V8 – upgear.blog

Konklusion. Jubilæumsår 2024-2025.

Skrevet den oktober 18, 2025oktober 19, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til denne konklusion. Og tusind tak for at I har gidet at kigge med. Det har igen i år været en travl sæson for begge sites. Der har været mange udfordringer. Nogle af dem så store at vi har måtte stoppe op og tænke os om hvad eftertiden skal bringe. Men igen og efter min mening på mirakuløst vis har vi nået vores interne mål. Hvilket af frygt for at tude i mit eget horn er noget jeg er meget stolt over. Så tænker at vi skal tage den helt store tur med tilbage for at se hvordan at det gået fra 19 Oktober sidste år til samme dato i år. Men jeg tænker heller ikke at der skal værre så meget snak udover at I mere end gerne må give linksne et kig helt nede i bunden så I kan læse de forskellige artikler. Så lad os for set at komme igang.

Massere af tilbageblik.

Et af de helt store projekter for jubilæumsåret var serien tilbageblik. Det var noget at jeg tænkte på at lave nogle år forinden. Hvor at jeg synes det kunne værre en sjov udfordring og en måde at give de udvalgte biler en bedre og mere komplet bedømmelse anden gang rundt. Jeg syntes selv at det også blev til et godt miks af biltyper da der kom til at værre alt fra elbiler over veteranere til luksus-SUVere. Mine personlige favouritter i denne serie var Range Rover L322 og Tesla Model S. der viste man at en bil både kan blive “bedre” eller “dårligere” med alderen set i bakspejlet med relation til det man har idag. Jeg synes kun at det er spændende at forestille sig hvilke ting man kunne finde på at lave til hvis vi overlever til 20 års jubilæret. Under alle omstændigheder synes jeg at denne serie har været en succes på mange parametre.

Stærkt comeback til veterantests.

Veterantestne er noget vi lidt har negligeret de seneste par år fordi at jeg har været så heldig at få kørt mange af de veteranere at jeg havde på min indre ønskeliste de forgangne 10 år. Og så har jeg bare haft et fokus på nyere specialbiler de sidste 5 år fremfor veteran. Men i år har veterantestne fået et lille comeback hvor især Cadillac Sedan Deville og Rolls Royce Silver Shadow er sæsonens højdepunkter. Men youngtimere som 924 turbo og E34 M5 pynter helt klart også på resultaterne. Og så er en 2000CA altid velkommen.

Nybilstests med stadigvæk mere el.

Nybiltests og i særdeleshed elbilstests fyldte også meget i dette jubilæumsår. Især Renault R5 og VW T7 California var de to mest indlysende. Ja kan I se hvor meget jeg ofrer mig for jer og for den upartisk journalistik ved at med egen vilje bruger min tid og penge på at leje en bil for at anmelde den istedet for at holde en helt normal ferie som alle andre.

Gamle biler er stadigvæk bare kongen over dem alle.

En af de grundlæggende tanker bag bloggene har altid været at vise fede biler som er reale alternativer til mere populære og måske endda overvurderet modeller. Men også det at finde en fantastisk bil til en fantastisk pris har altid også været én af grundpillerne. Vi har altid haft det interne mantra med at mindre også kan gøre det. Selvfølgelig siger vi ja til tilbudet hvis nogen ringer og spørger om vi ville køre den nyeste Pagani. Men en Corvair Monza spider har på mange måder vækket min interesse ligeså meget som den nyeste superbil. Der er sågar et par biler igennem årene at jeg har testet til brugttest hvor at jeg simpelthen fandt ud af at jeg måtte eje én selv. Og selvom at jeg elsker at lave tests på eksotiske biler og kæmpe traktorer som en form for personlig belønning og indspirerende indhold til jer læsere. Samt tests på mine drømmebiler som totalt fan beretning. Så er arbejdet med gamle glemte men måske interessante biler stadigvæk det jeg elsker mest. Og i år var der igen guld i gemmerne med Saab 9-5 Griffen og Jaguar XFR der igen beviser at hvis man tør bare en smule at tænke ud af boksen så er der måske den rette bil til dig.

Hvad bringer eftertiden ?.

Efter de første 10 år hvad bringer fremtiden så. Personligt har det for mig været 10 vildt spændende men vildt hårde år som motorjournalist. Det har været stunder fyldt med lavt selvværd højt selvværd. Glæde og gråd. Frustration og bekymring. Selvom at det lyder clichéfyldt så har jeg dumpet så meget tid penge og hjerteblod ind i det her. Mere end hvad jeg burde have gjort. Det har også været endeløse lange stunder på vejene ved computeren og i togkupér. Men det er passionen for biler og motorer der som en ond ånd hvisker til én at man bare skal fortsætte om det så driver én til vanvid. Men jeg synes også at bilhobbyen er blevet mere og mere som en slagmark hvor at alle andre kombetanter altid er foran én i det våbenkapløb der heder at værre bilnørd. Dette synes jeg gælder både on og offline også selvom at folk aldrig ville sige det når man spørger dem ansigt til ansigt. Men det er svært at lave indhold folk finder interresant når Joachim fra Gran tourismo bare kan trække den nyeste Lamborghini frem eller at high on cars uden problemer kan køre alle generationer af BMW M3. Og tænk så slet ikke på alle de udenlandske aktører med deres 1000 hestes Skylines og Supraer og privatfly og kamphelikoptere. Så sagt med andre ord synes jeg stadigvæk at puljen af danske bilmedier er for lille til at jeg kan finde min niche ellers er det nok fordi at der er ingen der gider at læse om en idiot der står med en røvsyg Sedan Deville eller Xpeng og som kun har haft halvsløje biler at ingen bilnørd burde ses død eller levende i. Men generelt har mennesker været et stort problem. Det har heldigvis ikke sket hele tiden og tusind tak til alle der har været venlig og samarbejdsvillige. Men der har været nok gange hvor at jeg har haft menneskeproblemer og ikke bilproblemer. du ved onde folk. Folk der truer folk der er underlige eller bare slet og ret selvfede belærende og dumme at høre på. Og så hader jeg bare de der macho sælgertyper der tror at de imponerer mig ved at køre 200 i timen på landevejen. Men hvor at jeg knapt må kigge på bilen fordi at det kan jeg ikke finde ud af i følge dem. Alt dette har faktisk fået mig til kraftigt at overveje om jeg overhovedet gider det længere. Og om jeg ikke skulle fokusere på at lave bygge-blog istedet og anmeldelser på mine egne biler og køretøjer når jeg får noget interresant i min varetægt. Hvis ikke det er muligt har jeg det fint med at stoppe helt og aldeles. For jeg ville hellere lade det her projekt dø end at det bliver reduceret til metervarebiler og middelmodighed. Sagt med andre ord mister det sit bid hvis jeg ikke kan få lov til at teste veteran og specialbiler. Men hvad mener I altså jer læsere. Hvad skal køreplanen være for fremtiden. hvad ville I se her på siden og ovre på upgear2. I må skrive alt imellem himmel og jord som forslag. Og så må I mere end gerne også give feedback på alt nuværende indhold ris og ros er velkommen. Men jeg tænker også at det var alt for denne gang. Og endnu en gang tak for at I gad at læse med. Hvis vi ikke ses om 10 år så ses vi i hvert tilfælde til næste motortest. Hold jer muntert.

