stoerner666

Biltest Bentley Continential Flying Spur.

Skrevet den maj 11, 2023marts 3, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Der er vist ingen tvivl om at vi har kørt rigtig mange Fancy biler fra de helt dyre mærker. Og selvom at jeg ikke går aktivt efter prestigemærkerne så takker jeg absolut ikke nej til at sidde bag rattet i en Ferrari Porsche Maserati eller Rolls Royce. Så da jeg skulle have min Bentley debut idag var det en mulighed der på ingen måder blev viftet væk til siden. Og så ville jeg bare sige endnu en gang tak til MLA motors for at jeg måtte låne dette yderst stolte køretøj du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.MLAmotors.dk

Neoklassisk supersedan.

Når man tænker på biler med Britisk retrostil. Er der lavet nogle virkelige brølere igennem tiden. Især Jaguar S type og Rover 75 er designs hvor at tanken bag var god men hvor at man i praksis følte at de mere lignede en karikatur af Britisk bildesign fra midten af forrige århundred end selvstændige designs. Og så har tiden heller ikke været flink ved denne trend da de ikke har ældes fantastisk tværtimod tænker jeg. Men der er også biler der bærer den neoklassiske stil rigtig godt selv efter nutidig standard hvor at jeg især kommer tilbage til Jaguar X100 XK og Chrysler 300C. Men det dyreste og mest imponerende eksempel er vel dagens tester. Den ser ikke yndefuld ud i konventionel forstand men hvor at den nærmere udstråler en maskulin elegance eller en rå skønhed om man vil. Men det er virkelig en imponerende bil når man ser den i levende live. Og modsat især sådan noget som 300Ceren og Rover 75 ser Continentialen dyr og eksklusiv ud. Alt fra metalgitret i frontgrillen til de store alufælge udstråler bare ultra luksus og Britisk overklasse mere end nogen anden bil at jeg har ført. Men også når man kigger på de små detaljer såsom kromfinishen i pyntelisterne og mellemrummene imellem døre motorhjelm bagsmæk og så videre. Der kan man bare se at Bentleyen er en kvalitetsbil i milionklassen hvor at man bliver mindet om at der altså er forskel på at se dyr ud og faktisk at værre dyr. Også når man stiger ind i kabinen ved man med det samme at det her er noget af det ypperste indenfor automobil kunst. Man har det ikoniske dobbelt cockpits instrumentbræt og så er alle overflader som i alle overflader polstret med de mest udsøgte materialer i den højeste kvalitet. Ja selv ratstamme coveret er beklædt med læder som er et område at selv luksusbils-producenter overser normalt. En anden ting der kendetegner interiørerne når vi taler luksusbiler i den helt tunge liga er at selv den mest ligegyldige knap er udført i et virkelig lækkert materiale. Ja selv de få knapper der stadigvæk var udført i plastik føltes ganske tilfredstillende at betjene. Og ligesom med Jaguar X351 og andre Britiske luksusbiler kan Flying Spur sagtens slippe afsted med kromdetaljer i interiøret uden at det ser billigt og smagløst ud. Men noget der efter min personlige mening kan få en bil til at virkelig virke kvalitetsbetonet er et flot indrettet motorrum. Og der skuffer den heller ikke. Alt er fint pakket væk men hvor at man stadigvæk har de blottede alu indsugningsmanifolder på W12eren. På den måde bliver der stadigvæk hintet til at der ligger en stor og potent maskine i maskinrummet som ikke er dækket alt for meget til med et grimt plastikcover.

Den flygtende hval.

Jeg er normalt ikke meget for at rose vores konkurrenter ovre på bilmagasinet. Men det ville jeg gøre nu her da jeg for et par dage siden læste deres test på Hongqi E-HS9 hvor at de beskrev køreegenskaberne som at det føles som at ridde på en flygtende hval. Det synes jeg er en ganske god og sjov beskrivelse og metafor. Både fordi at det gav mig et sjovt mentalt billede og at det netop beskriver ganske godt hvordan at en højtydende luksusbil kan føles ude på vejen. Og efter at jeg har kørt Flying Spur synes jeg helt klart at den føles som en hval i flugt. Styretøjet er ganske fint vægtet men det føles lidt vag angående med at det kommunikerer feedback tilbage og hvor præcist at det føles. Så alt i alt føles det meget middelmodigt. Der imponerer undervognen mig faktisk rimelig meget. Det er virkelig den første adaptive undervogn hvor at jeg faktisk kan mærke forskel på de forskellige indstillinger. Man kan virkelig gå fra ganske komfortabelt til næsten BMW agtig dynamik. Og selvom at den aldrig bliver ligeså adræt som en gammel E38er på gevindundervogn så synes jeg stadigvæk at den føles overraskende agil. Selvom at ifølge nogle at Bentley taber lidt til Rolls Royce på unikheden ved at de ifølge dem kører som en forvokset 7 serie. Så synes jeg netop at det lidt er essensen ved brandet også når vi ser historisk på det så har det oftest været bilen at man selv ville køre i modsætning til Rolls Royce som mere appellerede til dem der hellere ville lade sig køre rundt med. Angående motor og gearkasse er man også yderst godt kørende. W12eren føles ufattelig potent men også sofistikeret og raffineret. Man har et kræftoverskud uden lige som jeg føler kan blive hidkaldt med meget kort varsel takket værre den hurtige speederresponse. Gearkassen skifter ganske smidigt imens at den reagere prompte når man bruger skiftepadler eller gearstang. Men jeg synes især at automatisk sportsprogram går rigtig godt til motorens temperament. Når vi skulle overhale en langsomkørende Renault med en acceleration fra stilstand satte jeg den i sport automatic og så snart det skiftede til grønt trykkede jeg speederen i bund indtil at vi nåede fartgrænsen. Motoren udsteder et arrigt vræl imens at snuden på bilen letter en smule som var det en hurtiggående yacht der kom op at plane. Det er som om at fanden tog ved den når man gav den noget at leve af. Og det er nok noget af det at jeg har endt med virkelig at kunne lide ved en Bentley i forhold til andre fancy biler er at man har en højtydende og ganske velkørende bil med et karismatisk design. Men hvor at man stadigvæk har et virkelig luksuriøst interiør og virkelige gode pladsforhold bagi.

