bilanmeldelse – Side 3

Biltest Lynk & Co 01.

Skrevet den juni 25, 2023september 1, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Kan du nævne én bil der ikke er mulig at købe men kun at leje. Hvis du har svaret Lynk & Co så har du svaret rigtigt For det er den eneste der bliver skrevet om i denne artikel. Men til at starte med ville jeg bare undskylde den lange tids inaktivitet på bloggene. Men det skyldes at jeg er blevet en del af et tophemmeligt projekt at jeg desværre ikke kan afsløre noget om på nuværende tidspunkt. Men som at jeg ville skrive mere om så snart jeg får tilladelse til det. Men jov tilbage til prologen. For hvad er Lynk & Co for en størrelse udover at det lyder som navnet på en mellemstor Dansk virksomhed. Det er såmænd et af Geelys mange foretagender du ved dem der har med Volvo og Polestar at gøre. De sidder udefra hvad at jeg kunne forstå et sted imellem Geely selv og deres andet brand Zeekr når vi taler prisklasse. Men tænker også at vi har haft nok snak for i dag for lad os komme til testen.

Rigtig fornuftig brugsbil med kludder i Infotainment.

selvom at dagens tester på ingen måder er perfekt så har den også virkelig mange positive kvaliteter. Til at starte med har man et ganske fint interiør når vi taler om finish og materialevalg. Der er et interessant mix af materialer og så føles det som at det hele er nogenlunde iorden skruet sammen. Det er næsten også befriende at værre i en ny bil med stofindtræk eftersom at så mange af selv de billigere biler i dag er bestykket med kohud i interiøret eller noget der bare skal forestille noget at man har skrabet af ryggen på en ko. Ergonomien i førerpladsen er også helt regulær. De mest brugte funktioner bliver betjent med fysiske knapper og taster og så er selv fartpiloten nem at betjene med simple ratmonteret knapper. Men når vi ser på kørekomforten er det lidt en discountede fornemmelse. Undervognen er faktisk ganske blødt affjedreret og gudskelov for det. Men der er ikke meget at hente fra for og bagsæder især sæderyggen er lidt til den hårde side. Og selvom at man har lidt bedre støtte foran er det ikke noget der batter i det store billede. Men pladsforholdende bagtil er ganske fine selv en høj person som mig sad godt med god plads til både hoved og ben. Men det største minuspunkt ved interiøret er vel nok brugeroplevelsen i at betjene infotainmentskærmen. Touchskærmen føles sløv angående tasteinput. Man skal foretage sine input stille og roligt og så vente på at den svare. Og så føles det også om at systemet til tider føltes overbebyrdet når man havde flere funktioner kørende samtidigt. Og ligesom med så meget andet kan kompatibilitet også have indvirkning på ens brugeroplevelse. Vi havde to smartphones at vi skiftedes til at koble til Android auto under kørslen. Min egen Samsung Galaxy A32 og førstepilotens Xiaome red-mi. Vi havde koblet red-mi til under den første halvdel af turen hvor at det viste sig at systemet åbenbart var dårligt optimeret til min vens mobil ved at havde problemer med at holde forbindelsen og at man på andre måder bliver smidt ud af android auto. Men derimod Kørte min Galaxy upåklageligt. Med en helt stabil forbindelse og fuld funktionalitet hele tiden. Det viser lidt at smartphone mærke og model spiller ind på hvor høj kompatibilitet at man kan opnå. Af andre små svipsere kan blandt andet nævnes at skiltegenkendelsen af og til misser eller misidentificere en hastighedstavle og at assistentsystemerne kan værre lige lovlige invasive med hensyn til deres “trang” til at alarmere føreren selvom at man fører bilen på helt fin og forsvarlig vis. Men når man faktisk får lov til at føre bil når man føre bil. Ligger man mærke til at 01eren kører ganske fint. Man har en undervogn der som nævnt før spiller større på komfort end på dynamik imens at styretøjet styrer let og flydende men som også føles bare nogenlunde præcist. Vind og rullestøj er også nede på acceptable niveauer selv ved 130 i timen. Selv den turbolens der ofte plager biler der er udstyret med både tagrælinger og glastag bemærkede jeg ikke meget af. Angående motor og gear er man også nogenlunde kørende. Man er bestykket med en 1.5 liters 3 cylindrede turbomotor som er koblet til en såkaldt hybridgearkasse med 3 fremadgående gear. Sådan at jeg kunne forstå på det er en hybridgearkasse en automatgearkasse hvor at traktions-motor starter-generator samt andre komponenter i hybriddrivlinjen er integreret i gearkassehuset. ude på vejen kan man godt under vise omstændigheder både høre og mærke når benzinmotoren sparker igang men ellers kører det hele ganske smidigt. Gearkassen føles næsten som en trinløs gearkasse med den måde at gearskiftene går næsten ubemærket hen. Og selv under hård acceleration gør motoren ikke meget væsen af sig. Men hvor at den stadigvæk belønner én med et ganske fint kraftoverskud. Det eneste der virkelig irriterer mig ved drivlinjen er at bilen kun kan lades med den helt langsomme type AC opladning. Det resulterede i at vi stortset ikke brugte den elektriske del af drivlinjen fordi at bilen ikke kunne nå at oplade særligt meget selv under frokostpause eller da vi gik ud i byen for at skaffe aftensmad.

Konklusion.

Efter at have kørt min første Lynk & Co som nok er den eneste i lang tid. Nu hvor at det er et mærke at man egentlig ikke kan købe her i landet men hvor at man kan leje den igennem Hertz. Hvad lyder dommen så på. Jeg synes faktisk at den gør jobbet brugsbil ganske fint. Men det er der massere af andre crossovere der også gør. Selv hvis vi holder os inde for Kineserbiler er der jo MG EHS som jeg selv gav en ganske positiv anmeldelse. Så det er lige spørgsmålet om hvor meget mening det giver at begynde at sælge 01eren på det Danske marked.

Hvis du ville læse om flere biler af den hybridagtige slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Infotainmentsystemet var virkelig kræsen angående hvilken smartphone at vi koblede til Android Auto. Man kunne gå fra at alt virkede upåklageligt til noget ustabilt og langsomt skrammel. Generelt synes jeg bare at brugeroplevelsen var noget makværk når det kommer til betjening af touchskærmen og systemets generelle præstation.

Men ellers er interiøret helt igennem godkendt og så er pladsforholdende gode selv bag i båden.

Når vi taler design er 01eren en crossover ligesom så mange andre. men jeg kan godt lide at man har prøvet at gøre den interessant med nogle spændende smådetaljer.

Jeg kan især lide fælgene som både har et interessant design og en fed detalje med at to af lommerne i egerne er malet anodiseret blå.

Drivlinjen gør en ganske fin entré med et godt kraftoverskud og en støjsvag betjening.

