Biltest cityel Fact 4 årgang 2007.

Nu Kom den sku endelig. En ægte levende city-el. Køretøjet som jeg har lavet så mange jokes på ryggen af igennem årene fik både mig og førstepiloten prøvet at sidde bag rattet i. Ellers ville jeg bare takke Lars for at vi måtte låne dette fine eksemplar til en test. Han driver for øvrigt siden cityEL hvor at man selvfølgelig kan købe stumper til sin ellert. Du må endelig give den et kig nedenunder hvis du står og mangler én eller anden dims.

www.cityel.dk

Rumskibs-fornemmelse for førstepiloten.

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Dagens eksemplar er en lille dansk designet ellert produceret i Tyskland hastigheds begrænsning er der ikke på sådan en ellert selvom de første produceret tilbage i 80erne kørte de 38 km/t dagens test bil var begrænset til 90 km/t ejeren sagde godt nok at omkring de 80 km/t begynder man tydeligt og kunne mærke det og vi giver ham fuldt ud ret i det iøvrigt køre den faktisk meget stabilt optil de 80 km/t dog ved start skal man være lidt opmærksom på den skal korrigeres lidt da den retter lidt mod højre og igen med ned bremsning gør den det så lidt til venstre igen designet på sådan en bette Fact 4 er overraskende flot. Jeg er nu meget til Ellerter i forvejen som kun er blevet blusset op mere nu ejeren også kører til træf holder sågar også selv træf hvor sidst der var en ca 32 personer med både børnefamilier og og så videre i Ellert. Der kom blandt dem Ellerter der var kørt fra München og Schweiz de havde opgraderet batteri så de kunne køre 200 km og oplades på blot 3 kvarter så det er jo ganske fornuftigt i betragtning af Ellerter er fra 80 af dagens test bil var så fra 89 af der er eftermonteret LED-lys for til da det er nemmere og de for andre trafikanter.

Som en blanding imellem en motorcykel og en radiobil.

det første at jeg sagde da jeg steg ud af det gråmetallic vidunder var at det føltes mest af alt som en blanding imellem en gokart og en radiobil eller var det en motorcykel og en radiobil. Uanset hvad så er det et køretøj der giver forskellige associationer. Man kan næsten også føle at man fører en racerbil når man sidder bag rattet. Eller som førstepiloten udtrykte et rumskib hvor at man lyttede til hit N hide med space invaders imens at man susede igennem hyperspace. Men hvordan føles det egentlig at føre ellert. Indstigningen er ganske nem selv for sådan en høj gut som mig dels fordi “dørkammen” er lav og smal. Og da hele øverste del af køretøjet åbner op i en næsten 70 graders vinkel var det en smal sag at hoppe ombord. Når man så sidder derinde bliver man mødt af en logisk indrettet førerplads. Der er digital instrumentering og en retningsvælger på instrumentbrættet der er nem at betjene. Og så er udsynet så godt som perfekt da man jo nærmest sidder i en boble af lexan. Kabinekvaliteten er heller ikke så værst i betragtning af hvilken slags køretøj at det er. Den føles bedre end de Kinesiske plastik el tuk tuk som alle sprittere åbenbart er begyndt at køre rundt i. Men hvis vi sammenligner med en 4-hjuler svarer ellerten lidt til en Citroén Visa fra midt 80erne. Selve køreoplevelsen er også en smule noget for sig selv. Da dette eksemplar har en eftermonteret børstefri motor knurrede den ekstra meget under igangsætning hvor at det lyder lidt som en cykelkæde der kører skævt og gnider opad tandhjulene. Selv når man er i fart kan man høre at kæden som forbinder motoren med éns baghjul snakker. Ja det er baghjul i éntal for en ellert er ethjulstrukket fordi at højre baghjul løber bare frit rundt i et lejre. Det er ikke på nogen måde forbundet til det drevne hjul. Styretøjet er selvfølgelig ikke assisteret men køretøjet vejer under 260 kilo så det føles ganske let. Og så styrer den nogenlunde præcist. Man ligger heller ikke så meget mærke til at man kører trehjuler. Og dog føltes den lidt nervøs når man kørte over 75 i timen det blev især forstærket da der var en svag sidevind under dagens kørsel. Så man skal helst ikke foretage nogen styreinput når man kører med højere hastigheder. Bremsepedalen føles til den uldne side men man har faktisk regenerativ bremsning som næsten ikke kan mærkes. Jeg mærkede kun en svag modstand når jeg lettede foden fra speederen. Jeg er bare imponeret over at et køretøj af denne kaliber overhovedet har én eller anden form for energirekuperation. Angående acceleration vinder man selvfølgelig ikke mange dragraces måske overfor en dagplejemor på ladcykel. Men den føles stadigvæk hurtigere end de der plastik tuk tuker at jeg har kørt et par af. Og under hård acceleration skal man korrigere en smule med rattet som hvis man kørte i en bil der momentreagerede da det med at man sender alle kræfterne ud igennem ét enkelt baghjul resulterer i lignende karakteristika.

Konklusion.

Efter at have kørt en ægte levende ellert hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er en sjov lille fodnote i bilens historie. Men at konceptet bag den stadigvæk er relevant nu hvor at selv de store bilkoncerner forsker i mulighederne for personlig og grøn mobilitet med ultra kompakte og urbane transportmidler. Hvor at det bedste eksemplar nok er Toyota i-road som også er en urban elektrisk trehjuler der låner hist og her fra både bil og motorcykelverden.

Hvis du ville læse om andre usædvanlige biler så må du endelig give linksne et kig.

Hvad er en city-el egentlig for en størrelse. Altså sådan rent juridisk. Hvis jeg husker rækkefølgen korrekt så er det en trehjulet bil der indregistreres som en motorcykel der må køres på bil og eller motorcykel-kørekort.
Men det er hvert tilfælde et lillebitte køretøj. Jeg tænker ikke at den fylder meget mere i bredden end en stor solomotorcykel.
Men indstigningsforholdende og pladsen er faktisk ganske god. Man sidder faktisk overraskende godt når man endelig sidder der.
Førerpladsen er også helt fint indrettet. Der er ikke meget at man skal forholde sig til men det der er. Er lige indenfor rækkevidde.

Dobbelttest NIO ET7 og EL7.

Hej og velkommen til endnu en dobbelttest. Hvis du er med på dit motorstof så ved du måske at der er i særdeleshed én elbilsproducent der bliver talt positivt om. NIO bliver af nogen af vores kollegaer omtalt som et godt Kinesisk modsvar til Tesla. De har i hvert tilfælde meget af teknologien og præstationerne til at matche deres konkurrenter fra Californien. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til NIO Danmark for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

www.nio.dk

På stylter eller at slange sig afsted. Valget er dit.

