V6 – upgear.blog

Konklusion. Jubilæumsår 2024-2025.

Skrevet den oktober 18, 2025oktober 19, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til denne konklusion. Og tusind tak for at I har gidet at kigge med. Det har igen i år været en travl sæson for begge sites. Der har været mange udfordringer. Nogle af dem så store at vi har måtte stoppe op og tænke os om hvad eftertiden skal bringe. Men igen og efter min mening på mirakuløst vis har vi nået vores interne mål. Hvilket af frygt for at tude i mit eget horn er noget jeg er meget stolt over. Så tænker at vi skal tage den helt store tur med tilbage for at se hvordan at det gået fra 19 Oktober sidste år til samme dato i år. Men jeg tænker heller ikke at der skal værre så meget snak udover at I mere end gerne må give linksne et kig helt nede i bunden så I kan læse de forskellige artikler. Så lad os for set at komme igang.

Massere af tilbageblik.

Et af de helt store projekter for jubilæumsåret var serien tilbageblik. Det var noget at jeg tænkte på at lave nogle år forinden. Hvor at jeg synes det kunne værre en sjov udfordring og en måde at give de udvalgte biler en bedre og mere komplet bedømmelse anden gang rundt. Jeg syntes selv at det også blev til et godt miks af biltyper da der kom til at værre alt fra elbiler over veteranere til luksus-SUVere. Mine personlige favouritter i denne serie var Range Rover L322 og Tesla Model S. der viste man at en bil både kan blive “bedre” eller “dårligere” med alderen set i bakspejlet med relation til det man har idag. Jeg synes kun at det er spændende at forestille sig hvilke ting man kunne finde på at lave til hvis vi overlever til 20 års jubilæret. Under alle omstændigheder synes jeg at denne serie har været en succes på mange parametre.

Stærkt comeback til veterantests.

Veterantestne er noget vi lidt har negligeret de seneste par år fordi at jeg har været så heldig at få kørt mange af de veteranere at jeg havde på min indre ønskeliste de forgangne 10 år. Og så har jeg bare haft et fokus på nyere specialbiler de sidste 5 år fremfor veteran. Men i år har veterantestne fået et lille comeback hvor især Cadillac Sedan Deville og Rolls Royce Silver Shadow er sæsonens højdepunkter. Men youngtimere som 924 turbo og E34 M5 pynter helt klart også på resultaterne. Og så er en 2000CA altid velkommen.

Nybilstests med stadigvæk mere el.

Nybiltests og i særdeleshed elbilstests fyldte også meget i dette jubilæumsår. Især Renault R5 og VW T7 California var de to mest indlysende. Ja kan I se hvor meget jeg ofrer mig for jer og for den upartisk journalistik ved at med egen vilje bruger min tid og penge på at leje en bil for at anmelde den istedet for at holde en helt normal ferie som alle andre.

Gamle biler er stadigvæk bare kongen over dem alle.

En af de grundlæggende tanker bag bloggene har altid været at vise fede biler som er reale alternativer til mere populære og måske endda overvurderet modeller. Men også det at finde en fantastisk bil til en fantastisk pris har altid også været én af grundpillerne. Vi har altid haft det interne mantra med at mindre også kan gøre det. Selvfølgelig siger vi ja til tilbudet hvis nogen ringer og spørger om vi ville køre den nyeste Pagani. Men en Corvair Monza spider har på mange måder vækket min interesse ligeså meget som den nyeste superbil. Der er sågar et par biler igennem årene at jeg har testet til brugttest hvor at jeg simpelthen fandt ud af at jeg måtte eje én selv. Og selvom at jeg elsker at lave tests på eksotiske biler og kæmpe traktorer som en form for personlig belønning og indspirerende indhold til jer læsere. Samt tests på mine drømmebiler som totalt fan beretning. Så er arbejdet med gamle glemte men måske interessante biler stadigvæk det jeg elsker mest. Og i år var der igen guld i gemmerne med Saab 9-5 Griffen og Jaguar XFR der igen beviser at hvis man tør bare en smule at tænke ud af boksen så er der måske den rette bil til dig.

Hvad bringer eftertiden ?.

Efter de første 10 år hvad bringer fremtiden så. Personligt har det for mig været 10 vildt spændende men vildt hårde år som motorjournalist. Det har været stunder fyldt med lavt selvværd højt selvværd. Glæde og gråd. Frustration og bekymring. Selvom at det lyder clichéfyldt så har jeg dumpet så meget tid penge og hjerteblod ind i det her. Mere end hvad jeg burde have gjort. Det har også været endeløse lange stunder på vejene ved computeren og i togkupér. Men det er passionen for biler og motorer der som en ond ånd hvisker til én at man bare skal fortsætte om det så driver én til vanvid. Men jeg synes også at bilhobbyen er blevet mere og mere som en slagmark hvor at alle andre kombetanter altid er foran én i det våbenkapløb der heder at værre bilnørd. Dette synes jeg gælder både on og offline også selvom at folk aldrig ville sige det når man spørger dem ansigt til ansigt. Men det er svært at lave indhold folk finder interresant når Joachim fra Gran tourismo bare kan trække den nyeste Lamborghini frem eller at high on cars uden problemer kan køre alle generationer af BMW M3. Og tænk så slet ikke på alle de udenlandske aktører med deres 1000 hestes Skylines og Supraer og privatfly og kamphelikoptere. Så sagt med andre ord synes jeg stadigvæk at puljen af danske bilmedier er for lille til at jeg kan finde min niche ellers er det nok fordi at der er ingen der gider at læse om en idiot der står med en røvsyg Sedan Deville eller Xpeng og som kun har haft halvsløje biler at ingen bilnørd burde ses død eller levende i. Men generelt har mennesker været et stort problem. Det har heldigvis ikke sket hele tiden og tusind tak til alle der har været venlig og samarbejdsvillige. Men der har været nok gange hvor at jeg har haft menneskeproblemer og ikke bilproblemer. du ved onde folk. Folk der truer folk der er underlige eller bare slet og ret selvfede belærende og dumme at høre på. Og så hader jeg bare de der macho sælgertyper der tror at de imponerer mig ved at køre 200 i timen på landevejen. Men hvor at jeg knapt må kigge på bilen fordi at det kan jeg ikke finde ud af i følge dem. Alt dette har faktisk fået mig til kraftigt at overveje om jeg overhovedet gider det længere. Og om jeg ikke skulle fokusere på at lave bygge-blog istedet og anmeldelser på mine egne biler og køretøjer når jeg får noget interresant i min varetægt. Hvis ikke det er muligt har jeg det fint med at stoppe helt og aldeles. For jeg ville hellere lade det her projekt dø end at det bliver reduceret til metervarebiler og middelmodighed. Sagt med andre ord mister det sit bid hvis jeg ikke kan få lov til at teste veteran og specialbiler. Men hvad mener I altså jer læsere. Hvad skal køreplanen være for fremtiden. hvad ville I se her på siden og ovre på upgear2. I må skrive alt imellem himmel og jord som forslag. Og så må I mere end gerne også give feedback på alt nuværende indhold ris og ros er velkommen. Men jeg tænker også at det var alt for denne gang. Og endnu en gang tak for at I gad at læse med. Hvis vi ikke ses om 10 år så ses vi i hvert tilfælde til næste motortest. Hold jer muntert.