Konklusion.

Efter at have kørt en rigtig luksusbil som en rigtig luksusbil hvad lyder dommen så på. Jeg synes som oplevelse og ikke bare køreoplevelse er den virkelig imponerende. Det er virkelig én af de mest imponerende biler at jeg har haft til test. Og ligesom med de andre prestigemærker er der altså et eller andet ved at man siger at man har kørt Bentley der får selv folk der er ligeglade med biler til at spørge interesseret. Men da I ved at jeg er en person der kan have det ligeså sjovt i en bil til 4000 som i en til 4 millioner. Er det ikke så meget mærket livstilen og statussen der interessere men derimod hvordan bilen får én til at føle. Og som jeg også ofte siger så kan mindre også gøre det.

Hvis du ville læse om andre prestigebiler må du endelig give nedestående links et kig.

Noget af det eneste der virkelig er med til at datere denne bil er infortainmentkærmen og displayet i instrumentklyngen. Ellers er det bare klassisk luksus der på en måde aldrig går af mode.

Selvom at Flying Spur bag rattet opfører sig som en forvokset supersedan så har bagsædepassagerne stadigvæk mange faciliteter og gode pladsforhold.

Af mangel på bedre ord ville jeg sige at W12eren lyder som en VR6er på steroider især når den kommer op i den højere ende af omdrejningsregistret. Og så ser den bare rigtig godt ud i motorrummet jeg føler virkelig at det med at indrette motorrum til også at se æstetisk behagende ud er en døende kunstform især med elbilernes indtog.

Elsker virkelig fælgenes design. De passer perfekt til Bentley fra 2000erne af.

Biltest R50 Cooper S JCW GP.

Skrevet den april 21, 2023august 14, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg elsker GTIere og at jeg i særdeleshed har en forkærlighed for R50 Cooper S. Jeg synes at kombinationen af gokart-agtige køreegenskaber et præcist styretøj og den kompressorladet Tritec motor giver én en yderst køreglad bil der er nem at mestre men som jeg stadigvæk føler kan give erfarne chauffører god og langvarig underholdning. Og hvis du ville have den hurtigere stærkere og mere sjældne udgave så skal du simpelthen vælge John Cooper Works Grand Prix. Især Grand prix er vigtigt at lægge mærke til for her får du den helt fintunet og toptrimmet udgave uden bagsæde og bagvisker-træk men med kulfiber GT vinge på taget og 200 heste. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til FK auto uden for Skanderborg for at vi måtte låne dette særlige klenodie til dagens test. Du må endelig give deres side på bilbasen et kig i linket nedenunder.

FK auto på bilbasen.

Et sandt trackday-våben.

Når man stiger ind i GPeren er der meget der virker bekendt men heldigvis også meget der er opgraderet eller ændret til det bedre. Blandt andet har man originale Recaro forstole som yder betydeligt bedre støtte end de standard Cooper S sæder. Både hvad angår sædehynden og ryggen. Men hvor at man stadigvæk sidder ganske komfortabelt. Man har også et mere sportsligt udseende treeget dellæder rat hvor at øvre og nedre halvdel af ratringen er beklædt i alcantara. Men den største ændring i interiøret er nok bagsæde anulleringen. Ja for i vægtbesparelsens navn har man smidt bagsædet over skuldren og monteret en tårnstiver/H selestang bag forsæderne. Og ligesom at jeg lagde optil i prologen så er sprinkler og hviskertræk til bagruden også anulleret for at spare hvert enkelt gram. Men dog har man stadigvæk klimaanlæg radio og fjernbetjent centrallås. For helt spartansk skulle det helst ikke værre. Men jeg kan virkelig også godt lide at eksteriøret er blevet gejlet ekstra op. For eksempel har man dybere skørter og kofangere og en ægte kulfiber tagvinge. Og så har den fået fuld krigsmaling med røde spejlkapper og detaljer og John Cooper Works i fed skrift rundt omkring på bilen. Jeg kan især lide detaljen med at man har 0196 skrevet på siderne af taget. Som er en hentydning til at dette eksemplar er JCW GP 196 ud af blot 2000 produceret. Men hvordan kører den spørger du sikkert. Allerede når man kører stille kan man sagtens mærke at man har en strammere undervogn og et tungere styretøj end den standard Cooper S. Men den styrer virkelig præcis både hvad angår de små korregeringer og de store styreinput. Og da man har den strammere undervogn og stivere karrosse føles den endnu mere gokartede og fokuseret. Selv da jeg prøvede at lave mit første ordenlige træk op til motorvejsfart lavede den hverken hjulspind moment reagerede eller havde andre lumske bagtanker. Anden piloten lærte også denne bil at kende hurtigt i sådan en grad at han faktisk kunne have det sjovt med den ved at selv lave nogle små accelerationer og teste svingegenskaberne. angående motor er man også opgraderet. Og forøgelsen til 200 heste kan man sagtens mærke det føles faktisk som en hurtig bil nu men uden stadigvæk at føles frygtindgydende. Det er simpelthen den rette mængde heste som jeg sagde under kørslen. Men den lyder også mere olm nu. Hvis den standard cooper S lyder som en brunstig håndstøvsuger så må GPeren lyde som en psykotisk industri-støvsuger. Kompressorens hvinen bemærkes endnu mere imens at har man en gal raspen fra sportsudstødningen som kvitterer med et eller flere knald når der motorbremses. Jeg synes at det lyder ganske fedt fordi at det lyder ægte og ikke falskt eller som noget bilen bevidst er designet til at gøre som det er tilfældet med så mange nye performance biler idag.

