biltest Maxus Euniq5.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en nybils-test som også er en elbils test. Hvad gør du hvis du ville have en ordentlig børnecontainer af en ellert men du ikke har råd til en Tesla model X. Eller måske er du typen som bare ikke vil ses i en Tesla. Men heldigvis er der også en bil for sådan én krævende type som dig. For Euniq er elbilen der giver plads og rummelighed som i en model X men til prisen der svarer til købsprisen på en nyere brugt Passat. Men så må du også leve med at det hele kommer i form af en MPV og ikke en af de dersens fancy crossovere men man har ikke ret til at værre alt for kræsen når man ikke har alt for mange penge at købe bil for. Men hvis du har tålmodighed til at læse hele testen igennem finder du ud af om vi synes at Euniq er dine hårdt optjente penge værd. Men vi ville i hvert tilfælde give Revninge Auto en stor tak for at vi måtte låne Maxusen til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

www.revningeauto.dk

Elbilernes C130 Hercules.

Nu hvor jeg betragter mig selv som total motor og tekniknørd har jeg også kigget op mod himlen med fascination og nysgerrighed. For der er nemlig nogle vildt fascinerende og smukke fjerløse fugle der flyver rundt deroppe. For med andre ord har jeg ikke været helt uinteresseret i rumfart luftfart og hvad folk ellers foretager sig oppe i de tyndere luftlag. Og selvom at biler og fly umiddelbart ikke kan sammenlignes er der stadigvæk nogle fantastiske fartøjer der nærmest synes værre designet til at værre smukke at se på. Bare tænk på Supermarine Spitfire som er noget nær det nærmeste man kommer på himlens Jaguar XKE eller F22 Raptor som næsten kun kan sammenlignes med Lamborghini Reventon eller Aventador rent designmæssigt. Men hvis vi kommer tilbage til dagens testbil kan den luftborne pendent næsten kun værre C130 Hercules som langt fra er verdens hurtigste største eller mest avanceret flyver. Men hvis man skal have flyttet en hulens masse folk og bagage fra A til B hvor der ikke altid er asfalteret start og landingsbaner er der ikke mange andre maskiner der kan klare ærterne. Og hvis du mangler en elbil der ikke er markedets mest fancy eller hurtigste men som til gengæld kan rumme en halv sejlbåd eller en hel familie med hund kat og rotte så er Euniq bilen for dig. Men hvordan ligger den på vejen egentlig. Det får du at vide nu her. Efter at have kørt den kan jeg faktisk sige at den kører fuldkommen som den skal. Den styrer let og forudsigeligt samtidigt med at styretøjet strammer op når man bevæger sig over byhastighed. Udsynet er faktisk heller ikke så værst da man modsat andre biler ikke har overdrevet tykke dørstolper. Angående undervogn er man også ok stillet der er en fin mellemvej imellem komfort og dynamik det er ikke nogen S max hvis vi tager ud fra køredynamik men Maxusen klarer det fint til husbehov. Accelerationen føles også meget gennemsnitlig dagens testbil taber ikke meget til en gennemsnitlig Touran med TDI og DSG gearkasse når man taler om kraftoverskud. Noget andet der er godt ved Euniq er hvor meget plads man får pengene. Der er tre sæderækker hvor selv voksne kan sidde på bagerste sæderække komfortabelt på længere ture men generalt savner vi blødere polstring selv på forstolene vi kunne også bruge noget mere støtte i sæderne. Selvfølgelig er det ikke en sportsvogn men derfor må man da stadigvæk godt have noget ordenligt møblement. Og det bringer os videre til det man må give afkald på når man betaler for så meget plads. For man må åbenbart ikke altid få i pose og sæk når man køber Kina bil. Først og fremmest er der ikke integreret navigation i infotainment-systemet hvilket er noget man ikke ser særlig tit mere i nye biler. Generalt føles interiøret mere skrabet og billigt end i EHS vi testede sidste gang. Og så synes jeg at forbruget er lige lovlig højt for da vi startede på vores tur var der omkring 279 kilometer tilbage på batteriet hvilket var faldet til 220 da vi var returneret. Og det skal siges at vi kørte stille og roligt som alle andre ville gøre. Men ellers lyder dommen på at Euniq er en bil der udfylder en niche ganske godt for det er lidt begrænset hvad der er af muligheder hvis man ville have en 7 sædes MPV som også skal værre en elbil. Man får massere af plads og ganske ok køreegenskaber og fint nok med standard udstyr men hvor der stadigvæk er plads til forbedringer.

Hvis du ville læse om flere frække ellerter eller hybrider så kan du med fordel give nedenstående links et kig.

Udover manglen af navigation som til gengæld også kan værre et stort minus for nogle virkede infotainment systemet ganske fint hvor at touchskærmen reager relativt hurtigt på ens input.
I forhold til MG EHS som også bliver produceret af Shanghai automotive går Euniq et par skridt tilbage på teknologi fronten efter min mening med at man må nøjes med analoge instrumenter med et mindre farvedisplay i midten. En anden oldschool detalje er at man har en cigarettænder i midterkonsolen og ikke bare et 12 volts strømudtag.
Generelt synes jeg også at kvaliteten og materialevalget i interiøret er et par hakker under koncernfætrene fra MG. Det føles mere hult og billigt end selv ZS.
Ifølge vores bagsædetester er pladsforholdene på bagerste række lidt over middel. Som voksen sidder man bedre end i andre MPVere. Men i sidste ende er det stadigvæk mest til kortere folk eller børn.
Men midterrækken er der man helst ville værre hvis man ikke tæller forstolene med. Samtidigt er det også nemt at skubbe midtersæderne til side når man skal ind eller ud fra bagerste række.
Ud fra et hurtigt øjekast ser det ikke ud til at baggerumspladsen er så værst selv med tredje række slået op.
Man har et ganske repektabelt kraftoverskud som ikke falder nævneværdigt bag konkurrenterne.

