biltester – Side 2 – upgear.blog

Tilbageblik Kia Stinger GT.

Skrevet den maj 8, 2025maj 9, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu et tilbageblik. Og i dag har vi snydt en smule. For dagens tilbageblik var slet ikke blevet bygget endnu i 2015. Men jeg synes også at det med at fejre jubilæumsår er en anledning til at hylde de køretøjer der generelt bare har gjort positivt indtryk på mig i større eller mindre grad. Og det må helt klart siges at det har Stingeren gjort. I særdeleshed GT varianten viste at Hyundai Kia ikke kun kunne lave gode biler men også spændende biler hvis viljen og lysten virkelig var der. Jeg var også så heldig at det også var GTeren at jeg kørte til nybilstest tilbage i 18. Ja faktisk har jeg aldrig kørt de andre varianter/motorstørelser. Ja hvor heldig har man lige lov til at værre. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Max Due i Næstved for at jeg måtte køre dette pragteksemplar til dagens test. Du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder. Og så må du bagefter endelig give min oprindelige nybils test et kig.

Biltest Kia Stinger GT årgang 2018

maxdue.dk

Den rigtige bil med det forkerte logo.

Der er en hel gruppe af fantastiske biler som desværre er blevet dømt ude i større eller mindre grad på grund af deres oprindelsesland eller fordi at de ikke var ligeså billige og let tilgængelige som konkurrenterne. For eksempel har dette altid været tilfældet ved en stor procentdel af de ikoniske Japanerbiler. Og det er noget at jeg som Japanerfan altid har været lidt ambivalent ved. Men de Sydkoreanske specialbiler har også lidt samme problem. Og der står jeg som en der er ligeglad med mærkesnobberi og statussymbol flasheri dog lidt uforstående tilbage. Nu hvor at jeg også har kørt nogle af disse biler og deres konkurrenter kan jeg ikke forstå tesen med den rigtige bil med det forkerte logo. For hvis vi tager dagens tester så har jeg kørt S5eren som er direkte konkurrent til Stinger GT. Og den er da ganske fin og med et godt kraftoverskud. Men den er ikke ti gange bedre fordi at man har det rigtige logo. Bare hvis snakker design ser S5eren da ganske stilet ud især den testet cabriolet jeg kørte på det tidspunkt. Men Stingerens design har virkelig vundet over mig de seneste år. Første omgang rundt syntes jeg at den lignede for meget en Optima på sterioder med eftermonteret skørtesæt. Men den ser så fin ud set i bakspejlet af hvilke biltyper der er populære i dag. Den er længere lavere og bredere end Optima. Og så har man et mere interessant design i forlygterne med den måde linserne og LED elementerne er arrangeret på. Personligt kan jeg godt lide det med at der er flere lister og trimdele som er udført i mørkkrom eller titanium. Det var der netop ikke så mange af de billigere Kiaer der havde. Ydeligere kan GT varianten kendes på de 5 egede fælge der sidder over Brembo-bremser på alle 4 hjørner med røde kalibrer samt 4 runde afgangsrør. Interiørdesignet er også godkendt. Det er som om at man har taget de bedste kvaliteter fra Audi og Mercedes designs fra slutningen af forrige årti og sat dem sammen på en måde der tydeligt føles inspireret af dem men uden at plagiere dem. Kabinekvaliteten og materialevalget synes jeg stadigvæk holder. Der er rigeligt med polstret berøringsflader spredt ud over hele interiøret. Og så synes jeg at ergonomien er fantastisk. Der er fysiske knapper til de mest brugte funktioner hvor at de er logisk placeret. Og vigtigst af alt har hver knap kun en funktion. Der syntes jeg at det blev en smule forvirrende da jeg kørte Ioniq 5 Performance med at nogle knapper kunne programmeres til at have flere funktioner. Men hvis jeg endelig skulle bedømme infotainment i Stingeren så synes jeg at det virker fint til husbehov. Selvfølgelig er skærmen ikke ligeså stor og har ligeså mange funktioner som i en 2025 model. Det passer mig fint da jeg ikke går op i sådan noget hø. Men som nævnt før er ergonomien helt i orden. Selv når vi snakker om førerpladsen. Udsynet er godt der er ikke nogen nævneværdige blinde vinkler. Og selvom at forsæderne ikke er de mest komfortable så yder ganske fint støtte til når man trækker sidelæns G. Og så er der de justeringsmuligheder at man forventer i en bil af denne kaliber. Rattet ligger ganske fint i hænderne det er netop ikke som i nogle nyere biler hvor at ratringen er så tyk at det føles som at man tager greb om en badering. Ja man føler næsten at man skal have hænder som en Legomand for at kunne få et godt greb. Men ikke nok med at den føles god at sidde i så føles den også god at køre i. Man ofrer en bittesmule dynamik for komforten hvilket jeg kun synes er en god ting. Det gør at den føles som en bedre allrounder. Hvor at den stadigvæk ligger fantastisk i svinget. Især på et stort blødt sving kommer den der lækre vægtede GT bils fornemmelse op i den. Undervogn og chassis er virkelig velafstemt. Ligesom at den styrer ganske ok hvor at man stadigvæk får en smule feedback tilbage. Men også det lave støjniveau fra vind og rullestøj bedrager positivt til Stingerens evne at blive brugt som en normal brugsbil. Og så føles den bare solidt plantet og retningsstabil under motorvejskørsel ja næsten som en Tysk bil. Motor og drivlinje er også som det skal værre. Det er ikke unødvendigt kompliceret og eksotisk. Biturbo V6eren på 3.3 liter har en god speederresponse. Hvor at den udvikler kræfterne lineært. Den føles ikke decideret spændende og så lyder den lidt som en våd prut ligesom de fleste andre V6ere. Men man har et meget brugbart kraftoverskud. Jeg følte i hvert tilfælde ikke at jeg løb tør for krudt i kartonen. Det permanente firhjulstræk bedrager til følelsen af letkørthed. Især på en varm og tør vejbane var der ingen problemer i at sætte hestene i asfalten. Men gearkassen føles helt regulær. Den rykkede en smule under opskift den første stund inden at man opnåede driftstempuratur på gearkasseolien. Efter der føltes den bare eksemplarisk. Man har både hurtige og knivskarpe gearskift samt en responsiv kickdown under hård belastning uanset om det er i sport komfort og manuelt program. Men hvor at den også skifter silkeblødt under stille kørsel. Den føltes så god at jeg faktisk troede at der var tale om en ZF 8HP som jo lidt er den gyldne standard indenfor moderne computerstyret konverter-automatgearkasser. Men det er faktisk en gearkasse af eget design som har typebetegnelsen A8LR1 og som er udviklet og produceret af Hyundai DYMOS som er den afdeling af Hyundai Kia koncernen der udvikler og producerer gearkasser til koncernens vare og personbiler.

Konklusion.

Efter igen at have kørt denne prægtige Sydkoreaner hvad lyder dommen så på. Jeg synes jo at den er fantastisk. Designet har ældes yndefuldt år efter år. Det er også en virkelig god mellemting imellem hverdagsbil og entusiastbil. Den er støjsvag og komfortabel. Men også hurtig og ganske velkørende. Det er en bil at man faktisk har lyst til at køre i fordi at den ikke styrer og føles for vag eller neutral. Men den er også ganske veludstyret uden at man har alt muligt unødvendigt. Ja der er både headsup-display varme og ventilation i forsæderne fuld LED belysning og så videre. Det eneste jeg lidt kunne ønske var en smule mere lyd fra motoren. Det er netop lidt som at høre en Picanto stå i tomgang. Men det er jo stærkt subjektivt om det er nødvendig eller ej. Men for mig ville det værre prikken over iet med en kvalitets-sportsudstødning af et anerkendt fabrikat eller i det mindste en form for aktiv udstødning så man selv kan styre om den skal stå i diskret eller koncert mode. Så min endelig dom må lyde på at det ikke er den rigtige bil med det forkerte logo. Men derimod den helt rigtige bil med et logo på.

Hvis du ville læse om flere tilbageblik eller bare om performancesedaner. Så må du endelig give linksne et kig.

De 5 egede fælge er unikt til GTeren da GT line kører med et multieget design.

Som jeg sikkert har sagt før så synes jeg bare at man skal tage springet op til GTeren hvis man har muligheden for V6eren er bare sådan en god allrounder.

Førerpladsen er lige som den skal værre.

Veterantest Sedan Deville.

