Hej og velkommen tilbage til endnu et tilbageblik. Og i dag har vi snydt en smule. For dagens tilbageblik var slet ikke blevet bygget endnu i 2015. Men jeg synes også at det med at fejre jubilæumsår er en anledning til at hylde de køretøjer der generelt bare har gjort positivt indtryk på mig i større eller mindre grad. Og det må helt klart siges at det har Stingeren gjort. I særdeleshed GT varianten viste at Hyundai Kia ikke kun kunne lave gode biler men også spændende biler hvis viljen og lysten virkelig var der. Jeg var også så heldig at det også var GTeren at jeg kørte til nybilstest tilbage i 18. Ja faktisk har jeg aldrig kørt de andre varianter/motorstørelser. Ja hvor heldig har man lige lov til at værre. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Max Due i Næstved for at jeg måtte køre dette pragteksemplar til dagens test. Du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder. Og så må du bagefter endelig give min oprindelige nybils test et kig.
Biltest Kia Stinger GT årgang 2018
Den rigtige bil med det forkerte logo.
Der er en hel gruppe af fantastiske biler som desværre er blevet dømt ude i større eller mindre grad på grund af deres oprindelsesland eller fordi at de ikke var ligeså billige og let tilgængelige som konkurrenterne. For eksempel har dette altid været tilfældet ved en stor procentdel af de ikoniske Japanerbiler. Og det er noget at jeg som Japanerfan altid har været lidt ambivalent ved. Men de Sydkoreanske specialbiler har også lidt samme problem. Og der står jeg som en der er ligeglad med mærkesnobberi og statussymbol flasheri dog lidt uforstående tilbage. Nu hvor at jeg også har kørt nogle af disse biler og deres konkurrenter kan jeg ikke forstå tesen med den rigtige bil med det forkerte logo. For hvis vi tager dagens tester så har jeg kørt S5eren som er direkte konkurrent til Stinger GT. Og den er da ganske fin og med et godt kraftoverskud. Men den er ikke ti gange bedre fordi at man har det rigtige logo. Bare hvis snakker design ser S5eren da ganske stilet ud især den testet cabriolet jeg kørte på det tidspunkt. Men Stingerens design har virkelig vundet over mig de seneste år. Første omgang rundt syntes jeg at den lignede for meget en Optima på sterioder med eftermonteret skørtesæt. Men den ser så fin ud set i bakspejlet af hvilke biltyper der er populære i dag. Den er længere lavere og bredere end Optima. Og så har man et mere interessant design i forlygterne med den måde linserne og LED elementerne er arrangeret på. Personligt kan jeg godt lide det med at der er flere lister og trimdele som er udført i mørkkrom eller titanium. Det var der netop ikke så mange af de billigere Kiaer der havde. Ydeligere kan GT varianten kendes på de 5 egede fælge der sidder over Brembo-bremser på alle 4 hjørner med røde kalibrer samt 4 runde afgangsrør. Interiørdesignet er også godkendt. Det er som om at man har taget de bedste kvaliteter fra Audi og Mercedes designs fra slutningen af forrige årti og sat dem sammen på en måde der tydeligt føles inspireret af dem men uden at plagiere dem. Kabinekvaliteten og materialevalget synes jeg stadigvæk holder. Der er rigeligt med polstret berøringsflader spredt ud over hele interiøret. Og så synes jeg at ergonomien er fantastisk. Der er fysiske knapper til de mest brugte funktioner hvor at de er logisk placeret. Og vigtigst af alt har hver knap kun en funktion. Der syntes jeg at det blev en smule forvirrende da jeg kørte Ioniq 5 Performance med at nogle knapper kunne programmeres til at have flere funktioner. Men hvis jeg endelig skulle bedømme infotainment i Stingeren så synes jeg at det virker fint til husbehov. Selvfølgelig er skærmen ikke ligeså stor og har ligeså mange funktioner som i en 2025 model. Det passer mig fint da jeg ikke går op i sådan noget hø. Men som nævnt før er ergonomien helt i orden. Selv når vi snakker om førerpladsen. Udsynet er godt der er ikke nogen nævneværdige blinde vinkler. Og selvom