Hov jeg glemte næsten at sige at der stadigvæk er massere af jubilæumsalbums til salg. Så tøv ikke med at give lyd så I kan få købt et. Smid endelig en kommentar/privat besked eller grib knoglen og ring 30621529 for at få fat i årets helt store stykke automobilia.

I jubilæumsåret 19 Oktober 2024 til 19 Oktober 2025 er der blevet kørt i følgende kategorier.

Tilbageblik.

Nybilstests.

Brugttests.

Veterantests.

Biltest Saab 9-5 Griffin.

Skrevet den januar 24, 2025februar 11, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til årets første motortest. Dem der virkelig kender mig ved at jeg lidt har en svaghed for 90er biler. Og det er ikke kun fordi at det er dem at jeg er vokset op med. Men jeg elsker bare hele ejer/køreoplevelsen at man får i 90er modellerne. Man får noget af driftssikkerheden fra de mere moderne biler. Men hvor at køredynamikken er mere analog og individuel. Det skal forstås med at man kan sku mærke om man kører sportsvogn luksusbil 4×4 eller noget helt fjerde. Og modsat andre som har kritiseret 90ernes bildesigns for at værre anonyme og småkedilige. Så elsker jeg den overordnet minimalisme hvor at der stadigvæk er nogle fantastiske designs. Jeg bliver i hvert tilfælde aldrig træt af at kigge på en XK8ers elegante former eller en C140ers maskuline ynde. Jeg ville faktisk sige at 1990erne helt klart er et af mine automobile yndlings årtier sammen med 1960erne. Og idag skal vi atter køre en helt regulær 90er model. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Svend Wind Automobiler i Højer for at jeg måtte låne dette klenodie til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

svendwind.dk

Fortidens hverdagsbiler morgendagens nyklassikere.

En ting at jeg godt kan lide ved gamle biler er de gamle dyder. Hvor at jeg nogle gange kan blive helt forvirret hver gang jeg får en helt ny bil til test hvor jeg føler at jeg er nød til at bruge et par minutter på at finde ud af hvilken funktion der bliver betjent med hvad. Der kan jeg med de ældre modeller bare hoppe ind justere rat sæder og spejle uden for mange spørgsmål hvorpå bare at køre derud af. Dagens tester opretholder ikke kun de klassiske Saab-dyder men også de gamle dyder indenfor bildesign og konstruktion. Bare sådan noget som farver og temaer i interiøret er totalt gammeldags men hvor at jeg bare æder det råt. Man har en mørk nuance af biege til læderstuen som går herligt sammen med det mørke nøddetræs-indlæg. Jeg synes faktisk at det ser varmt og indbydende ud. Ja som et sted hvor at man faktisk har lyst til at tilbringe en lang køretur modsat mange nye interiørs forskellige nuancer af mentalsygdoms grå med et skud alu-trim der bare føles koldt og sterilt. Men ikke nok med at det ser behageligt ud så sidder man også ganske behageligt som fører af 9-5eren. Da dette er Griffin udgaven som er det mest luksuiøse udstyrsnieveau har man nogle meget komfortable forsæder med mange justeringsmuligheder hvor at der sågar er både ventilation og varme hvilket stadigvæk var lidt usædvaneligt i denne prisklasse. Forstolene yder ikke så meget sidestøtte men det har man heller ikke behov for i denne slags bil da den mere spiller op til luksus og komfort end til performance. Og der hjælper undervogn og styretøj det faktisk rigtig godt på vej. Faktisk synes jeg at undervognen er oprigtig godt opsat. Den glatter bump og ujævnheder ud på herligeste vis men hvor at den stadigvæk ligger selvsikkert igennem svingene til at man kan lave en hurtig manøvrer sikkert og forudsigeligt. Man får i hvert tilfælde en mere ægte følelse af luksus end i Hyundai XG350 som giver følelsen af falsk luksus. Jeg ville faktisk rangere den oppe sammen med Citroén C6 som efter min mening er den gyldne standard indenfor forhjulstrukne luksusbilsplatforme. Men angående styretøj styrer den også helt fint. Der er den rigtige tyngde i styreapparatet imens at det styrer præcist nok og kommunikerer fint nok feedback tilbage til det man har brug for i denne biltype. Også angående motor og gearkasse føles det bare oldschool og iorden. Singleturbo V6eren føles ganske civiliseret med at den udvikler krafterne lineært uden turbotøven som ellers kendetegner andre turbo-Saab. Der er heller ikke noget turbostøj. Jeg kunne i hvert tilfælde ikke høre noget fra førerpladsen. Aisin automatgearkassen leverer helt gammeldags konverter performence ved at skifte blidt ved stille kørsel. Hvor at den går fint i kickdown når man skal foretage en hurtige hastighedsændring hverken mere eller mindre. Det er selvfølgelig ikke nogen hurtig bil efter nutidig standard. Selv den mest gennemsnitlige Tesla ville spankulere lige hen over den i et dragrace. Men som jeg har sagt før synes jeg at 200 til omkring 300 hestekræfter er mere end rigeligt til de fleste mennesker og til kørsel på offentlig vej. Og hvis den skal flytte sig så kan den det sagtens. Det er bare et spørgsmål om at trykke lidt ekstra på sømmet indtil at man skyder en god fart. Men total-oplevelsen er stadigvæk det der for mig er sexappealen ved at køre gamle biler. Lydene lugtene vibrationerne og hele det med at man kan mærke motoren arbejder og trækker. Og det er uanset om det er i en Ford A fra 1931 eller et gammelt Svensk privatfly som 9-5eren.

Konklusion.

Efter at have kørt en helt regulær elgraket hvad lyder dommen så på. Jeg synes den passer godt til min personlige smag. Jeg kan godt lide at det er præfacelift og så er det en flot farvekombination. Hvis jeg ikke har svoret så meget ved baghjulstræk så har jeg nok allerede haft en håndfuld turbo-Saaber.

Hvis du ville læse om andre herlige 90er 00er biler. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Jeg synes virkelig rød-metallic over buiscuit indtræk med mørk nøddetræ kan et eller andet.

Motorkoden er B308E. Variationer af samme motor har General Motors brugt i flere andre Applikationer blandt andet Cadillac Catera som var en lokal udgave af Opel/Vauxhaul Omega B der blev solgt i NordAmerika.

HIP HIP HURRA GLÆDELIGT JUBILÆUM.

Skrevet den oktober 19, 2024december 31, 2024 af stoerner666

Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.

Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.

Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.

Biltest Jaguar F type roadster.

