Veterantest Ford Ranchero årgang 1979.

Hej og velkommen til en ny veterantest. Jeg har kørt rigtig mange Amerikanere efterhånden. Selvfølgelig har jeg kørt alle de ikonisk så som Corvette Mustang og 68 Camaro. Men jeg har også været heldig at værre fører på noget så obskurt som en Corvair Monza fra 64. Men idag fik jeg endelig kørt ford pendanten til Chevrolet El Camino. Og Jeg kan allerede nu sige at den er et ganske fint alternativ til konkurrenten fra Genereal Motors. Men ellers sige mange tak til Henrik for at vi måtte låne denne sjældne udbudte truck-car som for øvrigt er til salg. Du må endelig give linket nedenunder et kig det ville føre dig til annoncen.

Annonce på marketplace.

Er det en Cruck eller er det en Ute.

Personbils baseret ladbiler går faktisk under flere forskellige navne eller betegnelser. Blandt andet er den semi-officielle betegnelse coupe utility imens at Australierne kalder dem Utes som er en forkortelse af ordet Utility. Det er forøvrigt et tilnavn at de bruger om alle typer ladbiler. Men at det i vores del af verden mest af alt bruges på peronbilsbaseret ladbiler såsom Ranchero El Camino og Holden Commodore. Mon nok det mest kuriøse tilnavn til denne type biler er vel Cruck som selvfølgelig er en sammentrækning af car og truck. Det lyder mest af alt som navnet på en bøvet type gummisko men hvor at det dækker ganske fint over hvilken biltype at det er. Da coupe Utilitys ofte er bygget på store sedan biler hvor at man bare har et lad der ikke er adskilt fra førerhuset men bare er en udvidelse af karroseriet. det har efter min mening altid givet et interessant udseende rent æstetisk. hvor at man har den praktiske anvendelighed som i en lille ladbil men i en mere stilsikker pakke. Dagens testbil er helt sikkert også en stilsikker pakke. Selvom at jeg bedre kan lide årgang 72 Rancheros udseende. Så står denne 79er altså ganske fint i baudeux metallic og med American racing fælge. Jeg kan især lide den V formede frontgrill og den lave slanke silhuette når man ser bilen fra siden af. Og så synes jeg at den står godt med hensyn til frihøjde nu hvor at bagdelen er hævet lidt i forhold til forenden med hjælp af form for luftbælge. Angående køreegenskaber er Rancheroen typisk Amerikaner på godt og ondt. Man har en lidt blød undervogn og en ulden bremsepedal ligesom at styretøjet er overboostet i assistance og vag i sin evne til at kommunikere feedback tilbage. Men jeg synes virkelig at man har misforstået pointen ved denne bil hvis man dømmer dens køreegenskaber på samme vilkår som andre mere typiske entusiastmodeller. Jeg synes at den giver høj køreglæde bare på en anden måde end hvad os entusiaster typisk dikterer til os selv. For det her er bilen der ligesom de fleste andre klassiske US biler får én til at geare ned og nyde stunden og akten i bare at cruise afsted imens at man leger en smule med gassen. Og det synes jeg også er køreglæde bare på en anden måde. Men med en rigtig V8er under hjelmen lyder det også godt når man leger med gassen. Som jeg har nævnt før så har de gamle stødstangs V8ere stadigvæk en hvis tiltrækningskræft. Selvom at jeg har kørt mange hurtige og sofistikerede euro og Japaner V8ere. Så er noget sundt US stål stadigvæk helt igennem godkendt. Det er også en af de slags motorer hvor at jeg synes at den lyder noget bedre i virkeligheden end på video. Selv en smallblock i en Camaro lyder og føles så meget mere i live sammenlignet med mange moderne biler når man har lugten og alle viberationerne. Men Rancheroen føles helt klart også som om at den lever i bedste velgående. Under tomgang gurgler den som en tunet fiskekutter krydset med en stortromme imens at bilen vugger fra side til side når man gasser motoren op ved stilstand. Men når man laver en hurtig acceleration får man alt den herlige indsugningsstøj imens at der kommer et raspende brøl fra udstødning imens at gearkassen under visse omstændigheder giver et lille tilfredstillende ryk under opskift. Men ellers må dommen vel lyde på at det her er en total iorden sommerbil og så synes jeg personligt at den er et fedt alternativ til en Mustang som der jo er så mange der har som sommer Amerikaner.

