Konklusion. Jubilæumsår 2024-2025.

Hej og velkommen til denne konklusion. Og tusind tak for at I har gidet at kigge med. Det har igen i år været en travl sæson for begge sites. Der har været mange udfordringer. Nogle af dem så store at vi har måtte stoppe op og tænke os om hvad eftertiden skal bringe. Men igen og efter min mening på mirakuløst vis har vi nået vores interne mål. Hvilket af frygt for at tude i mit eget horn er noget jeg er meget stolt over. Så tænker at vi skal tage den helt store tur med tilbage for at se hvordan at det gået fra 19 Oktober sidste år til samme dato i år. Men jeg tænker heller ikke at der skal værre så meget snak udover at I mere end gerne må give linksne et kig helt nede i bunden så I kan læse de forskellige artikler. Så lad os for set at komme igang.

Massere af tilbageblik.

Et af de helt store projekter for jubilæumsåret var serien tilbageblik. Det var noget at jeg tænkte på at lave nogle år forinden. Hvor at jeg synes det kunne værre en sjov udfordring og en måde at give de udvalgte biler en bedre og mere komplet bedømmelse anden gang rundt. Jeg syntes selv at det også blev til et godt miks af biltyper da der kom til at værre alt fra elbiler over veteranere til luksus-SUVere. Mine personlige favouritter i denne serie var Range Rover L322 og Tesla Model S. der viste man at en bil både kan blive “bedre” eller “dårligere” med alderen set i bakspejlet med relation til det man har idag. Jeg synes kun at det er spændende at forestille sig hvilke ting man kunne finde på at lave til hvis vi overlever til 20 års jubilæret. Under alle omstændigheder synes jeg at denne serie har været en succes på mange parametre.

Stærkt comeback til veterantests.

Veterantestne er noget vi lidt har negligeret de seneste par år fordi at jeg har været så heldig at få kørt mange af de veteranere at jeg havde på min indre ønskeliste de forgangne 10 år. Og så har jeg bare haft et fokus på nyere specialbiler de sidste 5 år fremfor veteran. Men i år har veterantestne fået et lille comeback hvor især Cadillac Sedan Deville og Rolls Royce Silver Shadow er sæsonens højdepunkter. Men youngtimere som 924 turbo og E34 M5 pynter helt klart også på resultaterne. Og så er en 2000CA altid velkommen.

Nybilstests med stadigvæk mere el.

Nybiltests og i særdeleshed elbilstests fyldte også meget i dette jubilæumsår. Især Renault R5 og VW T7 California var de to mest indlysende. Ja kan I se hvor meget jeg ofrer mig for jer og for den upartisk journalistik ved at med egen vilje bruger min tid og penge på at leje en bil for at anmelde den istedet for at holde en helt normal ferie som alle andre.

Gamle biler er stadigvæk bare kongen over dem alle.

En af de grundlæggende tanker bag bloggene har altid været at vise fede biler som er reale alternativer til mere populære og måske endda overvurderet modeller. Men også det at finde en fantastisk bil til en fantastisk pris har altid også været én af grundpillerne. Vi har altid haft det interne mantra med at mindre også kan gøre det. Selvfølgelig siger vi ja til tilbudet hvis nogen ringer og spørger om vi ville køre den nyeste Pagani. Men en Corvair Monza spider har på mange måder vækket min interesse ligeså meget som den nyeste superbil. Der er sågar et par biler igennem årene at jeg har testet til brugttest hvor at jeg simpelthen fandt ud af at jeg måtte eje én selv. Og selvom at jeg elsker at lave tests på eksotiske biler og kæmpe traktorer som en form for personlig belønning og indspirerende indhold til jer læsere. Samt tests på mine drømmebiler som totalt fan beretning. Så er arbejdet med gamle glemte men måske interessante biler stadigvæk det jeg elsker mest. Og i år var der igen guld i gemmerne med Saab 9-5 Griffen og Jaguar XFR der igen beviser at hvis man tør bare en smule at tænke ud af boksen så er der måske den rette bil til dig.

Hvad bringer eftertiden ?.

