Biltest Smart Roadster.

Alle der kender mig ved at jeg rigtig godt kan lide usædvanlige biler eller i det mindste biler der gør tingene anderledes eller i det mindste giver en anderledes køreoplevelse. Og når vi taler om mikrobiler har Smart altid stået for bybiler af den lidt bøget eller usædvanlige slags. Men hvor at jeg har givet dem respekt for at tænke lidt ud af boksen hvor at især pladsudnyttelsen altid har imponeret mig. Så Smart Roadster har altid vækket min nysgerrighed bare en smule fordi at jeg synes at det er et interessant koncept. Men jeg har altid også syntes at det er en spøjs bil der appellerer til en smal niche af købere. Du ved de der intellektuelle ingeniør typer med ingen hår på hovedet men som altid er iført designer briller og rollekrave pullover i alle nuancer på gråskalaen. Og som er lidt for passioneret omkring deres racercykel. Jeg forestiller mig også at det lidt er samme klientel der ville køre Porsche 911 hvis de var i en bedre betalende stilling. Men hvis vi ligger spøgen med forud antaget stereotyper til siden så er jeg faktisk bare en smule spændt på hvordan at min Smart Roadster debut bliver for har aldrig kørt denne model før. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til autocentrum Aars for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

autocentrum aars.dk

Sportstrimmet rullekuffert.

Modsat de fleste har jeg faktisk et ganske fint forhold til Smart Fortwo. Jeg synes at det er en af de mest veludtænkte bybiler der er på markedet. Man har et rummeligt interiør hvor at to personer sidder fint og bekvemt med masser af plads til hovederne. Og så er den nem at parkere imens at den er særdeles brændstof-økonomisk uforagtet om det er benzin eller diesel. Den er designet med et formål for øje hvilket at den tjener ganske tilfredstillende. Men hvordan går det når man tager essensen af fortwoen og prøver at gøre en sportsvogn ud af den. Jeg blev bare en smule overrasket når jeg læste hvor meget at mekanikken at der var løftet direkte fra fortwo. Selvfølgelig har man den 3 cylinders turbobenziner sammen med den 6 trins automatiseret manuelle gearkasse. Men også det komplette hjulophæng og bremsesystem er blevet genbrugt. Det ville sige Mcpherson ophæng foran og De Didion aksel bagpå. imens at nedbremsningen sker ved hjælp af noget så highend som skiver foran og tromler bagpå. Men på den anden side er det en lille bil med en egenvægt på bare 790 kilo der yder sølle 70 heste. Så man har ikke behov for andet. og selvom at de tekniske specifikationer godt kan lyde patetiske så handler sportsvogns-genren heldigvis om andet end simpel råstyrke og tophastighed. En ting at jeg helt klart ville rose denne bil for er designet. Det funky Smart formsprog er fornemt blevet oversat til roadster form både indvendigt og udvendigt. Den ser sjov og finurlig ud hvor at man faktisk har lyst til at hoppe om bord og køre sig en tur. Og så får enhver bil der har muligheden for tre-eget fælge som originalt udstyr automatisk plus point fra min side af. Men hvordan føles det egentlig at værre fører på denne “sportsvogn” allerede efter få minutter bag rattet kan man godt mærke at æblet ikke er faldet langt fra stammen i forhold til slægtsskabet med fortwo. Den rykker blidt ved hvert gearskifte hvor at det især er mærkbart under hård belastning hvilket er en karakteristika ved en automatiseret gearkasse. Der er også det uassisteret styretøj som føles lidt vag fra centerposition af bare for at nævne et par punkter. Men når man virkelig leger med den kan man godt mærke at den længere akselafstand og centermotor-layoutet virkelig gavner. Jeg synes dog aldrig at man virkelig kom til at føle sig i live fordi at de fleste Danske landeveje næsten er for brede og svinger for blidt til at man virkelig skal arbejde. Selv når man holdte sig under fartgrænsen. Der kunne jeg godt forestille mig at den må værre fantastisk på en gokartbane hvor at man bliver jagtet af en mand på en dirtbike som var det i de gamle topgear dage. En ting som jeg oprigtigt følte bedrog positiv til køreoplevelsen var motorlyden. Man har virkelig prøvet at tirre den lille symaskine så dens temperament passer til sådan en sportstrimmet rullekuffert. Nu hvæser og pruster den fra turbo og wastegate som en lille baby-Supra. Hvor at det bliver akkompagneret af et vressent 3 cylinders vræl. Det sender helt tankerne tilbage til en gammel Charade GTTI. Denne lille maskine har så meget attitude at det næsten er helt komisk. Det er næsten også som at ride på ryggen af en tunet kompakttraktor med den måde at man har tre cylindre der bare pumper derudaf. Uanset hvad så endte jeg med at have meget simpel sjov på landet og ikke på vandet ved at rive i den stang for at se hvor mange heste at jeg kan vride ud af motoren. Især det med at kaste den et gear eller to ned hvorpå at accelere med fuld damp igennem et skarpt sving var der en hvis underholdningsværdi i.

Hvad fanden kalder du det en sportsvogn !?.