AC opladning er bare noget gammelt langsomt lort for at sige det mildt. Men det er nok det at man må slæbes med når man kører hybrid i denne prisklasse. Men jeg er ikke ekspert i hybridbiler så det er bare et gæt.

Veterantest Ford Ranchero årgang 1979.

Skrevet den juni 1, 2023december 13, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til en ny veterantest. Jeg har kørt rigtig mange Amerikanere efterhånden. Selvfølgelig har jeg kørt alle de ikonisk så som Corvette Mustang og 68 Camaro. Men jeg har også været heldig at værre fører på noget så obskurt som en Corvair Monza fra 64. Men idag fik jeg endelig kørt ford pendanten til Chevrolet El Camino. Og Jeg kan allerede nu sige at den er et ganske fint alternativ til konkurrenten fra Genereal Motors. Men ellers sige mange tak til Henrik for at vi måtte låne denne sjældne udbudte truck-car som for øvrigt er til salg. Du må endelig give linket nedenunder et kig det ville føre dig til annoncen.

Annonce på marketplace.

Er det en Cruck eller er det en Ute.

Personbils baseret ladbiler går faktisk under flere forskellige navne eller betegnelser. Blandt andet er den semi-officielle betegnelse coupe utility imens at Australierne kalder dem Utes som er en forkortelse af ordet Utility. Det er forøvrigt et tilnavn at de bruger om alle typer ladbiler. Men at det i vores del af verden mest af alt bruges på peronbilsbaseret ladbiler såsom Ranchero El Camino og Holden Commodore. Mon nok det mest kuriøse tilnavn til denne type biler er vel Cruck som selvfølgelig er en sammentrækning af car og truck. Det lyder mest af alt som navnet på en bøvet type gummisko men hvor at det dækker ganske fint over hvilken biltype at det er. Da coupe Utilitys ofte er bygget på store sedan biler hvor at man bare har et lad der ikke er adskilt fra førerhuset men bare er en udvidelse af karroseriet. det har efter min mening altid givet et interessant udseende rent æstetisk. hvor at man har den praktiske anvendelighed som i en lille ladbil men i en mere stilsikker pakke. Dagens testbil er helt sikkert også en stilsikker pakke. Selvom at jeg bedre kan lide årgang 72 Rancheros udseende. Så står denne 79er altså ganske fint i baudeux metallic og med American racing fælge. Jeg kan især lide den V formede frontgrill og den lave slanke silhuette når man ser bilen fra siden af. Og så synes jeg at den står godt med hensyn til frihøjde nu hvor at bagdelen er hævet lidt i forhold til forenden med hjælp af form for luftbælge. Angående køreegenskaber er Rancheroen typisk Amerikaner på godt og ondt. Man har en lidt blød undervogn og en ulden bremsepedal ligesom at styretøjet er overboostet i assistance og vag i sin evne til at kommunikere feedback tilbage. Men jeg synes virkelig at man har misforstået pointen ved denne bil hvis man dømmer dens køreegenskaber på samme vilkår som andre mere typiske entusiastmodeller. Jeg synes at den giver høj køreglæde bare på en anden måde end hvad os entusiaster typisk dikterer til os selv. For det her er bilen der ligesom de fleste andre klassiske US biler får én til at geare ned og nyde stunden og akten i bare at cruise afsted imens at man leger en smule med gassen. Og det synes jeg også er køreglæde bare på en anden måde. Men med en rigtig V8er under hjelmen lyder det også godt når man leger med gassen. Som jeg har nævnt før så har de gamle stødstangs V8ere stadigvæk en hvis tiltrækningskræft. Selvom at jeg har kørt mange hurtige og sofistikerede euro og Japaner V8ere. Så er noget sundt US stål stadigvæk helt igennem godkendt. Det er også en af de slags motorer hvor at jeg synes at den lyder noget bedre i virkeligheden end på video. Selv en smallblock i en Camaro lyder og føles så meget mere i live sammenlignet med mange moderne biler når man har lugten og alle viberationerne. Men Rancheroen føles helt klart også som om at den lever i bedste velgående. Under tomgang gurgler den som en tunet fiskekutter krydset med en stortromme imens at bilen vugger fra side til side når man gasser motoren op ved stilstand. Men når man laver en hurtig acceleration får man alt den herlige indsugningsstøj imens at der kommer et raspende brøl fra udstødning imens at gearkassen under visse omstændigheder giver et lille tilfredstillende ryk under opskift. Men ellers må dommen vel lyde på at det her er en total iorden sommerbil og så synes jeg personligt at den er et fedt alternativ til en Mustang som der jo er så mange der har som sommer Amerikaner.

Hvis du ville læse om flere Amerikanerslæder må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Jeg har sagt det en milliard gange før men der er altså et eller andet over synet af en V8er i motorrummet.

Interiøret er selvfølgelig dejligt simpelt sammenlignet med nye biler. Men hvor at man stadigvæk prøvede at give det noget flair med indlæg og pyntelister i trælook.

nogle gange må en bil bare godt se rå og sej uden at skulle værre elegant eller yndefuld.

Set skråt bagfra kan man især lægge mærke til forskellen i frihøjde fra bagaksel til foraksel.

Lastbiltest Daf CF 530.

Skrevet den maj 13, 2023januar 13, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en lastbiltest. Hvad tænker du på når du tænker på Holland. Tænker du på vindmøller træsko eller måske noget helt andet. Jeg tænker på alt det førnævnte men også på lastbiler og biler. Ja for det lille land der ofte kæmper imod vandmasserne har også én eller anden form for bilindustri hvor at DAF nok er den producent der er mest kendt ude i verden. Og i dag skulle vi køre en sand arbejdshest i form af CFeren. Men ellers ville jeg bare sige mange tak HEJ trucks for at hjælpe med at gøre testen muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.hejtrucks.dk

Et skridt tilbage.

