Biltest Maxus E-deliver 9.

Hej og velkommen til første varebilstest i meget lang tid. Og det er faktisk en rigtig varebil og ikke en minibus en campervan MPV eller en shuttlebus. For som I ligesom kan se er der ikke nogen sideruder bagi. I tænker at varebil på el så kan det næsten ikke blive mere kedeligt. Men jeg ville forsvare dagens test med jeg oprigtigt er interesseret i at skrive om denne bil. Ellers ville jeg bare sige mange tak til auto S i Silkeborg for at vi måtte låne dagens tester. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.autos.dk

En helt regulær én af slagsen.

Ligesom så mange andre har jeg ført meget varebil af forskellig art. Jeg har kørt nogle af de “sjove” som for eksempel Ram 1500 V10 og Chevrolet Vandura G30. Et par formelle og rekreative som i VW multivan og California. Men jeg har selvfølgelig også kørt mange af dem jeg ville kalde hverdagens helte. Altså helt normale biler som stadigvæk er ganske funktionelle og stabile. Uanset hvad kunne jeg ikke forstille mig den lokale tømmer møde ind på pladsen på ryggen af en ladcykel i hvert tilfælde ikke i denne tidsalder. Men jeg har godt nok kørt meget bil i denne kategori. I mellem arbejde og at teste til bloggene har jeg næsten kørt alle mærker og modeller at der er relevante på vores kontinent. Men jeg har ikke kørt én på el før idag. Men jeg kan allerede sige nu at den er helt iorden. Og lad mig få præciseret hvorfor at den er det. Til at starte med kan jeg sige at førerpladsen er helt fin og regulær når det kommer til ergonomi og praktisk anvendelighed. Dens design og indretning minder faktisk lidt om den i fjerde generation af Ford Transit dog uden så mange aflægningsrum. Men der er stadigvæk strøget generøst ud af aflægningsrum og kopholdere i E deliver 9 interiøret. Og som nævnt før er ergonomien helt iorden. Der er fysiske knapper til de mest brugte funktioner og så ser man fint ud af den takket værre de tynde A stolper. Og så kan jeg godt lide at man har en helt normal gearstang som retningsvælger og ikke en bøget drejekontakt som ligner noget man betjener en ovn med og ikke en bil. Og efter at have kørt flere biler med uintuitivt designet blink og viskerstilke er det kun et plus at Maxusen har stilke der betjenes på en måde at man forventer. Jeg kan også lide detaljen med at man kan vælge mængden af rekuperation med det der svarer til manuel funktion på gearvælgeren i en fossilbil. Jeg kan også lide måden at den kører på. Styretøjet styrer let og smidigt med en bred udveksling. Det er med til at give følelsen af en bil der er nem at manøvrere med på træng plads til trods for en totallængde på 6.2 meter. Men hvor at det stadigvæk ikke føles nervøst under motorvejskørsel. Apropos motorvejskørsel så føles den også ganske retningsstabil og så er rulle og vindstøj holdt på respektable niveauer. Jovist kan man godt høre at man har et kæmpe tomrum over bagvognen uden særligt meget isolering hvor at der rumler lidt mere fra. Men i det store hele er det absolut ikke så værst. Jeg synes også at kræftoverskuddet er iorden. Selvfølgelig kørte vi i ulæsset tilstand. Men den kan sagtens følge med traffiken og man kan også komme til at spinde en smule med forhjulene under igangsætning selv i økoprogram hvis man er for ivrig med sine speederinput. Jeg ville også prøve at bedømme lastrummet selvom at der af logiske årsager ikke er meget at bedømme derinde. Men det ser helt fint nyt og rent ud da bilen ikke har gået mere end 300 kilometer og at den er lige er omkring et år gammel idet at den er indregistreret første gang i 12 måned 2024. Man kan stå oprejst derinde altså i lastrummet. Og så er der lidt spånplade og plastik beklædning af gulv og sidder. Lastsikrings kroge i gulvet og LED belysning i loftet. Så det står klart til at opbygger kan gå i krig med installation af reoler og så videre. Så man bagefter kan køre ud og udføre arbejde med den.

Konklusion.

Efter at have kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes at det er en helt igennem regulær kassevogn. Den praktiske anvendelighed er i top og det samme er letkørtheden. Der er også den rette mængde udstyr man har brug for i sådan en bil. Og så sidder man ganske fint i den imens at man også ser fint ud af den. Det er måske kun den beskedne rækkevidde på ogivet 172 kilometer WLTP der trækker en smule ned. Men man kan heldigvis også få den med 72 og 88 kilowattimes batteripakke. Så der burde værre én til et hvert kørselsbehov. Men facit må lyde på at den er helt fint for hvad den er.

Hvis du ville læse om andre elbiler eller bare biltests af den mere varebils MPV campervan minibus shuttlebus agtige slags. må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Den testede bil er med 65 kilowatt-times batteripakke og en ydelse på 204 hestekræfter og 310 newtonmeter.
Lastrummet står jo nærmest bare klar til indflytning.
Ligesom andre i klassen har man en lav læssekant bagi. Og så kan jeg godt lide at bagsmækkene har indbyggede dørstoppere i hængslerne istedet for at man skal stå og famle med eksterne hasper når smækkene skal låses i åben position.
Førerpladsen er fin og funktionel med god ergonomi. Og så føler jeg at der er den teknologi og mængde udstyr man har brug for.

Biltest Citroén Ami.

Hej og velkommen tilbage til den første brugttest i alt for lang tid. I dag skal vi køre en helt særlig bil som ikke er til alles smag. Men som er helt sin egen. Den er lidt det man får når man krydser et festivalslokum med en omgang Fisher Price og en power wheels i voksenstørrelse. Den er ikke så praktisk anlagt men den giver en smule sjov i gaden selv på en kold Novemberdag. Ellers ville jeg bare sige tusind tak til Fløe auto i Brande for at låne os dette vidunder. Du må endelig gerne tjekke deres webside ud i linket nedenunder.

fløe auto.dk

Er du virkelig min ven ??.