Hov jeg glemte næsten at sige at der stadigvæk er massere af jubilæumsalbums til salg. Så tøv ikke med at give lyd så I kan få købt et. Smid endelig en kommentar/privat besked eller grib knoglen og ring 30621529 for at få fat i årets helt store stykke automobilia.

I jubilæumsåret 19 Oktober 2024 til 19 Oktober 2025 er der blevet kørt i følgende kategorier.

Tilbageblik.

Nybilstests.

Brugttests.

Veterantests.

Veterantest Silver Shadow.

Skrevet den august 18, 2025august 29, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Idag skal vi køre endnu en Roller som de kalder det. For selvom at jeg har kørt Silver Spirit. Så kan man som bilnørd nok aldrig få nok Rolls Royce i sit liv. Og så har jeg en del år været lidt på jagt efter en Silver Shadow da det er en yndlingsmodel indenfor mærket. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Steen Leth for at hjælpe med at gøre testen mulig. Og så må du endelig give linket et kig da det fører dig til annoncen på denne eksakte bil. Så grib endelig knoglen og giv ham et ring hvis du ville gøre drømmen om en klassiker inden for luksusbiler til virkelighed. Ellers er der ikke så meget at sige end at vi har en biltest at vi skal få kørt igennem så lad os komme til testen.

Annonce på bilbasen.

Arketypen.

Jeg har luftet den tanke før men nu lufter jeg den igen. Men der er nogle biler der bliver så ikoniske at de næsten bliver arketypen for hele producenten. For eksempel når jeg tænker på Volkswagen er type 1eren eller boblen den første model jeg tænker på. Selvom at det er en bil der ikke har været produceret hjemme i Tyskland de sidste 50 år. Silver Shadowen er helt klart det samme. Det er den jeg altid forestiller mig når jeg høre navnet Rolls Royce. Den er simpelthen blevet arketypen inden for mærket. Men jeg har til alle tider også syntes at det er en meget imponerende bil rent æstetisk. Forfra ser den næsten teatralsk ud med de 4 forlygter og den ikoniske frontgrill der næsten ligner facaden på et Romersk/Græsk tempel. Hvor at Spirit of Ecstasy tårner op fra. Og ja Spirit of Ecstasy er faktisk det officialle navn på den flyvende dame. Ja altså kølerfiguren der pryder fronten på enhver Rolls. I profil udstråler den en form for rå elegance med for og bagskærme der nærmest ender i pontoner. Imens at interiøret er en veritbal tronsal eller rettere en gentlemans-klub på hjul. Der meget lidt plastik i interiøret. Men til gengæld er der en masse udsøgte materialer. For eksempel er der givet rundhåndet ud med mørkt nødetræ. Jeg synes især at det man har på toppen af dørpanelerne hvor at der er indlagt en stribe af lysere træsort til at bryde trimmet op er en meget smuk lille detalje. Ellers er det hele fyldt med blødt og tykt læder over de fleste berøringsflader imens at lofthimmlen er beklædt i en form for hør eller velour-agtigt materiale. Men man sidder ganske fint bag rattet. Omend en smule mere intimt end i Sedan Deville. Jeg synes at der manglede bare en smule mere plads i min venstre side som jeg føler bliver ådt lidt af dørpanelet. Men man sidder helt klart bedst bagi hvor at der er rimelig god plads til at strække benene. Og så er der fin nok hovedplads. Så det er helt klart en mere chauffør orienteret bil end en mere førerorienteret én af slagsen. Ergonomien i førerpladsen er faktisk ganske fint.Eller i det mindste bedre end i andre biler fra den periode. De fleste knapper har ikke tekst eller symboler på men de har samme funktion og er placeret nogenlunde samme sted som man forventer det i en mere moderne bil. Og så er det meget sjovt at tændingslåsen sidder på venstre side af ratstammen som i en Porsche. Når man stikker nøglen som forøvrigt ligner den til et dukkehus nu hvor at det er sådan en lille og skrøbelig udseende ting i tændingslåsen og vrider øret på dyret. Springer den 6.75 liters V8er igang med et kort snøft. Man kan sagtens høre at den kører men den kører ganske tyst og smidigt sammenlignet med Amerikanske luksusbiler fra denne tidsperiode. Køreretningen bliver valgt med en ratmonteret gearvælger der afgiver et tilfredsstillende klik under betjenning. Og når man har lagt den håndbetjente parkeringsbremse ned er det bare med at køre Britisk luksus på godt og ondt. Der er selvfølgelig en smule ratslør så man skal lave nogle små korregerende styreinput selv under ligeud kørsel. Undervognen er yderst komfortbalt sat op. Ligesom med styretøjet er der ikke meget føling med vejbanen. Men den glider bare herligt over vejbanen. Det er næsten som ens private flyvende tæppe. Ja faktisk næsten som en Citroén for Silver Shadow kører faktisk også på Hydropneumatisk affjedring ligesom sådan noget som en DS21er. Eftersignede havde Citroén så gode erfaringer med hydropneumatik at Rolls Royce købte rettighederne til den grundlæggende teknologi for at kunne bruge den i deres egne modeller for eftertiden. Men det er også et ganske genialt affjedringssystem som både er nieveau-regulerende og vægtkompenserende. Og så er styretøj og bremser også kædet ind i systemet i nogle applikationer. Denne eksakte bil har i hvert tilfælde driftsbremsen kædet sammen med hydropneumatikken. Og det kan man også mærke under kørslen. Pedalen føles meget ulden og så når man meget ned i pedalens vandring før at bremserne bider. Derefter skal der ikke meget pedaltryk til for at man standser effektivt. Det kræver helt klart noget tilvænning at køre med. Og hvis det havde været en hvilken som helst anden bil ville jeg have troet at bremserne var uvirksomme på grund af systemlæk. Men det er som sagt ikke værre end at det kræver en smule tilvænning. Angående gearkasse går det tilgengæld helt smidigt. Den er bestykket med en GM THM400 der også går under navnet turbo-hydramatic. Man må endelig ikke narres til at tro det betyder dårligere kvalitet bare fordi at der er spændt en Amerikansk gearkasse bagefter motoren tværtimod. For General Motors var én af verdens førende producenter af automatgearkasser på det tidspunkt. Det kan man også mærke under kørslen. Den skifter silkeblødt. Når man har opnået driftstempuratur går gearskiftene næsten ubemærket hen.

Skal du gå ombord som skibskaptajn ?.

Efter at havde kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes jo at den er ganske interrasant. Bare sådan noget som udsynet fra førerpladsen hvor at man kigger ned af den lange motorhjelm med kølerfigureren for enden får næsten en til at føle sig vigtig. Eller i det mindste som kaptajn/rorgænger på en yacht. Der er et eller andet subjektivt ved køreoplevelsen som jeg synes at andre luksusbiler ikke helt kan imitere hvor at det nok er Bentley der kommer tættest på. Det er lidt som jeg har sagt før næsten mere end bare en køreoplevelse at føre Rolls. Og så er jeg bare meget beæret over havde haft muligheden for at kunne gøre det igen.

