bilanmeldelse – Side 2

Biltest Renault 5 E-tech.

Skrevet den marts 27, 2025marts 31, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. I dag skal vi anmelde en lille men for mig meget ventet elbils-nyhed. Jeg har i årevis bedt om billigere mindre og lettere elbiler. Og nu lyder det endelig til at mine bønner er blevet hørt. Især med Zoe og nu med den nye 5er ser det ud til at elbilsdrømmen kommer indenfor rækkevidde for mange flere. Og jeg kan allerede nu sige at det her er en helt regulær brugsbil. Men ellers ville jeg bare takke Autohuset Vestergaard i Vejle for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Ellers tænker jeg ikke at der er så meget snak for lad os komme til testen og ikke hesten.

autohuset vestergaard.dk

Den helt rigtige retro-ellert.

Dem der kender mig kender mig ved at jeg altid har haft Honda E som personlig elbils-favourit i B segmentet men hvor at jeg altid har syntes at den er for dyrt prissat. Ja selv efter prisjusteringerne syntes jeg at den var for dyr i forhold til hvad man fik. Og så gavner det ikke sagen at Eeren fik dødstødet for et par år siden. Så der har manglet en rigtig retro-cool ellert på markedet indtil nu. Ja bare det faktum at 5eren er meget mere fair prissat fra starten af er et stort plus. Men også hvis vi skulle holde os til design er den godkendt ved første øjekast. Selvfølgelig ser den ikke ligeså Japaner-minimalistisk ud som Hondaen. Men den har massere af fede detaljer såsom polstreringen af den nederste del af instrumentbrættet i passagersiden som der er lavet til at ligne det i den oprindelige 5er. Og den udvendige ladeindikator der er lavet til at ligne pyntedækslet på den gamle model. Generelt synes jeg bare at eksteriørdesignet ser harmonisk ud med den rigtige statur og en tilpas højde på taglinjen. Og så har man også den rigtige størrelse på vinduesarealerne så det er en bil at man faktisk kan se fint ud af. Men de gode takter fortsætter også når det kommer til kabinekvaliteten. Den overordnet kvalitetsfornemmelse er nogenlunde på højde med den udgående Zoe eller måske en smule højere. Der er selvfølgelig lidt hårdt plastik på de forskellige berøringsflader. Men hello det er ligesom en billig brugsbil så hold op med at tude. Angående teknologi og mængden af udstyr er det en af de få bilnyheder hvor at der er den teknologi at man har behov og ikke alt muligt unødvendigt. Men for min skyld kunne de godt have sløjfet blindvinkel assistent og andre lignende småsystemer. Men den adaptive fartpilot er nem at aktivere og betjene. Og når det kommer til stykket er fører-assistent systemerne heldigvis ikke ligeså invasive som i visse andre biler. Der kigger jeg især på dig VW Arteon. Når der tales om infortainment der scorer den nye 5er faktisk også ganske højt. Ligesom med andre 2025 modeller kommer den præinstalleret med Android auto agtige google designet software. Hvor at det faktisk virker helt som det skal. Det er smidigt og responsivt imens at den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Og så er navigationssoftwaren nu optimeret specifikt til elbilsapplikation hvor at det trækker på input fra bilens canbus til at udregne batteriprocent ved ankomst samt at tilbyde værktøjer til ruteplanlægning som for eksempel at vise ladepunkts adresser til tilføjelse af via-punkter under kørsel over længere strækninger. Det faktum at den google designede software virker så godt bekræfter bare min konsensus om at man som bilproducent bare skal overlade design udvikling og vedligehold af infotainmentsoftware til teknologi-virksomhederne. Medmindre at man heder Tesla Xpeng eller Geely. Men et er teknologien men noget andet er førerpladsens generele indretning. Og der er den for det meste tip top. Man sidder dejligt bekvemt imens at forsæderne stadigvæk støtter ganske fint. Og som nævnt før kan jeg bare godt lide at det er en bil med en normal taglinje og et normalt størrelse vinduesareal. Hvor at man faktisk kan se ud af den selv ved orientering bagud. Jeg er bare blevet så skide hammerende træt af hele den der brevsprække-æstetik at der er i nogen hverdagsbiler som aldrig bliver og aldrig har været noget der har set skyggen af en sportsvogn. Og så er alle betjenings-anordninger indenfor rækkevidde og nemme at betjening. Det var faktisk kun gearvælgeren at jeg skulle vænne mig en smule til. Den var under nogle omstændigheder en smule langsom til at respondere på éns input. Og så ville det hjælpe en smule hvis man havde en knap på enden af stilken man kunne trykke på for at gå direkte i parkerings-gear hvor at bilen selv trækker parkeringsbremsen. Istedet for at man skal fiske efter frigearet hvorefter at man manuelt skal aktivere håndbremsen. Mange andre nye biler gør det på den måde så undrer mig en smule hvad grunden var til at denne bil ikke gør det. Og så synes jeg også at det ikke bliver skrevet tydeligt nok i instrumentklyngen hvad ens køreretning er. Men alt dette er virkeligt bare flueknibberi. For den kører virkelig som en brugsbil skal hvilket at jeg fortæller mere om nu her. Opsætning af undervognen læner helt klart mod komfort fremfor dynamik ligesom at der er højere dækprofil på fælgmonteringen. Men den tager stadigvæk svingene let og forudsigeligt. Det føles som om at styretøjet strammer en smule op når man kører i sportsligste køreprogram. Men jeg kan bedst lide den måde at den styrer på i komfortprogram hvor at den styrer let og smidigt men stadigvæk uden at føles nervøs under højere hastigheder. Vind og rullestøj er også holdt på ganske respektable niveauer. Ja selv ved motorvejs-hastighed kunne jeg sagtens føre en samtale med kameramanden uden nogen problemer. Angående motor og drivlinje klarer den sig også så fint. Ligesom med dens forgænger trækker den på forhjulene og man kan da sagtens spinde en smule med fordækkene hvis man er en smule ivrig med speederinputne under igangsætning. Men man når heldigvis aldrig Ioniq 5 N performance niveauer af kraftoverskud hvor at man næsten ikke kan bruge noget af det på offentlig vej. Så for mig er det næsten befriende at teste en elbil der accelerer trygt og smidigt men som stadigvæk har et brugbart kraftoverskud der kan udnyttes til fulde ude i virkeligheden. Ja selv under mellemacceleration ved for eksempel overhaling har den stadigvæk lidt at give af hvilket at nogle af de hurtige elbiler har ofret lidt af til fordel for bedre acceleration fra stilstand.

Konklusion.

Efter endelig at havde kørt denne lille store elbilsnyhed hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør det rigtig godt. Den har et gennemført retrodesign høj praktisk anvendelighed den rette mængde brugbar teknologi. Og så kører den bare helt fortrinligt. Hvis der endelig var noget der skulle trække ned så var det nok det med at pladsforholdende bagtil lidt var en tynd omgang med forsæderne justeret til mig og min makkers kørestilling. Og så har jeg fundet ud af at jeg bedst kan lide at ladestikket sidder foran i midten af bilen. Det var noget at jeg godt lide at forgængeren havde. Men det er nok mest af alt personlig præferance. Udover det kan jeg kun anbefale den varmt til folk der søger elbil i B segmentet.

Hvis du ville læse motortests af den forskelligartet elbils-agtige slags må du endelig give linksne et kig.

Hvis jeg skulle havde en yndlingsvinkel rent designmæssigt. Så kan jeg rigtig godt lide den skråt bagfra.