Skrevet den maj 10, 2024juni 29, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til første biltest i lang tid. Og Undskyld ventetiden. Men nu kan jeg endelig skrive om en meget ventet bil. For jeg har altid haft et godt øje til F typen lige siden at den blev lanceret. Bare hvis vi tager ud fra udseende er det en fantastisk videreførelse af sådan noget som E type og XK8. Og idag blev jeg endelig bekræftet om den så også kører så godt som den ser ud. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til for lease i Ølgod for at vi måtte låne dette vidunder til dagens test. Du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder. Men tænker heller ikke at der er så meget snak for lad os komme til testen.

forlease.dk

En fantastastisk roadster.

Mit førstehåndsindtryk af F typen er at den er en fantastisk roadster. Og det er ved bare at se på den og betragte flotte linjer. Det er den perfekte balance imellem ynde og råstyrke. Jeg er især vild med bagpartiet hvor at de smalle baglygter danner skillelinje imellem de brede hofter og den glatte bagkofanger imens at centerudstødninger slutter det hele af forneden i en flot symetri. Men også detaljer som den fronthængslede motorhjelm og håndtagene der trækker sig ind i dørene når man begynder at køre giver altså et eller andet til æstetikken. Også Cockpitet er ganske flot indrettet med god finish og godt materialevalg. De fleste berøringsflader er polstret med grovgrynet læder imens at sædebetrækket består af den mere blødere slags kohud. Man sidder ikke helt vildt komfortabelt ligesom at stolene heller ikke yder alt for meget støtte når man er ude og trække sidelæns G. Men ellers kan man ikke sætte en finger på kørestilling og ergonomi. Selve interiør designet er også helt iorden. Der er lidt Aston Martin over det men det er helt klar ment som en ros. Man har en vandfalds-midterkonsol der er omflankeret af et panikhåndtag til passageren der er stiligt integreret i en form for midterlinje. Det er i sandhed et førerorienteret cockpit som det jo skal værre i en rigtig sportsvogn. Alt dette er rigtig fint men hvordan kører den egentlig. Køreegenskaberne er et af de punkter hvor at F typen virkelig overrasker mig positivt. Undervognen er stramt sat op uden på nogen måde at værre harsk. Imens at chassiset føles stift uden noget fleks. Den ligger virkelig overraskende godt i svinget uden at ville slå med halen når man går på gassen igen. Styretøjet føles smidigt men også meget præcist og det er uanset om der er tale om de korregeringer eller store styreinput. Så hvis vi tager den korte version så er den ganske letkørt og forudsiglig men også virkelig tilfredstillende at værre fører på. Motor og gearkasse er også et pluspunkt hvor at jeg blev positivt overrasket. AJ126eren som er en 3 liters kompressorladet V6er med vand til luft intercooler har en smidig gangkultur og en lineær kraftudvikling men også en lynende hurtig speederresponse. Så snart gearkassen var gået i kickdown vækkes maskinen fra sin søvn ved et splitsekund. Det at den er kompressorladet giver helt klart den karekteristika man også kender fra sugemotorer. Og så har man bare et helt fantastisk bundtræk det føles ikke som en død støvsuger som nogle af de V6ere at jeg har kørt men mere som en V8er. Det hjælper også at man har spændt den rigtige gearkasse bagefter. Selvom at alle ville have den 6 trins manuelle at der var mulighed for ved lanceringen. Så er ZF 8HP en fantastisk automatgearkasse som er blevet benyttet af flere producenter igennem årene. Jeg har også stødt på den i flere forskelliger mærker og modeller efterhånden og kan kun sige at det er en virkelig alsidige gearkasse der virker godt i flere forskellige applikationer. Og så er det også en rigtig god allrounder. Man har skarpe og præcise skift under hård belastning men hvor at den også skifter silkeblødt ved stille kørsel. Det viser bare at gearkasse teknologi er kommet langt her i moderne tid nu hvor at selv konverter-gear nærmer sig dobbeltkobling når vi taler dynamik. Angående motorlyd eller skønsang som jeg ville kalde det går den altså meget godt. Selv med lukket spjæld i udstødningen snerrer den rimelig aggressivt imens at der kommer et højt pop når man nedskifter. I diskret lydindstilling kan man også mere høre den typiske V6 bræen og under visse omstændigheder kompressoren hvine. Men når man åbner spjældet tager fanden virkelig ved den. Der kommer et arrigt vræl ud af centerudstødning imens at hvert opskift bliver fulgt af et højlydt brag som var der et kanonslag der gik af i afgangsrøret og når det kobles sammen med de rimelig hurtige gearskift. Giver det rent auditivt mere indtrykket af en racerbil end en gadebil. Imens deacelleration præges af højlydte knald og brag du ved det typiske gejl at performencebiler er designet til at gøre de sidste 10 15 år. Der synes jeg stadigvæk at accelerationen er auditivt mest imponerende. Det lød næsten som om at den cuttede tændingen under hvert gearskifte som var det en racerbil med sekvientalgearkasse. Det lød i hvert tilfælde yderst interresant lad os sige det sådan. Hvad så med infotainment spørger I bilmedie-nazister fribrilsk. Og til det siger jeg at det virker men at det ikke virker helt fantastisk. Det føles 5 år ældre end 2014 hvor at det ikke når Tesla til sokkeholderne. Men det er generelt lidt en svaghed på Jaguar Landrover produkter fra start 2010erne. Men som jeg altid siger så føler jeg at man fejler som motorjournalist hvis det bedste man kan med sådan en prægtig bil er at bedømme infotainmentsystemet. Og det er det samme jeg tænker om bagagerummet. Ja den har et baggagerum og dette er helt igennem tilstrækkeligt i forhold til hvilken biltype at det her er. Kan vi komme videre nu ?…. Tak !. Men en ting som jeg faktisk synes er vigtigt i en cabriolet er hvor nem kalechen er at betjene og i såfald hvor hurtigt at den kan klappes op og i. I denne bil er man selvfølgelig bestykket med en elbetjent kaleche som virker hurtigt og effektivt og ligesom mange andre nyere modeller kan den betjenes imens at man er i fart op til en hvis hastighed.

Konklusion.

Efter at have kørt snehvide her hvad lyder dommen så på. jeg synes at den er helt igennem regulær. Den er selvfølgelig ikke perfekt men det er der jo intet der er. Det ændrer ikke på at det er et stolt køretøj at vi har med at gøre. Den er hurtig velkørende flot at se på og så laver den alle de helt rigtige lyde. Og mere synes jeg ikke at man kan kræve af en sommerbil.

Hvis du ville læse flere biltests af den Jaguar-agtige slags eller bare om åbne biler. må du endelige give linksne et kig.

Selvom at bremserne ikke er det helt vilde setup. Så er det stadigvæk mere end rigeligt til kørsel på offentlig vej samtidig med at pedalen føles helt rigtig.

Hvis der skulle laves en top 50 over de flotteste gadebiler fra det 21erende århundred indtilvidere så ville F type helt værre at finde derpå.

