Lastbiltest FH12 420.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til testen på en meget ventet bil. I ved jo at jeg er af den overbevisning at gamle biler totalt er kongen over det hele. Og her menes der ikke kun veteran. For mig er det interessant så længe at det er gammelt og at det bare er en smule spændende. Jeg siger altid også at totaloplevelsen ved at køre gammel spand er det gedeste ged. Altså at det bare er fryd og gammen. Og det er det samme når der køres på store hjul. Men ellers ville jeg vel bare sige tusind tak til Scanvo trucks i Silkeborg for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres side et kig i linket nedunder.

www.scanvo.dk

En kommende klassiker ?.

Når man har iagtaget forskellige lastbiler både på billeder og ude i virkeligheden så er der faktisk mange af dem igennem historien der er skabt nok ubevidst med overraskende meget flair for design og æstetik. For modsat en bil der for nogle kan værre en dybt personlig ting der lidt er en forlængelse af deres personlige stil og identit. Så er en lastbil i endnu højere grad bare et værktøj i den bredere offentligheds øjne. Ja et specialindrettet køretøj hvis eneste formål er at transportere ting fra A til B. Men jeg er heldigvis én der ser nogle køretøjer for mere end deres praktiske formål. Og så er jeg af den overbevisning at godt design er noget af det der gør en god klassiker. Men hvis vi skulle afslutte den med lastbilen som designøvelse af. Så nævnte jeg jo at der var overraskende mange lastbiler igennem bilhistorien der både bevidst og ubevidst var skabt til næsten at se pæne eller iøjenfaldende ud. De mest ekstreme eksempler på dette må næsten værre dem der i folkemunde blev kaldt Colani trucks som var en serie af konceptlastbiler at industridesigner Lutz Colani designede for flere Euopæiske producenter der med deres biomorfiske designs stadigvæk har et ultra futuristisk nærmest udenjordisk udseende selv her 30 40 år efter lanceringen. Men selv når vi bliver ved serieproducerede biler er sådan noget som Mack R700 der nok bedst er kendt fra Convoy et meget ikonisk og fantastisk design. Men dagens tester er efter min bog allerede en designklassiker. Ja jeg ville faktisk putte den øverst sammen med Scanias Oakly sportsbrille agtige Torpedo og COE (Cab Over Engine) modeller fra samme periode af som to af de mest ikoniske Europæiske lastbiler fra slutningen af det 20ende århundrede. Men jeg synes oprigtig at den ser fantastisk ud når man tager efter design. Både inde og ude emmer den af den dersens fantastiske 90er minimalisme. Bare sådan noget som frontens design med den rektangulære kølergrill der bliver fremhævet af en tynd sølv stribe og den sorte rande under frontruden der visuelt skjuler viskerarme og sprinklerdyser ser skarpt ud. Men også den måde at forlygterne er stablet oven på hinanden og at de bare er simple rektangulære paraboler. Det er helt befriende at se på i forhold til moderne køretøjsdesign hvor at alt skal se så skarpt og agressivt ud. Interiørdesignet er også lige i øjet. Jeg synes der er noget æstetisk behagende over den måde at instrumentbordet svejer ud på midten så det nærmest danner en ø eller et bord i midten af interiøret hvorpå at omflanke førerpladsen. Men også instrumentklyngens design synes jeg godt om. Hvor at især sådan noget som skrifttypen på urskiverne og den varme gyldne glød fra de to eneste LCD panaler i cockpittet der sammen med det turkisgrønne betræk og gardiner er med til at give interiøret sin egen visuelle identitet. Spændende eller i det mindste god mekanik er også noget der er med til at skabe en kommende klassiker. Og der er FHeren ingen undtagelse. Gearkassen klikker tilfredsstillende igennem de 12 fremadgående gear hvor at der også er en tilfredstillende tyngde i gearskiftene. Koblingen er næsten også perfekt den har en god vægt imens at den er nem at dosere. Generelt elsker jeg bare den taktile feedback man får ved at køre med pind og 3 pedaler i tungvogn ved at man kan mærke og høre at trykluften og gearkassen arbejder når man manipulerer med kontakten til lavgearene eller når man ror igennem sine egne gear. Men motoren bedrager også til følelsen af at det er en kvalitetsbil. Nu hvor at den eksakte bil er en 420er så er den bestykket med en 420 hestes D12Der som er en række6er på 12.1 liter. Den udvikler ikke noget unødvendig støj fra ventiler og dyser. Og så leverer den krafterne ganske smidigt. Man kan næsten godt fornemme den medfødte række 6 egenskab med smidig gangkultur skinde igennem i forhold til Scania V8 som jeg husker måske kunne tøve for et splitsekund i kraftleveringen inden den store bølge af omdrejningsmoment kom. Men man skal ikke tro at det er nogen våd prut når det kommer til bundtræk for den er stadigvæk opgivet til at yde i omegnen af 2.300 newtonmeter der kommer på ved 1.000 omdrejninger i minuttet. Det kunne jeg også mærke når jeg kørte den. Når man havde mulighed for at give lidt bundgas trækkede den bare sundt over hele feltet. Så når man endelig mestrede gearkasse og kobling og speeder så følte man sku at man kørte lastbil. Det føltes helt fantastisk i forhold til den klumpede oplevelse at man får med en automatiseret manuel gearkasse. Noget andet der også føltes godt var styretøj og bremser. For der føles det også som en kvalitetsbil og som en bil der bare er passet efter alle kunstens regler. Servostyringen har en del boost på. Men stadigvæk uden at det føles nervøs ved ligeud kørsel. Den sporer også helt lige når man kører ligeud. Ligesom at den heller ikke trækker til siden når man går på bremsen. Og så føles pedalen ganske fast i betragtning af at det er 25 år gammel vogn der har gået 750.000 kilometer hvilket næsten svarer til en tur til månen og retur. Alt i alt gør den det ganske godt i betragtning af at den udstyret med tromlebremser på alle aksler.