Efter at have kørt i og ladet med så mange elbiler efterhånden kan jeg bedst lide når ladestikket sidder foran i midten af bilen. Det gør det bare en smule mere nemt og bekvemt når man skal oplade.

Jeg kan godt lide at dækprofilen ikke er alt for elastikbånds-agtigt. Det gør altså noget for kørekomforten.

Førerpladsen er helt som den skal værre.

pladsforholdene bagtil er tilgengæld lidt til den trænge side.

Biltest Focus RS.

Skrevet den marts 14, 2025marts 17, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en brugttest. I dag skal vi køre en yderst ventet bil. Jeg har bogstaveligt talt ventet siden mine teenage år på at køre den helt rigtige Focus RSer. Det er bare en så fed super GTI helt igennem. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til slagelse bilhus for at hjælpe med at gøre testen muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Men ellers er der ikke så meget at sige end at vi bare skal til sagen nu her.

www.slagelse-bilsalg.dk

En 5 cylinders helligdom.

Det med at jeg har ventet siden mine teenage år på at køre denne bil er sku ikke noget at jeg bare skriver for dramatisk effekt. For jeg kan tydeligt huske da jeg så min første Focus RS på P pladsen til Brandts klædefabrik tilbage i 2009. Eksteriør stylingen affødte samme reaktion hos mig som den gør idag. Med at jeg tænker at hvor ser den bare fed ud. Det ligner virkelig Focus WRC bilen fra samme periode af uden klistermærker. Og selv efter at jeg efterhånden har kørt mange fantastiske GTIere så synes jeg stadigvæk at dette er en de fedest udseende af slagsen. Alt fra de Cossworth inspireret gæller i motorhjelmen til den agressive tagspoiler giver bare så meget til designet. Men også alle de sorte detaljer skaber en fed kontrast især når man har en lysere karroserifarve. Jeg kan især huske at den originale lime-metallic ser ganske imponerende ud. Men førerpladsen er også godkendt. Det er selvfølgelig ikke den vilde design-øvelse som i en FN2 type R. Men det er et funktionelt cockpit at der har fået nogle vigtige opgraderinger der batter i en performancebil og som giver respekt fra sande bilentusiaster. Til at starte med er der originale Recaro forstole der støtter helt fantastisk når man trækker sidelæns G. Men hvor at bredden på sæderyggen stadigvæk huser blegfede typer som mig. Og så sidder man stadigvæk ganske bekvemmeligt til trods for at det er noget rimelig sporty møblement. Det tykkere læderrat ligger også helt fint i hænderne. Og så kan jeg godt lide at der er ekstra instrumenter i toppen af isntrumentbordet der viser olietemperatur turbo-ladetryk samt olietryk. Selvom at de fleste idag hellere ville have en stor infotainmentskærm i midterkonsolen så de kan streame deres Spotify premium og alt muligt andet unødvendigt gejl. Så synes jeg at det er en smule betryggende at jeg kan overvåge mine motorværdier under kørslen. For min skyld kunne alle nye biler blive leveret med A stolpe monteret sekundær instrumenter som i de gamle V max dage. Det ville passe mig helt fint. Noget der også passer mig fint er køreegenskaberne. Den kører bare som en ægte GTIer skal. Undervognen er stram uden at være harsk så der er ikke meget krængning under sving. Styretøjet er perfekt vægtet som i perfekt vægtet imens at det styrer ganske præcist hvor at feedback bliver kommunikeret fint tilbage. Jeg er især imponeret over fraværet af momentreaktion i betragtning af at det er en relativt potent forhjulstrækker med 300 heste. Selvfølgelig elskede den at piske rundt med forhjulene under hård acceleration. Selv med antiskridet slået til blinker lampen i instrumentbrættet som en tunet diskokugle når man går på ladetrykket. Jeg kunne godt forestille mig at den kunne havde rykket rimelig godt hvis man gav den firhjulstrækket fra Volvo V70R nu hvor at motoren også deles med den model. Apropos motor er det helt klart også antallet af cylindre at der er med til at give RSeren sin egen karisma. Personligt er jeg også lidt af en 5 cylindres fan. Jeg kan godt lide gangkulturen lyden og vibrationerne der kommer fra en række5er uanset om det er diesel eller benzin. Denne motor trækker også bare sundt over hele feltet. Der er mere end rigeligt på bunden til at spinde med forhjulene selv under en smule sejtrækning. Imens at den går som skudt ud af en kanon i den høje ende af omdrejningsregistret. Gearkasse og kobling bedrager helt klart positivt til køreoplevelsen. Ved at koblingen er fint vægtet imens at den er nem at dosere hvor at den 6 trins gearkasse blivet roret igennem med en gearskifter-mekanisme der har en tilfredstillende stram betjening. Og fordi at det netop er en 5 cylinders lyder den også ganske godt. Især den eksakte bil som har fået monteret Miltek udstødning. Det højner bare lydbilledet gevaldigt. Hvor at der er en god balance imellem lydstyrke og lydkvalitet. Under tomgang brummer den rigtig bassagtigt og olmt. Hvor at under kørslen at der får man meget mere med af turbostøjen ligemeget om det er sejtræk eller hård belastning. Der kommer en masse fantastisk turbolyde fra afgangsrør og motorrum. Og så har man bare et fuldfedt vræl når man virkelig kører den ud i gearene. Det er lige sådan noget at jeg ville huske tilbage på når jeg sidder som gammel hvor at alt sjovt i verden er forbudt og elbilerne har overtaget verdensherrerdømmet.

Konklusion.

Efter at havde kørt denne 5 cylinders helligdom hvad lyder dommen så på. Jeg synes stadigvæk at den er min teenage-drømmeGTI selv på mine voksne år. Det er en fantastisk og velkørende bil der føles mere special som årene går. Og selvom at den objektivt ville havde været bedre med firhjulstræk. Så er det med at man kan afstraffe fordæk på fornemmeste vis virkelig noget der bedrager til dens karisma eller personlighed om man ville. Så min dom må lyde på at den er helt igennem godkendt.

Hvis du ville læse om andre GTIere eller bare om biler med 5 cylindre. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Førerpladsen er indrettet lige som den skal værre i en sand performancebil.

Et sæt ekstra instrumenter er altid mere end velkommne.

Som jeg altid siger må man gerne vise omverden at man har den hurtige model. Så det der sleeper-lort siger mig ikke så meget.

Biltest Saab 9-5 Griffin.

Skrevet den januar 24, 2025februar 11, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til årets første motortest. Dem der virkelig kender mig ved at jeg lidt har en svaghed for 90er biler. Og det er ikke kun fordi at det er dem at jeg er vokset op med. Men jeg elsker bare hele ejer/køreoplevelsen at man får i 90er modellerne. Man får noget af driftssikkerheden fra de mere moderne biler. Men hvor at køredynamikken er mere analog og individuel. Det skal forstås med at man kan sku mærke om man kører sportsvogn luksusbil 4×4 eller noget helt fjerde. Og modsat andre som har kritiseret 90ernes bildesigns for at værre anonyme og småkedilige. Så elsker jeg den overordnet minimalisme hvor at der stadigvæk er nogle fantastiske designs. Jeg bliver i hvert tilfælde aldrig træt af at kigge på en XK8ers elegante former eller en C140ers maskuline ynde. Jeg ville faktisk sige at 1990erne helt klart er et af mine automobile yndlings årtier sammen med 1960erne. Og idag skal vi atter køre en helt regulær 90er model. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Svend Wind Automobiler i Højer for at jeg måtte låne dette klenodie til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

svendwind.dk

Fortidens hverdagsbiler morgendagens nyklassikere.