Og til jer bilspottere kan jeg sige at de 6 cylindrede udgaver kan kendes på centerudstødningen med 2 afgangsør imens at V8erne har 4 rør med 2 i hver side af kofangeren. Personligt kan jeg bedst lide V6erens bagparti da jeg lidt er en centerudstødningsfan.

Af en V6er at værre går den altså meget godt. Den rykker som en V8er imens at gangkulturen er smidig.

Den fartafhængige hækvinge er en god tilføjelse til et vellykket design.

Interiøret er absolut ikke værst både når vi taler ergonomi og kvalitetsfølelse.

Biltest Ford Bronco Badlands.

Skrevet den november 23, 2023januar 5, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til en test på en meget ventet bil. I ved jo at jeg kan lide SUVere af den ægte slags og at jeg kan lide Amerikanerbiler. Så da Ford endelig valgte at sætte Broncoen i produktion var jeg bare en smule interreseret. For ligesom med ID Buzz blev vi teaset med konceptbiler igennem flere år før at det endelige produkt kom vejen. Ydermere skulle os Europæere trækkes med dilemmaet om den kom til vores breddegrader. Men nu er den her endelig og jeg har fået stukket et eksemplar i hænderne til at skrive anmeldelse på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Bøje og Brøchner Ford store i Vejle for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.bbvejle.dk

Ganske imponerende.

Det føles lidt som en evighed siden at jeg læste på et Amerikansk bilsite at Bronco ville gøre comeback og at man havde et endeligt design at der skulle sættes i produktion. Amerikanerne fik den allerede for et par år siden. Og ligesom med så meget andet fik os Europæere først mulighed for at købe dette offroad ikon relativt sent. Men til at starte med kan jeg sige at jeg rigtig godt kan lide designet. Man kan sagtens se at man trækker på inspiration fra 1965 årgangen. Hvor at selv den 5 dørs ser ganske fin nu hvor at jeg ikke er så stor tilhænger af lange SUVere. Men jeg er også rigtig glad for at man ikke tog Bronco sport hertil landet da den efter min mening føles som og ligner en billig crossover kopi af denne bil. Også når vi taler interiør er det her faktisk en ganske iorden slæde. Samlekvalitet og materialevalg er overraskende godt men hvis man skal værre helt ærlig så er man sku forkert på den hvis man går op i kabinekvalitet i en bil med fede smådetaljer som et gopro beslag på instrumentbrættet og døre der kan afmonteres uden brug af værktøj. Det er også derfor at justeringerne til spejle og rudehejs er rykket ind i midterkonsollen for at have så lidt indmad og dermed vægt i dørene. Det er selvfølgelig noget at jeg lige skulle vænne mig. Men efter de første minutter var det en smal sag. Jeg synes faktisk at det var mere irriterende at knappen til parkeringsbremsen var gemt så meget væk som den var. Men overordnet set er ergonomien ved førerpladsen ganske god. All de mest brugte funktioner bliver betjent med fysiske knapper og så virker touchskærmen helt fint angående grafisk brugerflade og response. Men ligesom med kabinekvalitet synes jeg det er bøvet at snakke om infotainment oplevelse i en bil der har så mange gode kvaliteter og som præstere helt fantastisk på andre parametre. Det svarer fuldkommen til at bedømme bagagerummet på en superbil man misser helt pointen ved at man står med en specialiseret og fintunet køremaskine og så er det bedste man kan finde ud af at bedømme om baggagerummet er tilstrækkeligt. Selvom at Broncoen ikke er en fintunet kørermaskine så er den stadigvæk et stykke isenkram der er bygget med et bestemt formål for øje. Og hvor at den faktisk kører ganske ok. Jeg havde af gode grunde ikke mulighederne for at teste terræn-egenskaberne. Men ude på vejen kører den ganske fint eller hvert tilfælde godt nok til at man sagtens kan bruge den til daglig transport. Styretøjet styrer let og flydende til når man skal manøvre på træng plads. Og så balancere undervognen komfort og dynamik fint nok. Selvom at man sagtens kan mærke at man kører med body on frame konstruktion. Den føles hverken virkelig sportslig eller virkelig komfortabel og så vandrer den lidt når man kører i sving eller på snoget landevej. Det er den typiske elefant æsel oplevelse at jeg er vant til efter at have ejet og kørt flere forskellige biler med separat chassisramme og karrosseri. Men som at de fleste bilister hader. Udsynet er ganske fint takket værre de relativt tynde A stolper. Og så synes jeg ikke at den føles unødvendig stor som Maxus ET-90 at vi kørte sidste gang. Motor og drivlinje er også rigtig godt. Ecoboost V6eren på 2.7 liter belønner én med støjsvag betjening lineær kraftudvikling og et ganske godt kraftoverskud. Det er også en fuldt ud moderne motor med 4 overliggende knastaksler 24 ventiler turbo og direkte indsprøjtning. Gearkassen skifter ganske smidigt især når den opnår driftstemperatur men hvor at den stadigvæk går fint i kickdown under en hurtig hastighedsforøgelse. Men som 4×4 og teknik nørd er det faktisk firhjulstræk systemet der interessere mig meget. Ford markedsfører det som intelligent 4WD men hvor at det langt henne af vejen funktionerer som permanent firhjulstræk hvor at føreren stadigvæk selv kan betjene systemet. Så udover den “intelligente” del hvor at det hele monitorere og regulere sig selv kan man også styre om det skal stå i 4 høj 4 lav eller 2 hjulstræk. Man har også 4 auto funktion hvor at systemet konstant regner på hvor mange af kræfterne der skal sendes ud til hvert hjul igennem input trukket fra flere forskellige sensorer. Hvor at man igennem torque vectoring kan sende kræfter ud til det eller de hjul i nød. Under alle omstændigheder synes jeg at det egentlig er en meget smart måde at lave firhjulstræk på. Man har fleksibiliteten og den nemme betjening fra permanente og automatiske systemer. Men hvor at man stadigvæk kan tage kontrollen hvis man har evnerne og lysten. Jeg er selvfølgelig ikke så vild med at man betjener det med nogle knapper i stedet for en ekstra gearstang. Men man kan åbenbart ikke stoppe fremskridtet.

Konklusion.

Efter at have kørt dette offroad ikon. Hvad lyder dommen så på. Jeg synes selvfølgelig at den er fantastisk. Den er letkørt har et fedt design og et godt kraftoverskud. Og i teorien burde terræn-egenskaberne også værre regulære. Men jeg tror desværre at det bliver én af de biler der ikke kommer til at sælge overdrevet godt. Og det er på en måde et unikt Dansk problem. For med en pris på 1.5 millioner for den testet bil. Hvilket er noget der med stor sikkerhed skyldes vores høje afgifter bliver det højst sandsynligt svært at forlange så mange penge for noget der i sidste ende bare er en Ford. Men hvem ved Mustang solgte jo ganske godt da den gjorde comeback på det Europæiske marked. Både fordi at det var en ikonisk model men også fordi at den gav mange heste og megen performance for pengene. Og der tænker jeg at Bronco måske står i en særlig position fordi at det er en ægte 4×4 i stil med Jeep Wrangler. Og den slags biler bliver der netop ikke lavet mange af nu til dags. Men alt dette må tiden vise for jeg kan i hvert tilfælde varmt anbefale den.