Modsat så mange andre ser jeg ofte bilen som en ven eller companion. Ja en form for mekanisk rejsefælle der som den mest trofaste hund beskytter én på ens færd. Så når man har mulighed for at køre bilen der bogstaveligtalt heder ven på Fransk. Er den så virkelig ens ven. det finder vi ud af nu. For hvad er Ami for én udover at værre en elbil af en lille størrelse. Det første jeg tænker er at den er det seneste skud på stammen i en lang linje af små mode biler hvis eneste formål er at se søde eller sjove ud og agere transportmiddel for rige eller urbane mennesker i Paris eller Monaco. Jeg tænker at biler som Fiat 500 Jolly og Renault Twizy lidt kan sættes i samme bås. Så modsat Mazda 6e at vi kørte tidligere på dagen som er en real brugsbil så tjener denne bil ikke et større praktisk formål. Men det gør den jo ikke mindre interresant. Tværtimod. For eksempel har den i kostbesparelsens navn ingen dørstopper til dørhængslerne så fører og passagerdør flagrer bare i vinden. Ja faktisk mangler den mange ting som er en selvfølge på de fleste moderne biler. Hvilket jeg synes er helt fantastisk og næsten helt befriende. Der er blandt andet heller ikke centrallås af nogen art. Der er ingen aircondition eller klimastyring som sådan kun en simpel blæser/varmeapperat konstruktion der nærmest bare er lavet ud af indmaden af en føntørrer. Og så kan kun førersædet justeres manuelt frem og tilbage. Og der er ikke nogen airbags. Der er ikke en gang førerairbag. Og så følger der to nøgler med én til dørlåsene og én til tændingslåsen det er total oldshcool og jeg elsker det. Det eneste jeg kunne savne er en smule isolering i passagercellen for den er en smule kold at køre i når vi når ned på frysepunktet. Men det er også kun fordi at jeg bevændt med mere rigtige biler. Men ufatteligt nok har den både ABS og ESP hvilket jeg ikke har regnet med i et køretøj der næsten er minimalismen selv i egen høje person. Men hvordan er den så at køre tænker du sikkert. Det kan jeg fortælle om nu her. Indstigningen er meget let begge døre åbner bredt og så er dørtærsklen meget smal. og når man så sidder derinde kan man mærke at pladsudnyttelsen er meget god. Der er fint plads til både hoved og ben. Men man sidder jo nærmest også oven på bagakslen. Men det er meget godt gået af en bil på 2.4 meter i totallængden. Betjeningen er også ufattelig simpel. Når man vrider tændingsnøglen tænder kørelyset også og der er ikke andet end kørelys. Så der er hverken tågelys positionslys og langt lys sågar. Køreretningen bliver valgt med knapper der er placeret imellem førersæde og førerdør. Så når man har sat den i drive og lagt håndbremsen ned er det bare med at sætte igang. Og det er syndt at sige at det går hurtigt. Især i den esakte bil som bogstavligtalt var ved at værre lidt flad i batterierne. Og da vi også kørte med blæser og varmeapperat slået til for selv at kunne holde varmen og at kørslen foregik i koldt klima omkring frysepunktet.Og jeg glemte næsten også at sige at Ami aldrig har været solgt med varmepumpe. Så den lille 5.5 kilowat-times luftkølet batteripakke med Lithium-Ion kemi var mere end bare end smule udfordret. Selv i fuldt opladt tilstand ville der ikke havde været meget juice i kartonerne da den er opgivet til en topfart på 45 i timen. Hvor at acceleration fra 0 til 100 i timen selvfølgelig ikke er muligt. Det meste af turen kunne jeg bare have speederen i bund. Styretøjet føles næsten assisteret men den køreklare vægt er på bare 485 kilo. Og så styrer det også ganske forudsigeligt næsten som en rigtig bil. Undervognen er selvfølgelig til den hårde side den krænger ikke så meget og føles solidt plantet så længe man ikke overkører den. Og ja den har faktisk et rigtigt affjedringssystem bestående af Mcpherson ophæng fortil og skråled bagpå hvor at der dog ikke er nogen form for krængestabilisatorer for og bag. Så det er ligeså meget møblementet inde i bilen der bedrog til manglen på kørekomfort. Man er bestykket med simple nærmest stadion stole der har tynde madrasser velcroet til sæderyg og hynder. Angående motor er den næsten også simpel elegant. Modsat de fleste elbiler som kører med 3 faset induktionsmotorer eller permanent magnet motorer kører Amien med 48 volts Valeo IBSG børste motor. Som i grove træk bare er en generator hvor at den faktisk også er udviklet til at kunne bruges som starter-generator i andre applikationer. De 8 hestekræfter går direkte igennem et remtræk til differentialet hvorpå at drive forhjulene. Det er næsten også ligefør at jeg kan mærke at man bare har noget der i sidste ende er en forvokset vaskemaskine-motor. Med det skal forstås at den føles en smule usofistikeret når det kommer til speederresponse og kraftudvikling. Det gør jo også at man har mere lyd fra motoren. Men jeg kan godt lide de dersen golfcaddy jetflys lyde at den laver. Især når man kommer op i fart hvæser og suger den helt muntert så det næsten føles som at værre med i the jetsons.

Konklusion.

Efter at have ført sådan et mode accersory af et miniature-lastdyr hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er meget sjovt på én eller anden måde. Den er selvfølgelig lidt en omgang tomme TV kalorier ved ikke at tjene et højere formål end at se sjov ud og at kunne flytte ens fede læs over kortere afstande. Men på den anden side er jeg glad for at det ikke er alle biler der er skabt med et større og mere nobelt formål for øje. For så ville der værre mange fantastiske biler der ikke var blevet skabt. Men så er den vel lidt som en sportsvogn uden noget sport i. Så altså bare en vogn som folk på gaden måske vender sig om og kigger efter imens at fører passager har en smule sjov på landet og ikke på vandet. Og det synes jeg altså også kan noget på meget underlig vis.

Hvis du ville læse flere biltests af den elbilsagtige slags. Så må du endelig give linksne nedeunder et kig.

Dette billede viser selvfølgelig motoren som er en 48 volts børstemotor. Og så kan man også se forreste del af chassiset som er en simpel konstruktion i svejst firkantprofil.
Fælgmonteringen er 155/65R14. Hvor at der er tale om stålfælge. Bremsesystemet består af ventileret stålskiver med énstemplet kalibre fortil og tromlebremser bagpå.
Det her er nok det mest spartanske interiør i nogen moderne bil. Der er ikke nogen lofthimmel så rulleburet og indersiden af taget sidder til frit skue. Og så åbnes dørene indefra med en strop ligeom i en 911 GT3 RS.
man gik så langt med at reducere produktions-omkostningerne at fører og passagerdør er spejlvendt. Det er også derfor at man har det assymetriske setup med at den ene åbner på normal vis og at den anden er baghængslet. og fik jeg sagt at alle pladedele er i plastik ja næsten hele bilens konstruktion undtaget chassis fælge bremser og drivlinje og så videre.

Biltest Mazda 6E.

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Og undskyld for den lange tids inaktivitet. Men jeg har jo haft så meget at se til med både kategori C korts fornyelse afvikling af jubilæumsår og små opgaver til filmprojekt. Men nu er jeg her og jeg har besluttet at jeg alligevel ville skrive om 6E.eren. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Autohuset Vestergaard i Vejle for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

autohuset vestergaard.dk

Fantastisk præsentation dårlig infotainment oplevelse.