Noget at jeg ville takke producenterne for som jeg ikke har fået gjort endnu. Er at jeg er taknemmelig for at den 4 dørs sedan har overlevet som el og brintbiler. Modeller som Toyota Mirai og Tesla Model 3 kan jeg ikke kun lide fordi de oprigtigt er gode biler men også fordi at de har ført sedan-formattet ind i den elektrificeret Æra på fornem vis. Heldigvis har Nio givet os Purister muligheden for at have vores 4 dørs biler på traditionel vis. Men hvor at man som crossover elsker stadigvæk har muligheden for at føre en hval af en bil på stylter. Efter at havde kørt dem begge back to back kan jeg sige at i daglig tjeneste så kører EL7 ikke så værst. Det eneste at førstepiloten mærkede var at EL7 måske styrede en smule mere præcist. Men ellers kører begge biler meget ens. Man har en undervogn der er en smule til den hårde side og et styretøj der styrer let og smidigt i komfort og økoprogram hvorpå at stramme når man sætter den i sport eller sport-plus. Det responderer ikke overdrevet hurtigt ligesom at det heller ikke komunikkere overdrevet meget feedback tilbage til én. Men det virker helt perfekt til sådan en stor ellert og til husbehov. Noget der også virker rigtig fint er accelerationen. Begge testbiler er udstyret med to motorer 4 hjulstræk og en omregnet ydelse på 650 hestekræfter. Den eneste forskel i drivlinjen ET7 og EL7 indbyrdes er at EL7 kører med 100 kilowatt-timers batteripakke modsat 78 kilowatt-timer i ET7. 0 til 100 tiden i begge er opgivet til 3.8 sekunder hvilket også kunne mærkes. Det er meget kraftfulde og hurtigt accelerende biler at vi har med at gøre. Under særligt hårde accelerationer kunne man kortvarigt spinde alle 4 hjul hvilket mest af alt skyldes de påmonterede dæk som måske eller måske ikke var verdens bedste valg til en højtydende applikation. Men acceleration og kraftoverskud mangler der ikke noget af. Det er den typiske Tesla-rutsjebane fornemmelse man får ved at det giver et sug i maven og at man nærmest får et spark bagi. Også når vi taler støjnieveau klarer begge modeller det ganske fint. Både vind og rullestøj er nede på ganske niveauer. Det kan blandt andet tilskrives brugen af akustisk dobbelt-laminat glas i ET7 som er med til stortset at eliminere de gener med vindstøj som ellers altid har plaget biler med sprodsefri døre. Angående kabinekvalitet er man også rigtig godt stillet. Selvfølgelig er det ikke på Tysker nieveau men der er der sjældent nogen der når op. Men kvalitetsfornemmelsen er stadigvæk helt iorden. Man har læder alcantara og lærred på mange af berrøringsfladerne. Og så føles det hele ganske fasttømret og lækkert at røre ved og at betjene. Men der hvor at NIO virkelige brilliere er på teknologi og udstyrsfronten. Af særlige features kan jeg blandt andet nævne det såkaldte Prinsesse-sæde i EL7 som er det forreste passagersæde der er fuldt elbetjent hvor at man også har en elbetjent fodskammel. Så i korte vendinger er det et højre forsæde der i grove træk har samme justeringsmuligheder som et førsteklasses flysæde. Man har også Nomi som er ens digitale assistent der fysisk bliver manifesteret i en sød lille androide der lever på toppen af ens isntrumentbræt. Nomi er i hvert tilfælde i besiddelse af noget af det bedste stemmegenkdendelses software at jeg har oplevet i nogen bil i lang tid. Den forstår faktisk mine kommendoer selv når jeg taler Engelsk til den. For som jeg har ytret før er min stemme ikke særlig computer-venlig. Der må åbentbart værre et eller andet med min dialekt eller lignende at computere ofte ikke forstå et kvæk af. Men generelt virker infotainmentsystemet ganske fint samtidig med at man bare har alle de nyeste assistentsystemer og alt det komfortudstyr man kunne forestille sig i en bil i denne kaliber og prisleje.

Konklusion.

Efter at have kørt hele to styk NIO hvad lyder dommen så på. Hvis det stod til mig ville jeg nok vælge ET7 men det er udelukkende på grund af personlige præferancer fordi at jeg altid godt har kunne lide sedan formfaktoren fordi at denne biltype forener praktisk anvendelig æstetik og kørekomfort samt køredynamik rigtig fint uden virkelig at gå voldsomt på kompromis med nogle af punkterne. Men EL7 gør det nu også rigtig godt da den ude i virkeligheden føles næsten ligeså hurtig og kører næsten ligeså godt som ET7. Så konklusion er virkelig at man bare skal vælge den der passer bedst til ens behov og personlige smag.

Hvis du ville læse om andre biler af den elbil-agtige slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Det er dog ikke et fabriksmonteret taxiskilt der sidder oppe over midten af frontruden. Men derimod Lidar-kuplen at bilen bruger i kombination med kameraene til at skanne sine omgivelser.
Interiøret er efter min mening helt regulært både når vi taler design og samlekvalitet samt materialevalg.
Infotainmentskærmen er en smule til den lille side i forhold til for eksempel Tesla hvor at man nærmest har klistret et mindre fladskærms-tv fast til instrumentbordet.

Biltest VW ID.Buzz.

Hej og velkommen til endnu en elbils og nybilstest. Hvis der er en bil hvor at jeg føler at det tog en evighed før at den kom til Markedet. Så er det helt klart ID.BUZZ lige siden Microbus konceptet fra 2001 har jeg fulgt bare en smule med. Men nu er den her og jeg har fået den stukket i hænderne til en test. Men ellers ville jeg bare sige endnu en gang tak til Volkswagen Svendborg for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Volskwagen-svendborg.dk

Total iorden månebus.

