørt så det kan vel heller ikke være så værst. Da jeg hoppede ombord og skulle til at justere sæde og rat var alt som det skulle være alle justeringsgreb og kontakter er logisk placeret og inden for rækkevidde. Så her er der intet der føles spøjst eller underligt. Også når man er ude på vejen føltes det ganske fornuftigt. Jeg ville endda sige at Iveco.en skifter gear mere smidigt end både Scania V8 og Mercedes Actros. Det er muligt fordi at dagens testbil er udstyret med en 12 trins ZF automatgearkasse hvilket bevirker at gearskiftene foregår meget mere smidigt og så er bilen også bedre til at gå i kickdown end andre jeg har kørt. Men ellers lyder min ydmyge og naive dom på at hvis man udelukkende ser på komfort og ergonomi så kan Stralis sagtens følge med konkurrenterne.

Men mange tak til Iveco i Odense for udlån af Stralisen til dagens test du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

ivecoodense.dk

Overordnet set er førerpladsen ganske fornuftigt indrettet. To sjove detaljer var at gearkassen betjenes med trykknapper som i en gammel Chrysler fra 50erne og at parkeringsbremsen låses med at trykke håndtaget ned og ikke at have det op.
Men man sidder ganske komfortabelt i Iveco.en.

Klassikertest Saab 99L

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til en klassikertest. Jeg har ofte omtalt forskellige biler som hyggebiler men mange af jer tænker “hvad i alverden mener han med hyggebil” og der kan jeg godt forstå jer læsere. Hyggebil er et af mange udtryk jeg selv har opfundet. Det dækker over en ældre bil oftest en veteranbil der ikke er særlig hurtig selv ikke efter datidens standard. Men hvor man til gengæld sidder meget komfortabelt og hvor vognen også er meget letkørt. Og i den henseende er dagens testbil helt klart en hyggebil. Men endnu en gang tak til læborg autohandel for udlån af 99.eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

laeborg-autohandel.dk

Elgraket uden raket.

I vinters var jeg ude og køre anden generation af Volvo V70R som var en bil jeg havde drømt om at få på bloggen lige fra starten af. V70R er en sand elgraket. Det er en performance stationcar der kan tage de fleste GTI biler i et dragrace. Men dagens testbil var en elgraket uden så meget raket. Men det ændrer ikke på at det er et yderst charmerende køretøj som udstråler kvalitet og som har et godt og tidsløst design. Men hvordan kører den egentligt. Hvis man kun er vant til nye biler ville man sige elendigt. Men hvis man som mig har kørt lidt af hvert ville jeg faktisk sige at den kører ganske udmærket. Styretøjet føltes ikke som om det er assisteret. Men fordi at det er tandstang og ikke snekkestyretøj er det heller ikke for tungt. Komforten er også rimlig høj men på den anden side var det sådan at biler kørte dengang. Producenterne havde ikke den samme mani med at undervognen skulle være knusende hård som de har det idag. Så det er meget befriende at køre en bil hvor man mageligt og behageligt kan tøffe afsted uden at alt skal handle om sport fart og dynamik. Men det der også gør en god hyggebil er graden af letkørthed og på den post scorer 99eren også højt. Bare betjeningen af kobling og gear er lige til. Koblingen er nem at betjene vægten er lige som den skal være og så er den også nem at dosere. Gearskiftene er ikke decideret lækre eller tilfredsstillende. Men den er nem at få i det gear man ønsker og så sidder trinene mere tæt sammen i skiftemønstret modsat Visaen jeg kørte forleden som havde meget lange gearskift. Angående motor er det meget af den samme historie. 99eren er ikke udstyret med nogen racermotor som trækker vildt og voldsomt tværtimod. Den yder de kræfter man har brug for i denne slags bil samtidig med at den går dejligt tyst.

Det brune punktum.

For at ridse en smule Saab historie op for læserne kan jeg sige at 99 blev lanceret som afløser til 96 der var et ønske om at udvikle en mere moderne bil som også var lidt større end forgængeren samtidig med at kommende miljøkrav gjorde det endnu svære at få certificeret totaktsmotoren som lå i mange af forgængerne. Det var også derfor at 96 kørte med Ford V4eren de sidste mange model-år. I 99s tilfælde blev motoren også Outsourcet denne gang fra Triumph. Det er den såkaldte slantfour som også ligger i Trimph Dolomite. Men i Saab applikationen blev motoren udstyret med én enkelt Zenith Strömberg CD kurborator modsat de to SU karburatorer som oftest sås i Triumph applikationen. Men selv med en Engelsk produceret motor mellem forhjulene byder 99 stadigvæk på masser af klassiske Saab dyder. For eksempel ligger gearkassen under motoren og så fungerer parkeringsbremsen på forhjulene og ikke på baghjulene og sidst men ikke mindst har man tændingslåsen imellem forsæderne. Dagens testbil er også lidt det brune punktom i historien om Saabs uafhængigehed for efter at 99erens afløser 900 havde kørt i nogle år kom General Motors og købte det hele i slutningen af 1980erne. Og det ved vi jo alle sammen hvordan det endte. Jeg kan også sætte et brunt punktom for denne motortest med at sige at en god veteranbils oplevelse absolut ikke behøver at koste en formue og at man tilmed får en bil der har en finurlig og unik identitet.