En ting at jeg godt kan lide ved gamle biler er de gamle dyder. Hvor at jeg nogle gange kan blive helt forvirret hver gang jeg får en helt ny bil til test hvor jeg føler at jeg er nød til at bruge et par minutter på at finde ud af hvilken funktion der bliver betjent med hvad. Der kan jeg med de ældre modeller bare hoppe ind justere rat sæder og spejle uden for mange spørgsmål hvorpå bare at køre derud af. Dagens tester opretholder ikke kun de klassiske Saab-dyder men også de gamle dyder indenfor bildesign og konstruktion. Bare sådan noget som farver og temaer i interiøret er totalt gammeldags men hvor at jeg bare æder det råt. Man har en mørk nuance af biege til læderstuen som går herligt sammen med det mørke nøddetræs-indlæg. Jeg synes faktisk at det ser varmt og indbydende ud. Ja som et sted hvor at man faktisk har lyst til at tilbringe en lang køretur modsat mange nye interiørs forskellige nuancer af mentalsygdoms grå med et skud alu-trim der bare føles koldt og sterilt. Men ikke nok med at det ser behageligt ud så sidder man også ganske behageligt som fører af 9-5eren. Da dette er Griffin udgaven som er det mest luksuiøse udstyrsnieveau har man nogle meget komfortable forsæder med mange justeringsmuligheder hvor at der sågar er både ventilation og varme hvilket stadigvæk var lidt usædvaneligt i denne prisklasse. Forstolene yder ikke så meget sidestøtte men det har man heller ikke behov for i denne slags bil da den mere spiller op til luksus og komfort end til performance. Og der hjælper undervogn og styretøj det faktisk rigtig godt på vej. Faktisk synes jeg at undervognen er oprigtig godt opsat. Den glatter bump og ujævnheder ud på herligeste vis men hvor at den stadigvæk ligger selvsikkert igennem svingene til at man kan lave en hurtig manøvrer sikkert og forudsigeligt. Man får i hvert tilfælde en mere ægte følelse af luksus end i Hyundai XG350 som giver følelsen af falsk luksus. Jeg ville faktisk rangere den oppe sammen med Citroén C6 som efter min mening er den gyldne standard indenfor forhjulstrukne luksusbilsplatforme. Men angående styretøj styrer den også helt fint. Der er den rigtige tyngde i styreapparatet imens at det styrer præcist nok og kommunikerer fint nok feedback tilbage til det man har brug for i denne biltype. Også angående motor og gearkasse føles det bare oldschool og iorden. Singleturbo V6eren føles ganske civiliseret med at den udvikler krafterne lineært uden turbotøven som ellers kendetegner andre turbo-Saab. Der er heller ikke noget turbostøj. Jeg kunne i hvert tilfælde ikke høre noget fra førerpladsen. Aisin automatgearkassen leverer helt gammeldags konverter performence ved at skifte blidt ved stille kørsel. Hvor at den går fint i kickdown når man skal foretage en hurtige hastighedsændring hverken mere eller mindre. Det er selvfølgelig ikke nogen hurtig bil efter nutidig standard. Selv den mest gennemsnitlige Tesla ville spankulere lige hen over den i et dragrace. Men som jeg har sagt før synes jeg at 200 til omkring 300 hestekræfter er mere end rigeligt til de fleste mennesker og til kørsel på offentlig vej. Og hvis den skal flytte sig så kan den det sagtens. Det er bare et spørgsmål om at trykke lidt ekstra på sømmet indtil at man skyder en god fart. Men total-oplevelsen er stadigvæk det der for mig er sexappealen ved at køre gamle biler. Lydene lugtene vibrationerne og hele det med at man kan mærke motoren arbejder og trækker. Og det er uanset om det er i en Ford A fra 1931 eller et gammelt Svensk privatfly som 9-5eren.

Konklusion.

Efter at have kørt en helt regulær elgraket hvad lyder dommen så på. Jeg synes den passer godt til min personlige smag. Jeg kan godt lide at det er præfacelift og så er det en flot farvekombination. Hvis jeg ikke har svoret så meget ved baghjulstræk så har jeg nok allerede haft en håndfuld turbo-Saaber.

Hvis du ville læse om andre herlige 90er 00er biler. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Jeg synes virkelig rød-metallic over buiscuit indtræk med mørk nøddetræ kan et eller andet.

Motorkoden er B308E. Variationer af samme motor har General Motors brugt i flere andre Applikationer blandt andet Cadillac Catera som var en lokal udgave af Opel/Vauxhaul Omega B der blev solgt i NordAmerika.

Biltest Fiat 500C 0.9.

Skrevet den december 3, 2024september 10, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en brugttest. Og idag sidder vi atter i en 500. Det er en bil som jeg har lidt blandet følelser overfor. Den ligger meget langt fra min personlige bilsmag og så synes jeg at som Abarth er den alt for højt prissat i forhold hvad man får. Men på den anden side kan jeg sagtens se grundene til at den er blevet lidt af en Dansker darling. Den er rimelig billig i indkøb samtidig med at den er økonomisk at holde kørende. Og så er designet noget der virkelig appellerer til mange. Det er totalt retro puttenuttet som har høj sexappeal til kunder af begge køn. Og så kører Abarth udgaverme ganske underholdende. Jeg har selvfølgelig kørt den 4 cylinders 500 som selvfølgelig var i total husmor specifikation det ville sige cremehvid med rødt og cremehvid indtræk. Og så har jeg faktisk også kørt en 595 Abarth og tilfældigvis var de begge to “cabrioleter” ligesom dagens tester. Men ellers ville jeg vel bare sige mange tak til CA larsen Ringe for at jeg måtte låne dette 2 cylinders befordringsmiddel. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

www.cal.dk

En tunet havetraktormotor.