911 GT3 RS inden for Mini.

Efter at vi har kørt det der næsten må siges at værre BMW miniernes svar på en 911 GT3 RS. Hvad lyder dommene så på. Til at starte med synes vi selvfølgelig at den er helt fantastisk. Den er sjov sjælden og letkørt og stærkt vanedannende. Jeg ville så tilføje at selvom at den måske ikke kører meget bedre end den normale Cooper S så leverer den en endnu mere intens og fokuseret udgave af den køreoplevelse at jeg elsker standard modellen for. Det er også den analoge og nærværende oplevelse at folk elsker at himle op om idag. Og selvom at jeg personligt nok ikke synes at den er de ekstra penge værd så kan jeg virkelig godt forstå hvorfor folk køber GPeren.

Hvis du ville læse om R50 Cooper Sere eller bare om andre GTIere så må du endelig give linksne et kig.

På dette eksemplar var den originale luft til luft intercooler erstattet af denne vand til luft intercooler der var produceret af Mini Madness.

I den sidste Cooper S test ytrede jeg mig over at jeg godt kunne lide at den så underspillet ud fordi at tagspoileren var stiligt integreret og ikke stak ud som en flækket kano på bagsmækken. Det er syndt at sige at GP versionen ser underspillet ud for her er det bare flækket kano level 9000 med det her kulfibersejl.

Uden bagsæder er det her enten den mest upraktiske hatchback eller byens vildeste pizzabil.

Recaro stolene er en stor opgradering i forhold til standard møblementet.

Biltest E87 118D.

Skrevet den marts 20, 2023april 30, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har testet og ejet en del biler af den bimmeragtige slags efterhånden. Mange dårlige mange gode. Det har primært været de større eller de mere prestigefyldte modeller at jeg har haft under lupen. Så 3 serier og andet skrammel har ikke sagt mig det store. For så kan man i min bog ligeså godt køre Mazda 3 eller Corolla. Hvis det er en ægte M så er sagen selvfølgelig en anden. Men når det er sagt så er E87eren nok den indstigningsmodel der har vækket min interesse mest. Og mest af alt på grund af konceptet bag den. I ved jo at jeg ikke er den største hatchback fan men til gengæld er jeg stor fan af baghjulstræk. Og de to ting kombinerer E87 hvor resultatet er en konfiguration der ikke er set en gang siden 70erne. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til cars for you. For at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

PR design ApS.

Mondæn og udsædvanlig på samme tid.

Der er få biler der kan krediteres med at værre både mondæne og usædvanlige på samme tid. Men E87 har helt klart æren af at værre én af de få der kan det. Men jov den er mondæn fordi at den bare er sådan en gængs fugl på vores breddegrader. Og hvis vi fortsætter med ornitologi-metaforene så er det bare sådan en kedelig og grå Stær at have i kikkerten. Næsten alle E87ere er enten hvide eller grå hvor at det altid er en gammel nisse eller en salgs-trainee der sidder bag rattet. Og så er den fra den der bøvlet Chris Bangle æra hvor at mange af designsne splittede vandene og skabte meget kontrovers. Og hvor at nogle af dem har ældes yndefuldt imens at de fleste af dem bare har fadede ud i den ligegyldige grå masse af hverdagsbiler. Og hvor at de er nogenlunde ligeså provokerende at se på med nutidige øjne som filmen Easyrider er for et moderne publikum. Men når det er sagt så ser den en milliard gange bedre ud end den nuværende 1 serie med chassiskoden F40. E87eren ser lidt mere bøget og underlig ud end W176 A klasse. Men på underlig vis har den sin egen charme især som 3 og 5 dørs hatchback. Og Modsat F40 1eren som efter min mening virkelig bare ligner en Hyundai i20 med BMW logo og grill. Så kan man med E87 godt se at de prøvede at bibeholde de klassiske bimmer proportioner men hvor at man stadigvæk holder sig indenfor hatcback formen. Men det der gør denne bil usædvanlig efter min mening er konfigurationen af drivlinjen. Hatchbacks med langsliggende motorer og baghjulstræk er ikke noget usædvanligt i bilhistorien man har blandt andet AMC Pacer og Gremlin. Selv Toyota Starlet trak på baghjulene i den første generation. Jeg tror helt klart at denne bil er en af de absolut sidste baghjulstrukne hatchbacks. Den er i hvert tilfælde den sidste af sin slags i det 21ende århundred at jeg lige kan komme i tanke om. Men hvordan kører og føles den så. Når man stiger ombord bliver man mødt af et interiør der er fyldt til randen med billigt og hult plastik. Det er ikke ligeså lousy som i 2 serie active tourer men det er stadigvæk rimelig slemt. Der var det noget bedre bare én generation tilbage hvor at selv en E46er havde en nogenlunde anstændig finish i kabinen. Men alt det basale virker til gengæld rigtig godt. selvom at man har den bøvlede type blinklys stilk som BMW benyttede sig af den gang så er alt andet meget ergonomisk indrettet. Man har for eksempel en lille radio som er nem at justerer på under kørslen, Og det samme er justeringsmulighederne til klimaanlægget. Så lige der gør det ikke noget at man ingen former for rat betjening har da alt er inden for rækkevidde samtidig med at det er logisk placeret. Man har også en god kørestilling og så er der fint udsyn ud af bilen imens at førersædet yder fint komfort og støtte. angående køreegenskaber er man godt stillet. Undervognen er lidt kontant sat op men hvor at det ikke føles som hårdhed for hårdhedens skyld. For den ligger ganske fint i svinget af sådan en husmor-model at værre. Styretøjet styrer præcist både hvad angår de små koregeringer og de større styreinput. Og så er der den helt rigtige tyngde i styreapparatet. Angående motor og gear går det også helt fint N47 motoren lyder som en våd prut ligesom alle andre diesel række4ere. Men hvor at den belønner én med et godt kræftoverskud over hele omdrejningsregistret. Den 6 trins manual har korte præcise og smidige gearskift imens at koblingen er nem at betjene samtidig med at den har den rette vægt i pedalen.

Zim zala-bimmer det var alt for den her 25 øre.

