bilanmeldelse – Side 3

Biltest E86 Z4 M roadster.

Skrevet den august 30, 2024september 13, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en brugttest. Dagens testbil er endnu en meget ventet model. For lige siden at jeg i tidernes morgen fik kørt E60 M5 har jeg altid ønsket at få kørt flere af de rigtige Mere som i de rigtige Mere. Det ville sige potente sugemotorer med individuelle spjæld manuel pind og tre pedaler. Så ingen fimsede turbomotorer og overkompliceret teknogejl. Og selvom at alle elsker E46 M3 så kan jeg efter at have kørt den sige at E86eren er en undervurderet perle der giver openair køreoplevelse for fuld valuta. Og ellers ville jeg bare sige mange tak til krabbe invest for at vi måtte låne dette vidunder som forøvrigt er til salg. Du kan selvfølgelig finde den inde på deres hjemmeside igennem linket nedenunder.

Krabbeinvesthandel.dk

Verdens mest kraftfulde bogstav.

De siger at M er det mest kraftfulde bogstav. Og selvom det måske lyder meget sandsynligt så synes jeg altså at Z ustråler mere powrer. Men hvis vi lægger spøgen til siden. Så har M i hvert tilfælde stået for fantastiske racerbiler og høtydende gadebiler. Og der er dagens tester ingen undtagelse. Den blev bygget i slutningen af det jeg ville kalde BMWs guldalder som er en periode der strækker sig fra midt 60erne til en gang i slut 00erne. Det var der hvor køredynamikken var i fokus og hvor at man ikke havde alt for mange gimmicks der skulle højne køreoplevelsen uden egentlig at tilføje noget specialt. Og fokus på føreren kan man allerede mærke når man tager plads i cockpitet. Ergonomien er bare spot on. Alt er logisk placeret og de mest brugte funktioner er lige indenfor rækkevidde. Og det er virkelig befriende når man kommer fra nogle nye biler hvor at jeg føler at deres skaber har glemt vigtigheden af god ergonomi. Angående design har den faktisk også ældes ganske pænt. Jeg er normalt ikke så vild med denne periode men der er nogle få designs der virkelig er blevet flottere og flottere som årene går såsom E60 E66 og E63. Men jo E86 ser faktisk virkelig godt ud set i bakspejlet. Eksteriørdesignet ser dramatisk og atletisk ud om man vil. Hvor at det er blevet højnet en smule med M opgraderingerne som tilføjer 4 afgangsrør større fælge og lidt mere agressive kofangere. Imens at interiørdesignet er meget funktionelt som det jo skal værre i en ægte sportsbil. Og så elsker jeg bare at interiør opgraderingerne begrænser sig til lidt læder på instrumentbrættet et par emblemer hist og her og lidt bedre sæder samt et sportsrat. For jeg kan godt hade lidt at moderne performancebiler skal flashe at de er åh så speciale med alle mulige logoer typeplader og betræk med alle mulige tumbede print på. Der er det her altså meget smagfulgt udført. Det giver også den følelse af at det er kun de ægte kendere der ved hvad det er at man kører rundt i da ændringerne er gjort mere subtilt. Angående køreegenskaber er man også godt virkelig godt stillet. Undervognen er hårdt sat op uden at værre harsk. Og så er styretøjet præcist imens at man har den rette mængde vægt. køreegenskaberne er meget forudsigelig hvilket godt kan skuffe nogle. Men det at den kører så normalt under stille kørsel og er så letkørt er netop en hentydning til at det er en virkelig veldesignet bil. Og det med at den føles let tilgængelig næsten ordinær er også relevant når vi taler om motor og gearkasse. Jeg kunne godt mærke at koblingen havde en smule mere vægt i sig end normalt men den var stadigvæk meget nem at betjene og dosere imens at gearkassen har de samme smidige og præcise skift og det samme skiftemønster bare med en smule kortere vandring i gearstangen. Ligesom at motoren har masser af kræfter i bunden af momentkurven til at man kan køre den på normal vis. Men det er vel virkelig i maskinrummet at hovedakktraktionen befinder sig. Jeg siger altid at BMW har haft nogle af de flottest indrettet motorrum igennem tiderne og her er E86eren ingen undtagelse. S54eren er meget flot præsenteret med nuppret finish på ventildæksel og indsugningsboks hvor at alle sikringsbokse og beholdere nærmest er skubbet til siden for at sætte maskinen i centrum. Men også detaljen med at man ikke har dækket mekanismen til spjældhusene til med et grimt dæksel elsker jeg virkelig. Jeg synes bare at individuelle spjæld ser ufattelig sexet ud på en potent motor. Og så giver de bare en fantastisk lyd. Ved sejtrækning brøler den lidt ligesom når man har et koldluft-indtag på en mere normal motor hvorpå at den slår over i et nærmest metallisk skrig når man flyver i de højere luftlag. Men jeg elsker simpelthen bare den måde at maskinen går på. Den har som sagt mere end rigeligt bundtræk til at man sagtens kan køre den på normalvis men den er også omdrejningsvillig imens at den er meget responsiv. Speederresponsen er meget hurtig imens at krafterne bliver leveret smidigt. Man kan ubemærket trække den op til omegnen af 8000 omdrejninger i minuttet. Så når man kaster den et gear eller to ned så er det næsten som om at den vender 180 grader og viser sin sande personlighed hvor at styretøj bremser og drivlinje/motor går op i en højere enhed. Det er der hvor at man bliver mindet om at det er en ægte sportsvogn at man er fører på.

M for motorsport og ikke for marketing.

Jeg joker i dag med at sige at det burde mere hede BMW marketing end motorsport. Idet jeg føler at de har solgt ud af sig selv med blandt andet at lægge navn til fabriksmonteret stylingspakker til husholdningsmodellerne og at de fuldbyrdet Mere er så overmotoriseret og gimmickfyldte at det halve kan værre nok. Men Z4eren var fra dengang hvor at det stadigvæk var godt og hvor man følte at M stadigvæk stod for motorsport. Og så er det bare en fantastisk sommerbil i sin egen ret. Den er hurtig men stadigvæk letkørt og så laver den alle de rigtige lyde. Og så glemte jeg næsten at sige at det pynter fint med at man har pind og tre pedaler. Sagt med andre ord så er den bare totalt godkendt.