Efter at have kørt CFeren kan jeg godt mærke at den føles lidt som et skridt tilbage. I hvert tilfælde hvis vi sammenligner med Volvo FH16 som vi kørte til sidste lastbiltest. Bare hvis vi taler om valget af gearkasse så er vi tilbage til robotgear som er det man nogle steder kalder automatiseret manuel gear i daglig tale. Den rykker underligt ved igangsætning og så skifter den sløjt både ved op og nedskift. Ligesom at den tøver meget ved at gå i kickdown. Jeg tror faktisk ikke at jeg oplevede at den gjorde det under vores kørsel. Men noget at der er godt ved at man er et skridt tilbage er at parkeringsbremsen bliver betjent på helt normal vis med et håndtag. Jeg giver som nævnt før ikke meget for at man skal bruge en åndsvag elkontakt til at betjene en så vigtig funktion som parkeringsbremsen. Men udover det kan jeg godt lide at der er lidt vægt i styretøjet ligesom at jeg godt kan mærke en smule at man kører med to styrende aksler. Den styrer lidt mere i forhold til hvor meget styreinput man ligger i end hvis man kun havde haft én styrende aksel. Angående udstyr er man faktisk ganske godt stillet. Selvom at denne bil kun er udstyret med dagskabine er den rigtig fint indrettet med blandt andet eftermonteret Pioneer infotainmentskærm og multifunktions rat. Og udenpå består indretningen af 3 vejs tippelad luftaffjedring på de bagerste aksler og VBG træktøj. Også angående motor er denne bil helt regulær. Man har en 6 cylindres række der går under typebetegnelsen MX-13 som yder 530 heste og i omegnen af 2.508 newtonmeter. Ellers er der vel ikke så meget at sige at jeg synes at den er helt igennem regulær og at jeg godt kan lide at den føles bare en bittesmule gammeldags. Men jeg tror også at det lidt bliver et søm i kisten på at skrive lastbiltests fordi at de fleste nyere lastbiler er så gode at de allesammen føles meget ens når man tager udefra køreoplevelsen. Men ellers var jeg selvfølgelig glad for at kunne køre dette prægtige køretøj og så håber jeg at I kan bruge testen til noget. Hold jer muntert.

Hvis I ville læse flere tests af den tungvogns agtige slags må I endelig give nedenstående links et kig.

Så lærte man åbentbart noget nyt. Og det er at DAF hører under koncernen Paccar som også ejer mærkerne Kenworth og Peterbilt. Paccar producerer også deres egne motorer som udover at blive benyttet i koncernens lastbiler også bliver solgt enkeltvis til brug i forskellige industriapplikationer.

Biltest R50 Cooper S JCW GP.

Skrevet den april 21, 2023august 14, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg elsker GTIere og at jeg i særdeleshed har en forkærlighed for R50 Cooper S. Jeg synes at kombinationen af gokart-agtige køreegenskaber et præcist styretøj og den kompressorladet Tritec motor giver én en yderst køreglad bil der er nem at mestre men som jeg stadigvæk føler kan give erfarne chauffører god og langvarig underholdning. Og hvis du ville have den hurtigere stærkere og mere sjældne udgave så skal du simpelthen vælge John Cooper Works Grand Prix. Især Grand prix er vigtigt at lægge mærke til for her får du den helt fintunet og toptrimmet udgave uden bagsæde og bagvisker-træk men med kulfiber GT vinge på taget og 200 heste. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til FK auto uden for Skanderborg for at vi måtte låne dette særlige klenodie til dagens test. Du må endelig give deres side på bilbasen et kig i linket nedenunder.

FK auto på bilbasen.

Et sandt trackday-våben.

Når man stiger ind i GPeren er der meget der virker bekendt men heldigvis også meget der er opgraderet eller ændret til det bedre. Blandt andet har man originale Recaro forstole som yder betydeligt bedre støtte end de standard Cooper S sæder. Både hvad angår sædehynden og ryggen. Men hvor at man stadigvæk sidder ganske komfortabelt. Man har også et mere sportsligt udseende treeget dellæder rat hvor at øvre og nedre halvdel af ratringen er beklædt i alcantara. Men den største ændring i interiøret er nok bagsæde anulleringen. Ja for i vægtbesparelsens navn har man smidt bagsædet over skuldren og monteret en tårnstiver/H selestang bag forsæderne. Og ligesom at jeg lagde optil i prologen så er sprinkler og hviskertræk til bagruden også anulleret for at spare hvert enkelt gram. Men dog har man stadigvæk klimaanlæg radio og fjernbetjent centrallås. For helt spartansk skulle det helst ikke værre. Men jeg kan virkelig også godt lide at eksteriøret er blevet gejlet ekstra op. For eksempel har man dybere skørter og kofangere og en ægte kulfiber tagvinge. Og så har den fået fuld krigsmaling med røde spejlkapper og detaljer og John Cooper Works i fed skrift rundt omkring på bilen. Jeg kan især lide detaljen med at man har 0196 skrevet på siderne af taget. Som er en hentydning til at dette eksemplar er JCW GP 196 ud af blot 2000 produceret. Men hvordan kører den spørger du sikkert. Allerede når man kører stille kan man sagtens mærke at man har en strammere undervogn og et tungere styretøj end den standard Cooper S. Men den styrer virkelig præcis både hvad angår de små korregeringer og de store styreinput. Og da man har den strammere undervogn og stivere karrosse føles den endnu mere gokartede og fokuseret. Selv da jeg prøvede at lave mit første ordenlige træk op til motorvejsfart lavede den hverken hjulspind moment reagerede eller havde andre lumske bagtanker. Anden piloten lærte også denne bil at kende hurtigt i sådan en grad at han faktisk kunne have det sjovt med den ved at selv lave nogle små accelerationer og teste svingegenskaberne. angående motor er man også opgraderet. Og forøgelsen til 200 heste kan man sagtens mærke det føles faktisk som en hurtig bil nu men uden stadigvæk at føles frygtindgydende. Det er simpelthen den rette mængde heste som jeg sagde under kørslen. Men den lyder også mere olm nu. Hvis den standard cooper S lyder som en brunstig håndstøvsuger så må GPeren lyde som en psykotisk industri-støvsuger. Kompressorens hvinen bemærkes endnu mere imens at har man en gal raspen fra sportsudstødningen som kvitterer med et eller flere knald når der motorbremses. Jeg synes at det lyder ganske fedt fordi at det lyder ægte og ikke falskt eller som noget bilen bevidst er designet til at gøre som det er tilfældet med så mange nye performance biler idag.

911 GT3 RS inden for Mini.

Efter at vi har kørt det der næsten må siges at værre BMW miniernes svar på en 911 GT3 RS. Hvad lyder dommene så på. Til at starte med synes vi selvfølgelig at den er helt fantastisk. Den er sjov sjælden og letkørt og stærkt vanedannende. Jeg ville så tilføje at selvom at den måske ikke kører meget bedre end den normale Cooper S så leverer den en endnu mere intens og fokuseret udgave af den køreoplevelse at jeg elsker standard modellen for. Det er også den analoge og nærværende oplevelse at folk elsker at himle op om idag. Og selvom at jeg personligt nok ikke synes at den er de ekstra penge værd så kan jeg virkelig godt forstå hvorfor folk køber GPeren.

Hvis du ville læse om R50 Cooper Sere eller bare om andre GTIere så må du endelig give linksne et kig.

På dette eksemplar var den originale luft til luft intercooler erstattet af denne vand til luft intercooler der var produceret af Mini Madness.