Efter at have haft min 1 serie debut hvad lyder dommen så på. Jeg tænker på at det her er en bil der nok er mere interessant idag når man bedømmer den på baggrund af hvad der er af nye modeller i dag. Jeg tror bare ikke at hele konceptet med en lille premium-hatcback med baghjulstræk er noget at der ville blive ført ud i livet i dag. I hvert tilfælde ikke hvis vi holder os til rene fossilbiler. For Mercedes har altid lavet A klassen med forhjulstræk og BMW selv hoppede med på samme galej med 1 serien her for efterhånden nogle år siden. Så selvom at Bayersk ingeniørkunst har gjort underværker for den forhjulstrukne platform i form af R50 Mini Cooper S. Så er jeg stadigvæk lidt af en purist der synes at en ægte levende bimmer trækker på bagpoterne. Det er også derfor at jeg synes at en rigtig Mustang er en S550 og ikke en Mach E og at en ægte Porsche er en Cayman eller 911 og ikke Cayenne. Der er bare nogle ting der helst ikke skal trylles for meget med. Det er også en anden grund til at jeg godt kan lide E87eren for hvad den er. Man prøvede at gå i en anden retning men uden fuldkommen at glemme sit ophav og sande identitet.

Hvis du ville læse om andre biler af den bimmeragtige slags må du endelig give linksne et.

Finish og materialevalg er sku noget af en tynd omgang. Men alt det vitale i førerpladsen altså indretning/ergonomi kørestilling og udsyn er simpelthen bare som det skal værre.

I forhold til en W176 A klasse kan E87eren godt se lidt aparte ud i proportionerne. Men til BMWs forsvar kan jeg sige at den ser meget pænere ud end den nuværende 1 serie men også meget pænere ud end de A klasser der eksisterede i 2004 da E87eren kom på markedet. Det her var en trendy og stilfuld lille premiumbil og ikke noget der lignede en nedgroet negl krydset med en klovnebil og en gammel fastnet-telefon.

N47 motoren var et af de nye motorvalg der blev tilgængeligt ved det første facelift der kom i tredje måned 2007.

Biltest VW Armarok V6 TDI.

Skrevet den marts 16, 2023marts 26, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Modsat mange andre europæere er jeg ikke allergisk overfor en god ladbil. Tværtimod så har jeg haft mange gode køreoplevelser i ladbiler uanset om det er en F150 Harly Davidson en funklende ny Ram 1500 eller bare en gammel Nissan Kingcab D21. Jeg overvejer også kraftigt om min næste bil skal værre en pickup. Men jeg har faktisk aldrig kørt Armarok men det blev der lavet om på idag. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Autocentralen på Egtvedvej i Kolding for at vi måtte låne dagens tester. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.autocentralen.com

En bundsolid arbejdshest.

Selvom at det fornuftige valg af arbejdsbil på vores breddegrader er en kassebil så kan en rigtig ladbil altså et eller andet i min bog. Og efter at jeg har kørt den for første gang så synes jeg at Armarok klarer skærene ganske fint. Til at starte med sidder man ganske godt. Kørestillingen er høj og oprejst som det skal værre i en pickup og SUV. Og så har man bare bedre forstole end i for eksempel multivan T6 som jo var en shuttlebus med en nypris på over 800.000. De giver bedre støtte samtidig med at man sidder mere komfortabelt. Selve køreegenskaberne er selvfølgelig ikke noget at råbe hurra for selvom at den kører meget bedre end min gamle Pajero MkII. Den føles mindre nervøs og mere retningsstabil på motorvej end hvad ældre biler gør med body on frame konstruktion. Og så styrer den også lidt mere præcist end andre 4x4ere da man er bestykket med tandstangsstyring modsat snekkestyretøj som er det der ofte anvendes på denne biltype. Et personligt pluspunkt er at der er en smule vægt i styretøjet hvilket er noget at jeg altid værdsætter. Noget andet at jeg også værdsætter er mængden af rulle og vindstøj. Den er ikke nede på luksusbils niveau men derimod er der ikke nævneværdigt mere støj end i en gennemsnitlig personbil. Men noget der virkeligt overraskede mig positivt er drivlinjen. Til at starte med har man en variant af den yderst velkendte 3 liters TDI V6er hvor at der er spændt en 8 trins ZF 8HP gearkasse bagefter som i sig selv lidt er noget gennemprøvet og ganske velfungerende isenkram. Alle kræfterne bliver sendt ud igennem 4motion permanent 4hjulttræk hvor at det ligner at man kan låse differentialerne med en knap i midterkonsolen når der skal køres decideret terrænkørsel. Motoren har en smidig kræftudvikling og et rigtig godt kræftoverskud. Gearkassen skifter ganske smidigt især når der kommer noget varme i den imens at kickdown virker godt til når man skal foretage en pludselig hastighedsændring. Og så synes jeg at permanent 4hjulstræk med låsebar differentialer yder et rigtig godt kompromis imellem præstationer på vej og i terræn samt brugervenlighed. Da man ikke skal forstå og betjene forskellige gearudvekslinger og vide hvornår de kan og må bruges som hvis man kører med manuel reduktionsgear/fordelergearkasse. Så uden at jeg har kørt de andre motor og gearkasse valg synes jeg bare at man skal tage springet op til V6 TDI med automatgear hvis man har chancen. For der får man en rigtig gedigen drivlinje der går rigtig godt til bilen. Det der også går rigtig godt til bilen er designet. Selvfølgelig er design og æstetik ikke vigtig i en arbejdsbil men jeg er lidt forfængelig så jeg ville godt se godt ud imens at jeg udfører mit arbejde i hvert tilfælde hvis bilen købes for mine penge. Og jeg synes at Armaroken tager sig godt ud man har de kantede hjulbuer som efter kameramandens/bagsædetesterens mening får den til at ligne en lille GMC Sierra fra samme periode af hvilket at jeg godt kan se. Men under alle omstændigheder har man et herligt kantet design som jeg jo elsker på SUVere og ladbiler. Også indvendigt har man et funktionelt design uden så meget bullshit. Og så er betjeningen typisk Volkswagen. Hvis man kobler det sammen med kørestillingen. Så føles interiøret meget bekendt men også som noget at man ikke ser særlig tit fra VW af. Men ellers ville jeg bare sige at dommen lyder på at Armarok overrasker mig positivt. Man har en god drivlinje og så er den under alle omstændigheder en god konkurrent til D max Hilux og Ranger.