Det første jeg lagde mærke til når jeg satte mig til rette i bussen var at pladsen var helt iorden og at man faktisk sad ganske fint. Sæderyggen er en smule hård og så er der ikke overdrevet meget støtte. Men det er helt ok og så er kørestillingen ikke så oprejst og busagtigt men mere ligesom i en crossover. Noget der også er helt personbils agtigt er køreegenskaberne. Undervognen er fint afstemt imellem komfort og dynamik og så føles den ikke som om at den er på stylter som i en transporter. Og så styrer den let og smidigt ved lave hastigheder hvorpå at stramme op når man forøger farten. Også angående acceleration er den godkendt. Den flyver ikke ligefrem ud af starthullerne men den accelerer trygt og resulut. Men kabinen er bare rigtig godt indrettet. Samlekvalitet og materialevalg er ikke ligefrem spitzenklasse. Men stadigvæk helt iorden. Til gengæld er den praktiske anvendelighed i top. Man har et hav af forskellige aflægningsrum fordelt rundt om i kabinen og så er bagagerummet delt op i to hylder om man vil. Desuden er der massere af USB mini C porte til fri afbenyttelse både foran og bagi i bussen. Infotainmentsystemet virker også fint. De er virkelig kommet godt fra det siden ID.3 hvor at det hele føltes halvbagt. Men jov idag er betjeningen noget nemmere både når det kommer til touchskærmens response brugergrænsefladen og hvor hurtigt den indlæser tingene. Noget andet der også overraskede mig positivt var hvor lidt støj der var i kabinen. Både rulle og vindstøj var holdt til et minimum hvilket er meget imponerende når man tænker på at interiøret er et stort åbent rum. Siddestillingen og komforten bagi er også helt fint ifølge bagsædetesteren. Han havde god plads til både benene og hovedet imens at han sad komfortabelt. Også når vi generelt taler om udstyr er man godt stillet. Denne eksakte bil har blandt andet svingbart anhængertræk dellæder betræk varme i rat og sæder samt et sæt store nydelige alufælge. Men noget af det folk virkelig taler om ved ID.Buzz er designet. Nogle synes at den er en grim månebil andre er helt vild med den. Jeg synes oprigtigt at den ser meget fed ud ikke kun fordi at den skal forestille at værre en nyfortolkning af Transporter T1 men fordi at det bare er et godt design. Interiør-designet er ikke ligeså eksperimenterende som eksteriør-designet men man har stadigvæk nogle smarte detaljer såsom instrumentbrættet der nærmest er i tre lag og bagagerummet der har en ekstra hylde. Og så kan jeg godt lide at man har lidt farve i interiøret nu hvor at det her eksemplar har elementer af mørk Aqua-marine eller Tequise rundt omkring i kabinen. Men det er virkelig udenpå at der er blevet givet ordentligt gas. Jeg kan især lide de fire striber på D stolpen som selvfølgelig er en reference til T1 som havde gitteret til motorrummets frisk-luftindtag samme sted. Men det er virkelig gennemført. Proportionerne er helt iorden og så sider den helt perfekt hvad angår frihøjde og fælgmontering. Og så har man også langt henne af vejen bibeholdt det venlige udtryk fra T1 og T2. Men det er især når man ser den som varebil med blændede sideruder at man kan se intentionen ved at skabe et ultramoderne rugbrød. Det er virkelig sådan at jeg kunne forestille mig at en T1er ville se ud hvis man genoptog produktionen 60 år efter.

Konklusion.

Efter at have trillet en tur i Volskwagens nyeste månebil hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt regulær. Det er en meget praktisk bil som stadigvæk har et iøjefaldende design og som er letkørt og komfortabel. Prisen er selvfølgelig lidt i den høje ende men til gengæld får man meget bil og fint med udstyr for pengene.

Hvis du ville læse om andre MPVere både dem der kører på el og dem der kører på benzin eller diesel. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Fælgene klæder bilen ganske fint og så skjuler de tromlebremserne bagtil rimelig godt hvilke rent æstetisk ikke er det mest tjekkede at se på.
Den eneste grund til at man ville skaffe sig adgang til teknikrummet er for at skulle påfylde sprinklervæse.
Fortil sidder man faktisk ganske fint både hvad angår komfort og kørestilling.
Modsat ID.3 fik man faktisk infortainment software som var færdigbagt.
Men man sidder også rigtig godt bagi.
Og så kan jeg godt lide den måde at man har indrettet baggagerummet på ved at man har en form for hylde. Så man dermed opnår et helt plant gulv når bagsæderne er lagt ned samtidig med at man stadigvæk har lidt ekstra opbevaringsplads.

Biltest Ioniq 5 RWD.

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Det er efterhånden godt og grundigt bevist at elbiler kan værre ligeså smukke og interessante i design som deres fossildrevne artsfæller. Der er for eksempel Audi E-tron GT og Porsche Taycan der spiller stort på det ultra moderne og sportslige look. Og når vi taler retro er Honda E én af mine personlige favoritter. Men Sydkoreanerne kan helt klar også være med når det gælder interessante udseende elbiler. Mange elsker Kia EV-6s design jeg kan personligt bedre lide dens søstermodel når vi taler design. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilgo i Køge for at gøre denne test muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.bilgo.dk

Det er en rigtig flot ellert.

Nære venner ved at jeg er typen der er hudløst ærlig. Og især med udseende er der ikke noget der er pakket ind. Når jeg synes noget grimt synes jeg det er grimt. Men når noget er pænt efter min mening så mener jeg det også oprigtigt. Men jeg synes oprigtigt at det her er en rigtig flot ellert både indvendigt og udvendigt. Udenpå har man et fedt slut 70er start 80er inspireret eksteriør hvor især LED belysningen er en fed detalje med at hvert enkelt lys-element er som pixels i et gammelt videospil. Og så kan jeg bare godt lide at man har klassiske hatchback proportioner selvom at marketings-materialet insisterer på at det her er en crossover. Også interiøret er helt igennem godkendt. Designet er dejligt simpelt eller minimalistisk om man vil. Men hvor at man stadigvæk har skænket ergonomien en tanke med at bibeholde fysiske knapper til de mest brugte funktioner. Jeg endte især med at blive glad for at man har placeret justeringsmulighederne til rekuperation som skiftepadler bag rattet i stedet for at værre en obskur knap i midterkonsolen som at man skal lede efter. Samlekvalitet og materialevalg er også helt i orden. De fleste berøringsflader er beklædt med et eller andet lækkert materiale og så er drejekraven til gearvælgeren og til de andre stilke på ratstammen udført i aluminium hvilket jeg synes er en fed lille detalje i en bil i denne prisklasse. Også når vi taler infotainment går det rigtig godt. Hyundai Kia følger bare rigtig godt med generelt på denne front. Den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Og så føltes det som om at der er masser af processor-kræfter til at indlæse alt hurtigt. Det eneste der ikke virkede var stemmestyringen som overhoved ikke gad bare at prøve at lytte til hvad mine kommandoer var. Men det problem har jeg altså haft med andre systemer. Så det siger mere om min dialekt end om systemets formåen. Men det eneste jeg virkelig kan sætte en finger på ved interiøret var at jeg sad lidt højt. Selv med førersædet indstillet til min kørerstilling var der ikke overdrevet meget hoved-plads at give af. Det hjalp dog en smule at tilte hele sædet et hak bagover. Men stadigvæk ikke helt optimalt. Men hvordan kører den egentlig nu især også hvor at det var første gang at jeg sådan rigtigt vinterkørte en elbil. Til at starte var det udvendige håndtag på førerdøren delvist frosset fast så jeg måtte give det et ekstra tryk16 for at kunne åbne døren. Og så kunne man godt få bagenden til at bryde løs nu hvor det her er den baghjulstrukne udgave. Men det er ikke nogen særligt højtydende bil. Men den kører dejlig smidigt og forudsigelig. Det var faktisk kun under visse omstændigheder at den tøvede for et splitsekund når man accelererede hurtigt fra stilstand. Jeg synes heller ikke at den slugte overdrevet meget strøm nu hvor kørslen blev foretaget i minusgrader og med el-bagrude og alskens komfortudstyr tændt for at varme kabinen op. Og koblet sammen med min kørestil hvor at der ikke bliver kørt morfar-kørsel op til fartgrænsen så gik det under omstændighederne godt. Jeg startede i hvert tilfælde ud med omkring 92 procent og kom tilbage med omkring 87 hvis den info kan bruges til noget. Og det var selvfølgelig varieret kørsel det skete med.

