scooter test piaggio NRG vs PGO hot 50

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test nu hvor scooter sæsonen for alvor er skubbet igang ville det være fint at starte med en lille dobbelt test og da speedline i skanderborg var flinke til at låne os en brugt NRG og en ny PGO var det bare med at spænde hjelmen og tage afsted.

velkørende Piaggio

Selvom der er mange smaderkasser i markedet for brugte scootere er der heldigvis også velholdte kvalitets maskiner som har mange kilometer tilbage i sig og her er det testede eksemplar af Piaggios NRG ingen undtagelse den ligger stadigvæk godt på vejen med en god balance imellem komfort og skarpe sving egenskaber kørestillingen er også meget komfortabel selv for høje personer. motoren er den velkendte formel dvs en 1 cylinders 2 takter med karburator indsprøjtning og tænding der er reguleret via CDI men på piaggioen føles den meget mere veloplagt og omdrejnings villig hvilket er et plus fra min side,

hot 50 uden overraskelser

PGO er i min bog scooterverdens svar på volkswagen det er scootere der har en god balance imellem driftsikkerhed pris og kvalitet og sidst men ikke mindst kan man fodre svin med dem. Så jeg var ikke just begejstret over at det eneste vi kunne prøve til dagens test var en helt ny hot 50 og på vejen performer den ikk helt så godt lad og starte med køreegenskaberne svingegenskaberne er ok men kørekomfort er der ikke meget af PGOen føles netop knusende hård også kørestillingen er ikke god man sidder elendigt når man som mig er omkring de 190. På motorsiden er der heller ikke de store overraskelser den starter og kører men slet ikke på samme underholdene måde som NRGen den tager slet ikke ligeså mange og ligeså hurtigt omdrejninger.

konklusion

Som I sikkert har fundet ud af så sætter jeg mine penge på Piaggioen i denne test selvom PGOen er ærlig og billig transport er den ikke noget værd for en person som mig der sætter lidt andre krav til hans køretøj,

biltest BMW I3

Skrevet den af stoerner666

“Den ligner helt en koncept bil der er sluppet fri fra et designstudie” sagde min side kammerat da vi steg ind i den titanium grå i3er og der måtte jeg give ham ret den lille BMW skiller sig rimelig meget ud fra flokken mht design konstruktion og teknologi men inderst inde gemmer der sig stadigvæk de klassiske bimmer værdier såsom dynamik effektivitet nå ja og lidt for mange smarte gimmicks efter min bog og overdesignet dele/systemer som man sagtens kunne have udført på nemmere vis

ligger godt på vejen

750I 420D gran coupé og X5 har det tilfældes med I3eren er at de allesammen er meget velkørende biler og jeg er ikke den type person der siger at denne bil kører godt bare fordi andre siger det. I3eren kører som en rigtig BMW det vil sige med præcist styrtøj rigtig fast undervogn som til gengæld heller ikke føles knusende hård vejgreb er heller ikke noget problem selvom i3 ligesom andre elbiler har en fælgmontering der minder meget om cykelhjul i bredden kunne vi sagtens komme op i fart på de våde veje og det bringer os videre til motor og præstationerne. Ved acceleation performer i3 som enhver anden elbil med hurtig og smidig accceleration dette eksemplar var endda udstyret med rækkevide forlænger i form af en 2 cylinders boxer motor fra BMWs motorcykel devision som vi heldigvis ikke fik brug for.

lækkert interior med dårlige indstignings forhold bagtil

Interioret i i3 er typisk BMW dvs sublim samlekvalitet lækre matrialer og især det to eget læderret er en af mine yndlings detaljer det ligger rigtig godt i hænderne og har fine detaljer i blå annodoseret alu imens gearene vælges på letteste vis fra en fancy lille arm på ratstammen. Desvære har bagsæde passagerene ikke helt de samme glimrende forhold lad os starte med de baghængslede bagdøre som ser smarte men er meget upraktisk ved små standsninger hvor folk skal bytte plads idet dem der sider foran altid er nød til at tage deres sikkerheds sele af og åbne fordørene før at man kan åbne bagdørene og så sider man knap så godt bagi hvis man er over 180 ydeligere er selve indstigningen besværliggjort af den lidt snæver døråbning så man nærmest må slange sig ind. Men alt i alt er min dom over i3 ikke så hård som I have troet jeg syntes det er en fin bil som modsat andre middelmodige elbiler teknisk og designmæssigt er et rent stykke papir i det den er designet fra starten af til at være elbil alene det er med til at gøre det til en interessant bil som har en masse fine detaljer som selv jeg som ikke går særlig meget op i samlekvalitet og “nips ting” i ens bil kan værdsætte selv på kortere ture,

i daglig tjeneste 406 1.8 SR

Skrevet den af stoerner666

Så er vi tilbage med i daglig tjeneste denne gang handler det om min nye slæde som jeg havde lovet en af mine trofaste  følgere på facebook at skrive en beretning om.