I den sidste Cooper S test ytrede jeg mig over at jeg godt kunne lide at den så underspillet ud fordi at tagspoileren var stiligt integreret og ikke stak ud som en flækket kano på bagsmækken. Det er syndt at sige at GP versionen ser underspillet ud for her er det bare flækket kano level 9000 med det her kulfibersejl.

Uden bagsæder er det her enten den mest upraktiske hatchback eller byens vildeste pizzabil.

Recaro stolene er en stor opgradering i forhold til standard møblementet.

Biltest VW ID.Buzz.

Skrevet den januar 26, 2023februar 7, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en elbils og nybilstest. Hvis der er en bil hvor at jeg føler at det tog en evighed før at den kom til Markedet. Så er det helt klart ID.BUZZ lige siden Microbus konceptet fra 2001 har jeg fulgt bare en smule med. Men nu er den her og jeg har fået den stukket i hænderne til en test. Men ellers ville jeg bare sige endnu en gang tak til Volkswagen Svendborg for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Volskwagen-svendborg.dk

Total iorden månebus.

Det første jeg lagde mærke til når jeg satte mig til rette i bussen var at pladsen var helt iorden og at man faktisk sad ganske fint. Sæderyggen er en smule hård og så er der ikke overdrevet meget støtte. Men det er helt ok og så er kørestillingen ikke så oprejst og busagtigt men mere ligesom i en crossover. Noget der også er helt personbils agtigt er køreegenskaberne. Undervognen er fint afstemt imellem komfort og dynamik og så føles den ikke som om at den er på stylter som i en transporter. Og så styrer den let og smidigt ved lave hastigheder hvorpå at stramme op når man forøger farten. Også angående acceleration er den godkendt. Den flyver ikke ligefrem ud af starthullerne men den accelerer trygt og resulut. Men kabinen er bare rigtig godt indrettet. Samlekvalitet og materialevalg er ikke ligefrem spitzenklasse. Men stadigvæk helt iorden. Til gengæld er den praktiske anvendelighed i top. Man har et hav af forskellige aflægningsrum fordelt rundt om i kabinen og så er bagagerummet delt op i to hylder om man vil. Desuden er der massere af USB mini C porte til fri afbenyttelse både foran og bagi i bussen. Infotainmentsystemet virker også fint. De er virkelig kommet godt fra det siden ID.3 hvor at det hele føltes halvbagt. Men jov idag er betjeningen noget nemmere både når det kommer til touchskærmens response brugergrænsefladen og hvor hurtigt den indlæser tingene. Noget andet der også overraskede mig positivt var hvor lidt støj der var i kabinen. Både rulle og vindstøj var holdt til et minimum hvilket er meget imponerende når man tænker på at interiøret er et stort åbent rum. Siddestillingen og komforten bagi er også helt fint ifølge bagsædetesteren. Han havde god plads til både benene og hovedet imens at han sad komfortabelt. Også når vi generelt taler om udstyr er man godt stillet. Denne eksakte bil har blandt andet svingbart anhængertræk dellæder betræk varme i rat og sæder samt et sæt store nydelige alufælge. Men noget af det folk virkelig taler om ved ID.Buzz er designet. Nogle synes at den er en grim månebil andre er helt vild med den. Jeg synes oprigtigt at den ser meget fed ud ikke kun fordi at den skal forestille at værre en nyfortolkning af Transporter T1 men fordi at det bare er et godt design. Interiør-designet er ikke ligeså eksperimenterende som eksteriør-designet men man har stadigvæk nogle smarte detaljer såsom instrumentbrættet der nærmest er i tre lag og bagagerummet der har en ekstra hylde. Og så kan jeg godt lide at man har lidt farve i interiøret nu hvor at det her eksemplar har elementer af mørk Aqua-marine eller Tequise rundt omkring i kabinen. Men det er virkelig udenpå at der er blevet givet ordentligt gas. Jeg kan især lide de fire striber på D stolpen som selvfølgelig er en reference til T1 som havde gitteret til motorrummets frisk-luftindtag samme sted. Men det er virkelig gennemført. Proportionerne er helt iorden og så sider den helt perfekt hvad angår frihøjde og fælgmontering. Og så har man også langt henne af vejen bibeholdt det venlige udtryk fra T1 og T2. Men det er især når man ser den som varebil med blændede sideruder at man kan se intentionen ved at skabe et ultramoderne rugbrød. Det er virkelig sådan at jeg kunne forestille mig at en T1er ville se ud hvis man genoptog produktionen 60 år efter.

Konklusion.

Efter at have trillet en tur i Volskwagens nyeste månebil hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt regulær. Det er en meget praktisk bil som stadigvæk har et iøjefaldende design og som er letkørt og komfortabel. Prisen er selvfølgelig lidt i den høje ende men til gengæld får man meget bil og fint med udstyr for pengene.

Hvis du ville læse om andre MPVere både dem der kører på el og dem der kører på benzin eller diesel. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Fælgene klæder bilen ganske fint og så skjuler de tromlebremserne bagtil rimelig godt hvilke rent æstetisk ikke er det mest tjekkede at se på.

Den eneste grund til at man ville skaffe sig adgang til teknikrummet er for at skulle påfylde sprinklervæse.

Fortil sidder man faktisk ganske fint både hvad angår komfort og kørestilling.

Modsat ID.3 fik man faktisk infortainment software som var færdigbagt.

Og så kan jeg godt lide den måde at man har indrettet baggagerummet på ved at man har en form for hylde. Så man dermed opnår et helt plant gulv når bagsæderne er lagt ned samtidig med at man stadigvæk har lidt ekstra opbevaringsplads.

Biltest Ioniq 5 RWD.

Skrevet den december 8, 2022oktober 22, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Det er efterhånden godt og grundigt bevist at elbiler kan værre ligeså smukke og interessante i design som deres fossildrevne artsfæller. Der er for eksempel Audi E-tron GT og Porsche Taycan der spiller stort på det ultra moderne og sportslige look. Og når vi taler retro er Honda E én af mine personlige favoritter. Men Sydkoreanerne kan helt klar også være med når det gælder interessante udseende elbiler. Mange elsker Kia EV-6s design jeg kan personligt bedre lide dens søstermodel når vi taler design. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilgo i Køge for at gøre denne test muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.bilgo.dk

Det er en rigtig flot ellert.