Skrevet den april 24, 2025maj 6, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Som er en meget ventet en af slagsen. For I ved jo at jeg elsker Obskure biler til en lavere pris. Og der er dagens tester helt klart en af den slags veteranere. For her kan man for prisen af en fancy Volvo Amazone få en mega fed boulevard cruiser med en bigblock V8er under hjelmen. Altsammen pakket ind i et cool design inde og ude. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Cool cars.dk for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Der burde du kunne finde en cool bil der falder i din smag uanset om du er til Amerikansk Europæisk eller Japansk. Der kommer nogle gange også noget til salg til dem der har hang til den tohjulet køreoplevelse.

coolcars.dk

Den stolpeløse bils ultimative form ?.

Dem der virkelig kender mig ved at jeg er lidt af en automobil hipster. Jeg går selvfølgelig op i mekanik og design. Og i farten og spændingen ved at føre en eller anden form for performancebil. Men jeg har også en ting med obskure og utidssvarende bilfeatures. Ja ting som den todelte bagsmæk på en Range Rover og en Civic EG hatchback Dellæder indtrækket i en BMW E9 og individuelle spjældhuse på performancemotorer. Bare for at nævne et par punkter. Men den mest særegnede ting må helt klart værre min underligt specifike præference for de stolpeløse biler. Jeg ved ikke helt om det er fordi at det er en designting fra før min tid. Men jeg elsker bare det look. Det giver en eller anden klassisk elegance og wow faktor til enhver karosse. Og med alle vinduer nede får man næsten følelsen af at køre cabriolet men hvor at man stadivæk efter min mening bibeholder den flotte æstetik af en sedan nu hvor at jeg jo er lidt sedanmand. Så Sedan Deville må helt klart værre den stolpeløse bils ultimative form i hvert tilfælde hvis vi skal tage efter antallet af døre. Uanset hvad så ser den bare fantastisk ud. Den er lang lav og bred hvor at den set fra siden næsten ser yndefuld ud med de subtile bæltelinjer og kromlister. Hvor at bæltelinjerne på ganske tilfredstillende vis munder ud i de nærmest pontonagtige forskærme og de karismatiske katedral-baglygter. Men også fronten ser ganske godt ud med at man har en agressiv V formede snude der bliver omflanket af fire forlygter der er stablet lodret oven på hinanden. Og for en gangs skyld er der ikke nogen kølerfigur for enden af motorhjelmen men kun et emblem på midten foran. Og så bliver hele eksteriørdesignet løftet et par hakker opad af det 4 dørs hardtop look hvor at den ser meget imponerende ud med alle fire sideruder rullet ned. Men også interiørdesignet ser ganske imponerende ud. Og da det her er en årgang 65er har man det nærmest jukeboks agtige instrumentbræt med en masse herlig krom og alu. Især instrumentklyngen ser æstetisk behagende ud. Der er en tyk krom krans der omkranser hele klyngen sammen med uret og styrepulten til de udvendige lys. Og så synes jeg bare at der er noget finurligt og anderledes over badevægts-speedometeret som var så udbredt på Amerikanerbiler dengang. Ergonomi og kørestilling er også meget Amerikaner agtigt. Der er selvfølgelig elektriske justeringsmuligheder i førersædet og rattet kan kun justeres i tilt. Og selvom at man sagtens kan mærke at man kører i en stor bil ( ja motorhjelmen føles næsten så lang som flydækket på et hangarskib) så kan man faktisk se fint ud af den takket værre de tynde A stolper og store vinduesareal. Hvilket gør at den ikke føles unødvendig stor ved præcisionskørsel. Jeg har kørt biler der var halvt så store men som på grund af blinde vinkler og vinduesareal var sværer at manøvrere med på træng plads. Og selvom at pladsudnyttelsen i interiøret er komisk ringe i forhold til visse moderne biler så føles kabinen ganske rummelig. Nu hvor at man faktisk ikke har en så stor og bred kardantunnel. Men bagagerummet er selvfølgelig ganske volumeiøst det kan næsten huse en hel Trabant 601 hvis man lukker luften ud af den eller i hvert tilfælde to Piaggio Ape 50. Men hvordan kører den så. Ja den kører som en Amerikanerflyder kører bedst. Det ville sige overboostet hydraulisk servostyring der ingen føling har med vejbanen og som ikke giver noget feedback tilbage. Og en undervogn der er så blødt sat op at den næsten kan fremkalde søsyge hos selv den mest hærdede letmatros. Men jeg elsker det uanset hvad folk siger. Det er kryptonit for Euro-bilsnobber men en anden men stadigvæk valid form for køreglæde for mig. Jeg elsker styrefeedback dynamik fart og tempo ligeså meget som den næste fyr. Men det at køre en ægte levende hyggebil som vi kalder det kan altså også noget. Oplevelsen af at cruise stille derudaf imens at bilen nærmest danser elegant over bump og ujævnjheder imens at V8eren summer afsted og gearkassen skifter smidigt er kun en positiv ting i min optik. Og angående motor og gear kører den også bare som den skal. En veljusteret og top vedligeholdt bigblock V8er har et ganske brugbart kraftoverskud selv efter nutidig standard. Og det kan man også mærke i denne eksakte bil. Den kan selvfølgelige ikke tage så mange omdrejninger men bundtrækket kommer på langt nede i momentkurven så man føler altid at der er kræfter nok. Og selvom at det ikke er nogen racerbil så kan den uden problemer køres i moderne traffik. Og da det her er en ægte luksusbil er der selvfølgelig spændt en automatgearkasse bagefter motoren. Nærmere bestemt en TH-400 3 trins konverter boks. Den skifter virkelig smidigt ved stille kørsel især efter man har opnået driftstemperatur går gearskiftene næsten ubemærket hen. Imens at kickdown virker ganske ok til når der skal foretages en hurtig hastighedsforøgelse. Men den føles selvfølgelig dybt forældet i forhold til moderne automatgearkasser. Men til denne bil passer den perfekt nu hvor at manuel pind føles malplaceret på en luksusbil.

Konklusion.

Efter at havde kørt endnu en Yankee-tank hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er så fed for hvad den er. Jeg er helt vild med designet inde og ude og at det er en 4 dørs hardtop. Men også det med at det er den smule mere obskure variant af Deville serien er et plus fra min side. Og så synes jeg bare prisen er meget fair. Det gør at man får meget bil for pengene. Og for mig er en veteran og specialbil noget at man skal kunne dele med vennerne med at kunne have dem alle med. Og det føler jeg ikke helt at man kan i en eller anden spinkel og forældet ting fra Europa eller Japan. Så dommen må værre at jeg helt klart har blåstemplet denne prægtige sedan.

Hvis du ville læse om andre veteranere af forskellig art må du endelig give linksne et kig.

Der er virkelig spændende design i interiøret som jeg føler mangler fra senere Amerikanerbiler. Og så er kvalitetfornemmelsen høj både med hensyn fit og finish samt materialevalg.

Bigblock V8eren ser næsten helt lille ud i det store motorrum.

Biltest Renault 5 E-tech.

Skrevet den marts 27, 2025marts 31, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. I dag skal vi anmelde en lille men for mig meget ventet elbils-nyhed. Jeg har i årevis bedt om billigere mindre og lettere elbiler. Og nu lyder det endelig til at mine bønner er blevet hørt. Især med Zoe og nu med den nye 5er ser det ud til at elbilsdrømmen kommer indenfor rækkevidde for mange flere. Og jeg kan allerede nu sige at det her er en helt regulær brugsbil. Men ellers ville jeg bare takke Autohuset Vestergaard i Vejle for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Ellers tænker jeg ikke at der er så meget snak for lad os komme til testen og ikke hesten.

autohuset vestergaard.dk

Den helt rigtige retro-ellert.