Biltest Lada Samara Baltic.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Indenfor bilbranchen går udviklingen ofte rivende hurtigt. Ikke kun på den teknologiske front men også når vi snakker trends og praksiser kan tidevandet skifte hurtigt hvor at de producenter der ikke følger med tiden kommer til at se bedaget ud. Og der er den Russiske bilindustri et godt eksempel. For hvis vi tager en verdensomsejling på det globale nybilsmarked i 1998 kan jeg blandt andet fortælle at man i USA kunne erhverve sig en funklende ny Lincoln Navigator som var en af de hotte SUV nyheder på de breddegrader indtil at den første Cadillac Escalade blev lanceret for modelåret 1999. Hvis man vil have noget mere Europæisk og eksotisk kan man nå at springe på en af de sidste Ferrari F355 inden at afløseren 360 Modena kom. Ellers kunne en W220 S klasse eller en Jaguar XKR måske friste. Og hvis vi vender tilbage til vores egen afgiftplagede andedam så er der altid en Avensis eller Berlingo klar i en forhandler nær dig. Og efter denne prolog tænker du sikkert hvad havde Rusland så at byde på når det kommer til fabriksnye modeller ?. Det bedste bud er nok dagens testbil altså en gammel sømkasse der både kører og føles som en bil fra midt eller slutfirserne. For det er det den jo for det meste er.

Mange tak til Johansen automobiler for at vi måtte låne Samaraen til dagens test du kan give deres webside et kig på linket nedenunder.

Fra Sputnik til Samara. Et Russisk modangreb.

Men Samara har ikke altid været den bil folk har grint af tværtimod. Da den lige blev lanceret var den ikke overdrevet langt bagefter mange af de vestlige Hatchbacks når det kommer til design og mekanik. For eksempel består hjulophænget af McPherson ophæng fortil og torisionstave bagtil og da styretøjet var med tandstang. Var det faktisk en ganske udmærkede og moderne konstruktion da Samara eller Sputnik så dagens lys første gang tilbage i 1984. Men i 1998 føles det noget bedaget bare hvis vi ser på eksteriør designet ligner det mere 80erne end 90erne. Siderne er næsten helt flade uden nogle nævneværdige hoftelinjer som allerede var ved indfinde sig på nogle designs i slut 90erne. Bare det at det ligner at man har designet denne bil kun ved hjælp af en lineal og ikke engang prøvet at gøre et forsøg på at integrere ting som antenne og vinduesviskere får det til ligne noget gammelt hat fra sidste års kollektion. Men ikke nok med at den ligner noget fra 80erne. Den kører også som noget fra 80erne. Når man smækker røven i sofasædet fortil er det som om at både affjedringen og sædehynden synker en halv meter. Den går faktisk rimelig nemt i gear og generalt er betjeningen lige til. Det er faktisk kun fraværet af servostyring at man skal værre opmærksom på hvis man ikke er vant til den slags. Jeg kan heller ikke komme på andre masseproduceret biler der blev solgt fra ny af efter 1998 uden servostyring udover Smart Fortwo og VW Lupo 3L. Motoren føles overraskende kvik det er hverken noget kraftværk eller nogen særligt sofistikeret maskine men derimod er den et stykke solidt og lavpraktisk Russisk ingeniørkunst. Efter at have kørt et styks Samara har jeg på fornemmelsen at det er en af de biler der giver noget mere mening nu end da den var ny. For tilbage i 98 var der ingen normaltbegavede mennesker der ville vælge Lada Samara over for eksempel VW Golf MKIV selv Corolla E111 var et meget bedre nybils køb end en forældet Lada. Imens at idag giver den meget mere mening da den byder på en sjov og oldschool køreoplevelse hvor den føles meget mere let til tås end andre biler fra slut 90erne. Men hvor at man stadigvæk har en smule mere driftsikkerhed i form af elektrisk benzinindsprøjtning modsat karburator i de tidligere Samaraer. Så alt i alt synes jeg at det er en ganske iorden kommende klassiker til ham der ikke ville give særlig mange penge for en sommerbil eller som bare ville have en form for begynder klassiker eller veteran.

hvis du ville læse om flere hatchbacks så må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Bag rattet af Samara er alt stadigvæk som i de glade 80er. Man har de sofaagtige forstole der ikke giver nogen form for støtte og de tynde A stolper som stort set ingen blinde vinkler skaber. Men når jeg har tænkt over det kan jeg godt lide at Ladaen giver en køreoplevelse der ikke er helt den samme som i andre 90er slæder.
En sjov lille detalje var at motorlampen ikke var i instrumentklyngen men at det var en stor lampe der lyste rødt ved siden af knappen til elvarme i bagruden. Det så virkelig ikke elegant ud og lignede mest en eftertanke.
Man sidder ikke besynderligt godt bagi men det føles på en måde hyggeligt alligevel. Det føles som om at sidde i en hjørnesofa der fræser afsted igennem byen med 50 timen.
Et andet sted hvor at Samaraens oldnordiske konstruktion skinner igennem er pladsudnyttelsen eller manglen på samme. I baggagerummet bliver tingene besværliggjort af en høj læssekant imens at skærmkasserne æder meget af pladsen. Der var især mange af de vestEuropæiske biler længere fremme når det kom til pladsbesparelse.
der er ikke noget som helst sofistikeret under motorhjelmen. Men 1.5eren føles overraskende veloplagt.
Samara blev solgt under mange navne på mange forskellige markeder. Men på hjemmemarkedet kender de fleste den som Sputnik som på Russisk betyder rejsefælle.

Biltest BMW F02 730D.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Jeg hørte en gang en gammel olding sige at lige meget hvor mange gange man flyttede hus eller slot så flyttede nissen med. Og selvom at det er eventyr og overtro så føler jeg som bilnørd at der er noget i det man kan relatere til. Bortset fra at i min fortælling er slottet en S klasse og nissen en 7 serie. For ja ved hver S klasse er der altid en 7 serie der gemmer sig i dens skygge. For selvom at denne prolog godt kan få det til at lyde som om at jeg ser det som en sur tjans at køre denne slags biler. Så nyder jeg det faktisk og så synes jeg det er spændende at se alle de spøjse påfund og al den konkurrence der skal værre i et bilsegment for at det kan overleve. For der var nogle generationer hvor at 7eren var en bedre bil end S klassen og andre hvor det var omvendt. Men mange tak til EK bilsalg for at vi måtte låne 730Deren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

http://www.ekbilsalg.dk

Bare rolig alt er ved det gamle.