En rigtig lastbil en rigtig historie.

Et hvert velbefarent køretøj har ofte en historie. Og det har dagens testbil også. Den har nemlig kørt som skolevogn ved UC Holstebro fra 2007 til fornyeligt. Det er også derfor at der stadigvæk er skoleskilt monteret på fronten og at indretningen af førerhuset er bibeholdt med ekstra pedaler speedometer og så videre er bibeholdt. Uanset historie eller ej er det oprigtig en fed bil efter min mening. Og så tror jeg helt klart at den bliver en klassiker fordi at bare sådan noget som køreoplevelse er noget der efterhånden føles som en svunden tid da man ikke får helt samme oplevelse i de nye lastbiler. Jeg er i hvert tilfælde glad for at jeg havde mulighed for at værre fører på den idag.

Hvis du ville læse om andre tests af den lastbilagtige slags. Så må du endelig give linksne et kig.

Bare udfra udseende ligner det et stolt køretøj hvis altså sådan et nogensinde har eksisteret.
Jeg tror lidt at det her er blevet min nuværende yndelings førerplads udaf alle lastbiler at jeg har kørt. Jeg kan rigtig godt lide kvalitetsfornemmelsen ergonomien og designet ja det hele faktisk. Og så har den eksakte bil den helt særlige tungvogns aroma. Ja du ved den der karismatiske dunst af gammel lastbil eller landbrugsmaskine. Jeg kan bedst beskrive det som en blanding af dieselolie vognfedt støv sved og braste drømme. Men bilens aroma er virkelig noget af det der bedrager vældigt til totaloplevelsen.

Konklusion. Jubilæumsår 2024-2025.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til denne konklusion. Og tusind tak for at I har gidet at kigge med. Det har igen i år været en travl sæson for begge sites. Der har været mange udfordringer. Nogle af dem så store at vi har måtte stoppe op og tænke os om hvad eftertiden skal bringe. Men igen og efter min mening på mirakuløst vis har vi nået vores interne mål. Hvilket af frygt for at tude i mit eget horn er noget jeg er meget stolt over. Så tænker at vi skal tage den helt store tur med tilbage for at se hvordan at det gået fra 19 Oktober sidste år til samme dato i år. Men jeg tænker heller ikke at der skal værre så meget snak udover at I mere end gerne må give linksne et kig helt nede i bunden så I kan læse de forskellige artikler. Så lad os for set at komme igang.

