vipertruck – upgear.blog

Hej og velkommen til endnu en biltest. Og undskyld den lange tids inaktivitet. Men jeg har jo haft en film der skulle lanceres og et arbejde der skulle passes. Hvor at sidstnævnte gik nedenom og hjem. Så tænkte at jeg ville prøve lykken igen med at føre blog. Og idag skulle jeg føre en meget ventet og virkelig fed bil som i en virkelig fed bil. Sorry elbiler men det bliver svært at konkurrere på sejheds faktor med en truck der er bestykket med en 8.3 liters V10 med hugorme DNA og motorsportsgener. Især når man har koblet en 6 trins manuel bagefter. Men ellers ville jeg bare takke Damkjers biler for at vi måtte låne dette vidunder. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedeunder hvis du går med brugtbilsdrømme i en eller anden facon. Men jeg tænker heller ikke at der er så meget mere snak for lad os komme til testen.

damkjers.dk

Toppen af sporttrucks.

De mest trofaste af jer følgere ved at jeg elsker pickuptrucks i alle deres forskellige asfkygninger. Jeg har altid også kunne lide sporttrucks. Hvor at jeg i særdeleshed lidt er vokset op med Ford F150 Lightning II. Jeg havde sågar modelbilen i 1/18 skala i den helt rigtige blanksorte. Men dagens tester har jeg nu også altid haft et godt øje til. Idéen med at tage motoren fra én af de mest hårdkogte sportsvogne af alle tider hvorpå at proppe den ned i en ladvogn lyder ligeså skørt og ekstrem idag som det gjorde for 20 år siden. Ja bare sådan noget som fabriksstyling har man altså ramt plet. Det ligner en rigtig sporttruck med indfarvet trim og kofangere og sportspotte med krom afgangsrør der for en gangs går ud gennem bagkofangeren bagpå bilen og ikke i siden. Jeg synes også at det er en fed detalje at den er født med både tonneau cover og hækspoiler fra fabrikken af. Men yndlingsdetaljen ville altid værre fælgmonteringen. Man har fabriksmonteret 22 tommer fælge i samme 10 eget design som på samtidige Vipere. Fælgene var svøbt ind i dæk der målte 305 i bredden og 40 i profil så det er en rimelig agressiv fælgmontering efter 2006 standard. Men bremserne er også opgraderet især efter modelår 2005 hvor at man gik over til 4 stemplede monoblok kalipre fortil med tilhørende 381 milimeter skiver. Imens at skiverne bagpå måler 356 milimeter. Og så er undervognen også sænket et par centimeter i forhold til standard hvor at der er Bilstein dæmpere og hårdere fjedre fra standard. Og så er der der også monteret en femte støddæmper på bagakslen for at opnå bedre kontrol under hårde starter og acceleration. Hvilket ofte er svært på biler med stiv bagaksel. Førerpladsen er også opgraderet med tykt polstret touringsæder der yder bedre støtte og komfort. Og så er der et komplet sæt instrumenter i instrumentklyngen og en olietemperaturs-måler bygget ind i A stolpen i førersiden. Og da denne eksakte bil er den korte udgave som er den eneste måde at man kan få den 6 trins Tremec T-56 med pind og tre pedaler er der noget der nærmest ligner en Hurst gearskifter fra 70erne sammen med et sæt alu sports pedaler. Efter alt den pølsesnak ville I vel høre om hvordan at den kører. Så det ville jeg prøve at fortælle om nu her. Man kan godt mærke at undervognen er hårdere opsat på grund at sportsdæmpere og sænkningsfjedre samt fælgmonteringen. Og så styrer den nogenlunde præcist udover centerposition men man kan sagtens mærke at der er meget vægt bag hvert input. Og så har man den typiske fornemmelse fra body on frame med at den vandrer hen over vejen hvor at det næsten kan mærkes at man sidder ovenpå chassiset istedet for inde i det. Så det er ikke køremaskine i den traditionelle forstand men en vild og olm “dragstrip” maskine der kan køre som død og helved ud over stepperne og trække den fedeste koger foran “juletræet” ved dem lokale dragbane. Og netop det gav SRT-10eren mig en meget grafisk demonstration i da jeg skulle prøve at rykke i den for første gang. Jeg starter fra stilstand med rulle gassen ind for man ved jo ikke hvor meget mekanisk vejgreb man har selv med 305 milimeter brede bagdæk. For der sendes trods alt 510 heste og 712 newtonmeter igennem hele drivlinjen. Jeg kan allerede sige at det opleves som jeg aldrig har oplevet omdrejningsmoment i noget køretøj. Og jeg er ellers manden der har kørt alt fra en Q7 V12 TDI med 1000 newtonmeter til en Scania V8 3300. Fronten letter en smule som var det en speedbåd der kom op og plane. Imens at den udsteder et ondt brøl i indsugningsstøj der slår over i en vred V10 snerren i takt med at man kryber henover omdrejningsregistret. Det lyder helt sindsygt i betragtning af at den står originalt i indsugning og udstødning. Men jo bundtrækket er helt vildt. Det er tilstede over næsten hele omdrejningsregistret. Hvor at det under hård belastning kommer i en tsunami. Og sammen med en fantastisk speedresponse føles accelerationen for mit vedkommende rimelig brutal. Men en opgivet 0 til 100 tid på 4.9 sekunder var også ganske heftigt i start og midt 00erne uforagtet hvilken biltype at vi taler om. Ja den tog faktisk rekorden for hurtigst accelerende serieproduceret ladbil dengang. Hvis vi ser bort for køredynamikken elsker jeg oprigtigt hvordan at den føles at betjene. Koblingen er nem at dosere og så har den den rette tyngde i sig. Gearvælgeren har en kort vandring som om at der er fabriksmonteret shortshifter. Og så er der en yderst tilfredsstillende taktil feedback i betjeningen af stangen. Den klikker metallisk igennem alle gearene som hvis man betjente en velbygget riffel. Og da det er helt normalt H mønster er det så nemt at finde rundt i det. Men motoren er helt klart hovedattraktionen i denne bil. Nogle har nævnt dens gangkultur og lyd sammenlignet med en traktor på steroider. Og det kan jeg godt nikke genkendende til med at den ved lave omdrejninger og inden at man har opnået driftstemperatur har en nærmest dieselagtig fremfærd. Men hvor at den stadigvæk føles ganske letløbende og responsiv i betragtning af at det er en stødstangs V10er på 8.3 liter eller 505 kubiktommer.