Hvis du ville læse om andre pickuptrucks må du endelig give linksne et kig.

I denne applikation yder V6eren 204 heste og 500 newtonmeter i omdrejningsmoment.

Førerpladsen er helt regulær efter min mening nu hvor at man tænker på at det er en erhvervsbil. Så det er faktisk godt at man har alt den hårde plastik da det nok er nemmere at gøre rent end dyrere materialer.

Dobbelttest NIO ET7 og EL7.

Skrevet den februar 7, 2023februar 7, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en dobbelttest. Hvis du er med på dit motorstof så ved du måske at der er i særdeleshed én elbilsproducent der bliver talt positivt om. NIO bliver af nogen af vores kollegaer omtalt som et godt Kinesisk modsvar til Tesla. De har i hvert tilfælde meget af teknologien og præstationerne til at matche deres konkurrenter fra Californien. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til NIO Danmark for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

www.nio.dk

På stylter eller at slange sig afsted. Valget er dit.

Noget at jeg ville takke producenterne for som jeg ikke har fået gjort endnu. Er at jeg er taknemmelig for at den 4 dørs sedan har overlevet som el og brintbiler. Modeller som Toyota Mirai og Tesla Model 3 kan jeg ikke kun lide fordi de oprigtigt er gode biler men også fordi at de har ført sedan-formattet ind i den elektrificeret Æra på fornem vis. Heldigvis har Nio givet os Purister muligheden for at have vores 4 dørs biler på traditionel vis. Men hvor at man som crossover elsker stadigvæk har muligheden for at føre en hval af en bil på stylter. Efter at havde kørt dem begge back to back kan jeg sige at i daglig tjeneste så kører EL7 ikke så værst. Det eneste at førstepiloten mærkede var at EL7 måske styrede en smule mere præcist. Men ellers kører begge biler meget ens. Man har en undervogn der er en smule til den hårde side og et styretøj der styrer let og smidigt i komfort og økoprogram hvorpå at stramme når man sætter den i sport eller sport-plus. Det responderer ikke overdrevet hurtigt ligesom at det heller ikke komunikkere overdrevet meget feedback tilbage til én. Men det virker helt perfekt til sådan en stor ellert og til husbehov. Noget der også virker rigtig fint er accelerationen. Begge testbiler er udstyret med to motorer 4 hjulstræk og en omregnet ydelse på 650 hestekræfter. Den eneste forskel i drivlinjen ET7 og EL7 indbyrdes er at EL7 kører med 100 kilowatt-timers batteripakke modsat 78 kilowatt-timer i ET7. 0 til 100 tiden i begge er opgivet til 3.8 sekunder hvilket også kunne mærkes. Det er meget kraftfulde og hurtigt accelerende biler at vi har med at gøre. Under særligt hårde accelerationer kunne man kortvarigt spinde alle 4 hjul hvilket mest af alt skyldes de påmonterede dæk som måske eller måske ikke var verdens bedste valg til en højtydende applikation. Men acceleration og kraftoverskud mangler der ikke noget af. Det er den typiske Tesla-rutsjebane fornemmelse man får ved at det giver et sug i maven og at man nærmest får et spark bagi. Også når vi taler støjnieveau klarer begge modeller det ganske fint. Både vind og rullestøj er nede på ganske niveauer. Det kan blandt andet tilskrives brugen af akustisk dobbelt-laminat glas i ET7 som er med til stortset at eliminere de gener med vindstøj som ellers altid har plaget biler med sprodsefri døre. Angående kabinekvalitet er man også rigtig godt stillet. Selvfølgelig er det ikke på Tysker nieveau men der er der sjældent nogen der når op. Men kvalitetsfornemmelsen er stadigvæk helt iorden. Man har læder alcantara og lærred på mange af berrøringsfladerne. Og så føles det hele ganske fasttømret og lækkert at røre ved og at betjene. Men der hvor at NIO virkelige brilliere er på teknologi og udstyrsfronten. Af særlige features kan jeg blandt andet nævne det såkaldte Prinsesse-sæde i EL7 som er det forreste passagersæde der er fuldt elbetjent hvor at man også har en elbetjent fodskammel. Så i korte vendinger er det et højre forsæde der i grove træk har samme justeringsmuligheder som et førsteklasses flysæde. Man har også Nomi som er ens digitale assistent der fysisk bliver manifesteret i en sød lille androide der lever på toppen af ens isntrumentbræt. Nomi er i hvert tilfælde i besiddelse af noget af det bedste stemmegenkdendelses software at jeg har oplevet i nogen bil i lang tid. Den forstår faktisk mine kommendoer selv når jeg taler Engelsk til den. For som jeg har ytret før er min stemme ikke særlig computer-venlig. Der må åbentbart værre et eller andet med min dialekt eller lignende at computere ofte ikke forstå et kvæk af. Men generelt virker infotainmentsystemet ganske fint samtidig med at man bare har alle de nyeste assistentsystemer og alt det komfortudstyr man kunne forestille sig i en bil i denne kaliber og prisleje.

Konklusion.

Efter at have kørt hele to styk NIO hvad lyder dommen så på. Hvis det stod til mig ville jeg nok vælge ET7 men det er udelukkende på grund af personlige præferancer fordi at jeg altid godt har kunne lide sedan formfaktoren fordi at denne biltype forener praktisk anvendelig æstetik og kørekomfort samt køredynamik rigtig fint uden virkelig at gå voldsomt på kompromis med nogle af punkterne. Men EL7 gør det nu også rigtig godt da den ude i virkeligheden føles næsten ligeså hurtig og kører næsten ligeså godt som ET7. Så konklusion er virkelig at man bare skal vælge den der passer bedst til ens behov og personlige smag.