Efter at have haft min Smart Roadster debut hvad lyder dommen så på. Jeg tænker at det er en af de biler hvor at man bliver mindet om at det altså er bare noget vi leger. For det meste føles den bare som en fortwo med længere akselafstand og bedre vægtfordeling. For det er det at den jo er. Og med 70 heste og en slatten gearkasse er det også begrænset for hvor store problemer at man kan havne i. Men siger man ikke at det er sundt for voksne at lege af og til. For efter min mening skal man ikke se roadsteren som en sportsvogn i den moderne forstand men mere som det biltypen var i 1950erne. Der tænker jeg på sådan noget som Austin Healey Sprite eller MG Midget. Der var det lav egenvægt og køredynamik der var i højsædet i stedet for total råstyrke. Og det synes jeg altså også kan noget. Jeg synes i hvert tilfælde at Smart gjorde et nobelt forsøg på at videreføre denne filosofi ind i det 21erende århundred. Hvilket at jeg giver dem respekt for.

Hvis du ville læse om andre sportsvogne af forskellig art. Må du endelig give linksne nenunder et kig.

Tre-eget fælge kan bare noget rent designmæssigt. Og så er det altid en smule komisk at se en bil fra det 21erende århundred værre udstyret med 3 huls fælge som var det en gammel 2cv.
Det sporty udseende tankdæksel synes jeg er en fin lille detalje.
Når man endelig sidder fastspændt i raketten synes jeg faktisk pladsen er fin. Og så er ergonomien i førerpladsen helt iorden.

Biltest Golf GTI MKIV jubilæums model.

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har før givet udtryk for at golf GTIere ikke siger mig det store især perioden imellem anden og femte generation sætter ikke ligefrem min verden i brand. Men helt ærligt når man tænker på at man skulle slæbes med ting som 8 ventilers motorer i MKII og næsten ingen fabriksstyling i MKIV så tænker jeg bare Come on man det er sku for slabt. Så er det noget at 25 års jubiliæums modellen kan rette op på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til NJ biler i Vejen for at vi måtte låne dagens tester. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

NJ-biler.dk

Det var da bare den vi skulle havde haft istedet.

Som jeg har ytret før så er Golf GTI MKIV sku lidt en slap omgang i forhold til MKV. Det var sikkert en ganske god bil men den føltes simpelthen ikke special nok i min bog. For eksempel er motoren den samme 1.8er som i et hav af andre VAG produkter hvor at antal heste er uændret på de 150. Og så har jeg har hørt fra nogle kilder at den kører uinspirerende. Men min største kæphest er fabriksstylingen eller mangel på samme. Jeg har altid synes at hele den der sleeper “bevægelse” er stærkt overvurderet. Så jeg har altid synes at man gerne må flashe det lidt når man har den hurtige model. Der gjorde MKVeren det meget bedre da den visuelt var opgraderet væsentligt og stilfuldt i forhold til standard udgaven. Men hvis vi udelukkende skal tale om design og fabriksgejl så er dette bare den MKIV GTI at den Danske importør skulle havde taget her til landet. Men hvor at det blev spoleret af de inhumane afgifter hertil lands. Men de kosmetiske ændringer højner virkelig designet. Man har større fælge med lavprofildæk samt et diskret skørtesæt med tilhørende tagspoiler hvor at det bliver rundet af med en sportspotte med krom rørhale. Det får hele bilen til at se sporty men også underspillet og stilsikker ud. Det er lidt den tænkende mands GTIer kunne man fristes til at sige. Indvendigt er den også opgraderet hvor at der er monteret sports alupedaler sportsgearknob med golfbold-tema som i MKI og vigtigst af alt et par Recaro sportsstole som støtter godt op om én og éns codriver. Men hvor at de stadigvæk yder ganske god komfort. Men det er ikke kun kosmetisk at jubilæums modellen udskiller sig fra den standard GTIer. For mekanisk er den blevet opgraderet med ting som 312 milimeter skiver til forbremserne og 250 milimeter ventileret skiver bagpå. 6 trins 02M gearkasse mere sportsligt afstemt undervogn. Og sidst men ikke mindst en opdrosling til 180 heste hvilket er noget at jeg altid har synes at GTIeren manglede i denne generation. Men det vigtigste af det hele er om alle ændringerne højner køreoplevelsen. Det ville jeg fortælle om nu her. Efter at have fået den fra stendød af kørte vi stille rundt i området både for at lære den at kende men også for at få noget varme i motor og gearkasse og for at få noget noget olietryk op til turboen. Ved stille kørsel føles motoren overraskende moderne. Den leverer kræfterne lineært hvor at der stadigvæk er noget i bunden og på toppen. Imens at speederresponsen er ganske god. Og man kan også mærke at den har en smule ekstra heste end normalt men det er de mest kedelige 180 heste at jeg oplevet længe. Den gør ikke noget dårligt men den gør så sandeligt heller ikke noget fremragende og spændende. For bare hvis vi bliver ved små motorer og maksimum 4 cylindre så har sådan noget som en Daihatsu Charade GTTI så meget karisma med dens lille turbo3er. Ja selv Lancia Fulvia med den 1300 kubiks smalvinkels V4 lyder helt fantastisk med et sæt dobbelte Webere. Og det beviser jo endnu en gang at det ikke altid er størrelsen på motoren eller antallet af cylindre der dikterer om man kan have det sjovt. Koblingen er fint vægtet imens at den er meget nem at dosere. Imens at gearstangen er lidt en slatten fornemmelse at betjene men det er det altså også i storebror R32. Angående køreegenskaber er den også ganske god uden at værre fremragende. Den ligger faktisk godt nok i svinget med relativt præcist styretøj og en lidt hård undervogn. Men jeg synes faktisk at den arter sig bedre på motorvej idet at undervognen læner en smule mere mod komfort og at man har god retningstabilitet under motorvejskørsel. Så på den måde føles MKIVeren meget alsidig men jeg mangler den fokus på de sportslige ambitioner og ukompliceret køreglæde at nogle af de samtidige konkurrenter besider. Så ville bare sige at den slet ikke når en Civic EP2 type R til sokkeholderne når vi tager det på den her konto.

