Generationernes kamp R230 SL55 vs R129 SL320.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg er kæmpe Mercedes fan. Og i dag skal vi køre hele to SLere som begge lidt er min debut. For det er den første Sl55 og den første R129 jeg skulle værre fører på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til henholdsvis Coast car for udlån af SL55 og Glostrup bilsalg for udlån af R129. Du kan finde deres hjemmesider i lnksne nedenunder.

Fed bil men ikke min favorit.

Jeg må sige at jeg har et lidt blandet forhold til R230erne. De kører overraskende godt for hvad de er men jeg synes ikke godt om designet. Og så er det en bil fra den æra af Mercedes hvor det haltede meget med kvaliteten og drift sikkerheden. Men kan SL55 rykke mig endnu mere over på den positive side. Det finder vi ud af nu her. Allerede efter de første par minutter føles det som om at det her er en stærkere og hurtige udgave end SL500 jeg kørte for nogle år siden. Man har en mere hård og kontant undervogn og et styretøj der styrer en smule mere præcis men som til gengæld er meget mere tungt vægtet end i SL500. Men noget at Mercedes altid har mestret i særdeleshed i de store modeller er drivlinjen og særligt automatgearkasserne. Når man kører stille skifter den silkeblødt det er noget at der får én til at føle at SL55eren er en performancebil at man faktisk kan køre til dagligt. Det hentyder på en måde også til SLerens status som en personlig luksusbil hvor at man kun kan have én af ens bedste venner med. Men den kan sagtens også gå i “race mode” med at skifte overraskende præcist når man tænker på at det bare er en gammeldags konverter gearkasse. Jeg tror ikke en gang at den stod i sportsprogram da jeg kørte men hvor den stadigvæk skiftede rigtig godt gear. Men motoren er jo virkelig det at folk snakker om i en AMGer. Og det er ingen undtagelse i SL55.s tilfælde. M113K er efter min mening ikke ligeså godt husket og elsket som M156 men det ændrer ikke på at det efter min mening stadigvæk er en rigtig fed maskine. Blandt andet har den kun to overliggende knastaksler modsat M156.s 4. Og så er hele klumpen toppet af sekvential benzin-indsprøjtning og en roots kompressor der er udviklet af AMG selv. Indsugningsluften bliver forøvrigt kølet af to ladeluftkølere. Ude i virkeligheden går maskinen også rigtig godt ved stille kørsel kører den smidigt den er ikke omdrejningsvillig eller noget i den dur. Men når man går på gassen bliver den vækket med et splitsekund. På grund af at man har kompressoren til at bygge ladetryk på i det man trykker på speederen så føles speederresponsen næsten ligeså hurtig som på M156 som jo kører på rent sug. Man føler også at man altid har alle kræfterne til rådighed altid. Bare et kort tryk på sømmet så er vi lettet. Men det er det man får når man kombinere V8 bundtræk med kompressorladning. Denne kombination giver også et andet lydbillede end de AMGere. For hvis M133 i A45 lyder som en rallybil og M156 som en Amerikansk muskebil. Så lyder M113K mest af alt som en Boeing 747 under takeoff. Den brøler dybt imens at kompressoren hviner lystigt. Det skralder og brager ikke fra udstødningen der kommer kun et rent V8 brøl ud fra afgangsrørene.

Det er næsten en hel batmobil.

Modsat R230 som jeg har lidt lunkne følelser overfor så har jeg altid været meget vild med R129 Jeg har altid været helt vild med designet som er meget stringent og maskulint men på en måde også stilfuld. Personligt ville jeg elske at eje en helt sort 129er med den originale hardtop monteret. Der ser den rigtig cool og intimiderende ud hvor at det næsten er en hel batmobil. Men spøg til siden så kan jeg virkelig godt lide designet. Det er efter min mening en milliard gange bedre end R230 som ser lidt billig ud på grund af det afrundet sæbeboble design. Interiør-designet kan jeg også rigtig godt lide. Man har et instrumentbord som er stærkt inspireret af det i W140 S klassen. Og så kan jeg bare rigtig godt lide at man stadigvæk havde et komplet sæt instrumenter i instrumentklyngen. Der er både olietryk og temperatur voltmeter og alle de selvvanelig samt en masse advarselslamper eller som jeg kalder dem idiot-lys. Og så er oser det hele bare af den klassiske tyske kvalitetsfornemmelse. Dørene lukker med tilfredstillende thuuumbb!! og gearvælgeren betjenes smidigt med et tilfredstillende klik. Materialevalget er også helt iorden man har et tykt polstret instrumentbord og så er sæder dørpaneler beklædt med ægte læder og ikke alt det syntetiske nonsens man har idag. Men køreoplevelsen er også iorden. Jeg blev i hvert tilfælde positivt overrrasket. Ville sige at den næsten kører sportsligt. Styretøjet er tungt vægtet og undervognen forholdsvis hård. Drivlinjen er også helt iorden. Gearkassen hænger en smule i gearene de første par minutter. Men så snart den er varm går det helt fint imens at motoren spinder fornøjeligt. Den er ikke nogen hurtig bil især ikke efter nutidig standard. Men når man bare skal cruise op og ned af vejen er den noget af det bedste man kan gøre det i.

Konklusion.

Efter at have kørt to generationer af SL kan jeg sige at jeg stadigvæk ikke er helt solgt på R230. Men at den som SL55 unægtelig er en fed bil som stadigvæk føles hurtig efter nutidig standard. Men for mig personligt er der altså noget over en R129er. Det er virkelig den sidste ordentlige Mercer i oldschool forstand.

Hvis du ville læse om andre Mercere og AMGere. Så må du endelig nedenstående links et kig.