Dem der kender mig kender mig ved at jeg altid har haft Honda E som personlig elbils-favourit i B segmentet men hvor at jeg altid har syntes at den er for dyrt prissat. Ja selv efter prisjusteringerne syntes jeg at den var for dyr i forhold til hvad man fik. Og så gavner det ikke sagen at Eeren fik dødstødet for et par år siden. Så der har manglet en rigtig retro-cool ellert på markedet indtil nu. Ja bare det faktum at 5eren er meget mere fair prissat fra starten af er et stort plus. Men også hvis vi skulle holde os til design er den godkendt ved første øjekast. Selvfølgelig ser den ikke ligeså Japaner-minimalistisk ud som Hondaen. Men den har massere af fede detaljer såsom polstreringen af den nederste del af instrumentbrættet i passagersiden som der er lavet til at ligne det i den oprindelige 5er. Og den udvendige ladeindikator der er lavet til at ligne pyntedækslet på den gamle model. Generelt synes jeg bare at eksteriørdesignet ser harmonisk ud med den rigtige statur og en tilpas højde på taglinjen. Og så har man også den rigtige størrelse på vinduesarealerne så det er en bil at man faktisk kan se fint ud af. Men de gode takter fortsætter også når det kommer til kabinekvaliteten. Den overordnet kvalitetsfornemmelse er nogenlunde på højde med den udgående Zoe eller måske en smule højere. Der er selvfølgelig lidt hårdt plastik på de forskellige berøringsflader. Men hello det er ligesom en billig brugsbil så hold op med at tude. Angående teknologi og mængden af udstyr er det en af de få bilnyheder hvor at der er den teknologi at man har behov og ikke alt muligt unødvendigt. Men for min skyld kunne de godt have sløjfet blindvinkel assistent og andre lignende småsystemer. Men den adaptive fartpilot er nem at aktivere og betjene. Og når det kommer til stykket er fører-assistent systemerne heldigvis ikke ligeså invasive som i visse andre biler. Der kigger jeg især på dig VW Arteon. Når der tales om infortainment der scorer den nye 5er faktisk også ganske højt. Ligesom med andre 2025 modeller kommer den præinstalleret med Android auto agtige google designet software. Hvor at det faktisk virker helt som det skal. Det er smidigt og responsivt imens at den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Og så er navigationssoftwaren nu optimeret specifikt til elbilsapplikation hvor at det trækker på input fra bilens canbus til at udregne batteriprocent ved ankomst samt at tilbyde værktøjer til ruteplanlægning som for eksempel at vise ladepunkts adresser til tilføjelse af via-punkter under kørsel over længere strækninger. Det faktum at den google designede software virker så godt bekræfter bare min konsensus om at man som bilproducent bare skal overlade design udvikling og vedligehold af infotainmentsoftware til teknologi-virksomhederne. Medmindre at man heder Tesla Xpeng eller Geely. Men et er teknologien men noget andet er førerpladsens generele indretning. Og der er den for det meste tip top. Man sidder dejligt bekvemt imens at forsæderne stadigvæk støtter ganske fint. Og som nævnt før kan jeg bare godt lide at det er en bil med en normal taglinje og et normalt størrelse vinduesareal. Hvor at man faktisk kan se ud af den selv ved orientering bagud. Jeg er bare blevet så skide hammerende træt af hele den der brevsprække-æstetik at der er i nogen hverdagsbiler som aldrig bliver og aldrig har været noget der har set skyggen af en sportsvogn. Og så er alle betjenings-anordninger indenfor rækkevidde og nemme at betjening. Det var faktisk kun gearvælgeren at jeg skulle vænne mig en smule til. Den var under nogle omstændigheder en smule langsom til at respondere på éns input. Og så ville det hjælpe en smule hvis man havde en knap på enden af stilken man kunne trykke på for at gå direkte i parkerings-gear hvor at bilen selv trækker parkeringsbremsen. Istedet for at man skal fiske efter frigearet hvorefter at man manuelt skal aktivere håndbremsen. Mange andre nye biler gør det på den måde så undrer mig en smule hvad grunden var til at denne bil ikke gør det. Og så synes jeg også at det ikke bliver skrevet tydeligt nok i instrumentklyngen hvad ens køreretning er. Men alt dette er virkeligt bare flueknibberi. For den kører virkelig som en brugsbil skal hvilket at jeg fortæller mere om nu her. Opsætning af undervognen læner helt klart mod komfort fremfor dynamik ligesom at der er højere dækprofil på fælgmonteringen. Men den tager stadigvæk svingene let og forudsigeligt. Det føles som om at styretøjet strammer en smule op når man kører i sportsligste køreprogram. Men jeg kan bedst lide den måde at den styrer på i komfortprogram hvor at den styrer let og smidigt men stadigvæk uden at føles nervøs under højere hastigheder. Vind og rullestøj er også holdt på ganske respektable niveauer. Ja selv ved motorvejs-hastighed kunne jeg sagtens føre en samtale med kameramanden uden nogen problemer. Angående motor og drivlinje klarer den sig også så fint. Ligesom med dens forgænger trækker den på forhjulene og man kan da sagtens spinde en smule med fordækkene hvis man er en smule ivrig med speederinputne under igangsætning. Men man når heldigvis aldrig Ioniq 5 N performance niveauer af kraftoverskud hvor at man næsten ikke kan bruge noget af det på offentlig vej. Så for mig er det næsten befriende at teste en elbil der accelerer trygt og smidigt men som stadigvæk har et brugbart kraftoverskud der kan udnyttes til fulde ude i virkeligheden. Ja selv under mellemacceleration ved for eksempel overhaling har den stadigvæk lidt at give af hvilket at nogle af de hurtige elbiler har ofret lidt af til fordel for bedre acceleration fra stilstand.

Konklusion.

Efter endelig at havde kørt denne lille store elbilsnyhed hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør det rigtig godt. Den har et gennemført retrodesign høj praktisk anvendelighed den rette mængde brugbar teknologi. Og så kører den bare helt fortrinligt. Hvis der endelig var noget der skulle trække ned så var det nok det med at pladsforholdende bagtil lidt var en tynd omgang med forsæderne justeret til mig og min makkers kørestilling. Og så har jeg fundet ud af at jeg bedst kan lide at ladestikket sidder foran i midten af bilen. Det var noget at jeg godt lide at forgængeren havde. Men det er nok mest af alt personlig præferance. Udover det kan jeg kun anbefale den varmt til folk der søger elbil i B segmentet.

Hvis du ville læse motortests af den forskelligartet elbils-agtige slags må du endelig give linksne et kig.

Hvis jeg skulle havde en yndlingsvinkel rent designmæssigt. Så kan jeg rigtig godt lide den skråt bagfra.

Efter at have kørt i og ladet med så mange elbiler efterhånden kan jeg bedst lide når ladestikket sidder foran i midten af bilen. Det gør det bare en smule mere nemt og bekvemt når man skal oplade.

Jeg kan godt lide at dækprofilen ikke er alt for elastikbånds-agtigt. Det gør altså noget for kørekomforten.

Førerpladsen er helt som den skal værre.

pladsforholdene bagtil er tilgengæld lidt til den trænge side.

Biltest Ioniq 5 N performance.

Skrevet den januar 25, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til årets første nybilstest. Jeg har efterhånden testet elbiler af mange forskellige slags. Jeg har kørt alt fra sportsvogn til ladbil på el. Så tænkte at næste naturlige træk simpelthen må værre en GTIer. Og ligesom med mange andre ting gør jeg sku ikke tingene halvt. For hvis folket ville have GTI skal jeg satme give dem noget GTI. For se bare her hvad jeg har fået skaffet til dagens test. Over 600 hestekræfter 4 hjulstræk simulereret gearskift 4 stemplet kalibre foran med 400 milimetre skiver. 21 tommer smedede alufælge. Ja det er bare for at nævne nogle af de tekniske specificationer. Så det bliver spændende at se om jeg ender med at synes at bilen er ligeså god subjektivt som den er objektivt. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til GT biler i Kolding for at jeg måtte låne dette fartuhyre af en hot-hatchback til at skrive om. du må endelig give deres webside et kig hvis du går med bildrømme af en eller anden art.

gtbiler.dk

Højtydende super GTI.