Jeg har i efterhånden mange år haft en lille fascination for 2 cylindrede motorer især når de bliver benyttet i bilapplikation. Dels fordi at jeg ikke voksede op med 2 cylindrede biler i samme grad som de ældre generationer. Dels fordi at det er spændende at se hvad enginørerne kan udrette med så lille et antal cylindrer når det kommer til kraftoverskud brændstofforbrug og holdbarhed. Og så har jeg altid synes at især paralleltwins eller “række2ere” har en særegnet lyd og gangkultur. Og i dagens testbil er det ingen undtagelse. Og selvom at den er på lige under 1000 kubik som er i den store ende af skalaen for 2 cylindrede motorer. Så har jeg stadigvæk ført havetraktorer at der havde flere kubik under hjelmen. Men kubik er én ting noget andet er litereffekt og hestekræfter. Der ligger den faktisk ganske ok i svinget. Den yder 80 heste og 145 newtonmeter imens at den er opgivet til at gå 26.3 kilometer på literen imens at den udleder bare 88 gram CO2 pr kørte kilometer. Det er i sandhed en meget nøjsom og klimavenlig maskine. Men hvordan kører den egentlig spørger du utålmodigt om. Så det ville jeg fortælle om nu her. Når man vrider tændingsnøglen sparker den igang med et patetisk lille snøft fuldkommen ligesom en velvoksen havetraktor. Ja faktisk ligesom den originale 500. Også under kørslen summer den underligt afsted. Det er en karismatisk lyd der er anderledes i forhold til en række4ers snerren eller den genkendelige raspen fra en række3er. Og så lyder den overraskende meget som en sugemotor da det kun er under sejtrækning med taget nede at man under visse omstændigheder kan høre turboladeren arbejde. Angående kraftudvikling er det også en anderledes køreoplevelse i modsætning til de fleste 4 og 3 cylinders motorer som har en lineær kraftudvikling. Så føles det mere som at køre en Amerikansk V8er der har fået hugget 6 cylindrer af. Det skal forstås med at den har det meste af momentet nederst i kurven og at den ikke kan tage så mange omdrejninger netop ligesom en gammel stødstangs V8er. Det er i hvert tilfælde en smule sjovt at se en moderne bil hvor at omdrejningstælleren kun går til omkring 5000. Men det med at den lidt mister pusten i de højere luftlag bliver forstærket af den 5 trins automatiseret gearkasse. Den er modvillig til at gå i kickdown men hvor at den hurtigere skifter op på grund af den lavere omdrejningsgrænse. Det giver sådan en småirreterende jagen efter gearskift hvor det går op og ned og ned og op hele tiden. Og så rykker den selvfølgelig under opskift ved en hurtig acceleration som de flese automatiseret gearkasser har for vane. En anden karakteristika at jeg skulle vænne mig en smule til med at køre 2 cylinders som blev en smule forstærket af gearkassen. Er at der ikke er meget kompression at give af når man motorbremser. Men det giver jo sig selv når det er to små stempler der pumper afsted ude foran så man må bare bruge driftsbremsen lidt mere. En detalje jeg synes var lidt unødvendigt var muligheden for at skifte gear manuelt. Jeg syntes at teknikken prøvede alt for mange gange at tage styringen imens at man rev i stangen. Så man skal bare lade den passe sig selv ved at forblive i automatprogram. Angående køreegenskaber scorer den også pluspoint. Jeg havde helt glemt hvor svingglad at selv den standard 500 er. Undervognen er fint afstemt imellem komfort og dynamik imens at styretøjet strammer mere op når man kører over byhastighed. Og så kommunikerer det faktisk fint nok feedback tilbage. Det føles i hvert tilfælde som om at da vi nåede til 2016 at der havde Fiat fået rimelig godt styr på at lave elektrisk tandstang der føles nogenlunde anstændigt modsat tidligere hvor at det føles underligt fraværende eller vag i forhold til hydraulisk servostyring. Uanset hvad så ligger den ganske fint i svinget når man spiser den af med små snogede landeveje. Det eneste minus ved køredynamikken at jeg lige kan komme på er at der selvfølgelig er meget vind og rullestøj i kabinen under motorvejskørsel. Men det er jo en lille og billig hatchback så den er lidt tilgivet for det. Men ellers arter den sig fint på motorvej for hvad den er med at den føles retningsstabil og godt plantet på banen.

Konklusion.

Efter atter at havde kørt 500 igen denne gang kun på to cylindre. Hvad lyder dommen så på. Hvis man kan vænne sig til at motoren udvikler krafterne anderledes. Og at den har en spøjs lyd (under visse punkter i omdrejningsregistret lød det som om at den var ved at sætte ud) så er det en fin lille sparegris af en bil. Men der er virkelig en 500er til hvert et kørselsbehov uanset om det dikterer at man kører på benzin diesel el eller i hybrid. Så min bedste anbefaling at man vælger den der dækker éns behov bedst.

Hvis du ville læse flere biltests af den Fiat agtige slags eller bare om små biler med små motorer. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

det føles som om at kabinekvaliteten har fået et lille hak opad i forhold til præfacelift.

Udefra ligner det indmaden af en Nilfisk støvsuger ligesom i andre små biler. Men bag alt plastikken gemmer der sig to cylindre og en turbolader der er mindre end min knytnæve.

Det kan altså noget det at køre åben vogn selv når det bare er sådan en skrællet sardindåse.

HIP HIP HURRA GLÆDELIGT JUBILÆUM.

Skrevet den oktober 19, 2024december 31, 2024 af stoerner666

Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.

Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.

Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.

Biltest MG cyberster GT.

Skrevet den oktober 14, 2024oktober 17, 2024 af stoerner666

Jeg elsker simpelthen følelsen af at køre åben vogn. Lydene og lugtene fra naturen eller byen. Den varme brise over éns hoved på en varm sommerdag eller de kolde efterårsvinde imens at overskudsvarmen fra maskinen får én til at føle sig varm og bekvem. Men også lyden og lugten af en motor er vigtige sanseindtryk ved openair køreoplevelsen. Den svage dunst af benzinhørm imens at man både kan mærke og høre maskineriet arbejde kan altså noget. Jeg synes at motorlyden helt klart også er med til give hver bil sin egen karakter. Og det er uanset om det er den 4 cylindres snerren fra en S2000er et V8 brøl fra en Mustang GT et arrigt vræl fra en 348 spider eller melodisk række 6 skønsang fra en Z4 M roadster. Det hele er simpelthen fantastisk. Så jeg har altid været spændt på om fraværet af motorlyd overhovedet ville bedrage positivt til køreoplevelsen. Og så ville jeg bare også undersøge om MG har leveret et ordentligt produkt. Nu hvor at de har bragt en elektrisk sportsvogn til markedet før både Tesla og Porsche. Men jeg tænker ikke at vi skal have så meget udenomssnak for lad os komme til testen.

En meget imponerende bil.

Det første pluspunkt at jeg ville give Cybersteren er den måde at MG har præsenteret den på med hensyn til design kvalitetsfornemmelse og komfortudstyr. Jeg synes virkelig at de har solgt præmissen om en ultramoderne eksotisk udseende roadster på fornemmeste vis. Fronten er der næsten noget Alpine A110 over hvilket faktisk er ment som et kompliment imens at bagenden er eksekveret meget dramatisk med den komplekse LED belysning som danner et union-jack mønster. Hvorimod at den set fra siden med taget slået op antager sig en næsten Aston Martin agtig silhuet. Men saksedørene er nok den største samtalestarter. Jeg giver normalt ikke noget for saksedøre der er monteret på biler som ikke er en Lamborghini. Men jeg synes at de passer helt perfekt til denne bils superbils agtige persona. Især når de er koblet sammen med de store turbine-fælge giver det virkelig udseendet af noget eksotisk eller en undvegen konceptbil. Og så følte jeg mig bare en smule cool og special når jeg steg ind og ud af den. Angående interiør er den også helt iorden. Finish og materialevalg er ganske anstændigt med at man har polstret de fleste berøringsflader med blødt læder og at de fleste kontakter føles lækre at betjene. Og så er interiørdesignet godkendt. Der er sådan lidt Corvette C8 over det med at man har et førerorienteret cockpit hvor at infotaimentskærmene smyger sig rundt om føreren. Alt imens at man har et tykt panikhåndtag der deler kabinen op i en fører og passagerside. Angående infotainment og komfortudstyr kan jeg sige at den har alt det at en moderne bil skal have i denne prisklasse og at det virker helt fint som det skal. For hvis du udelukkende køber bil udefra hvor god infotainment-systemet er. Så er du havnet på den forkerte blog. For her prioriterer vi køredynamik over alt det shit. Og jeg ville sige at den kører ganske imponerende i betragtning af at det er en stor og tung bil på over 1900 kilo. For jeg ville sige at den føles mere som en stor GT bil end en lille roadster. Men jeg kan godt lide at det føles som om at der er noget vægt og momentum bag den hvilket er noget at jeg kender fra andre GTere. Men jo den opfører sig overraskende eksemplarisk selv når man trak lidt sidelæns G. Det føles som om at der er minimal krængning imens at styretøjet guidede bilen fint. Alt dette skete med kun en vag summen fra motorerne hvilket føltes ganske specialt når man kommer fra en Porsche Boxster hvor at motorlyden konstant er tilstede. Og hvor at man også bruger denne til at udføre kørslen med da det lidt er en auditiv hentydning til om man dosere gassen ordentligt eller trækker de korrekte motoromdrejninger til det gældende køre-scanarie. I cyberster der giver den elektriske drivlinje og det velaftstemte chassis/undervogn lidt illusionen af at bilen næsten udretter mirakler under éns fødder når man kører performancekørsel. Det er faktisk bare en smule imponerende at 510 heste kan værre så veldresseret. Under stille kørsel er den ikke sværere at køre end en bil med 100 heste. Men i et lige stræk der kan den altså også flytte sig. Det første splitsekund tøver den. Men så snart hjulene er sat i bevægelse så rykker den altså bare. Og når man så sidder tættere til jorden er fartfornemmelsen endnu stærkere. Især under mellem-acceleration føler jeg aldrig at man kommer til at mangle hestekræfter.