Massere af tilbageblik.

Et af de helt store projekter for jubilæumsåret var serien tilbageblik. Det var noget at jeg tænkte på at lave nogle år forinden. Hvor at jeg synes det kunne værre en sjov udfordring og en måde at give de udvalgte biler en bedre og mere komplet bedømmelse anden gang rundt. Jeg syntes selv at det også blev til et godt miks af biltyper da der kom til at værre alt fra elbiler over veteranere til luksus-SUVere. Mine personlige favouritter i denne serie var Range Rover L322 og Tesla Model S. der viste man at en bil både kan blive “bedre” eller “dårligere” med alderen set i bakspejlet med relation til det man har idag. Jeg synes kun at det er spændende at forestille sig hvilke ting man kunne finde på at lave til hvis vi overlever til 20 års jubilæret. Under alle omstændigheder synes jeg at denne serie har været en succes på mange parametre.

Stærkt comeback til veterantests.

Veterantestne er noget vi lidt har negligeret de seneste par år fordi at jeg har været så heldig at få kørt mange af de veteranere at jeg havde på min indre ønskeliste de forgangne 10 år. Og så har jeg bare haft et fokus på nyere specialbiler de sidste 5 år fremfor veteran. Men i år har veterantestne fået et lille comeback hvor især Cadillac Sedan Deville og Rolls Royce Silver Shadow er sæsonens højdepunkter. Men youngtimere som 924 turbo og E34 M5 pynter helt klart også på resultaterne. Og så er en 2000CA altid velkommen.

Nybilstests med stadigvæk mere el.

Nybiltests og i særdeleshed elbilstests fyldte også meget i dette jubilæumsår. Især Renault R5 og VW T7 California var de to mest indlysende. Ja kan I se hvor meget jeg ofrer mig for jer og for den upartisk journalistik ved at med egen vilje bruger min tid og penge på at leje en bil for at anmelde den istedet for at holde en helt normal ferie som alle andre.

Gamle biler er stadigvæk bare kongen over dem alle.

En af de grundlæggende tanker bag bloggene har altid været at vise fede biler som er reale alternativer til mere populære og måske endda overvurderet modeller. Men også det at finde en fantastisk bil til en fantastisk pris har altid også været én af grundpillerne. Vi har altid haft det interne mantra med at mindre også kan gøre det. Selvfølgelig siger vi ja til tilbudet hvis nogen ringer og spørger om vi ville køre den nyeste Pagani. Men en Corvair Monza spider har på mange måder vækket min interesse ligeså meget som den nyeste superbil. Der er sågar et par biler igennem årene at jeg har testet til brugttest hvor at jeg simpelthen fandt ud af at jeg måtte eje én selv. Og selvom at jeg elsker at lave tests på eksotiske biler og kæmpe traktorer som en form for personlig belønning og indspirerende indhold til jer læsere. Samt tests på mine drømmebiler som totalt fan beretning. Så er arbejdet med gamle glemte men måske interessante biler stadigvæk det jeg elsker mest. Og i år var der igen guld i gemmerne med Saab 9-5 Griffen og Jaguar XFR der igen beviser at hvis man tør bare en smule at tænke ud af boksen så er der måske den rette bil til dig.

Hvad bringer eftertiden ?.