Hvis vi ser helt sort og hvidt på det så har magtbalancen imellem bimmer og mercer altid været at Mercedes prioriteret komfort og letkørthed modsat dem fra Baiern som vægtede køredynamik højst. Alt var også ved det gamle i 2009 da dagens testbil blev spyttet ud af fabrikken. Bare det at man har hele 6 køreprogrammer hvor to af dem er sportsprogrammer cementere hvor meget bmw gik op i at blev set som det sportslige luksusmærke dengang. Også lydniveauet er også et hak højere end Mercedes og co. Og selvom at det bare er en dieselprut af en motor vi kørte med så brummede den bare derudaf ellers har man i hvert tilfælde pumpet mere af lyden igennem højtalerne efter signende for at skabe en mere sportslig stemning. Noget der i hvert tilfælde sætter den sportslige stemning i højere grad end en undervands-mikrofon i motorrummet og nogle billige højtalere er køreegenskaberne. For jeg synes oprigtigt at F02eren kører godt. Styretøjet har lidt vægt i sig samtidig med at det styrer ganske præcist. Undervognen føles fast uden at man går for meget på kompromis med komforten. Krængning er der heller ikke så meget af. Så selvom at det er en stor båd man sidder bag roret i så ligger den overraskende godt på vejen. Det er langtfra den mest komfortable fuldstørrelses sedan jeg har haft æren af at føre men det var til gengæld den mest velkørende. Man sad faktisk med et lille smil på under hele turen. Noget der også var iorden var gearkassen den skifter virkelig smidigt som man forventer i dette segment samtidig med at kickdown virker upåklageligt. Men det eneste der virkelig trækker ned ved 730Deren er designet. Interiør designet er lidt for anonymt efter min mening. Og eksteriør designet er noget jeg stadigvæk skal vænne mig til set direkte fra siden ser den faktisk nogenlunde ud men fronten hvor nyre grillene er alt for dominerende er et ansigt som kun en mor kan elske. Derimod har konkurrenten W221 S klasse et fantastisk design som ældes med ynde. Så uden forlængede spilletid og behov for straffesparks konkurrence fløjtes kampen af med konklusionen af at 730D er en fantastisk bil men at den selvfølgelig er sat i verden med samme formål som A8 S500 og LS460 men at den selvfølgelig gør nogle af tingene på sin egen måde og hvor man på klassisk bimmer vis ofrer en smule af komforten for dynamikken.

Hvis du ville læse om flere fuldstørrelses luksussedaner så må du endelig give de nedenstående biltests et kig.

Interiøret har et lidt for anonymt design efter min mening. Men finishen og materialevalget er stadigvæk i den høje ende som det skal værre.
I forhold til den nuværende 7er hvor der bogstavlig talt følger en tablet med bilen som hviler i en dertil designet holder i det bagerste armlæn. Så kan F02 godt se noget sparet ud når det kommer til elektriske dimser at bagsædepassagerne kan pille med. Men man har dog stadigvæk et komplet multimediecenter med skærme i sæderyggene og hvor det hele betjenes med en fjernbetjening.

Biltest BMW X5 M.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Dem der kender mig godt ved at jeg ikke tager udtalelser for gode varer. Så hvis folk siger at den dersens nye netflix serie er så “fucking badass” siger jeg til dem at ville jeg se den før at jeg er enig med dem. Også hvis vi taler biler tager jeg ikke nogen udtalelser for gode varer. Så når folk siger at der er crossovere eller SUVere der styrer ligesom en sportsvogn så svarer jeg igen med at det må de længere ud på savannen med. Men idag tror jeg måske at jeg har mødt mit nemesis når det kommer til argumenter mod at crossovere skal eksistere som biltype. Jeg ville i hvert tilfælde sige tak til JM handel for udlån af X5eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

JM-handel.dk

En højbenet M5er ?.

Når vi skulle vække X5eren fra dens skønhedssøvn stod det med det samme klart at det her ikke er Dansker Diesel udgaven. Maskinen springer igang med et arrigt brøl. Den summer fortravlet hvorså at falde mere til ro når benzinblandingen bliver magret ud. Lydbilledet leder med det samme tankerne hen på biler som Ferrari F430 og Mclaren MP12C. Men det er ikke så underligt da motoren i X5 M også kører med flad krumtap aksel som i de førnævnte superbiler. Også under kørslen bliver man belønnet med et meget eksotisk lydbillede når man tænker på at det her er en SUV. Under acceleration udsteder maskinen et arrigt vræl sammen med et tilfredsstillende knald ved hvert gearskift. Og når vi taler om gearskift er det her også en ganske præcis og velkalibreret maskine. Især manuelt program føles overraskende godt især når man har oplevet de patetiske sportsprogrammer at mange automatgearkasser er udstyret med. Der sker faktisk noget når man trykker på padlen hvor at drivlinjen kviterer med et lille ryk ved hvert gearskift. Men angående det med at finde en velkørende SUV med præcise styregenskaber så tror jeg faktisk at jeg har fundet en lovende kandidat. Selvfølgelig er der absolut ingen SUVere der kører ligeså godt som en personbil eller en fuldblods-sportsvogn for den sags skyld så kommer X5eren rimelig tæt på alligevel. Styretøjet er tungt og præcist bilen reagere med det samme på selv de mindste styreinput. Undervognen er hård og kontant uden at værre knusende hård. Selv i slappeste køreprogram er der ikke meget krængning.

Alene med 722 heste.

Hvad lyder dommen på efter at have kørt sådan en højbenet racer. efter at have været alene med over 700 hyper kan jeg sige at jeg i hvert tilfælde er glad for at jeg betvingede så mange kræfter i en bil der havde en masse assistent-systemer og permanent firhjulstræk. Så den føles langt fra så vild og voldsom som først antaget. Men det er stadigvæk en lynende hurtig slæde som kræver meget respekt og selvkontrol af føreren. Men det er også en rendyrket sports SUV i ordets reneste betydning hvor det ikke bare er en bil med en stor motor men en mere komplet og afbalanceret pakke. Jeg kan i hvert tilfælde sige at jeg endnu gang er blevet bekræftet i at der ofte er en undtagelse til reglen og der på en eller anden måde findes en form for højbenet M5er derude.

Ville du læse om flere hurtige SUVere kan du med fordel læse de nedenstående test.