Konklusion.

Efter at have kørt denne bil hvad lyder dommen så på. Jeg synes at Ioniq 5 er en helt igennem fantastisk brugsbil. Den har alt det udstyr man behøver samt et fedt design. Og så er den praktiske anvendelighed høj. Og teknologien helt tidssvarende. Det eneste jeg måske kan sætte en finger på er at prisen måske er lidt til den høje ende både når vi sammenligner med andre elbiler men især når sammenligner med en tilsvarende fossilbil. Men det er åbenbart en kamel at man må sluge endnu indtil at elbiler som teknologi bliver endnu mere udbredt.

Hvis du ville læse om andre frække ellerter må du endelig give nedenstående links et kig.

Rent æstetisk har interiøret ramt en rigtig fin balance imellem minimalisme og god ergonomi og brugervenlighed.
Det er nok det mindste forreste baggagerum at jeg har set nogen elbil. Men jeg er glad for at man stadigvæk har fået én eller anden form for opbevarings-mulighed til ladekabel og andre ikke temperaturfølsomme genstande.
Selv fælgene har et 70er inspireret look. Jeg kommer lidt til at tænke på det at man kalder snefnug fælge som var et design at Pontiac brugte meget på Firebird Trans-am i slut 70erne.
Udover lysdesignet kan jeg bare godt lide det nærmest Robo-cop agtige monobryn at man har kørende med forlygterne.
Der er gået så meget sport i det med crossovere at Hyundai selv kategorisere Ioniq 5 som en crossover. Hvilket jeg ikke helt kan se pointen i da den efter min mening er en pæn og fornuftig 5 dørs hatchback der har en helt normal og brugbar frihøjde.

Biltest Toyota BZ4X forhjulstrukket.

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Kørt og skrevet af anden piloten. Ville sige angående designet er den faktisk overraskende fin i forhold til at jeg ikke er den store cross overmand. Designet i sig selv er mange skærm kanter med mange plastik stykker som jeg ikke er helt hooked på men kan dog se meningen i det fra mange gode sider også. Blandt andet går vi ind i den store rummelige kabine er der spækket med udstyr og god plads til udstyrs afdelingen er der for eksempel rat varme og adaptiv fartpilot skilte genkendelse bane assistent rat betjening med engelsk talende robot styring som virkede men dog mega sløvt. Motoren i sig selv den spindene el motor suser fint af sted med et simpelt let og hurtigt optræk og ikke nogen døde punkter skifter smidigt gear og selve bilen er meget let kørt. Angående interiør er der en stor lækker skærm med touch som virker til UG med Apple Car Play der er kæmpe aflægningsrum. Når vi taler komfort og ergonomi synes jeg ikke at jeg sad så god. Sad hårdt i forhold til andre nyere biler bagagerummet er et ordentligt stort rum som man kan smide flere rammer Monster Energy drikke i når man triller ned til den tyske grænse da den er så stabil og sikker i er den slet ikke noget problem og køre lang tur i den bagklappen køre smidigt op og ned med et enkelt lille tryk og den bibber og larmer ikke så helt lydløst lille sug når den køre op og i. Ang hjul står de meget fastlåst til asfalten så vidt som jord osv sidder stabilt uanset hvad underlaget byder på. Min kammera mand/ bagsæde tester syndes der rullestøj/dækstøj. Til orientering har denne bil ikke 360 vinkel kamera men bakkamera har den dog og front kamera såvel.

Konklusion.

Konklusion er en god familie slæde med masser plads så ungerne ikke råber og ikke kan finde plads til sine ben er dette et godt valg som familie bil da der er massere af uoverskueligt plads og køre/komfort er i top. Mit eneste absolutte negative punkt er at jeg som skrevet sagt ikke er cross over mand men den for alligevel 3 ud af 5 stjerner fra mig så ganske okay bil.

Den testede bil er udlånt af MFA automobiler Svendborg. Du må endeligt give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.mfabiler.dk

Hvis du ville læse om andre grønne og semigrønne biler så må du endelig give nedenstående links et kig.

Ligesom med andre ellerter er Frunken helt droppet hvor at man kun har et “teknikrum” fortil.
Finish og materialevalg er helt regulært fortil.
Og ifølge Kameramanden er pladsforholdende bagtil overraskende gode både hvad angår benplads og den til hovedet. Dog synes han at mængden af rullestøj var lidt høj til at man nemt kunne føre en samtale med forsæde-passager og fører.
Både mig og min makker er ikke just solgt på designet. Men det ser stadigvæk bedre ud end så meget andet og så er der lidt Rav4 over C stolpen og bagdelens design.

Biltest Tesla Model Y.

Hej og velkommen til endnu en test. Det er efterhånden noget tid siden at jeg har kørt Tesla. Den primære grund til dette skal findes i at der er kommet mange gode elbiler der giver dem kamp til stregen. Og så er Tesla bare blevet til endnu en hverdagsbil man ser hele tiden. Så for mig er de ikke det nye og spændende man skulle ud og dække med det samme længere. Men rent objektivt er Tesla stadigvæk en rigtig god elbil. De har stadigvæk nogle af de bedste drivlinjer og noget af det bedste software i Industrien. Og så er de udkommet med en “ny” model som er dagens tester. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Tesla store i Odense for at gøre denne test mulig. Du må endelig give dem et kald eller aflægge dem et visit hvis du ville gøre noget ved elbils-drømmen.

Hvis det ikke er i udu hvorfor så ændre det.

Efter at have kørt Model Y for første gang kan jeg sige at der er alle de “klassiske” Tesla dyder tilstede i denne bil. Man har et meget minimalistisk indrettet interiør som er løftet fra model 3. Og så virker infotainmentsoftware og touchskærm bare helt perfekt. Man har også samme høje grad af letkørthed som i alle de andre. Man har et let og flydende styretøj imens at undervognen er fint afstemt fordi at den netop ikke er ligeså hård som på Polestar 2 som havde lidt for hård opsætning. Kraftoverskudet er også som det plejer at værre. Selvom at dette eksemplar ikke er performance udgaven så kan den stadigvæk trække fra det meste. Men noget der er begyndt at nage mig bare en smule efter at jeg efterhånden tilbragt nok tid i det nye interiør-layout i model Y og 3 er at man for minimalismens skyld har flyttet rat og spejljustering over i infotainmentskærmen delvist. For man skal gå ind i undermenuen styring i bilindstillinger for så at kunne justere rat og spejle med drejeknappen på det ene rat-eger. Selv vinduesvisker-hastigheden kan kun tilpasses igennem touchskærmen. Betjeningen af blinklys-stilken er en smule bøvlet seance. Blandt andet skal man vippe stilken halvvejs op for at slå blinklys fra efter at man har svinget af. Jeg tænker bare at nogle ting ikke skal ændres lige meget hvor meget man har lyst til det. En helt normal blinklys-stilk er meget intuitiv at betjene hvor at det efter min mening er dybt godnat at ændre på noget der virker så fint. Men hvis vi ligger flueknipperriet til side så er model Y en helt iorden bil og en helt iorden elbil. Selvom at den ligner og kører som noget vi har set en milliard gange før. Så gør den det rigtig godt. Jeg tror også at det bliver en storsællert da det er en populær biltype til en pris hvor at mange flere kan værre med.