Efter de første 10 år hvad bringer fremtiden så. Personligt har det for mig været 10 vildt spændende men vildt hårde år som motorjournalist. Det har været stunder fyldt med lavt selvværd højt selvværd. Glæde og gråd. Frustration og bekymring. Selvom at det lyder clichéfyldt så har jeg dumpet så meget tid penge og hjerteblod ind i det her. Mere end hvad jeg burde have gjort. Det har også været endeløse lange stunder på vejene ved computeren og i togkupér. Men det er passionen for biler og motorer der som en ond ånd hvisker til én at man bare skal fortsætte om det så driver én til vanvid. Men jeg synes også at bilhobbyen er blevet mere og mere som en slagmark hvor at alle andre kombetanter altid er foran én i det våbenkapløb der heder at værre bilnørd. Dette synes jeg gælder både on og offline også selvom at folk aldrig ville sige det når man spørger dem ansigt til ansigt. Men det er svært at lave indhold folk finder interresant når Joachim fra Gran tourismo bare kan trække den nyeste Lamborghini frem eller at high on cars uden problemer kan køre alle generationer af BMW M3. Og tænk så slet ikke på alle de udenlandske aktører med deres 1000 hestes Skylines og Supraer og privatfly og kamphelikoptere. Så sagt med andre ord synes jeg stadigvæk at puljen af danske bilmedier er for lille til at jeg kan finde min niche ellers er det nok fordi at der er ingen der gider at læse om en idiot der står med en røvsyg Sedan Deville eller Xpeng og som kun har haft halvsløje biler at ingen bilnørd burde ses død eller levende i. Men generelt har mennesker været et stort problem. Det har heldigvis ikke sket hele tiden og tusind tak til alle der har været venlig og samarbejdsvillige. Men der har været nok gange hvor at jeg har haft menneskeproblemer og ikke bilproblemer. du ved onde folk. Folk der truer folk der er underlige eller bare slet og ret selvfede belærende og dumme at høre på. Og så hader jeg bare de der macho sælgertyper der tror at de imponerer mig ved at køre 200 i timen på landevejen. Men hvor at jeg knapt må kigge på bilen fordi at det kan jeg ikke finde ud af i følge dem. Alt dette har faktisk fået mig til kraftigt at overveje om jeg overhovedet gider det længere. Og om jeg ikke skulle fokusere på at lave bygge-blog istedet og anmeldelser på mine egne biler og køretøjer når jeg får noget interresant i min varetægt. Hvis ikke det er muligt har jeg det fint med at stoppe helt og aldeles. For jeg ville hellere lade det her projekt dø end at det bliver reduceret til metervarebiler og middelmodighed. Sagt med andre ord mister det sit bid hvis jeg ikke kan få lov til at teste veteran og specialbiler. Men hvad mener I altså jer læsere. Hvad skal køreplanen være for fremtiden. hvad ville I se her på siden og ovre på upgear2. I må skrive alt imellem himmel og jord som forslag. Og så må I mere end gerne også give feedback på alt nuværende indhold ris og ros er velkommen. Men jeg tænker også at det var alt for denne gang. Og endnu en gang tak for at I gad at læse med. Hvis vi ikke ses om 10 år så ses vi i hvert tilfælde til næste motortest. Hold jer muntert.

Hov jeg glemte næsten at sige at der stadigvæk er massere af jubilæumsalbums til salg. Så tøv ikke med at give lyd så I kan få købt et. Smid endelig en kommentar/privat besked eller grib knoglen og ring 30621529 for at få fat i årets helt store stykke automobilia.

I jubilæumsåret 19 Oktober 2024 til 19 Oktober 2025 er der blevet kørt i følgende kategorier.

Tilbageblik.

Nybilstests.

Brugttests.

Veterantests.

Lastbiltest Actros 2648LS.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils-test af den lastbil-agtige slags. Selvom at jeg ikke er mærkesnob så må det siges at jeg har en Mercer-præferance. Især de ældre af slagsen. Af personbilerne har jeg kørt alt fra R113 til C216. Men tungvognene har også gjort positivt indtryk på mig. Det var netop en Atego og en Econic at jeg fik stukket i hånden sidst jeg arbejdede som lastbilsfører. Jeg syntes at komforten og ergonomien var helt igennem regulær hvis jeg skulle give min ligegyldige mening. Dagens tester er helt klart meget højteknologisk og meget bekvemelig. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til P Christensen i Padborg for at hjælpe med at gøre testen muligt. Du må endelig give deres hjemmeside et i linket nedenunder.

pchristensen.dk

Se nu uden spejle.