Det med at 6Eeren skulle på bloggen var netop ikke indlysende. Da jeg har intention om at ikke alle nye biler og dermed også elbiler skal anmeldes. Og da jeg allerede har kørt det meste af de elbilsnyheder at jeg finder interrasant synes jeg ikke at dagens tester gjorde sig virkelig fortjent. Men da jeg efterhånden har udtømt min reserver angående manglende køretøjer til tests. Synes jeg alligevel at jeg ville give den en chance. Og førstehåndsindtrykket er faktisk også ganske positivt. For eksempel får enhver bil der ikke er en crossover automatisk pluspoint fra min side. Og så kan jeg godt lide at man har lidt mere normale sedan/glassback proportioner det er absolut ikke nogen grim ælling at se på rent designmæssigt. Og så er interiøret helt iorden når vi taler kabinekvalitet. Materialevalget er ganske imponerende til prisen med polstret læder de rigtige steder. Og flotte metalfinisher som trimdele. Og så har man gemt den hårde plastik til steder hvor at det faktisk giver mening som bunden af dørpaneler og trim rundt om indstigningslister som ofte bliver beskidte af fodtøj poter og lignende. Og så er udsynet også ganske fint. Man har for en gangs skyld ganske tynde A stolper hvilket selvfølgelig ikke er en selvfølge når det kommer til moderne bildesign. Jeg kan også godt lide at man har den helt rigtige tykkelse på ratringen så man ikke føler at man tager kvælertag på et badedyr. Angående køreoplevelse arter den sig ganske eksemplarisk. Man bemærker virkeligt ikke at den er baghjulstrukken selv når jeg prøvede at tirre den lidt med en hurtig acceleration. Men jeg kunne godt ønske mig en smule mere komfort fra undervognen og en smule mere præcist styretøj fra omkring centerposition.Ellers styrer det let og flydende med fin udveksling.Og så er betjeningen ganske støjsvag dog med en bittesmule mere vindstøj og rullestøj end i lignende biler hvilket nok kan tilskrives den relativt agressive fælgmontering på 245/45R19 og at man kører med sprodsefri døre. Men det er jo ikke en luksusbil eller en superbil men bare en brugsbil. Og da den har en egenvægt på 2.037 kilo og 258 hestekræfter er det nok ikke det bedste vægt effekt forhold hvilket selvfølgelig påvirker acceleration og kraftoverskud. Angående praktisk anvendelighed scorer den faktisk også højt. Det forreste bagagerum er rimelig dybt og det bagerste har en lav læssekant. Og så rapporterede vores bagsædetester at pladsen bagtil var ganske fin selv når man sad i midten da der ikke er nogen kardantunnel hvilket er noget at visse elbiler stadigvæk har uden behovet for at have plads til ikke eksisterende kardanaksler og udstødningssystemer. Men der er også masser af aflægningsrum rundt omkring i interiøret som for eksempel pladsen under den flydende midterkonsol. Men det største skår i kaffen er nok infotainment oplevelsen. Og det er nok også et mere personligt kritikpunkt. Rent hardwaremæssigt er der ikke en finger at sætte på det. Det føles lækkert og responsivt at betjene. Og den grafiske brugerflade er for det meste logisk indrettet og med et fint visuelt udtryk. Men det er nok mere hele menneske maskine interfacet i førerpladsen at jeg er utilfreds med. For man har desværre valgt at gå det jeg kalder Tesla vejen med at mange af de mest brugte bilfunktioner kun kan tilgås via touchskærmen. Bevares er det ikke gjort i en ligeså ekstrem grad. Men stadigvæk nok til at give mig grå hår. Efter have kørt et par model Y og 3 blev jeg meget hurtigt træt af det og det ligefør at Tesla også gjorde det på en smule mere intuitiv måde ved at gruppere lignende funktioner i samme undermenu. Ved at justering af udvendige bakspejle er i samme menu som indstillinger til vinduesviskere. Det har man ikke helt gjort i 6Eeren. Og så synes jeg også at Mazda sammen med Polestar var to af de producenter der i de seneste år stadigvæk havde en fin forståelse for at indrette førerpladsen ergonomisk hvor at infotainmentskærmen er fint integreret men at man stadigvæk har fysiske knapper til de mest brugte funktioner. Det beviser netop at de to ting sagtens kan sameksistere. Men en anden ting er også at den digitale assistent var lige lovlig invasiv. Det værste den gjorde var at rulle bagerste sideruder ned. Fordi at den opfangede vores samtale og tolkede det som en kommando. Jeg ved godt at det er en lille ting men jeg tænker også at det kan blive pænt irreterende på en flere timer lang tur. Og selvom at jeg også ved at man kan slå det fra. Så er jeg af den overbevisning at teknologien tjener mennesket og ikke omvendt. Det skal selvøgelig forstås med at ens digitale assistent ikke bare sporadisk skal tro at man har ringet den op. Så må man skrive noget bedre kode eller lignende så den kun reagerer på de specifikke kommandoer at man som producent har listet i enten dialogboks på skærmen eller på print i en manual. Men det tænker jeg nok er lettere sagt end gjort.

Konklusion.

Efter at have haft min 6e debut hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør meget af det basale rigtig godt. Og så er den meget fair prissat altså lige under 300.000 for den testede bil som er i Takumi niveau. Men en lidt hård undervogn et styreapperat der føles en smule uinspirerende og en lidt dårlig ergonomi i førerpladsen og i infortainment trækker ned. Så facit må værre at det absolut ikke er en dårlig bil men at den stadigvæk mangler lidt polering for at værre helt perfekt.

Hvis du ville læse om andre biler af den elbilagtige slags må du endelig give linksne et kig.

19 tommer fælgene æder selvfølgelig en smule af komforten samtidig med at øger rullestøjen.
Det forreste bagagerum er ganske volumiøst i forhold til andre.
Meget kan man sige om moderne Mazda men interiørs gør de altså meget godt når det handler om finish og materialevalg. Det er oprigtig et rigtig fint interiør. Og så kan Takumi kendes på det sorte betræk imens at Takumi plus har det fine karamelfarvet dellæder indtræk.
Pladsforholdende bagtil er faktisk også ganske anstændige.

Konklusion. Jubilæumsår 2024-2025.

Hej og velkommen til denne konklusion. Og tusind tak for at I har gidet at kigge med. Det har igen i år været en travl sæson for begge sites. Der har været mange udfordringer. Nogle af dem så store at vi har måtte stoppe op og tænke os om hvad eftertiden skal bringe. Men igen og efter min mening på mirakuløst vis har vi nået vores interne mål. Hvilket af frygt for at tude i mit eget horn er noget jeg er meget stolt over. Så tænker at vi skal tage den helt store tur med tilbage for at se hvordan at det gået fra 19 Oktober sidste år til samme dato i år. Men jeg tænker heller ikke at der skal værre så meget snak udover at I mere end gerne må give linksne et kig helt nede i bunden så I kan læse de forskellige artikler. Så lad os for set at komme igang.

Massere af tilbageblik.

Et af de helt store projekter for jubilæumsåret var serien tilbageblik. Det var noget at jeg tænkte på at lave nogle år forinden. Hvor at jeg synes det kunne værre en sjov udfordring og en måde at give de udvalgte biler en bedre og mere komplet bedømmelse anden gang rundt. Jeg syntes selv at det også blev til et godt miks af biltyper da der kom til at værre alt fra elbiler over veteranere til luksus-SUVere. Mine personlige favouritter i denne serie var Range Rover L322 og Tesla Model S. der viste man at en bil både kan blive “bedre” eller “dårligere” med alderen set i bakspejlet med relation til det man har idag. Jeg synes kun at det er spændende at forestille sig hvilke ting man kunne finde på at lave til hvis vi overlever til 20 års jubilæret. Under alle omstændigheder synes jeg at denne serie har været en succes på mange parametre.