Hvis du ville læse om andre veteranere eller bare om luksusbiler. Så må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Denne eksakte bil er en smule special idet at den er født med trådfælge og dobbelte bremsekalibre på forakslen.

Motoren ligner næsten noget der kunne drive en kampvogn. Der er i hverttilfælde et imponerende virvar af vacumslanger ledninger og kabler. Og ligesom i interiøret er der meget lidt plastik i motorrummet.

På alle andre biler ville jeg ikke skænke typepladen en tanke. Men på Silver Shadow er den næsten et lille stykke design i sig selv. Jeg elsker skrifttypen at de har brugt og alt ornamenteringen med de stiliserede løver og blomsterne. Men også det med at den er graveret ud af et solidt stykke aluminium er en særlig detalje.

Interiøret er klassisk Britisk håndværk når det er bedst. Der er meget lidt plastik i det. Men til gengæld massere af læder og træ og ægte krom som i ægte krom og ikke bare vacum-metalliseret plastik.

Men man sidder helt klart bedst bagi. Der er benpladsen ganske god.

Veterantest Sedan Deville.

Skrevet den april 24, 2025maj 6, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Som er en meget ventet en af slagsen. For I ved jo at jeg elsker Obskure biler til en lavere pris. Og der er dagens tester helt klart en af den slags veteranere. For her kan man for prisen af en fancy Volvo Amazone få en mega fed boulevard cruiser med en bigblock V8er under hjelmen. Altsammen pakket ind i et cool design inde og ude. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Cool cars.dk for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Der burde du kunne finde en cool bil der falder i din smag uanset om du er til Amerikansk Europæisk eller Japansk. Der kommer nogle gange også noget til salg til dem der har hang til den tohjulet køreoplevelse.

coolcars.dk

Den stolpeløse bils ultimative form ?.

Dem der virkelig kender mig ved at jeg er lidt af en automobil hipster. Jeg går selvfølgelig op i mekanik og design. Og i farten og spændingen ved at føre en eller anden form for performancebil. Men jeg har også en ting med obskure og utidssvarende bilfeatures. Ja ting som den todelte bagsmæk på en Range Rover og en Civic EG hatchback Dellæder indtrækket i en BMW E9 og individuelle spjældhuse på performancemotorer. Bare for at nævne et par punkter. Men den mest særegnede ting må helt klart værre min underligt specifike præference for de stolpeløse biler. Jeg ved ikke helt om det er fordi at det er en designting fra før min tid. Men jeg elsker bare det look. Det giver en eller anden klassisk elegance og wow faktor til enhver karosse. Og med alle vinduer nede får man næsten følelsen af at køre cabriolet men hvor at man stadivæk efter min mening bibeholder den flotte æstetik af en sedan nu hvor at jeg jo er lidt sedanmand. Så Sedan Deville må helt klart værre den stolpeløse bils ultimative form i hvert tilfælde hvis vi skal tage efter antallet af døre. Uanset hvad så ser den bare fantastisk ud. Den er lang lav og bred hvor at den set fra siden næsten ser yndefuld ud med de subtile bæltelinjer og kromlister. Hvor at bæltelinjerne på ganske tilfredstillende vis munder ud i de nærmest pontonagtige forskærme og de karismatiske katedral-baglygter. Men også fronten ser ganske godt ud med at man har en agressiv V formede snude der bliver omflanket af fire forlygter der er stablet lodret oven på hinanden. Og for en gangs skyld er der ikke nogen kølerfigur for enden af motorhjelmen men kun et emblem på midten foran. Og så bliver hele eksteriørdesignet løftet et par hakker opad af det 4 dørs hardtop look hvor at den ser meget imponerende ud med alle fire sideruder rullet ned. Men også interiørdesignet ser ganske imponerende ud. Og da det her er en årgang 65er har man det nærmest jukeboks agtige instrumentbræt med en masse herlig krom og alu. Især instrumentklyngen ser æstetisk behagende ud. Der er en tyk krom krans der omkranser hele klyngen sammen med uret og styrepulten til de udvendige lys. Og så synes jeg bare at der er noget finurligt og anderledes over badevægts-speedometeret som var så udbredt på Amerikanerbiler dengang. Ergonomi og kørestilling er også meget Amerikaner agtigt. Der er selvfølgelig elektriske justeringsmuligheder i førersædet og rattet kan kun justeres i tilt. Og selvom at man sagtens kan mærke at man kører i en stor bil ( ja motorhjelmen føles næsten så lang som flydækket på et hangarskib) så kan man faktisk se fint ud af den takket værre de tynde A stolper og store vinduesareal. Hvilket gør at den ikke føles unødvendig stor ved præcisionskørsel. Jeg har kørt biler der var halvt så store men som på grund af blinde vinkler og vinduesareal var sværer at manøvrere med på træng plads. Og selvom at pladsudnyttelsen i interiøret er komisk ringe i forhold til visse moderne biler så føles kabinen ganske rummelig. Nu hvor at man faktisk ikke har en så stor og bred kardantunnel. Men bagagerummet er selvfølgelig ganske volumeiøst det kan næsten huse en hel Trabant 601 hvis man lukker luften ud af den eller i hvert tilfælde to Piaggio Ape 50. Men hvordan kører den så. Ja den kører som en Amerikanerflyder kører bedst. Det ville sige overboostet hydraulisk servostyring der ingen føling har med vejbanen og som ikke giver noget feedback tilbage. Og en undervogn der er så blødt sat op at den næsten kan fremkalde søsyge hos selv den mest hærdede letmatros. Men jeg elsker det uanset hvad folk siger. Det er kryptonit for Euro-bilsnobber men en anden men stadigvæk valid form for køreglæde for mig. Jeg elsker styrefeedback dynamik fart og tempo ligeså meget som den næste fyr. Men det at køre en ægte levende hyggebil som vi kalder det kan altså også noget. Oplevelsen af at cruise stille derudaf imens at bilen nærmest danser elegant over bump og ujævnjheder imens at V8eren summer afsted og gearkassen skifter smidigt er kun en positiv ting i min optik. Og angående motor og gear kører den også bare som den skal. En veljusteret og top vedligeholdt bigblock V8er har et ganske brugbart kraftoverskud selv efter nutidig standard. Og det kan man også mærke i denne eksakte bil. Den kan selvfølgelige ikke tage så mange omdrejninger men bundtrækket kommer på langt nede i momentkurven så man føler altid at der er kræfter nok. Og selvom at det ikke er nogen racerbil så kan den uden problemer køres i moderne traffik. Og da det her er en ægte luksusbil er der selvfølgelig spændt en automatgearkasse bagefter motoren. Nærmere bestemt en TH-400 3 trins konverter boks. Den skifter virkelig smidigt ved stille kørsel især efter man har opnået driftstemperatur går gearskiftene næsten ubemærket hen. Imens at kickdown virker ganske ok til når der skal foretages en hurtig hastighedsforøgelse. Men den føles selvfølgelig dybt forældet i forhold til moderne automatgearkasser. Men til denne bil passer den perfekt nu hvor at manuel pind føles malplaceret på en luksusbil.

Konklusion.