Dagens Sl55 er fra 2003 altså første modelår. Faceliftet fra 2005 kan kendes på et mere aggressivt design på kofangere og skørter hvor at der også er gæller på siden af forkofangeren.
Kvalitetsfornemmelsen er helt i top men jeg synes ikke at designet har ældes så pænt.
Men motoren er helt iorden. Den går smidigt og så er der bundtræk i spandevis der føles som om det altid er til rådighed.
Jeg elsker simpelthen R129erens design. Den er designet af Bruno Sacco som også var hjernen bag W140 S klasse og konceptbilen C111.
Jeg har altid sagt det. Men et sæt 5 takket AMG stjernefælge er simpelthen et must på en hver ordentlig Mercedes.
Også interiøret i R129 er jeg vild med. Og så er det tydeligt at se at man har trukket på erfaringer fra W140 når det kommer til designet og hele layoutet.

Biltest Tesla Model Y.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Det er efterhånden noget tid siden at jeg har kørt Tesla. Den primære grund til dette skal findes i at der er kommet mange gode elbiler der giver dem kamp til stregen. Og så er Tesla bare blevet til endnu en hverdagsbil man ser hele tiden. Så for mig er de ikke det nye og spændende man skulle ud og dække med det samme længere. Men rent objektivt er Tesla stadigvæk en rigtig god elbil. De har stadigvæk nogle af de bedste drivlinjer og noget af det bedste software i Industrien. Og så er de udkommet med en “ny” model som er dagens tester. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Tesla store i Odense for at gøre denne test mulig. Du må endelig give dem et kald eller aflægge dem et visit hvis du ville gøre noget ved elbils-drømmen.

Hvis det ikke er i udu hvorfor så ændre det.

Efter at have kørt Model Y for første gang kan jeg sige at der er alle de “klassiske” Tesla dyder tilstede i denne bil. Man har et meget minimalistisk indrettet interiør som er løftet fra model 3. Og så virker infotainmentsoftware og touchskærm bare helt perfekt. Man har også samme høje grad af letkørthed som i alle de andre. Man har et let og flydende styretøj imens at undervognen er fint afstemt fordi at den netop ikke er ligeså hård som på Polestar 2 som havde lidt for hård opsætning. Kraftoverskudet er også som det plejer at værre. Selvom at dette eksemplar ikke er performance udgaven så kan den stadigvæk trække fra det meste. Men noget der er begyndt at nage mig bare en smule efter at jeg efterhånden tilbragt nok tid i det nye interiør-layout i model Y og 3 er at man for minimalismens skyld har flyttet rat og spejljustering over i infotainmentskærmen delvist. For man skal gå ind i undermenuen styring i bilindstillinger for så at kunne justere rat og spejle med drejeknappen på det ene rat-eger. Selv vinduesvisker-hastigheden kan kun tilpasses igennem touchskærmen. Betjeningen af blinklys-stilken er en smule bøvlet seance. Blandt andet skal man vippe stilken halvvejs op for at slå blinklys fra efter at man har svinget af. Jeg tænker bare at nogle ting ikke skal ændres lige meget hvor meget man har lyst til det. En helt normal blinklys-stilk er meget intuitiv at betjene hvor at det efter min mening er dybt godnat at ændre på noget der virker så fint. Men hvis vi ligger flueknipperriet til side så er model Y en helt iorden bil og en helt iorden elbil. Selvom at den ligner og kører som noget vi har set en milliard gange før. Så gør den det rigtig godt. Jeg tror også at det bliver en storsællert da det er en populær biltype til en pris hvor at mange flere kan værre med.

Hvis du ville læse om flere elbiler. Tesla eller andre. Må du endelig give nedenstående links et kig.

Samlekvaliteten i interiøret kan jeg ikke sætte en finger på.

Biltest 955 Cayenne S.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har en erkendelse. Den lyder på at jeg faktisk aldrig har kørt Cayenne før. Det skyldes primært at den egentlig aldrig har sagt mig noget. Og at jeg er lidt af en purist der altid har syntes at en ægte Porsche er og bliver en sportsvogn med motoren bagi. Men efter at have haft min Cayenne debut har den så rykket ved noget eller er jeg bare blevet bekræftet i min anelser. Men ellers ville jeg bare sige Mange tak til Meng biler for at vi måtte låne 955eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

Mengbiler.dk

På tur i Anti-Porschen.

Når man stiger ind i Cayenne. Kan man sagtens se alle Porsche anerne. Man har tændingslåsen ved venstre side fra ratstammen og en række af instrumenter i instrumentklyngen. Også udenpå havde man prøvet at gøre AntiPorschen mere bekendt. Og eksteriør designet var i mange år min kæphest med Cayenne. Jeg skulle bogstavelig talt bruge mange år på at vænne mig til den. Jeg syntes i mange år at den så underlig højbenet og klodset ud. Men i forhold til nutidige Crossovere ser 955eren ikke værst ud. Den ser bred og muskuløs ud men også sportslig og en smule stilfuld ud. Under alle omstændigheder ser Cayenne meget godt ud i bakspejlet eller hvad man nu skal sige. Men hvordan kører den egentlig. Overordnet set kører den ganske fint. Men ikke overdrevet bedre end søstermodellerne Q7 og Touareg. Styretøjet er let og flydende men hvor at det stadigvæk styrer præcist og så er undervognen en smule mere blød end i X5 M. Men hvor at den stadigvæk føles selvsikker igennem svingene. Man kan selvfølgelig også mærke at det er en smule mere kompakt bil end især Q7 som virkelig er lidt af en skolebus at føre. Også angående motor og gear er 955eren ganske iorden men ikke markant bedre end konkurrenterne. V8eren på 4.5 liter går rigtig godt så snart der kommer noget varme i den. Speederresponsen er god og så elsker den at få noget gas ligesom Audi 4.2 som den er beslægtet med. Og jov så lyder den godt. Ganske godt faktisk. Gangkulturen er smidig men man har stadigvæk et godt dyb V8 brøl. Den synger ikke ligeså godt som Audi 4.2 men det er stadigvæk et herligt lydbillede. Men gearkassen er desværre lidt en halvbagt oplevelse. Den føles som en tavelig konverter automatgearkasse hvilket jeg også fandt ud af senere at det var. Gearskiftene er slasket og langsomme. Og så holder den gearene i unødvendigt lang tid. Der klarer E53 X5 det altså meget bedre og den kører jo også med normalt konverter automatgear. Og det er ikke fordi at Porsche ikke kunne finde ud af at sælge en god gearkasse i denne periode. Fordi at de netop tilbød formidable dobbelt-koblings gearkasser på både 911 Cayman og Boxster. Men det måtte Cayenne åbenbart ikke drage nytte af. Og konklusionen på dagens test må også lyde på at 955 havde efter min mening virkelig kimen til at blive en formidabel sports-SUV den har nogle virkelig seje features så som en herlig V8er med tørsump variabel ventilstyring og 340 heste. Og et kvalitetsbetonet interiør samt et ganske velfungerende infotainment system. Som selv den dag i dag er ganske nemt at betjene. Men det er også en bil der bliver ladt i stikken af en lidt middelmodig køreoplevelse og en meget træls gearkasse.