Nære venner ved at jeg er typen der er hudløst ærlig. Og især med udseende er der ikke noget der er pakket ind. Når jeg synes noget grimt synes jeg det er grimt. Men når noget er pænt efter min mening så mener jeg det også oprigtigt. Men jeg synes oprigtigt at det her er en rigtig flot ellert både indvendigt og udvendigt. Udenpå har man et fedt slut 70er start 80er inspireret eksteriør hvor især LED belysningen er en fed detalje med at hvert enkelt lys-element er som pixels i et gammelt videospil. Og så kan jeg bare godt lide at man har klassiske hatchback proportioner selvom at marketings-materialet insisterer på at det her er en crossover. Også interiøret er helt igennem godkendt. Designet er dejligt simpelt eller minimalistisk om man vil. Men hvor at man stadigvæk har skænket ergonomien en tanke med at bibeholde fysiske knapper til de mest brugte funktioner. Jeg endte især med at blive glad for at man har placeret justeringsmulighederne til rekuperation som skiftepadler bag rattet i stedet for at værre en obskur knap i midterkonsolen som at man skal lede efter. Samlekvalitet og materialevalg er også helt i orden. De fleste berøringsflader er beklædt med et eller andet lækkert materiale og så er drejekraven til gearvælgeren og til de andre stilke på ratstammen udført i aluminium hvilket jeg synes er en fed lille detalje i en bil i denne prisklasse. Også når vi taler infotainment går det rigtig godt. Hyundai Kia følger bare rigtig godt med generelt på denne front. Den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Og så føltes det som om at der er masser af processor-kræfter til at indlæse alt hurtigt. Det eneste der ikke virkede var stemmestyringen som overhoved ikke gad bare at prøve at lytte til hvad mine kommandoer var. Men det problem har jeg altså haft med andre systemer. Så det siger mere om min dialekt end om systemets formåen. Men det eneste jeg virkelig kan sætte en finger på ved interiøret var at jeg sad lidt højt. Selv med førersædet indstillet til min kørerstilling var der ikke overdrevet meget hoved-plads at give af. Det hjalp dog en smule at tilte hele sædet et hak bagover. Men stadigvæk ikke helt optimalt. Men hvordan kører den egentlig nu især også hvor at det var første gang at jeg sådan rigtigt vinterkørte en elbil. Til at starte var det udvendige håndtag på førerdøren delvist frosset fast så jeg måtte give det et ekstra tryk16 for at kunne åbne døren. Og så kunne man godt få bagenden til at bryde løs nu hvor det her er den baghjulstrukne udgave. Men det er ikke nogen særligt højtydende bil. Men den kører dejlig smidigt og forudsigelig. Det var faktisk kun under visse omstændigheder at den tøvede for et splitsekund når man accelererede hurtigt fra stilstand. Jeg synes heller ikke at den slugte overdrevet meget strøm nu hvor kørslen blev foretaget i minusgrader og med el-bagrude og alskens komfortudstyr tændt for at varme kabinen op. Og koblet sammen med min kørestil hvor at der ikke bliver kørt morfar-kørsel op til fartgrænsen så gik det under omstændighederne godt. Jeg startede i hvert tilfælde ud med omkring 92 procent og kom tilbage med omkring 87 hvis den info kan bruges til noget. Og det var selvfølgelig varieret kørsel det skete med.

Konklusion.

Efter at have kørt denne bil hvad lyder dommen så på. Jeg synes at Ioniq 5 er en helt igennem fantastisk brugsbil. Den har alt det udstyr man behøver samt et fedt design. Og så er den praktiske anvendelighed høj. Og teknologien helt tidssvarende. Det eneste jeg måske kan sætte en finger på er at prisen måske er lidt til den høje ende både når vi sammenligner med andre elbiler men især når sammenligner med en tilsvarende fossilbil. Men det er åbenbart en kamel at man må sluge endnu indtil at elbiler som teknologi bliver endnu mere udbredt.

Hvis du ville læse om andre frække ellerter må du endelig give nedenstående links et kig.

Rent æstetisk har interiøret ramt en rigtig fin balance imellem minimalisme og god ergonomi og brugervenlighed.

Det er nok det mindste forreste baggagerum at jeg har set nogen elbil. Men jeg er glad for at man stadigvæk har fået én eller anden form for opbevarings-mulighed til ladekabel og andre ikke temperaturfølsomme genstande.

Selv fælgene har et 70er inspireret look. Jeg kommer lidt til at tænke på det at man kalder snefnug fælge som var et design at Pontiac brugte meget på Firebird Trans-am i slut 70erne.

Udover lysdesignet kan jeg bare godt lide det nærmest Robo-cop agtige monobryn at man har kørende med forlygterne.

Der er gået så meget sport i det med crossovere at Hyundai selv kategorisere Ioniq 5 som en crossover. Hvilket jeg ikke helt kan se pointen i da den efter min mening er en pæn og fornuftig 5 dørs hatchback der har en helt normal og brugbar frihøjde.

Biltest Audi D3 S8.

Skrevet den november 13, 2022november 20, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Tilbage i 2019 kørte jeg en pinlig skrabet D3 A8er. Det var en bil som jeg synes var ganske regulær omend lidt middelmodig. Hvor at den slet ikke når en S klasse til sokkeholderne når vi taler kørekomfort teknologi og design. Men da jeg også er en person der godt kan lide at give ting en ekstra chance. Så ville jeg godt prøve D3eren på ny i form af den Sprudlende S8er. Og jeg kan allerede nu sige at denne gang ramte dem fra Ingolstadt altså plet. En 5.2 liters V10er og permanent firhjulstræk der er pakket ind i en fuldstørrelses firedørs sedan alu-karosse er altså en vinder-kombo i min optik. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Bo for at vi måtte låne dagens tester som forøvrigt er til salg. Du må endelig give anonncen et kig i linket nedenunder hvis du ville værre den næste ringenes herrer i et ægte Autobahn-missil.

Annonce på bilbasen.

Fabriksbygget sleeper.