Hvis du ville læse om flere elbiler. Tesla eller andre. Må du endelig give nedenstående links et kig.

Samlekvaliteten i interiøret kan jeg ikke sætte en finger på.

Biltest Mustang Mach-E RWD.

Hej og velkommen til endnu en nybilstest som også er en elbilstest. I dag ville jeg skrive lidt om det der efter min mening er årets mest kontrversielle elbil. Men mange tak til Autohuset Vestergaard for at jeg måtte låne Mach-E.eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder. Men lad os komme til testen.

https://www.autohuset-vestergaard.dk

En god bil med et uheldigt navn.

Nogle gange føler jeg at firmaer glemmer vigtigheden af navne og hvad de står for og hvilke følelser og associationer de vækker. Men jeg ville også understrege at det heldigvis kun er nogle gange. For mange gange har især bilproducenterne været virkelig gode til at respektere modelnavne og de følelser at os fans vi lægger i dem. Men her i nyere tid synes jeg at det er begyndt at skride lidt. For hvem husker ikke Eclipse cross som var en sørgelig crossover der “stjal” modelnavnet fra tunerbilen af samme navn. Eclipse altså den rigtige var en mindre sportsvogn der over flere år vandt folks respekt med at værre en god tuningsplatform i så stor en grad at den blev løftet til kultstatus af mange entusiaster. Så det er en bil der af mange ville blive husket for at værre en cool lille coupé. Eclipse Cross vil derimod blive husket for at værre en grim lille crossover som rent objektivt også var en meget middelmodig bil. Det er en bil som kun gamle mennesker og folk der ikke ved bedre kan finde på at købe. Og sidst men ikke mindst er det bare et totalt forglemmeligt køretøj som folk er pisse ligeglade med i dag og som folk ville værre pisse ligeglade med om 50 år. Og hvis vi vender tilbage til Mustang så er vigtigheden af at værne om sit navn ligeså aktuel. For når jeg hører navnet Mustang vækker det vildt mange følelser og positive associationer. Jeg tænker på alt fra frihed ungdommelig styrke over jægerflyet P51 Mustang til Mustangs lange motorsports karriere både med hjælp fra Carroll Shelby og alverdens uafhængige tuningsgarager. Alt i alt er det bare et virkelig godt bilnavn fordi det er catchy nemt at huske og som nævnt før et navn der vækker mange fede associationer. Og fordi at Mustangen er en af de mest ikoniske biler på vejene så ved mange lige hvordan den ser ud bare ved at høre navnet. Under alle omstændigheder er jeg i hvert tilfælde typen der gør det. Så i min underbevidsthed ville Mustang altid værre en fastback hardtop eller cabriolet med V8 på langs og baghjulstræk. Så da jeg så de første billeder af Mach E tænkte jeg. At det håber jeg kraftedeme er en dårlig joke. Men det endte desværre ikke med at værre nu hvor jeg ligesom sidder bag rattet af en af de mest kontroversielle elbiler overhovedet. Og selvom at jeg har vænnet mig til den så synes jeg stadigvæk at Ford kunne have kaldt den en milliard andre ting. Allerede hvis de havde holdt sig til Mach E ville det værre helt fint da det er et catchy navn der er nemt at huske og som ligger godt på tungen. Det er også nemt at udtale i alle sprog og så er der en god symbolik i det da man trække tråde tilbage i Fords historie til modeller som Mustang Mach 1 fra 1972 og konceptbilen Mustang Mach III fra 1993. Efter min mening kan Ford risikere at Mustang navnet over tid mister sin værdi og betydning når det bliver brugt til en bil som hovedsageligt gamle mennesker og husmødre kommer til at køre. Men jeg tror simpelthen at det er gjort i desperation det er også en teori at andre ligesindet har delt online. Men teorien går på at da Ford skulle udvikle en smart elbil der skulle værre konkurrent til den kommende Tesla model Y manglede de et cool brand med høj brand-værdi ligesom Tesla. Men det eneste at Ford rådede over som nærmede sig bare en smule var Mustang. Men det er i hvert tilfælde sådan at teorien forlyder sig. Og efter at have adresseret elefanten i rummet kan jeg sige at modsat Eclipse cross så er Mustang Mach E rent objektivt en ganske iorden bil. Allerede når man klatre ind på førerpladsen bliver man mødt af et ganske gedigent interiør. Der er massere polstring på de forskellige berøringsflader og så er finishen og materialevalget totalt iorden. Også på teknologi-fronten er Mach-E helt regulær touchskærmen er responsiv og så er den grafiske brugerflade overskuelig. Og ligesom andre af de nye Forder kan Mach E fås med premium lydanlæg med Bang & Olufsen højtalere. Efter at have lyttet til lidt forskelligt musik under testruten syntes jeg at anlægget spiller ganske fint. Men jeg er nok ikke den rette at man skal rådføres af på dette punkt da jeg har en meget høj smertetærskel når det kommer til bilstereo især fordi at jeg har kørt og ejet så mange skrammelkasser med elendige højtalere i anlægget. Så af den grund ville næsten alle nye biler lyde som en koncertsal i mine ører. Men noget jeg til gengæld føler at jeg er meget god til at bedømme er køreoplevelsen. Til at starte med så besidder Mach E meget forudsigelige køreegenskaber. Den styrer let og smidigt ved bykørsel hvorpå at stramme op når man begiver sig på motorvej. Undervognen er også fint afstemt imellem dynamik og komfort og så er vind og rullestøj holdt til et minimum. Angående kraftoverskud burde Mach E tilfredsstille de fleste. Da dagens testbil var den tohjulstrukne udgave føltes den ikke ligeså kvik under acceleration som den firhjulstrukne jeg kørte forrige uge. Så er det alligevel ikke nævneværdigt meget respons man må give afkald på. Men Mach E er også en praktisk bil med godt med plads til både folk og bagage. Man har et bagagerum foran ligesom i Tesla og et regulært lastrum bagi. Og i interiøret har man massere af aflægningsrum hvor et af dem under midterkonsolen er indrettet til at værre trådløs mobiloplader.

Konklusion.