Hvis vi fortsætter lidt med at dvæle ved teknikken. Så tager N devisionen virkelig leg seriøst. Alt det basale der batter i en ægte performancebil er adresseret. For eksempel har karrossen fået omkring 56 ekstra punktsvejsninger og 2 meter mere tætningsmiddel for at forbedre vridningsstabiliteten. Ligesom at der er tilføjet ekstra flapper i forkofangeren der kan åbne op for at øge kølingen af forskellige drivlinje-komponenter. Der er også elektronisk spærredifferentiale som selv idag kun er at finde i performancebiler i en lidt højere prisklasse uforagtet om det er el fossil eller hybrid. Alle forbedringerne til chassis og affjedring kan jeg sagtens mærke da jeg prøvede at teste styreegenskaberne en smule af. Den styrer og kører meget skarpt og fokuseret. Hvor at styretøjet føles helt rigtigt med at levere en god vægtet fornemmelse imens at det styrer præcist både fra centerposition og når man ligger støre styreinput ind. Alt imens at man har en meget god feedback. Jeg ville næsten sige at den kører mere skarpt end selv MG Cyberster som jo skulle forestille at værre en ægte rendyrket sportsvogn. Et andet stort pluspunkt er designet både interiør og eksteriør. Det er bare en gennemført bil rent æstetisk. Udenpå har man komplet bodykit med skærmforøgere og en stor tagspoiler der på liret vis integrerer bakkamera og stoplygte. Interiøret er opgraderet med fantastiske forstole der støtter rigtig godt når man trækker sidelæns G. Der er også en sort loftshimmel ekstra tykt læderrat og en masse emblemer og logoer. For du ved jo at bilproducenterne idag elsker deres branding så højt. Men jeg synes oprigt at det er et fantastisk interiør. Kvalitetsfornemmelsen er høj og materialerne lækre. Men jeg synes at ergonomien har fået et lille hak ned i forhold til standardudgaven. Men det er fordi at man nu har så mange ekstra funktioner at nogle tasterne har dobbeltfunktioner. For eksempel kan man ikke bare trykke på N1 knappen og så gå direkte til N1 program. Samme knap bruges nu til at cykle igennem 1 eller 2 andre køreprogrammer. Det kan også værre at det bare er mig der er ved at blive gammel men synes hurtigt at det føltes dybt forvirrende at tilgå de forskellige køreprogrammer ved at bruge de ratmonteret N knapper. Der var det så genialt udtænkt at man i i20 eller i30 N havde en knap der gjorde en ting og kun en ting. Ville du aktive auto-revmatch tryk på den røde knap eller bare tryk en gang på den babyblå N knap så er du i N mode. Se det er god ergonomi. I sidste ende synes jeg faktisk at infotainmentskærmen var mere logisk indrettet og nemmere at forstå. Og så synes jeg måske også at det er blevet lidt bøvet med at mange biler idag har en hel indkøbsliste af køreprogrammer og performance-indstillinger. Men noget helt andet er hvordan at det føles at køre med simuleret gearskift og motorlyd. For at sige det mildt så er det en special følelse som i sidste ende bare føles som en gimmick. Forstå mig ret teknologien bag det er meget imponerende. Især den måde den rykkede ved hvert “gearskift” føltes ganske overbevisende. Men motorlyden som åbenbart er en efterabning af lyden fra i30 N lyder som lydsporet fra et dårligt mobilspil. Man får slet ikke samme resonans frekvenser og alle mulige andre herlige lydtekniske kvaliteter med som hvis det var man kørte i en “ægte” i30 N. Især når man gik på antilagget og det skød og knaldede igennem udstødningen hvor at pulserne gik gennem bilen og op igennem ens ryg er en særlige taktil følelse som er meget svær at genskabe bare med lydudstyr alene. Jeg har en kæmpe blind vinkel i forhold til lydkvalitet i Hi Fi og ikke kun det i bilen. Men tilgengæld har jeg virkelig øre for motorlyde og især kvaliteten og lydprofilen af motorlyde. Jeg sidestiller virkelig en god motorlyd med lyden af et velafstemt musikinstrument. Og så er det bare én af de ting jeg kan dykke helt ned i og nørde til den lyse morgen. Det var også derfor at jeg til sidst tænkte “er vi færdig med at spille playstation og Wii for jeg ville godt tilbage til virkeligheden nu” Jeg tænker også hvor meget af det er designet på kompromis med præstationer og holdbarhed for at ease stædige bilnørder over i elbiler. Jeg ville hellere have at min elbil tier stille men hvor at den holder længere og har bedre accelerationsevne. Det er præcis de samme tanker som med fossilbiler der er født med “prutte ECU mapping” hvor jeg synes at det ikke er den bedst prioritering at man ville give afkald på holdbarhed for at give folk muligheden for at lyde som en komplet idiot når de kommer i deres skodspand. Men når man er færdig med at spille Nintendo med skiftepadlerne og er klar til at føre bil som en voksen mand. Så mærker man også at det er en hurtig bil. Altså en rigtig hurtig bil. Den yder 609 heste som kortvarigt kan boostes optil 650 igennem N grin boost funktionen (mega latterligt navn forøvrigt) 0 til 100 er opgivet til 3.4 sekunder. Allerede inden man begynder at pille ved de forskellige drivlinje indstillinger er den lynende hurtig. Under en hurtig acceleration kæmper alle fire hjul om at få greb kortvarigt nu hvor at den eksakte bil kører på sommer performancedæk som selvfølgelig ikke er optimalt til årstiden. Men når den får fat så rykker den også. Men man løber bare hurtigt tør for fartgrænse. Bilen har så meget og give at man ikke kommer i nærheden af dens grænser på offentlig vej. Drivlinjen er så konfigurer-bar at man kan justere ens bias på firhjulstrækket altså hvor mange af krafterne der skal sendes til for eller bagakslen. og det er så der hvor at mine kørefærdigheder ikke rækker længere. Hvis man virkelig skulle kunne få udbytte af at ændre på disse værdier så er man enten proffessionel racerkører eller at man har et dødsønske.

Endnu en hurtig elbil.

Efter at havde haft det nyeste skud på stammen indenfor N performance til test hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er både helt fantastisk og en arketype på problemerne med bilindustrien idag. Det er en performancebil der er bygget til høj teknisk specifikation med en masse realle opgraderinger. Og så er det nok den mest velkørende elbil jeg har kørt til dato. Men den har også et enormt kraftoverskud der aldrig virkelig kan udnyttes til fulde på offentlig vej forvirrende ergonomi og alt for mange funktioner. Og når man kører den på normal vis uden at kørslen skal “gamifiseres” så er det i sidste ende bare endnu en meget hurtig elbil som så mange andre. Og der ville jeg på hele bilkulturens vegne spørge om vi virkelig har brug for endnu en overpowered elbil det er ved at blive ligesom at det har været med superbiler længe at jeg simpelthen ikke kan værre mere ligeglad med hvad den næste performance elbil kommer til at værre.

Hvis du ville læse om andre elbiler af forskellig art. Så må du endelig give linksne et kig.

Jeg synes altså at den ser godt ud. Det er virkelig et udseende at der er en sand GTIer værdig.

Fælgene er smedet og ikke støbt. Det er en proces der foregår ved at hver fælg bliver drejet ud af et stort stykke aluminium. Det skulle eftersignede give en lettere og stærkere fælg. Og det er jo det man ville have når man presser sin bil hårdt på bane eller vej. lavere uaffjedret vægt og højere styrke er kun en god ting.

Biltest Saab 9-5 Griffin.

Skrevet den januar 24, 2025februar 11, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til årets første motortest. Dem der virkelig kender mig ved at jeg lidt har en svaghed for 90er biler. Og det er ikke kun fordi at det er dem at jeg er vokset op med. Men jeg elsker bare hele ejer/køreoplevelsen at man får i 90er modellerne. Man får noget af driftssikkerheden fra de mere moderne biler. Men hvor at køredynamikken er mere analog og individuel. Det skal forstås med at man kan sku mærke om man kører sportsvogn luksusbil 4×4 eller noget helt fjerde. Og modsat andre som har kritiseret 90ernes bildesigns for at værre anonyme og småkedilige. Så elsker jeg den overordnet minimalisme hvor at der stadigvæk er nogle fantastiske designs. Jeg bliver i hvert tilfælde aldrig træt af at kigge på en XK8ers elegante former eller en C140ers maskuline ynde. Jeg ville faktisk sige at 1990erne helt klart er et af mine automobile yndlings årtier sammen med 1960erne. Og idag skal vi atter køre en helt regulær 90er model. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Svend Wind Automobiler i Højer for at jeg måtte låne dette klenodie til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

svendwind.dk

Fortidens hverdagsbiler morgendagens nyklassikere.