Konklusion.

Efter at have kørt dette pragteksemplar af en Golf 4 hvad lyder dommen så på. Jeg synes som bil er den ganske interresant på grund af hele det med at det er en specialudgave som ikke blev solgt officielt i Danmark. Men som køreoplevelse er den bare så ufattelig kedelig. Jeg blev bekræftet i at MKIV virkelig er sløj TV dag indenfor Golf GTI ja faktisk indenfor GTIere som helhed. Det er en blødhat agtig udgave at køre hot hatchback på hvor at R32eren føles meget mere special. Det er også én af de få gange hvor at jeg ville anbefale at man tager den nye bil istedet. For der er kommet rigtig mange fantastiske GTIere de sidste 4 til 5 år. Ja sådan noget som Hyundai i20 og i30 N performance er nogle at jeg roste til skyerne. Imens at Yaris GR er en bil som jeg stadigvæk håber meget på at kunne få til test på et tidspunkt. Ja selv de seneste generationer af Golf GTI og R har jeg hørt at der bliver talt ganske positivt om.

Hvis du ville læse om flere GTIere eller bare om biler af den lille og speciale slags må du endelig give linksne et kig.

Kvalitetsfornemmelsen er et af de punkter hvor at jeg føler at Volkswagen er sunket dybt idag.
BBS RC fælgene er en velfortjent opgradering i forhold til standard fælgmontering.
Motoren som går under motorkoden EA113 er en af de bedre 1.8ere at jeg har kørt.
En lille detalje at jeg ikke vidste før nu er at jubilæumsmodellerne ikke kunne fås med soltag. Dette var eftersignede gjort for at ikke have så meget vægt i toppen hvilket ville gavne køreegenskaberne.

Biltest Cupra Formentor 1.5 TSI DSG.

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Jeg indrømmer blankt at jeg er mega sent til festen med at få testet Cupra til bloggen. Men grunden til dette er jo at det var lidt for mainstream biler så den blev altid kastet bagerst i køen. Men jeg kan allerede sige nu at den gør mange ting godt men at der også var plads til forbedringer. Men ellers ville jeg også bare sige mange tak til Autohuset Kronsbjerg i Odense for at vi kunne gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedeunder.

www.Kronsbjerg-Odense.dk

For meget attitude ?.