Efter at have kørt denne bil kan jeg sige at jeg stadigvæk ikke er vild med hverken navnet og designet. Men at det stadigvæk er en ganske regulær brugsbil. Den er letkørt og så har den et godt kraftoverskud. Den er også fyldt med alt det teknologi man kunne tænke sig i en bil af denne støbning. Så som køreoplevelse og som bil er den totalt iorden. Men som marketingsopstød er den helt henne i vejret. Nogle ville kalde Mustang Mach E for blasfemi jeg synes bare at Ford udfordre skæbnen lidt for meget med denne navngivnings-strategi. Man skal bare se hvad der skete med BMW og Maserati efter at de begyndte at sælge ud af sig selv. De har efter min mening mistet alt betydning og brand-værdi så det idag har ligeså meget prestige at sige at man kører et af de to mærker som det er at sige at man kører Tesla. Men jeg håber at I kunne bruge denne test til noget. Og at den har bedt eller afkræftet nogle af myterne.

Hvis I ville læse om rigtige Mustangs så må I endelig give de nedenstående links et kig.

Ellers er der også de andre elbilstests I kan se nedenunder.

Mach E satser stort teknologifronten så blandt andet er der ingen udvendige dørhåndtag kun disse membranknapper.
Tesla gjorde det forreste bagagerum til en selvfølge på elbiler. Så Mach-E.eren har det selvfølgelig også.
Generelt er der bare virkelig meget Tesla over denne Mustang. Især instrumentbordet med den store tablet-agtige skærm i portrætformat overlader ikke meget til fantasien om hvem der har været inspirationskilden.
Da det her kun er den baghjulstrukne udgave har man bremsekalibre i bart metal og mindre fælge. hvor imod at de firhjulstrukne Mach E kan kendes på de røde bremsekalibre og større fælge.
Ligesom med andre nye Ford kan Mach E fås med B & O højtalere hvilket at dagens testbil var udstyret med.
ud fra designet kan jeg bedst beskrive Mach E som en Kuga der cosplayer som en Mustang.
Hvis jeg absolut skal sige at jeg har en yndlingsvinkel på denne bil. Så må det værre bagenden da det er der at man efter min mening har holdt det falske Mustang nonsens til et minimum.

biltest Maxus Euniq5.

Hej og velkommen tilbage til endnu en nybils-test som også er en elbils test. Hvad gør du hvis du ville have en ordentlig børnecontainer af en ellert men du ikke har råd til en Tesla model X. Eller måske er du typen som bare ikke vil ses i en Tesla. Men heldigvis er der også en bil for sådan én krævende type som dig. For Euniq er elbilen der giver plads og rummelighed som i en model X men til prisen der svarer til købsprisen på en nyere brugt Passat. Men så må du også leve med at det hele kommer i form af en MPV og ikke en af de dersens fancy crossovere men man har ikke ret til at værre alt for kræsen når man ikke har alt for mange penge at købe bil for. Men hvis du har tålmodighed til at læse hele testen igennem finder du ud af om vi synes at Euniq er dine hårdt optjente penge værd. Men vi ville i hvert tilfælde give Revninge Auto en stor tak for at vi måtte låne Maxusen til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

www.revningeauto.dk

Elbilernes C130 Hercules.

Nu hvor jeg betragter mig selv som total motor og tekniknørd har jeg også kigget op mod himlen med fascination og nysgerrighed. For der er nemlig nogle vildt fascinerende og smukke fjerløse fugle der flyver rundt deroppe. For med andre ord har jeg ikke været helt uinteresseret i rumfart luftfart og hvad folk ellers foretager sig oppe i de tyndere luftlag. Og selvom at biler og fly umiddelbart ikke kan sammenlignes er der stadigvæk nogle fantastiske fartøjer der nærmest synes værre designet til at værre smukke at se på. Bare tænk på Supermarine Spitfire som er noget nær det nærmeste man kommer på himlens Jaguar XKE eller F22 Raptor som næsten kun kan sammenlignes med Lamborghini Reventon eller Aventador rent designmæssigt. Men hvis vi kommer tilbage til dagens testbil kan den luftborne pendent næsten kun værre C130 Hercules som langt fra er verdens hurtigste største eller mest avanceret flyver. Men hvis man skal have flyttet en hulens masse folk og bagage fra A til B hvor der ikke altid er asfalteret start og landingsbaner er der ikke mange andre maskiner der kan klare ærterne. Og hvis du mangler en elbil der ikke er markedets mest fancy eller hurtigste men som til gengæld kan rumme en halv sejlbåd eller en hel familie med hund kat og rotte så er Euniq bilen for dig. Men hvordan ligger den på vejen egentlig. Det får du at vide nu her. Efter at have kørt den kan jeg faktisk sige at den kører fuldkommen som den skal. Den styrer let og forudsigeligt samtidigt med at styretøjet strammer op når man bevæger sig over byhastighed. Udsynet er faktisk heller ikke så værst da man modsat andre biler ikke har overdrevet tykke dørstolper. Angående undervogn er man også ok stillet der er en fin mellemvej imellem komfort og dynamik det er ikke nogen S max hvis vi tager ud fra køredynamik men Maxusen klarer det fint til husbehov. Accelerationen føles også meget gennemsnitlig dagens testbil taber ikke meget til en gennemsnitlig Touran med TDI og DSG gearkasse når man taler om kraftoverskud. Noget andet der er godt ved Euniq er hvor meget plads man får pengene. Der er tre sæderækker hvor selv voksne kan sidde på bagerste sæderække komfortabelt på længere ture men generalt savner vi blødere polstring selv på forstolene vi kunne også bruge noget mere støtte i sæderne. Selvfølgelig er det ikke en sportsvogn men derfor må man da stadigvæk godt have noget ordenligt møblement. Og det bringer os videre til det man må give afkald på når man betaler for så meget plads. For man må åbenbart ikke altid få i pose og sæk når man køber Kina bil. Først og fremmest er der ikke integreret navigation i infotainment-systemet hvilket er noget man ikke ser særlig tit mere i nye biler. Generalt føles interiøret mere skrabet og billigt end i EHS vi testede sidste gang. Og så synes jeg at forbruget er lige lovlig højt for da vi startede på vores tur var der omkring 279 kilometer tilbage på batteriet hvilket var faldet til 220 da vi var returneret. Og det skal siges at vi kørte stille og roligt som alle andre ville gøre. Men ellers lyder dommen på at Euniq er en bil der udfylder en niche ganske godt for det er lidt begrænset hvad der er af muligheder hvis man ville have en 7 sædes MPV som også skal værre en elbil. Man får massere af plads og ganske ok køreegenskaber og fint nok med standard udstyr men hvor der stadigvæk er plads til forbedringer.

Hvis du ville læse om flere frække ellerter eller hybrider så kan du med fordel give nedenstående links et kig.