En ting at jeg godt kan lide ved gamle biler er de gamle dyder. Hvor at jeg nogle gange kan blive helt forvirret hver gang jeg får en helt ny bil til test hvor jeg føler at jeg er nød til at bruge et par minutter på at finde ud af hvilken funktion der bliver betjent med hvad. Der kan jeg med de ældre modeller bare hoppe ind justere rat sæder og spejle uden for mange spørgsmål hvorpå bare at køre derud af. Dagens tester opretholder ikke kun de klassiske Saab-dyder men også de gamle dyder indenfor bildesign og konstruktion. Bare sådan noget som farver og temaer i interiøret er totalt gammeldags men hvor at jeg bare æder det råt. Man har en mørk nuance af biege til læderstuen som går herligt sammen med det mørke nøddetræs-indlæg. Jeg synes faktisk at det ser varmt og indbydende ud. Ja som et sted hvor at man faktisk har lyst til at tilbringe en lang køretur modsat mange nye interiørs forskellige nuancer af mentalsygdoms grå med et skud alu-trim der bare føles koldt og sterilt. Men ikke nok med at det ser behageligt ud så sidder man også ganske behageligt som fører af 9-5eren. Da dette er Griffin udgaven som er det mest luksuiøse udstyrsnieveau har man nogle meget komfortable forsæder med mange justeringsmuligheder hvor at der sågar er både ventilation og varme hvilket stadigvæk var lidt usædvaneligt i denne prisklasse. Forstolene yder ikke så meget sidestøtte men det har man heller ikke behov for i denne slags bil da den mere spiller op til luksus og komfort end til performance. Og der hjælper undervogn og styretøj det faktisk rigtig godt på vej. Faktisk synes jeg at undervognen er oprigtig godt opsat. Den glatter bump og ujævnheder ud på herligeste vis men hvor at den stadigvæk ligger selvsikkert igennem svingene til at man kan lave en hurtig manøvrer sikkert og forudsigeligt. Man får i hvert tilfælde en mere ægte følelse af luksus end i Hyundai XG350 som giver følelsen af falsk luksus. Jeg ville faktisk rangere den oppe sammen med Citroén C6 som efter min mening er den gyldne standard indenfor forhjulstrukne luksusbilsplatforme. Men angående styretøj styrer den også helt fint. Der er den rigtige tyngde i styreapparatet imens at det styrer præcist nok og kommunikerer fint nok feedback tilbage til det man har brug for i denne biltype. Også angående motor og gearkasse føles det bare oldschool og iorden. Singleturbo V6eren føles ganske civiliseret med at den udvikler krafterne lineært uden turbotøven som ellers kendetegner andre turbo-Saab. Der er heller ikke noget turbostøj. Jeg kunne i hvert tilfælde ikke høre noget fra førerpladsen. Aisin automatgearkassen leverer helt gammeldags konverter performence ved at skifte blidt ved stille kørsel. Hvor at den går fint i kickdown når man skal foretage en hurtige hastighedsændring hverken mere eller mindre. Det er selvfølgelig ikke nogen hurtig bil efter nutidig standard. Selv den mest gennemsnitlige Tesla ville spankulere lige hen over den i et dragrace. Men som jeg har sagt før synes jeg at 200 til omkring 300 hestekræfter er mere end rigeligt til de fleste mennesker og til kørsel på offentlig vej. Og hvis den skal flytte sig så kan den det sagtens. Det er bare et spørgsmål om at trykke lidt ekstra på sømmet indtil at man skyder en god fart. Men total-oplevelsen er stadigvæk det der for mig er sexappealen ved at køre gamle biler. Lydene lugtene vibrationerne og hele det med at man kan mærke motoren arbejder og trækker. Og det er uanset om det er i en Ford A fra 1931 eller et gammelt Svensk privatfly som 9-5eren.

Konklusion.

Efter at have kørt en helt regulær elgraket hvad lyder dommen så på. Jeg synes den passer godt til min personlige smag. Jeg kan godt lide at det er præfacelift og så er det en flot farvekombination. Hvis jeg ikke har svoret så meget ved baghjulstræk så har jeg nok allerede haft en håndfuld turbo-Saaber.

Hvis du ville læse om andre herlige 90er 00er biler. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Jeg synes virkelig rød-metallic over buiscuit indtræk med mørk nøddetræ kan et eller andet.

Motorkoden er B308E. Variationer af samme motor har General Motors brugt i flere andre Applikationer blandt andet Cadillac Catera som var en lokal udgave af Opel/Vauxhaul Omega B der blev solgt i NordAmerika.

Biltest Fiat 500C 0.9.

Skrevet den december 3, 2024september 10, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en brugttest. Og idag sidder vi atter i en 500. Det er en bil som jeg har lidt blandet følelser overfor. Den ligger meget langt fra min personlige bilsmag og så synes jeg at som Abarth er den alt for højt prissat i forhold hvad man får. Men på den anden side kan jeg sagtens se grundene til at den er blevet lidt af en Dansker darling. Den er rimelig billig i indkøb samtidig med at den er økonomisk at holde kørende. Og så er designet noget der virkelig appellerer til mange. Det er totalt retro puttenuttet som har høj sexappeal til kunder af begge køn. Og så kører Abarth udgaverme ganske underholdende. Jeg har selvfølgelig kørt den 4 cylinders 500 som selvfølgelig var i total husmor specifikation det ville sige cremehvid med rødt og cremehvid indtræk. Og så har jeg faktisk også kørt en 595 Abarth og tilfældigvis var de begge to “cabrioleter” ligesom dagens tester. Men ellers ville jeg vel bare sige mange tak til CA larsen Ringe for at jeg måtte låne dette 2 cylinders befordringsmiddel. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

www.cal.dk

En tunet havetraktormotor.

Jeg har i efterhånden mange år haft en lille fascination for 2 cylindrede motorer især når de bliver benyttet i bilapplikation. Dels fordi at jeg ikke voksede op med 2 cylindrede biler i samme grad som de ældre generationer. Dels fordi at det er spændende at se hvad enginørerne kan udrette med så lille et antal cylindrer når det kommer til kraftoverskud brændstofforbrug og holdbarhed. Og så har jeg altid synes at især paralleltwins eller “række2ere” har en særegnet lyd og gangkultur. Og i dagens testbil er det ingen undtagelse. Og selvom at den er på lige under 1000 kubik som er i den store ende af skalaen for 2 cylindrede motorer. Så har jeg stadigvæk ført havetraktorer at der havde flere kubik under hjelmen. Men kubik er én ting noget andet er litereffekt og hestekræfter. Der ligger den faktisk ganske ok i svinget. Den yder 80 heste og 145 newtonmeter imens at den er opgivet til at gå 26.3 kilometer på literen imens at den udleder bare 88 gram CO2 pr kørte kilometer. Det er i sandhed en meget nøjsom og klimavenlig maskine. Men hvordan kører den egentlig spørger du utålmodigt om. Så det ville jeg fortælle om nu her. Når man vrider tændingsnøglen sparker den igang med et patetisk lille snøft fuldkommen ligesom en velvoksen havetraktor. Ja faktisk ligesom den originale 500. Også under kørslen summer den underligt afsted. Det er en karismatisk lyd der er anderledes i forhold til en række4ers snerren eller den genkendelige raspen fra en række3er. Og så lyder den overraskende meget som en sugemotor da det kun er under sejtrækning med taget nede at man under visse omstændigheder kan høre turboladeren arbejde. Angående kraftudvikling er det også en anderledes køreoplevelse i modsætning til de fleste 4 og 3 cylinders motorer som har en lineær kraftudvikling. Så føles det mere som at køre en Amerikansk V8er der har fået hugget 6 cylindrer af. Det skal forstås med at den har det meste af momentet nederst i kurven og at den ikke kan tage så mange omdrejninger netop ligesom en gammel stødstangs V8er. Det er i hvert tilfælde en smule sjovt at se en moderne bil hvor at omdrejningstælleren kun går til omkring 5000. Men det med at den lidt mister pusten i de højere luftlag bliver forstærket af den 5 trins automatiseret gearkasse. Den er modvillig til at gå i kickdown men hvor at den hurtigere skifter op på grund af den lavere omdrejningsgrænse. Det giver sådan en småirreterende jagen efter gearskift hvor det går op og ned og ned og op hele tiden. Og så rykker den selvfølgelig under opskift ved en hurtig acceleration som de flese automatiseret gearkasser har for vane. En anden karakteristika at jeg skulle vænne mig en smule til med at køre 2 cylinders som blev en smule forstærket af gearkassen. Er at der ikke er meget kompression at give af når man motorbremser. Men det giver jo sig selv når det er to små stempler der pumper afsted ude foran så man må bare bruge driftsbremsen lidt mere. En detalje jeg synes var lidt unødvendigt var muligheden for at skifte gear manuelt. Jeg syntes at teknikken prøvede alt for mange gange at tage styringen imens at man rev i stangen. Så man skal bare lade den passe sig selv ved at forblive i automatprogram. Angående køreegenskaber scorer den også pluspoint. Jeg havde helt glemt hvor svingglad at selv den standard 500 er. Undervognen er fint afstemt imellem komfort og dynamik imens at styretøjet strammer mere op når man kører over byhastighed. Og så kommunikerer det faktisk fint nok feedback tilbage. Det føles i hvert tilfælde som om at da vi nåede til 2016 at der havde Fiat fået rimelig godt styr på at lave elektrisk tandstang der føles nogenlunde anstændigt modsat tidligere hvor at det føles underligt fraværende eller vag i forhold til hydraulisk servostyring. Uanset hvad så ligger den ganske fint i svinget når man spiser den af med små snogede landeveje. Det eneste minus ved køredynamikken at jeg lige kan komme på er at der selvfølgelig er meget vind og rullestøj i kabinen under motorvejskørsel. Men det er jo en lille og billig hatchback så den er lidt tilgivet for det. Men ellers arter den sig fint på motorvej for hvad den er med at den føles retningsstabil og godt plantet på banen.