Efter at havde kørt endnu en Yankee-tank hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er så fed for hvad den er. Jeg er helt vild med designet inde og ude og at det er en 4 dørs hardtop. Men også det med at det er den smule mere obskure variant af Deville serien er et plus fra min side. Og så synes jeg bare prisen er meget fair. Det gør at man får meget bil for pengene. Og for mig er en veteran og specialbil noget at man skal kunne dele med vennerne med at kunne have dem alle med. Og det føler jeg ikke helt at man kan i en eller anden spinkel og forældet ting fra Europa eller Japan. Så dommen må værre at jeg helt klart har blåstemplet denne prægtige sedan.

Hvis du ville læse om andre veteranere af forskellig art må du endelig give linksne et kig.

Der er virkelig spændende design i interiøret som jeg føler mangler fra senere Amerikanerbiler. Og så er kvalitetfornemmelsen høj både med hensyn fit og finish samt materialevalg.

Bigblock V8eren ser næsten helt lille ud i det store motorrum.

HIP HIP HURRA GLÆDELIGT JUBILÆUM.

Skrevet den oktober 19, 2024december 31, 2024 af stoerner666

Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.

Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.

Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.

Tilbageblik L320 Range Rover Sport.

Skrevet den august 15, 2024september 25, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en ny serie. Som I sikkert ved har vi jo 10 års jubilæum her den 19 oktober hvor at der er meget der fejres og hyldes. Men jeg har endnu større planer for eftertiden. For jeg har simpelthen tænkt mig at erklære oktober 2024 til oktober 2025 for jubilæums år hvor at vi i denne periode gentester forskellige biler vi kørte i bloggens første år for at se om det stadigvæk kan noget eller om det bare er gammel hat. Og for at give dem de bedste betingelser for at gøre positivt indtryk prøver vi så vidt muligt at køre topmodellen eller det eksemplar der er i pænest stand. Men tænker at det her kunne værre betatesten eller prøveballonen om man ville for at se om dette koncept giver mening rent journalistisk og praktisk. Og i det første tilbageblik går vi helt tilbage til den første V8 bil på bloggen. Selvom at testbilen dengang kun var en turbodiesel så gjorde den alligevel et positivt indtryk på mig. Men jeg sukkede efter den kompressorladet udgave som jeg aldrig fik mulighed for at køre inden at min interesse skiftede til vigtigere køretøjer. Men idag skulle simpelthen være dagen. For jeg har haft denne flotte sport i min varetægt som der skal skrives anmeldelse på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilfabrikken i Galten for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig I linket nedenunder. Men tænker heller ikke at der skal være mere udenoms snak for lad os komme afsted.

Bil-fabrikken.dk

Den flotteste årgang.

Hvis man udelukkende skulle bedømme efter design så er L320 den flotteste årgang. selvfølgelig er jeg rimelig vild med forgængeren P38. Men L320 og L322 som var chassiskoden på den “fuldstørrelses” Range Rover af samme generation er bare så tilfredstillende rent æstetisk. Den er på en måde klassisk elegant og simpel og formålsfyldt på én og samme vis. Også interiørdesignet er noget der har ældes meget pænt. Det smalle instrumentbræt og den brede midterkonsol er blevet fortolket om og om igen selv i de nyere Range Rovere. Men hvor at det i L320 er i den mest æstetisk interresante udgave. Man har et virvar af fysiske knapper og kontakter hvor at den grønne baggrundsbelysning altså kan noget rent visuelt. Hvor at det for mig giver associationer til cockpitet på et bombefly. Og da jeg som knægt så de første billeder af denne førerplads var jeg bare en smule solgt. Det var næsten som et helt rumskib med alle de funktioner at man kunne styre fra rorpinden. Men teknisk set var det også en rimelig hightech bil da den kom på markedet. Sådan noget som adaptiv luftundervogn og valgbare køreprogrammer var ikke ligeså udbredt som idag. Og generelt var hele konceptet med en performance eller sports SUV stadigvæk en rimelig ny ting. Men hvordan kører den spørger I sikkert. Og til det kan jeg sige at det kommer an på hvordan at man anskuer den på. I forhold til en moderne power SUV kører den rimelig elendigt eller i det mindste meget uinspirende. Bremsepedalen føles ulden som om at det var en gammel Ford Bronco at man skulle bringe til standsning. Og så kan man sagtens mærke at man køre en SUV med højt tyngdepunkt idet at den føles en smule nervøs under motorvejskørsel og med at den vandrer lidt rundt på vejen når man kører på snogede landevej. Så køredynamisk minder det lidt om en bil med body on frame konstrukion selvom at det faktisk er den første Range Rover der var konstrueret med selvbærende stål karosseri. Styretøjet føles fint vægtet men det styrer lidt vag. Så især på det punkt kan man godt mærke at man skal få meget vægt til at skifte retning. Men når man har kørt en ældre performance SUV så kan man ikke undgå at blive imponeret over de seneste generationer når det kommer til køredynamik. Men jeg synes også godt at man må mærke hvilken biltype at man køre. Så jeg kan rigtig godt lide at dagens tester kører som det den er nemlig en halvstor SUV hverken mere hverken mindre. For jeg kan godt lide at blive udfordret lidt som chauffør med at hver bil kører forskelligt. Og at man ikke bare kan tage sving som om man kørte sportsvogn. Og så kan jeg bare godt lide at blive båret komfortabelt til mit bestemmelsested. Og der synes jeg netop at nogle af de nye sports SUVer har unødvendig hård undervogn imens at denne bil lige er sagen. Ikke nok med at man har ganske komfortable forsæder med masser af justeringsmuligheder så er undervognen også overraskende blødt sat op i forhold til at dette er en bil med sport i modelnavnet. Men den absorberer bump og unjævnheder ganske fint uden stadigvæk at føles alt for vandsengs-agtigt. Men især på motorvej føler man bare at man kan æde kilometere til den lyse morgen. Et andet pluspunkt er helt klart motoren. Man har et herligt V8 soundtrack imens at kompressoren hviner derudaf. Det fik i hvert tilfælde mig til at lege lidt med gassen for simpelthen at kunne lytte til maskinen. Og selvom at den 6 trins automatgearkasse ikke er noget at skrive hjem om efter 2024 standard så udfører den jobbet husbehov med at den skifter ok smidigt imens at kickdown virker som det skal. Men det er ikke nogen hurtig bil især efter nutidige forhold. Hverken fra stilstand eller under mellemacceleration er det ikke noget lavtgående missil. Men som jeg altid siger så er fart og tempo langtfra alt og for mig er det vigtigere hvordan bilen får mig til at føle. Denne bil får mig i hvert tilfælde til at føle mig ganske tilfreds. Jeg synes altså at det kan noget med at man sidder i et sofasæde og styrer en V8er med højre fod imens at man er indkapslet i klimakontrolleret kørekomfort.

Konklusion.

Efter at have haft en 320er i min varetægt igen efter alle disse år hvad lyder dommen så på. jeg synes helt klart at det er en af den slags biler hvor at jeg synes at den på en måde er sjovere denne gang rundt fordi at den føles anderledes nu hvor at man har haft de sidste 10 års udvikling. For anden gang rundt føles det som en gammel bil der giver en mere gammeldags køreoplevelse. Objektivt set kører den elendigt men jeg elsker virkelig de oldschool dyder. Ja bare sådan noget som følingen af at betjene hydraulisk servostyring i modsætning til hvordan mange af de elektriske systemer føles idag. Så det gør absolut ikke noget at interiøret føles meget mere billigt og plastik agtigt for det her er bare så fed en bil i min optik.

hvis du ville læse om andre luksus SUVere så må du endelig give linksne et kig nedenunder.