fransk rejsekuffert

Der hvor 406eren slår min gamle corrola er på de lange ture det er virkelig en meget bedre langturs bil. køre stillingen er også meget behagelig og sæderne er yderst komfortable om end at sidestøtte næsten ikke er eksisterende. Undervognen er også godt afstemt den føles dynamisk nok til daglig brug. På motor og gearsiden er man også godt stillet den1.8 liters kværn føles mere end tilstrækkelig i daglig brug med sine 112 hk samtidig med at man på en god dag kan klemme 13KM/L ud af den. Den føles heldigvis ikke nær så undermotoriseret som jeg havde frygtet et andet plus ved motoren er at både blok og topstykke er i alu hvilket medvirker til rimelig hurtige opvarmnings tider. Hvad gearkassen angår er man også godt kørende de 5 trin er nemme at gå igemmen og gearudvekslingen god så man hænger ikke alt for meget i de høje omdrejninger på motorvejen. Med trailer på krogen går det også fint 406eren trækker en boogie trailer med en havetraktor ombord ved lethed også på udstyrs siden er man ok stillet i SR niveauet får man både aircondition fjernbetjent C lås og varme i forstolene som i mit eksemplar virker. Virkelig også en opgradering iforhold til Toyotaen så alt i alt en indtilvidere god bil nr2 og som sidste ting kan jeg sige at I er velkommene til at læse den udmærkede anmeldelse af den 2 liters udgave af 406eren,

I daglig tjeneste Corrola E110

Skrevet den af stoerner666

hej her er det første kapitel i en lille serie anmeldelser om biler der har tjent mig dagligt både på arbejdet og i fritiden og hvad er ikke bedre sted at starte end med min tidligere bil selvom Martin som er “medejer” af motorblogen har skrevet en fin kortfattet beretning kunne det være fint at supplere med en detaljeret en af slagsen

meget solid

Et er de ting jeg godt kunne lide ved Corrolaen var driftsikkerheden den var næsten ikke til at slide op og jeg er en dem der ikke altid køre morfar kørsel og så sluger den bare kilometer som en gal den nåede at køre ca 4650000 i de 2 år jeg havde bilen inden jeg kørte den til ophugning. På motor og gearsiden er man også ok stillet den 1.3 liters 4 E FE maskine føltes frisk især ved bykørsel den trak den 1000 kgs bil med lethed også gearkassen var iorden den lange gearudveksling indbød til frisk kørsel med at man bla kunne trække op til 80 KM/T i anden gearet men ved motorvejs kørsel var der ikke mange kræfter at hente man kunne sagtens tage til jylland kun på motorvej men motoren sang meget ved de 130.

nem at komme til

Et andet plus ved denne bil var at alle stumperne var nemme at komme til så hvis der endelig skulle foretages reperationer var de fleste komponenter placeret let tilgængeligt så fks kunne en forlygte skiftes på meget få minutter og udstødningen fra katalysatoren og bagud kunne afmonteres i et stykke men der ikke meget i en Corrola selv ikke den senere E110 årgang og det er også en af de andre ting jeg savner fra den. Men af svage sider kan nævnes dårlig plads for bagsæde passagere selv foran kan en person på bla 200 CM føle sig en smule klemt og frihøjden er heller ikke noget at prale af den støder nemelig på rimelig let nå ja rust er også lidt et problem i E110eren især bagskærme og vanger bagtil er et ømt punkt men alt i alt var det en rigtig god første bil som man fik mange minder i,

biltest audi Q7 3.0 TDI årg 2007

Skrevet den af stoerner666

Jeg er en af de få som åbenbart ikke kan forstå al den hype omkring Audi jeg syntes det lidt er bilverdens svar på apple alt muligt hejs og fis i en hornlygte pakket i et cool minimalistisk ydre så det var mere en vennetjeneste end en tur en drømmebil vi begik os ud på da vi skulle køre Q7. Men jeg blev aligevel svært imponeret på mange måder

det er lidt af en hval og køre

efter afhentning af nøgler og prøveplader blev vi mødt af vores første opgave hvordan får man 2350kg Audi ud fra en holdeplads tæt pakket med biler men efter lidt præcisions kørsel fra min side af fik vi “gråhvalen” ud og ja den føles stor især på motorvejen hvor det at køre 130 føles som at køre 80 det er en helt anden verden end den lille Corrola E10 jeg kører i til dagligt. Og som kilometerne ruller forbi forstår mere og mere hvorfor folk har smag for Audis tyske overlegenhed og cool factor på et tidspunkt sagede jeg også til min side mand at man føler virklig at man er med i en af transporter filmene så meget lir udstråler Q7eren og især dette eksemplar med 22tommer alufælge og folie indpakning med stål og carbon look