Konklusion.

Efter atter at havde kørt 500 igen denne gang kun på to cylindre. Hvad lyder dommen så på. Hvis man kan vænne sig til at motoren udvikler krafterne anderledes. Og at den har en spøjs lyd (under visse punkter i omdrejningsregistret lød det som om at den var ved at sætte ud) så er det en fin lille sparegris af en bil. Men der er virkelig en 500er til hvert et kørselsbehov uanset om det dikterer at man kører på benzin diesel el eller i hybrid. Så min bedste anbefaling at man vælger den der dækker éns behov bedst.

Hvis du ville læse flere biltests af den Fiat agtige slags eller bare om små biler med små motorer. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

det føles som om at kabinekvaliteten har fået et lille hak opad i forhold til præfacelift.

Udefra ligner det indmaden af en Nilfisk støvsuger ligesom i andre små biler. Men bag alt plastikken gemmer der sig to cylindre og en turbolader der er mindre end min knytnæve.

Det kan altså noget det at køre åben vogn selv når det bare er sådan en skrællet sardindåse.

Biltest MG cyberster GT.

Skrevet den oktober 14, 2024oktober 17, 2024 af stoerner666

Jeg elsker simpelthen følelsen af at køre åben vogn. Lydene og lugtene fra naturen eller byen. Den varme brise over éns hoved på en varm sommerdag eller de kolde efterårsvinde imens at overskudsvarmen fra maskinen får én til at føle sig varm og bekvem. Men også lyden og lugten af en motor er vigtige sanseindtryk ved openair køreoplevelsen. Den svage dunst af benzinhørm imens at man både kan mærke og høre maskineriet arbejde kan altså noget. Jeg synes at motorlyden helt klart også er med til give hver bil sin egen karakter. Og det er uanset om det er den 4 cylindres snerren fra en S2000er et V8 brøl fra en Mustang GT et arrigt vræl fra en 348 spider eller melodisk række 6 skønsang fra en Z4 M roadster. Det hele er simpelthen fantastisk. Så jeg har altid været spændt på om fraværet af motorlyd overhovedet ville bedrage positivt til køreoplevelsen. Og så ville jeg bare også undersøge om MG har leveret et ordentligt produkt. Nu hvor at de har bragt en elektrisk sportsvogn til markedet før både Tesla og Porsche. Men jeg tænker ikke at vi skal have så meget udenomssnak for lad os komme til testen.

En meget imponerende bil.

Det første pluspunkt at jeg ville give Cybersteren er den måde at MG har præsenteret den på med hensyn til design kvalitetsfornemmelse og komfortudstyr. Jeg synes virkelig at de har solgt præmissen om en ultramoderne eksotisk udseende roadster på fornemmeste vis. Fronten er der næsten noget Alpine A110 over hvilket faktisk er ment som et kompliment imens at bagenden er eksekveret meget dramatisk med den komplekse LED belysning som danner et union-jack mønster. Hvorimod at den set fra siden med taget slået op antager sig en næsten Aston Martin agtig silhuet. Men saksedørene er nok den største samtalestarter. Jeg giver normalt ikke noget for saksedøre der er monteret på biler som ikke er en Lamborghini. Men jeg synes at de passer helt perfekt til denne bils superbils agtige persona. Især når de er koblet sammen med de store turbine-fælge giver det virkelig udseendet af noget eksotisk eller en undvegen konceptbil. Og så følte jeg mig bare en smule cool og special når jeg steg ind og ud af den. Angående interiør er den også helt iorden. Finish og materialevalg er ganske anstændigt med at man har polstret de fleste berøringsflader med blødt læder og at de fleste kontakter føles lækre at betjene. Og så er interiørdesignet godkendt. Der er sådan lidt Corvette C8 over det med at man har et førerorienteret cockpit hvor at infotaimentskærmene smyger sig rundt om føreren. Alt imens at man har et tykt panikhåndtag der deler kabinen op i en fører og passagerside. Angående infotainment og komfortudstyr kan jeg sige at den har alt det at en moderne bil skal have i denne prisklasse og at det virker helt fint som det skal. For hvis du udelukkende køber bil udefra hvor god infotainment-systemet er. Så er du havnet på den forkerte blog. For her prioriterer vi køredynamik over alt det shit. Og jeg ville sige at den kører ganske imponerende i betragtning af at det er en stor og tung bil på over 1900 kilo. For jeg ville sige at den føles mere som en stor GT bil end en lille roadster. Men jeg kan godt lide at det føles som om at der er noget vægt og momentum bag den hvilket er noget at jeg kender fra andre GTere. Men jo den opfører sig overraskende eksemplarisk selv når man trak lidt sidelæns G. Det føles som om at der er minimal krængning imens at styretøjet guidede bilen fint. Alt dette skete med kun en vag summen fra motorerne hvilket føltes ganske specialt når man kommer fra en Porsche Boxster hvor at motorlyden konstant er tilstede. Og hvor at man også bruger denne til at udføre kørslen med da det lidt er en auditiv hentydning til om man dosere gassen ordentligt eller trækker de korrekte motoromdrejninger til det gældende køre-scanarie. I cyberster der giver den elektriske drivlinje og det velaftstemte chassis/undervogn lidt illusionen af at bilen næsten udretter mirakler under éns fødder når man kører performancekørsel. Det er faktisk bare en smule imponerende at 510 heste kan værre så veldresseret. Under stille kørsel er den ikke sværere at køre end en bil med 100 heste. Men i et lige stræk der kan den altså også flytte sig. Det første splitsekund tøver den. Men så snart hjulene er sat i bevægelse så rykker den altså bare. Og når man så sidder tættere til jorden er fartfornemmelsen endnu stærkere. Især under mellem-acceleration føler jeg aldrig at man kommer til at mangle hestekræfter.

Elektrisk roadser. Kan det noget ?.

I prologen spurgte jeg mig selv om det overhovedet tilføjede noget positivt at køre sportsvogn uden lyd. Og efter at have kørt den synes jeg helt klart at det kan noget på en anderledes facon. Når man kører med taget nede og varmen slået til. Hvor at det eneste lyd at man har er byens puls og Princes purple rain der flyder ud af højtalerne. Det synes jeg altså var en rigtig god oplevelse. Og jeg ville også sige at konklusionen må værre at man ikke skal købe denne bil udelukkende for farten og accelerationens skyld. Det har man andre elbiler til. Og man skal heller ikke købe den udelukkende for teknologien det har man også andre elbiler til. Men derimod skal man vælge cyberster hvis man ville have noget mere formålsbygget eller specialiseret. Og at man ville have virkelig meget bil for pengene uforagtet om det er fossil eller el. I hvert tilfælde hvis vi skal holde os til nye biler. De nærmeste konkurrenter som er decideret sportslige er Toyota GR 86 og Mazda MX-5 RF men det er begge to små spinkle biler der yder under 250 heste. Hvor at man i cyberster får en højtydende elektrisk sportsvogn med over 500 heste. Der ligner et helt rumskib i forhold til andre biler. Altsammen til under 550.000 kroner. Det synes jeg altså er bare en smule imponerende.

Hvis du ville læse om åbne biler med lyd eller bare om andre Kina-MGer. Så må du endelig give linksne et kig.

Saksedøre hjælper en smule med ind og udstigningen i tilfælde af parkering tæt på en høj kantsten. Men jeg tror også at designerne implementerer dem fordi at det ser sejt ud. For det giver virkelig meget visuelt flair til designet.