Hvis du ville læse om andre fancy SUVere må du endelig give nedenstående links et kig.

Noget jeg altid godt har kunne lide ved Cayenne er indretningen af motorrummet. Det hele er fint gemt væk men hvor at man stadigvæk kan se lidt af maskinen og associeret teknik. Jeg kan især godt lide detaljen med det lille stabilisatorled som går ud til ventildækslet i passagersiden. Det er tydeligvis lavet til at se pænt ud samtidig med at det spiller en praktisk rolle i at stive drivlinjen af.
set i bakspejlet af hvad der eksisterer af crossovere i dag. Så ser en 955er faktisk ganske godt ud.
Fælgene måtte godt havde været bare en smule større efter min mening.
Instrumenter på en lang række i forskellig størrelse skal der selvfølgelig også værre i Cayenne S.

Jeg tror også at det var 955 Cayenne der startede det med at tændingsnøglen skulle ligne en modelbil af bilen.

Biltest Range Rover P575 SVR.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Hvad gør du hvis du er i den heldige situation at du har mulighed for at erhverve dig en dyr og fancy sports-SUV men at du synes at en GLE63 AMG er lidt for mainstream. Så kunne en Cayenne Turbo måske værre svaret. Men nej den er også lidt for metervare-agtig. For en hver succesfuld reklamemand kører Cayenne. Men så må en Range Rover sport værre svaret. Men dagens tester er ikke en hvilken som helst Range Rover. Det er en P575 SVR. Det betyder 575 heste fra en kompressorladet AJ V8er og det helt vilde bodykit hårdere undervogn store bremser og en masse andre sporty detaljer. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til MLA motors for at jeg måtte låne dette pragt eksemplar. Og så må du endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Mla-motors.dk

Asocial super-SUV.

Det er syndt at sige at jeg er enig med de hellige klimatosser når det kommer til deres syn på privatbilismen. Jeg har selv ejet biler man ikke just kunne kalde klimavenlige eller fornuftige. Men efter at have kørt SVReren rundt i KBH centrum. Kan jeg godt se hvorfor nogle synes at man er lidt af et svin hvis man kører rundt i en SUV i bymidten især hvis den har over 500 heste og lyder som en Corvette med manglende lydpotte. Jeg syntes lidt at det føltes som at tage rumfærgen fra Billund til Kastrup. Den er stor så den fylder mere end en lille bybil. Den er også dyr så man kan ikke stille den fra sig i hvilket som helst nabolag. Men især det faktum at man ikke har plads nok til at slippe alle hestene løs indenfor rimelighedens grænser tog en smule af fornøjelsen. Men alt dette ændrer ikke på at SVReren er en mega fed bil. Bare hvis man ser på køreegenskaberne er den helt på niveau med Mercedes AMG. Den styrer relativt præcist imens at undervognen er stramt sat op. Det resulterer i at den kører meget godt af sådan en stor kasse. Jeg ville næsten sige at den føles let til tås. Men det helt fede ved denne bil er helt klart motoren. Jeg elsker Jaguar-Landrover group for at de er én af de få koncerner der stadigvæk holder liv i roots-kompressoren med deres AJ motorserie. V8eren føltes rigtig god i XJeren. Og det er det samme i SVReren hvor at den har cirka 60 heste mere og så er der mere lyd på den. Både fra den aktive sportsudstødning og fra kompressoren. Det er en lækker cocktail af V8 bulder og brag og djævelsk kompressor-hvinen. Men heldigvis matcher præstationerne lydbilledet. De få gange muligheden præsenterede sig. Fløj den nærmest ud af starthullerne imens at gearkassen skiftede rimelig præcist. Selv i automat-program skiftede den ok hurtigt. Et andet stort pluspunkt er designet. Jeg har altid godt kunne lide de klassiske Range Rover former som i SVR er krydret med dybe luftindtag og brede skærmkanter. Selv kulfiber-kølerhjelmen er forsynet med to næsebor som trækker varmen ud af motorrummet. Selv interiøret har fået en overhaling med sportsstole både foran og bagi samt et tykkere læderrat. Det eneste jeg virkelig kan sætte en finger på ved SVReren er at noget af det børstede aluminiums-trim i interiøret føles lige lovlig billigt og plastikagtigt. Men ellers er kvalitetsfornemmelsen tårnhøj. Næsten alle berøringsflader er tykt polstret med læder og så er hele loft-himlen samt stolpe-beklædninger beklædt med alcantara.

I de dyre drenges klub.

Efter at have kørt det Britiske bud på en power-SUV kan jeg sige at den er et fedt AMG alternativ. Den har et fedt design og en fed motor. Selvfølgelig er den dyr at anskaffe og holde kørende. Men for ægte velhavende entusiaster har pris ikke meget at sige. Og da Range Rover ligesom Mercedes G63 lidt er et design-ikon betaler mange ligeså meget for designet som for præstationerne håndværket og teknologien og mekaniken.