Når jeg snakker med vennerne om bilteknologier vi ikke regnede med at der ville blive så udbredt. Så pointerer jeg ofte Kameraspejlene. Både indvendige og udvendig bakspejle der virker ved hjælp af Kameraer og LCD paneler. Ja de har deres ulemper og jeg må da også indrømmede at jeg rynkede en smule på næsen da først jeg hørte om at man nu kunne køre uden spejle i den fysiske eller analoge forstand. Men efter først at have kørt Actros årgang 2019 med det og derefter Honda E. Så vændte jeg mig til det. Og så har Kameraspejle da også fordele som blandt andet bedre udsyn skråt ud til siderne foran og bedre aerodynamik. Som blandt andet gavner energiforbruget der også er en positiv attribut at have i lastbil-applikation. Dagens tester har de nye generation 2 kameraspejle som eftersigned skulle have en skarpere oplysning i LCD skærmene samt flere justeringsmuligheder angående hjælpelinjerne. Og hvor at indikatoreren til sving og vognbane assistenten er blevet implementeret som en del af skærmenes grafiske brugerflade. Generelt er det bare en fulgt ud moderne vogn der er udstyret med alt den teknologi at man forventer i en moderne lastbil/trækker. Udover de gængse assistentsystemer har den en form for autopilot hvor at på udvalgte motorvejsstrækninger der kan både styretøj speeder og bremse kobles til automatisk styring. Nu sagde jeg udvalgte strækninger men det spænder alligevel over nogle tusind kilometer af det europæiske motorvejsnet. Og så er fartpiloten heller ikke kun af den normale og adaptive type. Men af den avancerede type hvor at gearkassen trækker på input fra. Hvor at det hele er så “inteligent” at det pr automatik kan slå gearkassen i frigear ved kørsel ned af bakke udefra kumputering af topografiske data fra GPS. Så er faktisk bare en smule overrasket over at GPS assisteret gearkasser ikke har vundet indpas på lastbiler som det har på visse personbiler. Men nej denne bil har ikke en fuldbyrdet GPS assisteret gearkasse der konstant justerer udvekslinger (trin) udfra input fra topografiske kortdata. Angående design både inde og ude spiller den stort på det ultra moderne. Mange er ikke just tilhængere af eksteriør designet. Især fofra har jeg hørt det sammenlignet med en hvirlpool vaskemaskine med at man har den lukket front med den store Mercedes-stjerne. Men min yndlingsdetalje udefra rent æstetisk er netop fronten. Der er næsten noget retrofuturistisk over den imens at forkofangerens agressive luftindtag og forlygternes detaljeret hvirvar af LED striber og lenser giver et godt modspil. Indretningen af hytten er også meget moderne og hightech-lækker. Meget mere så end BMC Tugra at vi kørte sidste sommer som stadigvæk havde en ganske funktionel og komfortabel førerplads der omend så meget bedaget ud hvis vi tager udfra udseende og måden at den er præsenteret på. Men jov Actrossens førerplads ser og føles meget fancy næsten personbils agtig om man ville. Den har både nøglefri start og adgang. Konfigurerbar digital-instrumentering. Der er også en regulær infotainmentskærm og en elektronisk aktiveret parkeringsbremse som er noget at jeg aldrig bliver fan uanset hvilken størrelse kørekort at bilen skal køres på. Sagt med andre er jeg modstander af det uanset om det er last eller person/varebil at det sidder i. Men hytten burde værre rummelig nok til de flestes behov. den testede bil er udstyret med Gigaspace førerhus som er noget af det største at Mercedes tilbyder på deres serieproduceret lastbil modelserier. Afhængig af ens statur burde man kunne stå oprejst. Og så er sovedelen indrettet med en briks og en nedfældelig køjeseng. Imens at der foran under hatten er skabe og aflægningsrum samt plads til den fabriksmonteret mikrobølgeovn hvis denne er specificeret som tilkøb. Men mikrobølgeovne og kaffemaskiner er faktisk ganske gængs indretning i de fleste moderne langturslastbiler hvor at disse apperater selvfølgelig er designet til at blive integreret mere pladsbesparende i bilens indretning end tilsvarende apperater i éns husholdning. Selve køreoplevelsen er også fortrinlig. Styretøjet er let og smidigt men hvor at det stadigvæk ikke føles nervøs på nogen måde. Og som nævnt før er udsynet bedre med kameraspejle skråt ud til siderne. Da der ikke er nogen spejlkonsoller der skaber en blind vinkel som ved konventionelle udvendige bakspejle. Og så er ergonomien også ganske ok alt er indenfor rækkevidde og logisk placeret. Komforten er også ganske imponerende både undervogn og førerhusstøddæmpere tager alt det værste af ujævnheder men hvor at det hele stadigvæk føles fast nok til at det opfører så forudsigeligt. Imens at førersædet har alle justeringsmuligheder til luftbælg kontur lænd og så videre. Motoren trækker godt og nu hvor at kørslen blev foretaget uden noget spændt fast på skamlen så havde den ingen problemer med komme igang. Men jeg synes at dens betjening er en smule mindre støjsvag end i Tugraen. Men jeg skal stadigvæk for et split sekund vænne mig til at køre med automatiseret manuel gearkasse. Det hjælper dog en smule når man har opnået driftstempuratur.