AJ133Seren udmærkes ved blandt andet at have 4 ventiler pr cylinder og 4 overliggende knastaksler.

Angående design er det helt klart den mest stilede årgang. Den har virkelig ældes pænt.

Og det samme gælder interiørdesignet. Og når man så har ganske komfortable forsæder er det efter min mening en helt regulær førerplads.

Biltest Lexus LS430 XF30.

Skrevet den maj 24, 2024september 13, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en herlig brugttest. Jeg har sagt det flere gange før men jeg står altså stadigvæk ved det. For jeg kan altså virkelig godt lide en stor båd af en sedan der bærer én frem til bestemmelsestedet ubesværet støjsvagt og komfortabelt. Jeg har aldrig kunne forstå logikken i at fordi at man er i sine 20ere eller 30ere så skal man køre i en eller anden lille sut af en bil. For jeg var sku glad for min 406er og endnu gladere for min 520er senere hen uanset hvad folk sagede. De store komfortorienterede sedaner er efter min mening en mere moden eller voksen at føre bil på. Og så er det køreglæde på en anden men stadigvæk rigtig facon. For som jeg altid siger er det ikke altid hvor hurtig bilen er men hvordan at den får én til at føle at der for mig er det vigtige. Og når vi taler fuldstørrelses luksussedaner er der selvfølgelig S klasse og 7 serie. Men på det Europæiske marked har Lexus LS altid været lidt underrepræsenteret men hvor at det i sandhed er en veludtænkt luksusbil som kører meget komfortabelt med en smidig og støjsvag betjening. Jeg var yderst imponeret over afløseren til dagens tester som jeg kørte for nogle år tilbage der går under chassiskoden XF40. Så idag fandt jeg ud af hvordan XF30 ligger både sammenlignet med konkurrenterne men også i forhold til resten af LS serien. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til VG Hvidovre for at vi måtte låne dette regulære eksemplar. Du må endelig give linket et kig nedenunder da det ville føre dig til deres webside.

www.vg-h.dk

Den Amerikansk Japanske S klasse.

Alle der kan deres bilhistorie bare en smule ved at Lexus var Toyota koncernens forsøg på at komme ind på det nordamerikanske luksusbilsmarked i slutningen af 1980erene hvor at de især gik efter at tage markedsandele fra Mercedes Benz. Set i bakspejlet kan man godt sige at missionen lykkedes selvom at man ikke helt har nået til Mercedes højder med at værre et anerkendt luksusbrand verden over. Men Lexus-bilerne har helt klart deres egne positive kvaliteter. Til at starte med har man samme gode ry for driftssikkerhed og kvalitetskontrol som Toyota selv. Hvilket at de havde investeret enorme summer i de forgangene årtier. Men også hele den der høje brugervenlighed og gennemtænkthed skinder igennem allerede efter få minutter bag rattet. Der er ikke nogen underlig knap eller funktion man ikke regner med er der eller som sidder ulogisk placeret på instrumentbrættet. Så selvom at der er mange flere fysiske knapper end i en moderne luksusbil så synes jeg at ergonomien er bedre end i visse nye biler. Ja selv infortainmentskærmen som selfvølgelig føles totalt forældet efter nutidig standard er ganske nem at finde rundt i. Jeg skulle kun vænne mig til at klimaanlægsindstillingerne kun kunne tilgås via touchskærmen. Angående design kørte Lexus lidt sit eget løb op igennem 90erne og 00erne med at de designede biler der enten lignede dyrer udgaver af forskellige Toyotaer eller med et tydeligt Europæisk islæt hvor at man næsten kommer til at tænke på en hvis bilproducent fra Stuttgart i Tyskland nej det er dog ikke Porsche at jeg kommer til at tænke på. Men jo det ligner virkelig et no-name barn af en W140 og en W220er S klasse. Den ser så konservetiv og anonym ud at jeg faktisk synes at den ser stilfuld ud på en måde. Designet oser bare af den der konservetive seriøsitet som kun de Japanske kæmpesedaner kan. imens at interiøret skriger Avensis. Men ja interiørdesignet er bare en smule fancyer fotolkninger af de samme temaer som arbejderklasse-toyotaerne fra samme periode. Alt fra midterkonsollen til dørpanelerne er fint nok at se på. Men der er ikke noget spændende eller ikonisk design til skue her. Selv Kvalitetsfornemmelsen er der lidt Starlet over. Det føles egentlig ganske slidstærkt og uforgængeligt på sin egen måde. Men det er ikke den bundsolide kampvognsagtige kvalitetsfornemmelse som jeg elsker fra W140 S klasse. Men hvad LSeren taber i forhold til design vinder den helt klart tilbage i køreoplevelse. Undervognen er helt klart sat op til komfort fremfor dynamik. Men det gør mig altså ikke noget. Den danser nærmest elegant over vejbump og unævnheder i asfalten. Men hvor at den stadigvæk føles ganske retningsstabil ved motorvejskørsel. Styretøjet styrer let og flydende uden stadigvæk at føles alt for fraværende. Det er virkelig én af den slags biler hvor at man næsten ikke har lyst til at lege med gassen men bare cruise ligeså stille op og ned af boulevarderne. Støjniveauet er også meget lavt både vind og vejstøj er holdt til et absolut minimum. Men når den endelig skal flytte sig kan den sagtens flytte sig. Gearkassen går fint i kickdown imens motoren reagerer prompte hvorpå at den trækker sundt lige indtil at overhalingen er overstået. men det er især ved stille kørsel at den brillierer. De smidige gearskift passer rigtig godt til V8erens silkebløde gangkultur. Under visse omstændigheder går hvert gearskift næsten ubmærket hen.

Konklusion.

Efter at have kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør det rigtig godt den kører stortset ligeså komfortabelt og støjsvagt som afløseren. Men hvor at man ikke har en ligeså høj kvalitetsfornemmelse i interiøret. Men jeg synes at 430eren er meget anbefalingsværdig hvis man leder efter en behagelig luksusbil og at man ikke har lyst til at køre med stjerne på fronten.

Hvis du ville læse om andre luksussedaner af forskellig status størrelse og årgang må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Kabinekvalitet og interiørdesign er ikke noget at råbe hurra for. Men det er meget funktionelt med god ergonomi. Og så yder både for og bagsæder høj komfort.

Ifølge vores bagsæde-tester er pladsforholdende bagi rigtig gode og så sidder man yderst komfortabelt.

3UZ-FEeren udmærker sig med blandt andet at have 32 ventiler 4 overliggende knastaksler og sekviental benzin-indsprøjtning.

Biltest Chevrolet Silverrado Limited 6.2.