Hvis du ville læse om flere pickups og SUVere må du endelig give linksne et kig.

Førerpladsen er også helt som den skal være. Der er det teknologi der skal værre og ikke alt muligt unødvendigt.

Ecoboosteren er en rigtig god allrounder. Men det kunne værre fedt hvis man havde muligheden for en V8er det beder bilen næsten efter.

Biltest Hyundai XG350.

Skrevet den november 9, 2023januar 5, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en mysterie-test eller hvad man nu skal kalde den. Jeg synes at det er sundt at man nogle gange ryster posen og vælger noget at man ikke selv ville vælge. Det kender jeg også fra min personlige bilsmag. Det er nogle gange nemt at rose det man med 100 procents sikkerhed ved at man ville kunne lide. Så det føles forfriskende at teste noget der er fløjet under radaren i ny og næ. Det kunne værre at man får åbnet øjnene for noget fantastisk. Og sådan føles det helt sikkert da jeg skulle teste denne sjældne fugl. XG350 er helt klart et modelnavn at jeg aldrig har hørt om før. Men én skal jo værre den første. Men ellers ville jeg bare takke Autohuset Lindberg for at værre med til at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

autohusetlindbergkoch.dk

En Toyota Chaser fra Wish.com.

Førstehåndsindtrykket af XG350 er ganske positivt. Bare eksteriørdesignet er ikke så værst endda. Det er lidt som en Toyota Chaser MKII at man har fundet på Wish.com eller i hvert tilfælde en højere og mere buttet Chaser. Men jo jeg kan faktisk godt lide eksteriør designet. Man kan sagtens se at det appellere til Asiatisk smag med at det blandt andet er en firdørs hardtop som var noget at især Japanerne gjorde i før i tiden både til at sælge til hjemmemarkedet og internationalt. Interiørdesignet er til gengæld lidt middemodigt. Det ligner noget at man har hentet fra en Lexus fra samme periode af hvor at det bare føles mere skrabet på udstyr. Men især instrumentklyngen ligner noget fra en gammel Avensis. Men på plus siden er det ganske funktionelt og med god ergonomi alle knapper og kontakter er indenfor rækkevidde og der hvor at man forventer at de er. Til gengæld er samlekvaliteten lidt en tynd kop te. Det er meget mere Toyota end Lexus. Især “trætrimmet” føles bare som noget at man har løftet direkte fra en Kia Sephia. Men hvis vi går tilbage til at det føles skrabet for udstyr så er der blandt andet intet komplet infotainment system som ellers var at finde på flere luksusbiler i 2003. Og så har man kun manuel ratjustering der kun har op og ned og ingen teleskop-funktion. Og så mener jeg heller ikke at der var køling af forsæderne. Men på den anden side var denne eksakte bil udstyret med parkeringsassistent hvor at man både bliver hjulpet af en akustisk hentydning og af et lille display der er monteret på toppen af instrumentbrættet ved siden af førerens A stolpe. Hvor at man får en visuel repræsentation hvor langt man er fra et objekt. Angående komfort synes jeg sæderne er til den hårde side både hynden og sæderyggen. Og det gælder både for og bag. Der er heller ikke så meget støtte at hente og så mangler jeg også justeringsmuligheder fra forsæderne af. De behøver ikke at værre elektriske men bare manuel justering sådan noget som lænd og ryg kontur ville værre fantastisk. Men hvordan kører den spørger I egentlig. Undervognen føles en smule til den hårde side men når det er kombineret med de originale højprofildæk tager den bump og ujævnheder ganske fint. Styretøjet styrer fint og smidigt uden stadigvæk at føles alt for vag. Angående motor og gear er det også helt fint uden at værre exceptionelt. Jeg har aldrig været den store V6 fan jeg synes de fleste af dem lyder som en våd prut og så har de ikke den medfødte smidige gangkultur som en række6er. Men denne V6er går ganske smidigt hvilket sikkert skyldes at den er udstyret med balanceaksler. Det er et trick at mange producenter benytter sig af for at gøre deres motor mere smidig i gangkulturen. Det opnås ved at montere en aksel med modvægte inde i blokken som er forbundet til krumtapakslen enten med tandhjul eller kæde. Og fordi at balance akslen løber i modsatte retning af krumtapakslen udligner det rystelserne som resultere i en mere smidig motorgang. Men jov den kører ganske fint. Kraftudviklingen sker lineært og hvor at man stadigvæk kan komme til at spinde forhjulene hvis man er for hurtig med speederen. Gearkassen skifter ganske smidigt hvor at kickdown virker fint til husbehov. Man har også mulighed for at skifte manuelt med gearstangen men det føles bøvet at køre med i denne bil. Og så synes jeg heller ikke at gearkassen reagere ligeså hurtigt i manuelt program.

Konklusion.

Efter at have ført endnu en sjælden fugl på vejen hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør jobbet som brugsbil helt fint. Det er ikke nogen særlig god luksusbil. Men det er en rigtig god hverdagsslæde der bærer én frem ganske komfortabelt og støjsvagt hvor at den gør det med et godt kraftoverskud. Og så er det også bilen hvor at man enten kan nyde den som den er eller bruge den som basis til at ombygge i den helt store VIP stil.

Hvis du ville læse om andre luksusbiler må du endelig give linksne et kig.

Især fra siden er der en hvis lighed med Chaser JZX100.

Men hvor at der måske er mere Lincoln town car over bagenden.

V6eren har et fint kraftoverskud og alt det der. Men jeg synes netop at en V6er med en tværliggende transaksel er noget at der mere kendetegne falske luksusbiler end de reelle af slagsen.

Interiøret føles skrabet og så er samlekvaliteten ikke noget at skrive hjem om. Men det er ganske funktionelt og med god ergonomi.

Og så er pladsforholdende bagtil helt igennem regulære.

Biltest VW Armarok V6 TDI.

Skrevet den marts 16, 2023marts 26, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Modsat mange andre europæere er jeg ikke allergisk overfor en god ladbil. Tværtimod så har jeg haft mange gode køreoplevelser i ladbiler uanset om det er en F150 Harly Davidson en funklende ny Ram 1500 eller bare en gammel Nissan Kingcab D21. Jeg overvejer også kraftigt om min næste bil skal værre en pickup. Men jeg har faktisk aldrig kørt Armarok men det blev der lavet om på idag. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Autocentralen på Egtvedvej i Kolding for at vi måtte låne dagens tester. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.autocentralen.com

En bundsolid arbejdshest.