Udover manglen af navigation som til gengæld også kan værre et stort minus for nogle virkede infotainment systemet ganske fint hvor at touchskærmen reager relativt hurtigt på ens input.
I forhold til MG EHS som også bliver produceret af Shanghai automotive går Euniq et par skridt tilbage på teknologi fronten efter min mening med at man må nøjes med analoge instrumenter med et mindre farvedisplay i midten. En anden oldschool detalje er at man har en cigarettænder i midterkonsolen og ikke bare et 12 volts strømudtag.
Generelt synes jeg også at kvaliteten og materialevalget i interiøret er et par hakker under koncernfætrene fra MG. Det føles mere hult og billigt end selv ZS.
Ifølge vores bagsædetester er pladsforholdene på bagerste række lidt over middel. Som voksen sidder man bedre end i andre MPVere. Men i sidste ende er det stadigvæk mest til kortere folk eller børn.
Men midterrækken er der man helst ville værre hvis man ikke tæller forstolene med. Samtidigt er det også nemt at skubbe midtersæderne til side når man skal ind eller ud fra bagerste række.
Ud fra et hurtigt øjekast ser det ikke ud til at baggerumspladsen er så værst selv med tredje række slået op.
Man har et ganske repektabelt kraftoverskud som ikke falder nævneværdigt bag konkurrenterne.

biltest MG ZS EV

Hej og velkommen tilbage til endnu en nybils-test. Hvad tænker du på når du tænker på MG tænker du B roadster eller måske endda ZT. Men du tænkte nok ikke på en elektrisk crossover det gjorde jeg heller ikke. Men nu er det vores tur til at teste den nye ZSer og selvom at den virkelig kun er en MGer af navn ville jeg stadigvæk gøre mit bedste for at give den en fair bedømmelse især nu hvor jeg har en hel uge med køretøjet. Så gør jer klar til den hidtil mest grundige biltest i bloggens historie.

Overraskende god familiecontainer.

Allerede efter de første par timer bag rattet i den Rubin-røde MGer fandt jeg ud af at det her faktisk er en ganske udmærket familiecontainer. For jer der kender mig personligt eller har fulgt bloggen i mange år ved at jeg absolut ikke skriver motortest på denne slags biler under normale omstændigheder. Men fordi at jeg altid har kunnet lide at få lidt variation ind på bloggen så kommer der nogen gange en mere Dansker-venlig model herind. Men jeg mener oprigtigt at det her er en ganske fornuftig brugsbil. Hvis vi starter med køreegenskaberne så kan man selvfølgelig godt mærke at det ikke er den mest svingglade bil jeg har haft æren af at føre. Men den er ganske letkørt og så er undervognen fint nok afstemt selvom at den overhovedet ikke når Mazda 3 højder. Styretøjet er også ok det giver den mængde feedback man forventer af en børnecontainer og da det er variabelt strammer det lidt op når man kører over by-hastighed. Også hvis vi snakker acceleration og kraftoverskud er det her en ganske iorden slæde. Officialt er 0 til 100 overstået på 8.2 sekunder og ude i virkeligheden føltes ZSeren ganske veloplagt man kan godt mærke at det ikke er nogen Tesla men dog har motoren stadigvæk bundtræk nok til at fordækkene giver et lille piv fra sig under igangsætning hvis man er for ivrig med speederfoden samtidig med at man kan mærke lidt momentreaktion under de hurtige accelerationer. Men det der imponerer mig mest er mængden af udstyr. Uden at have kørt Comfort udstyrs niveauet som er basisudgaven kan jeg med det samme sige at man bare skal tage springet op til Luxury som er det højeste udstyrs niveau. Bare for at nævne nogle få punkter på udstyrslisten får man i Luxury keyless entry and go læderindtræk og infotainment med 8 tommer touchskærm. Og for det meste virker det hele ganske fint det eneste jeg virkelig kunne sætte en finger på var at touchskærmen reageret rimelig dårligt på ens input. Man skulle helst trykke en ekstra gang eller to for at den registrerede éns input men når det er sagt var brugerfladen fornuftigt indrettet så den var nem at finde rundt i. Kabinekvaliteten er faktisk også ok. Man kan sagtens mærke at der mere hårdt plastik end i mange Vestlige biler men man kan også mærke at Shanghai Automotive har prøvet sit bedste med at gøre interiøret lækkert med at man blandt andet har tykkere polstring af nogle af overfladerne og at mange er kontakterne er udført i et ganske overbevisende alu look. Så overordnet set er kabinekvaliteten ikke overdrevet langt bagud konkurrenterne. Hvis man som mig går lidt op i bildesign er det her dog ikke bilen for dig. Designet er meget anonymt MGeren ligner simpelthen så mange andre kompakte crossovere på markedet det er nogenlunde ligeså ophidsende som et billigt hummel joggingsæt fra Føtex. Men nu er jeg nok heller ikke kundegruppen for denne biltype så der er den tilgivet. Men mit største kritikpunkt er dog rækkevidde og forbrug. Rækkevidden er opgivet til 263 kilometer på en opladning hvilket er ganske beskedent. Men hvis man holder sig til by og landevejskørsel og at kørslen sker i økoprogram med højste grad af regenering slået til. Så holder man faktisk forbruget nogenlunde i skak. Men på Ruten fra Odense til min hjemmeadresse i Gudme tog rækkevidden virkeligt et dyk ned af især ved 130 i timen raslede kilometrene bare af. Så det bliver virkelig spændende når jeg skal pendle til og fra arbejde her de næste par dage og når jeg skal køre the grand finale med en langtur til Sjælland på Torsdag for at teste en bil til brugttest. Hvis vi skruer tiden et par dage frem står jeg stadigvæk ved mine ytringer. Når man bare skal pendle omkring de 15 kilometer til og fra arbejde så gør ZSeren det ganske fint og støjsvagt. Jeg bemærkede kun en smule højlydt hvislen fra tagræglingerne ved landevejs hastighed. Men når vi kom til at jeg skulle køre langtur forløb det overraskende glat. Det tror jeg dog kan tilskrives tre ting 1 at jeg var lidt mere grundig med min ruteplanlægning 2 at det sted jeg har udvalgt til at være mit pitstop havde hurtiglader som kan oplade bilen på en brøkdel af den tid som en hjemmeopladning tager. Og sidst men ikke mindst at jeg benyttede fartpiloten i større grad end jeg ellers ville gøre. For jeg er lidt af den gamle skole hvor jeg elsker at have kontrol over alt hvad der har med kørslen at gøre. Men fordi at speederen er lidt fintfølende i denne bil kom jeg til at danse en smule frem og tilbage med mine speederinput. Så for at holde en konstant hastighed så man ikke forøgede forbruget unødvendigt endte jeg alligevel med at slå fartpilot til på de længere motorvejsstrækninger. Men til sidst skal det dog siges at min langtur var af den lidt kortere slags det ville sige en strækning på omkring 130 kilometer hver vej og at det meste af det blev kørt på lige landevej uden for mange landsbyer. Så på turer over 200 km hver vej bliver den beskedende rækkevidde helt klart et problem.