at forsæderne ikke er de mest komfortable så yder ganske fint støtte til når man trækker sidelæns G. Og så er der de justeringsmuligheder at man forventer i en bil af denne kaliber. Rattet ligger ganske fint i hænderne det er netop ikke som i nogle nyere biler hvor at ratringen er så tyk at det føles som at man tager greb om en badering. Ja man føler næsten at man skal have hænder som en Legomand for at kunne få et godt greb. Men ikke nok med at den føles god at sidde i så føles den også god at køre i. Man ofrer en bittesmule dynamik for komforten hvilket jeg kun synes er en god ting. Det gør at den føles som en bedre allrounder. Hvor at den stadigvæk ligger fantastisk i svinget. Især på et stort blødt sving kommer den der lækre vægtede GT bils fornemmelse op i den. Undervogn og chassis er virkelig velafstemt. Ligesom at den styrer ganske ok hvor at man stadigvæk får en smule feedback tilbage. Men også det lave støjniveau fra vind og rullestøj bedrager positivt til Stingerens evne at blive brugt som en normal brugsbil. Og så føles den bare solidt plantet og retningsstabil under motorvejskørsel ja næsten som en Tysk bil. Motor og drivlinje er også som det skal værre. Det er ikke unødvendigt kompliceret og eksotisk. Biturbo V6eren på 3.3 liter har en god speederresponse. Hvor at den udvikler kræfterne lineært. Den føles ikke decideret spændende og så lyder den lidt som en våd prut ligesom de fleste andre V6ere. Men man har et meget brugbart kraftoverskud. Jeg følte i hvert tilfælde ikke at jeg løb tør for krudt i kartonen. Det permanente firhjulstræk bedrager til følelsen af letkørthed. Især på en varm og tør vejbane var der ingen problemer i at sætte hestene i asfalten. Men gearkassen føles helt regulær. Den rykkede en smule under opskift den første stund inden at man opnåede driftstempuratur på gearkasseolien. Efter der føltes den bare eksemplarisk. Man har både hurtige og knivskarpe gearskift samt en responsiv kickdown under hård belastning uanset om det er i sport komfort og manuelt program. Men hvor at den også skifter silkeblødt under stille kørsel. Den føltes så god at jeg faktisk troede at der var tale om en ZF 8HP som jo lidt er den gyldne standard indenfor moderne computerstyret konverter-automatgearkasser. Men det er faktisk en gearkasse af eget design som har typebetegnelsen A8LR1 og som er udviklet og produceret af Hyundai DYMOS som er den afdeling af Hyundai Kia koncernen der udvikler og producerer gearkasser til koncernens vare og personbiler.
Konklusion.
Efter igen at have kørt denne prægtige Sydkoreaner hvad lyder dommen så på. Jeg synes jo at den er fantastisk. Designet har ældes yndefuldt år efter år. Det er også en virkelig god mellemting imellem hverdagsbil og entusiastbil. Den er støjsvag og komfortabel. Men også hurtig og ganske velkørende. Det er en bil at man faktisk har lyst til at køre i fordi at den ikke styrer og føles for vag eller neutral. Men den er også ganske veludstyret uden at man har alt muligt unødvendigt. Ja der er både headsup-display varme og ventilation i forsæderne fuld LED belysning og så videre. Det eneste jeg lidt kunne ønske var en smule mere lyd fra motoren. Det er netop lidt som at høre en Picanto stå i tomgang. Men det er jo stærkt subjektivt om det er nødvendig eller ej. Men for mig ville det værre prikken over iet med en kvalitets-sportsudstødning af et anerkendt fabrikat eller i det mindste en form for aktiv udstødning så man selv kan styre om den skal stå i diskret eller koncert mode. Så min endelig dom må lyde på at det ikke er den rigtige bil med det forkerte logo. Men derimod den helt rigtige bil med et logo på.
Hvis du ville læse om flere tilbageblik eller bare om performancesedaner. Så må du endelig give linksne et kig.
- Tilbageblik Audi Q7 4L.
- Tilbageblik L320 Range Rover Sport.
- Biltest Audi D3 S8.
- Biltest Insignia OPC.
- Biltest Mercedes W205 C63 AMG
- Biltest Audi S5 cabriolet.
- Biltest Audi RS5