Hvis du ville læse om andre hurtige bimmere eller bare om åbne biler så må du endelig give linksne et kig.

interiøret er simpelt og funktionelt indrettet men stadigvæk ganske stilfuldt.

S54B32 er virkelig et pragteksemplar indenfor række6ere. Den har en smidig gangkultur og godt bundtræk. Men den har også hurtig speederrespons og appetit på mange omdrejninger i minuttet. Og så har man bare de helt rigtige tekniske detaljer såsom dobbelt VANOS altså ventilstyring på indsugnings og udstødningssiden lettere krumtapaksel smedede alustempler med grafit hærdning. Samt individuelle spjældhuse. S54eren udmærker sig også ved at værre en af de gadebilsmotorer der har haft den højste litereffekt igennem historien. Det sætter den i samme liga med sådan noget som Honda F20C og Porsche M96.

Biltest Lexus LS430 XF30.

Skrevet den maj 24, 2024september 13, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en herlig brugttest. Jeg har sagt det flere gange før men jeg står altså stadigvæk ved det. For jeg kan altså virkelig godt lide en stor båd af en sedan der bærer én frem til bestemmelsestedet ubesværet støjsvagt og komfortabelt. Jeg har aldrig kunne forstå logikken i at fordi at man er i sine 20ere eller 30ere så skal man køre i en eller anden lille sut af en bil. For jeg var sku glad for min 406er og endnu gladere for min 520er senere hen uanset hvad folk sagede. De store komfortorienterede sedaner er efter min mening en mere moden eller voksen at føre bil på. Og så er det køreglæde på en anden men stadigvæk rigtig facon. For som jeg altid siger er det ikke altid hvor hurtig bilen er men hvordan at den får én til at føle at der for mig er det vigtige. Og når vi taler fuldstørrelses luksussedaner er der selvfølgelig S klasse og 7 serie. Men på det Europæiske marked har Lexus LS altid været lidt underrepræsenteret men hvor at det i sandhed er en veludtænkt luksusbil som kører meget komfortabelt med en smidig og støjsvag betjening. Jeg var yderst imponeret over afløseren til dagens tester som jeg kørte for nogle år tilbage der går under chassiskoden XF40. Så idag fandt jeg ud af hvordan XF30 ligger både sammenlignet med konkurrenterne men også i forhold til resten af LS serien. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til VG Hvidovre for at vi måtte låne dette regulære eksemplar. Du må endelig give linket et kig nedenunder da det ville føre dig til deres webside.

www.vg-h.dk

Den Amerikansk Japanske S klasse.

Alle der kan deres bilhistorie bare en smule ved at Lexus var Toyota koncernens forsøg på at komme ind på det nordamerikanske luksusbilsmarked i slutningen af 1980erene hvor at de især gik efter at tage markedsandele fra Mercedes Benz. Set i bakspejlet kan man godt sige at missionen lykkedes selvom at man ikke helt har nået til Mercedes højder med at værre et anerkendt luksusbrand verden over. Men Lexus-bilerne har helt klart deres egne positive kvaliteter. Til at starte med har man samme gode ry for driftssikkerhed og kvalitetskontrol som Toyota selv. Hvilket at de havde investeret enorme summer i de forgangene årtier. Men også hele den der høje brugervenlighed og gennemtænkthed skinder igennem allerede efter få minutter bag rattet. Der er ikke nogen underlig knap eller funktion man ikke regner med er der eller som sidder ulogisk placeret på instrumentbrættet. Så selvom at der er mange flere fysiske knapper end i en moderne luksusbil så synes jeg at ergonomien er bedre end i visse nye biler. Ja selv infortainmentskærmen som selfvølgelig føles totalt forældet efter nutidig standard er ganske nem at finde rundt i. Jeg skulle kun vænne mig til at klimaanlægsindstillingerne kun kunne tilgås via touchskærmen. Angående design kørte Lexus lidt sit eget løb op igennem 90erne og 00erne med at de designede biler der enten lignede dyrer udgaver af forskellige Toyotaer eller med et tydeligt Europæisk islæt hvor at man næsten kommer til at tænke på en hvis bilproducent fra Stuttgart i Tyskland nej det er dog ikke Porsche at jeg kommer til at tænke på. Men jo det ligner virkelig et no-name barn af en W140 og en W220er S klasse. Den ser så konservetiv og anonym ud at jeg faktisk synes at den ser stilfuld ud på en måde. Designet oser bare af den der konservetive seriøsitet som kun de Japanske kæmpesedaner kan. imens at interiøret skriger Avensis. Men ja interiørdesignet er bare en smule fancyer fotolkninger af de samme temaer som arbejderklasse-toyotaerne fra samme periode. Alt fra midterkonsollen til dørpanelerne er fint nok at se på. Men der er ikke noget spændende eller ikonisk design til skue her. Selv Kvalitetsfornemmelsen er der lidt Starlet over. Det føles egentlig ganske slidstærkt og uforgængeligt på sin egen måde. Men det er ikke den bundsolide kampvognsagtige kvalitetsfornemmelse som jeg elsker fra W140 S klasse. Men hvad LSeren taber i forhold til design vinder den helt klart tilbage i køreoplevelse. Undervognen er helt klart sat op til komfort fremfor dynamik. Men det gør mig altså ikke noget. Den danser nærmest elegant over vejbump og unævnheder i asfalten. Men hvor at den stadigvæk føles ganske retningsstabil ved motorvejskørsel. Styretøjet styrer let og flydende uden stadigvæk at føles alt for fraværende. Det er virkelig én af den slags biler hvor at man næsten ikke har lyst til at lege med gassen men bare cruise ligeså stille op og ned af boulevarderne. Støjniveauet er også meget lavt både vind og vejstøj er holdt til et absolut minimum. Men når den endelig skal flytte sig kan den sagtens flytte sig. Gearkassen går fint i kickdown imens motoren reagerer prompte hvorpå at den trækker sundt lige indtil at overhalingen er overstået. men det er især ved stille kørsel at den brillierer. De smidige gearskift passer rigtig godt til V8erens silkebløde gangkultur. Under visse omstændigheder går hvert gearskift næsten ubmærket hen.

Konklusion.

Efter at have kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør det rigtig godt den kører stortset ligeså komfortabelt og støjsvagt som afløseren. Men hvor at man ikke har en ligeså høj kvalitetsfornemmelse i interiøret. Men jeg synes at 430eren er meget anbefalingsværdig hvis man leder efter en behagelig luksusbil og at man ikke har lyst til at køre med stjerne på fronten.