Fælgmontering og bremser er egentlig ganske high performance i det at man Perreli P zero dæk og multistemplede kalibre på forakslen.

Union Jack baglygterne er eftersignet en hentydning til cyberster konceptbilen der havde et lignende design.

Da dette er GT varianten med 3 traktionsmotorer er der åbenbart ikke plads til et baggagerum fortil.

Biltest KGM Musso.

Skrevet den september 26, 2024oktober 7, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nytest. Jeg synes at der er kommet overraskende mange til i den lette pickup klasse. Man har selvfølgelig Toyota Hilux som lidt er bannerfører for denne biltype og så er der Ford Ranger som jeg har hørt ganske godt om. Der er også VW Amarok som jeg selv synes ganske godt men hvor at den nyeste udgave ikke er ligeså god som den første. Der er sikkert flere som jeg ikke kan huske på stående fod. Så spørgsmålet er bare om Musso overhovedet kan tilbyde noget at konkurrenterne ikke kan. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Mogens Schelde Hansen for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

mogensscheldehansen.dk

Babysitteren.

Et irretationsmoment at jeg har ved nye biler er at jeg ofte kan føle at jeg bliver babysittet af teknikken. Så er der for eksempel omdrejningsbegrænser på i frigear så jeg ikke kan vise vennerne hvad motoren virkelig kan sige. Ellers kan den finde på at prøve at overtage styringen fordi at jeg krydsede midterstriberne fordi at jeg ligesom er ved at lave en helt legitim overhaling. Men det værste er næsten alle de forbandede advarsels-kimer at den ofte kommer med bare der er det mindste galt. Det er som en eller anden automobil babysitter der løfter pegefingeren ved bare det mindste tegn på fare også selvom at jeg ligesom har styr på det. Alt den støj behøver ikke en gang at værre relateret til sikkerhedsystemerne. På nogle modeller er selv den mest harmløse funktion som at betjene viskerne koblet til en lyd der minder om den der kommer fra en bakkende lastbil. Ja seriøst hvor åndet skal det lige værre. Men det er sikkert tiltænkt de døvblinde. Og i Musso er det ingen undtagelse. Man har allemulige systemer der kæfter op bare man flytter hænderne fra rattet i et nanosekund. Det går beeb beebob ding dong dynamopik. Ja selv det med at betjene infortainment skærmen lyder som at man stiller på en mikrobølgeovn. En anden kæphest at jeg har ved dagens tester er kørekomforten eller nærmere mangel på samme. Undervognen er meget harsk. Selv de mindste ujævnheder går bare op igennem vognen. Og så er sæderne meget hårde. Men heldigvis er der massere af pluspunkter også. For eksempel styrer styretøjet let og smidigt især ved lave hastigheder. Hvilket gør at den er meget nem at manøvrere med på trang plads. Og så er kombinationen af motor og gearkasse også helt fin. gearkassen skifter silkeblødt igennem de 6 trin. Imens at motoren har en smidig gang et godt kraftoverskud og en ganske støjsvag betjening. Jeg kan også godt lide at firhjulstrækket er meget nemt at betjene for modsat nogle af konkurrenterne har man bare en simpel drejekontakt til vælge 4 høj eller 4 lav. Hvor at man bare skal sørge for at stå i frigear hver gang man skifter ind og ud af firhjulstræk. Jeg synes også at kabinekvaliteten er helt fint i betragtning af at det her er en arbejdsbil. Jeg ville rangere den en smule højere end i Amarok. Touchskærmen virker også helt fint med hensyn til indtasting og swipen rundt. Den er ganske responsiv og alt det der. Og det tænker jeg også at det der lidt er dommnen på denne test at på trods af et svipsere. Så er det stadigvæk en ganske fin pickup der er meget fair pris i forhold til konkurrenterne. Jeg kan i hvert tilfælde godt anbefale at man giver den en chance hvis man er ude og kigge efter bil i denne kaliber.

Hvis du ville læse om andre biler af den ladbils agtige slags må du endelig give nedenstående anmeldelser et kig.

Motoren yder 202 heste og 441 newtonmeter at der kommer ved 1600 omdrejninger i minuttet.

Interiøret er ganske fint når vi taler om samlekvalitet og materialevalg.

Biltest Golf GTI MKIV jubilæums model.

Skrevet den september 3, 2024september 9, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har før givet udtryk for at golf GTIere ikke siger mig det store især perioden imellem anden og femte generation sætter ikke ligefrem min verden i brand. Men helt ærligt når man tænker på at man skulle slæbes med ting som 8 ventilers motorer i MKII og næsten ingen fabriksstyling i MKIV så tænker jeg bare Come on man det er sku for slabt. Så er det noget at 25 års jubiliæums modellen kan rette op på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til NJ biler i Vejen for at vi måtte låne dagens tester. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

NJ-biler.dk

Det var da bare den vi skulle havde haft istedet.

Som jeg har ytret før så er Golf GTI MKIV sku lidt en slap omgang i forhold til MKV. Det var sikkert en ganske god bil men den føltes simpelthen ikke special nok i min bog. For eksempel er motoren den samme 1.8er som i et hav af andre VAG produkter hvor at antal heste er uændret på de 150. Og så har jeg har hørt fra nogle kilder at den kører uinspirerende. Men min største kæphest er fabriksstylingen eller mangel på samme. Jeg har altid synes at hele den der sleeper “bevægelse” er stærkt overvurderet. Så jeg har altid synes at man gerne må flashe det lidt når man har den hurtige model. Der gjorde MKVeren det meget bedre da den visuelt var opgraderet væsentligt og stilfuldt i forhold til standard udgaven. Men hvis vi udelukkende skal tale om design og fabriksgejl så er dette bare den MKIV GTI at den Danske importør skulle havde taget her til landet. Men hvor at det blev spoleret af de inhumane afgifter hertil lands. Men de kosmetiske ændringer højner virkelig designet. Man har større fælge med lavprofildæk samt et diskret skørtesæt med tilhørende tagspoiler hvor at det bliver rundet af med en sportspotte med krom rørhale. Det får hele bilen til at se sporty men også underspillet og stilsikker ud. Det er lidt den tænkende mands GTIer kunne man fristes til at sige. Indvendigt er den også opgraderet hvor at der er monteret sports alupedaler sportsgearknob med golfbold-tema som i MKI og vigtigst af alt et par Recaro sportsstole som støtter godt op om én og éns codriver. Men hvor at de stadigvæk yder ganske god komfort. Men det er ikke kun kosmetisk at jubilæums modellen udskiller sig fra den standard GTIer. For mekanisk er den blevet opgraderet med ting som 312 milimeter skiver til forbremserne og 250 milimeter ventileret skiver bagpå. 6 trins 02M gearkasse mere sportsligt afstemt undervogn. Og sidst men ikke mindst en opdrosling til 180 heste hvilket er noget at jeg altid har synes at GTIeren manglede i denne generation. Men det vigtigste af det hele er om alle ændringerne højner køreoplevelsen. Det ville jeg fortælle om nu her. Efter at have fået den fra stendød af kørte vi stille rundt i området både for at lære den at kende men også for at få noget varme i motor og gearkasse og for at få noget noget olietryk op til turboen. Ved stille kørsel føles motoren overraskende moderne. Den leverer kræfterne lineært hvor at der stadigvæk er noget i bunden og på toppen. Imens at speederresponsen er ganske god. Og man kan også mærke at den har en smule ekstra heste end normalt men det er de mest kedelige 180 heste at jeg oplevet længe. Den gør ikke noget dårligt men den gør så sandeligt heller ikke noget fremragende og spændende. For bare hvis vi bliver ved små motorer og maksimum 4 cylindre så har sådan noget som en Daihatsu Charade GTTI så meget karisma med dens lille turbo3er. Ja selv Lancia Fulvia med den 1300 kubiks smalvinkels V4 lyder helt fantastisk med et sæt dobbelte Webere. Og det beviser jo endnu en gang at det ikke altid er størrelsen på motoren eller antallet af cylindre der dikterer om man kan have det sjovt. Koblingen er fint vægtet imens at den er meget nem at dosere. Imens at gearstangen er lidt en slatten fornemmelse at betjene men det er det altså også i storebror R32. Angående køreegenskaber er den også ganske god uden at værre fremragende. Den ligger faktisk godt nok i svinget med relativt præcist styretøj og en lidt hård undervogn. Men jeg synes faktisk at den arter sig bedre på motorvej idet at undervognen læner en smule mere mod komfort og at man har god retningstabilitet under motorvejskørsel. Så på den måde føles MKIVeren meget alsidig men jeg mangler den fokus på de sportslige ambitioner og ukompliceret køreglæde at nogle af de samtidige konkurrenter besider. Så ville bare sige at den slet ikke når en Civic EP2 type R til sokkeholderne når vi tager det på den her konto.