mande motor med bundtræk og V8 brøl

normalt er jeg ikke vild med at dele biler op maskuline og feminine men Audis Q7 ligger helt klart i den mandlige ende og især motoren var jeg vild med. Jeg har dog ikke prøvet de andre motorstørelser men af den mindste motor klare 3.0 TDI V6eren jobbet til næsten top karakter den trækker bare derudaf og med et omdrejningsmoment på 500NM føles det som om der er altid er power nok ved motorvejs kørsel føles maskinen helt uanstrengt helt som jeg havde forventet. Også på lydsiden spiller klaveret med smidig silkeblød tomgang til et næsten V8 agtigt brøl ved hård acceleration. Gearskiftet foregår helt smertefrit både i helautomatisk og triptronic program selvom jeg nok aldrig ville kunne vænne mig til skiftepadler bag rattet. Så som autobahn cruiser kommer Q7eren virklig til sin ret med at lade gearvælgeren blive i heluatomatisk så man kan hit the road in style

velkørende og stilsikker

på vejen ligger Q7 rigtig godt i svinget krænger stortset ikke og føles generalt solid det overrasker egenligt ikke nu når det stortset altid har ligget i Audis DNA at lave biler med dynamiske køreegenskaber. Så der er jeg også imponeret især når man tænker på hvor stor bil det. Med hensyn til letkørthed er Q7eren utroligt letkørt som Jeremy clarkson sikkert ville havde sagt “den er ikke meget svære at føre end en støvsuger” med hensyn til design og finish er Q7 af en høj kaliber selve designet kan diskuteres det er ogå en af grundne til at jeg ikke er den store Audi person men finish og kvalitets fornemelse er jeg selvfølgelig imponeret over kabinen føles virklige lækker med godt matriale valg og fin finish det har det jo også at være i en bil i dette segment. Selv i dette brugte eksemplar føles intreoir meget gadignt.

har denne bil flyttet noget

jo på mange områder jeg var helt vild med det kraft overskud der var og så uanstrangt bilen føltes i forskellige scenarier og al den cool faktor man følte når man kom på motorvejen og overhalede alle de “smålige biler” men på den anden side syntes jeg stadigvæk det var en bil som havde for mange gizmos og andet elektrisk hejs til at jeg ville nyde og køre den til dagligt. Ja så jeg syntes stadigevæk at Audi er bilverdens svar på Apple,

scootertest Yamaha neos 4t Vs Honda Vision 50

Skrevet den af stoerner666

Hej folkens. Det her er mit første indlæg her på wordpress og første langvarige motortest pga at jeg kendte begge ejere af køretøjerne. Og derfor haft mulighed for at prøve dem fra ny og over længere perioder. Men videre til vores test

Hightech Yamaha med lækker finish

Yamahas 4 takts neos har altid imponeret mig lige siden jeg fik lov til at prøve den. Motoren har en silkeblød gang og en moment kurve så jævn som en Dansk bakketop hvilket gør neos til et rart bekendtskab, når der bare skal “cruises” i forhold til andre scootere, som kan have en lidt eksplosiv  accelaration. Også på vejen ligger den godt hvor affjedring giver fin nok kørekomfort på de 15 km ture, jeg nogen gange har taget. Også i byen kører det bare og der er mere end rigeligt med bremsekraft fra det layout neosen kører med. For det er ikke sådan en scooter man tuner. Det er en økonomisk køremaskine i miniformat. Det eneste jeg kunne sætte en finger på, er at neosen føles en smule bred i forhold til hondaen, som kan klemmes imellem selv den mest tætte bytrafik. Rent teknisk fascinerer Yamahaen mig med al den teknik, man kan få pakket ind på så lidt plads. Jovist er bremser og affjedring meget konventionel, men motoren er en ren perle en lille vandkølet sag med elektrisk indsprøjtning og benzinpumpe, som klarer jobbet rigtig godt. En rigtig lækker motor og generelt en lækker scooter som er alle pengene værd. Og den ville sikkert holde mange år efter at VGA og andre billig scootere er smidt til skrot.

Praktisk Honda tager bumpene uden nag

Hondas Vision er ikke vandkølet og har heller ikke et fancy digital instrument. Men den  er mere praktisk anlagt, idet den er smallere end Neosen og har større hjul, som tager huller i vejen bedre. På komfort-fronten ligger vision og Neos rigtig tæt. Man sider meget godt på Hondaen også på længere ture. Selv uden vandkøling er motoren på Vision et rart bekendtskab. Både på vejen og rent økonomisk, da den også har el-indsprøjtning, selvom jeg syntes, den var en smule tørstigere end Yamahaen. Men det kan nok bare være, det er mig, der føler det

Konklusion

Det er småting der afgører denne test. For det er begge to rigtige lækre to-hjulere vi har her. Så Hondaen vinder på det praktiske samt nemmere opstigning pga det lavt siddende trinbræt. Men Yamahaen føles mere raffineret og gemmenført, så det er virkelig kun smag og behag, der kan afgøre det.