Hvis du ville læse om flere Amerikanerslæder må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Jeg har sagt det en milliard gange før men der er altså et eller andet over synet af en V8er i motorrummet.
Interiøret er selvfølgelig dejligt simpelt sammenlignet med nye biler. Men hvor at man stadigvæk prøvede at give det noget flair med indlæg og pyntelister i trælook.
nogle gange må en bil bare godt se rå og sej uden at skulle værre elegant eller yndefuld.
Set skråt bagfra kan man især lægge mærke til forskellen i frihøjde fra bagaksel til foraksel.

Biltest Cupra Formentor 1.5 TSI DSG.

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Jeg indrømmer blankt at jeg er mega sent til festen med at få testet Cupra til bloggen. Men grunden til dette er jo at det var lidt for mainstream biler så den blev altid kastet bagerst i køen. Men jeg kan allerede sige nu at den gør mange ting godt men at der også var plads til forbedringer. Men ellers ville jeg også bare sige mange tak til Autohuset Kronsbjerg i Odense for at vi kunne gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedeunder.

www.Kronsbjerg-Odense.dk

For meget attitude ?.

I kender sikkert typen som prøver at spille hård hele tiden. Hvor at vedkommende i sandhed er ganske almindelig måske endda småkedelig. Men at de påtager sig en persona for at virke mere interessante. De tendenser har jeg også set indenfor bilverden med at nogle gennemsnitlige biler er designet til at se så vrede ud men hvor at de i realiteten er ganske tilforladelige eller måske endda gennemsnitlige. Gode Eksempler på dette er blandt andet Civic MK10 som selv i basisudgaven har et design der efter min mening ligner en deform Transformers med ADHD der har parret sig med en nedstyrtet rumfærge. Men hvor at det bare er en meget gennemsnitlig bil der ofte bliver leveret med CVT gearkasse. Et andet godt bud på en virkelig tam men vredt udseende bil er hvilken som helst Mercedes C200 W205 med AMG line pakke. Den ser bare så vred og dyr ud men hvor at det bare er en tavelig dieselprut at der ligger under motorhjelmen hvor at det lyder som om at man kører Fiat Ducato. Og det med at sætte en facade op er noget at jeg synes netop at Formentor gør selv i den testede 1.5 liters variant. Den spiller stort på den der fake wannabe GTI stil hvor at motoren snerrer aggressivt når man accelerer. Jeg synes det er lidt upassende at basismodellen ligner performancemodellerne så meget da det efter min mening udvander ekslusivitets-følelsen af performancevarianterne. For der findes både en Formentor VZ5 der måske og måske ikke kommer her til landet der har 390 heste fra en 5 cylindres maskine. Samt en ren fossilvariant der yder 310 heste. Det jeg prøver at sige er at jeg ville ønske at producenterne var lidt mere ærlige med deres designs ved ikke have en ustyrlig trang til at gøre selv deres basismodeller til vrede edgy over the top wannabe racere der kun har det hele i designet og ikke kan meget mere end at køre til bageren en Søndag morgen. For rent objektivt er Formentor TSI en helt iorden brugsbil der gør mange ting ganske fint. Til at starte med så sidder man faktisk rigtig godt fortil. Man sidder meget komfortabelt imens at man bliver støttet rigtig fint. Jeg synes oprigtigt at det er bedre forstole end på nogle decideret entusiastbiler at jeg har kørt igennem tiden når det kommer til polstring og støtte. Noget andet positivt er infortainmentsystemet og den generelle mængde teknologi. Man har en touchskærm som reagere fint på ens input samtidigt med at den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Dog kunne jeg godt værre de trykfølsomme knapper til lygteindstillinger foruden hvorså at man havde en gammeldags drejekontakt eller lignende. Og så måtte der godt værre bare en smule flere af funktionerne der blev betjent af en fysisk knap i stedet for med skærmen. Det er bare min gammeldags mening. Men det er faktisk ikke så værst og så har man også en heldigital instrumentklynge som kan konfigureres lidt med rat-betjeningen. Køreegenskaberne er faktisk også helt iorden. Den kører mere skarpt end en MG EHS men stadigvæk mere komfortabelt end en Mercedes GLE 43. Med andre ord er undervognen ganske fint afstemt imellem komfort og dynamik imens at styretøjet styrer let og flydende ved lave hastigheder hvorpå at stramme op ved hastigheder på over cirka 80 i timen. Man har også sport og økonomi køreprogrammer som ikke påvirker undervogn og styretøj men kun gearkasse mapping speederrespons og om start stop funktion er slået til. Det kunne diskuteres om der var nogen mærkbar forskel på køreprogrammerne da jeg ikke mærkede noget særligt og at man også kan bruge skiftepadlerne i økonomi-program. Angående motor og gearkasse er man også godt stillet. Den 7 trins DSG skifter meget smidigt ved stille kørsel man kan virkelig mærke at VAG har forfinet denne type gearkasse siden lanceringen tilbage i 00erne når det kommer til letkørthed og komfort. Men ligesom med andre dobbeltkoblingsgearkasser skifter den også kontant og præcist under hård belastning men hvor at den stadigvæk ikke kan måle sig med Hyundai i30N performance. Motoren er som nævnt i titlen en 1.5 liters. Det er en fuldt ud moderne motor der er forsynet med direkte indsprøjtning og turbo. Den levere kræfterne ganske smidigt og så føles den faktisk ganske kvik op til omkring 70 i timen hvor at man godt kan mærke at effektkurven flader lidt ud.