Hvis du ville køre meget hurtigt og se godt ud imens at du gør det. Og at det bare skal værre Audi så er RennSport eller RSmodellerne det rigtige valg. Men hvis du derimod er mere til sleepere så skal du have en Ser. For der får du stadigvæk en ok rap bil som er lidt mere underspillet. Især S8eren er efter min mening én af de ultimative fabriksbygget Sleepere når man ser den i forbifarten kunne den ligeså godt værre en skrabet 2.8 V6er. Apropos skrabet så var noget af det der virkelig irriterede mig ved den standard A8er at undervognen var for hårdt sat op da det ikke klæder en luksusbil. Men i en stor powersedan som S8eren giver det meget bedre mening. Den er mere stramt sat op end på Mercedes CL63 men hvor at styretøjet stadigvæk styrer let og flydende ved lav hastighed. Men man kan også mærke at man har den lange akselafstand der giver retningsstabiliteten man kender fra de store biler. Og modsat Mercedes AMGs baghjulstræk som er mægtig sjovt at køre med. Så er det her en ægte Audi sport med Quattro. Under en hurtig acceleration bider alle fire hjul fat i asfalten. Der er virkelig ikke noget der går tabt i hjulspind og hvinende Hollywood-dæk. Den føles letkørt og ganske fokuseret men også bedragende hurtig. Især accelerationer fra 0 til 50 får mig og min makker til at blive slynget ind i sæderne. Men den trækker bare sundt over hele feltet. Motor og gear føles også bare helt som det skal. V10eren er en videreudvikling af 4.2 V8eren bare med to ekstra cylindre. Man kan også mærke slægtsskabet en smule med at man har en silkeblød motorgang og en herlig V8 agtig brølen ved lave omdrejninger som slår over i den rigtige V10 snerren i den højere ende af omdrejningsregistret. En anden ting at den også deler med V8eren er den hurtige speederrespons men hvor at den stadigvæk elsker at få lidt omdrejninger så snart den er varm. Gearkassen er også helt iorden. Den er ikke fænomenal men stadigvæk lysår foran boksen i CL63. Den skifter ok præcist ved hård belastning og ganske smidigt ved stille kørsel. Og så reagerer den hurtigt på éns input når man kører i manuelt program lige meget om man bruger gearstang eller skiftepadler. Også hvis du går op i noget så kedeligt som kabinekvalitet og komfortudstyr så skuffer en S8er ikke. Hvis vi starter med kabinekvalitet og materialevalg så har man komplet dellæder-stue med alcantara lofthimmel. Der er også Kulfiber-optik pakken der erstatter Mahogni med Kulfiber med blankt klarlak. Jeg kan rigtig godt lide interiøret fordi at man har alt muligt tænkeligt udstyr men stadigvæk med et sportsligt islæt. Men jov udstyr mangler der ikke noget af i denne bil. Blandt andet har man det helt dyre Bang & Olufsen anlæg med motoriseret diskanthøjtalere. Fuldt justerbare forsæder med memory funktion og så videre.

Konklusion.

Efter at have kørt denne bil hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er et af de få eksempler på at den dyre udgave er bedre rent subjektivt. A8 ville nok altid værre en middelmodig luksusbil men som S8 er den en rigtig fed performancebil. Det er jo også lige til min personlige smag da jeg jo elsker store multicylindrede motorer og fuldstørrelses sedaner. Så jeg ville sige at man helt klart skal give den et kig og se om den er noget for dig.

Hvis du ville læse om andre hurtige eller særlige Audier så må du endelig nedenstående links et kig.

Men hvis du også bare ville læse om store hurtige biler kan du give disse links et.

Også hvis vi bare taler eksteriørdesign er D3 én af de mest veldrejet A8ere der er lavet i min optik.

Selvom at den ikke er ligeså teknologisk avanceret som S85B50 i BMW E60 M5 så er denne V10er stadigvæk en mega fed maskine som føles tilfredstillende både at betjene og at lytte til.

Det er nok ikke alle der kan huske det Men Audi var meget fremme i Chassis-teknologi nu hvor at de lancerede D2 A8 tilbage i midten af 1990erne som var én af de første serieproducerede biler med en komplet aluminiums monocoque altså et selvbærende aluminiums karosseri.

Efter min mening holder finish og materialevalg stadigvæk i interiøret den dag i dag.

Noget andet jeg godt kan lide ved de store sedaner er baggagerummenes kapacitet. Jeg føler helt at man kan kidnappe en hel planet og smide den i bagagerummet. Hvorfor skal folk køre rundt i store fjogede crossovere når man kan køre i sedan eller stationcar jo fordi at crossovere åbenbart stadigvæk er trendy.

Biltest Cupra Formentor 1.5 TSI DSG.

Skrevet den september 29, 2022oktober 10, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Jeg indrømmer blankt at jeg er mega sent til festen med at få testet Cupra til bloggen. Men grunden til dette er jo at det var lidt for mainstream biler så den blev altid kastet bagerst i køen. Men jeg kan allerede sige nu at den gør mange ting godt men at der også var plads til forbedringer. Men ellers ville jeg også bare sige mange tak til Autohuset Kronsbjerg i Odense for at vi kunne gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedeunder.

www.Kronsbjerg-Odense.dk

For meget attitude ?.

I kender sikkert typen som prøver at spille hård hele tiden. Hvor at vedkommende i sandhed er ganske almindelig måske endda småkedelig. Men at de påtager sig en persona for at virke mere interessante. De tendenser har jeg også set indenfor bilverden med at nogle gennemsnitlige biler er designet til at se så vrede ud men hvor at de i realiteten er ganske tilforladelige eller måske endda gennemsnitlige. Gode Eksempler på dette er blandt andet Civic MK10 som selv i basisudgaven har et design der efter min mening ligner en deform Transformers med ADHD der har parret sig med en nedstyrtet rumfærge. Men hvor at det bare er en meget gennemsnitlig bil der ofte bliver leveret med CVT gearkasse. Et andet godt bud på en virkelig tam men vredt udseende bil er hvilken som helst Mercedes C200 W205 med AMG line pakke. Den ser bare så vred og dyr ud men hvor at det bare er en tavelig dieselprut at der ligger under motorhjelmen hvor at det lyder som om at man kører Fiat Ducato. Og det med at sætte en facade op er noget at jeg synes netop at Formentor gør selv i den testede 1.5 liters variant. Den spiller stort på den der fake wannabe GTI stil hvor at motoren snerrer aggressivt når man accelerer. Jeg synes det er lidt upassende at basismodellen ligner performancemodellerne så meget da det efter min mening udvander ekslusivitets-følelsen af performancevarianterne. For der findes både en Formentor VZ5 der måske og måske ikke kommer her til landet der har 390 heste fra en 5 cylindres maskine. Samt en ren fossilvariant der yder 310 heste. Det jeg prøver at sige er at jeg ville ønske at producenterne var lidt mere ærlige med deres designs ved ikke have en ustyrlig trang til at gøre selv deres basismodeller til vrede edgy over the top wannabe racere der kun har det hele i designet og ikke kan meget mere end at køre til bageren en Søndag morgen. For rent objektivt er Formentor TSI en helt iorden brugsbil der gør mange ting ganske fint. Til at starte med så sidder man faktisk rigtig godt fortil. Man sidder meget komfortabelt imens at man bliver støttet rigtig fint. Jeg synes oprigtigt at det er bedre forstole end på nogle decideret entusiastbiler at jeg har kørt igennem tiden når det kommer til polstring og støtte. Noget andet positivt er infortainmentsystemet og den generelle mængde teknologi. Man har en touchskærm som reagere fint på ens input samtidigt med at den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Dog kunne jeg godt værre de trykfølsomme knapper til lygteindstillinger foruden hvorså at man havde en gammeldags drejekontakt eller lignende. Og så måtte der godt værre bare en smule flere af funktionerne der blev betjent af en fysisk knap i stedet for med skærmen. Det er bare min gammeldags mening. Men det er faktisk ikke så værst og så har man også en heldigital instrumentklynge som kan konfigureres lidt med rat-betjeningen. Køreegenskaberne er faktisk også helt iorden. Den kører mere skarpt end en MG EHS men stadigvæk mere komfortabelt end en Mercedes GLE 43. Med andre ord er undervognen ganske fint afstemt imellem komfort og dynamik imens at styretøjet styrer let og flydende ved lave hastigheder hvorpå at stramme op ved hastigheder på over cirka 80 i timen. Man har også sport og økonomi køreprogrammer som ikke påvirker undervogn og styretøj men kun gearkasse mapping speederrespons og om start stop funktion er slået til. Det kunne diskuteres om der var nogen mærkbar forskel på køreprogrammerne da jeg ikke mærkede noget særligt og at man også kan bruge skiftepadlerne i økonomi-program. Angående motor og gearkasse er man også godt stillet. Den 7 trins DSG skifter meget smidigt ved stille kørsel man kan virkelig mærke at VAG har forfinet denne type gearkasse siden lanceringen tilbage i 00erne når det kommer til letkørthed og komfort. Men ligesom med andre dobbeltkoblingsgearkasser skifter den også kontant og præcist under hård belastning men hvor at den stadigvæk ikke kan måle sig med Hyundai i30N performance. Motoren er som nævnt i titlen en 1.5 liters. Det er en fuldt ud moderne motor der er forsynet med direkte indsprøjtning og turbo. Den levere kræfterne ganske smidigt og så føles den faktisk ganske kvik op til omkring 70 i timen hvor at man godt kan mærke at effektkurven flader lidt ud.