Designet er ikke bare design for designs skyld. Det er meget funktionelt og på en måde minimalistisk.
Den minimalistiske følelse fortsætter på førerpladsen. Der er ikke så meget nonsens og så er alle greb og kontakter logisk placeret. Men det føles ikke billigt eller skrabet på nogen måde.
overordnet set føles 99eren helt klart som en kvalitetsbil. Fit og finish er bedre end mange af Volvoerne fra samme periode.
Mekanisk finurlighed var ét af Saabs kendetegn før i tiden. Det er ikke mange biler jeg kender til der har gearkassen under motoren og parkeringsbremse der virker på forhjulene.

Biltest Honda E.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en nybils test. Når jeg taler bildesigns med venner og bekendte fortæller jeg ofte at det er meget få designs der virkelig falder i min smag fra dag ét af. Men der er Honda E en af de få designs der ramte plet fra starten. Og efter at have kørt den kan jeg sige at som brugsbil gør den faktisk jobbet rigtig godt. Men endnu en gang tak til V holm Jensen i Odense for udlån af dagens testbil du må endelig give deres website et kig på linket nedenunder.

www.vhj.dk

En cool retro ellert.

Efter min erfaring har retro inspirerede bildesigns vist meget varierende resultater. Enten er de meget smukke og gennemførte ellers er det bare noget falsk og grimt plastik ragelse. Man kan også sige at hvis man har en skala over hvor dårligt eksekveret retrodesigns er. Der er Chrysler PT cruiser bundskraber imens at BMW Z8 befinder sig på toppen. Så jeg har sat barren højt for dagens testbil. Men efter at have set den ude i virkeligheden kan jeg sige at den læner sig mere mod Z8eren end PT cruiseren på vores fantasiskala. Designet er tydeligt inspireret af tidligere modeller såsom City og CVCC som er forgængeren til Civic men stadigvæk uden at det bliver for falsk og putte nuttet. Det er meget samtidigt på én eller anden måde. Det er i sandhed en cool retro ellert. Også angående køreegenskaber er det her en ganske udmærket bil der er ikke så meget sport over køreegenskaberne men til gengæld kører Hondaen meget komfortabelt og så styrer den meget let og smidigt. Og så yder forsæderne også rimelig god komfort. Støtte i sæderyggen og hynden er der ikke meget af men ligesom med køredynamikken handler denne bil mere om komfort end om sport. Angående motor går det også ganske godt. Honda E bliver aldrig nogen Tesla men den arter sig faktisk fint den trækker blidt og sikkert. Men efter at have kørt denne bil kan jeg sige at det er en ganske udmærket bil og en ganske udmærket elbil.

Fronten har et venligt udtryk. Det er retro og moderne på én og samme tid.
Ligesom med andre nye biler er der rimelig meget dæk støj under motorvejsfart. Men det er ikke værre end at vi alle tre kunne føre en samtale uden at hæve stemmerne nævneværdigt.
Kameraspejlene virkede overraskende godt og så var det nemt at vænne sig til at bruge dem.
Fortil er pladsen ganske god selv når man er langbenet.
Men bagtil kan man godt mærke at E.eren er en mindre bil.
Angående teknologi scorer denne bil også højt. Infotainment systemet er nemt at betjene og så reagere det fint nok på ens input. Dog beklagede vores Hifi “ekspert” at lydkvaliteten ikke just når Harmon Kardon eller B&O højder.

Lastbil test Scania T112 6×2

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en lastbiltest. Siden barnsben har jeg altid godt kunne tænke mig at prøve at køre snudevogn når jeg blev voksen. Men det var lettere sagt end gjort da vi har et lovkrav på 12 meter for totallængde på lastbiler samtidig med at vi bare ikke har helt samme tradition for snudevogne som de har ovre i staterne. Men i dag blev drømmen opfyldt da jeg fik mulighed for at være fører på denne T112. Men mange tak til Man i Odense for udlån af T112eren til dagens test du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

www.man-fyn.dk

Trofast arbejdshest.