Skrevet den marts 2, 2024marts 3, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Jeg tænker at vi simpelthen kører den ind med en helt regulær Americanertruck denne gang så det ikke kun drukner i elbiler. Og kan allerede sige nu at selv denne jævne 1500 er et ganske fornemt befordringsmiddel der har massere af råstyrke udstyr og kørekomfort. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til S og S bilhus for at gøre testen mulig. Du må endelig give linket nedenunder et kig da det fører dig til deres hjemmeside.

sogsbilhus.dk

Et rigigt trækdyr.

Som bilnørd kan man ofte blive helt opslugt i hele det der topmodelsræs. Det hele skal værre hurtigst dyrest mest ekslusivt det bedste af det bedste og så videre. Men standardudagaverne kan altså også værre ganske imponerende. Det bliver især demonstreret i de Amerikanske pickuptrucks. Og der er dagens tester ingen undtagelse. Når man stiger ombord bliver man mødt af et ganske kvalitetsbetonet interiør. Selvfølgelig er det ikke ypperste luksus. Men det er altså rimelig imponerende når man tænker på at det for mange bare er en arbejdsbil. De fleste berøringsflader er tykt polstret. Og så føles finish og materialevalg helt iorden. Også når vi taler om teknologi er det her en fuldt ud moderne bil. Der er digital instrumentering med headsup display komplet infotainment system baneassistent og så videre. Ja selv komfortudstyr er den proppet med. Af nævneværdige features er der blandt andet elbetjente trinbrædder varme og køl i forsæderne samt indvendigt bakspejl med kamerafunktion. Nå ja jeg glemte også at nævne at der er en såkaldt trailerfunktion hvor at bilen selv justere gearkassemapping speederresponse og en masse andre parametre så man så vidt muligt er i den rigtige ende af momentkurven når der kørers med træk på jydekrogen. Apropos at have noget på krogen så er det ikke for ingen ting at jeg kalder den et trækdyr for den testede bil (6.2 V8 benziner crewcab med firhjulstræk) er netop opgivet til at kunne trække i omegnen af 6.033 kilo. Til sammenligning kan den Nuværende Toyota Hilux kun administrere 3.5 tons. Men efter min mening er sådan et trækdyr ikke noget værd hvis det ikke er behageligt at tilbringe mange timer i sadlen for hvordan kører den egentlig. Og til det kan jeg sige at den kører helt som den skal. Dens fremfærd er ganske støjsvag og komfortabel. Det er næsten som en stor sedan fremfor en ladvogn. Forstolene yder høj komfort ligesom at undervognen er sat mere op til komfort end til sport. Det går helt fint i spænd med at det her ikke er en racerbil men hverdagsbil for mange. Jeg kan også godt lide at man ikke har benyttet sig af det billige trick med at stramme styretøjet op for at gøre det mere “sportsligt” det styrer netop let og flydende uden stadigvæk at værre for fraværende. Angående motor og gear går det også ganske godt. Den 10 trins automatgearkasse skifter ikke decideret hurtig eller præcis. Men den skifter smidigt især ved stille kørsel går gearskiftene næsten ubemærket hen. Og når man også har en stor V8er føles det aldrig som om at man mangler kræfter. Den er ikke hurtig hurtig men man har det typiske V8 bundtræk der kommer på allerede langt nede i omdrejninsregistret. Og når man ligger på 130 i 10ende gearet er maskinen så uanstrengt som den næsten kan være.

Konklusion.

Efter at have kørt en endnu en funklende ny US truck hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er meget imponerende angående udstyr og kræftoverskud især når man tænker på at det ikke er topmodellen. Man har et fuldt udstyret interiør der har features der for 25 år siden kun var at se på de ypperste luksusbiler. Og så er 0 til 100 overstået på 5.3 sekunder hvilket ville have bragt os i sportsvogns territorie tilbage ved årtusindskiftet. Men ligesom med alle andre biler er Silverradoen blevet større og tungere. For at sige det mildt er det lidt af en skolebus at manøvre med på trang plads. Eller rettere ville jeg sammenligne det med at ligge til med en gammel DSB færge. Og når en ældre Silverrado kan meget af det samme når vi taler pickuptruck-agtige ting. Så tænker jeg at man virkelig skal have meget brug for alt den nye teknologi for at det efter min bog giver mening at købe denne bil.

Hvis du ville læse om andre ladbiler må du endelig give linksne et kig.

Motoren er spøjst miks af gammel og ny teknik. Den har knastakslen i blokken og to ventiler pr cylinder. Men blok og topstykker er aluminium og så er maskinen stadigvæk udstyret med variabel ventilstyring og direkte benzinindsprøjtning.

Førerpladsen er faktisk ganske fint indrettet angående kabinekvalitet og ergonomi.

Biltest 955 Cayenne turbo.

Skrevet den juli 8, 2023juli 26, 2023 af stoerner666

Hej velkommen til endnu en test. Sidste forår fik jeg endelig min Cayenne debut med en helt regulær 955 Ser. Jeg kunne rigtig godt lide motorlyden kvalitetsfornemmelsen i interiøret og hvor høj brugervenligheden var i infotainmentsystemet. Selv designet har jeg faktisk endt med at synes meget godt om. Men jeg eftersøgte noget mere pondus fra motoren af og synes jeg at gearkasse og køreegenskaberne føltes lidt middelmodige. Men i dag fik jeg endelig mulighed for at køre den “rigtige” takket været bilhuset Kalundborg hvis hjemmeside du kan se i linket nedenunder. Så vi forhåbentlig kan finde ud af om det er bedre når der står turbo på det.

Autohuset Kalundborg.

En stor turbomaskine.

Sidst vi kørte 955er fandt vi ud af at den ikke kørte meget bedre end dens søstermodeller Q7 og Tueareg. Jeg ved ikke om det er fordi at jeg forventede for meget af den. Men jeg havde nok regnet med mere nu hvor at det i de første mange år blev betragtet som den eneste sande sports-SUV og at det tilmed var én af de mest anerkendte sportsvognsproducenter at der stod bag den. Og det er samme middelmodige køreegenskaber at man møder i denne faceliftede udgave fra 2007. Den kører absolut ikke elendigt men måske bare lidt uinspirerende. For hvis du har kørt den gamle Tueareg med adaptiv luftundervogn så er det sådan nogenlunde at en 955er kører. Man har samme smidige styretøj som til gengæld føles en smule til den vage side. Imens at undervognen balancer komfort og dynamik ganske fint dog uden at mestrer nogen af delene til perfektion. Der synes jeg stadigvæk at E53 BMW X5 kører bedre. Og så synes jeg også at E53eren føltes mere selvsikker igennem svingene. Man mærkede i mindre grad at man kørte en stor og tung bil end at man gør i Cayenne. men den store forandring kommer i form af de ekstra heste fra motoren. Selvom at man ofte ikke ligger mærke til det. Under stille kørsel og fra 0 til omkring 50 i timen ved en hurtig acceleration der kunne jeg i hvert tilfælde ikke mærke nogen forskel i forhold til Seren. Men hvorimod i mellem-accelerationerne at der føles det virkelig som om at der kommer vind i sejlene. den trækker rigtig stærkt indtil at man slipper speederen. Det føles næsten også som at den kører bedre desto hurtigere man kører. Og selvom at den tarvelige Aisin automatgearkasse gør en dårlig entré. Så plejer 500 heste at hjælpe ganske godt selv hvis man kører i sådan en båd af en bil. Men jov gearkassen er bedre end den i ML63 fra samme periode men den skifter stadigvæk lidt slatten og så virker kickdown ikke så godt hvis man sammenligner med andre konvertergearkasser fra den tid af. Og selvom at manuel program virker fint så sætter det ikke lige min verden. Men dog så tilfredsstiller det på én eller anden måde éns krokodillehjerne med at rykke i sådan en stang. Men ellers kan jeg af store pluspunkter nævne at interiøret føles helt perfekt angående finish og materialevalg. Dette eksemplar havde læderpakken som tilføjede læder til instrumentbræt og de øverste dele af dørpanelerne og det er noget at jeg synes der højner den generelle kvalitetsfornemmelse. Og så synes jeg at motoren lyder ganske fint. Turboladerne tager noget af lyden så man har ikke den helt rigtige fuldfede suge V8 lyd. Men den konstante susen fra afgangsrørene under hård acceleration giver også et eller andet. For mig vækker det associationer til en kraftfuld blæst eller et jetfly under takeoff. Og så synes jeg at infotainmentsystemet virker ganske godt selv efter nutidig standard. Det var også noget at jeg roste i den første Cayenne test. Jeg synes at der selv idag er visse grafiske brugerflader der er mere forvirrende indrettet end i dette system. Og så er det med at betjene det med en drejeknap altså ikke så dårligt som folk gør det til. Og så er det en af de biler hvor at faceliftet ikke føles som noget der bare lige er klistret på den nye front og bagende går fint i spænd med det oprindelige design men hvor at det stadigvæk giver et nyt eller anderledes look.