Hvis du ville læse om andre luksussedaner af forskellig status størrelse og årgang må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Kabinekvalitet og interiørdesign er ikke noget at råbe hurra for. Men det er meget funktionelt med god ergonomi. Og så yder både for og bagsæder høj komfort.

Ifølge vores bagsæde-tester er pladsforholdende bagi rigtig gode og så sidder man yderst komfortabelt.

3UZ-FEeren udmærker sig med blandt andet at have 32 ventiler 4 overliggende knastaksler og sekviental benzin-indsprøjtning.

Lastbiltest Renault D380 stilladsbil.

Skrevet den april 4, 2024juli 24, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en biltest af den lastbil-agtige slags. Men jeg har faktisk ikke kørt nogen renault truck endnu. Men det blev der endelig lavet om på idag. Og selvom at de moderne lastbiler idag allesammen er så gode at man virkelig skal gå i de helt små nuancer når man bedømmer dem. Så prøver jeg alligevel at gøre mit bedste til at give den en god og fyldestgørende anmeldelse hvor at man er fair men retfærdig. Ellers ville jeg bare takke Renault Trucks ved autohuset Vestergaard Odense for at vi måtte komme og lave denne anmeldelse. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.renault-trucks.dk

En god vogn med et par gammeldags dyder.

En af mine personlige kæpheste med moderne biler uanset størrelsen er fremkomsten af den elektrisk aktiveret parkeringsbremse. Jeg har sagt det mange gange før men det er en dårlig idé og et forsøg på at løse et problem der ikke helt eksissterer. Men efter min minirant kan jeg fortælle at D380eren heldigvis er udstyret med det helt gammeldags håndtag til parkeringsbremsen. Jeg ved godt at det er en lille ubetydelig ting men jeg går meget op i ergonomi og brugervenlighed. En anden gammeldags dyd at denne bil besider er at der er lidt lyd på den i forhold til andre nye lastbiler. Og selvom at de fleste ikke synes om det så synes jeg at der er noget tilfredstillende over at høre en stor dieselmotor arbejde. Men ellers synes jeg faktisk at den kører ganske fint. Styretøjet styrer let og smidigt imens at gearkassen skifter smidig hvor at den også går fint i kickdown når man skal foretage en hurtig hastighedsændring. Jeg kan også godt lide at den føles en smule gammeldags på andre områder med at man for eksempel har baneassistent men ikke kameraspejle og at man i dette eksemplar har helt gammeldags fartpilot. Ellers kan jeg fortælle at indretningen blandt andet består af en Fassi kran med en kapacitet på 17.5 tonsmeter luftaffjedring på bagakslerne og opbygning til stilladslad hvilket nok ligesom er meget åbenlyst ud fra billederne af bilen. Og så har man også klimaanlæg og et klapsæde i førerhuset imellem fører og passager. Men ellers lyder dommen på at det her er en helt regulær vogn som er så god som ny men som er fuldt indrettet og opbygget og klar til at køre ud og arbejde med.

Hvis du ville læse flere test af den lastbilagtige slags må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Opbygningen er udført af autohuset vestergaard selv hvilket jeg synes ganske imponerende bedrift.

Biltest XC90.

Skrevet den marts 9, 2024marts 16, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg er bare en smule Volvo fan og at jeg også har kørt den anden generation af XC90 hvor at jeg husker at jeg gav den en rimelig god anmeldelse. Men hvad så med den første. Ligesom med så mange andre så har jeg egentlig altid ville have én til test. Men så kom der altid noget mere interessant som fortjente min tid i højere grad. Så det føles godt at man endelig kan anmelde den helt rigtige XC90er her nu til dags. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Hangaard biler for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Hangaard-biler.dk

En rigtig elgraket.

Jeg har nævnt det før men start og midt 00erne er altså én af mine absolut yndlingsperioder indenfor bildesign. Og der er denne bil ingen undtagelse. Både ude og inde har man den dersens fantastiske Skandinaviske 00er minimalisme. Jeg har især altid godt kunne lide baglygterne der står som to røde bropyloner på bagpartiet. Men også detaljen med at den allerede ser lidt bred og muskuløs ud fra standard af er noget at jeg synes om. Angående interiørdesign syntes jeg også at de ramte plet. Man har et smalt instrumentbræt og en bred midterkonsol som på Range Rover men hvor at man har de veludtænkte knapper fra V70 MKII. Generelt synes jeg bare at ergonomien er rimelig god alle knapper og kontakter er logisk placeret og indenfor rækkevidde. Men det største pluspunkt i hele førerpladsen er nok sædekomforten. Det er det jeg altid siger at Volvo BMW og Mercedes havde nogle af de bedste førersæder i industrien tilbage i 90erne og 00erne. Og her i dag og over 400.000 kørte kilometere senere sidder man stadigvæk ganske godt. Der er ikke så meget støtte i siderne men komforten er stadigvæk i top. Og apropos komfort så kører den også meget komfortabelt. Selvom at jeg indrømmer blankt at det er lidt af en trillebør at køre med i forhold til en E53 X5 som virkelig var en velkørende SUV fra samme tid af. Selv betjeningen hvor at man har en lidt ulden bremsepedal og et let og smidigt men lidt fraværende styretøj ville nok afskrække nogle køredynamik-besatte Audinauter. Men jeg ænser det ikke og da man også har en ganske komfortabelt afstemt undervogn. Synes jeg at det er en herlig boks af en elgraket at køre i. Og hvorfor skal alt styre som en racerbil og have knusende hård affjedring ?. Jeg har ikke brug for det lort når jeg bare skal køre til julekomsammen eller til skt hans med vennerne. Og det er det at jeg godt kan lide XC90eren for. Den kører som en normal brugsbil skal. Angående motor og gearkasse er der ikke så meget raket i denne elg raket. For den 2.4 liters 5 cylindrede turbodiesel er ikke nogen højtydende eller hurtigløbende maskine. Men den er ganske solidt bygget. Jeg har set eksemplarer der har gået på den gode side af en halv milion kilometer som stadigvæk kørte helt fint. Gearkassen er også meget af det samme. Den skifter ikke særlig hurtigt eller præcist men til gengæld skifter den meget smidigt. Gearskiftene går under visse omdstændigheder næsten ubemærket hen. Det er altså meget vildt hvad et solidt bygget produkt og normal vedligeholdelse kan gøre.