I kender sikkert typen som prøver at spille hård hele tiden. Hvor at vedkommende i sandhed er ganske almindelig måske endda småkedelig. Men at de påtager sig en persona for at virke mere interessante. De tendenser har jeg også set indenfor bilverden med at nogle gennemsnitlige biler er designet til at se så vrede ud men hvor at de i realiteten er ganske tilforladelige eller måske endda gennemsnitlige. Gode Eksempler på dette er blandt andet Civic MK10 som selv i basisudgaven har et design der efter min mening ligner en deform Transformers med ADHD der har parret sig med en nedstyrtet rumfærge. Men hvor at det bare er en meget gennemsnitlig bil der ofte bliver leveret med CVT gearkasse. Et andet godt bud på en virkelig tam men vredt udseende bil er hvilken som helst Mercedes C200 W205 med AMG line pakke. Den ser bare så vred og dyr ud men hvor at det bare er en tavelig dieselprut at der ligger under motorhjelmen hvor at det lyder som om at man kører Fiat Ducato. Og det med at sætte en facade op er noget at jeg synes netop at Formentor gør selv i den testede 1.5 liters variant. Den spiller stort på den der fake wannabe GTI stil hvor at motoren snerrer aggressivt når man accelerer. Jeg synes det er lidt upassende at basismodellen ligner performancemodellerne så meget da det efter min mening udvander ekslusivitets-følelsen af performancevarianterne. For der findes både en Formentor VZ5 der måske og måske ikke kommer her til landet der har 390 heste fra en 5 cylindres maskine. Samt en ren fossilvariant der yder 310 heste. Det jeg prøver at sige er at jeg ville ønske at producenterne var lidt mere ærlige med deres designs ved ikke have en ustyrlig trang til at gøre selv deres basismodeller til vrede edgy over the top wannabe racere der kun har det hele i designet og ikke kan meget mere end at køre til bageren en Søndag morgen. For rent objektivt er Formentor TSI en helt iorden brugsbil der gør mange ting ganske fint. Til at starte med så sidder man faktisk rigtig godt fortil. Man sidder meget komfortabelt imens at man bliver støttet rigtig fint. Jeg synes oprigtigt at det er bedre forstole end på nogle decideret entusiastbiler at jeg har kørt igennem tiden når det kommer til polstring og støtte. Noget andet positivt er infortainmentsystemet og den generelle mængde teknologi. Man har en touchskærm som reagere fint på ens input samtidigt med at den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Dog kunne jeg godt værre de trykfølsomme knapper til lygteindstillinger foruden hvorså at man havde en gammeldags drejekontakt eller lignende. Og så måtte der godt værre bare en smule flere af funktionerne der blev betjent af en fysisk knap i stedet for med skærmen. Det er bare min gammeldags mening. Men det er faktisk ikke så værst og så har man også en heldigital instrumentklynge som kan konfigureres lidt med rat-betjeningen. Køreegenskaberne er faktisk også helt iorden. Den kører mere skarpt end en MG EHS men stadigvæk mere komfortabelt end en Mercedes GLE 43. Med andre ord er undervognen ganske fint afstemt imellem komfort og dynamik imens at styretøjet styrer let og flydende ved lave hastigheder hvorpå at stramme op ved hastigheder på over cirka 80 i timen. Man har også sport og økonomi køreprogrammer som ikke påvirker undervogn og styretøj men kun gearkasse mapping speederrespons og om start stop funktion er slået til. Det kunne diskuteres om der var nogen mærkbar forskel på køreprogrammerne da jeg ikke mærkede noget særligt og at man også kan bruge skiftepadlerne i økonomi-program. Angående motor og gearkasse er man også godt stillet. Den 7 trins DSG skifter meget smidigt ved stille kørsel man kan virkelig mærke at VAG har forfinet denne type gearkasse siden lanceringen tilbage i 00erne når det kommer til letkørthed og komfort. Men ligesom med andre dobbeltkoblingsgearkasser skifter den også kontant og præcist under hård belastning men hvor at den stadigvæk ikke kan måle sig med Hyundai i30N performance. Motoren er som nævnt i titlen en 1.5 liters. Det er en fuldt ud moderne motor der er forsynet med direkte indsprøjtning og turbo. Den levere kræfterne ganske smidigt og så føles den faktisk ganske kvik op til omkring 70 i timen hvor at man godt kan mærke at effektkurven flader lidt ud.

Konklusion.

Efter at have kørt min første Cupra i lang tid hvad lyder dommen så på. Som bil og som køreoplevelse er den helt regulær den er letkørt og har et fint kræftoverskud til husbehov og så er der fint med udstyr. Men den scorer lidt selvmål ved at den prøver med designet og stylingen at spille ligeså hård som de mere hardcore Formentorer. Og så synes jeg at hele konceptet bag Cupra som brand måske virker bare en smule overflødigt med at de sælger nogle af de samme biler med meget af det samme udstyr til nogenlunde de samme priser. Det er også derfor at det har været mig en gåde nogle gange at se pointen ved søstermodeller af visse biler hvor at det er samme bil bare med forskellige logoer. Der var det spændende i de “gamle dage” hvor at en “rigtig” Seat Leon Cupra ofte var mange tusind billigere end en Golf V R32 men hvor at man stadigvæk fik en fed bil. VZ5 Formentor er lidt det samme med at man får drivlinjen fra Audi RS3 til en billigere pris men det er netop ikke sikkert at den kommer her til landet. Men da jeg netop ikke er hverken marketings ekspert eller direktør er svaret at det nok er en god måde at køre en bilkoncern på.

Hvis du ville læse om en rigtig Leon Cupra eller bare om crossovere så må du endelig give nedenstående links et kig.

Samlekvaliteten og materialevalget er helt iorden. Og så er der stemningslys digital-instrumentering og megen anden teknologi at man forventer i en moderne gennemsnitlig bil.
1.5eren er langtfra nogen raket men den gør jobbet som basismotor ganske ok.
Fælgene endte nok med at blive min yndlingsdetalje på eksteriør designet. Det er et fint femtagget stjerne-design med diamantpoleret forside.
I må godt kalde mig underlig men jeg har altid syntes at Cupras logo lignede noget at en producent af gamer PC kabinetter ville benytte.