Konklusion.

Efter at have kørt den store kanon indenfor 955 Cayenne. Så synes jeg at den faktisk klarede det fint nok. Den føltes ikke decideret bedre end Seren. Jov den er helt klart hurtigere fra mellem acceleration og op men motoren lyder ikke ligeså godt og så kører begge varianter stortest ens. Selvom at turbo har et mere omfattende sæt køreprogrammer og indstillinger som også burde ændre drivlinjens respons. Og så synes jeg ikke at den adaptive luftundervogn tilføjede noget til køreroplevelsen. Jeg mærkede i hvert tilfælde ikke nogen forskel om den stod i komfort eller sport. Så min endelige dom må vel værre at den ikke føles bedre men at den føles anderledes.

Hvis du ville læse om andre smarte SUVere så må du endelig give linksne et kig.

Udover turboladerne så ville jeg sige at direkte indsprøjtning var en vigtig tilføjelse til motoren i forhold til Seren som stadigvæk kørte med multipoint indsprøjtning.

Modsat så mange andre biler så synes jeg ikke at faceliftet støder så meget sammen med det oprindelige design.

Interiøret er typisk Porsche men det er faktisk ment som et komplement. For ergonomien er i top og kvalitetsfornemmelsen høj og så er der ikke så meget ligegyldigt at der forstyrrer kørslen. Og nå ja så er detaljer såsom tændingslåsen til venstre side fra ratstammen og instrumentklyngen med instrumenter i en række meget on brand som man ville sige nu til dags.

Biltest C216 CL63 AMG.

Skrevet den oktober 20, 2022november 4, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. I ved jo at jeg elsker store biler og at jeg elsker stolpeløse Coupéer. Og i dag fik jeg kørt én af de helt hårde. For jeg elsker virkelig CL63erens elegante og rå udstråling der kombinerer en olm M156er med smukke coupéformer. Selvom at det åbenlyse valg for en entusiast ville værre at vælge en C63er så kan sådan én stor båd altså et eller andet efter min mening men ellers ville jeg bare sige mange tak til Auto Hasen i Brønshøj for at vi måtte låne denne bil til dagens test du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder.

autohusethasen.dk

Hurtigtgående asfalt-yacht.

Ligesom med dens søster W221 så har C216 virkelig vundet over mig. Jeg er stadigvæk ikke helt hooked på frontens udseende da den stadigvæk lidt ligner en flad W204 C klasse. Men fra siden og bagfra er det efter min mening én af de smukkeste Mercedes fra de sidste 15 til 20 år. Man har den rette mængde karakter og bæltelinjer der bryder siderne op og en yndefuld stolpeløs coupé taglinje der ender i en panorama-bagrude. Ligesom med S klassen synes jeg også at man har ramt den perfekte balance imellem elegance atletisk dynamik og aggressivitet. Hele eksteriøret bliver komplimenteret rigtig fint med det originale AMG skørtesæt hvor at man blandt andet har gæller i siden af forkofangeren og fire store afgangsrør bagtil. Også på kommandobroen har man ingen problemer i at værre kaptajn på starship Enterprise. Man har et instrumentbræt der i grove træk er løftet fra W221 S klasse nu hvor at de to modeller er så tæt beslægtet. Men i CL63 har materialevalget fået et hak opad med at man har sort handske-læder på både over og nedre halvdel af instrumentbrættet og resten af berøringspunkterne i interiøret hvor at det hele bliver toppet af med en alcantara lofthimmel. Men som jeg har nævnt før er midt og slut 2000erne lidt en ny-renæssance når det kommer til Mecedes Benz kvalitetsfornemmelsen og designet i interiørene. Man var godt på vej ud af den dårlige periode i start 00erne og så prøvede man mange småting af der blev allemands eje i 2010erene som for eksempel Command systemet der bliver betjent med et musehjul. Jeg bliver stadivæk lidt imponeret over hvor moderne systemet føles hver gang jeg stiger ind i en W221er eller en C216er. Noget andet imponerende er pladsforholdene bagtil som vores bagsædetester beskrev som nogle af de bedste i nogen todørs-coupé men det er jo det man får når man har en fuldstørrelses luksus-coupé på over 5 meter i længden. Indstigningsforholdene bagtil er også relativt gode nu hvor dørene er længere end på en firdørs bil og sæderyggene nemt kan klappes forover af bagsædepassageren uden indblanding fra føreren. Jeg ville dog pointere at Ligesom andre fuldstørrelses luksus-coupéer er CLeren en sand fire personers bil så det bliver lidt svært at have tre på stribe bagi i hvert tilfælde hvis man skal gøre det lovligt. Angående køreegenskaber er det her også en herlig slæde. Den føles ikke let til tås men nærmere selvsikker man har den legendariske S klasse komfort hvor at man har strammet undervognen bare en smule op så den bedre kan håndtere de ekstra heste. Styretøjet er også en smule tungere vægtet i forhold til normalt men hvor at man stadigvæk nemt kan manøvrere ved lav hastighed. Det kommunikere ikke så meget feedback tilbage men sådan behøver det heller ikke at værre i denne slags bil. Noget andet at jeg elsker ved de fuldstørrelses biler er at den lange akselafstand gør underværker for hvor rolig at den føles. Selvfølgelig kan bagvognen sagtens bryde løs hvis man er for ivrig med sine speederinput. Men den er slet ikke ligeså nervøs som den lille C63er jeg kørte for et par år siden hvor at man nærmest kun skulle puste til speederen før at ESPen råbte vagt i gevær. Angående motor og gear er man også godt stillet. M156 motoren har helt klart legende status i AMG kredse og så er C216 indtil videre min yndlings applikation at den er blevet benyttet i. Bare lyden er noget Jeg altid ville elske. Selv nedskiftene har en virkelig tilfredsstillende lyd det er ikke en kunstig bøvs som i mange Audi RSere men mere et olmt brøl som når et vildt bæst tager et kontant åndedrag. Men min yndlingslyd er stadigvæk en acceleration fra kickdown. Maskinen vækkes fra sin søvn med et dyb brøl fra indsugningen men hvor at man stadigvæk har en smule skralden fra afgangsrørene. Noget andet jeg elsker ved en M156er er gangkulturen og speedresponsen. Den går silkeblød ved tomgang men hvor at den simpelthen går som skudt ud af en kanon så snart man kaster den et gear eller to ned. Jeg tror simpelthen ikke at jeg bliver træt af at betvinge en stor klump der kan snurre med mange omdrejninger og som kan tage gas som om der næsten ikke var noget svinghjul bag på den. Men ligesom med ML63 og R63 kan gearkassen næsten ikke følge med motoren hvor at man i CLeren måtte slække en smule på gassen eller give skiftepadlen et ekstra tryk. Den skifter faktisk ok smidigt ved stille kørsel men under performance-kørsel sker skiftene lidt med sneglefart. Så gearkassen er virkelig også noget af det eneste der virkelig minder én om at det er en lidt ældre bil. Men hvis man husker at give motoren lidt omdrejninger så snart den er driftsvarm og at man tager højde for gearkassens begrænsninger er det her en hurtig bil der efter min mening kan tage 85 procent af alle de biler der kører på de Danske veje i et dragrace. Det er i hvert tilfælde en særlig oplevelse at køre i noget så stort der kan accelerere så hurtigt.