Konklusion.

Efter at have kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes på en måde at den er lige til min personlige smag. Man bliver på nemt og bekvemt vis båret afsted til sit bestemmelsessted. Imens at man har et design der har ældes meget pænt. Det er selvfølgelig ikke den hurtigeste dyreste eller mest sjældne SUV men jeg kan meget godt lide den.

Hvis du ville læse om andre luksus SUVer fra 00erne. Eller bare om XC90 MKII. Så må du endelig give linksne et kig.

Jeg synes at det er et tidsløst design som virkelig har ældes pænt.

Selv bagfra tager den sig pænt ud og så har jeg altid godt kunne lide baglygterne og bæltelinjen der løber ned af siden på bilen under sideruderne.

Og så har jeg i lang tid haft en svaghed for todelte bagsmække lige meget om det Civic EG hatchback denne bil eller Range Rover P38.

Selv interiør designet kan jeg godt lide. Og selvom at det ikke er så solidt bygget som i tidligere tiders Volver så er der altså et eller andet kvalitet over det.

Selvom at den har kørt flere gange rundt om jorden så går motor og gearkasse stadigvæk ganske fint.

Biltest Lynk & Co 01.

Skrevet den juni 25, 2023september 1, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Kan du nævne én bil der ikke er mulig at købe men kun at leje. Hvis du har svaret Lynk & Co så har du svaret rigtigt For det er den eneste der bliver skrevet om i denne artikel. Men til at starte med ville jeg bare undskylde den lange tids inaktivitet på bloggene. Men det skyldes at jeg er blevet en del af et tophemmeligt projekt at jeg desværre ikke kan afsløre noget om på nuværende tidspunkt. Men som at jeg ville skrive mere om så snart jeg får tilladelse til det. Men jov tilbage til prologen. For hvad er Lynk & Co for en størrelse udover at det lyder som navnet på en mellemstor Dansk virksomhed. Det er såmænd et af Geelys mange foretagender du ved dem der har med Volvo og Polestar at gøre. De sidder udefra hvad at jeg kunne forstå et sted imellem Geely selv og deres andet brand Zeekr når vi taler prisklasse. Men tænker også at vi har haft nok snak for i dag for lad os komme til testen.

Rigtig fornuftig brugsbil med kludder i Infotainment.

selvom at dagens tester på ingen måder er perfekt så har den også virkelig mange positive kvaliteter. Til at starte med har man et ganske fint interiør når vi taler om finish og materialevalg. Der er et interessant mix af materialer og så føles det som at det hele er nogenlunde iorden skruet sammen. Det er næsten også befriende at værre i en ny bil med stofindtræk eftersom at så mange af selv de billigere biler i dag er bestykket med kohud i interiøret eller noget der bare skal forestille noget at man har skrabet af ryggen på en ko. Ergonomien i førerpladsen er også helt regulær. De mest brugte funktioner bliver betjent med fysiske knapper og taster og så er selv fartpiloten nem at betjene med simple ratmonteret knapper. Men når vi ser på kørekomforten er det lidt en discountede fornemmelse. Undervognen er faktisk ganske blødt affjedreret og gudskelov for det. Men der er ikke meget at hente fra for og bagsæder især sæderyggen er lidt til den hårde side. Og selvom at man har lidt bedre støtte foran er det ikke noget der batter i det store billede. Men pladsforholdende bagtil er ganske fine selv en høj person som mig sad godt med god plads til både hoved og ben. Men det største minuspunkt ved interiøret er vel nok brugeroplevelsen i at betjene infotainmentskærmen. Touchskærmen føles sløv angående tasteinput. Man skal foretage sine input stille og roligt og så vente på at den svare. Og så føles det også om at systemet til tider føltes overbebyrdet når man havde flere funktioner kørende samtidigt. Og ligesom med så meget andet kan kompatibilitet også have indvirkning på ens brugeroplevelse. Vi havde to smartphones at vi skiftedes til at koble til Android auto under kørslen. Min egen Samsung Galaxy A32 og førstepilotens Xiaome red-mi. Vi havde koblet red-mi til under den første halvdel af turen hvor at det viste sig at systemet åbenbart var dårligt optimeret til min vens mobil ved at havde problemer med at holde forbindelsen og at man på andre måder bliver smidt ud af android auto. Men derimod Kørte min Galaxy upåklageligt. Med en helt stabil forbindelse og fuld funktionalitet hele tiden. Det viser lidt at smartphone mærke og model spiller ind på hvor høj kompatibilitet at man kan opnå. Af andre små svipsere kan blandt andet nævnes at skiltegenkendelsen af og til misser eller misidentificere en hastighedstavle og at assistentsystemerne kan værre lige lovlige invasive med hensyn til deres “trang” til at alarmere føreren selvom at man fører bilen på helt fin og forsvarlig vis. Men når man faktisk får lov til at føre bil når man føre bil. Ligger man mærke til at 01eren kører ganske fint. Man har en undervogn der som nævnt før spiller større på komfort end på dynamik imens at styretøjet styrer let og flydende men som også føles bare nogenlunde præcist. Vind og rullestøj er også nede på acceptable niveauer selv ved 130 i timen. Selv den turbolens der ofte plager biler der er udstyret med både tagrælinger og glastag bemærkede jeg ikke meget af. Angående motor og gear er man også nogenlunde kørende. Man er bestykket med en 1.5 liters 3 cylindrede turbomotor som er koblet til en såkaldt hybridgearkasse med 3 fremadgående gear. Sådan at jeg kunne forstå på det er en hybridgearkasse en automatgearkasse hvor at traktions-motor starter-generator samt andre komponenter i hybriddrivlinjen er integreret i gearkassehuset. ude på vejen kan man godt under vise omstændigheder både høre og mærke når benzinmotoren sparker igang men ellers kører det hele ganske smidigt. Gearkassen føles næsten som en trinløs gearkasse med den måde at gearskiftene går næsten ubemærket hen. Og selv under hård acceleration gør motoren ikke meget væsen af sig. Men hvor at den stadigvæk belønner én med et ganske fint kraftoverskud. Det eneste der virkelig irriterer mig ved drivlinjen er at bilen kun kan lades med den helt langsomme type AC opladning. Det resulterede i at vi stortset ikke brugte den elektriske del af drivlinjen fordi at bilen ikke kunne nå at oplade særligt meget selv under frokostpause eller da vi gik ud i byen for at skaffe aftensmad.