Efter de første 10 år hvad bringer fremtiden så. Personligt har det for mig været 10 vildt spændende men vildt hårde år som motorjournalist. Det har været stunder fyldt med lavt selvværd højt selvværd. Glæde og gråd. Frustration og bekymring. Selvom at det lyder clichéfyldt så har jeg dumpet så meget tid penge og hjerteblod ind i det her. Mere end hvad jeg burde have gjort. Det har også været endeløse lange stunder på vejene ved computeren og i togkupér. Men det er passionen for biler og motorer der som en ond ånd hvisker til én at man bare skal fortsætte om det så driver én til vanvid. Men jeg synes også at bilhobbyen er blevet mere og mere som en slagmark hvor at alle andre kombetanter altid er foran én i det våbenkapløb der heder at værre bilnørd. Dette synes jeg gælder både on og offline også selvom at folk aldrig ville sige det når man spørger dem ansigt til ansigt. Men det er svært at lave indhold folk finder interresant når Joachim fra Gran tourismo bare kan trække den nyeste Lamborghini frem eller at high on cars uden problemer kan køre alle generationer af BMW M3. Og tænk så slet ikke på alle de udenlandske aktører med deres 1000 hestes Skylines og Supraer og privatfly og kamphelikoptere. Så sagt med andre ord synes jeg stadigvæk at puljen af danske bilmedier er for lille til at jeg kan finde min niche ellers er det nok fordi at der er ingen der gider at læse om en idiot der står med en røvsyg Sedan Deville eller Xpeng og som kun har haft halvsløje biler at ingen bilnørd burde ses død eller levende i. Men generelt har mennesker været et stort problem. Det har heldigvis ikke sket hele tiden og tusind tak til alle der har været venlig og samarbejdsvillige. Men der har været nok gange hvor at jeg har haft menneskeproblemer og ikke bilproblemer. du ved onde folk. Folk der truer folk der er underlige eller bare slet og ret selvfede belærende og dumme at høre på. Og så hader jeg bare de der macho sælgertyper der tror at de imponerer mig ved at køre 200 i timen på landevejen. Men hvor at jeg knapt må kigge på bilen fordi at det kan jeg ikke finde ud af i følge dem. Alt dette har faktisk fået mig til kraftigt at overveje om jeg overhovedet gider det længere. Og om jeg ikke skulle fokusere på at lave bygge-blog istedet og anmeldelser på mine egne biler og køretøjer når jeg får noget interresant i min varetægt. Hvis ikke det er muligt har jeg det fint med at stoppe helt og aldeles. For jeg ville hellere lade det her projekt dø end at det bliver reduceret til metervarebiler og middelmodighed. Sagt med andre ord mister det sit bid hvis jeg ikke kan få lov til at teste veteran og specialbiler. Men hvad mener I altså jer læsere. Hvad skal køreplanen være for fremtiden. hvad ville I se her på siden og ovre på upgear2. I må skrive alt imellem himmel og jord som forslag. Og så må I mere end gerne også give feedback på alt nuværende indhold ris og ros er velkommen. Men jeg tænker også at det var alt for denne gang. Og endnu en gang tak for at I gad at læse med. Hvis vi ikke ses om 10 år så ses vi i hvert tilfælde til næste motortest. Hold jer muntert.

Hov jeg glemte næsten at sige at der stadigvæk er massere af jubilæumsalbums til salg. Så tøv ikke med at give lyd så I kan få købt et. Smid endelig en kommentar/privat besked eller grib knoglen og ring 30621529 for at få fat i årets helt store stykke automobilia.

I jubilæumsåret 19 Oktober 2024 til 19 Oktober 2025 er der blevet kørt i følgende kategorier.

Tilbageblik.

Nybilstests.

Brugttests.

Veterantests.

Veterantest XJ6 serie I.

Hej og velkommen til endnu en omgang veterantest. I ved jo at jeg ikke ligefrem er fan af Crossovere men at jeg til gengæld er rimelig stor tilhænger af 4 dørs sedaner. Jeg ville faktisk påstå det er den karroserivariant der bedst balancerer imellem æstetisk behagende design praktisk anvendellighed og kørekomfort. Og hvis vi går tilbage til design så er nogle af de smukkeste biler igennem historien efter min bog 4 dørs sedaner. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Car-let for at vi måtte låne dagens forsøgskanin. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Carlet.dk

Verdens smukkeste 4 dørs ?.