Stærkt comeback til veterantests.

Veterantestne er noget vi lidt har negligeret de seneste par år fordi at jeg har været så heldig at få kørt mange af de veteranere at jeg havde på min indre ønskeliste de forgangne 10 år. Og så har jeg bare haft et fokus på nyere specialbiler de sidste 5 år fremfor veteran. Men i år har veterantestne fået et lille comeback hvor især Cadillac Sedan Deville og Rolls Royce Silver Shadow er sæsonens højdepunkter. Men youngtimere som 924 turbo og E34 M5 pynter helt klart også på resultaterne. Og så er en 2000CA altid velkommen.

Nybilstests med stadigvæk mere el.

Nybiltests og i særdeleshed elbilstests fyldte også meget i dette jubilæumsår. Især Renault R5 og VW T7 California var de to mest indlysende. Ja kan I se hvor meget jeg ofrer mig for jer og for den upartisk journalistik ved at med egen vilje bruger min tid og penge på at leje en bil for at anmelde den istedet for at holde en helt normal ferie som alle andre.

Gamle biler er stadigvæk bare kongen over dem alle.

En af de grundlæggende tanker bag bloggene har altid været at vise fede biler som er reale alternativer til mere populære og måske endda overvurderet modeller. Men også det at finde en fantastisk bil til en fantastisk pris har altid også været én af grundpillerne. Vi har altid haft det interne mantra med at mindre også kan gøre det. Selvfølgelig siger vi ja til tilbudet hvis nogen ringer og spørger om vi ville køre den nyeste Pagani. Men en Corvair Monza spider har på mange måder vækket min interesse ligeså meget som den nyeste superbil. Der er sågar et par biler igennem årene at jeg har testet til brugttest hvor at jeg simpelthen fandt ud af at jeg måtte eje én selv. Og selvom at jeg elsker at lave tests på eksotiske biler og kæmpe traktorer som en form for personlig belønning og indspirerende indhold til jer læsere. Samt tests på mine drømmebiler som totalt fan beretning. Så er arbejdet med gamle glemte men måske interessante biler stadigvæk det jeg elsker mest. Og i år var der igen guld i gemmerne med Saab 9-5 Griffen og Jaguar XFR der igen beviser at hvis man tør bare en smule at tænke ud af boksen så er der måske den rette bil til dig.

Hvad bringer eftertiden ?.

Efter de første 10 år hvad bringer fremtiden så. Personligt har det for mig været 10 vildt spændende men vildt hårde år som motorjournalist. Det har været stunder fyldt med lavt selvværd højt selvværd. Glæde og gråd. Frustration og bekymring. Selvom at det lyder clichéfyldt så har jeg dumpet så meget tid penge og hjerteblod ind i det her. Mere end hvad jeg burde have gjort. Det har også været endeløse lange stunder på vejene ved computeren og i togkupér. Men det er passionen for biler og motorer der som en ond ånd hvisker til én at man bare skal fortsætte om det så driver én til vanvid. Men jeg synes også at bilhobbyen er blevet mere og mere som en slagmark hvor at alle andre kombetanter altid er foran én i det våbenkapløb der heder at værre bilnørd. Dette synes jeg gælder både on og offline også selvom at folk aldrig ville sige det når man spørger dem ansigt til ansigt. Men det er svært at lave indhold folk finder interresant når Joachim fra Gran tourismo bare kan trække den nyeste Lamborghini frem eller at high on cars uden problemer kan køre alle generationer af BMW M3. Og tænk så slet ikke på alle de udenlandske aktører med deres 1000 hestes Skylines og Supraer og privatfly og kamphelikoptere. Så sagt med andre ord synes jeg stadigvæk at puljen af danske bilmedier er for lille til at jeg kan finde min niche ellers er det nok fordi at der er ingen der gider at læse om en idiot der står med en røvsyg Sedan Deville eller Xpeng og som kun har haft halvsløje biler at ingen bilnørd burde ses død eller levende i. Men generelt har mennesker været et stort problem. Det har heldigvis ikke sket hele tiden og tusind tak til alle der har været venlig og samarbejdsvillige. Men der har været nok gange hvor at jeg har haft menneskeproblemer og ikke bilproblemer. du ved onde folk. Folk der truer folk der er underlige eller bare slet og ret selvfede belærende og dumme at høre på. Og så hader jeg bare de der macho sælgertyper der tror at de imponerer mig ved at køre 200 i timen på landevejen. Men hvor at jeg knapt må kigge på bilen fordi at det kan jeg ikke finde ud af i følge dem. Alt dette har faktisk fået mig til kraftigt at overveje om jeg overhovedet gider det længere. Og om jeg ikke skulle fokusere på at lave bygge-blog istedet og anmeldelser på mine egne biler og køretøjer når jeg får noget interresant i min varetægt. Hvis ikke det er muligt har jeg det fint med at stoppe helt og aldeles. For jeg ville hellere lade det her projekt dø end at det bliver reduceret til metervarebiler og middelmodighed. Sagt med andre ord mister det sit bid hvis jeg ikke kan få lov til at teste veteran og specialbiler. Men hvad mener I altså jer læsere. Hvad skal køreplanen være for fremtiden. hvad ville I se her på siden og ovre på upgear2. I må skrive alt imellem himmel og jord som forslag. Og så må I mere end gerne også give feedback på alt nuværende indhold ris og ros er velkommen. Men jeg tænker også at det var alt for denne gang. Og endnu en gang tak for at I gad at læse med. Hvis vi ikke ses om 10 år så ses vi i hvert tilfælde til næste motortest. Hold jer muntert.

Hov jeg glemte næsten at sige at der stadigvæk er massere af jubilæumsalbums til salg. Så tøv ikke med at give lyd så I kan få købt et. Smid endelig en kommentar/privat besked eller grib knoglen og ring 30621529 for at få fat i årets helt store stykke automobilia.

I jubilæumsåret 19 Oktober 2024 til 19 Oktober 2025 er der blevet kørt i følgende kategorier.

Tilbageblik.

Nybilstests.

Brugttests.

Veterantests.

Biltest Renault 5 E-tech.

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. I dag skal vi anmelde en lille men for mig meget ventet elbils-nyhed. Jeg har i årevis bedt om billigere mindre og lettere elbiler. Og nu lyder det endelig til at mine bønner er blevet hørt. Især med Zoe og nu med den nye 5er ser det ud til at elbilsdrømmen kommer indenfor rækkevidde for mange flere. Og jeg kan allerede nu sige at det her er en helt regulær brugsbil. Men ellers ville jeg bare takke Autohuset Vestergaard i Vejle for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Ellers tænker jeg ikke at der er så meget snak for lad os komme til testen og ikke hesten.

autohuset vestergaard.dk

Den helt rigtige retro-ellert.