Konklusion.

Efter at have kørt dette pragteksemplar af en Golf 4 hvad lyder dommen så på. Jeg synes som bil er den ganske interresant på grund af hele det med at det er en specialudgave som ikke blev solgt officielt i Danmark. Men som køreoplevelse er den bare så ufattelig kedelig. Jeg blev bekræftet i at MKIV virkelig er sløj TV dag indenfor Golf GTI ja faktisk indenfor GTIere som helhed. Det er en blødhat agtig udgave at køre hot hatchback på hvor at R32eren føles meget mere special. Det er også én af de få gange hvor at jeg ville anbefale at man tager den nye bil istedet. For der er kommet rigtig mange fantastiske GTIere de sidste 4 til 5 år. Ja sådan noget som Hyundai i20 og i30 N performance er nogle at jeg roste til skyerne. Imens at Yaris GR er en bil som jeg stadigvæk håber meget på at kunne få til test på et tidspunkt. Ja selv de seneste generationer af Golf GTI og R har jeg hørt at der bliver talt ganske positivt om.

Hvis du ville læse om flere GTIere eller bare om biler af den lille og speciale slags må du endelig give linksne et kig.

Kvalitetsfornemmelsen er et af de punkter hvor at jeg føler at Volkswagen er sunket dybt idag.

BBS RC fælgene er en velfortjent opgradering i forhold til standard fælgmontering.

Motoren som går under motorkoden EA113 er en af de bedre 1.8ere at jeg har kørt.

En lille detalje at jeg ikke vidste før nu er at jubilæumsmodellerne ikke kunne fås med soltag. Dette var eftersignede gjort for at ikke have så meget vægt i toppen hvilket ville gavne køreegenskaberne.

Biltest E86 Z4 M roadster.

Skrevet den august 30, 2024september 13, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en brugttest. Dagens testbil er endnu en meget ventet model. For lige siden at jeg i tidernes morgen fik kørt E60 M5 har jeg altid ønsket at få kørt flere af de rigtige Mere som i de rigtige Mere. Det ville sige potente sugemotorer med individuelle spjæld manuel pind og tre pedaler. Så ingen fimsede turbomotorer og overkompliceret teknogejl. Og selvom at alle elsker E46 M3 så kan jeg efter at have kørt den sige at E86eren er en undervurderet perle der giver openair køreoplevelse for fuld valuta. Og ellers ville jeg bare sige mange tak til krabbe invest for at vi måtte låne dette vidunder som forøvrigt er til salg. Du kan selvfølgelig finde den inde på deres hjemmeside igennem linket nedenunder.

Krabbeinvesthandel.dk

Verdens mest kraftfulde bogstav.

De siger at M er det mest kraftfulde bogstav. Og selvom det måske lyder meget sandsynligt så synes jeg altså at Z ustråler mere powrer. Men hvis vi lægger spøgen til siden. Så har M i hvert tilfælde stået for fantastiske racerbiler og høtydende gadebiler. Og der er dagens tester ingen undtagelse. Den blev bygget i slutningen af det jeg ville kalde BMWs guldalder som er en periode der strækker sig fra midt 60erne til en gang i slut 00erne. Det var der hvor køredynamikken var i fokus og hvor at man ikke havde alt for mange gimmicks der skulle højne køreoplevelsen uden egentlig at tilføje noget specialt. Og fokus på føreren kan man allerede mærke når man tager plads i cockpitet. Ergonomien er bare spot on. Alt er logisk placeret og de mest brugte funktioner er lige indenfor rækkevidde. Og det er virkelig befriende når man kommer fra nogle nye biler hvor at jeg føler at deres skaber har glemt vigtigheden af god ergonomi. Angående design har den faktisk også ældes ganske pænt. Jeg er normalt ikke så vild med denne periode men der er nogle få designs der virkelig er blevet flottere og flottere som årene går såsom E60 E66 og E63. Men jo E86 ser faktisk virkelig godt ud set i bakspejlet. Eksteriørdesignet ser dramatisk og atletisk ud om man vil. Hvor at det er blevet højnet en smule med M opgraderingerne som tilføjer 4 afgangsrør større fælge og lidt mere agressive kofangere. Imens at interiørdesignet er meget funktionelt som det jo skal værre i en ægte sportsbil. Og så elsker jeg bare at interiør opgraderingerne begrænser sig til lidt læder på instrumentbrættet et par emblemer hist og her og lidt bedre sæder samt et sportsrat. For jeg kan godt hade lidt at moderne performancebiler skal flashe at de er åh så speciale med alle mulige logoer typeplader og betræk med alle mulige tumbede print på. Der er det her altså meget smagfulgt udført. Det giver også den følelse af at det er kun de ægte kendere der ved hvad det er at man kører rundt i da ændringerne er gjort mere subtilt. Angående køreegenskaber er man også godt virkelig godt stillet. Undervognen er hårdt sat op uden at værre harsk. Og så er styretøjet præcist imens at man har den rette mængde vægt. køreegenskaberne er meget forudsigelig hvilket godt kan skuffe nogle. Men det at den kører så normalt under stille kørsel og er så letkørt er netop en hentydning til at det er en virkelig veldesignet bil. Og det med at den føles let tilgængelig næsten ordinær er også relevant når vi taler om motor og gearkasse. Jeg kunne godt mærke at koblingen havde en smule mere vægt i sig end normalt men den var stadigvæk meget nem at betjene og dosere imens at gearkassen har de samme smidige og præcise skift og det samme skiftemønster bare med en smule kortere vandring i gearstangen. Ligesom at motoren har masser af kræfter i bunden af momentkurven til at man kan køre den på normal vis. Men det er vel virkelig i maskinrummet at hovedakktraktionen befinder sig. Jeg siger altid at BMW har haft nogle af de flottest indrettet motorrum igennem tiderne og her er E86eren ingen undtagelse. S54eren er meget flot præsenteret med nuppret finish på ventildæksel og indsugningsboks hvor at alle sikringsbokse og beholdere nærmest er skubbet til siden for at sætte maskinen i centrum. Men også detaljen med at man ikke har dækket mekanismen til spjældhusene til med et grimt dæksel elsker jeg virkelig. Jeg synes bare at individuelle spjæld ser ufattelig sexet ud på en potent motor. Og så giver de bare en fantastisk lyd. Ved sejtrækning brøler den lidt ligesom når man har et koldluft-indtag på en mere normal motor hvorpå at den slår over i et nærmest metallisk skrig når man flyver i de højere luftlag. Men jeg elsker simpelthen bare den måde at maskinen går på. Den har som sagt mere end rigeligt bundtræk til at man sagtens kan køre den på normalvis men den er også omdrejningsvillig imens at den er meget responsiv. Speederresponsen er meget hurtig imens at krafterne bliver leveret smidigt. Man kan ubemærket trække den op til omegnen af 8000 omdrejninger i minuttet. Så når man kaster den et gear eller to ned så er det næsten som om at den vender 180 grader og viser sin sande personlighed hvor at styretøj bremser og drivlinje/motor går op i en højere enhed. Det er der hvor at man bliver mindet om at det er en ægte sportsvogn at man er fører på.

M for motorsport og ikke for marketing.

Jeg joker i dag med at sige at det burde mere hede BMW marketing end motorsport. Idet jeg føler at de har solgt ud af sig selv med blandt andet at lægge navn til fabriksmonteret stylingspakker til husholdningsmodellerne og at de fuldbyrdet Mere er så overmotoriseret og gimmickfyldte at det halve kan værre nok. Men Z4eren var fra dengang hvor at det stadigvæk var godt og hvor man følte at M stadigvæk stod for motorsport. Og så er det bare en fantastisk sommerbil i sin egen ret. Den er hurtig men stadigvæk letkørt og så laver den alle de rigtige lyde. Og så glemte jeg næsten at sige at det pynter fint med at man har pind og tre pedaler. Sagt med andre ord så er den bare totalt godkendt.

Hvis du ville læse om andre hurtige bimmere eller bare om åbne biler så må du endelig give linksne et kig.