Selvom at det fornuftige valg af arbejdsbil på vores breddegrader er en kassebil så kan en rigtig ladbil altså et eller andet i min bog. Og efter at jeg har kørt den for første gang så synes jeg at Armarok klarer skærene ganske fint. Til at starte med sidder man ganske godt. Kørestillingen er høj og oprejst som det skal værre i en pickup og SUV. Og så har man bare bedre forstole end i for eksempel multivan T6 som jo var en shuttlebus med en nypris på over 800.000. De giver bedre støtte samtidig med at man sidder mere komfortabelt. Selve køreegenskaberne er selvfølgelig ikke noget at råbe hurra for selvom at den kører meget bedre end min gamle Pajero MkII. Den føles mindre nervøs og mere retningsstabil på motorvej end hvad ældre biler gør med body on frame konstruktion. Og så styrer den også lidt mere præcist end andre 4x4ere da man er bestykket med tandstangsstyring modsat snekkestyretøj som er det der ofte anvendes på denne biltype. Et personligt pluspunkt er at der er en smule vægt i styretøjet hvilket er noget at jeg altid værdsætter. Noget andet at jeg også værdsætter er mængden af rulle og vindstøj. Den er ikke nede på luksusbils niveau men derimod er der ikke nævneværdigt mere støj end i en gennemsnitlig personbil. Men noget der virkeligt overraskede mig positivt er drivlinjen. Til at starte med har man en variant af den yderst velkendte 3 liters TDI V6er hvor at der er spændt en 8 trins ZF 8HP gearkasse bagefter som i sig selv lidt er noget gennemprøvet og ganske velfungerende isenkram. Alle kræfterne bliver sendt ud igennem 4motion permanent 4hjulttræk hvor at det ligner at man kan låse differentialerne med en knap i midterkonsolen når der skal køres decideret terrænkørsel. Motoren har en smidig kræftudvikling og et rigtig godt kræftoverskud. Gearkassen skifter ganske smidigt især når der kommer noget varme i den imens at kickdown virker godt til når man skal foretage en pludselig hastighedsændring. Og så synes jeg at permanent 4hjulstræk med låsebar differentialer yder et rigtig godt kompromis imellem præstationer på vej og i terræn samt brugervenlighed. Da man ikke skal forstå og betjene forskellige gearudvekslinger og vide hvornår de kan og må bruges som hvis man kører med manuel reduktionsgear/fordelergearkasse. Så uden at jeg har kørt de andre motor og gearkasse valg synes jeg bare at man skal tage springet op til V6 TDI med automatgear hvis man har chancen. For der får man en rigtig gedigen drivlinje der går rigtig godt til bilen. Det der også går rigtig godt til bilen er designet. Selvfølgelig er design og æstetik ikke vigtig i en arbejdsbil men jeg er lidt forfængelig så jeg ville godt se godt ud imens at jeg udfører mit arbejde i hvert tilfælde hvis bilen købes for mine penge. Og jeg synes at Armaroken tager sig godt ud man har de kantede hjulbuer som efter kameramandens/bagsædetesterens mening får den til at ligne en lille GMC Sierra fra samme periode af hvilket at jeg godt kan se. Men under alle omstændigheder har man et herligt kantet design som jeg jo elsker på SUVere og ladbiler. Også indvendigt har man et funktionelt design uden så meget bullshit. Og så er betjeningen typisk Volkswagen. Hvis man kobler det sammen med kørestillingen. Så føles interiøret meget bekendt men også som noget at man ikke ser særlig tit fra VW af. Men ellers ville jeg bare sige at dommen lyder på at Armarok overrasker mig positivt. Man har en god drivlinje og så er den under alle omstændigheder en god konkurrent til D max Hilux og Ranger.

Hvis du ville læse om andre pickuptrucks må du endelig give linksne et kig.

I denne applikation yder V6eren 204 heste og 500 newtonmeter i omdrejningsmoment.

Førerpladsen er helt regulær efter min mening nu hvor at man tænker på at det er en erhvervsbil. Så det er faktisk godt at man har alt den hårde plastik da det nok er nemmere at gøre rent end dyrere materialer.

Biltest Alfa 147 GTA.

Skrevet den januar 20, 2022april 30, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu test. Hvad gør du hvis du ville have en 6 cylinders GTI men at du synes at en Golf R32 er lidt for grå og teknisk. Så kunne Alfa 147 GTA værre en god kandidat. Man får blandt andet en herlig V6er der synger melodisk skønsang og som er virkelig smukt stylet op så den ser godt ud i motorrummet. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til autohuset Silkeborg for at låne ét af deres kæreste ejer ud til denne test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://www.autohusetsilkeborg.dk

La dolce vita ?.

Hvad er det gode liv på Italiensk tænker du måske nogle gange. Hvis man slår op i den Dansk Italienske ordbog så er la dolce vita det Italienske ord for det gode liv. Men for os bilnørder er performancebilerne helt klart støvlelandets bud på det gode liv. Og da jeg bogstavelig talt har prøvet kræfter med alt fra Ferrari over Maserati til Lancia var det åbenlyst at der måtte en Alfa mere til bloggen. Men det er virkelig også et rimelig veldrejet eksemplar af en 147er. Bare når man tager et blik ned i motorrummet bliver man mødt af en virkelig flot installation. Jeg ville helt klart sige at det er det flotteste indrettet motorrum jeg har set i en GTIer længe. Busso V6eren fylder motorrummet godt ud men den gør det med stil. Det er en af de sidste fabriksstylet motorer hvor man har rød skrift på ventildækslet og indsugningsplenum imens at de forkromede indsugningsbøjninger glinser som smykker i maskinrummet. Der er også befriende lidt plastik i motorrummet. Det er næsten kun småting som tandremsdæksel luftfilterkasse låg til sikringsboks og forskellig påfyldnings dæksler der er udført i plast. Også når vi taler interiør og eksteriør er 147 GTA én af de mest stilsikre GTIere vi har haft til test. Eksteriøret er mere underspillet end Civic type R men stadigvæk aggressivt nok til at man kan se at det er performancemodellen. jeg er især vild med sideskørterne der er stiligt integreret sammen med 147erens bæltelinjer men som stadigvæk tilføjer en fed illusion af at karrossen er bredere end hvad den egentlig er. I førerpladsen bliver man mødt af en fuld læderstue hvor at forstolenes design med integreret nakkestøtter virkelig går i et med bilens sporty identitet. Men som kører giver førerpladsen også mening. Forstolene støtter godt op om én og den makker der har turde at tage med på denne tur. Imens at gearskifter og anden indretning er lige indenfor rækkevidde så man kan koncentrere sig om den hellige akt at performancekørslen er for nogle. Men at køre er der ingen tvivl om at 147eren kan. Man har et præcist styrende styretøj som heldigvis ikke er for tungt vægtet imens at undervognen er kontant men stadigvæk med en smule fjedring i sig så det ikke føles som at føre et skatebord når man kører på mindre ideale vejbelægninger. Et andet bevis på at man har en undervogn der er perfekt sat op er at man kan udnytte mange af hestene under en hurtig acceleration uden at det meste bliver tabt i hjulspind. For én af de mere ingeniør-krævende metoder hvorpå at man kan forøge vejgreb på er ved at have en perfekt affjedrings-geometri fortil og et veldesignet forhjulsophæng. Men uanset hvad så kommer 147eren rigtig godt for start under en hurtig acceleration. Der er selvfølgelig et par piv fra fordækkene de første 10 meter men der er ingen momentreaktion og så snart man får bygget vejgreb på flyver den som om at man har spændt en jetmotor på bagsmækken. Det skal også siges at testen blev gennemført med sommerperformance dæk og på vejbane der var under frysepunktet. Så under de betingelser ville jeg sige at den var overraskende god til at omdanne hestekræfterne til fremdrift. Noget jeg også var positivt overrasket over var hvor lidt omdrejningsvillig at maskinen var. Man kunne uden besvær sejtrække op til sin ønsket hastighed og så behøvede man ikke at køre et gear lavere end man plejer. Men motoren kan stadigvæk synge hele vejen op til omdrejningsgrænsen på 7000. Og den kan virkelig synge skønsang. Ved tomgang brummer den muskuløst lidt ligesom en BMW M52 med rustfri sportsudstødning imens at man under hurtig acceleration kan høre en arrig bræen. Det er nemt at høre at det er en V6er men lydbilledet er meget mere harmonisk og kraftfuldt end de fleste andre V6ere. Lydbilledet kan vel bedst sammenlignes med det man får i den første generation af Honda NSX som for øvrigt også er bestykket med en af bilhistoriens bedst lydende V6ere. Også når vi taler motorvejskørsel arter GTAeren sig ganske fint. Det er selvfølgelig ikke dens spidskompetence men den føles retningsstabil selv i dag da dagens test skete på en vindblæst Januar dag hvor der også var relativt meget sidevind.