Elektrisk roadser. Kan det noget ?.

I prologen spurgte jeg mig selv om det overhovedet tilføjede noget positivt at køre sportsvogn uden lyd. Og efter at have kørt den synes jeg helt klart at det kan noget på en anderledes facon. Når man kører med taget nede og varmen slået til. Hvor at det eneste lyd at man har er byens puls og Princes purple rain der flyder ud af højtalerne. Det synes jeg altså var en rigtig god oplevelse. Og jeg ville også sige at konklusionen må værre at man ikke skal købe denne bil udelukkende for farten og accelerationens skyld. Det har man andre elbiler til. Og man skal heller ikke købe den udelukkende for teknologien det har man også andre elbiler til. Men derimod skal man vælge cyberster hvis man ville have noget mere formålsbygget eller specialiseret. Og at man ville have virkelig meget bil for pengene uforagtet om det er fossil eller el. I hvert tilfælde hvis vi skal holde os til nye biler. De nærmeste konkurrenter som er decideret sportslige er Toyota GR 86 og Mazda MX-5 RF men det er begge to små spinkle biler der yder under 250 heste. Hvor at man i cyberster får en højtydende elektrisk sportsvogn med over 500 heste. Der ligner et helt rumskib i forhold til andre biler. Altsammen til under 550.000 kroner. Det synes jeg altså er bare en smule imponerende.

Hvis du ville læse om åbne biler med lyd eller bare om andre Kina-MGer. Så må du endelig give linksne et kig.

Saksedøre hjælper en smule med ind og udstigningen i tilfælde af parkering tæt på en høj kantsten. Men jeg tror også at designerne implementerer dem fordi at det ser sejt ud. For det giver virkelig meget visuelt flair til designet.

Fælgmontering og bremser er egentlig ganske high performance i det at man Perreli P zero dæk og multistemplede kalibre på forakslen.

Union Jack baglygterne er eftersignet en hentydning til cyberster konceptbilen der havde et lignende design.

Da dette er GT varianten med 3 traktionsmotorer er der åbenbart ikke plads til et baggagerum fortil.

Biltest BAW Pony.

Skrevet den september 26, 2024oktober 8, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nytest. Noget at jeg ofte har efterlyst angående biler og i særdeleshed elbiler er en lavere indkøbspris og særdeleshed en lavere egenvægt. For det kan ikke passe at alle mennesker lige pludslig har behov for at køre i gigantiske Elektriske crossovere der slider unødvendigt på vejbanen fordi at de vejer ligeså meget som Chevrolet Tahoe. Og som har ligeså god pladudnyttelse som Cadillac sedan deville fra 1968. Imens at de kan gå ligeså hurtig fra 0 til 100 som en Ferrari 360 Modena. Ja det er måske lidt sat på spidsen men synes bare at det er lidt absurd at alle åbenbart skal have udnødvendigt store biler. Og så kan jeg bedre lide biler der er mere specialiseret til at gøre et formål særlig godt uanset om det så må værre at værre en god bybil sportsvogn 4×4 luksusbil og så videre. Og der synes jeg simpelthen at de fleste crossovere er et for stort kompromis til virkeligt at de mestre én ting særlig godt. Efter at jeg havde kørt den kan jeg allerede sige at dagens tester gør jobbet meget bedre end jeg havde regnet. Men jeg tænker heller ikke at der skal værre så meget tomgangssnak mere. For lad os komme til testen.

Kummfryseren.

At Ponyen er en lille bil er der vist ikke tvivl om. Ja se på den !??. Det er som at se på en væltet electrolux kummefryser eller en Samsonite rullekuffert med firhjulstræk. Ja den ser ligeså bøget ud på den sjove måde ligesom Suzuki Swift MKI hvis udseende jeg ofte har sammenlignet med en haveret Electrolux støvsuger fra 80erne. Men at tilføje en smule sjov i gadebilledet er det ikke det at man ville have fra sin bybil når den ikke altid kan give køreglæde igennem acceleration eller køredynamik. Ja selv interiørt har man prøvet at kvikke op med giftigt mintgrønt betræk og trimdele. Og da jeg oprigtigt er fortaler for at man får mere farve tilbage i bilinteriørs er det et stilistisk valg at jeg totalt kan stå bag. Også hvis vi går tallene hurtigt igennem kan man også se at den er næsten helt mikroskopisk. Totallængden er på bare 3161 milimeter hvilket er mindre end akselafstanden på en Rolls Royce Phantom VII som er på 3570 milimeter. Egenvægten er på 720 kilo hvilket er yderst respektabelt indenfor bybiler og ganske imponerende når vi taler elbiler. Ja selv når vi taler moderne fossilbiler er det år siden at vi har set noget med så lav egenvægt. Angående køreoplevelse er den overraskende poleret af sådan et stykke Kinesisk plastik legetøj at værre. Vind og rullestøj er på ganske acceptable nieveauer selv under motorvejskørsel jeg synes ikke at jeg skulle hæve stemmen nævneværdigt når jeg snakkede med min sidemakker. Det var faktisk mere motoren vi kunne høre især under hård belastning hvilket ellers er uhørt på moderne elbiler. Modsat andre har jeg aldrig haft noget imod den ekstra elektromotorsummen det giver helt den der golfvogn gaffeltruck fornemmelse at jeg synes der mangler fra elbiler idag. Det er virkelig ganske charmerende på sin egen vis. Undervognen er ganske komfortabel sat op i betragtning af hvilken biltype og prisklasse at det er. Imens at styretøjet styrer let og flydende. Det føles egentlig ikke særligt inspirerende men det er heller ikke formålet i at det skal det i denne slags bil. Men det føles heldigvis meget forudsigeligt. På motorvejen arter den sig også overraskende godt ikke at den er særlig god til motorvejskørsel. Men for hvad den er føles den retningsstabil og fint plantet på alle fire poter når den fik med pisken på autobahnen. Også når vi taler interiør og indretning af dette er det en helt regulær bybil. Finish og materialevalg er fuldkommen tilsvarende andre mikrobiler der er kommet og gået på det Danske marked de sidste 15 år. Ja selv sæderne er hverken mere eller mindre komfortable end andre i samme klasse. Man sidder helt fint på kortere ture som jo er det at denne biltype helst skal bruges til. Angående teknik udstyr og infotainment er det også en fulgt ud realiseret elbil. Den har regenetiv bremsning omend i en meget svag form. Ligesom at der selvfølgelig er ABS og antiskrid. Der er sågar aircondition altså rigtig aircondition med aircon pumpe kondensator kølemiddel og det hele. Der er også mulighed for opkobling af smartphones både via bluetooth eller kabel. Men dog kunne jeg ikke få mit android auto til at virke. En smidig infotainment oplevelse er noget af det at man må give afkald når man køber en ægte levende ellert til omkring 113.000. Grundlæggende virker skærmen fint i betragtning af hvilken prisklasse at vi kører i. Den er nem nok at navigere rundt imens at den føles responsiv nok at betjene. Men det føles som om at opkoblingen ikke er helt stabil. jeg nævnte lidt bøvl med android auto. Men selv bluetooth synes jeg aldrig kom til at virke ordenligt under denne prøvekørsel. Ja selv noget så trivielt som at opfange et anstændigt signal på FM frekvensen var sku lidt håbløst eller en død rotte som jeg plejer at sige. Men et punkt på infotainment fronten hvor at denne bil overgår selv den smarteste Tesla. Jeg ville næsten kalde det et party-trick det er nemlig at den kan afspille film under kørslen. Ja bevares er det den præinstallerede software bestående af traileren til fast seven (en film der havde præmiere for næsten 10 år siden) og et eller andet fra det Kinesiske propoganda-ministerie om at værre på fint resturantbesøg i Kina. Jeg er udmærket klar over legalliteten af denne funktion eller mangel på samme i forhold til Dansk lovgivning. Men se på mulighederne. James Bond Octopussy på E45 i retning mod eftermiddagskaffe hos moster eller topgun 2 Maverick på rute 9 svendborg motorvejen mod besøg i den fynske landsby. Kun fantasien sætter grænser. Det eneste der virkelig trækker ned på Ponyen er kraftoverskudet eller mangel på samme. Ja det siger du ikke man har en elmotor der er på størrelse med en ært der måske udvikler 8 til 10 heste. Men tænker alligevel at det er noget der måske kan komme bagpå nogle. Jeg følte aldrig at jeg var i livsfare idet jeg hurtigt vænnede mig til at værre mere opmærksom på afstand til bagomkørende under igangsætning. Men jeg kunne godt forestille mig at selv folk der kørte i sådan noget som Aygo eller UP ville blive overrasket over hvor undermotoriseret denne bil er.