Dem der kender mig kender mig ved at jeg altid har haft Honda E som personlig elbils-favourit i B segmentet men hvor at jeg altid har syntes at den er for dyrt prissat. Ja selv efter prisjusteringerne syntes jeg at den var for dyr i forhold til hvad man fik. Og så gavner det ikke sagen at Eeren fik dødstødet for et par år siden. Så der har manglet en rigtig retro-cool ellert på markedet indtil nu. Ja bare det faktum at 5eren er meget mere fair prissat fra starten af er et stort plus. Men også hvis vi skulle holde os til design er den godkendt ved første øjekast. Selvfølgelig ser den ikke ligeså Japaner-minimalistisk ud som Hondaen. Men den har massere af fede detaljer såsom polstreringen af den nederste del af instrumentbrættet i passagersiden som der er lavet til at ligne det i den oprindelige 5er. Og den udvendige ladeindikator der er lavet til at ligne pyntedækslet på den gamle model. Generelt synes jeg bare at eksteriørdesignet ser harmonisk ud med den rigtige statur og en tilpas højde på taglinjen. Og så har man også den rigtige størrelse på vinduesarealerne så det er en bil at man faktisk kan se fint ud af. Men de gode takter fortsætter også når det kommer til kabinekvaliteten. Den overordnet kvalitetsfornemmelse er nogenlunde på højde med den udgående Zoe eller måske en smule højere. Der er selvfølgelig lidt hårdt plastik på de forskellige berøringsflader. Men hello det er ligesom en billig brugsbil så hold op med at tude. Angående teknologi og mængden af udstyr er det en af de få bilnyheder hvor at der er den teknologi at man har behov og ikke alt muligt unødvendigt. Men for min skyld kunne de godt have sløjfet blindvinkel assistent og andre lignende småsystemer. Men den adaptive fartpilot er nem at aktivere og betjene. Og når det kommer til stykket er fører-assistent systemerne heldigvis ikke ligeså invasive som i visse andre biler. Der kigger jeg især på dig VW Arteon. Når der tales om infortainment der scorer den nye 5er faktisk også ganske højt. Ligesom med andre 2025 modeller kommer den præinstalleret med Android auto agtige google designet software. Hvor at det faktisk virker helt som det skal. Det er smidigt og responsivt imens at den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Og så er navigationssoftwaren nu optimeret specifikt til elbilsapplikation hvor at det trækker på input fra bilens canbus til at udregne batteriprocent ved ankomst samt at tilbyde værktøjer til ruteplanlægning som for eksempel at vise ladepunkts adresser til tilføjelse af via-punkter under kørsel over længere strækninger. Det faktum at den google designede software virker så godt bekræfter bare min konsensus om at man som bilproducent bare skal overlade design udvikling og vedligehold af infotainmentsoftware til teknologi-virksomhederne. Medmindre at man heder Tesla Xpeng eller Geely. Men et er teknologien men noget andet er førerpladsens generele indretning. Og der er den for det meste tip top. Man sidder dejligt bekvemt imens at forsæderne stadigvæk støtter ganske fint. Og som nævnt før kan jeg bare godt lide at det er en bil med en normal taglinje og et normalt størrelse vinduesareal. Hvor at man faktisk kan se ud af den selv ved orientering bagud. Jeg er bare blevet så skide hammerende træt af hele den der brevsprække-æstetik at der er i nogen hverdagsbiler som aldrig bliver og aldrig har været noget der har set skyggen af en sportsvogn. Og så er alle betjenings-anordninger indenfor rækkevidde og nemme at betjening. Det var faktisk kun gearvælgeren at jeg skulle vænne mig en smule til. Den var under nogle omstændigheder en smule langsom til at respondere på éns input. Og så ville det hjælpe en smule hvis man havde en knap på enden af stilken man kunne trykke på for at gå direkte i parkerings-gear hvor at bilen selv trækker parkeringsbremsen. Istedet for at man skal fiske efter frigearet hvorefter at man manuelt skal aktivere håndbremsen. Mange andre nye biler gør det på den måde så undrer mig en smule hvad grunden var til at denne bil ikke gør det. Og så synes jeg også at det ikke bliver skrevet tydeligt nok i instrumentklyngen hvad ens køreretning er. Men alt dette er virkeligt bare flueknibberi. For den kører virkelig som en brugsbil skal hvilket at jeg fortæller mere om nu her. Opsætning af undervognen læner helt klart mod komfort fremfor dynamik ligesom at der er højere dækprofil på fælgmonteringen. Men den tager stadigvæk svingene let og forudsigeligt. Det føles som om at styretøjet strammer en smule op når man kører i sportsligste køreprogram. Men jeg kan bedst lide den måde at den styrer på i komfortprogram hvor at den styrer let og smidigt men stadigvæk uden at føles nervøs under højere hastigheder. Vind og rullestøj er også holdt på ganske respektable niveauer. Ja selv ved motorvejs-hastighed kunne jeg sagtens føre en samtale med kameramanden uden nogen problemer. Angående motor og drivlinje klarer den sig også så fint. Ligesom med dens forgænger trækker den på forhjulene og man kan da sagtens spinde en smule med fordækkene hvis man er en smule ivrig med speederinputne under igangsætning. Men man når heldigvis aldrig Ioniq 5 N performance niveauer af kraftoverskud hvor at man næsten ikke kan bruge noget af det på offentlig vej. Så for mig er det næsten befriende at teste en elbil der accelerer trygt og smidigt men som stadigvæk har et brugbart kraftoverskud der kan udnyttes til fulde ude i virkeligheden. Ja selv under mellemacceleration ved for eksempel overhaling har den stadigvæk lidt at give af hvilket at nogle af de hurtige elbiler har ofret lidt af til fordel for bedre acceleration fra stilstand.

Konklusion.

Efter endelig at havde kørt denne lille store elbilsnyhed hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør det rigtig godt. Den har et gennemført retrodesign høj praktisk anvendelighed den rette mængde brugbar teknologi. Og så kører den bare helt fortrinligt. Hvis der endelig var noget der skulle trække ned så var det nok det med at pladsforholdende bagtil lidt var en tynd omgang med forsæderne justeret til mig og min makkers kørestilling. Og så har jeg fundet ud af at jeg bedst kan lide at ladestikket sidder foran i midten af bilen. Det var noget at jeg godt lide at forgængeren havde. Men det er nok mest af alt personlig præferance. Udover det kan jeg kun anbefale den varmt til folk der søger elbil i B segmentet.

Hvis du ville læse motortests af den forskelligartet elbils-agtige slags må du endelig give linksne et kig.

Hvis jeg skulle havde en yndlingsvinkel rent designmæssigt. Så kan jeg rigtig godt lide den skråt bagfra.
Efter at have kørt i og ladet med så mange elbiler efterhånden kan jeg bedst lide når ladestikket sidder foran i midten af bilen. Det gør det bare en smule mere nemt og bekvemt når man skal oplade.
Jeg kan godt lide at dækprofilen ikke er alt for elastikbånds-agtigt. Det gør altså noget for kørekomforten.
Førerpladsen er helt som den skal værre.
pladsforholdene bagtil er tilgengæld lidt til den trænge side.

HIP HIP HURRA GLÆDELIGT JUBILÆUM.

Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.

Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.

Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.

Biltest MG cyberster GT.