Dagens testbil er absolut ikke noget glamourøst køretøj. Det er faktisk så langt væk fra glamour som man næsten kan komme. Men det er en sand arbejdshest. Selv med over 800.000 kørte kilometre på klokken er der stadigvæk liv i den gamle traver. Den 6 cylinders turbodiesel kværn springer igang med en dyb brølen. Det lyder faktisk som en rigtig lastbil. også det at køre T112eren er noget man ikke helt kommer sovende til modsat alle de nye biler jeg indtilvidere har kørt. Det er netop den samme gamle dans med at man skal huske at vippe kontakten på gearstangen ned når man skifter ned til 3 gear så man ikke går istå under igangsætning som én eller anden idiot. Men efter nogle minutters kørsel kom det tilbage til en. Og jeg må sige at der er noget over at køre med pind og tre pedaler selv når man kører stor bil. Man føler oprigtigt at man er hersker over noget tungt maskineri når man ror igennem alle gearene imens at motoren brøler som et besat diesel lokomotiv med kurs lige lukt ned i helved. Men selve det at køre snudevogn er noget jeg vænnede mig til meget hurtigt. Blinde vinkler forud var ikke noget jeg lagde ekstra meget mærke til. Men det kan også være at jeg bare er sådan én der vænner sig hurtig til alle mulige køretøjer. Men ellers lyder dommen på at det var fedt endelig at have kørt en vaskeægte snudevogn. Og at det er en køreoplevelse jeg sent ville glemme.

Efter at have kørt nogle lastbiler af forskellig alder. kan jeg sige at komfort og ergonomi er punkter hvor man er kommet rigtig langt. Jeg ved ikke helt om jeg ville køre eksportkørsel ned gennem Europa i en bil fra 1985 selv hvis det var med sovekabine.
Selv det at åbne motorhjelmen på en snudevogn får én til at føle at man udretter noget. Og så har jeg altid syntes at det er fedt at man kan se alt mekanikken uden at skulle tilte hytten.
Ligesom med personbiler kan jeg godt lide at der ofte er mere lyd på de gamle lastbiler. Man kan høre alt fra motorens brølen under acceleration til turboladerens hvislen under mellemgas. Selvom under standsning kan man høre et tilfredsstillende klonk fra gearkassen når man går i lavgear.

Upgear beretter. Åbent hus ved jet trade.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu et afsnit af upgear beretter. Det er faktisk en rum tid siden at vi har lavet en beretning af nogen slags. Men det blev der ændret på i dag da vi var taget til åbent hus ved Jet trade i hasselager. De er forhandler af det jeg ville kalde Fornøjelsesmaskiner altså vandscootere ATVere og side by sides. Du kan tjekke deres hjemmeside ud her.

Køreglæde i skyggen af Coronaen.

Rigtig meget har lidt under den nuværende krise. Alt fra rockkoncerter over fodboldkampe til motorsportsevents har været aflyst eller udskudt. Men nu er tingene så småt begynde at komme tilbage i større eller mindre grad. Og selvom at dagens åbent hus blev afviklet i en reduceret tilstand med maks 50 deltagende på pladsen ad gangen var alt som det skulle være. Der var snacks og sodavand til alle udstillingsmodeller klar til at blive beundret og rig mulig for at prøvekøre ens næste offroad eller weekend legetøj. Bare hvis vi snakker ATV eller side by side har jet trade dig godt dækket ind. Der er alt fra den mindste Can Am outlander til den kraftfulde Maverick med lige under 200 heste. Så taler vi altså seriøs ørkenbuggy det er et køretøj som også er udstyret med blandt andet splitfælge med beatlock og kæmpe Fox racing støddæmpere med eksterne reservoirs til olien i hver dæmper. Men ellers lyder dommen på at det her var et rigtig fint event og at det forløb ganske godt under de nuværende omstændigheder.

Vi gjorde selvfølgelig den fejl med ikke at tage reglementeret påklædning med. For ellers kunne vi sagtens have prøvet en omgang jetski sejlads som var en mulighed på dette åbent hus.
Men til gengæld fik vi prøvekørt både Can Am Spyder og Maverick. Især Spyderen gav en særlig køreoplevelse ved at give en helt vild fart fornemmelse jeg sjældent har oplevet på eller i noget køretøj.
En ATV behøver ikke kun at have fire hjul. Se bare denne 6x6er som blev brugt til bedding af vandscootere.

Biltest Mazda 3 Sky

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til en endnu en nybils-test. Tilbage i rum året 2015 var jeg ude og lave nybilstest på den nye mazda 3er. Jeg endte med at rose den for den lækre kvalitet i interiøret designet og køreegenskaberne. Så kan afløseren løfte arven og endda forbedre på forgængerens resumé. Det finder vi ud af i denne test. Men tak til Aunsbjerg biler for udlån af dagens testbil. Du må endelig give deres hjemmeside et kig på dette Link.