Hvis du ville læse om flere fancy SUVere. Må du endelig give nedenstående links et kig.

Selvom at det her “kun” er 2018 modellen. Har man stadigvæk alt muligt tænkeligt udstyr såsom komplet Meridian anlæg.
De yderste siddepladser i bænkesædet er bogstavelig talt skålsæder hvilket jeg synes er en mega fed lille detalje.
Store bremser bag store hjul er en selvfølge på denne slags biler.
AJ V8eren med kompressor er én af mine personlige favoritter indenfor performance-motorer fra det 21 århundrede.
Kulfiber-kølerhjelmen er en anden cool lille detalje. Kan godt lide at man kan se det “bare” kulfiber på indersiden.
Udover emblemerne kan SVR kendes på det komplette skørtesæt.
…og den større tagspoiler.
Men uanset hvad elsker jeg eksteriør designet.
Og så er forlygterne også helt perfekte. Der er nok LED striber til at det ser interessant nok ud rent æstetisk om aftenen når det er tændt.

3 biler du kan køre på B kørekort som har rimelig velvoksne motorer.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en post. Jeg tænker at jeg lige kunne lave en kort hitliste som opvarmning til når der kommer rigtigt indhold på plakaten igen. Som I ved elsker jeg store biler med store motorer. Jeg elsker at snakke om dem og jeg elsker især at kører dem. Selvfølgelig har jeg efterhånden kørt en håndfuld af de helt store biler altså lastbiler som havde 6 eller 8 cylindrede motorer hvor at de største havde en slagvolumen på 13 til 15 liter. Men min sande passion er jo selvfølgelig personbilerne eller i det mindste dem der kan køres på kategori B. Og der er noget særligt ved at køre en bil der er bestykket med en stor 8 eller 12 cylindres motor der har ligeså høj slagvolumen som en mindre lastbilmotor. Men hvad er en stor motor egentlig. For alt er jo relativt men for mig personligt siger jeg altid at alt over 5.7 liter er rimelig stort når vi taler personbils-regi. Men nu heller ikke så meget snak lad os komme til listen.

3. Audi Q7 V12 TDI.

Selvom at det især er USA der er kendt for deres kæmpe-motorer. Så har Europa også fostret nogle store og imponerende maskiner igennem bilhistorien. Én af dem er Audis TDI V12er på 6 liter. Den har også fornøjelsen af at værre den eneste serieproducerede dieselV12er der er brugt i en personbils-applikation. Og selvom at den ude i virkeligheden ikke føltes markant hurtigere end den gænges 3.0 V6er så er dens sjældenhed næsten nok til at sikre den en plads på listen. Det er i hvert tilfælde et af de absolutte højdepunkter når vi taler biltests til blogsne.

2. Dodge ram 1500 V10.

Store motorer er næsten synonymt med Amerikanerbiler. Også når man ser historisk på det så er det nemt at få øje på at Amerikanerne elskede store motorer. Fra 12 cylindrede Packards og 16 cylindrede Cadillacs i mellemkrigs årene til 8 cylindrede rækkemotorer i Pontiacs og ikoniske hemi V8ere i Dodge coronet i midt tresserne var kærligheden til mange kubiktommer ikke til at misse. Selv da vi nåede til 90erne var de store maskiner ikke helt en uddødende art endnu. Dodge magnum V10eren er et stjerne-eksempel på en Amerikansk monsterkværn. Den har bundtrækket helt nede i momentkurven og så er den helt gammeldags i konstruktion. Den har knastakslen i blokken og så er både blok og topstykker udført i støbejern. Selv lyden og gangkulturen er næsten dieselagtig af natur. Imens at i den høje ende af omdrejningsregistret der udsteder den en typisk V10 bræen.

1. Lincoln Continental årgang 65.

Hvis denne liste handlede om udseende så ville Continentalen vinde med flere billængder. Jeg synes det er en af de fedeste udseende Amerikanere jeg har kørt jeg synes sågar at det er en af de fedeste udseende 4 dørs sedaner overhovedet at jeg har kørt. Det er en total gangsterslæde uden lige med de store forkromede trådfælge og det røde vinylindtræk. Og så giver de baghængslede bagdøre noget helt særligt stilmæssigt til fremtoningen. Bare de udvendige dimensioner gør Lincolnen til et syn for guder når den cruiser op og ned af vejen. Det er en kolossal bil med en stor personlighed. Men en kæmpe boks har ofte en kæmpe motor og der er Continental ikke nogen undtagelse. Man har hele 430 kubiktommers (svarende til 7 liter) detriotstål til rådighed som selvfølgelig er arrangeret i 8 cylindre i V form. Og selvom at min anden bil er en V12er for tiden så har en god V8er en særlig tiltrækningskræft som ikke andre motorer har. Især de Amerikanske V8ere har ofte en nærmest rytmisk tomgang en karismatisk gurglen som vinder manges hjerter. Det er også den motortype at selv mange ikke bilkyndige kender til. Jeg har i hvert tilfælde talt med forbavsende mange ikke bilnørder der ved at denne konfiguration eksistere.

Biltest i30 N performance.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Jeg har bogstaveligtalt ventet i 4 år for at kunne komme til at lave denne test. For da jeg i 2018 hørte at Hyundai ville lave en GTIer i verdensklasse der skulle tage kampen op imod alle de etablerede vækkede det min interesse bare en smule. Og da jeg læste lidt mere om den var jeg oprigtigt interesseret. Så det er med stor glæde at jeg endelig har fået kørt et eksemplar. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til N.O. Jensen for at vi måtte låne denne bil til dagens test. Men du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

NOjensen.dk

Storebror i30 N deler bøllebank ud.