Hvis du ville læse om andre biler af den elbil-agtige slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Det er dog ikke et fabriksmonteret taxiskilt der sidder oppe over midten af frontruden. Men derimod Lidar-kuplen at bilen bruger i kombination med kameraene til at skanne sine omgivelser.

Interiøret er efter min mening helt regulært både når vi taler design og samlekvalitet samt materialevalg.

Infotainmentskærmen er en smule til den lille side i forhold til for eksempel Tesla hvor at man nærmest har klistret et mindre fladskærms-tv fast til instrumentbordet.

Biltest VW ID.Buzz.

Skrevet den januar 26, 2023februar 7, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en elbils og nybilstest. Hvis der er en bil hvor at jeg føler at det tog en evighed før at den kom til Markedet. Så er det helt klart ID.BUZZ lige siden Microbus konceptet fra 2001 har jeg fulgt bare en smule med. Men nu er den her og jeg har fået den stukket i hænderne til en test. Men ellers ville jeg bare sige endnu en gang tak til Volkswagen Svendborg for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Volskwagen-svendborg.dk

Total iorden månebus.

Det første jeg lagde mærke til når jeg satte mig til rette i bussen var at pladsen var helt iorden og at man faktisk sad ganske fint. Sæderyggen er en smule hård og så er der ikke overdrevet meget støtte. Men det er helt ok og så er kørestillingen ikke så oprejst og busagtigt men mere ligesom i en crossover. Noget der også er helt personbils agtigt er køreegenskaberne. Undervognen er fint afstemt imellem komfort og dynamik og så føles den ikke som om at den er på stylter som i en transporter. Og så styrer den let og smidigt ved lave hastigheder hvorpå at stramme op når man forøger farten. Også angående acceleration er den godkendt. Den flyver ikke ligefrem ud af starthullerne men den accelerer trygt og resulut. Men kabinen er bare rigtig godt indrettet. Samlekvalitet og materialevalg er ikke ligefrem spitzenklasse. Men stadigvæk helt iorden. Til gengæld er den praktiske anvendelighed i top. Man har et hav af forskellige aflægningsrum fordelt rundt om i kabinen og så er bagagerummet delt op i to hylder om man vil. Desuden er der massere af USB mini C porte til fri afbenyttelse både foran og bagi i bussen. Infotainmentsystemet virker også fint. De er virkelig kommet godt fra det siden ID.3 hvor at det hele føltes halvbagt. Men jov idag er betjeningen noget nemmere både når det kommer til touchskærmens response brugergrænsefladen og hvor hurtigt den indlæser tingene. Noget andet der også overraskede mig positivt var hvor lidt støj der var i kabinen. Både rulle og vindstøj var holdt til et minimum hvilket er meget imponerende når man tænker på at interiøret er et stort åbent rum. Siddestillingen og komforten bagi er også helt fint ifølge bagsædetesteren. Han havde god plads til både benene og hovedet imens at han sad komfortabelt. Også når vi generelt taler om udstyr er man godt stillet. Denne eksakte bil har blandt andet svingbart anhængertræk dellæder betræk varme i rat og sæder samt et sæt store nydelige alufælge. Men noget af det folk virkelig taler om ved ID.Buzz er designet. Nogle synes at den er en grim månebil andre er helt vild med den. Jeg synes oprigtigt at den ser meget fed ud ikke kun fordi at den skal forestille at værre en nyfortolkning af Transporter T1 men fordi at det bare er et godt design. Interiør-designet er ikke ligeså eksperimenterende som eksteriør-designet men man har stadigvæk nogle smarte detaljer såsom instrumentbrættet der nærmest er i tre lag og bagagerummet der har en ekstra hylde. Og så kan jeg godt lide at man har lidt farve i interiøret nu hvor at det her eksemplar har elementer af mørk Aqua-marine eller Tequise rundt omkring i kabinen. Men det er virkelig udenpå at der er blevet givet ordentligt gas. Jeg kan især lide de fire striber på D stolpen som selvfølgelig er en reference til T1 som havde gitteret til motorrummets frisk-luftindtag samme sted. Men det er virkelig gennemført. Proportionerne er helt iorden og så sider den helt perfekt hvad angår frihøjde og fælgmontering. Og så har man også langt henne af vejen bibeholdt det venlige udtryk fra T1 og T2. Men det er især når man ser den som varebil med blændede sideruder at man kan se intentionen ved at skabe et ultramoderne rugbrød. Det er virkelig sådan at jeg kunne forestille mig at en T1er ville se ud hvis man genoptog produktionen 60 år efter.

Konklusion.

Efter at have trillet en tur i Volskwagens nyeste månebil hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt regulær. Det er en meget praktisk bil som stadigvæk har et iøjefaldende design og som er letkørt og komfortabel. Prisen er selvfølgelig lidt i den høje ende men til gengæld får man meget bil og fint med udstyr for pengene.

Hvis du ville læse om andre MPVere både dem der kører på el og dem der kører på benzin eller diesel. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Fælgene klæder bilen ganske fint og så skjuler de tromlebremserne bagtil rimelig godt hvilke rent æstetisk ikke er det mest tjekkede at se på.

Den eneste grund til at man ville skaffe sig adgang til teknikrummet er for at skulle påfylde sprinklervæse.

Fortil sidder man faktisk ganske fint både hvad angår komfort og kørestilling.

Modsat ID.3 fik man faktisk infortainment software som var færdigbagt.

Og så kan jeg godt lide den måde at man har indrettet baggagerummet på ved at man har en form for hylde. Så man dermed opnår et helt plant gulv når bagsæderne er lagt ned samtidig med at man stadigvæk har lidt ekstra opbevaringsplads.

En vigtig annoncering.