Biltest BMW X7

Hej og velkommen tilbage til årets første nybils test. Hvad er ren køreglæde. Det spørger jeg mig selv om nogle gange. Personligt er de to bedste eksempler på ren køreglæde for mig enten at man kører en MX5er eller Elise kvikt igennem snogede landeveje eller at man cruiser stille i en Cadillac Eldorado eller Volvo 244. Jeg kan i hvert tilfælde afsløre at X7eren ikke giver køreglæde i Traditionel BMW forstand men at den stadigvæk har været et rart bekendtskab. Men hvordan kører den egentligt. Jeg ville sige meget forudsigeligt og letkørt. Men i en 7 personers luksus SUV er det faktisk en god ting. Styretøjet kommunikere ikke så meget tilbage men det føles dejligt let og flydende. Undervognen er også fint afstemt. Køredynamikken har måtte vige lidt for komforten. Men komfortabelt det kører X7eren altså også. Den glider over lapninger og samlinger i vejen uden at fører og passager bemærker noget. Angående motor og gearkasse tjener X7eren sit formål ganske fornemt. Den sekscylindres diesel trækker bilen med et betryggende skub imens at automat gearkassen skifter silkeblødt ved stille kørsel. Men ved kickdown reagere gearkassen prompte uden at tøve. Men denne bil bliver aldrig en Tesla model X. Men ligesom jeg sagde under kørslen performer den jo fint til husbehov. Det er ikke alle der har behov for en SUV der kan gå fra 0 til 100 på under 3 sekunder. Det er faktisk kun angående design at kæden lidt hopper af. Men når det er sagt ser den faktisk pænere ud i virkeligheden end på billeder. Især det udlånte eksemplar som stod i en lækker dybmetal blå med shadowline lister. Men modsat mange andre som har rakket ud efter eksteriør designet på grund af de overdimensioneret nyere har jeg bare generalt haft en “aversion” mod BMWs formsprog fra de sidste 5 til 7 år. Det har bare aldrig sagt mig noget lige meget om det er en 1 serie eller en X7er. Men når det er fejet af vejen syntes jeg stadigvæk at X7 er en imponerende bil. Det er også en bil som teknologi nørder ville føle sig hjemme i. Der er hvert tilfælde meget teknologi ombord. Der er det sædvanlige som virtuelt cockpit navigation idrive baneassistent. Og så er der elektrisk justerbart alt og ikke kun det gængse som førersæde og rat. Men alle tre sæderækker og begge halvdele af bagklappen kan manipuleres med et tryk på en knap. Men ellers lyder dommen på at X7eren ikke just dyrker de traditionelle bimmer dyder men at det er en virkelig kompetent fuldstørrelses luksus SUV.

Men mange tak til Bayern autogroup Aarhus for at udlåne denne bil. Du kan give deres hjemmeside et kig på dette link.

Interiøret har den stærke kvalitets fornemmelse man forventer i en bil af denne støbning. Og så var det her eksemplar flot indrettet med sort læder indtræk spejlblankt træindlæg samt den tilkøbte glas gearknop og knapper.

Jeg ville indrømme at jeg nok aldrig får smag for det udvendige design.

M pakken giver det sidste strejf. Samtidig med at de Kobolt blå bremsekalibre gør en god kontrast til den mørke karrosserifarve.

Video med dyret forefindes nedenunder.

mikrotest BMW E66 730D

Efter at havde kørt W220 S klasse her i forrige uge. Kunne vi godt tænke os at køre ærkerivalen fra samme periode nemlig E66 7 serie. Så efter at havde kørt begge kan jeg sige begge biler føles ens men også forskellige. Og den første forskel starter allerede når man stiger ind. Interiøret i E66eren føles på en måde stadigvæk tidssvarende der er masser af titanium grå detaljer samtidig med at træindlægget har en varm glød. Også angående teknologi føles syveren stadigvæk tidssvarende. I drive systemet er pænere integreret i instrumentbordet end det oldnordiske Command system i S klassen. Og så er det faktisk mere brugervenligt end hvad folk siger. Det at bruge et musehjul fremfor knapper til at vælge sine input  føles naturligt når man kommer fra en nyere bil. Men noget andet vigtig når man skal køre direktørbil er selvfølgelig kørekomforten. Hvis man ville have en bil der virkelig prioriterer komfort skal man vælge S klassen. Men ville man ofre en bittesmule komfort for noget dynamik skal man vælge E66eren. Den er næsten ligeså letkørt og komfortabel som sin konkurrent fra Stutgart. Men føles mere stram. Så selv den største BMW sedan har et lille strejf af sport. Angående motor og gear ligger 730D og S320 tæt. Bimmeren skifter næsten ligeså smidigt og føles næsten ligeså stærk. Så min dom lyder på at det eneste punkt hvor 730D er S320 overlegen med flere billængder er angående interiør design og teknologi.

Motoren i E66 føles en smule mere svag end i S320eren. Men det er nok ikke noget man ville ligge mærke til hvis man kørte én til dagligt.

Det er virkelig først når man ser på teknologi at 730D er foran sine konkurranter. Dette eksemplar havde features som elektronisk parkeringsbremse og stemmestyring som stadigvæk var rimelig hightech tilbage i 2003. Og så hjælper det også at teknologien er meget pænere integreret end på W220eren.

Gearene bliver valgt med denne lille arm. Det er også en “trend” man først ser på de fleste andre luksusbiler i dag.

den halv digitale instrumentklynge er også noget der først er blevet mainstream i dag.

Trods den megen negative omtale havde jeg ikke de store problemer med at betjene idrive.

Video med dyret forefindes nedenunder.