Jeg kan allerede sige nu at det her er en bund-solid GTIer der giver de etablerede aktører kamp til stregen. Bare hvis vi ser på teknikken mangler i30N ikke noget i forhold til konkurrenterne. Man har blandt andet 8 trins dobbeltkoblings-gearkasse elektronisk spærredifferentiale og antilag. Sidstnævnte er meget usædvanligt at se standard gadebilsmotorer være udstyret med. Men den kører heldigvis også som en rigtig hot hatchback. Selvfølgelig kan man godt mærke at den føles mere rolig eller hvad man nu skal sige. Nu hvor det er en smule større bil i forhold til i20N med længere akselafstand. Men undervognen er stadigvæk hård og kontant og så er styretøjet tungt vægtet imens at det styrer præcist. Indretning af førerpladsen er også lige som det skal værre. Man har et par godt polstret forstole der støtter virkelig godt om én og éns forsædepassager. Og så er knapper til klimaanlæg og gearvælgeren logisk udformet og placeret. Så det er intuitivt at betjene. Angående gearkasse er man også godt stillet. Selvom at den 6 trins manual er det åbenlyse valg for køre-entusiasten så er den 8 trins DCT med vådkobling en rigtig fornem gearkasse. Den skifter næsten ligeså smidigt ved stille kørsel som nogle af de bedste konverter-atomatgearkasser at jeg har kørt. Men hvor at man stadigvæk har lynhurtige og præcise skift under en hurtig acceleration. Og det er lige meget om det i manuelt eller automat-program. Og det at accelerere er noget at i30eren er rimelig god til. Fra 0 til 60 i timen føles den ikke ligeså eksplosiv som lillebror i20N. Hvorimod at ved mellem-accelerationer fra 60 til omkring 130 i timen der flyver den til gengæld godt. Man kan i hvert tilfælde godt mærke at man har de ekstra kubik i forhold til i20. Det eneste minus hvis man overhovedet kan kalde det det. Er at man ikke har digital instrumentering som i i20. Men det ænser jeg ikke da jeg er vant til gamle biler som slet ikke har nogen former LCD paneler i instrument-klyngen.

Konklusion.

Efter endelig at have kørt en af de mest lovende GTIere i nyere tid. Kan jeg sige at i30N er en seriøs konkurrent til establishmentet. Den styrer næsten som om at den er på skinner og så har den et herligt kraftoverskud. Og selvom at den vejledende pris på lige under 500.000 selvfølgelig er mange penge for en Hyundai så er den konkurrenterne værdig på næsten alle leder og kanter.

Hvis du ville læse om andre GTiere må du endelig give nedenstående links et kig.

Modsat i20N så er i30eren udstyret med gammeldags analoge instrumenter. Hvilket absolut ikke ænser mig personligt.
Men til gengæld har man stadigvæk den nyeste infotainment software.
selvfølgelig er hjul og bremser opgraderet i forhold til standard. Selv fordækkene måler 235 i bredden.
Hvis man udelukkende tager efter ergonomi og brugervenlighed. Så er det her en af de bedste førerpladser i nogen moderne performancebil.
Som nævnt før så er motoren udstyret med en simpel form for antilag. Men det er faktisk noget at Hyundai ikke må markedsføre da det kan resultere i at i30N ikke må sælges til visse markeder da de forbyder brug af antilag i gadebiler.
Ligesom mange andre entusiastmodeller skal man selvfølgelig have aktiv udstødning hvor at man kan få alt den poppen og knalden man ønsker. Det er åbenbart én af de biltrends der ikke ville forsvinde lige foreløbigt.

Biltest Ram 1500 V10.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg elsker gode alternativer når det kommer til special og veteranbiler og at jeg elsker en god Amerikanerslæde. Så dagens testbil kan helt klart sætte flueben ved begge bokse. For hvis du af uransagelige grunde ikke har mulighed for at erhverve dig en ram SR/T10 så kunne dette eksemplar værre et godt alternativ. Man får cool sporttruck agtig styling med sidepipes i begge sider. Og vigtigst af alt en kæmpe V10er på hele 8 liter som laver massere af lyd og bundtræk. Men ellers ville jeg bare takke Hedensted bilcenter for at jeg måtte låne dagens tester ud. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://automester.dk/find-vaerksted/hedensted-bilcenter

Beslægtet med en Hugorm.