Konklusion.

Efter at have kørt min første Lynk & Co som nok er den eneste i lang tid. Nu hvor at det er et mærke at man egentlig ikke kan købe her i landet men hvor at man kan leje den igennem Hertz. Hvad lyder dommen så på. Jeg synes faktisk at den gør jobbet brugsbil ganske fint. Men det er der massere af andre crossovere der også gør. Selv hvis vi holder os inde for Kineserbiler er der jo MG EHS som jeg selv gav en ganske positiv anmeldelse. Så det er lige spørgsmålet om hvor meget mening det giver at begynde at sælge 01eren på det Danske marked.

Hvis du ville læse om flere biler af den hybridagtige slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Infotainmentsystemet var virkelig kræsen angående hvilken smartphone at vi koblede til Android Auto. Man kunne gå fra at alt virkede upåklageligt til noget ustabilt og langsomt skrammel. Generelt synes jeg bare at brugeroplevelsen var noget makværk når det kommer til betjening af touchskærmen og systemets generelle præstation.

Men ellers er interiøret helt igennem godkendt og så er pladsforholdende gode selv bag i båden.

Når vi taler design er 01eren en crossover ligesom så mange andre. men jeg kan godt lide at man har prøvet at gøre den interessant med nogle spændende smådetaljer.

Jeg kan især lide fælgene som både har et interessant design og en fed detalje med at to af lommerne i egerne er malet anodiseret blå.

Drivlinjen gør en ganske fin entré med et godt kraftoverskud og en støjsvag betjening.

AC opladning er bare noget gammelt langsomt lort for at sige det mildt. Men det er nok det at man må slæbes med når man kører hybrid i denne prisklasse. Men jeg er ikke ekspert i hybridbiler så det er bare et gæt.

Veterantest Ford Ranchero årgang 1979.

Skrevet den juni 1, 2023december 13, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til en ny veterantest. Jeg har kørt rigtig mange Amerikanere efterhånden. Selvfølgelig har jeg kørt alle de ikonisk så som Corvette Mustang og 68 Camaro. Men jeg har også været heldig at værre fører på noget så obskurt som en Corvair Monza fra 64. Men idag fik jeg endelig kørt ford pendanten til Chevrolet El Camino. Og Jeg kan allerede nu sige at den er et ganske fint alternativ til konkurrenten fra Genereal Motors. Men ellers sige mange tak til Henrik for at vi måtte låne denne sjældne udbudte truck-car som for øvrigt er til salg. Du må endelig give linket nedenunder et kig det ville føre dig til annoncen.

Annonce på marketplace.

Er det en Cruck eller er det en Ute.

Personbils baseret ladbiler går faktisk under flere forskellige navne eller betegnelser. Blandt andet er den semi-officielle betegnelse coupe utility imens at Australierne kalder dem Utes som er en forkortelse af ordet Utility. Det er forøvrigt et tilnavn at de bruger om alle typer ladbiler. Men at det i vores del af verden mest af alt bruges på peronbilsbaseret ladbiler såsom Ranchero El Camino og Holden Commodore. Mon nok det mest kuriøse tilnavn til denne type biler er vel Cruck som selvfølgelig er en sammentrækning af car og truck. Det lyder mest af alt som navnet på en bøvet type gummisko men hvor at det dækker ganske fint over hvilken biltype at det er. Da coupe Utilitys ofte er bygget på store sedan biler hvor at man bare har et lad der ikke er adskilt fra førerhuset men bare er en udvidelse af karroseriet. det har efter min mening altid givet et interessant udseende rent æstetisk. hvor at man har den praktiske anvendelighed som i en lille ladbil men i en mere stilsikker pakke. Dagens testbil er helt sikkert også en stilsikker pakke. Selvom at jeg bedre kan lide årgang 72 Rancheros udseende. Så står denne 79er altså ganske fint i baudeux metallic og med American racing fælge. Jeg kan især lide den V formede frontgrill og den lave slanke silhuette når man ser bilen fra siden af. Og så synes jeg at den står godt med hensyn til frihøjde nu hvor at bagdelen er hævet lidt i forhold til forenden med hjælp af form for luftbælge. Angående køreegenskaber er Rancheroen typisk Amerikaner på godt og ondt. Man har en lidt blød undervogn og en ulden bremsepedal ligesom at styretøjet er overboostet i assistance og vag i sin evne til at kommunikere feedback tilbage. Men jeg synes virkelig at man har misforstået pointen ved denne bil hvis man dømmer dens køreegenskaber på samme vilkår som andre mere typiske entusiastmodeller. Jeg synes at den giver høj køreglæde bare på en anden måde end hvad os entusiaster typisk dikterer til os selv. For det her er bilen der ligesom de fleste andre klassiske US biler får én til at geare ned og nyde stunden og akten i bare at cruise afsted imens at man leger en smule med gassen. Og det synes jeg også er køreglæde bare på en anden måde. Men med en rigtig V8er under hjelmen lyder det også godt når man leger med gassen. Som jeg har nævnt før så har de gamle stødstangs V8ere stadigvæk en hvis tiltrækningskræft. Selvom at jeg har kørt mange hurtige og sofistikerede euro og Japaner V8ere. Så er noget sundt US stål stadigvæk helt igennem godkendt. Det er også en af de slags motorer hvor at jeg synes at den lyder noget bedre i virkeligheden end på video. Selv en smallblock i en Camaro lyder og føles så meget mere i live sammenlignet med mange moderne biler når man har lugten og alle viberationerne. Men Rancheroen føles helt klart også som om at den lever i bedste velgående. Under tomgang gurgler den som en tunet fiskekutter krydset med en stortromme imens at bilen vugger fra side til side når man gasser motoren op ved stilstand. Men når man laver en hurtig acceleration får man alt den herlige indsugningsstøj imens at der kommer et raspende brøl fra udstødning imens at gearkassen under visse omstændigheder giver et lille tilfredstillende ryk under opskift. Men ellers må dommen vel lyde på at det her er en total iorden sommerbil og så synes jeg personligt at den er et fedt alternativ til en Mustang som der jo er så mange der har som sommer Amerikaner.