Skrevet den januar 18, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til en kort opdatering. Vi har en vigtig annoncering. Det er noget at jer seere og læsere nok allered har lagt mærke til. Men vi har simpelthen fået ny førstepilot eller skribent. 0710DK eller brainstorm-killer som han også er kendt som nogle steder i the wild wild net tager simpelthen over fra mig af. Jeg har efterhånden gjort så meget med bloggene og med youtube samt opnået rigtigt mange drømme og ønsker. At jeg godt ville give stafetten videre til én som ligesom mig der ikke giver op så let og som har evnen og lysten til konstant at lære nye tricks. Og som vigtigst af alt er ansvarsbevidst og som kan gå fra bil til bil uden så meget bøvl. Jeg ville selvfølgelig teste veteran og specialbiler lidt endnu indtil at min afløser er fulgt udlært i dette. Og så ville der altid værre updates på mine egne slæder i tilfælde af at jeg får noget spændende min varetægt. Men det var også alt og håber I glæder jer til at se hvad den nye førstetester kan.

Biltest Mercedes GLK 250 CDI X204.

Skrevet den januar 12, 2023maj 10, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til årets første biltest. Jeg har kørt rigtig mange fancy Mercedes efterhånden. Jeg har bogstavelig talt kørt alt fra en SL55 R230 over en A45 W176 til en CL63 C216. Men i dag er det første gang at jeg prøver kræfter med en ægte folkemercer i form af en X204 GLKer. Jeg kan allerede sige nu at jeg var positivt overrasket over den. Det er langtfra den mest fancy bil men den kører ganske ok. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Luxury car concept for at vi måtte låne dagens bil. I må endelig give deres webside et kig I linket nedenunder.

lcc.nu

Leverpostajsbil med gode kvaliteter.

Det første både mig og andenpiloten lagde mærke til når vi skiftedes til at køre. Var at kørestillingen og kørekomforten var helt regulær. Men sidder oprejst ligesom i en rigtig SUV imens at forsæderne giver rigtig fint komfort og god støtte. Noget at andenpiloten synes var lidt bøvlet var den måde at stilke til fartpilot og blinklys er indrettet. Men det er også kun fordi at han ikke har kørt så mange specialbiler endnu. Undervognen er også fint afstemt imellem komfort og dynamik imens at styretøjet styrer let og flydende. Angående motor og gear er man også godt stillet. Selvom at man har et manuelt program og at det virker ganske fint. Så giver det bare ikke mening at bruge det i denne slags bil. Men når man bare lader den blive i hel automatisk bliver man også belønnet med silkebløde gearskift samtidig med at kickdown virker ganske fint. Motoren har en lineær kraftudvikling og et solidt bundtræk. Det er absolut ingen hurtigløber men til jobbet som hverdagstrækker gør den det ganske fint. Noget andet at vi også rigtig godt kan lide ved X204eren er designet både indvendigt og udvendigt. Eksteriørdesignet ligner en GL klasse der har fået en 90 graders kogevask. Men uden stadigvæk at se fjollet ud. Som jeg har nævnt før er det her én af mine yndlings æraer angående Mercedes Benz design. Indvendigt er der meget W204 C klasse over især instrumentbrættet men det giver også meget god mening da X204 deler platform og stumper med W204. Men jeg synes også at W204eren har det bedste interiørdesign af nogen som helst C klasse. Finish og materialevalg er også ganske respektabel det er typisk slut 00er Mercedes så man ved hvad man får. Og så får man også ganske fint med udstyr i dette eksemplar. Blandt andet har man parkerings assistent komplet Command system læderindtræk og interiør-trim i børstet stål.

Konklusion.

Efter at havde kørt denne bil kan den så måle sig med VW Tiguan og company ?. Ja det synes jeg at den kan. Den er letkørt og så er den hverken for stor eller for lille. Den er også ganske veludstyret. Og så synes jeg at designet er noget pænere end hos Volkswagen Ford og så videre.

Hvis du ville læse om andre Mercere af forskellig slags. Må du endelig give nedenstående links et kig.

Selv på én af de mest leverpostajs-agtige og Danskervenlige modeller så går et sæt AMG fælge bare rigtig godt.

Det er ikke nogen vild og voldsom maskine. Men derimod en godmodig og tilforladelig sag der går ganske fint.

Personligt kan jeg rigtig godt lide interiørdesignet. Der er lidt W204 over det bare hvor at man har et smallere instrumentbræt.

Men overordnet set ser den faktisk ikke så værst ud.

Biltest Ioniq 5 RWD.

Skrevet den december 8, 2022oktober 22, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Det er efterhånden godt og grundigt bevist at elbiler kan værre ligeså smukke og interessante i design som deres fossildrevne artsfæller. Der er for eksempel Audi E-tron GT og Porsche Taycan der spiller stort på det ultra moderne og sportslige look. Og når vi taler retro er Honda E én af mine personlige favoritter. Men Sydkoreanerne kan helt klar også være med når det gælder interessante udseende elbiler. Mange elsker Kia EV-6s design jeg kan personligt bedre lide dens søstermodel når vi taler design. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilgo i Køge for at gøre denne test muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.bilgo.dk

Det er en rigtig flot ellert.