Selvom at de fleste kender mig som totalt Japanerbils-fan så har jeg også været stor Viper-elsker siden barnsben af. Den var et af mine yndlings befordringsmidler i det første Grand theft auto hvor den dog gik under navnet Beast GTS og så var jeg sågar heldig at jeg fik mulighed for at sidde i et eksemplar der var udstillet i P Christiansen i Odense. Men der er desværre langt imellem Viperne i vores afgiftsplaget andedam. Men heldigvis er der også alternativer til hvis du ville have en bil der har en smule Hugorme DNA. Det mest åbenlyse er selvfølgelig at investere i en Ram SR/T10 som er bestykket med en ægte levende Viper V10er på 8.3 liter og som yder 510 heste. Ellers kunne dagens testbil faktisk værre et godt alternativ. Og selvom at den er udstyret med Magnum V10eren med støbejerns blok og topstykker altså en motor der ikke har set skyggen af performance. Så er både Magnum og Viper V10 skabt på basis af Chrysler LA motoren. Det kommer også til syne når man kigger på konfigurationen af begge maskiner hvor at de begge to har en vinkel på 90 grader og så kører de begge med bundliggende knastaksel og to ventiler pr cylinder. De relativt ens motorkonstruktioner resulterer i at motorlyden også minder forbavsende meget om det at Viper udvikler. Jeg har altid elsket V10erne for den speciale snerren at de udvikler og især Viper V10eren der tilmed har en nærmest dieselagtig gangkultur og lydbillede i forhold til de Europæiske og Japanske V10ere der til sammenligning udvikler et næsten jetflys agtigt skrig. Under koldstart springer den i gang med en dieselagtig klapren imens at der under en hård acceleration kommer en højlydt raspende snerren. Det er en unægtelig Amerikansk motorlyd for det er som nævnt før ikke mange Europæiske motorer der rasper så godt. Men sådan en kraftfuld lydende motor har selvfølgelig et rigtig godt bundtræk. Under en hurtig acceleration letter fronten som var det en gammel speedbåd der skulle til at plane. Og den kan da sagtens også spinde med baghjulene hvis man er for ivrig med sine speederinput under igangsætning og fordi at man kører med stiv bagaksel og langs-liggende semi-elliptiske bladfjedre opfører bagvognen sig ikke så forudsigelig som hvis man kørte med en mere moderne konstruktion i baghjulsophænget. Generelt bærer køreegenskaberne præg af at det er gammelt mekanik man kører med. Selvfølgelig føles den ikke livsfarlig eller bøvlet at køre med og man er heller ikke helt på G63 niveau hvor jeg synes at motorens præstationer overgår chassisets ved at den føles meget nervøs under hård acceleration selv under ligeudkørsel. Men den styrer ikke ligeså præcist og så kan man selvfølgelig ikke tage sving med ligeså høj fart som i en personbil. Og ligesom at acceleration får baghjulsophænget til at komprimere mere end man er vant til. Så dykker fronten også mere under bremsning end på en mere sporty eller moderne konstruktion. Men de lidt prærievogns agtige køregenskaber synes jeg netop er charmen ved at køre en traditionel pickup eller SUV. Fordi man netop bliver mindet om at det ikke er en personbil og at man derfor skal køre den på en anden måde. Noget andet jeg også kan lide ved denne køreoplevelse var den måde at gearkassen skiftede på. Selvfølgelig kunne man sagtens mærke at det var helt gammeldags konverter automatgear men den gav et tilfredstillende ryk ved hvert gearskifte især under en hurtig acceleration. Og det at den bare fungerer uden for meget bullshit og indlæring er helt fantastisk. Der er ikke nogle dumme skiftepadler eller en fjollet gearvælger der ligner en videospils-kontroller men derimod en simpel ratmonteret gearstang som selv individer med en IQ under stuetemperatur burde kunne finde ud af at betjene. Et andet pluspunkt ved dagens tester er designet. Denne generation af Ram 1500 er en af mine yndlings ud fra udseende. Jeg har altid godt kunne lide den måde at især fronten ser ud på. Med at man har den lidt smallere frontgrill og lygter men hvor at motorhjelmen sidder som stor og muskuløs pukkel over det hele. Men også det med at man har de flade sidder uden for mange bæltelinjer. Men jeg har altid været stor tilhænger af de semi-minimalistiske 90er designs fordi at de har den rette mængde af afrundede former og kantet maskulinitet. Og især dette eksemplar har det helt rigtige maskuline sporttruck agtige look nu hvor at alt krom er blevet malet i karroserifarven og at man har alu-trinbrædder og sideudstødninger. Men ellers lyder dommen vel på at jeg at synes at det her er et herligt Ram SR/T10 alternativ selvom at den egentlig ikke har så meget med Ram SR/T10 at gøre. Men som selvstændig køreoplevelse er den en herlig lille sporttruck som giver meget af simpliciteten og køreoplevelsen af en veteraner men med mere moderne kraftoverskud og driftsikkerhed.

Hvis du ville læse om andre Amerikanerslæder må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Den fylder ufatteligt lidt i sådan et stort motorrum. Men denne motor har en slagvolumen på hele 8 liter. Så den er faktisk større end motoren i nogle af de lastbiler jeg har kørt.
Selvfølgelig består interiøret af billigt plastik. Men hvis du er en der konstant klager over interiør og er totalt besat af finish og materialevalg så køb en anden bil. Jeg elsker oprigtigt førerpladsens simple indretning og at man kan nænne at sidde der i sit hverdagstøj uden fare for at svine det til.
Sideudstødningerne åbner virkelig op for maskinen. Den lyder rigtig olm når man træder på sømmet.
Generelt kan jeg godt lide at man har lavet en lidt af en sporttruck ud af den.

Biltest Alfa 147 GTA.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu test. Hvad gør du hvis du ville have en 6 cylinders GTI men at du synes at en Golf R32 er lidt for grå og teknisk. Så kunne Alfa 147 GTA værre en god kandidat. Man får blandt andet en herlig V6er der synger melodisk skønsang og som er virkelig smukt stylet op så den ser godt ud i motorrummet. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til autohuset Silkeborg for at låne ét af deres kæreste ejer ud til denne test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://www.autohusetsilkeborg.dk

La dolce vita ?.