E70 Chassiset er langt fra min yndlings X5er eller yndlings bimmer for den sags skyld. Men M optikken gør virkelig underværker for det udvendige design.
Interiøret passer perfekt til denne bil. Der er sort læderstue og et par M logoer hist og her og ikke så meget pynt.
hvis man ikke havde M farverne på motorcoveret ville man ikke tro at der gemmede sig mange fuldblodsheste her.

Biltest Lexus LS460.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. Jeg har kørt S klasser og 7 serier. Og jeg har sågar kørt én enkelt Rolls Royce silver spirit et par Chrysler 300c og noget så obskurt som en Kia Opirus. Men jeg har aldrig kørt en LSer hverken den gamle eller 2006 årgangen som dagens testbil. Men i dag blev det min debut. Og kan allerede sige nu at hvis vi taler komfort og ergonomi der kan de store Lexuser sagtens følge med samtidens etableret luksusmærker. Men mange tak til Via biler i Århus for udlån af LS460eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig nedenunder.

Viabiler.dk

Stillezone på første klasse.

Efter at have åbnet førerdøren og sat mig til rette i den tykt polstret forstol som for øvrigt er beklædt med det blødeste læder jeg har oplevet i nogen bil. Trykker jeg startknappen ind. V8eren springer igang med et lavmeldt snøft. Selvfølgelig kan man sagtens høre den kører men den går meget stille med dørene til sådan en grad at jeg synes at en S klasse er decideret støjnende i sin fremfærd. Selv under kørslen fører LSeren sig frem på en yderst støjsvag og nærmest turbine-agtig måde. Selv blinklyset er blevet tysset på så det ikke afgiver klik under betjening. Lavt støjniveau og uovertruffen komfort var simpelthen Lexus.s spidskompetence op igennem 90erne og 00erne. Og selvom at man har sportsprogram til både gearkasse og undervogn giver det ikke mening i denne bil hvor man som jeg sagde under kørslen kører bil på en værdig måde. Det eneste der virkeligt distraherede den terapeutiske køreoplevelse var det tungt vægtede styretøj det føles som alt for meget sportsvogn og alt for lidt luksusbil. Men ellers føles alt andet perfekt. Motorens smidige kraftudvikling akkompagneres fint af gearkassens silkebløde gearskift hvor hvert skift går næsten ubemærket hen. Det eneste område hvor LS460 lidt bliver overhalet udenom af nogle af konkurrenterne er materialevalget til kontakter og greb i interiøret. Jeg blev lettere nostalgisk da jeg først klatrede ombord fordi de fleste knapper er de samme som i mine forældres gamle Avensis der blev købt fra ny af i 2007. Men med andre ord føles det bare ikke ligeså lækkert at betjene som i for eksempel W221 S klasse hvor især det store aluminiums-musehjul til Command systemet er en fryd at ligge en hånd på. Men det er absolut ikke et elendigt indrettet interiør. Mange af overfladerne er beklædt med det samme bløde læder som sæderne og så er lofthimlen udført i en form for alcantara eller mikrofiber. Selv de overflader der ikke var læderklædte var stadigvæk tykt polstret. Og det bringer os let og elefant til konklusionen. Selvom at der er biler der er dyrere og som har mere prestige. Og der er helt sikkert også biler der har et federe design et federe indrettet interiør og langt flere heste. Så er LS460 en fantastisk rejsefælle hvis man ville befordres i stillezone på førsteklasse uden at tiltrække sig for megen opmærksomhed.

ville du læse om flere fuldstørrelses luksus-sedaner. Så giv linksne et kig nedenunder.

Hvis Audi 4.2 liters er en af de bedst lydende V8ere efter min mening. Så må det her være en af de smidigste og mest støjsvage V8ere jeg har oplevet.
Bortset fra et sæt tamme plastik-kontakter er det stadigvæk et hæderligt interiør.

Biltest Mercedes R63 AMG W251.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. Hvilken bil har 3 sæderækker og 510 hestekræfter. Og som er produceret i færre eksemplarer end både Ferrari 512 Testarossa og Buggati Chiron. Hvis du svarede Mercedes R63 så er svaret korrekt og da der ikke blev testet andre slæder i dag giver det næsten sig selv. Men mange tak til KH auto i Viby for udlån af R63eren til dagens test. Du må endelig give deres side på mobile.de et kig på linket nedenunder.

https://home.mobile.de/KHAUTOAPS#ses

Byens hurtigeste børnecontainer.

Hvad ville den perfekte bil værre til bilnørden som er gift og har fået børn. Men hvor at ham eller hende har rimelig godt med mønt på kistebunden. Bare for at nævne et par familievenlige entusiast modeller at jeg har kørt igennem tiden. Er biler som Volvo V70R VW T1 minibus og Audi Q7 V12 TDI rigtig gode bud på fede familieslæder til den kræsne og lidt velhavende bilnørd/familiefar. Men hvis du virkelig vil have noget der skiller sig ud. Så er R63 simpelthen vejen frem. Den er som nævnt lavet i langt færre eksemplarer end både Ferrari 512 og Buggati Chiron. Nærmere bestemt blev der kun produceret 183 enheder på verdensplan ifølge de fleste kilder jeg researchede fra. Og de blev alle produceret til modelår 2007. Så R63eren er helt klart den mest sjældende bil jeg har haft æren af at føre indtil videre. Men det lave produktionstal kunne blandt andet tilskrives utilstrækkelig markedsføring af denne variant af R klassen og at køreegenskaberne var lidt under den sædvanlige AMG standard ifølge store dele af motorpressen. Men alt dette kunne ikke få mig til at sige nej da jeg fik tilbud om at køre en ægte R63er til bloggen. Jeg har altid elsket spøjse og lidt anderledes biler. Så jeg har altid synes at det var så fedt at AMG selvfølgelig laver alle de fornuftige og sædvanlige modeller såsom C63eren og SLSeren. Men at de også nogle gange laver nogle virkelige bastarder som G65 og R63. Efter de første par minutter på vejen i R63eren kan jeg godt mærke at den ikke kører ligeså skarpt som nogle af de andre AMGer. Den vandrer ned af vejen på en meget flyder agtig facon selv når man kører med undervogn og styretøj i sportsprogram. Der besidder selv den højbenet ML63er en mere sportslig afstemt undervogn. Men R63eren arter sig stadigvæk godt iforhold til G63eren som på grund af sit yderst primitive chassis og affjedring føles nervøs selv når man krævede bare en smule af den. Men når man taler motor og drivlinje er R63eren 100 procent iorden og 100 procent AMG. M156 motoren er af den samme type som lå i ML63eren som jeg kørte i sommers. Faktisk er hele drivlinjen løftet direkte fra ML63. Men det gør mig ikke noget når nu især motoren er en lækker sag der bare spiller perfekt imens at den siger helt fantastisk. Men man kan godt mærke at den skal slæbe på lidt ekstra bil iforhold til M klassen. Og så skal man ligesom ML63eren have lidt tålmodighed når man skifter i manuelt program da man sagtens kan mærke at det ikke ligefrem er dobbeltkoblings gearkasse at man kører med.