 

 

biltest Mercedes G320 CDI årgang 2008

Hej og velkommen tilbage til en ny test. Hvad er det der ser rå og brutal ud men som også er ligeså aerodynamisk som en mursten. Svaret er selvfølgelig Mercedes G klasse eller Gelandewagen som den hed i de gamle dage. Efter som vi allerede har en eks militær original Gelandewagen inde her på siden (check den ud her ) syntes vi det kunne være sjovt at køre en nyere G klasse for at se hvor meget de omkring 30 år med tilpasning og udvikling har haft indflydelse. Men mange tak til forza car i Tilst for at vi måtte låne G320eren til dagens test. De beskæftiger sig med leasing og salg af nyere og nye biler giv endelig deres webside et kig her .

den sorte bankboks

Det at G320eren er en solid bil bliver man allerede mindet om i det man klatre ombord. Når man tager fat i dørhåndtaget og åbner dørene kan man mærke at der er rimelig meget vægt i dem. Ligesom at når man lukker dem i lyder det som at lukke døren til en veldesignet bankboks fremfor at tæske en æggebakke med en tennisketcher som det er tilfælde i billigere biler. Angående køreegenskaber blev jeg faktisk positivt overrasket hvor godt at G klassen artede sig selv på de snoged veje selvfølgelig føltes den stor når man kommer kørende ned af en lille landevej. Men der var langt mindre af det typiske fleks og nervøsitet der forekommer i en SUV med separat ramme og karosseri. Styretøjet er faktisk heller ikke dårligt. Det er langtfra det mest præcise i verden. Det føltes dog langtfra ligeså slatten som i andre SUVer vi har kørt og så nyder man bare godt af at man har let og flydende servostyring modsat den gamle 240GD hvor man skulle arbejde rigtig hårdt bare for at kunne komme ud af indkørslen. En anden ting der virkelig adskilller de to generationer af G klasse er motoren. Dette eksemplar var bestykket med den noget mere tidssvarende OM 642 V6 turbodiesel med commonnrail indsprøjtning. Med den motor er Geren faktisk en rimelig kvik bil. Vi havde i hvert tilfælde ingen problemer i at trække fra en langsomt kørende Toyota Avensis på motorvej. En manøvre som sikkert ville havde været en del svære at udføre i en gammel GDer. Gearkassen er også lige som den skal være den skifter smidigt samtidig med at reagere hurtigt nok hvis det skal gå hurtigt.

Rambo liebhaver mercer

Angående interiør og komfort er der også vid forskel på de to årgange af G klasse. Dette eksemplar er faktisk indrettet som en “rigtig” bil med klimaanlæg læderindtræk og tykt gulvtæppe på gulvet. Udover den store mængde rullestøj som skyldes de påmonteret offroad dæk. Er interiøret rimelig godt støjdæmpet. Der er også lidt mere turbostøj end hvad man normalt plejer at støde på men det syntes jeg faktisk er en god ting. Det tilføjer netop mere karakter til denne bil. Men hvad lyder dommen på. Jeg ville helt klart sige at denne mere civiliseret Gelandewagen er meget nemmere at leve med på daglig basis end den gamle 240er som mest af alt er et legetøj for jægeren der har alt. Men den er selvfølgelig ikke helt billig hverken i indkøb eller i drift (kører kun omkring 9 på literen) så derfor er den forbeholdt de få. Men jeg er alligevel glad for at havde kørt den.

Dette eksemplar var udstyret med disse lækre AMG fælge der er pakket ind i Toyo dæk med ekstra grovt mønster. Dækkene støjer som en gal ved kørsel men løfter udsenet yderligere.

Ligesom fælgene er sideudstødningerne også fra AMG.

Som en diamantbesat stålhandske. G klassen er det rå og det liret i samme bil.

Som bonus info ville jeg fortælle at Gelandewagen faktisk ikke er produceret af Mercedes Benz selv men af Magna Steyr på deres fabrik i Graz i Østrig.

Trods den forhistoriske konstruktion af resten af bilen. Føltes motoren meget mere tidssvarende den går smidigt og så trækker den godt.

Ligeså basic at undervogn og chassis er ligeså luksuøst er interiøret. Og selvom at der langtfra var ligeså mange gadgets som i den helt nye årgang. Og at kontakter og greb og især command systemet var kommet direkte ud af 90ernes tåger. Følte jeg mig alligevel hjemme bag rattet samtidig med at den høje kørestilling gav et boost til selvtilliden.

dobbelt test Seat Leon Cupra R og Leon 1.9 TDI Referance

Hej og velkommen til en ny dobbelt test. Man læser altid at den har 130 heste mere end standard modellen eller at undervognen er udviklet af vores motorsports afdeling så der burde være meget mindre over og understyring og ditten og datten. Men jeg kunne godt tænke at prøve og mærke hvor stor forskel der egentlig er på standard modellen og GTI varianten hvis man tager ud fra de ting der er lige til at mærke eller føle på frem for alt for meget af det tekniske. Så jeg lånte to eksemplar af Seat Leon af den udgave der blev produceret fra 2006 til omkring 2010 og så sammenlignede jeg dem helt uvidenskabeligt. Men mange tak til bilforum Svendborg for at lade mig låne begge Leons til dagens dobbelt test check endelig deres hjemmeside ud her ,

skarp Cupra R

Vi startede dagens test ud med Cupra R udgaven som var en årgang 2010. Allerede efter de første minutter bag rattet kan man godt mærke at det er en rigtig GTI man sidder i. Styretøj og undervogn er mere stramt sat op end standard bilen og da dette eksemplar var udstyret med aktiv styretøj føltes den heller ikke så nervøs på motorvej. Men heldigvis føles undervognen heller ikke knusende hård i det daglige. Efter min mening er det der kan ændre en bils temperament mest er valget af motor. Og der er de to Leons nærmest nat og dag Cupraens 265 heste kan sagtens mærkes i det man bare træder lidt på speederen bundtrækket er solidt samtidig med at maskinen føles responsiv. Og så er der lyden der kommer en raspende lyd fra udstødningen under hård acceleration imens der ved mellemgas er en dyb nærmest bas agtig brummen Jeg syntes at det er en af de få turbo række 4 der har en rigtig god lyd. Gearkassen skifter også lækkert skiftene er mere præcise og skarpe end i standard bilen samtidig med at den har et ekstra trin. Cupraen har også masser af lir til at adskille den fra husholdnings modellerne både inde og ude for eksempel er kofangerne dybere med større luftindtag fælgene er større i diameter samtidig med at bremserne har større dimensioner. Indvendigt er læderrat og sportsstole med til at pifte interiøret gevaldigt op,