Hvad er det gode liv på Italiensk tænker du måske nogle gange. Hvis man slår op i den Dansk Italienske ordbog så er la dolce vita det Italienske ord for det gode liv. Men for os bilnørder er performancebilerne helt klart støvlelandets bud på det gode liv. Og da jeg bogstavelig talt har prøvet kræfter med alt fra Ferrari over Maserati til Lancia var det åbenlyst at der måtte en Alfa mere til bloggen. Men det er virkelig også et rimelig veldrejet eksemplar af en 147er. Bare når man tager et blik ned i motorrummet bliver man mødt af en virkelig flot installation. Jeg ville helt klart sige at det er det flotteste indrettet motorrum jeg har set i en GTIer længe. Busso V6eren fylder motorrummet godt ud men den gør det med stil. Det er en af de sidste fabriksstylet motorer hvor man har rød skrift på ventildækslet og indsugningsplenum imens at de forkromede indsugningsbøjninger glinser som smykker i maskinrummet. Der er også befriende lidt plastik i motorrummet. Det er næsten kun småting som tandremsdæksel luftfilterkasse låg til sikringsboks og forskellig påfyldnings dæksler der er udført i plast. Også når vi taler interiør og eksteriør er 147 GTA én af de mest stilsikre GTIere vi har haft til test. Eksteriøret er mere underspillet end Civic type R men stadigvæk aggressivt nok til at man kan se at det er performancemodellen. jeg er især vild med sideskørterne der er stiligt integreret sammen med 147erens bæltelinjer men som stadigvæk tilføjer en fed illusion af at karrossen er bredere end hvad den egentlig er. I førerpladsen bliver man mødt af en fuld læderstue hvor at forstolenes design med integreret nakkestøtter virkelig går i et med bilens sporty identitet. Men som kører giver førerpladsen også mening. Forstolene støtter godt op om én og den makker der har turde at tage med på denne tur. Imens at gearskifter og anden indretning er lige indenfor rækkevidde så man kan koncentrere sig om den hellige akt at performancekørslen er for nogle. Men at køre er der ingen tvivl om at 147eren kan. Man har et præcist styrende styretøj som heldigvis ikke er for tungt vægtet imens at undervognen er kontant men stadigvæk med en smule fjedring i sig så det ikke føles som at føre et skatebord når man kører på mindre ideale vejbelægninger. Et andet bevis på at man har en undervogn der er perfekt sat op er at man kan udnytte mange af hestene under en hurtig acceleration uden at det meste bliver tabt i hjulspind. For én af de mere ingeniør-krævende metoder hvorpå at man kan forøge vejgreb på er ved at have en perfekt affjedrings-geometri fortil og et veldesignet forhjulsophæng. Men uanset hvad så kommer 147eren rigtig godt for start under en hurtig acceleration. Der er selvfølgelig et par piv fra fordækkene de første 10 meter men der er ingen momentreaktion og så snart man får bygget vejgreb på flyver den som om at man har spændt en jetmotor på bagsmækken. Det skal også siges at testen blev gennemført med sommerperformance dæk og på vejbane der var under frysepunktet. Så under de betingelser ville jeg sige at den var overraskende god til at omdanne hestekræfterne til fremdrift. Noget jeg også var positivt overrasket over var hvor lidt omdrejningsvillig at maskinen var. Man kunne uden besvær sejtrække op til sin ønsket hastighed og så behøvede man ikke at køre et gear lavere end man plejer. Men motoren kan stadigvæk synge hele vejen op til omdrejningsgrænsen på 7000. Og den kan virkelig synge skønsang. Ved tomgang brummer den muskuløst lidt ligesom en BMW M52 med rustfri sportsudstødning imens at man under hurtig acceleration kan høre en arrig bræen. Det er nemt at høre at det er en V6er men lydbilledet er meget mere harmonisk og kraftfuldt end de fleste andre V6ere. Lydbilledet kan vel bedst sammenlignes med det man får i den første generation af Honda NSX som for øvrigt også er bestykket med en af bilhistoriens bedst lydende V6ere. Også når vi taler motorvejskørsel arter GTAeren sig ganske fint. Det er selvfølgelig ikke dens spidskompetence men den føles retningsstabil selv i dag da dagens test skete på en vindblæst Januar dag hvor der også var relativt meget sidevind.

Konklusion.

Efter at have kørt den mest stilsikre GTIer efter min bog. Ville jeg sige at jeg både vidste hvad jeg gik indtil til men at jeg også blev positivt overrasket på nogle punkter. GTAeren er hurtig designmæssigt meget vellykket og så har man en fantastisk og karismatisk motor. Og selvom at man ikke har ligeså meget vejgreb som i Golf 4 R32. Så føles den stadigvæk fokuseret og præcis. Men da jeg netop har været stor tilhænger af Golf R32 fra starten af så kommer 147er GTA rimelig tæt på at vælte den af pinden når det handler om fantastiske superGTIer med seksbenede motorer.

Hvis du ville læse om andre smarte Italienere. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Hvis du til gengæld er mere til GTI så kan du med fordel tjekke de mange GTI tests ud nedenunder.

Jeg giver ofte BMW kredit for at have nogle rigtig flot indrettet motorrum. Men den præmie tager Alfa med lethed med deres Busso motoriseret modeller. Jeg ville med stor sikkerhed sige at det også er den sidste standard gadebilsmotor som er decideret pyntet op fra fabrikkens side af.
De store hullede og ventilerede forbremser med røde multistemplet kalibre giver både det sidste visuelt og ekstra til bremsestyrken.
De udvendige dørhånd er for mange et lidt overset designelement. Men 147 er udstyret med disse stilfulde aluhåndtag som er én af mange små detaljer der får det hele til at gå op i en højere enhed.
En rigtig GTIer skal have et ordenligt udstødningsystem med en ordenlig bagpotte. Og på den konto skuffer 147eren ikke det hele munder ud i denne klassiske DTM potte.
Elsker simpelthen interiøret med læderbetrækket der slår folder på sædemidten og dørpaneler. Jeg er også rimelig vild forstolenes design som er lige dele aggressivt og minimalistisk.

Biltest Audi S5 cabriolet.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til årets første biltest. Jeg tænkte at vi kunne starte godt ud med den herlige sportscruiser S5. Og selvom at jeg allerede har kørt RS5 så kunne jeg godt tænke mig at prøve S5eren især nu hvor det var udgaven med kompressor V6eren som var en motor der kun var tilgængelig i få modelår. Men ellers ville jeg bare sige tak til Bredebro automobiler for at vi måtte låne dette eksemplar til en test. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

https://www.bredebro-auto.dk

Herlig Hellerup-Berlingo.