Continent-krydseren.

Efter at have kørt denne prægtige bil hvad er konklusionen så. Jeg synes jo selvfølgelig at den er helt igennem fantastisk den føles som bilen at man nærmest kan krydse kontinenter i med høj hastighed og i høj komfort. Det er næsten som et flyvende tæppe der befordrer én og éns tre bedste venner til bestemmelsesstedet ubemærket og lynende hurtigt. Men jeg føler også at det er en slags bil der aldrig kommer igen. 2 dørs fuldstørrelses luksus-coupé med V8 på ren sug eller biturbo V12 hvis man vælger den som CL65. Jeg er i hvert tilfælde virkelig beæret over at have haft muligheden for at køre den.

Hvis du ville læse om andre AMGere må du endelig give linksne et kig.

M156 er 6.2 liters håndbygget motor-kærlighed.

Fra siden tager C216eren sig virkelig godt ud. Man har en virkelig elegant silhuette der efter min mening stadigvæk ser moderne ud.

Gæller på siden af kofangeren er en bildetalje at jeg altid har kunne lide. Og den detalje er stilfuldt integreret på CL63.

Udover Riviera fælgene og de rødmalede bremsekalibrer stod den faktisk meget originalt.

Et andet design-element at jeg godt kan lide er panorama-bagruden som selvfølgelig er en lille reference til W111 280SE som er C216erens forfader.

Et lille fun fact til jer bilspottere så I kan kende CL63 fra CL65 er at CL63 har fire runde afgangsrør modsat CL65 som har mere flade eller trapezformet afgangsrør.

Det infrarøde sigte er en feature som kunne fås på alle W221ere og C216ere. Jeg ved ikke hvor brugbart det er ude i virkeligheden men det føles meget fedt og Knightrider agtigt at køre med.

Biltest Rover 75 V8.

Skrevet den september 8, 2022september 12, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Er sjældne ting også gode ting rent objektivt. Det spørgsmål stiller jeg nogle gange mig selv. Jeg tænker nogle gange at sjældenhed langtfra er en garanti for kvalitet. For eksempel findes der mange sjældne hunderacer men det er ikke dem allesammen der har det lige sundt fordi at der er en større grad af indavl i forhold til gængse blandings-hunde. I bilverden finders der også mange sjældne biler der er rimelig uduelige når opgaven er at skulle kunne fungere som en rigtig bil man kan bruge ude i virkeligheden. Dagens tester er også relativt sjælden efter hvad jeg har fået at vide. Men er den god både objektivt og subjektivt. Det finder vi ud af nu her. Men ellers ville jeg bare takke classic car house for at gøre denne test mulig du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.classiccarhouse.dk

Hverdagsbil med fine fornemmelser.

Det er vist almindeligt kendt at Rover 75 var en meget ordinær bil i sine velmarksdage nogle ville måske sige at den var en meget middelmodig bil. Jeg synes også at den på en måde er det automobile svar på et fastelavnskostume fordi at der er lidt Bentley Continental flying spur over designet i hvert tilfælde hvis man bruger sin fantasi gevaldigt meget og kniber med øjnene. Men hvor at man slet ikke har køreoplevelsen eller mekanikken fra en Bentley. Så det er virkelig bare noget at vi leger. Men jeg synes faktisk at vi leger meget godt især i denne V8 model med baghjulstræk. Når jeg sætter mig bag på rattet og lukker døren i minder det hele faktisk mere om en Jaguar fra samme periode end en Bentley. Alt fra interiørdesignet til samlekvaliteten minder ufatteligt meget om både Jaguar S type og X100 XK8. Også når vi taler køreegenskaber minder det en smule om en XK8er og så ikke helt. Styretøjet er lidt tungt vægtet og så styrer det en smule vag især omkring centerposition. Undervognen er også en smule hård uden at den ligger godt i svinget. Der er det faktisk godt at man har et sæt bløde sofasæder fortil som tager de fleste bump på vejen nu hvor undervognen ikke var opgaven voksen. Drivlinjen er også et punkt hvor det går fint men hvor at man stadigvæk mangler det sidste før at det er helt godt. Til at starte med kan man sagtens mærke at Ford Modular V8eren er en rigtig Amerikaner fordi at den udvikler det meste bundtrækket i bunden af momentkurven hvorpå at miste pusten når man er i toppen af kurven imens at speederresponsen ikke er det helt vilde. Faktisk er hele drivlinjen løftet fra Fords Amerikanske reservedelskatelog. Gearkassen er også en Amerikanerslatten oplevelse. Den tøver lidt med at gå i kickdown når man foretager en hurtig hastighedsændring imens at den hænger lidt for meget i gearene når man accelerere stille. Det hjælper en smule når man får varme i gearkassen men det bliver aldrig helt spitzenklasse. Men selvom at det indtil videre godt kunne lyde til at jeg virkelig hanker 75eren ned. Så kan jeg faktisk godt lide den for hvad den er. Selvfølgelig klarer den tingene dårligere objektivt i forhold til lignende biler. Men opgaven i at værre en bil og tilmed en anderledes af slagsen bliver løst rimelig godt. Man har blandt andet en acceptabel mængde udstyr og en lækker raspende V8 lyd fra afgangsrørene. Og så synes jeg at det er fedt at man har en mellemklasse sedan med V8 og baghjulstræk der ikke er bygget af BMW eller Mercedes. Jeg er hvert tilfælde glad for at jeg kunne stifte bekendtskab med dagens testbil.

Hvis du ville læse om flere sjældne eller bare usædvanlige biler så må du endelig give linksne et kig.