Hvem er egentlig verdens smukkeste 4dørs sedan. Det er faktisk svært at sige. Men på min personlige liste sidder bmw rigtig tungt på tronen med E39 og E38. Men også sådan noget som Mercedes W219 Aston Martin Rapide og Maserati Quattroporte er gode bud på virkelig yndefulde 4 dørs sedaner. Og så er der denne bil. Jeg synes personligt at den er langt oppe på listen. Bare sådan noget som det lange overhæng bagtil er med til give yndefulde klassiske sedan former. Men jeg synes også at en serie 1er har en fantastisk “statur” i forhold til mange veteranbiler ja faktisk i forhold til flere moderne biler. Man har en bred sporvidde så hjulene faktisk fylder skærmkasserne ud og ikke bare krybber sig ind under karossen. Ligesom at man har en bred fælgmontering selv fra fabrikken af og ikke noget der ligner cykelhjul. Og selvom at jeg også rigtig godt kan lide X301 og 351. Så har serie 1 bare det reneste og mest elegante design af dem alle. Med andre ord er der ingen dårlig vinkel på denne bil. Interiøret er også godkendt. Det er ikke ligeså stilistisk gennemført og interessant som i en E9er. Men det blander på fornem vis noget sportsligt med gammeldags luksus. Bare det med at man har en række af sekundære instrumenter i midten af instrumentbrættet hentyder på tydelig vis til XJerens slægtskab med XKE. Men angående ergonomi kan man godt mærke det er et punkt der ikke skænket ligeså mange tanker selv i forhold til konkurrenterne fra samme periode. Selvom at alle vippekontakterne i midten er instrumentbordet var mærkede synes jeg ikke at betjeningen af dem føltes så intuitivt og mest af alt som noget der fjernede mere fokus fra kørslen end hvad det burde gøre. Selvfølgelig havde alle biler dengang ringe ergonomi sammenlignet med i dag. Men jeg synes alligevel at de Tyske producenter gjorde en større indsats for at forbedre indretningen af interiørerne. Når vi ser på teknikken deler XJeren faktisk også en ting eller to med E type. Det mest åbenlyse er nok motoren. XK motoren kan vel af mangel på andre ord kaldes Jaguars pendant til Chevrolet smallblock idet at den blev lavet i mange år og i flere forskellige udgaver og i slagvolumen fra 2.4 liter til 4.2 liter. Det var også en rimelig hightech motor da den blev lanceret tilbage i 1949. Tekniske detaljer såsom dobbelte overliggende knastaksler og 12 ventiler var stadigvæk årtier fra at blive allemands eje. Selv indenbords skivebremser bagpå er en detalje der også ses på E type. Angående køreegenskaber er man godt stillet. Jeg kan godt mærke at den læner mere mod komfort end dynamik samtidig med at den føles større og tungere end Mercedes W114 og E9. Det er som jeg sagde under kørslen lidt som at køre en lastbil især når man har den konstante brummen fra motoren. Og alligevel lysner den nærmest op når man spiser den af med noget motorvejskørsel. Motorlyden skifter fra en kedelig brummen til den rigtige fuldfede række 6 snerren i takt med at nålen på omdrejningstælleren panorere over instrumentet indtil at automatgearkassen skifter op. Og jeg ville sige at det er én af de biler hvor at man bare skal vælge den med automatgear da den manuelle gearkasse føltes knoklet. Nu hvor at jeg har kørt en anden XJ serie 1 med dette tilvalg for nogle år siden. Så den 3 trins Borg Warner serie 8 skifter helt fint. Det er en helt normal gammeldags konvertergearkasse uden noget hokus pokus. Man har også tandstangs-styretøj som styrer let og smidigt uden dog at føles særligt præcist hvilket dog bedrager til denne bils cruiser persona.

Konklusion.

Efter at have kørt én af mine personlige favoritter indenfor XJere hvad lyder dommen. Personligt kan jeg rigtig godt lide den. Det er selvfølgelig ikke nogen Mercedes eller BMW når vi taler om overordnet kvalitetsfornemmelse køreegenskaber og driftssikkerhed. Men det er en af verdens smukkeste 4 dørs sedaner med en legendarisk motor alt sammen til en pris som stadigvæk ikke er løbet helt løbsk endnu. Så den er helt igennem godkendt efter min mening.

Hvis du ville læse om andre Jaguarer eller bare om veteranbiler. Så må du endelig give linksne et kig.

Jeg synes frontens design er perfekt. Det er lige på næppe til at værre for meget men hvor at det giver noget interessant til resten af designet.
Og fra siden af har man nogle virkelig yndefulde former. Jeg fristes til at sige at det er klassisk elegance når det er bedst.
Jeg er lidt 50 50 over den springende jaguar på motorhjelmen. På en måde passer den godt til de ældre modeller men jeg synes også at det er et unødvendigt stilelement der tilføjer æstetisk fyld til designet.
Derimod har jeg altid synes at de to tankdæksler er en underspillet men stilfuld måde at implementere nogle motorsportselementer.
I XJ6 applikation er XKeren forsynet med to SU karburatorer imens at E type der har den tre af slagsen.
Interiøret er ikke ligeså godt indrettet som i de Tyske Luksusbiler fra samme tid af. Men det er stadigvæk ikke et dårligt sted at opholde sig.

Veterantest Ford Ranchero årgang 1979.