Konklusion.

Efter at have kørt det nyeste skud på stammen indenfor Actros hvad lyder dommen så på. Jeg synes at det har været en spændende tur endnu en gang. De fleste ser forståeligt nok bare en lastbil der kører rundt og rundt. Imens at jeg ser en teknisk avanceret maskine der er ganske fascinerende at nærstudere og at læse om. Og det er samme tilfælde med 2648eren. Og ligesom andet moderne tungt maskineri er det bare en smule fascinerende at mærke hvordan teknikken bare arbejder næsten ubemærket under ens fødder.

Hvis du ville læse om andre tests af den mere lastbil-agtige slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Jeg har hørt nogen sammenligne frontens design med en vaskemaskine hvilket absolut ikke er positivt ment. Men jeg synes faktisk at den ser ganske fin ud.
Men heldigvis for kritikkerne ser den helt normal ud bagfra.
Midterkonsollen brydes blandt andet af denne infortainmentskærm som virker ganske ok. Og oven over den er der én enkelt trådløs mobiloplader.
Udfra personlig erfaring har det været ganske nemt at køre med kameraspejle.
Der er massere af plads og bekvemelighed i det nye gigaspace eller var det nu procabin.

HIP HIP HURRA GLÆDELIGT JUBILÆUM.

Skrevet den af stoerner666

Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.

Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.

Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.

Lastbiltest Daf CF 530.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en lastbiltest. Hvad tænker du på når du tænker på Holland. Tænker du på vindmøller træsko eller måske noget helt andet. Jeg tænker på alt det førnævnte men også på lastbiler og biler. Ja for det lille land der ofte kæmper imod vandmasserne har også én eller anden form for bilindustri hvor at DAF nok er den producent der er mest kendt ude i verden. Og i dag skulle vi køre en sand arbejdshest i form af CFeren. Men ellers ville jeg bare sige mange tak HEJ trucks for at hjælpe med at gøre testen muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.hejtrucks.dk

Et skridt tilbage.

Efter at have kørt CFeren kan jeg godt mærke at den føles lidt som et skridt tilbage. I hvert tilfælde hvis vi sammenligner med Volvo FH16 som vi kørte til sidste lastbiltest. Bare hvis vi taler om valget af gearkasse så er vi tilbage til robotgear som er det man nogle steder kalder automatiseret manuel gear i daglig tale. Den rykker underligt ved igangsætning og så skifter den sløjt både ved op og nedskift. Ligesom at den tøver meget ved at gå i kickdown. Jeg tror faktisk ikke at jeg oplevede at den gjorde det under vores kørsel. Men noget at der er godt ved at man er et skridt tilbage er at parkeringsbremsen bliver betjent på helt normal vis med et håndtag. Jeg giver som nævnt før ikke meget for at man skal bruge en åndsvag elkontakt til at betjene en så vigtig funktion som parkeringsbremsen. Men udover det kan jeg godt lide at der er lidt vægt i styretøjet ligesom at jeg godt kan mærke en smule at man kører med to styrende aksler. Den styrer lidt mere i forhold til hvor meget styreinput man ligger i end hvis man kun havde haft én styrende aksel. Angående udstyr er man faktisk ganske godt stillet. Selvom at denne bil kun er udstyret med dagskabine er den rigtig fint indrettet med blandt andet eftermonteret Pioneer infotainmentskærm og multifunktions rat. Og udenpå består indretningen af 3 vejs tippelad luftaffjedring på de bagerste aksler og VBG træktøj. Også angående motor er denne bil helt regulær. Man har en 6 cylindres række der går under typebetegnelsen MX-13 som yder 530 heste og i omegnen af 2.508 newtonmeter. Ellers er der vel ikke så meget at sige at jeg synes at den er helt igennem regulær og at jeg godt kan lide at den føles bare en bittesmule gammeldags. Men jeg tror også at det lidt bliver et søm i kisten på at skrive lastbiltests fordi at de fleste nyere lastbiler er så gode at de allesammen føles meget ens når man tager udefra køreoplevelsen. Men ellers var jeg selvfølgelig glad for at kunne køre dette prægtige køretøj og så håber jeg at I kan bruge testen til noget. Hold jer muntert.