Konklusion.

Efter at have kørt min første Cupra i lang tid hvad lyder dommen så på. Som bil og som køreoplevelse er den helt regulær den er letkørt og har et fint kræftoverskud til husbehov og så er der fint med udstyr. Men den scorer lidt selvmål ved at den prøver med designet og stylingen at spille ligeså hård som de mere hardcore Formentorer. Og så synes jeg at hele konceptet bag Cupra som brand måske virker bare en smule overflødigt med at de sælger nogle af de samme biler med meget af det samme udstyr til nogenlunde de samme priser. Det er også derfor at det har været mig en gåde nogle gange at se pointen ved søstermodeller af visse biler hvor at det er samme bil bare med forskellige logoer. Der var det spændende i de “gamle dage” hvor at en “rigtig” Seat Leon Cupra ofte var mange tusind billigere end en Golf V R32 men hvor at man stadigvæk fik en fed bil. VZ5 Formentor er lidt det samme med at man får drivlinjen fra Audi RS3 til en billigere pris men det er netop ikke sikkert at den kommer her til landet. Men da jeg netop ikke er hverken marketings ekspert eller direktør er svaret at det nok er en god måde at køre en bilkoncern på.

Hvis du ville læse om en rigtig Leon Cupra eller bare om crossovere så må du endelig give nedenstående links et kig.

Samlekvaliteten og materialevalget er helt iorden. Og så er der stemningslys digital-instrumentering og megen anden teknologi at man forventer i en moderne gennemsnitlig bil.

1.5eren er langtfra nogen raket men den gør jobbet som basismotor ganske ok.

Fælgene endte nok med at blive min yndlingsdetalje på eksteriør designet. Det er et fint femtagget stjerne-design med diamantpoleret forside.

I må godt kalde mig underlig men jeg har altid syntes at Cupras logo lignede noget at en producent af gamer PC kabinetter ville benytte.

Biltest 955 Cayenne S.

Skrevet den april 28, 2022april 7, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har en erkendelse. Den lyder på at jeg faktisk aldrig har kørt Cayenne før. Det skyldes primært at den egentlig aldrig har sagt mig noget. Og at jeg er lidt af en purist der altid har syntes at en ægte Porsche er og bliver en sportsvogn med motoren bagi. Men efter at have haft min Cayenne debut har den så rykket ved noget eller er jeg bare blevet bekræftet i min anelser. Men ellers ville jeg bare sige Mange tak til Meng biler for at vi måtte låne 955eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

Mengbiler.dk

På tur i Anti-Porschen.

Når man stiger ind i Cayenne. Kan man sagtens se alle Porsche anerne. Man har tændingslåsen ved venstre side fra ratstammen og en række af instrumenter i instrumentklyngen. Også udenpå havde man prøvet at gøre AntiPorschen mere bekendt. Og eksteriør designet var i mange år min kæphest med Cayenne. Jeg skulle bogstavelig talt bruge mange år på at vænne mig til den. Jeg syntes i mange år at den så underlig højbenet og klodset ud. Men i forhold til nutidige Crossovere ser 955eren ikke værst ud. Den ser bred og muskuløs ud men også sportslig og en smule stilfuld ud. Under alle omstændigheder ser Cayenne meget godt ud i bakspejlet eller hvad man nu skal sige. Men hvordan kører den egentlig. Overordnet set kører den ganske fint. Men ikke overdrevet bedre end søstermodellerne Q7 og Touareg. Styretøjet er let og flydende men hvor at det stadigvæk styrer præcist og så er undervognen en smule mere blød end i X5 M. Men hvor at den stadigvæk føles selvsikker igennem svingene. Man kan selvfølgelig også mærke at det er en smule mere kompakt bil end især Q7 som virkelig er lidt af en skolebus at føre. Også angående motor og gear er 955eren ganske iorden men ikke markant bedre end konkurrenterne. V8eren på 4.5 liter går rigtig godt så snart der kommer noget varme i den. Speederresponsen er god og så elsker den at få noget gas ligesom Audi 4.2 som den er beslægtet med. Og jov så lyder den godt. Ganske godt faktisk. Gangkulturen er smidig men man har stadigvæk et godt dyb V8 brøl. Den synger ikke ligeså godt som Audi 4.2 men det er stadigvæk et herligt lydbillede. Men gearkassen er desværre lidt en halvbagt oplevelse. Den føles som en tavelig konverter automatgearkasse hvilket jeg også fandt ud af senere at det var. Gearskiftene er slasket og langsomme. Og så holder den gearene i unødvendigt lang tid. Der klarer E53 X5 det altså meget bedre og den kører jo også med normalt konverter automatgear. Og det er ikke fordi at Porsche ikke kunne finde ud af at sælge en god gearkasse i denne periode. Fordi at de netop tilbød formidable dobbelt-koblings gearkasser på både 911 Cayman og Boxster. Men det måtte Cayenne åbenbart ikke drage nytte af. Og konklusionen på dagens test må også lyde på at 955 havde efter min mening virkelig kimen til at blive en formidabel sports-SUV den har nogle virkelig seje features så som en herlig V8er med tørsump variabel ventilstyring og 340 heste. Og et kvalitetsbetonet interiør samt et ganske velfungerende infotainment system. Som selv den dag i dag er ganske nemt at betjene. Men det er også en bil der bliver ladt i stikken af en lidt middelmodig køreoplevelse og en meget træls gearkasse.