Konklusion.

Efter at have kørt denne lille håndsutter hvad lyder dommen så på. Jeg synes faktisk at den er helt fint for hvad den er. Og det mener jeg sku ! uden noget pis. for hvis du kan leve med det næsten ikke eksisterende kraftoverskud. Og uden det meste andet crap at man fylder i bilerne idag. Så er dette sikkert bilen for dig. Og så er det næsten helt befriende at have så simpel og ærlig en bil der bare er en god bybil. Jeg føler sku ikke at vi har brug for alt det lort at bilproducenterne prøver at sælge til os på påstand af at det gør os lykkeligere.

Hvis du ville læse om flere elbiler af forskellig art må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Denne “van” udgave er den at jeg ville anbefale at man går efter medmindre at man absolult ikke kan undværre bagsæderne. For her får man et ganske hæderlig størrelse baggagerum.

Biltest Golf GTI MKIV jubilæums model.

Skrevet den september 3, 2024september 9, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har før givet udtryk for at golf GTIere ikke siger mig det store især perioden imellem anden og femte generation sætter ikke ligefrem min verden i brand. Men helt ærligt når man tænker på at man skulle slæbes med ting som 8 ventilers motorer i MKII og næsten ingen fabriksstyling i MKIV så tænker jeg bare Come on man det er sku for slabt. Så er det noget at 25 års jubiliæums modellen kan rette op på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til NJ biler i Vejen for at vi måtte låne dagens tester. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

NJ-biler.dk

Det var da bare den vi skulle havde haft istedet.

Som jeg har ytret før så er Golf GTI MKIV sku lidt en slap omgang i forhold til MKV. Det var sikkert en ganske god bil men den føltes simpelthen ikke special nok i min bog. For eksempel er motoren den samme 1.8er som i et hav af andre VAG produkter hvor at antal heste er uændret på de 150. Og så har jeg har hørt fra nogle kilder at den kører uinspirerende. Men min største kæphest er fabriksstylingen eller mangel på samme. Jeg har altid synes at hele den der sleeper “bevægelse” er stærkt overvurderet. Så jeg har altid synes at man gerne må flashe det lidt når man har den hurtige model. Der gjorde MKVeren det meget bedre da den visuelt var opgraderet væsentligt og stilfuldt i forhold til standard udgaven. Men hvis vi udelukkende skal tale om design og fabriksgejl så er dette bare den MKIV GTI at den Danske importør skulle havde taget her til landet. Men hvor at det blev spoleret af de inhumane afgifter hertil lands. Men de kosmetiske ændringer højner virkelig designet. Man har større fælge med lavprofildæk samt et diskret skørtesæt med tilhørende tagspoiler hvor at det bliver rundet af med en sportspotte med krom rørhale. Det får hele bilen til at se sporty men også underspillet og stilsikker ud. Det er lidt den tænkende mands GTIer kunne man fristes til at sige. Indvendigt er den også opgraderet hvor at der er monteret sports alupedaler sportsgearknob med golfbold-tema som i MKI og vigtigst af alt et par Recaro sportsstole som støtter godt op om én og éns codriver. Men hvor at de stadigvæk yder ganske god komfort. Men det er ikke kun kosmetisk at jubilæums modellen udskiller sig fra den standard GTIer. For mekanisk er den blevet opgraderet med ting som 312 milimeter skiver til forbremserne og 250 milimeter ventileret skiver bagpå. 6 trins 02M gearkasse mere sportsligt afstemt undervogn. Og sidst men ikke mindst en opdrosling til 180 heste hvilket er noget at jeg altid har synes at GTIeren manglede i denne generation. Men det vigtigste af det hele er om alle ændringerne højner køreoplevelsen. Det ville jeg fortælle om nu her. Efter at have fået den fra stendød af kørte vi stille rundt i området både for at lære den at kende men også for at få noget varme i motor og gearkasse og for at få noget noget olietryk op til turboen. Ved stille kørsel føles motoren overraskende moderne. Den leverer kræfterne lineært hvor at der stadigvæk er noget i bunden og på toppen. Imens at speederresponsen er ganske god. Og man kan også mærke at den har en smule ekstra heste end normalt men det er de mest kedelige 180 heste at jeg oplevet længe. Den gør ikke noget dårligt men den gør så sandeligt heller ikke noget fremragende og spændende. For bare hvis vi bliver ved små motorer og maksimum 4 cylindre så har sådan noget som en Daihatsu Charade GTTI så meget karisma med dens lille turbo3er. Ja selv Lancia Fulvia med den 1300 kubiks smalvinkels V4 lyder helt fantastisk med et sæt dobbelte Webere. Og det beviser jo endnu en gang at det ikke altid er størrelsen på motoren eller antallet af cylindre der dikterer om man kan have det sjovt. Koblingen er fint vægtet imens at den er meget nem at dosere. Imens at gearstangen er lidt en slatten fornemmelse at betjene men det er det altså også i storebror R32. Angående køreegenskaber er den også ganske god uden at værre fremragende. Den ligger faktisk godt nok i svinget med relativt præcist styretøj og en lidt hård undervogn. Men jeg synes faktisk at den arter sig bedre på motorvej idet at undervognen læner en smule mere mod komfort og at man har god retningstabilitet under motorvejskørsel. Så på den måde føles MKIVeren meget alsidig men jeg mangler den fokus på de sportslige ambitioner og ukompliceret køreglæde at nogle af de samtidige konkurrenter besider. Så ville bare sige at den slet ikke når en Civic EP2 type R til sokkeholderne når vi tager det på den her konto.