Neeeej ! det er ikke en sleepper.

Ligesom andre steder i samfundet er der i bilhobbyen en masse udtrådte og overknippet udtryk. Især et ord synes jeg virkelig er drevet ud i ligegyldigheden. Nemlig ordet sleeper. Oprindeligt dækkede ordet over underspillet biler der i sandhed er meget hurtige. Men idag er sleeper blevet så udvandet at det dækker over enhver normalt udsende men hurtig bil. Så alt fra Audi RS6 C6 til E60 M5 er åbentbart sleepere ifølge de fleste folks mening. Men det er biler der efter min mening adskiller væsentlig i udsene iforhold til standard modellerne. Der tænker jeg bare neeej ! vi forlanger ægte sleeper biler såsom Passat W8 S70 T6 eller dagens testbil. For hvis man ikke lagde mærk til de større bremser så kunne det her virkelig godt ligne en helt normal R320 i forbifarten. Og som nævnt før er R63eren helt klart én af mine favoritter når det kommer til spøjse og fede biler. Og selvom at den ikke er ligeså velkørende som nogle af de andre AMGere så nød jeg alligevel min stund med at værre fører på denne herlige slæde.

Hvis du ville læse om flere fede familieflyttere eller bare om sleepere. Så kan du med fordel tjekke linksne nedenunder ud.

Selvom at man har det sædvanlige AMG setup med store skiver og multistemplet kalibre. Så føles bremsepedalen lidt ulden ligesom hvis man kørte i en gammel Rolls Royce eller Cadillac.
Interiøret er ganske fint indrettet når det kommer til mængden af udstyr. Men man kan godt mærke bare en smule at det her er en Yankee Mercer hvor samlekvaliteten er et lille hak lavere iforhold til de Tysk produceret modeller. For ja R klassen er ligesom visse andre modeller bygget i Vance i Alabama.
Det her er nok den eneste bil jeg har kørt hvor man både har kaptajns-stole på anden række og en 0 til 100 tid på 5 sekunder.
Men det er hvert tilfælde den eneste MPV jeg har kørt hvor speedometeret går til 320 kilometer i timen.
Man kan godt mærke at M156eren skulle slæbe på lidt flere kilo end i andre modeller. Men den føles stadigvæk kvik. Og så ser det bare så flippet ud at man har næsten samme motor som i sportsvognen SLS til at ligge i motorrummet på en MPV. For den eneste nævneværdige forskel på M159 og M156 er at 159 kører med tørsump modsat vådsump i 156eren.

Biltest Civic EP 1.6 i-vtech ES.

Skrevet den af stoerner666

så er 2021 sæsonen på Upgear sparket igang med anden pilotens test af dette pragteksemplar af en 5 dørs EPer.

Så bliv min første civic kørt overhovedet. af mig selv. og det var hvad jeg ville sige nærmest bedre ind forventet så det var lige rap i indsugningen!.

Ydelse suverænt god og stabil motor lyd den gode Karismatiske honda Vtech Lyd fra motoren og acceleration den er også virkelig heftig fks i forhold til min gamle Clio Mk 2. Og den spinder vildt i hjulene den lille forhjuls trækker da der ikke er ESP osv i den lille flyvemaskine af en bil at være! Tilbage til motoren man. Kan godt mærke den ville fremad ikke bare fordi det er en heftig 1.6 ES. men fordi den er så lille en bil kan man virkelig mærke der kommer smæk på!

Dæk sommer dæk der gør den ikke står vildt godt fast i denne vinter tid i januar!

Komfort er den meget behagelig og side i og instrumenter og knapper føles rigtigt solidt og sikkert!

Gear 5 trins Gearkasse. Går virkelig sprødt og spiller rigtigt godt ingen fejl i alle 5 Gear! Kobling virkede fint tog godt ved.

Styretøj ret følsomt den drejer virkelig fint og ikke noget med og dreje fks til højre og venstre og dreje underligt så det virker rap nok.

Lak fin ikke nogen rust bobler osv og står ikke mat og klam i farven!

Konklusion dejlig bil og behagelig og god køre komfort og virkelig god lyd og køre glæde så en bil jeg selv ville kunne købe! Så den er lige som den skal være god og dejlig.

Mange tak til B F Bilsalg for at udlåne denne fine Honda Civic EP 1.6 ES til os 😉

D serie motoren er en dejlig slider den kører næsten i en uendelighed med minimal vedligeholdelse. Og så føles den veloplagt.
Førerpladsen er ganske fint og logisk indrettet. Alle knapper sidder der hvor man forventer de er. Og så har man konsolskifteren lige ved højre hånd.
5 døre er selvfølgelig det mest praktiske valg. Men jeg synes ikke at man ofre så meget igen af udsenet for praktisk anvendelighed.

Biltest Civic type R FN2.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. Som nævnt før er jeg ikke så stor fan af nye biler jeg elsker nemlig at dvæle ved nostalgien. Men der er dog nogle få modeller jeg har haft et godt øje til lige siden de var nye. Og en af disse sjældenheder er Civic MK8 som også er kendt under chassiskoden FN2. Selv standard bilen kører ganske udmærket og så er designet helt fantastisk. Selv flere år efter lanceringen ser det stadigvæk frækt og futuristisk ud. Men fordi at vi her på bloggen godt kan lide hurtige biler. Så skulle vi selvfølgelig også prøve type R udgaven af. Men mange tak til Thomsens auto i Tinglev for at vi måtte låne type R.eren til dagens test. Du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

www.thomsens-auto.dk

Life starts at 5000.