Hej og velkommen til en ny veterantest. Jeg har kørt rigtig mange Amerikanere efterhånden. Selvfølgelig har jeg kørt alle de ikonisk så som Corvette Mustang og 68 Camaro. Men jeg har også været heldig at værre fører på noget så obskurt som en Corvair Monza fra 64. Men idag fik jeg endelig kørt ford pendanten til Chevrolet El Camino. Og Jeg kan allerede nu sige at den er et ganske fint alternativ til konkurrenten fra Genereal Motors. Men ellers sige mange tak til Henrik for at vi måtte låne denne sjældne udbudte truck-car som for øvrigt er til salg. Du må endelig give linket nedenunder et kig det ville føre dig til annoncen.

Annonce på marketplace.

Er det en Cruck eller er det en Ute.

Personbils baseret ladbiler går faktisk under flere forskellige navne eller betegnelser. Blandt andet er den semi-officielle betegnelse coupe utility imens at Australierne kalder dem Utes som er en forkortelse af ordet Utility. Det er forøvrigt et tilnavn at de bruger om alle typer ladbiler. Men at det i vores del af verden mest af alt bruges på peronbilsbaseret ladbiler såsom Ranchero El Camino og Holden Commodore. Mon nok det mest kuriøse tilnavn til denne type biler er vel Cruck som selvfølgelig er en sammentrækning af car og truck. Det lyder mest af alt som navnet på en bøvet type gummisko men hvor at det dækker ganske fint over hvilken biltype at det er. Da coupe Utilitys ofte er bygget på store sedan biler hvor at man bare har et lad der ikke er adskilt fra førerhuset men bare er en udvidelse af karroseriet. det har efter min mening altid givet et interessant udseende rent æstetisk. hvor at man har den praktiske anvendelighed som i en lille ladbil men i en mere stilsikker pakke. Dagens testbil er helt sikkert også en stilsikker pakke. Selvom at jeg bedre kan lide årgang 72 Rancheros udseende. Så står denne 79er altså ganske fint i baudeux metallic og med American racing fælge. Jeg kan især lide den V formede frontgrill og den lave slanke silhuette når man ser bilen fra siden af. Og så synes jeg at den står godt med hensyn til frihøjde nu hvor at bagdelen er hævet lidt i forhold til forenden med hjælp af form for luftbælge. Angående køreegenskaber er Rancheroen typisk Amerikaner på godt og ondt. Man har en lidt blød undervogn og en ulden bremsepedal ligesom at styretøjet er overboostet i assistance og vag i sin evne til at kommunikere feedback tilbage. Men jeg synes virkelig at man har misforstået pointen ved denne bil hvis man dømmer dens køreegenskaber på samme vilkår som andre mere typiske entusiastmodeller. Jeg synes at den giver høj køreglæde bare på en anden måde end hvad os entusiaster typisk dikterer til os selv. For det her er bilen der ligesom de fleste andre klassiske US biler får én til at geare ned og nyde stunden og akten i bare at cruise afsted imens at man leger en smule med gassen. Og det synes jeg også er køreglæde bare på en anden måde. Men med en rigtig V8er under hjelmen lyder det også godt når man leger med gassen. Som jeg har nævnt før så har de gamle stødstangs V8ere stadigvæk en hvis tiltrækningskræft. Selvom at jeg har kørt mange hurtige og sofistikerede euro og Japaner V8ere. Så er noget sundt US stål stadigvæk helt igennem godkendt. Det er også en af de slags motorer hvor at jeg synes at den lyder noget bedre i virkeligheden end på video. Selv en smallblock i en Camaro lyder og føles så meget mere i live sammenlignet med mange moderne biler når man har lugten og alle viberationerne. Men Rancheroen føles helt klart også som om at den lever i bedste velgående. Under tomgang gurgler den som en tunet fiskekutter krydset med en stortromme imens at bilen vugger fra side til side når man gasser motoren op ved stilstand. Men når man laver en hurtig acceleration får man alt den herlige indsugningsstøj imens at der kommer et raspende brøl fra udstødning imens at gearkassen under visse omstændigheder giver et lille tilfredstillende ryk under opskift. Men ellers må dommen vel lyde på at det her er en total iorden sommerbil og så synes jeg personligt at den er et fedt alternativ til en Mustang som der jo er så mange der har som sommer Amerikaner.

Hvis du ville læse om flere Amerikanerslæder må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Jeg har sagt det en milliard gange før men der er altså et eller andet over synet af en V8er i motorrummet.
Interiøret er selvfølgelig dejligt simpelt sammenlignet med nye biler. Men hvor at man stadigvæk prøvede at give det noget flair med indlæg og pyntelister i trælook.
nogle gange må en bil bare godt se rå og sej uden at skulle værre elegant eller yndefuld.
Set skråt bagfra kan man især lægge mærke til forskellen i frihøjde fra bagaksel til foraksel.