Hvis du ville læse om flere Amerikanerslæder må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Jeg har sagt det en milliard gange før men der er altså et eller andet over synet af en V8er i motorrummet.

Interiøret er selvfølgelig dejligt simpelt sammenlignet med nye biler. Men hvor at man stadigvæk prøvede at give det noget flair med indlæg og pyntelister i trælook.

nogle gange må en bil bare godt se rå og sej uden at skulle værre elegant eller yndefuld.

Set skråt bagfra kan man især lægge mærke til forskellen i frihøjde fra bagaksel til foraksel.

Lastbiltest Daf CF 530.

Skrevet den maj 13, 2023januar 13, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en lastbiltest. Hvad tænker du på når du tænker på Holland. Tænker du på vindmøller træsko eller måske noget helt andet. Jeg tænker på alt det førnævnte men også på lastbiler og biler. Ja for det lille land der ofte kæmper imod vandmasserne har også én eller anden form for bilindustri hvor at DAF nok er den producent der er mest kendt ude i verden. Og i dag skulle vi køre en sand arbejdshest i form af CFeren. Men ellers ville jeg bare sige mange tak HEJ trucks for at hjælpe med at gøre testen muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.hejtrucks.dk

Et skridt tilbage.

Efter at have kørt CFeren kan jeg godt mærke at den føles lidt som et skridt tilbage. I hvert tilfælde hvis vi sammenligner med Volvo FH16 som vi kørte til sidste lastbiltest. Bare hvis vi taler om valget af gearkasse så er vi tilbage til robotgear som er det man nogle steder kalder automatiseret manuel gear i daglig tale. Den rykker underligt ved igangsætning og så skifter den sløjt både ved op og nedskift. Ligesom at den tøver meget ved at gå i kickdown. Jeg tror faktisk ikke at jeg oplevede at den gjorde det under vores kørsel. Men noget at der er godt ved at man er et skridt tilbage er at parkeringsbremsen bliver betjent på helt normal vis med et håndtag. Jeg giver som nævnt før ikke meget for at man skal bruge en åndsvag elkontakt til at betjene en så vigtig funktion som parkeringsbremsen. Men udover det kan jeg godt lide at der er lidt vægt i styretøjet ligesom at jeg godt kan mærke en smule at man kører med to styrende aksler. Den styrer lidt mere i forhold til hvor meget styreinput man ligger i end hvis man kun havde haft én styrende aksel. Angående udstyr er man faktisk ganske godt stillet. Selvom at denne bil kun er udstyret med dagskabine er den rigtig fint indrettet med blandt andet eftermonteret Pioneer infotainmentskærm og multifunktions rat. Og udenpå består indretningen af 3 vejs tippelad luftaffjedring på de bagerste aksler og VBG træktøj. Også angående motor er denne bil helt regulær. Man har en 6 cylindres række der går under typebetegnelsen MX-13 som yder 530 heste og i omegnen af 2.508 newtonmeter. Ellers er der vel ikke så meget at sige at jeg synes at den er helt igennem regulær og at jeg godt kan lide at den føles bare en bittesmule gammeldags. Men jeg tror også at det lidt bliver et søm i kisten på at skrive lastbiltests fordi at de fleste nyere lastbiler er så gode at de allesammen føles meget ens når man tager udefra køreoplevelsen. Men ellers var jeg selvfølgelig glad for at kunne køre dette prægtige køretøj og så håber jeg at I kan bruge testen til noget. Hold jer muntert.

Hvis I ville læse flere tests af den tungvogns agtige slags må I endelig give nedenstående links et kig.

Så lærte man åbentbart noget nyt. Og det er at DAF hører under koncernen Paccar som også ejer mærkerne Kenworth og Peterbilt. Paccar producerer også deres egne motorer som udover at blive benyttet i koncernens lastbiler også bliver solgt enkeltvis til brug i forskellige industriapplikationer.

Biltest R50 Cooper S JCW GP.

Skrevet den april 21, 2023august 14, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg elsker GTIere og at jeg i særdeleshed har en forkærlighed for R50 Cooper S. Jeg synes at kombinationen af gokart-agtige køreegenskaber et præcist styretøj og den kompressorladet Tritec motor giver én en yderst køreglad bil der er nem at mestre men som jeg stadigvæk føler kan give erfarne chauffører god og langvarig underholdning. Og hvis du ville have den hurtigere stærkere og mere sjældne udgave så skal du simpelthen vælge John Cooper Works Grand Prix. Især Grand prix er vigtigt at lægge mærke til for her får du den helt fintunet og toptrimmet udgave uden bagsæde og bagvisker-træk men med kulfiber GT vinge på taget og 200 heste. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til FK auto uden for Skanderborg for at vi måtte låne dette særlige klenodie til dagens test. Du må endelig give deres side på bilbasen et kig i linket nedenunder.

FK auto på bilbasen.

Et sandt trackday-våben.

Når man stiger ind i GPeren er der meget der virker bekendt men heldigvis også meget der er opgraderet eller ændret til det bedre. Blandt andet har man originale Recaro forstole som yder betydeligt bedre støtte end de standard Cooper S sæder. Både hvad angår sædehynden og ryggen. Men hvor at man stadigvæk sidder ganske komfortabelt. Man har også et mere sportsligt udseende treeget dellæder rat hvor at øvre og nedre halvdel af ratringen er beklædt i alcantara. Men den største ændring i interiøret er nok bagsæde anulleringen. Ja for i vægtbesparelsens navn har man smidt bagsædet over skuldren og monteret en tårnstiver/H selestang bag forsæderne. Og ligesom at jeg lagde optil i prologen så er sprinkler og hviskertræk til bagruden også anulleret for at spare hvert enkelt gram. Men dog har man stadigvæk klimaanlæg radio og fjernbetjent centrallås. For helt spartansk skulle det helst ikke værre. Men jeg kan virkelig også godt lide at eksteriøret er blevet gejlet ekstra op. For eksempel har man dybere skørter og kofangere og en ægte kulfiber tagvinge. Og så har den fået fuld krigsmaling med røde spejlkapper og detaljer og John Cooper Works i fed skrift rundt omkring på bilen. Jeg kan især lide detaljen med at man har 0196 skrevet på siderne af taget. Som er en hentydning til at dette eksemplar er JCW GP 196 ud af blot 2000 produceret. Men hvordan kører den spørger du sikkert. Allerede når man kører stille kan man sagtens mærke at man har en strammere undervogn og et tungere styretøj end den standard Cooper S. Men den styrer virkelig præcis både hvad angår de små korregeringer og de store styreinput. Og da man har den strammere undervogn og stivere karrosse føles den endnu mere gokartede og fokuseret. Selv da jeg prøvede at lave mit første ordenlige træk op til motorvejsfart lavede den hverken hjulspind moment reagerede eller havde andre lumske bagtanker. Anden piloten lærte også denne bil at kende hurtigt i sådan en grad at han faktisk kunne have det sjovt med den ved at selv lave nogle små accelerationer og teste svingegenskaberne. angående motor er man også opgraderet. Og forøgelsen til 200 heste kan man sagtens mærke det føles faktisk som en hurtig bil nu men uden stadigvæk at føles frygtindgydende. Det er simpelthen den rette mængde heste som jeg sagde under kørslen. Men den lyder også mere olm nu. Hvis den standard cooper S lyder som en brunstig håndstøvsuger så må GPeren lyde som en psykotisk industri-støvsuger. Kompressorens hvinen bemærkes endnu mere imens at har man en gal raspen fra sportsudstødningen som kvitterer med et eller flere knald når der motorbremses. Jeg synes at det lyder ganske fedt fordi at det lyder ægte og ikke falskt eller som noget bilen bevidst er designet til at gøre som det er tilfældet med så mange nye performance biler idag.