Jeg elsker simpelthen følelsen af at køre åben vogn. Lydene og lugtene fra naturen eller byen. Den varme brise over éns hoved på en varm sommerdag eller de kolde efterårsvinde imens at overskudsvarmen fra maskinen får én til at føle sig varm og bekvem. Men også lyden og lugten af en motor er vigtige sanseindtryk ved openair køreoplevelsen. Den svage dunst af benzinhørm imens at man både kan mærke og høre maskineriet arbejde kan altså noget. Jeg synes at motorlyden helt klart også er med til give hver bil sin egen karakter. Og det er uanset om det er den 4 cylindres snerren fra en S2000er et V8 brøl fra en Mustang GT et arrigt vræl fra en 348 spider eller melodisk række 6 skønsang fra en Z4 M roadster. Det hele er simpelthen fantastisk. Så jeg har altid været spændt på om fraværet af motorlyd overhovedet ville bedrage positivt til køreoplevelsen. Og så ville jeg bare også undersøge om MG har leveret et ordentligt produkt. Nu hvor at de har bragt en elektrisk sportsvogn til markedet før både Tesla og Porsche. Men jeg tænker ikke at vi skal have så meget udenomssnak for lad os komme til testen.

En meget imponerende bil.

Det første pluspunkt at jeg ville give  Cybersteren er den måde at MG har præsenteret den på med hensyn til design kvalitetsfornemmelse og komfortudstyr. Jeg synes virkelig at de har solgt præmissen om en ultramoderne eksotisk udseende roadster på fornemmeste vis. Fronten er der næsten noget Alpine A110 over hvilket faktisk er ment som et kompliment imens at bagenden er eksekveret meget dramatisk med den komplekse LED belysning som danner et union-jack mønster. Hvorimod at den set fra siden med taget slået op antager sig en næsten Aston Martin agtig silhuet. Men saksedørene er nok den største samtalestarter. Jeg giver normalt ikke noget for saksedøre der er monteret på biler som ikke er en Lamborghini. Men jeg synes at de passer helt perfekt til denne bils superbils agtige persona. Især når de er koblet sammen med de store turbine-fælge giver det virkelig udseendet af noget eksotisk eller en undvegen konceptbil. Og så følte jeg mig bare en smule cool og special når jeg steg ind og ud af den. Angående interiør er den også helt iorden. Finish og materialevalg er ganske anstændigt med at man har polstret de fleste berøringsflader med blødt læder og at de fleste kontakter føles lækre at betjene. Og så er interiørdesignet godkendt. Der er sådan lidt Corvette C8 over det med at man har et førerorienteret cockpit hvor at infotaimentskærmene smyger sig rundt om føreren. Alt imens at man har et tykt panikhåndtag der deler kabinen op i en fører og passagerside. Angående infotainment og komfortudstyr kan jeg sige at den har alt det at en moderne bil skal have i denne prisklasse og at det virker helt fint som det skal. For hvis du udelukkende køber bil udefra hvor god infotainment-systemet er. Så er du havnet på den forkerte blog. For her prioriterer vi køredynamik over alt det shit. Og jeg ville sige at den kører ganske imponerende i betragtning af at det er en stor og tung bil på over 1900 kilo. For jeg ville sige at den føles mere som en stor GT bil end en lille roadster. Men jeg kan godt lide at det føles som om at der er noget vægt og momentum bag den hvilket er noget at jeg kender fra andre GTere. Men jo den opfører sig overraskende eksemplarisk selv når man trak lidt sidelæns G. Det føles som om at der er minimal krængning imens at styretøjet guidede bilen fint. Alt dette skete med kun en vag summen fra motorerne hvilket føltes ganske specialt når man kommer fra en Porsche Boxster hvor at motorlyden konstant er tilstede. Og hvor at man også bruger denne til at udføre kørslen med da det lidt er en auditiv hentydning til om man dosere gassen ordentligt eller trækker de korrekte motoromdrejninger til det gældende køre-scanarie. I cyberster der giver den elektriske drivlinje og det velaftstemte chassis/undervogn lidt illusionen af at bilen næsten udretter mirakler under éns fødder når man kører performancekørsel. Det er faktisk bare en smule imponerende at 510 heste kan værre så veldresseret. Under stille kørsel er den ikke sværere at køre end en bil med 100 heste. Men i et lige stræk der kan den altså også flytte sig. Det første splitsekund tøver den. Men så snart hjulene er sat i bevægelse så rykker den altså bare. Og når man så sidder tættere til jorden er fartfornemmelsen endnu stærkere. Især under mellem-acceleration føler jeg aldrig at man kommer til at mangle hestekræfter.

Elektrisk roadser. Kan det noget ?.

I prologen spurgte jeg mig selv om det overhovedet tilføjede noget positivt at køre sportsvogn uden lyd. Og efter at have kørt den synes jeg helt klart at det kan noget på en anderledes facon. Når man kører med taget nede og varmen slået til. Hvor at det eneste lyd at man har er byens puls og Princes purple rain der flyder ud af højtalerne. Det synes jeg altså var en rigtig god oplevelse. Og jeg ville også sige at konklusionen må værre at man ikke skal købe denne bil udelukkende for farten og accelerationens skyld. Det har man andre elbiler til. Og man skal heller ikke købe den udelukkende for teknologien det har man også andre elbiler til. Men derimod skal man vælge cyberster hvis man ville have noget mere formålsbygget eller specialiseret. Og at man ville have virkelig meget bil for pengene uforagtet om det er fossil eller el. I hvert tilfælde hvis vi skal holde os til nye biler. De nærmeste konkurrenter som er decideret sportslige er Toyota GR 86 og Mazda MX-5 RF men det er begge to små spinkle biler der yder under 250 heste. Hvor at man i cyberster får en højtydende elektrisk sportsvogn med over 500 heste. Der ligner et helt rumskib i forhold til andre biler. Altsammen til under 550.000 kroner. Det synes jeg altså er bare en smule imponerende.

Hvis du ville læse om åbne biler med lyd eller bare om andre Kina-MGer. Så må du endelig give linksne et kig.

Saksedøre hjælper en smule med ind og udstigningen i tilfælde af parkering tæt på en høj kantsten. Men jeg tror også at designerne implementerer dem fordi at det ser sejt ud. For det giver virkelig meget visuelt flair til designet.
Fælgmontering og bremser er egentlig ganske high performance i det at man Perreli P zero dæk og multistemplede kalibre på forakslen.
Union Jack baglygterne er eftersignet en hentydning til cyberster konceptbilen der havde et lignende design.
Da dette er GT varianten med 3 traktionsmotorer er der åbenbart ikke plads til et baggagerum fortil.
Interiøret er ganske hæderligt.

Biltest Skoda Enyaq 286 hk.

Hej og velkommen til årets første biltest. Jeg tænker at vi starter stille og roligt ud med én af Danmarks bedst sælgende elbiler. Vi har efterhånden kørt en håndfuld modeller der er bygget på MEB platformen. Men Enyaq er åbenbart ny for os men nu fik førstepiloten prøvet den til andmeldelse og det lyder allerede til at han faktisk meget godt kan lide den. I får i hvert tilfælde en test skrevet i diktering ud fra hans input om hvordan bilen føltes. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Hansen biler i Slagelse for at vi måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres link et kig nedenunder.

www.skoda-slagelse.dk

Helt regulær og komfortabel.