Hvis vi snakker bilmotorer slutter de flestes liv ved 5 til 6000. Med det mener vi selvfølgelig 5000 omdrejninger i minuttet. Men for en gut som mig der ikke færdes så meget blandt racervogne men som stadigvæk har oplevet højtydende maskineri på egen krop. Starter livet faktisk ved 5000 omdrejninger i minuttet. For mig er 8000 lidt blevet et magisk tal hvor en motor vinder min respekt. For hvis man bare ved lidt om mekanik så kræver det enorm præcision at bygge noget der skal kunne spinde med 8000 omdrejninger i minuttet uden at implodere ved første rullefelts test. Og når maskinen samtidig ligges i en gadebil som skal opfylde krav til støj og emission. Og stadigvæk have en hvis form for holdbarhed. Så giver min indre teknik nørd denne slags motorer et hak mere respekt end andre bilmotorer. Efter de første par minutter på vejen kan man sagtens mærke at man fra fabrikkens side har prøvet at gøre type Reren mere letkørt. Det kan især mærkes ved gearudvekslingen. Den standard FN2er havde ligesom andre biler en længere gearudveksling så man undgår for høje motoromdrejninger og derved et forøget brændstofforbrug. Type R har derimod kortere gear så man både har bedre acceleration og at man trækker flere omdrejnimger under kørsel ved konstant hastighed. Derved undgår man for meget sejtrækning som er noget at de gamle V tec maskiner ikke bryder sig særligt meget om. Men selv med de biltekniske forantstaltninger skal man helst flyve Type Reren i de højere luftlag. Det er helt klart bilen for dem der elsker at køre racerkørsel men som ikke helt har talentet eller budgetet til at gøre karriere indenfor professionel motorsport. Og sådan en type ville jeg helt klart kategorisere mig selv som. Efter have tøffet lidt rundt for at få noget varme i maskineriet prøver jeg at lave mit første træk. Jeg skifter ned til anden gear imens at jeg kobler ind og ud hvor den så får lidt speeder. Bilen udsteder et kraftigt vræl imens at nålen på omdrejningstælleren stryger over instrumentet med lynets hast. Der er ikke noget hvinen fra fordækkene og ingen momentreaktion. Kraftudviklingen sker næsten med det samme og rimeligt eksplosivt. Jeg kan slet ikke genkende det at andre siger med at type R.eren føles halvsløv i forhold til andre GTIere. Hvis man kører den som den skal køres føles den ligeså hurtig som Golf R32eren jeg kørte i mandags. Et andet punkt jeg altid roser Honda for er deres gearskift og her er FN2.eren ingen undtagelse. Gearskiftene føles dejligt præcise samtidigt med at man har et lækkert metallisk feel ved hvert skift. Og da det her er type R har man tilmed en alu gearknob i ægte Ferrari-stil der ligger godt i hånden. Generalt oser interiøret af gennemført racer stil med rødt gulvtæppe og røde midter på sæder og dørpaneler. Det er dejligt befriende at når man har set så mange interiørs igennem tiden at se noget der har noget farve. Noget der også er herligt ved dagens testbil er køreegenskaberne. Styretøjet er tungt og præcist og undervognen hårdt sat op. Når de sønderjyske landeveje tillod at man havde det sjovt brillerede Civic.en virkelig. Den føles fokuseret og præcis men også virkelig sjov at køre. Det er det som jeg altid siger at Honda har lavet nogle af de mest køreglade forhjulstrækkere.

Den sidste af sin slags.

Hvad har en gammel 348 spider dagens testbil og en SRT viper til fælles. De fleste ville sige ikke noget. Men jeg ville sige at de alle tre har det til fælles at de er den sidste af deres slags. Fordi at hver bils afløser i større eller mindre grad foretog et spring fra den analoge køreoplevelse med et minimum af assistentsystemer til mere avanceredet konstruktioner med en masse undersystemer. Men FN2eren er også noget særligt i min bog fordi at den markere sugemotorens svanesang. For afløseren FK2 kører som bekendt med en turboladet K20C1. Så jeg tror helt klart at FN2 er gjort af det rette stof til at den bliver en kommende nyklassiker. Men uanset hvilken fremtidig status at denne bil får så giver det fantastiske eksteriør design og K20Z4 motoren en fantastisk cocktail som ægte GTI fans helt klart skal prøve kræfter med.

Hvis du ville læse om flere biler der kan tage omdrejninger som en gal. Så må du endelig drible ind på de nedenstående tests.

FN2 er en af de fedeste civic årgange. Selv mange år efter ser den stadigvæk futuristisk ud.
Selv bagfra ser den altså fræk ud. Og modsat andre har den opdelte bagrude aldrig voldet mig problemer når det kommer til udsynet bagud.
De guld-metallic OZ fælge står faktisk rigtig godt til den sorte type R.
Noget som jeg roste selv den standard FN2.er for var alle de fede små detaljer i eksteriør designet. Og der er type R ingen undtagelse.
Det stiliserede alu tankdæksel passer perfekt til hele racerbils rumskibs æstetikken.
K20Z4 er en motor som vi kommer til at savne. Det er ren sugepower som kun Honda og nogle få andre kunne lave det.
Så er der dømt fri leg på rød stue. Type R.eren har et af de fedeste interiør designs af alle GTI biler jeg har kørt.
Start knapper var en af de helt store biltrends op igennem 00.erne så selvfølgelig var denne bil udstyret med sådan én.
det midterste instrumentpanel har en fed hologram effekt som faktisk ser meget fed ud når man ser den i virkeligheden.
Nu hvor man virkelig prøvede at skabe et futuristisk design. så ville jeg helt klart sige at instrumentbordet virkelig ligner kommandobroen på en form for rumskib med at man har to etager med instrumentklynger. Det ser ganske specielt og sejt ud.

Biltest Golf MKIV R32.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. Som I sikkert ved er jeg ikke just nogen superfan af Volkswagen. Jeg har ofte ytret at det er nogle af de mest kedelige og syvdysende biler jeg har haft æren af at føre. Men dog er der altid en undtagelse til reglen eller hvad man nu siger. For op igennem 00erne da Ferdinand Piech sad ved roret i Volkswagen AG blev der sammenkogt nogle ganske interessante modeller såsom Touareg W12 og Audi RS6 C6. Dagens testbil er helt klart også fra den periode hvor vw turde at eksperimentere. Der er ikke nogen moderne folkevogn der forener 6 manuelle gear med VR6 motorens særpræget lyd og gangkultur. Men mange tak til bilhuset MBM i Kalundborg for udlån af R32eren til dagens test du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

http://www.bilhusetmbm.dk

Den fedeste Golf ?.