ydmyg TDI

Selvom der ikke lægger 265 heste under hjelmen på den mere gængse Leon er det ikke nogen dårlig bil. Den ligger stadigvæk godt på vejen selvom at undervognen ikke helt er sat op til “race” og selvom at styretøjet er en smule mere nervøst ved høj hastighed så er det dejlig let til når man skal vende på trang plads. Angående motor og gearkasse er man faktisk ok kørende selvom den ikke udvikler sprudlende 265 heste. For med et omdrejningsmoment på 250 NM er der bundtræk nok til at symaskinen aldrig føles alt for tam. Og selvom at gearkassen kun har 5 trin trækker den fint nok til ikke at føles alt for anstrengt når man køre omkring de 130. Hvad lyder dommen på jeg syntes at begge udgaver udføre deres missioner til perfektion. Det eneste jeg næsten kan sætte en finger på er at basis modellen næsten havde et for simpelt interiør,

Som nat og dag. Leon føles næsten som et andet væsen i cupra R udgaven men basis udgavens TDI kværn havde til gengæld et så højt omdrejningsmoment så den aldrig føltes alt for motorsvag,

Sports stolene i Cupra R var lige som de skulle være de var beklædt i gråt alcantara og sort stof. Og så havde de rigtig godt greb i en. På den anden side føltes standard bilens interiør næsten for simpelt men der var stadigvæk klima anlæg og integreret headunit med AUX indgang. Yderligere var finishen god,

Leons gode former var i Cupra udgaven trimmet med dybere kofangere større fælge og afgangsrør. Samt større bremser med røde kalipre,

Jeg har altid syntes at detaljen med at skjule det bagerste håndtag var smart,

 

dobbelt test Vw Golf V GTI vs Mini cooper S R50 cabriolet og hatchback

Hej og velkommen tilbage til endnu en dobbelt test eller i dagens anledning GTI shootout. Faktisk er GTI eller hot hatches som de kaldes i USA faktisk en meget spændende biltype der er et stort udvalg af modeller fordelt på mange forskellige årgange samtidig med at der er en bil for en hver smag og pengepung. Hvad enten du ville have en livstils agtig bil som mini cooper S eller en hardcore super GTI a la golf R32. Og dagens test biler må også siges at være hentet fra hver sin ende af skalaen. Men mange tak til henholdsvis en venlig enkelt person og Kajs autoimport for udlån af testbiler her er linket til annoncen og her er linket til Kajs autoimports webside ,

knaldrødt piskeris

Golf V GTI er faktisk en af de få Volkswagen jeg altid har haft et godt øje til. Det var bilen som efter min mening atter satte VW på GTI verdenskortet efter nogle år med kedelige og undermotoriseret biler. Den havde et cool look som adskilte sig væsentligt fra standard bilens. Og så var der selvfølgelig den fornemme 2 liters TSI med 200 heste under hjelmen til at bakke udsenet op med. Men vi kan selvfølgelig ikke altid nøjes med en standard bil for dette eksemplar yder omkring 380 heste. Det kan mærkes næsten med det samme når man sætter sig bag rattet. Udstødningen giver mere lyd fra sig og allerede ved stille kørsel pruster turboladeren olmt samtidig med at den åbne blowoff fløjter dristigt når man slipper gassen. Men det sjoveste er helt klart når den får lidt mere at leve af ved igangsætning pisker forhjulene løs hvis man har en lidt for tung speederfod samtidig med at ens mellem accelerationer føles hurtige. Det føles nærmest som om at når hurtigere man kører desto mere livlig føles motoren. Angående gearkasse er man faktisk også godt kørende DSG gearkassen føles lidt kluntet ved lave hastigheder hvor den til tider giver et ryk fra sig. Men ved hård acceleration skifter den overraskende hurtigt samtidig med at man kan sætte den i sport mode så styreboksens mapping bliver ændret så den holder omdrejningerne oppe ved motorbremsning så man altid er i den rette ende af momentkurven. Også angående køreegenskaber er golfen hardcore undervognen er rigtig hårdt sat op som i knusende hård så komfort er der ikke meget af. Men til gengæld ligger GTIeren selvfølgelig rigtig godt i svinget den har nærmest suget sig fast til vejen som når støvsugeren får fat i gulvtæppet hjemme i dagligstuen. Alt dette sker imens det godt vægtet og præcise styretøj guider forhjulene med næsten kirurgisk præcision,