Konklusion.

Efter at have kørt den mest stilsikre GTIer efter min bog. Ville jeg sige at jeg både vidste hvad jeg gik indtil til men at jeg også blev positivt overrasket på nogle punkter. GTAeren er hurtig designmæssigt meget vellykket og så har man en fantastisk og karismatisk motor. Og selvom at man ikke har ligeså meget vejgreb som i Golf 4 R32. Så føles den stadigvæk fokuseret og præcis. Men da jeg netop har været stor tilhænger af Golf R32 fra starten af så kommer 147er GTA rimelig tæt på at vælte den af pinden når det handler om fantastiske superGTIer med seksbenede motorer.

Hvis du ville læse om andre smarte Italienere. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Hvis du til gengæld er mere til GTI så kan du med fordel tjekke de mange GTI tests ud nedenunder.

Jeg giver ofte BMW kredit for at have nogle rigtig flot indrettet motorrum. Men den præmie tager Alfa med lethed med deres Busso motoriseret modeller. Jeg ville med stor sikkerhed sige at det også er den sidste standard gadebilsmotor som er decideret pyntet op fra fabrikkens side af.

De store hullede og ventilerede forbremser med røde multistemplet kalibre giver både det sidste visuelt og ekstra til bremsestyrken.

De udvendige dørhånd er for mange et lidt overset designelement. Men 147 er udstyret med disse stilfulde aluhåndtag som er én af mange små detaljer der får det hele til at gå op i en højere enhed.

En rigtig GTIer skal have et ordenligt udstødningsystem med en ordenlig bagpotte. Og på den konto skuffer 147eren ikke det hele munder ud i denne klassiske DTM potte.

Elsker simpelthen interiøret med læderbetrækket der slår folder på sædemidten og dørpaneler. Jeg er også rimelig vild forstolenes design som er lige dele aggressivt og minimalistisk.

Biltest Mercedes C292 GLE43 AMG.

Skrevet den december 18, 2021december 18, 2021 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg er en af de typer der forstår pointen ved de fleste biltyper eller i det mindste prøver at forstå pointen ved dem. Men ind imellem dukker der altså én op jeg har meget svær ved at forstå idéen ved. Én af dem er coupé SUVen jeg har aldrig kunne forstå tankerne bag denne biltype da der hverken er meget SUV eller coupé over dem. Men også det med at man tager en biltype der er kendt for kvaliteter så som god plads til personer og bagage samt høj praktisk anvendelighed hvorpå at ofre det meste på et underligt design jeg aldrig har brudt mig om. Men anyways så ville jeg bare sige tak til JM Handel for at vi endnu en gang måtte komme forbi. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

www.jm-handel.dk/

Ikke helt så baby endda.

Noget af det første jeg ligger mærke til når man kører GLE er at den er stor. Unødvendigt stor ville jeg sige. Og selvom at GL også føles stor så er man i det mindste vidende om at størrelsen gør at man har rummelig bil som kan huse 7 personer og deres bagage imens at man med GLEeren får masser af bil men ikke overdrevet meget plads til personer og ting. Så det testede eksemplar på papegøjeplader er indtil videre den første og den eneste af de her fjollede coupé SUVer der giver mening i min optik. For så kan man se den som en underlig sportsvogn speedster crossover hybrid hvor man har to sæder og et kæmpe bagagerum. Men hvis man kan komme sig over designet og at det føles lidt som at se ud af en postkasse-brevsprække når man sidder bag rattet med det reduceret vindues areal at C292eren kører med. Så er det faktisk en ganske fin performance-SUV jeg har i noget tid ønsket mig muligheden for at prøve 43 serien af til en test. Men i dag fik jeg endelig muligheden for at tæmme én af baby-AMGerne som jeg kalder dem. Men det ville nok værre lidt ironisk at kalde GLEeren en baby da det er en ganske velvoksen slæde både når man ser på dimensionerne og præstationerne. Man har 380 heste og 520 NM og så går man fra 0 til 100 på 5.7 sekunder. Og selvom at man sagtens kan mærke at det ikke er 500 V8 sugeheste så flytter den sig stadigvæk ganske fint. Motoren tager hurtigt gas og så skifter gearkassen skarpt og smidigt ved hvert skiftepadletryk. Især i en hurtig acceleration fra 0 til omkring 60 flyver den rigtig godt. Men at køre AMGer uden V8 soundtrack bliver aldrig helt det samme og bare det med at man med den gamle M156er havde en stor motor der kunne spinde med næsten 8000 omdrejninger i minuttet og som havde en helt fantastisk speederresponse er en køreoplevelse jeg sent ville glemme. Og dog så er M276eren en af de bedre lydende V6ere jeg har kørt der er lidt raspen i udstødningslyden og så knalder den ved hvert nedskift ligesom at alle sporty biler åbenbart skal kunne idag. Et stort plus for nogle er at GLE43 føles godt afbalanceret og letkørt. 4matic permanent firhjulstræk får alle fire hjul til bide godt fast selv når man accelerer på en kold og våd vintervej. Styretøjet kommunikerer fint og så føles det let og flydende men det er ikke noget lækkert som sætter éns verden i brand og så bliver den hårde undervogn en smule trættende at køre med i længden. Og da køreegenskaberne ikke føles forandret i komfort program skal man bare lade undervognen blive i blød hat mode. Jeg følte heller ikke at førersædet levede op til den samme høje standard som andre Mercedes produkter. Ved ikke om det er fordi jeg ikke kunne få indstillet mit sæde ordenligt eller om det bare ikke passer til en mand af min statur optimalt. Men jeg syntes at både hynden og sæderyggen var for smal til mig og så var hynden for hård til min smag. En anden spøjs smådetalje var også at man har fuld eljustering til sæderne men rattet justeres manuelt. Jeg ville ikke have skænket det to tanker hvis det havde været en A200. Men når vi er oppe i GLE som er i den dyre ende af modelprogrammet så undre det mig en smule at man ikke bare har fået el justbar ratstamme som en del af standard udstyret. Der var sågar en blændet kontakt hvilket absolut ikke er hverdagskost i en bil der havde en nypris på lige under 2 millioner. Men jeg tænker også at min dom over GLEeren er at nogle kan lide den og andre hader den. Det er hvert tilfælde én af de biler jeg har svært ved at forstå. Men jeg har til gengæld fundet ud af at 43 serien er helt perfekt hvis du ville have en AMGer som er nemmere at håndtere og som ifølge nogle er mere afbalanceret. Så hvis du ville have en af byens rappe varebiler så kunne GLE43 værre et rigtig godt bud.