Hvis du ville læse om andre fancy SUVere må du endelig give nedenstående links et kig.

Noget jeg altid godt har kunne lide ved Cayenne er indretningen af motorrummet. Det hele er fint gemt væk men hvor at man stadigvæk kan se lidt af maskinen og associeret teknik. Jeg kan især godt lide detaljen med det lille stabilisatorled som går ud til ventildækslet i passagersiden. Det er tydeligvis lavet til at se pænt ud samtidig med at det spiller en praktisk rolle i at stive drivlinjen af.

set i bakspejlet af hvad der eksisterer af crossovere i dag. Så ser en 955er faktisk ganske godt ud.

Fælgene måtte godt havde været bare en smule større efter min mening.

Instrumenter på en lang række i forskellig størrelse skal der selvfølgelig også værre i Cayenne S.

Jeg tror også at det var 955 Cayenne der startede det med at tændingsnøglen skulle ligne en modelbil af bilen.

Biltest Ram 1500 V10.

Skrevet den marts 3, 2022maj 9, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg elsker gode alternativer når det kommer til special og veteranbiler og at jeg elsker en god Amerikanerslæde. Så dagens testbil kan helt klart sætte flueben ved begge bokse. For hvis du af uransagelige grunde ikke har mulighed for at erhverve dig en ram SR/T10 så kunne dette eksemplar værre et godt alternativ. Man får cool sporttruck agtig styling med sidepipes i begge sider. Og vigtigst af alt en kæmpe V10er på hele 8 liter som laver massere af lyd og bundtræk. Men ellers ville jeg bare takke Hedensted bilcenter for at jeg måtte låne dagens tester ud. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://automester.dk/find-vaerksted/hedensted-bilcenter

Beslægtet med en Hugorm.

Selvom at de fleste kender mig som totalt Japanerbils-fan så har jeg også været stor Viper-elsker siden barnsben af. Den var et af mine yndlings befordringsmidler i det første Grand theft auto hvor den dog gik under navnet Beast GTS og så var jeg sågar heldig at jeg fik mulighed for at sidde i et eksemplar der var udstillet i P Christiansen i Odense. Men der er desværre langt imellem Viperne i vores afgiftsplaget andedam. Men heldigvis er der også alternativer til hvis du ville have en bil der har en smule Hugorme DNA. Det mest åbenlyse er selvfølgelig at investere i en Ram SR/T10 som er bestykket med en ægte levende Viper V10er på 8.3 liter og som yder 510 heste. Ellers kunne dagens testbil faktisk værre et godt alternativ. Og selvom at den er udstyret med Magnum V10eren med støbejerns blok og topstykker altså en motor der ikke har set skyggen af performance. Så er både Magnum og Viper V10 skabt på basis af Chrysler LA motoren. Det kommer også til syne når man kigger på konfigurationen af begge maskiner hvor at de begge to har en vinkel på 90 grader og så kører de begge med bundliggende knastaksel og to ventiler pr cylinder. De relativt ens motorkonstruktioner resulterer i at motorlyden også minder forbavsende meget om det at Viper udvikler. Jeg har altid elsket V10erne for den speciale snerren at de udvikler og især Viper V10eren der tilmed har en nærmest dieselagtig gangkultur og lydbillede i forhold til de Europæiske og Japanske V10ere der til sammenligning udvikler et næsten jetflys agtigt skrig. Under koldstart springer den i gang med en dieselagtig klapren imens at der under en hård acceleration kommer en højlydt raspende snerren. Det er en unægtelig Amerikansk motorlyd for det er som nævnt før ikke mange Europæiske motorer der rasper så godt. Men sådan en kraftfuld lydende motor har selvfølgelig et rigtig godt bundtræk. Under en hurtig acceleration letter fronten som var det en gammel speedbåd der skulle til at plane. Og den kan da sagtens også spinde med baghjulene hvis man er for ivrig med sine speederinput under igangsætning og fordi at man kører med stiv bagaksel og langs-liggende semi-elliptiske bladfjedre opfører bagvognen sig ikke så forudsigelig som hvis man kørte med en mere moderne konstruktion i baghjulsophænget. Generelt bærer køreegenskaberne præg af at det er gammelt mekanik man kører med. Selvfølgelig føles den ikke livsfarlig eller bøvlet at køre med og man er heller ikke helt på G63 niveau hvor jeg synes at motorens præstationer overgår chassisets ved at den føles meget nervøs under hård acceleration selv under ligeudkørsel. Men den styrer ikke ligeså præcist og så kan man selvfølgelig ikke tage sving med ligeså høj fart som i en personbil. Og ligesom at acceleration får baghjulsophænget til at komprimere mere end man er vant til. Så dykker fronten også mere under bremsning end på en mere sporty eller moderne konstruktion. Men de lidt prærievogns agtige køregenskaber synes jeg netop er charmen ved at køre en traditionel pickup eller SUV. Fordi man netop bliver mindet om at det ikke er en personbil og at man derfor skal køre den på en anden måde. Noget andet jeg også kan lide ved denne køreoplevelse var den måde at gearkassen skiftede på. Selvfølgelig kunne man sagtens mærke at det var helt gammeldags konverter automatgear men den gav et tilfredstillende ryk ved hvert gearskifte især under en hurtig acceleration. Og det at den bare fungerer uden for meget bullshit og indlæring er helt fantastisk. Der er ikke nogle dumme skiftepadler eller en fjollet gearvælger der ligner en videospils-kontroller men derimod en simpel ratmonteret gearstang som selv individer med en IQ under stuetemperatur burde kunne finde ud af at betjene. Et andet pluspunkt ved dagens tester er designet. Denne generation af Ram 1500 er en af mine yndlings ud fra udseende. Jeg har altid godt kunne lide den måde at især fronten ser ud på. Med at man har den lidt smallere frontgrill og lygter men hvor at motorhjelmen sidder som stor og muskuløs pukkel over det hele. Men også det med at man har de flade sidder uden for mange bæltelinjer. Men jeg har altid været stor tilhænger af de semi-minimalistiske 90er designs fordi at de har den rette mængde af afrundede former og kantet maskulinitet. Og især dette eksemplar har det helt rigtige maskuline sporttruck agtige look nu hvor at alt krom er blevet malet i karroserifarven og at man har alu-trinbrædder og sideudstødninger. Men ellers lyder dommen vel på at jeg at synes at det her er et herligt Ram SR/T10 alternativ selvom at den egentlig ikke har så meget med Ram SR/T10 at gøre. Men som selvstændig køreoplevelse er den en herlig lille sporttruck som giver meget af simpliciteten og køreoplevelsen af en veteraner men med mere moderne kraftoverskud og driftsikkerhed.

Hvis du ville læse om andre Amerikanerslæder må du endelig give linksne et kig nedenunder.