Konklusion.

Efter at have kørt dette pragteksemplar af en Golf 4 hvad lyder dommen så på. Jeg synes som bil er den ganske interresant på grund af hele det med at det er en specialudgave som ikke blev solgt officielt i Danmark. Men som køreoplevelse er den bare så ufattelig kedelig. Jeg blev bekræftet i at MKIV virkelig er sløj TV dag indenfor Golf GTI ja faktisk indenfor GTIere som helhed. Det er en blødhat agtig udgave at køre hot hatchback på hvor at R32eren føles meget mere special. Det er også én af de få gange hvor at jeg ville anbefale at man tager den nye bil istedet. For der er kommet rigtig mange fantastiske GTIere de sidste 4 til 5 år. Ja sådan noget som Hyundai i20 og i30 N performance er nogle at jeg roste til skyerne. Imens at Yaris GR er en bil som jeg stadigvæk håber meget på at kunne få til test på et tidspunkt. Ja selv de seneste generationer af Golf GTI og R har jeg hørt at der bliver talt ganske positivt om.

Hvis du ville læse om flere GTIere eller bare om biler af den lille og speciale slags må du endelig give linksne et kig.

Kvalitetsfornemmelsen er et af de punkter hvor at jeg føler at Volkswagen er sunket dybt idag.

BBS RC fælgene er en velfortjent opgradering i forhold til standard fælgmontering.

Motoren som går under motorkoden EA113 er en af de bedre 1.8ere at jeg har kørt.

En lille detalje at jeg ikke vidste før nu er at jubilæumsmodellerne ikke kunne fås med soltag. Dette var eftersignede gjort for at ikke have så meget vægt i toppen hvilket ville gavne køreegenskaberne.

Biltest E86 Z4 M roadster.

Skrevet den august 30, 2024september 13, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en brugttest. Dagens testbil er endnu en meget ventet model. For lige siden at jeg i tidernes morgen fik kørt E60 M5 har jeg altid ønsket at få kørt flere af de rigtige Mere som i de rigtige Mere. Det ville sige potente sugemotorer med individuelle spjæld manuel pind og tre pedaler. Så ingen fimsede turbomotorer og overkompliceret teknogejl. Og selvom at alle elsker E46 M3 så kan jeg efter at have kørt den sige at E86eren er en undervurderet perle der giver openair køreoplevelse for fuld valuta. Og ellers ville jeg bare sige mange tak til krabbe invest for at vi måtte låne dette vidunder som forøvrigt er til salg. Du kan selvfølgelig finde den inde på deres hjemmeside igennem linket nedenunder.

Krabbeinvesthandel.dk

Verdens mest kraftfulde bogstav.

De siger at M er det mest kraftfulde bogstav. Og selvom det måske lyder meget sandsynligt så synes jeg altså at Z ustråler mere powrer. Men hvis vi lægger spøgen til siden. Så har M i hvert tilfælde stået for fantastiske racerbiler og høtydende gadebiler. Og der er dagens tester ingen undtagelse. Den blev bygget i slutningen af det jeg ville kalde BMWs guldalder som er en periode der strækker sig fra midt 60erne til en gang i slut 00erne. Det var der hvor køredynamikken var i fokus og hvor at man ikke havde alt for mange gimmicks der skulle højne køreoplevelsen uden egentlig at tilføje noget specialt. Og fokus på føreren kan man allerede mærke når man tager plads i cockpitet. Ergonomien er bare spot on. Alt er logisk placeret og de mest brugte funktioner er lige indenfor rækkevidde. Og det er virkelig befriende når man kommer fra nogle nye biler hvor at jeg føler at deres skaber har glemt vigtigheden af god ergonomi. Angående design har den faktisk også ældes ganske pænt. Jeg er normalt ikke så vild med denne periode men der er nogle få designs der virkelig er blevet flottere og flottere som årene går såsom E60 E66 og E63. Men jo E86 ser faktisk virkelig godt ud set i bakspejlet. Eksteriørdesignet ser dramatisk og atletisk ud om man vil. Hvor at det er blevet højnet en smule med M opgraderingerne som tilføjer 4 afgangsrør større fælge og lidt mere agressive kofangere. Imens at interiørdesignet er meget funktionelt som det jo skal værre i en ægte sportsbil. Og så elsker jeg bare at interiør opgraderingerne begrænser sig til lidt læder på instrumentbrættet et par emblemer hist og her og lidt bedre sæder samt et sportsrat. For jeg kan godt hade lidt at moderne performancebiler skal flashe at de er åh så speciale med alle mulige logoer typeplader og betræk med alle mulige tumbede print på. Der er det her altså meget smagfulgt udført. Det giver også den følelse af at det er kun de ægte kendere der ved hvad det er at man kører rundt i da ændringerne er gjort mere subtilt. Angående køreegenskaber er man også godt virkelig godt stillet. Undervognen er hårdt sat op uden at værre harsk. Og så er styretøjet præcist imens at man har den rette mængde vægt. køreegenskaberne er meget forudsigelig hvilket godt kan skuffe nogle. Men det at den kører så normalt under stille kørsel og er så letkørt er netop en hentydning til at det er en virkelig veldesignet bil. Og det med at den føles let tilgængelig næsten ordinær er også relevant når vi taler om motor og gearkasse. Jeg kunne godt mærke at koblingen havde en smule mere vægt i sig end normalt men den var stadigvæk meget nem at betjene og dosere imens at gearkassen har de samme smidige og præcise skift og det samme skiftemønster bare med en smule kortere vandring i gearstangen. Ligesom at motoren har masser af kræfter i bunden af momentkurven til at man kan køre den på normal vis. Men det er vel virkelig i maskinrummet at hovedakktraktionen befinder sig. Jeg siger altid at BMW har haft nogle af de flottest indrettet motorrum igennem tiderne og her er E86eren ingen undtagelse. S54eren er meget flot præsenteret med nuppret finish på ventildæksel og indsugningsboks hvor at alle sikringsbokse og beholdere nærmest er skubbet til siden for at sætte maskinen i centrum. Men også detaljen med at man ikke har dækket mekanismen til spjældhusene til med et grimt dæksel elsker jeg virkelig. Jeg synes bare at individuelle spjæld ser ufattelig sexet ud på en potent motor. Og så giver de bare en fantastisk lyd. Ved sejtrækning brøler den lidt ligesom når man har et koldluft-indtag på en mere normal motor hvorpå at den slår over i et nærmest metallisk skrig når man flyver i de højere luftlag. Men jeg elsker simpelthen bare den måde at maskinen går på. Den har som sagt mere end rigeligt bundtræk til at man sagtens kan køre den på normalvis men den er også omdrejningsvillig imens at den er meget responsiv. Speederresponsen er meget hurtig imens at krafterne bliver leveret smidigt. Man kan ubemærket trække den op til omegnen af 8000 omdrejninger i minuttet. Så når man kaster den et gear eller to ned så er det næsten som om at den vender 180 grader og viser sin sande personlighed hvor at styretøj bremser og drivlinje/motor går op i en højere enhed. Det er der hvor at man bliver mindet om at det er en ægte sportsvogn at man er fører på.