Hvis I ville læse flere tests af den tungvogns agtige slags må I endelig give nedenstående links et kig.

Så lærte man åbentbart noget nyt. Og det er at DAF hører under koncernen Paccar som også ejer mærkerne Kenworth og Peterbilt. Paccar producerer også deres egne motorer som udover at blive benyttet i koncernens lastbiler også bliver solgt enkeltvis til brug i forskellige industriapplikationer.

lastbiltest Volvo FH500.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test af den lastbil-agtige slags. Volvo versus Scania er et evigt aktuelt samtaleemne blandt lastbilnørder. Som jeg har nævnt mange gange før så har jeg aldrig dyrket det med mærke-snobberi selv ikke når vi taler tungvogne. Men seriøst så har jeg aldrig kørt Vole i kæmpeformat før i dag men så kan vi også afgjort det her på siden om det er Göteborg eller Södertälje der vinder i dagens test. Men ellers ville jeg bare takke Lastas trucks i Vejle for at vi måtte låne dagens testbil. du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.lastas.dk

En værdig landsmand eller bil rettere.

Som nævnt før er mærke X versus mærke Y et meget udbredt diskussions emne bil og motor nørder indbyrdes. Bare hvis vi taler BMW mod Mercedes har folk virkelig lagt sig i to skyttegrave. Men hvor at mig som har kørt og ejet modeller fra begge brands elsker virkelig dem begge for deres kvaliteter og svagheder. Men ville nok sige at hvis jeg skal værre bilsnob så er det mere med forskellige æraer af biler end de forskellige mærker og modeller. For eksempel er min yndlingsperiode indenfor Honda 1980erne til 2000erne. Det var der hvor de lavede nogle af de bedste modeller. Imens at Hyundai Kia først er kommet rigtigt stærkt  afsted her indenfor de sidste 5 år når vi taler om entusiast modeller og luksusbiler. Så for mig er en fed bil en fed bil uanset hvilket oprindelsesland eller producent der står bag den. Hvis vi går tilbage til FHeren så har jeg erfaret at den lidt er en darling blandt tungvogns-entusiaster. Hvis man ikke har Scania V8 på plakaten så er det altid en FH16 med globetrotterpakken. Før at vi kan finde ud af om FHeren er gjort af legende stof skal vi lige have foretaget et starteftersyn nu hvor den er stendød og ikke har været startet op siden dagen forinden. Mig og min makker tjekker hurtigt lys og lygter efter så er det bare med at stige ombord i hytten. Efter at have verificeret at vi har nok luft i bremsekredsen til at dumpe parkeringsbremsen. Ligger jeg parkeringsbremsen ned og sætter maskinen i bak. Fordi at bordcomputeren ikke melder ud om at man er i bakgear og at den lille indikator på gearstangsmanchetten ikke kan ses så nemt i lavt lys nu hvor vi hentede bilen fra en garage der ikke var oplyst. Måtte man bruge genskindet fra baklyset af som bekræftelse i at man skulle til at køre den rigtige vej. Men alt dette er ikke et større problem end man gør det til så vi får bakket dyret ud og begået os ud på offentlig vej for at få den testet af. De første forskelle jeg ligger mærke til i forhold til Scaniaerne er at FHeren er mere villige til at gå i kickdown når man foretager en hastighedsændring. Og at den generelt føles mere veloplagt end Scania R500 vi kørte for et par år siden som både har et højere antal cylindre og en højere slagvolumen. Men det er synd at sige at det er en symaskine der ligger under hytten for D13Keren er en ordentlig kleppert af en række6er med en slagvolumen på lige under 13 liter eller 12.800 kubik for at værre mere præcis. Den yder præcist 500 HK og 2500 NM ved 980 til 1800 omdrejninger i minuttet. Men ellers kører den meget ordinært. Der er massere af boost på servostyringen så man kan få hele vognen med i svinget. Og så er førerhus og førersæde fint affjedret så man sidder meget komfortabelt. Ergonomien og indretningen i førerpladsen er også ganske ok alle knapper og kontakter er logisk placeret. Og så kan jeg godt lide at rat justeringen er mekanisk og ikke pneumatisk for har erfaret at knapperne til pneumatisk rat justering kan med tid blive en smule svære at trykke helt i bund da gulvbeklædningen bliver slidt og slår folder rundt om kontakten så den binder en smule. Men ellers lyder dommen også på at FH500 er en ganske fin vogn men at den ikke er noget særligt eller anderledes end andre. Så tænker også at det her ligeså meget er en opsang til mærkesnobberne som det er en lastbiltest. Som nævnt før er jeg også selv lidt bilsnob og jeg har det fint med at andre også er det. Men alt med måde tænker jeg også for jeg synes at det hurtigt kan blive alt for barnligt når mærkesnobberne bekriger hinanden. Og så har jeg altid synes at det er underligt at snobberne har tillagt deres yndlings brands så mange værdier og egenskaber især i en tid hvor så mange biler er harmoniseret. Så min erfaring er at Scania ikke er bedre end Volvo og omvendt så tag en tudekiks og bliv voksen.