Hvis du ville læse om andre AMGere så er det bare med at smutte ned til linksne nedenuner.

Hvis der er en moderne bil der synes at havde været designet efter den samme filosofi som en Cadillac Eldorado fra 1959. Så må det værre GLE coupe. Den er stor og prangende med dårlig pladsudnyttelse i interiøret. Og i AMG udgaverne har man også store og potente motorer der ikke går alt for mange kilometer på literen.

I 43 serien har man sparet de håndbyggede motorer væk. Men for dem der bare ville have en maskine der kører og som stadigvæk har et rigtig godt kraftoverskud er denne biturbo V6er helt perfekt..

21 tommer fælge ser helt perfekte ud. Alt andet ville se for småt ud.

Udstyrslisten er ganske respektabel. Dog undrer jeg mig en smule over at man ikke har elektrisk ratjustering og at der kun er varme i sæderne og ikke køling. Det her er dog trods alt én af de dyreste GLEere man kunne få udover GLE63. Og man kan heller ikke bare spises af med at det er performance udgaven så man skulle holde vægten nede. For så skulle man heller ikke have komplet læderstue infotainment surroundsound klimaanlæg og alle mulige andre tunge luksus-features.

Biltest Citroén C6 V6 HDI.

Skrevet den juli 2, 2021juli 28, 2021 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg kan godt lide biler der bryder normen i større eller mindre grad enten igennem design eller teknik. Så selvom at jeg absolut ikke er planetens største Citroén fan så har flagskibs modellerne i lang tid fascineret mig. For imens at de Tyske Amerikanske og Britiske luksusbiler altid har været konstrueret nogenlunde éns med langsliggende motorer og baghjulstræk så har de store Citroéner altid kørt med forhjulstræk hvilket er en smule uortodoks indenfor luksusbiler. Men det har altid gjort underværker for pladsudnyttelsen i interiøret. Bare en ting som design er noget hvor man kan se at der ligger en helt anden filosofi bag disse biler. Franskmændene har i årtier haft et eller andet med futurisme og science fiction og det afspejler sig også i flere af deres bildesigns. Bare tænk på modeller som SM og DS/ID det er biler hvor nogle folk stadigvæk tænker at det er sådan at fremtiden ser ud inden for bildesigns. Men mange tak til Asbjørn biler for at vi måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder.

www.xn--asbjrnbiler-jgb.dk

Den sidste af sin slags.

Der er altid noget specielt over ting der er den sidste af sin slags og det lige meget om det er biler både eller flyvere. Det der med at man står med den bedste om end den sidste generation giver både følelsen af eufori og melankoli. C6 er helt klart også den sidste af sin slags. For efter at produktionen stoppede gik Citroén tilbage til at lave kedelige mellemklassebiler og grimme hatchbacks. Men det var virkelig herligt så længe det varede. Personligt startede min C6 karriere tilbage i 2017 da jeg kørte den 4 cylinders udgave. Jeg var vildt imponeret over hvor komfortbal bil man fik i dette prisleje. Men jeg fandt også hurtig ud af at 4 cylindre slet ikke var denne bil værdig og at en rigtig luksusbil skal have mindst 6 af slagsen. Og nu er vi så endelig kommet til dagen hvor man endelig kan få prøvet den rigtige motorstørrelse. Når nøglen bliver drejet springer maskinen igang med en svag brummen allerede ved tomgang kan man mærke at den går meget smidigere end den 4 cylinders. Også under kørslen kører det hele som på kuglelejre. Gearkassen skifter silkeblødt både i automatisk og manuel program imens at motoren summer tilforladeligt afsted. Også under en kort acceleration føles den hverken stakåndet eller forvirret gearkassen går et par ned imens at V6eren speeder op uden noget bøvl. Den føles ikke overdrevet hurtigere end række4eren men den mere raffineret gangkultur er nok til at jeg ville anbefale at man tager springet op til V6eren. Noget andet jeg altid har kunne lide C6eren for er den efter min mening uovertrufne kørekomfort. Hydropneumatikken bevirker til at næsten alle samlinger og lapninger i asfalten går stortset ubemærket hen imens at man har et styretøj der styrer let men hvor det stadigvæk kommunikere nok til ikke at føles vag. Og så hjælper det også at man har tykt polstrede for og bagsæder som nærmest omfavner én som var de et sæt lænestole. Og så er der eksteriør og interiør design. Interiøret bliver præget af et fladt instrumentbord som både huser en digital instrumentklynge en infotainment skærm og et headsup display ved førerpladsen. Samlekvaliteten føles overraskende god hvor at de fleste af overfladerne er tykt polstret. Jeg kan især lide de halvcirkelformede aflægningsrum i dørpanelerne de tilføjer noget stilistisk men praktisk til dørpanelerne. Men eksteriøret er virkelig der hvor man føler at designerne har haft frie tøjler. Der er noget udpræget fransk over designet den ser ikke bastant ud som en Mercedes S klasse eller teatralsk ud som en Rolls Royce Phantom. Sagt med andre ord ligner C6eren ikke helt andre luksusbiler og det er derfor at den får rigtig meget af min respekt da jeg som nævnt i prologen elsker biler der bryder med normen. Den er absolut ikke til alles smag men det gør mig heller ikke noget da biler der rammer alles smag ofte er ligeså ophidsende at se på som en billig håndstøvsuger fra Lidl. Med den outro håber jeg også at I kunne bruge denne test hold jer muntert folkens.

Hvis du ville læse om luksusbiler fra alle verdenshjørne må du endelig give linksne et kig nedenunder.