Konklusion.

Efter at have prøvet nogle hverdage med elbil hvad lyder dommen så på. Som køreoplevelse er MGeren en ganske udmærket brugsbil den har et fint kraftoverskud og en respektabelt mængde standardudstyr. Det var faktisk kun når man havde navigation og en masse andre ting kørende så kunne infotainment systemet godt finde på at fryse men det var ikke være end at man skulle udvise lidt tålmodighed og måske genstarte enheden. Men ellers virkede den rigtig fint alt fra handsfree telefon til ruteindtastning virkede efter hensigten hverken bedre eller dårligere end man forventer. Men som ejerskab bliver elbilen en mere svær størrelse at bedømme. Til at starte med blev jeg bekræftet i at infrastrukturen ikke er veludviklet nok til at elbiler giver mening for mig. Det blev i sidste ende lidt trættende at skulle traske et par kilometer fra den ene ende af centrum til den anden for at hente eller aflevere éns bil til opladning. Jeg synes også at elselskaberne forventer lidt for meget udenadslæren fra brugernes side af. Med andre ord så kunne jeg godt tænke mig at der var printet nogle piktogrammer på standerne altså en form for Quick start guide så nybegyndere som mig kunne blive sat ind i det. For den første aften jeg skulle sætte slæden til opladning endte jeg med at køre forgæves hen til tre forskellige standere før jeg endelig fandt jeg ud af hvordan man skulle betjene udstyret. Og sidst men ikke mindst ville jeg anbefale at man får clearet med arbejdsgiver og boligforening hvis man boer til leje eller på anden vis er tilknyttet en boligforening om man må oplade sin bil på matriklen. For jeg fik et rungende nej til at have bil stående til opladning både på arbejdspladsen og på min hjemmeadresse. Selv hvis man er ejer og ikke lejer er man ikke i sikker havn. Det mest åbenlyse er selvfølgelig et forhøjet elforbrug og at man er nød til at investere et par tusind i en hjemmelader fordi at det i princippet er ulovligt at bruge et kabel med flere løse forbindelser som er det man gør når man lader med det såkaldte mormor kabel som ofte er sat til en kabeltromle eller en forlængerledning som er sat til en normal husholdningskontakt. Men vi kan konkludere at elbils ejerskab kræver megen research planlægning og opvejning af forskellige faktorer. Så jeg står stadigvæk med meningen om at det absolut ikke giver mening for mig at gå over til eldrift hverken i dag eller langt ude i fremtiden.

Fit og finish i interiøret er faktisk ikke overdrevet langt bagud i forhold til konkurrenterne.
Selv infotainment systemet er faktisk ikke så værst endda. Selvfølgelig får man ikke Audi eller Tesla kvalitet når man køber bil i det her prisleje men det virker fint til husbehov som vi plejer at sige.
Designet er ikke lige noget der sætter min verden i brand. Det er lidt en svag omgang sovs for at sige det mildt.
Maskinrummet er ganske fornuftigt indrettet der er fin adgang til at foretage lidt selvservice såsom at skifte sikringer og påfylde sprinklervæske.
Man kan godt mærke at de prøvede at gøre noget ud af interiøret med at have nogle lækre små detaljer som for eksempel gearvælgeren med drejehjul i fræst aluminium.
Fordi at jeg ikke måtte lade op derhjemme eller på jobbet indskrænkede det ydligere den i forvejen beskedne infrastruktur som understøtter elbilerne.

Biltest VW ID3 1st edition.

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. ID3 er af mange blevet anset som en historisk gamechanger for Volkswagen på lige fod med type 1 og golf. Jeg må indrømme at jeg da også har fulgt med i udviklingen i sagen om denne bilnyhed. Og jeg har tilmed gjort mig de tanker at hvis de kan prissætte ID3 rigtigt så tror jeg at den bliver en Danskerdarling ligesom boblen og golfen. Men mange tak til volkswagen Svendborg for udlån af dagens testbil du må endelige give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

Vw-svendborg.dk

Hverdags futurisme.

Hvis vi udelukkende taler om udsene så er ID3 en helt anden fisk i forhold til Honda E vi testede i forsommeren. Hvor Hondaen ser tilbage i tiden designmæssigt så hylder ID3 futurismen. Men det er en lidt hverdags agtig futurisme hvor man har taget hensyn til produktionsomkostningerne og den praktiske anvendelighed. Mit største kritikpunkt angående den æstetiske genemførthed er de grimme tromlebremser der kigger igennem de stiliseret letmetalfælge. Kunne man ikke have dækket dem til eller have fundet på et mere lukket fælgdesign. Der besidder både Tesla Model 3 og især BMW I3 mere futuristisk sans for detaljen. Et andet kritikpunkt lyder på at interiøret ikke har samme høje kvalitetsfornemmelse som tidligere tiders folkevogne. Der er efter min mening lidt for store mængder hård plastik når man tænker på at det her er en VW og ikke en Dacia selv en mellem-udstyret Mazda 3.er har et mere kvalitetsbetonet interiør. Men hvad ID3 mangler i æstetisk gennemførthed og kabinekvalitet leverer den til gengæld i køreegenskaber. Undervognen har en fin balance imellem komfort og dynamik så den klarer det fint både når man kører igennem de snogede veje og når man kører på motorvej. Noget andet der også er godt er udsynet. Da man har én stor forrude og store hjørnevinduer som er brudt op af nogle tynde A stolper som på en Renault Espace. Giver det et vældig godt udsyn lige ud og skråt til siderne. Angående accelerationsevne ligger ID3 godt foran nogle af konkurrenterne den føles langt hurtigere end blandt andet Honda E og Kia Seoul EV med andre ord yder denne bil gode og brugbare hestekræfter og mere kan man vel ikke forlange af en familiecontainer som denne.

Konklusion.

Efter at have kørt dagens testbil kan jeg sige at den ikke er perfekt. Udover en smule skuffende samlekvalitet og et par andre småting så er infotainment systemet lidt forvirrende at betjene idet at brugergrænsefladen er lidt rodet indrettet. Men alt det fundamentale er helt iorden for ID3.eren kører ganske fint og har et ganske tilfredstillende kraftoverskud og sidst men ikke mindst er den rumlig og praktisk.

Desværre føler jeg at kabinekvaliteten lidt har taget et dyk ned af på det seneste. Det er ikke helt den skudsikre volkswagen kvalitet man havde for bare et par generationer siden.
Men til gengæld er play og pause symbolerne på pedalerne en fin lille gimmick.
Angående praktisk anvendelig føler jeg ikke at man mister noget i forhold til golf. ID3 er også en praktisk bil med et fornuftig størrelse bagagerum biltypen taget i betragtning.

Hvis du stadigvæk er bidt af en gal ellert efter denne motortest kan du med fordel læse de andre elbils tests nedenunder der er noget for en hver smag og en hver pengepung.