911 GT3 RS inden for Mini.

Efter at vi har kørt det der næsten må siges at værre BMW miniernes svar på en 911 GT3 RS. Hvad lyder dommene så på. Til at starte med synes vi selvfølgelig at den er helt fantastisk. Den er sjov sjælden og letkørt og stærkt vanedannende. Jeg ville så tilføje at selvom at den måske ikke kører meget bedre end den normale Cooper S så leverer den en endnu mere intens og fokuseret udgave af den køreoplevelse at jeg elsker standard modellen for. Det er også den analoge og nærværende oplevelse at folk elsker at himle op om idag. Og selvom at jeg personligt nok ikke synes at den er de ekstra penge værd så kan jeg virkelig godt forstå hvorfor folk køber GPeren.

Hvis du ville læse om R50 Cooper Sere eller bare om andre GTIere så må du endelig give linksne et kig.

På dette eksemplar var den originale luft til luft intercooler erstattet af denne vand til luft intercooler der var produceret af Mini Madness.

I den sidste Cooper S test ytrede jeg mig over at jeg godt kunne lide at den så underspillet ud fordi at tagspoileren var stiligt integreret og ikke stak ud som en flækket kano på bagsmækken. Det er syndt at sige at GP versionen ser underspillet ud for her er det bare flækket kano level 9000 med det her kulfibersejl.

Uden bagsæder er det her enten den mest upraktiske hatchback eller byens vildeste pizzabil.

Recaro stolene er en stor opgradering i forhold til standard møblementet.

Biltest VW ID.Buzz.

Skrevet den januar 26, 2023februar 7, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en elbils og nybilstest. Hvis der er en bil hvor at jeg føler at det tog en evighed før at den kom til Markedet. Så er det helt klart ID.BUZZ lige siden Microbus konceptet fra 2001 har jeg fulgt bare en smule med. Men nu er den her og jeg har fået den stukket i hænderne til en test. Men ellers ville jeg bare sige endnu en gang tak til Volkswagen Svendborg for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Volskwagen-svendborg.dk

Total iorden månebus.

Det første jeg lagde mærke til når jeg satte mig til rette i bussen var at pladsen var helt iorden og at man faktisk sad ganske fint. Sæderyggen er en smule hård og så er der ikke overdrevet meget støtte. Men det er helt ok og så er kørestillingen ikke så oprejst og busagtigt men mere ligesom i en crossover. Noget der også er helt personbils agtigt er køreegenskaberne. Undervognen er fint afstemt imellem komfort og dynamik og så føles den ikke som om at den er på stylter som i en transporter. Og så styrer den let og smidigt ved lave hastigheder hvorpå at stramme op når man forøger farten. Også angående acceleration er den godkendt. Den flyver ikke ligefrem ud af starthullerne men den accelerer trygt og resulut. Men kabinen er bare rigtig godt indrettet. Samlekvalitet og materialevalg er ikke ligefrem spitzenklasse. Men stadigvæk helt iorden. Til gengæld er den praktiske anvendelighed i top. Man har et hav af forskellige aflægningsrum fordelt rundt om i kabinen og så er bagagerummet delt op i to hylder om man vil. Desuden er der massere af USB mini C porte til fri afbenyttelse både foran og bagi i bussen. Infotainmentsystemet virker også fint. De er virkelig kommet godt fra det siden ID.3 hvor at det hele føltes halvbagt. Men jov idag er betjeningen noget nemmere både når det kommer til touchskærmens response brugergrænsefladen og hvor hurtigt den indlæser tingene. Noget andet der også overraskede mig positivt var hvor lidt støj der var i kabinen. Både rulle og vindstøj var holdt til et minimum hvilket er meget imponerende når man tænker på at interiøret er et stort åbent rum. Siddestillingen og komforten bagi er også helt fint ifølge bagsædetesteren. Han havde god plads til både benene og hovedet imens at han sad komfortabelt. Også når vi generelt taler om udstyr er man godt stillet. Denne eksakte bil har blandt andet svingbart anhængertræk dellæder betræk varme i rat og sæder samt et sæt store nydelige alufælge. Men noget af det folk virkelig taler om ved ID.Buzz er designet. Nogle synes at den er en grim månebil andre er helt vild med den. Jeg synes oprigtigt at den ser meget fed ud ikke kun fordi at den skal forestille at værre en nyfortolkning af Transporter T1 men fordi at det bare er et godt design. Interiør-designet er ikke ligeså eksperimenterende som eksteriør-designet men man har stadigvæk nogle smarte detaljer såsom instrumentbrættet der nærmest er i tre lag og bagagerummet der har en ekstra hylde. Og så kan jeg godt lide at man har lidt farve i interiøret nu hvor at det her eksemplar har elementer af mørk Aqua-marine eller Tequise rundt omkring i kabinen. Men det er virkelig udenpå at der er blevet givet ordentligt gas. Jeg kan især lide de fire striber på D stolpen som selvfølgelig er en reference til T1 som havde gitteret til motorrummets frisk-luftindtag samme sted. Men det er virkelig gennemført. Proportionerne er helt iorden og så sider den helt perfekt hvad angår frihøjde og fælgmontering. Og så har man også langt henne af vejen bibeholdt det venlige udtryk fra T1 og T2. Men det er især når man ser den som varebil med blændede sideruder at man kan se intentionen ved at skabe et ultramoderne rugbrød. Det er virkelig sådan at jeg kunne forestille mig at en T1er ville se ud hvis man genoptog produktionen 60 år efter.