Hvis du ville læse om flere tests af den lastbilagtige slags. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

I forhold til Scanias retrofuturistiske design ser Volvo lidt “klassisk” ud.
Er rimelig sikker på at det er første gang at jeg har kørt noget med så mange aksler.
Førerpladsens indretning og ergonomi er ligeså god som i alle andre lastvogne.
I må godt kalde mig ung og naiv men kan rigtig godt lide det med at køre med store hjul især kørestillingen hvor at man er hævet over alle andre traffikanter.

Lastbil-test Scania 114/380 tankvogn.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en lastbiltest. Jeg har i noget tid kigget efter en mindre lastbil jeg kunne køre til bloggen af grunde som åbenbart kun jeg kender. Og det må siges at dagens mission både lykkedes og mislykkedes. For bilens motor er noget mindre end musksvulmende V8er der ligger under hytten på R500eren jeg kørte i vinters. Men fysisk er den en af de største jeg har kørt. Men hvordan føles det at køre tankvogn og ikke kampvogn. Til at starte med skulle man vænne sig til at dagens testbil har to styrende aksler hvilket forbedrer styreegenskaberne især ved lave hastigheder. Yderligere er overhæng-et over den bagerste bagaksel lidt længere end på andre tungvogne jeg har kørt cirka 3 meter for at være præcis hvis man skal tro ejeren. Det længere overhæng skyldes at det er det eneste sted på bilen hvor man kan placere slangetromler samt andre opbevaringsrum. Under kørslen skulle jeg selvfølgelig være mere opmærksom på at jeg ikke ramte andre trafikanter med bagenden når man svingede. Selv da vi hentede bilen fra der hvor den holdt parkeret dikterede overhæng-et også at jeg skulle bakke en smule længere end normalt for at kunne komme ud af den parallelparkering at vognen var stillet i. En anden detalje der krævede en smule tilvænning var det såkaldte Opticruise gear som er en automatiseret manuel gearkasse hvor man dog stadigvæk bruger koblings-pedalen til igangsætning. Men efter at man har sat den i automatisk program og at man har fået føling med koblingspunktet kører det hele som på skinner. Men ellers lyder dommen på at det var en god dagsaktivitet at køre en større mindre bil.

Men mange tak til Porsgaard for udlån af dagens testbil du må endelig give deres website et kig på linket nedenunder.

www.porsgaard.dk

Modsat en trækker eller en bil med fastlad har en tankbil ofte længere overhæng bagtil hvilket man selvfølgelig skal være opmærksom når man færdes ude i traffiken.
Hvis der er noget Scania kan finde ud af så er det ergonomien i deres førerpladser. Alt sidder der hvor man forventer at det skal sidde.