For nogle år siden så jeg et forglemmeligt livsstil-program jeg tror det var kender du typen. Men der var der én af de vise eksperter der omtalte Audi som værende en Hellerup-Berlingo hvilket jeg synes var meget slående og virkelig velplaceret. For ligesom at middelklassen alle sammen i en årrække skulle eje en Berlingo eller Peugeot partner. Så Kan det helt klart ligne at ved købet af et hvert matrikelnummer i Hellerup-området at så følger der en gratis A4 eller A6 Avant med. Men hvis vi lægger spøgen til siden så er S5eren en herlig bil fordi den netop har sin egen identitet i forhold til RS5. For RS5 er mere kontant sportsvogns agtig. Det er netop ikke for sjovt at jeg kalder RS5 for den omvendte R8er da den i grove træk har samme drivlinje som R8eren bare vendt 180 grader og at den føles næsten ligeså hurtig ude i virkeligheden som R8. Hvorimod at S5 føles som en af de biler jeg faktisk godt ville kunne leve med på daglig basis og ikke bare køre til en test. Allerede når man stiger ombord kan man mærke at bilen er gearet mere mod komfort. Touringsæderne fra RS5 er erstattet af et par store lænestole som huser én og éns forsædepassager meget komfortabelt. Men det er stadigvæk nogle ganske støttende forstole. Styretøj og undervogn er også sat op med letkørthed og komfort for øje. Og så er det åbenbart den eneste model Hvor at undervognen er helt korrekt afstemt. For som I sikkert har læst før er min kæphest med Audi at selv standard udgaverne har latterligt hård affjedring hvor at det ikke forbedre køreegenskaberne. Men hvor det bare føles som hårdhed for hårdhedens skyld. Men S5eren er helt perfekt i min bog hvor at man har prioriteret komforten men stadigvæk bibeholdt meget af dynamiken. Styretøjet føles også mere let og flydende end i RS modellerne. Selv når det strammer op under fart føles det ikke så vægtet som i andre. Men den største forskel i forhold til RS5 er motoren. Istedet for den fænomenale suge V8er er man bestykket med en rootskompressor-ladet V6er som forøvrigt er en motor som kun var tilgængelig i få modelår. Under kørslen er der ingen tvivl om at man kører V6er især under bundgas har man den karismatiske trompet-agtige lyd som V6ere ofte er kendt for. Det er ikke ligefrem min kop te. Og så ville jeg også ønske at der bare var en smule mere lyd fra kompressoren. Du ved til at spæde tingene en smule op. Og så må jeg også sige at 333 heste føles meget hverdagsagtige. Men det er udelukkende fordi at jeg er så bevendt med biler der yder på den gode side af 500 heste eller som har et vildt vægt til effekt forhold. Men hvis man husker på at det fleste biler på de Danske veje kun har i omegnen af 100 heste eller nærmere 68 nu hvor de fleste kører rundt i mikrobiler. Så er 333 ponyer ganske iorden. Og så kan den stadigvæk flytte sig. Kræfterne bliver leveret lineært imens at speederesponsen er hurtig nu hvor kompressoren bygger ladetryk på i det samme man trykker på speederen. V6eren er også nemmere at leve med på daglig basis fordi at man udvikler maks hestekræfter og omdrejningsmoment længere nede i momentkurven. Det gør også at den ikke er så omdrejningsvillig så derfor skal man ikke vride alle kræfterne ud af den ved at trække mange omdrejninger konstant. Gearkassen virker også helt som den skal. Det er den selvvanelig 6 trins automat som kan skiftes med enten skiftepadler eller gearstang. Den skifter silkeblødt og smidigt ved stille kørsel men stadigvæk hurtig og præcist når man forlanger det af den. Det er ikke den lækreste automatgearkasse jeg har kørt. Og så føles den ikke ligeså hurtig som en dobbeltkoblingsgearkasse. Men det føles som om den bare altid virker lige meget hvilken applikation den bliver brugt i og uanset hvilken motor den bliver spændt bagefter. Noget der også er vigtigt i en cruiser med kludetag er mængden af vindstøj. Med taget oppe er vindstøjen næsten ikke bemærket jeg ville faktisk sige at der er ligeså lidt vindstøj som coupéen. Også når vi kørte topløs med sideruderne rullet op var der ikke noget ubehagelig turbolens eller træk kun en dejlig brise over vores hoveder. Og selv ved landevejsfart kunne vi sagtens føre en samtale. Så når alt kommer til alt er S5eren en herlig Hellerup Berlingo som er en ren fornøjelse at cruise op og ned af strandvejen i. Den er ikke ligeså hårdkogt som RS5 men det er heller ikke meningen med den. Jeg tænker også at S5 og RS5 henvender sig til to forskellige klienteler. Og selvom at man også kunne få den som sportback og coupé så ligger det bedst til dens natur og have den som cabriolet. Jeg synes i hvert tilfælde at det er en bil som er total iorden for hvad den er hverken mere eller mindre.

Hvis du også ville læse om andre hurtige Audier må du endelig give linksne nedeunder et kig. Der finder du alt fra en RS3er over en Q7 V12er til et par R8ere.

Men hvis du bare ville læse om andre powersedaner kan du give de her links et kig.

Denne motor er kendt under motorkoden CCBA. Den udmærker sig med at have features som motorblok udført i Alusil som er en legering der er skabt ved at blande aluminium og silikat. Topstykkerne er i aluminium imens at vinklen mellem cylinderrækkerne er på 90 grader. Det hele bliver fuldendt af en rootskompressor der er produceret af eaton. Kompressorhuset huser to luftskruer med fire finner hver. Man har også en friløbsfunktion hvor at kompressoren kan blive koblet til og fra ved hjælp af en magnetkobling.
Selvom at man ikke har ligeså sporty forstole som i RS5 så yder de her dellæder lænestole stadigvæk fint støtte.
Med kludetaget slået nede ser den faktisk meget stilfuld ud.
Men det er stadigvæk én af de cabrioleter der ser godt ud med taget oppe. Og ligesom med de andre Sere så er sleeper effekten stærk hvis det ikke var for emblemet og de fire afgangsrør så ligner det en hvilken som helst anden A5er.
En af de andre ting der også skiller S5 fra RS5 er bremserne. Man har ikke big-brakekit og så er jeg også sikker på at kulfiber keramisk bremsesystem heller ikke var muligt som tilkøb. Den eneste forskel der er i forhold til basisbilens bremser er at kaliperne har fået en klat maling og et klistermærke med S5 logo på.