Konklusion.

Efter at have trillet en tur i Volskwagens nyeste månebil hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt regulær. Det er en meget praktisk bil som stadigvæk har et iøjefaldende design og som er letkørt og komfortabel. Prisen er selvfølgelig lidt i den høje ende men til gengæld får man meget bil og fint med udstyr for pengene.

Hvis du ville læse om andre MPVere både dem der kører på el og dem der kører på benzin eller diesel. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Fælgene klæder bilen ganske fint og så skjuler de tromlebremserne bagtil rimelig godt hvilke rent æstetisk ikke er det mest tjekkede at se på.

Den eneste grund til at man ville skaffe sig adgang til teknikrummet er for at skulle påfylde sprinklervæse.

Fortil sidder man faktisk ganske fint både hvad angår komfort og kørestilling.

Modsat ID.3 fik man faktisk infortainment software som var færdigbagt.

Og så kan jeg godt lide den måde at man har indrettet baggagerummet på ved at man har en form for hylde. Så man dermed opnår et helt plant gulv når bagsæderne er lagt ned samtidig med at man stadigvæk har lidt ekstra opbevaringsplads.

Biltest Ioniq 5 RWD.

Skrevet den december 8, 2022oktober 22, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Det er efterhånden godt og grundigt bevist at elbiler kan værre ligeså smukke og interessante i design som deres fossildrevne artsfæller. Der er for eksempel Audi E-tron GT og Porsche Taycan der spiller stort på det ultra moderne og sportslige look. Og når vi taler retro er Honda E én af mine personlige favoritter. Men Sydkoreanerne kan helt klar også være med når det gælder interessante udseende elbiler. Mange elsker Kia EV-6s design jeg kan personligt bedre lide dens søstermodel når vi taler design. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilgo i Køge for at gøre denne test muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.bilgo.dk

Det er en rigtig flot ellert.

Nære venner ved at jeg er typen der er hudløst ærlig. Og især med udseende er der ikke noget der er pakket ind. Når jeg synes noget grimt synes jeg det er grimt. Men når noget er pænt efter min mening så mener jeg det også oprigtigt. Men jeg synes oprigtigt at det her er en rigtig flot ellert både indvendigt og udvendigt. Udenpå har man et fedt slut 70er start 80er inspireret eksteriør hvor især LED belysningen er en fed detalje med at hvert enkelt lys-element er som pixels i et gammelt videospil. Og så kan jeg bare godt lide at man har klassiske hatchback proportioner selvom at marketings-materialet insisterer på at det her er en crossover. Også interiøret er helt igennem godkendt. Designet er dejligt simpelt eller minimalistisk om man vil. Men hvor at man stadigvæk har skænket ergonomien en tanke med at bibeholde fysiske knapper til de mest brugte funktioner. Jeg endte især med at blive glad for at man har placeret justeringsmulighederne til rekuperation som skiftepadler bag rattet i stedet for at værre en obskur knap i midterkonsolen som at man skal lede efter. Samlekvalitet og materialevalg er også helt i orden. De fleste berøringsflader er beklædt med et eller andet lækkert materiale og så er drejekraven til gearvælgeren og til de andre stilke på ratstammen udført i aluminium hvilket jeg synes er en fed lille detalje i en bil i denne prisklasse. Også når vi taler infotainment går det rigtig godt. Hyundai Kia følger bare rigtig godt med generelt på denne front. Den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Og så føltes det som om at der er masser af processor-kræfter til at indlæse alt hurtigt. Det eneste der ikke virkede var stemmestyringen som overhoved ikke gad bare at prøve at lytte til hvad mine kommandoer var. Men det problem har jeg altså haft med andre systemer. Så det siger mere om min dialekt end om systemets formåen. Men det eneste jeg virkelig kan sætte en finger på ved interiøret var at jeg sad lidt højt. Selv med førersædet indstillet til min kørerstilling var der ikke overdrevet meget hoved-plads at give af. Det hjalp dog en smule at tilte hele sædet et hak bagover. Men stadigvæk ikke helt optimalt. Men hvordan kører den egentlig nu især også hvor at det var første gang at jeg sådan rigtigt vinterkørte en elbil. Til at starte var det udvendige håndtag på førerdøren delvist frosset fast så jeg måtte give det et ekstra tryk16 for at kunne åbne døren. Og så kunne man godt få bagenden til at bryde løs nu hvor det her er den baghjulstrukne udgave. Men det er ikke nogen særligt højtydende bil. Men den kører dejlig smidigt og forudsigelig. Det var faktisk kun under visse omstændigheder at den tøvede for et splitsekund når man accelererede hurtigt fra stilstand. Jeg synes heller ikke at den slugte overdrevet meget strøm nu hvor kørslen blev foretaget i minusgrader og med el-bagrude og alskens komfortudstyr tændt for at varme kabinen op. Og koblet sammen med min kørestil hvor at der ikke bliver kørt morfar-kørsel op til fartgrænsen så gik det under omstændighederne godt. Jeg startede i hvert tilfælde ud med omkring 92 procent og kom tilbage med omkring 87 hvis den info kan bruges til noget. Og det var selvfølgelig varieret kørsel det skete med.

Konklusion.

Efter at have kørt denne bil hvad lyder dommen så på. Jeg synes at Ioniq 5 er en helt igennem fantastisk brugsbil. Den har alt det udstyr man behøver samt et fedt design. Og så er den praktiske anvendelighed høj. Og teknologien helt tidssvarende. Det eneste jeg måske kan sætte en finger på er at prisen måske er lidt til den høje ende både når vi sammenligner med andre elbiler men især når sammenligner med en tilsvarende fossilbil. Men det er åbenbart en kamel at man må sluge endnu indtil at elbiler som teknologi bliver endnu mere udbredt.

Hvis du ville læse om andre frække ellerter må du endelig give nedenstående links et kig.