Et sandt performance-motor ikon.

Appropos motor så synes jeg faktisk at historien bag Viper V10eren er ganske interresant. For eksempel er den grundlæggende konfiguration baseret på Chrysler LA serien som er et design der kan spores tilbage til 1964. Og så var Lamborghini involveret i udviklingsprocessen fordi at de var den af de producenter der hørte under Chrysler corporation der havde størst erfaring med produktion og forarbejdning af motorer i aluminium. I det at det nye design skulle laves med både blok og topstykker i alu. Der blev også implementeret en ekstern kølemanifold der løb rundt om blokken. Det var en detalje der tidligere var set på formel 1 motorer. Men den var også bestykket med tekniske detaljer som magnesium ventildæksler og sekvential benzinindsprøjtning. Alt dette resultere i et af de helt store ikoner indenfor performance motorer. Både i den bogstaveligeste og i den metaforiske forstand. Det er en maskine der har bevist sit værd både på vej og bane og som har vist sig at have et enormt tuningspotentiale med visse eksemplarer der har kunne presses op til 3000 heste ved hjælp af et biturbo-kit. Hvilket jo er rimelig imponerende. Jeg tror også kun at det er dens fysiske størrelse der gør at den ikke er mere udbredt eller populær. For modsat sådan noget som General Motors LS serie som er meget kompakt af en V8er at værre. Hvor at det er med til at gøre den populær blandt dem der har brug for en relativ kompakt men kraftfuld ombytningsmotor med god understøttelse af aftermarket producenter. Ja det er derfor at man har set alt fra MX-5ere til Volvo 240 serie med en LS ombytning. Så er Viper motoren bare en stor klump der er svær at få til at passe ned i et smalt eller et lille motorrum. Ja selv når man åbner motorhjelmen på testbilen så kan man se at den fylder et Dodge Ram motorrum rimelig godt ud.

Konklusion.

Efter at have kørt det der efter min mening er toppen af sporttrucks hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er så fed helt uden noget bullshit eller pynt. Selvfølgelig er den lidt af en trillebør at køre med. Men det er netop det der er en del af dens identitet. Det er jo en muskel truck eller en sporttruck og ikke en strandcruiser for rige mennesker som jeg føler at nogle af de der restomoddede Defendere og G klasser er blevet. Det er helt klart en af de biler som jeg ville sige er kryptonit for eurosnobber. For imens at I tøser diskutere kabinekvalitet og investeringsbiler så er jeg ude og ordne ærinder imens at jeg udlever min dragracer fantasi.

Hvis du ville læse om andre ladbiler eller bare om noget med en V10er. Så må du endelig give linksne nedeunder et kig.