Efter de første par minutter på vejen kunne det mærkes at Enyaq føles komfortabel. Selv fra passagersædet kunne jeg mærke at undervogn og fælgmontering er gearet mod komfort. Det er virkelig sådan at det skal værre i en helt normal hverdagsbil. Man bliver også belønnet med styretøj der styrer let og smidigt. En anden god ting er at man har et godt kraftoverskud især i det testet eksemplarer. Det er ikke helt ekstremt men det er brugbare hestekræfter. En anden positiv kvalitet ifølge førstepiloten er førerassistent systemerne og måden at de blander sig i kørslen. For eksempel tager baneassistenten kontrollen over rattet i større grad end i andre biler. Angående interiør er den helt klart regulær. Samlekvalitet og materialevalg er efter min mening bedre end ID 3 og ID buzz. Jeg synes i hvert tilfælde at det er helt fint. Flere af berøringsfladerne er polstret imens at materialevalget er fornuftigt og for en gangs skyld ikke så eksperimenterende som i andre elbiler som kan værre indrettet med materialer lavet af eucalyptustræ genbrugte plastikposer samt andre økotrendy ting. Et andet pluspunkt er helt klart infotainment systemet. Man har mulighed for at koble både android auto og apple carplay til. Men den “præinstallerede” software er også rigtig fint. Den føles responsivt og præcist. Men man har også en grafisk brugerflade der er godt indrettet så den er nem at finde rundt i. Men ellers lyder dommen vel på at det her er en rigtig regulær brugsbil. Den giver ikke nogen særligt ophidsende køreoplevelse men den gør alt hvad man forventer rigtig godt.

Hvis du ville læse om andre biler af den hverdagsagtige slags. Så må du endelig give linksne et kig.

Interiøret kan man ikke sætte en finger på. Det virker bare som det skal.

Biltest Maxus ET-90.

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Hvis I ikke har hørt om det før så kan pickup trucks sagtens køre på el. Og der er tilmed nogle virkelig imponerende af slagsen. Der tænker jeg især på sådan noget som GMC Hummer EV og Rivian R1T. Men også hvis vi tænker i mere realistiske baner er der Ford F150 lightning og Chevrolet Silverrado EV. Og hvis vi taler om mellemstørrelse trucks eller det jeg kalder Hilux størrelse. Så er denne bil måske et godt bud. Og i dag skulle vi finde ud af om den er gjort af det rette stof. Og så ville jeg bare sige mange tak til Karvil biler Fredericia for at vi måtte låne ET-90eren til dagens test. Du må endelig give linket til deres webside et kig nedenunder.

www.karvil.dk

Tough udenpå stille og rolig indeni.

Til at starte med synes jeg faktisk at den ser meget sej ud. Eller i hvert tilfælde formålsfyldt ud. Det ligner næsten en stabsbil fra hæren af når man har tonneau coveret og de sorte fælge der er iklædt terrændæk. Men efter min mening kunne man godt spare terrændækkene væk og gå tilbage til vejdæk. Da denne bil kun trækker på baghjulene. Så det går bare mest af alt udover kørekomforten og rullestøjen. Men under alle omstændigheder er den ganske letkørt og støjsvag. Og dog kan man godt mærke at det er en stor bil når man kører bykørsel og under manøvrering ved træng plads jeg ville sige at den føltes overraskende stor under præcisionskørsel. Styretøjet er let of smidigt ligesom at vindstøj under motorvejskørsel er på et overraskende lavt niveau. Det eneste man virkelig kunne høre var en svag rungen fra dækkene. Men det er stadigvæk på så lavt et niveau at man sagtens kunne føre en samtale med sin medpassager under motorvejsfart eller i hvert tilfælde så tæt på motorvejsfart som muligt. Fordi at ET-90eren netop topper på 120 i timen. Det er den absolutte tophastighed hverken mere eller mindre. Jeg synes personligt ikke at det var noget problem. Men for én der kører meget motorvej kunne jeg sagtens forestille mig at overhalinger kunne blive en smule problematiske. Men den føltes til gengæld ganske retningsstabil ved motorvejsfart. Selvom at der var megen vind når vi kørte havde jeg fornemmelsen af at den var solidt plantet på alle fire. Undervognen er en smule hård og da man ikke har den tykkeste polstring på forsæderne føltes det lidt som at køre på et bræt. Men ligesom med andre nyere biler med body on frame konstruktion. Kan man ikke mærke i så stor grad at man sidder ovenpå chassisrammen. Angående motor har man som sagt én enkelt trakstionsmotor der er boltet fast til chassisrammen i stedet for bagakslen men hvor at man har affjedring der består af langsgående bladfjedrer og gasstødæmpere. Den accelererer trykt og sikkert men hvor at man stadigvæk kan følge med resten af trafikken op til omkring 70 i timen. For fra 70 og optil 120 kan man godt mærke at vingerne bliver lidt stækket. Noget andet positivt er indretningen af førerpladsen. Selvfølgelig er der meget hårdt plastik men det føles solidt skruet sammen. Og det er der ligesom batter i en arbejdsbil. Ligesom at ergonomien og udsynet er lige som det skal værre. Ja selv infotainment systemet virker helt ok om end en smule basalt. Og så kan det til tider også fryse hvis man har flere apps kørende samtidigt. Men det er ikke noget fatalt. Og så virker Android auto til at værre fint optimeret i dette tilfælde. Det eneste jeg virkelig kunne sætte en finger på var at der er alt for mange kimer og alarmer når man betjener bilen. Ja selv det at betjene visker og vasker afgiver en akustisk alarm. Og der tænker jeg at man altså ikke har brug for at lortet siger beebop beebop selv ved noget så trivielt som at sætte vinduesviskeren igang. En anden lille irriterende detalje er at påfyldningsstudsen til sprinklervæske er underligt udformet så man skal hælde meget langsomt for ikke at spilde med det. Men det er som sagt i småtings afdelingen. For det er indtil videre en rigtig regulær truck.

Hvis bare den kom med 4hjulstræk.

Efter at have haft en sand elektrisk ladbil under min kyndige varetægt hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør alt det man forventer af den og måske en smule mere til. Men når man kun trækker på baghjulene føler jeg mest af alt at den appellerer til urban cowboys og hipstere der ikke bruger en ladbil til det man kan bruge en ladbil til. Hvis bare den kunne fås med firhjulstræk ville den appellere til så mange flere klienteller. Og så er en pickuptruck med tohjulstræk efter min mening lidt som at pynte sig med lånte fjer. Og selvom at jeg er bevidst om at der findes sporttrucks og minitrucks som begge kun trækker på baghjulene. Så føles det som misset mulighed når man har en bil med dobbeltkabine og så ikke give os muligheden for at få firhjulstræk. Det har de andre elektriske ladbiler jo. Så det ville værre fedt hvis det blev en mulighed i den mindre størrelse og prisleje. Men ellers er det som nævnt før en helt igennem regulær slæde.

Hvis du ville læse om andre pickups må du endelig give linksne et kig.