Jeg har før givet udtryk for at Golf MKV GTI er en af de fedeste Golf GTIere der er blevet produceret. Den har hestekræfterne og udsenet til at være berettiget til at bære GTI emblemet med stolthed. Det kan man ikke helt sige om mange af foregængerne især MKIV GTI er en noget tynd omgang for at sige det mildt. Men hvis vi taler R modellerne er MKIV til gengæld en af de bedste der er lavet det kan godt være at den nye Golf R er hurtigere og alt det der. Men der er altså noget særligt over dette eksemplar der kombinerer VR6 power med MKIVerens tidsløse design. Allerede efter de første par minutter på vejen kan man sagtens mærke at det her er en meget mere moden bil. Den skal ikke piskes meget i de høje omdrejninger før at der kommer liv i kludene som andre GTIere. Bundtrækket kommer forholdsvist langt nede i momentkurven især fra 0 til omkring 50 i timen føles det nærmere som 300 heste fremfor de 250 som R32eren er opgivet til. Den føles rimelig hurtig ved de små korte spurt. Selv ved acceleration fra 0 til 80 føles denne bil mere som en velvoksen sportssedan end en GTI. Man kan sagtens mærke at den har meget mere at give af end hvad fartgrænserne tillader. Noget jeg også godt kan lide er at kræfterne leveres smidigt eller lineært som os nørder kalder det. Det eneste jeg virkelig kan sætte en finger på ved drivlinjen er at gearskiftene føles lidt for slatten efter min mening. Der måtte man godt have haft en lidt strammere skiftemekanisme. Men ellers er alt andet bare perfekt især det lydbillede som VR6eren skaber er noget man ikke helt finder andre steder. Den er ikke ligeså melodisk som en BMW M52 eller brummende som en Nissan VQ serie. Derimod udsteder VR6eren en karismatisk metallisk raspen eller spytten. Det er en motorlyd som ikke er til at tage fejl af. Noget der heller ikke er til at tage fejl er køreegenskaberne. Dagens testbil var udstyret med en gevindundervogn som var skruet helt i kælderen det bevirkede at der ikke var meget frihøjde at give af hvilket man selvfølgelig skulle være opmærksom på når man færdedes ude i trafikken. Og så mister man også lidt meget af kørekomforten med at køre med gevindundervogn. Men den hårdere affjedring passer efter min mening perfekt til en ægte super-GTI. Den føles virkelig selvsikker igennem svingene. Og da man også har permanent firhjulstræk og et godt vægtet styretøj der styrer præcist kører R32eren ligeså godt som hvilken som helst Audi RS model jeg har kørt. Jeg følte i hvert tilfælde samme grad af letkørthed og præcision som hvis jeg sad bag rattet i en RS5 eller en RS4. Men ellers lyder dommen på at det var endnu lidt af en drøm der gik i opfyldelse da jeg fik mulighed for at være fører på en vaskeægte MKIV R32er. Det er som nævnt før én af de eneste Volkswagen jeg altid har haft et godt øje til. Og efter at have kørt den kan jeg helt klart sige at køreoplevelsen lever op til forventningerne.

Hvis vi udelukkende taler styling og design er MKIV R32 noget nær perfekt. Den er ikke overstylet som mange moderne GTI biler men heller ikke alt for anonym som MKIV GTI. Den er som jeg nævnte under photoshoot hverken for meget eller for lidt.
R32 bodykittet er nok mit favorit indenfor for fabriksmonteret skørtesæt. Især forkofangeren med de dybe Audi RS inspireret luftindtag har jeg altid været vild med.
Men bagfra tager den sig også ganske godt ud.
Synet af en VR6 imellem forhjulene er noget der desværre ikke bliver mere gængs tværtimod. Men i MKIVeren kan du opleve en af de største og stærkeste VR6ere VW producerede.
Udover gevindundervognen var dette koldluft-indtag en af de eneste modifikationer. Men den er alle pengene værd tænker jeg den åbner endnu mere op for den vellydende seksbener.
Førerpladsen i R32 er befriende simpel. Der er intet diskolys i dørpanelerne eller 700 forskellige emblemer der fortæller hvilken åhh så special udgave du kører i.
Det her er den eneste rigtige gearkasse til en perfomancebil fra denne æra. Følelsen af at køre med pind og tre pedaler kan bare et eller andet som selv de hurtigste dobbeltkoblings-gearkasser ikke kan.

Biltest Fiat 595 Abarth.

Skrevet den af stoerner666

Hvornår har jeg egentlig sidst kørt Fiat 500. Det har vel været helt tilbage i 2015 da jeg kørte en 500c til test. Den bil var virkelig som Fiat 500ere er flest. Creme hvidt karosseri samt creme og rødt interiør og med en lille forkølet symaskine motor under hjelmen så det var det man virkelig ville kalde en konebil med stort K. Men denne gang bevæger vi os ikke for langt ud af min sædvanlige genre. For jeg har jo ofte sagt at jeg kan lide GTIere og at jeg især kan lide kvikke små biler hvor det handler om køreegenskaber frem for tophastighed. Så hvis du ville have en kæk bil som giver megen køreglæde og som har masser af charme så er du landet på den rigtige brugt test. Men mange tak til Ramsdal biler for at jeg måtte 595eren til dagens test du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

www.ramsdalbiler.dk

Lyden af knaldperler.