Nære venner ved at jeg er typen der er hudløst ærlig. Og især med udseende er der ikke noget der er pakket ind. Når jeg synes noget grimt synes jeg det er grimt. Men når noget er pænt efter min mening så mener jeg det også oprigtigt. Men jeg synes oprigtigt at det her er en rigtig flot ellert både indvendigt og udvendigt. Udenpå har man et fedt slut 70er start 80er inspireret eksteriør hvor især LED belysningen er en fed detalje med at hvert enkelt lys-element er som pixels i et gammelt videospil. Og så kan jeg bare godt lide at man har klassiske hatchback proportioner selvom at marketings-materialet insisterer på at det her er en crossover. Også interiøret er helt igennem godkendt. Designet er dejligt simpelt eller minimalistisk om man vil. Men hvor at man stadigvæk har skænket ergonomien en tanke med at bibeholde fysiske knapper til de mest brugte funktioner. Jeg endte især med at blive glad for at man har placeret justeringsmulighederne til rekuperation som skiftepadler bag rattet i stedet for at værre en obskur knap i midterkonsolen som at man skal lede efter. Samlekvalitet og materialevalg er også helt i orden. De fleste berøringsflader er beklædt med et eller andet lækkert materiale og så er drejekraven til gearvælgeren og til de andre stilke på ratstammen udført i aluminium hvilket jeg synes er en fed lille detalje i en bil i denne prisklasse. Også når vi taler infotainment går det rigtig godt. Hyundai Kia følger bare rigtig godt med generelt på denne front. Den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Og så føltes det som om at der er masser af processor-kræfter til at indlæse alt hurtigt. Det eneste der ikke virkede var stemmestyringen som overhoved ikke gad bare at prøve at lytte til hvad mine kommandoer var. Men det problem har jeg altså haft med andre systemer. Så det siger mere om min dialekt end om systemets formåen. Men det eneste jeg virkelig kan sætte en finger på ved interiøret var at jeg sad lidt højt. Selv med førersædet indstillet til min kørerstilling var der ikke overdrevet meget hoved-plads at give af. Det hjalp dog en smule at tilte hele sædet et hak bagover. Men stadigvæk ikke helt optimalt. Men hvordan kører den egentlig nu især også hvor at det var første gang at jeg sådan rigtigt vinterkørte en elbil. Til at starte var det udvendige håndtag på førerdøren delvist frosset fast så jeg måtte give det et ekstra tryk16 for at kunne åbne døren. Og så kunne man godt få bagenden til at bryde løs nu hvor det her er den baghjulstrukne udgave. Men det er ikke nogen særligt højtydende bil. Men den kører dejlig smidigt og forudsigelig. Det var faktisk kun under visse omstændigheder at den tøvede for et splitsekund når man accelererede hurtigt fra stilstand. Jeg synes heller ikke at den slugte overdrevet meget strøm nu hvor kørslen blev foretaget i minusgrader og med el-bagrude og alskens komfortudstyr tændt for at varme kabinen op. Og koblet sammen med min kørestil hvor at der ikke bliver kørt morfar-kørsel op til fartgrænsen så gik det under omstændighederne godt. Jeg startede i hvert tilfælde ud med omkring 92 procent og kom tilbage med omkring 87 hvis den info kan bruges til noget. Og det var selvfølgelig varieret kørsel det skete med.

Konklusion.

Efter at have kørt denne bil hvad lyder dommen så på. Jeg synes at Ioniq 5 er en helt igennem fantastisk brugsbil. Den har alt det udstyr man behøver samt et fedt design. Og så er den praktiske anvendelighed høj. Og teknologien helt tidssvarende. Det eneste jeg måske kan sætte en finger på er at prisen måske er lidt til den høje ende både når vi sammenligner med andre elbiler men især når sammenligner med en tilsvarende fossilbil. Men det er åbenbart en kamel at man må sluge endnu indtil at elbiler som teknologi bliver endnu mere udbredt.

Hvis du ville læse om andre frække ellerter må du endelig give nedenstående links et kig.

Rent æstetisk har interiøret ramt en rigtig fin balance imellem minimalisme og god ergonomi og brugervenlighed.

Det er nok det mindste forreste baggagerum at jeg har set nogen elbil. Men jeg er glad for at man stadigvæk har fået én eller anden form for opbevarings-mulighed til ladekabel og andre ikke temperaturfølsomme genstande.

Selv fælgene har et 70er inspireret look. Jeg kommer lidt til at tænke på det at man kalder snefnug fælge som var et design at Pontiac brugte meget på Firebird Trans-am i slut 70erne.

Udover lysdesignet kan jeg bare godt lide det nærmest Robo-cop agtige monobryn at man har kørende med forlygterne.

Der er gået så meget sport i det med crossovere at Hyundai selv kategorisere Ioniq 5 som en crossover. Hvilket jeg ikke helt kan se pointen i da den efter min mening er en pæn og fornuftig 5 dørs hatchback der har en helt normal og brugbar frihøjde.

Biltest Toyota BZ4X forhjulstrukket.

Skrevet den december 6, 2022december 6, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Kørt og skrevet af anden piloten. Ville sige angående designet er den faktisk overraskende fin i forhold til at jeg ikke er den store cross overmand. Designet i sig selv er mange skærm kanter med mange plastik stykker som jeg ikke er helt hooked på men kan dog se meningen i det fra mange gode sider også. Blandt andet går vi ind i den store rummelige kabine er der spækket med udstyr og god plads til udstyrs afdelingen er der for eksempel rat varme og adaptiv fartpilot skilte genkendelse bane assistent rat betjening med engelsk talende robot styring som virkede men dog mega sløvt. Motoren i sig selv den spindene el motor suser fint af sted med et simpelt let og hurtigt optræk og ikke nogen døde punkter skifter smidigt gear og selve bilen er meget let kørt. Angående interiør er der en stor lækker skærm med touch som virker til UG med Apple Car Play der er kæmpe aflægningsrum. Når vi taler komfort og ergonomi synes jeg ikke at jeg sad så god. Sad hårdt i forhold til andre nyere biler bagagerummet er et ordentligt stort rum som man kan smide flere rammer Monster Energy drikke i når man triller ned til den tyske grænse da den er så stabil og sikker i er den slet ikke noget problem og køre lang tur i den bagklappen køre smidigt op og ned med et enkelt lille tryk og den bibber og larmer ikke så helt lydløst lille sug når den køre op og i. Ang hjul står de meget fastlåst til asfalten så vidt som jord osv sidder stabilt uanset hvad underlaget byder på. Min kammera mand/ bagsæde tester syndes der rullestøj/dækstøj. Til orientering har denne bil ikke 360 vinkel kamera men bakkamera har den dog og front kamera såvel.

Konklusion.

Konklusion er en god familie slæde med masser plads så ungerne ikke råber og ikke kan finde plads til sine ben er dette et godt valg som familie bil da der er massere af uoverskueligt plads og køre/komfort er i top. Mit eneste absolutte negative punkt er at jeg som skrevet sagt ikke er cross over mand men den for alligevel 3 ud af 5 stjerner fra mig så ganske okay bil.

Den testede bil er udlånt af MFA automobiler Svendborg. Du må endeligt give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.mfabiler.dk

Hvis du ville læse om andre grønne og semigrønne biler så må du endelig give nedenstående links et kig.