Det giver efter min bog ikke mening at have terrændæk på en bil der kun trækker på baghjulene. Men selvfølgelig passer det til det her macholook at denne eksakte bil er gejlet op i.
Jeg er normalt ikke tilhænger af tonneau covers på ladbiler da jeg synes det se åndet ud på de fleste. Men det har selvfølgelig den fordel at man kan have ting omme på ladet der ikke kan tåle at blive våde. Men hvorfor køber man så ikke en SUV i stedet. Der er åbenbart så meget at jeg ikke forstå.
Motorrummet er så rummeligt at jeg tænker at man sagtens kunne have haft et baggagerum fortil hvis man bare rykket en smule om på de forskellige komponenter.
Kabinen er efter min mening helt igennem godkendt. Der er det man skal bruge og ikke alt muligt nips. Og så er det hele logisk indrettet derfor nemt at betjene.

Biltest Model S Plaid.

Hej og velkommen til endnu en test. Siden jeg som knægt så Formel 1 har jeg altid undret mig over hvordan det føles at accelere fra 0 til 100 på under 3 sekunder. Den undren blev fodret endnu mere da jeg for første gang så en Bugatti Veyron på top gear. Tanken om at man ikke længere behøvede at værre professionel racerkører for at opleve så vild en accelerations-evne gav virkelig fantasien vinger. Men da jeg ikke lige kender én der ville låne mig en Bugatti så måtte jeg nøjes dagens tester. Men det er til gengæld også en rimelig potent sag. Specifikationer såsom 1.020 heste og en opgivet 0 til 100 tid på bare 2.1 sekunder er bare ekstremt uforagtet hvilket drivmiddel at man kører på. Ellers ville jeg bare endnu gang takke Tesla motors Danmark for at vi måtte låne dette stolte køretøj. Du må endelig tjekke deres webside i nedenstående link.

www.tesla.com

Over 1000 heste og nu med rorpind.

Modsat så mange andre entusiaster har jeg faktisk et godt forhold til en model Ser. Dem af jer der har fulgt bloggen fra start ved at den første Tesla jeg kørte var en model S. Og så har det efter min bog altid været den flotteste model efter udseende at de har lavet. Her i 2023 ville jeg på forhånd sige at Seren stadigvæk er den bedste i lineuppet. Designet er blevet forfinet og opdateret på alle mulige leder og kanter siden den præfaceliftede P85D at jeg kørte tilbage i 2015. For eksempel har man den faceliftede front som kom på i starten af 2017. Imens at man i interiøret har et redesignet instrumentbræt med den nyere type touchskærm som man kender fra blandt andet model Y. Jeg synes også at finishen og materialevalget har fået et hak opad i forhold til normalt. Og ja jeg ved godt at Tesla har fået mange hak for deres kvalitetskontrol eller mangel på samme især når det kommer til kabinekvalitet og lakkvalitet. Og der ville jeg også sige at det er selvfølgelig noget at der skal strammes op på især når vi oppe i de højre prislejere. Men i det store hele føler jeg oprigtigt ikke at der var nogle åbenlyse kvalitetsproblemer med de enheder at jeg har kørt. Men de mest kontroversielle detaljer i indretningen er selvfølgelig rorpinden og den virtuelle gearvælger i touchskærmen. Modsat andre journalister som bare elsker at brokke sig for at brokke sig synes vi faktisk at Yoke-rattet er overraskende nemt at vænne sig til at styre med. Når man kører performance kørsel skal man jo alligevel holde hænderne i 9:15 position. Og da det er en fuldt ud moderne bil med let og smidig servostyring bruger man slet ikke rat-ringen som vægtstang under manøvrering ved lave hastigheder i samme grad som hvis det er en vogn uden assisteret styreapparat. Selv knapperne til lys horn og visker/sprinklere som er placeret på rat-egerne var relativt nemt at vænne sig til. Det endte faktisk med at værre gearvælgeren der krævede mest tilvænning fra min side af. Men det skyldtes udelukkende fordi at grafikken ikke viste tydeligt nok hvilken retning at man skulle swipe for hvilken kørselsretning. Men det var heller ikke værre end at mig og førstepiloten lærte det hurtigt at kende. Men hvordan føles det egentlig at slippe 1020 heste løs. Det føltes både som jeg havde forventet og uden lig noget andet jeg havde prøvet. Allerede ved det første korte træk op til 70 fik man det største los i bagen som hvis en elefant havde sat sig oven på én. Samtidig med at det var den første bil hvor at jeg oprigtigt følte at man teleporterede sig til fartgrænsen. Bare et kort tryk på speederen får speedometeret til at vise ens ønskede hastighed i et splitsekund. Selv under mellem-accelerationerne flyver bilen derudaf imens at man nærmest hænger bagefter i tøjlerne. Desværre nåede vi ikke at bruge det såkaldte dragstrip mode som er det der lidt svarer til launch control på fossilbiler hvor at det som navnet antyder mest af alt er tiltænkt til at blive brugt på dragracing banen. Men når man slår drag mode til begynder traktionsbatteriet at blive forvarmet imens at alle ventilatorer på bilen tændes på fuld styrke. Og så er det noget med at man under en drag start skal holde bremsen inde imens at man bekræfter med speederen. Men normalt plaid program som netop var det næsthurtigste køreprogram var også mere end rigeligt. Men ellers er køreoplevelsen meget typisk Tesla på godt og ondt. Men man har alligevel et smule tungere styretøj og en hårdere bremsepedal end normalt. Men undervognen balancere fint imellem komfort og dynamik og så kommunikerer styretøjet sådan nogenlunde men man kan godt mærke at der meget vægt der skal skifte imellem højre og venstre når man trækker i rorpinden. Så det er ikke det at jeg ville kalde sportsligt men stadigvæk helt perfekt til husbehov.

Konklusion.

Efter at have kørt en vaskeægte Plaid model hvad lyder dommen så på. Jeg kan rigtig godt lide den fordi at den er med til at bringe Tesla tilbage i mit rampelys som noget der er spændende og interessant. Fordi at man igen får en højtydende elbil med uovertruffen accelerationsevne og som er spækket med alskens teknologi.

Hvis du ville læse andre artikler må du endelig give linksne et kig,

De bredere skærmkanter er en af måderne at man kan kende plaid varianten på.
Det ligner et underligt flag men dette emblem er Teslas modsvar til BMW M og Mercedes AMG.
en af de tekniske detaljer der er unikt til plaid er at man er bestykket med 3 traktions motorer. Hvilket er noget at der endnu ikke ses på alt for mange elbiler. Men fordi at bremserne er underdimensioneret i forhold til den enorme ydelse så er bilen elektronisk begrænset til 250 i timen. Den fulde tophastighed på 320 i timen burde værre tilgængelig efter næste revision hvor at der bliver opgraderet til kulfiber keramiske bremser.
Det er overraskende nemt at vænne sig til at føre dette rumskib med rorpinden.
Efter at have leget en smule med den bagerste skærm synes jeg næsten at den føles ligeså god at betjene som den store omme foran.
Jeg synes stadigvæk at pladsforholdende bagtil er ganske ok taget i betragtning af at man har den lave fastback taglinje.