Jeg har ofte sagt at nogle biler med automatgear bare skal køres i fuld automatisk program fordi at manuelt program ikke giver noget særligt til køreoplevelsen. Men med den lille 500 Abarth ville jeg helt klart anbefale at man gør det modsatte. Da jeg hentede den lille hidsigprop startede jeg med at køre i fuld automatisk program både for at prøve hvordan det føles og for at få noget varme i maskinen inden man prøvede at lave nogle træk optil motorvejshastighed. Men at køre i helautomatisk program er en noget rodede og humpende oplevelse som bringer minder frem om at køre i en Citroén C4 Cactus. Den hænger simpelthen alt for meget i gearene samtidig med at gearskift og igangsætning giver nogle underlige ryk i bilen. Men under min research fandt jeg faktisk ud af at dagens testbil ikke er udstyret med en “rigtig” automatgearkasse eller en dobbeltkoblings gearkasse men derimod en 5 trins automatiseret manuel gearkasse. Hvilket jo forklarer den lidt underlige karakteristika. For jeg kan sagtens genkende de kludrede igangsætninger og gearskift fra forskellige personbiler og især lastbiler hvor den type gearkasser er mere udbredt. Men ligeså snart maskinen var blevet varm og sprød prøvede jeg at sætte den i manuelt program og at sætte sportsprogram til. Der går det faktisk meget bedre gearskiftene er meget mere skarpe selvom at man stadigvæk kan opleve en smule tøven når man går et gear ned for blandt andet at lave en overhaling. Igangsætningerne er også mere smidige nu hvor man selv kan vælge hvilket omdrejningstal at man skifter op ved så man ikke sejtrækker for meget ved igangsætning. Men ved frisk kørsel sætter manuelt program og skiftepadlerne virkelig stemningen. Det føles næææææsten som at køre en hel lille Ferrari med at man stryger igennem gearene ved hvert padletryk. Men undervogn og styretøj er også perfekt afstemt til at understøtte den slags leg. Modsat den standard 500 som har et meget let og flydende styretøj med tilhørende city funktion som løsner endnu mere op for det når man skal manøvrere i smalle gyder. Har 595 Abarth et mere stramt styretøj som man forventer i en ægte GTI bil men den styrer også ganske præcist. Jeg ville ikke sige at den føles som om den er på skinner men den føles absolut ikke vag på nogen måde. Undervognen føles hård og kontant men fordi at dette eksemplar er udstyret med bekvemmelige touringsæder modsat den hardcore Biposto udgave som er møbleret med tyndt polstret skålsæder henter man meget af komforten tilbage. Men ligesom andre højtydende forhjulstrækkere kæmper 500eren lidt med at kunne sætte alle hestene i asfalten under acceleration jeg måtte rulle gassen lidt ind for at undgå for megen hjulspind når man skal lave en effektiv og smidig start. Men modsat andre GTIere oplevede jeg ikke noget moment reaktion som også er noget der plager forhjulstrækkere når antallet af heste eller omdrejningsmomentet stiger. Men Abarthen føles stadigvæk hurtig til og med de 60 i timen. Kraftudviklingen sker med det samme og sker eksplosivt det føles virkeligt som om at der ikke er meget der kan følge med. Men den illusion splintres lidt når man passere 70 i timen for der kan man godt mærke at luften lidt går af ballonen den trækker simpelthen ikke ligeså vildt og voldsomt som fra 0 til 60. Dog kan man sagtens stadigvæk køre på motorvej og overhale på motorvej uden nogle som helst problemer men man har bare ikke det mægtige kraftoverskud over hele registret som i en powersedan eller en superbil. Men at boldre sig i de snogede landeveje og spurte op til 60 i timen er det at 500eren er virkelig god til og det er også ganske morsomme manøvrer at foretage sig især når man har lyden af knaldperler der går af i udstødningen som underlægningsmusik. For hvis du kan lide lyden af knaldperler så er det her helt klart bilen for dig. Men spøg til side så synes jeg oprigtigt at denne bil har en ganske fin motorlyd. Ved tomgang står den og brummer som en tunet Volvo BM traktor. Og ved acceleration snerrer den herligt imens at hvert gearskift afgiver et højlydt knald. Men det er især når man slipper gassen at knaldperlerne kommer i spil. Modsat A45eren som udsteder en enkelt højlydt prut ved hvert nedskrift udleder 500eren en serie af fyrværkeri agtige knald hver gang gasspjældet lukkes.

Det hele er i detaljerne.

Efter at have haft en livslang passion for biler og mekanik og at man i sit voksenliv har kørt flere hundred forskellige biler til motortests til bloggen. Har man for længst fundet ud af at alt ikke handler om fart og køredynamik. Bilen er netop en kunstform ligeså meget som den er en maskine. Det hele ligger ofte i detaljerne. Hvilken finish har de forskellige fittings og møtrikker i motorrummet og hvilket materiale er lofthimlen beklædt i. Alt det er faktisk vigtigt når vi taler biler i den dyre ende eller meget niche agtige biler som dagens testbil. Men 595eren har også en masse fine detaljer blandt andet er pedaler og indstigningslister udført i hvidt kulfiber oliepåfyldningsdækslet på motoren udført i fræset aluminium. Og i interiøret bliver gulvet beklædt med Premium gulvmåtter med matchende cognac farvede detaljer som bliver fastgjort med små låse udført i rustfrit stål. Og selvom at jeg ikke kunne værre mere ligeglad med kabinekvalitet og smådetaljer i mine egne biler er det altid fascinerende at opleve biler hvor der er kræset for selv de helt små detaljer.

konklusion.

Efter at have kørt et styks 595 Abarth hvad lyder dommen så på. Hvis vi ser på køreoplevelsen så yder denne bil en meget høj grad af ukompliceret sjov. den er kvik og veloplagt men også charmerende og gennemført i sandhed er det her også en stærkt vanedannende bil. Men jeg synes personligt at prisen er for høj. Dette eksemplar står til lige under 330.000 og så har jeg også set én enkelt Tributo Ferrari som er en specialudgave af 500 Abarth der som navnet antyder er udviklet i samarbejde med Ferrari stå til salg for den nætte sum af 439.000 kroner. Det er altså store penge for små biler efter min mening. Der er altså så mange andre slæder jeg ville trille rundt i til den pris. Så i den henseende lider 595eren af de samme symptomer som BMW Mini gør med at den vejledende pris er alt for høj. Men jeg tror at ligesom med Minien så betaler man for alt det subjektive altså designet navnet og især livsstilen der er associeret med bilen og for nogle er det åbenbart nok til at retfærdiggøre den lidt høje pris.

Mangler du stadigvæk noget GTI stof som natlæsning så kan du med fordel læse alle de andre GTI tests i de nedenstående links.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde kørt en bil hvor antallet af afgangsrør er det samme som antallet af cylindre.
De røde bremsekalibre står rigtig godt til rallystriben på siden.
Motoren ser ud til at sidde tætpakket i motorrummet det ser ud til at hver en centimeter er udnyttet.