Værdig arvtager.

Da jeg først så den nye 3er måtte jeg indrømme at jeg ikke just var solgt på det udvendige design. Jeg syntes at den så lidt for pukkelryggede ud i forhold til forgængeren. Men ligesom med så mange andre ting så har jeg faktisk vænnet mig til det. Jeg syntes faktisk at det ser meget frækt ud. Det er mere en videreudvikling af 2015 designet end en regulær revolution. Et Andet punkt hvor de to årgange ligner lidt hinanden er køreegenskaber. Den nye 3er læner sig helt klart til dynamikken fremfor komfort. Styretøjet er mere tungt vægtet end andre bilnyheder jeg har kørt og så føles det præcist. Der er den rette mængde feedback man har brug i denne slags bil. Det dynamiske fortsætter over i bedømmelse af undervogn den er lidt til den hårde side men ikke helt på samme Niveau som Audi har for vane at gøre det hvilket faktisk er en god ting. For 3eren er stadigvæk meget behagelig at køre på de lange stræk samtidig med at den er køreglad nok til at man kan tage de snogede veje uden problemer. Og det er noget der siger kvalitet efter min mening. For det er absolut ikke nemt at designe hjulophæng og chassis til både at levere dynamiske køreegenskaber samtidig med at bibeholde komforten. Når man sætter sig til rette på førepladsen fortsætter den høje kvalitets fornemmelse. Bare til at starte med så yder forsæderne rimelig høj komfort samtidig med at støtte én rigtig godt. Det tyder på at der i designfasen blev investeret en større sum af tid og penge i at opnå en højere grad af komfort og ergonomi for fører og forsædepassager. For netop design og udvikling af bilsæder er nogle af de ting der næst efter ting som drivlinje og hjulophæng koster mest at udvikle. Det er derfor man aldrig ser mikrobiler med massagesæder med varme og køling samt 12 vejs eljustering. Men resten af interiøret føles også meget premium de fleste flader er polstret med læder og så er det hele vildt godt skruet sammen. Det er virkelig en forbedring i forhold til forgængeren som i forvejen havde et kvalitets betonet interiør. Men der er også et par minusser ved dagens tester men det er meget lidt. Til at starte med er udsynet bagud helt til hest. Det gælder både lodret og skråt bagud. Og da man ikke kunne justere det indvendige bakspejl var udsynet lodret bagude med min kørestilling så godt som ikke eksisterende. Så det svarede lidt til at man kørte en gammel Lamborghini Diablo. Jeg følte i hvert tilfælde at jeg skulle være ligeså grundig med at orientere mig som hvis jeg kørte superbil. Det andet minus er motorens temperament eller mangel på samme. Den kører egentligt fint og føles ikke anstrengt selv ikke når man gav den lidt at leve af. Men den føles ikke lækker lækker. Jeg savner noget der er lidt mere omdrejningsvilligt lidt ligesom de gode gamle Honda B og K serier. Og så siger den heller ikke overdrevet godt det føltes lidt som at køre med en sok i indsugningen det er lidt for afdæmpet til min smag. Men på den anden side er det her en mainstream brugsbil og ikke en entusiastbil til en meget begrænset kundekreds så der får den et wildcard fra min side. Men til gengæld føltes det godt at skifte gear. Det er altid rart at prøve en ny bil hvor det ikke føles som at montere sovsen når man skifter gear.

konklusion.

Efter at have kørt den nye 3er kan jeg sige at det er en seriøs aktør i Golf klassen. Det er virkelig en kvalitets bil som har ganske få svage sider som bliver vejet op af de mange positive kvaliteter. Jeg kan helt klart anbefale den.

Hvis du har lyst til at se eller gense testen af 2015 årgangen kan det gøres nedenunder.

Kodo soul of motion er navnet på det nuværende formsprog. Og jeg må indrømme at det faktisk ser ganske godt ud. Formerne er spændstige og svulmende men designet har stadigvæk sin egen identitet så det ikke forsvinder i den kedelige grå masse af andre samtidige biler.
Da dette var Sky udstyrsniveau kørte vi på 18 tommer letmetal fælge.
Dagens testbil var udstyret med Skyactive G motoren som er udstyret med cylinderdeaktivering og koblet sammen med mild hybrid teknologi.
Interiøret føles virkelig kvalitets betonet når man tænker på at det er en bil til under 300.000 mængden af standard udstyr er meget respektabel selv i det laveste Sense niveau. Og så er alle udstyrs varianter efter min mening meget fair prissat.