fancy designer mini

BMWs mini cooper S er en af de biler jeg har meget blandet følelser for jeg syntes langt henne af vejen at det er en fimset livsstils bil for dem med løse håndled. Men jeg ved også at den faktisk kan en ting eller to. Så da vi fik mulighed for både at prøve en cabrio med automat gear og en hatchback med 6 trins manuel var det bare med at spænde hjelmen og dreje nøglen. Og jeg har faktisk fundet ud af at under det blide ydre gemmer der sig en yderst kompetent GTI bil som faktisk er velkørende og det hele starter med motor og gearkasse. Hovedattraktionen i R50 cooperen er efter min mening 1.6 tritec motoren som er produceret i samarbejde med Chrysler i Brasilien men trods sit sydamerikanske ophav føles maskinen langtfra billig den går smidigt ved tomgang samtidig med at kompressoren hviner herligt ved acceleration. Og selvom den føles lidt tam i forhold til golfens 380 hestes klump føles minien stadigvæk meget let til tås. Gearkasserne skifter også godt både automat og manuel yderligere kan jeg tilføje at manuel gearkassen havde lækre korte skift samtidig med at koblingen havde en god vægt. Apropos vægt så har styretøjet efter min mening en smule mere vægt end i golfen hvilket overrasker mig en smule nu hvor minien på andre områder ikke føles nær så tough som golfen. Også undervognen er en smule mere komfort orienteret i cooperen men den føles stadigvæk kontant så køreegenskaberne altid er i top. Noget af det eneste jeg faktisk kan sætte en finger på ved minien er pladsen den er rigtig træng bagtil så lige der lever bilen virkelig op til sit navn,

konklusion

At kåre en vinder blandt dagens test biler er som at spørge en person om vedkommende er til hund eller kat. For golfen og cooperen er i hver sin ende af GTI skalaen den ene er mere fokuseret end den anden som læner sig mere til livsstils segmentet. Så det er nok kun de tørre ting såsom værditab grøn ejerafgift og reservedels priser der kan afgøre det for nogle købere,

I motorrummet på golfen er noget af det eneste der afslører de 380 heste det røde Neuspeed trykrør. Og med så mange heste på forhjulene bliver golfen transformeret til en dækslagter af bedste skuffe
Begge testbiler havde meget lækre interoirs. Men GTIerens er stadigvæk det mest simple i design
masser af karisma. Selv som cabriolet har cooper Sern en vis appeal,
Cooperen har helt klart dagens mest kreative interoir med funky små detaljer og masser af indfarvet trim,
center udstødningen er efter min mening en cool lille detalje som flere biler burde have. Det er også en nem måde at spotte en cooper s på,
1.6 tritec motoren fodres af en roots type kompressor og kan altid kendes på den topmonteret intercooler,

biltest Skoda Octavia årg 2015

Hej og Velkommen tilbage til endnu en biltest vi troede ikke at vi kunne nå flere. Men Thors pårørende som inviteret os til nytår spurgte os også om vi ikke kunne give vores mening om deres nyeligt indkøbte Octavia samtidig med at vi hjalp med at forberede til aften. Så her får I en rigtig nytårs special,

regulær køreoplevelse

Det her er den første biltest vi har foretaget på Ærø men trods sin størrelse gjorde den sydfynske ø sig godt ud for at være test område hvor blandt andet de snogede landeveje gav en rigtig god fornemmelse om hvor gode Skodaens svingegenskaber er. Undervognen er stramt sat op bilen krænger meget lidt selv i de lidt hurtige sving lod den sig ikke kue nævneværdigt. Men de dynamiske køreegenskaber kommer lidt på bekostning af komforten selv mindre ujævnheder kan mærkes men det er ikke være end at jeg syntes at Octaviaen køre fint for hvad den. Styrtøjet er også godt det har ikke ligeså meget vægt i sig som det i en golf. Men det giver alt det feedback man har brug for i en bil som denne. Angående motor og gearkasse burde Skodaen også opfylde de flestes husbehov 1.2 liter turbo benzineren gør ikke octavia til nogen ræser men den har momentet rimelig langt nede det bevirker at man sagtens kan køre 80 i sjette gearet uden problemer. Den eneste bil jeg også har kunne gøre det med er en Range Rover sport HSE som var bestykket med en V8 turbodiesel med omkring 640NM. Maskinen var også meget støjsvag det var kun ved acceleration at jeg syntes at den larmede lidt mere end hvad man forventede ellers var der kun en lidt slap koblings pedal der trak ned men det er nok mest en smags sag,

konklusion

Når man stiger ind i Octaviaen bliver man budt velkommen af et veludrustet interoir som har en solid samlekvalitet. Det er ikke det mest fancy interoir men ting som blandt andet tozones klimaanlæg og infotainment system burde dække de flestes behov. Også plads forholdene er godkendt  både bagi og foran hvor blandt andet rattet aldrig spærret ens udsyn til instrumenterne. Så min dom lyder på at Skodaen er en letkørt brugsbil der med en af de små motorer er et rigtig godt alternativ til en mikrobil,

1.2eren burde være fint nok til de flestes husbehov vi fandt den i hvert tilfælde tilstrækkelig

Interoiret er ligesom resten af bilen meget acceptabelt det føles langtfra skrabet. Det fladbundet læderrat giver lige det sidste efter min mening

pladsforholdene bagtil er også fornuftig her er ingen fancy coupé taglinje der æder pladsen op