Konklusion.

Efter at have kørt min første Cupra i lang tid hvad lyder dommen så på. Som bil og som køreoplevelse er den helt regulær den er letkørt og har et fint kræftoverskud til husbehov og så er der fint med udstyr. Men den scorer lidt selvmål ved at den prøver med designet og stylingen at spille ligeså hård som de mere hardcore Formentorer. Og så synes jeg at hele konceptet bag Cupra som brand måske virker bare en smule overflødigt med at de sælger nogle af de samme biler med meget af det samme udstyr til nogenlunde de samme priser. Det er også derfor at det har været mig en gåde nogle gange at se pointen ved søstermodeller af visse biler hvor at det er samme bil bare med forskellige logoer. Der var det spændende i de “gamle dage” hvor at en “rigtig” Seat Leon Cupra ofte var mange tusind billigere end en Golf V R32 men hvor at man stadigvæk fik en fed bil. VZ5 Formentor er lidt det samme med at man får drivlinjen fra Audi RS3 til en billigere pris men det er netop ikke sikkert at den kommer her til landet. Men da jeg netop ikke er hverken marketings ekspert eller direktør er svaret at det nok er en god måde at køre en bilkoncern på.

Hvis du ville læse om en rigtig Leon Cupra eller bare om crossovere så må du endelig give nedenstående links et kig.

Samlekvaliteten og materialevalget er helt iorden. Og så er der stemningslys digital-instrumentering og megen anden teknologi at man forventer i en moderne gennemsnitlig bil.
1.5eren er langtfra nogen raket men den gør jobbet som basismotor ganske ok.
Fælgene endte nok med at blive min yndlingsdetalje på eksteriør designet. Det er et fint femtagget stjerne-design med diamantpoleret forside.
I må godt kalde mig underlig men jeg har altid syntes at Cupras logo lignede noget at en producent af gamer PC kabinetter ville benytte.