M for motorsport og ikke for marketing.

Jeg joker i dag med at sige at det burde mere hede BMW marketing end motorsport. Idet jeg føler at de har solgt ud af sig selv med blandt andet at lægge navn til fabriksmonteret stylingspakker til husholdningsmodellerne og at de fuldbyrdet Mere er så overmotoriseret og gimmickfyldte at det halve kan værre nok. Men Z4eren var fra dengang hvor at det stadigvæk var godt og hvor man følte at M stadigvæk stod for motorsport. Og så er det bare en fantastisk sommerbil i sin egen ret. Den er hurtig men stadigvæk letkørt og så laver den alle de rigtige lyde. Og så glemte jeg næsten at sige at det pynter fint med at man har pind og tre pedaler. Sagt med andre ord så er den bare totalt godkendt.

Hvis du ville læse om andre hurtige bimmere eller bare om åbne biler så må du endelig give linksne et kig.

interiøret er simpelt og funktionelt indrettet men stadigvæk ganske stilfuldt.

S54B32 er virkelig et pragteksemplar indenfor række6ere. Den har en smidig gangkultur og godt bundtræk. Men den har også hurtig speederrespons og appetit på mange omdrejninger i minuttet. Og så har man bare de helt rigtige tekniske detaljer såsom dobbelt VANOS altså ventilstyring på indsugnings og udstødningssiden lettere krumtapaksel smedede alustempler med grafit hærdning. Samt individuelle spjældhuse. S54eren udmærker sig også ved at værre en af de gadebilsmotorer der har haft den højste litereffekt igennem historien. Det sætter den i samme liga med sådan noget som Honda F20C og Porsche M96.

Biltest Lexus LS430 XF30.

Skrevet den maj 24, 2024september 13, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en herlig brugttest. Jeg har sagt det flere gange før men jeg står altså stadigvæk ved det. For jeg kan altså virkelig godt lide en stor båd af en sedan der bærer én frem til bestemmelsestedet ubesværet støjsvagt og komfortabelt. Jeg har aldrig kunne forstå logikken i at fordi at man er i sine 20ere eller 30ere så skal man køre i en eller anden lille sut af en bil. For jeg var sku glad for min 406er og endnu gladere for min 520er senere hen uanset hvad folk sagede. De store komfortorienterede sedaner er efter min mening en mere moden eller voksen at føre bil på. Og så er det køreglæde på en anden men stadigvæk rigtig facon. For som jeg altid siger er det ikke altid hvor hurtig bilen er men hvordan at den får én til at føle at der for mig er det vigtige. Og når vi taler fuldstørrelses luksussedaner er der selvfølgelig S klasse og 7 serie. Men på det Europæiske marked har Lexus LS altid været lidt underrepræsenteret men hvor at det i sandhed er en veludtænkt luksusbil som kører meget komfortabelt med en smidig og støjsvag betjening. Jeg var yderst imponeret over afløseren til dagens tester som jeg kørte for nogle år tilbage der går under chassiskoden XF40. Så idag fandt jeg ud af hvordan XF30 ligger både sammenlignet med konkurrenterne men også i forhold til resten af LS serien. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til VG Hvidovre for at vi måtte låne dette regulære eksemplar. Du må endelig give linket et kig nedenunder da det ville føre dig til deres webside.

www.vg-h.dk

Den Amerikansk Japanske S klasse.

Alle der kan deres bilhistorie bare en smule ved at Lexus var Toyota koncernens forsøg på at komme ind på det nordamerikanske luksusbilsmarked i slutningen af 1980erene hvor at de især gik efter at tage markedsandele fra Mercedes Benz. Set i bakspejlet kan man godt sige at missionen lykkedes selvom at man ikke helt har nået til Mercedes højder med at værre et anerkendt luksusbrand verden over. Men Lexus-bilerne har helt klart deres egne positive kvaliteter. Til at starte med har man samme gode ry for driftssikkerhed og kvalitetskontrol som Toyota selv. Hvilket at de havde investeret enorme summer i de forgangene årtier. Men også hele den der høje brugervenlighed og gennemtænkthed skinder igennem allerede efter få minutter bag rattet. Der er ikke nogen underlig knap eller funktion man ikke regner med er der eller som sidder ulogisk placeret på instrumentbrættet. Så selvom at der er mange flere fysiske knapper end i en moderne luksusbil så synes jeg at ergonomien er bedre end i visse nye biler. Ja selv infortainmentskærmen som selfvølgelig føles totalt forældet efter nutidig standard er ganske nem at finde rundt i. Jeg skulle kun vænne mig til at klimaanlægsindstillingerne kun kunne tilgås via touchskærmen. Angående design kørte Lexus lidt sit eget løb op igennem 90erne og 00erne med at de designede biler der enten lignede dyrer udgaver af forskellige Toyotaer eller med et tydeligt Europæisk islæt hvor at man næsten kommer til at tænke på en hvis bilproducent fra Stuttgart i Tyskland nej det er dog ikke Porsche at jeg kommer til at tænke på. Men jo det ligner virkelig et no-name barn af en W140 og en W220er S klasse. Den ser så konservetiv og anonym ud at jeg faktisk synes at den ser stilfuld ud på en måde. Designet oser bare af den der konservetive seriøsitet som kun de Japanske kæmpesedaner kan. imens at interiøret skriger Avensis. Men ja interiørdesignet er bare en smule fancyer fotolkninger af de samme temaer som arbejderklasse-toyotaerne fra samme periode. Alt fra midterkonsollen til dørpanelerne er fint nok at se på. Men der er ikke noget spændende eller ikonisk design til skue her. Selv Kvalitetsfornemmelsen er der lidt Starlet over. Det føles egentlig ganske slidstærkt og uforgængeligt på sin egen måde. Men det er ikke den bundsolide kampvognsagtige kvalitetsfornemmelse som jeg elsker fra W140 S klasse. Men hvad LSeren taber i forhold til design vinder den helt klart tilbage i køreoplevelse. Undervognen er helt klart sat op til komfort fremfor dynamik. Men det gør mig altså ikke noget. Den danser nærmest elegant over vejbump og unævnheder i asfalten. Men hvor at den stadigvæk føles ganske retningsstabil ved motorvejskørsel. Styretøjet styrer let og flydende uden stadigvæk at føles alt for fraværende. Det er virkelig én af den slags biler hvor at man næsten ikke har lyst til at lege med gassen men bare cruise ligeså stille op og ned af boulevarderne. Støjniveauet er også meget lavt både vind og vejstøj er holdt til et absolut minimum. Men når den endelig skal flytte sig kan den sagtens flytte sig. Gearkassen går fint i kickdown imens motoren reagerer prompte hvorpå at den trækker sundt lige indtil at overhalingen er overstået. men det er især ved stille kørsel at den brillierer. De smidige gearskift passer rigtig godt til V8erens silkebløde gangkultur. Under visse omstændigheder går hvert gearskift næsten ubmærket hen.

Konklusion.

Efter at have kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør det rigtig godt den kører stortset ligeså komfortabelt og støjsvagt som afløseren. Men hvor at man ikke har en ligeså høj kvalitetsfornemmelse i interiøret. Men jeg synes at 430eren er meget anbefalingsværdig hvis man leder efter en behagelig luksusbil og at man ikke har lyst til at køre med stjerne på fronten.

Hvis du ville læse om andre luksussedaner af forskellig status størrelse og årgang må du endelig give linksne et kig nedenunder.