Tilbageblik Audi Q7 4L.

Hej og velkommen til et nyt afsnit af tilbageblik. Den her post er virkelig noget specialt. Og det er til en afveksling ikke bilens skyld denne gang og så alligevel. For jer der har fulgt bloggene i lang tid ved at én af de første testbiler jeg kørte hvis ikke den først var en Q7 4Ler meget lig den vi har kørt idag. Så det bliver spændende om denne mest gængse udgave kan noget stadigvæk. Selvom at jeg har kørt mange forskellige udgaver af Q7eren. Men ellers ville bare sige mange tak til Brødrenes auto for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Brds-auto.dk

Fra the transporter til V12 TDI.

Den første bil at jeg kørte til bloggen gav selvfølgelig stort indtryk på. Jeg kunne huske at jeg var meget imponeret over den. Jeg synes bare at den var så sej selvom at jeg ligesom i dag ikke just er den største Audi fan.  Men jo jeg følte næsten at jeg var med i the transporter da jeg førte denne kæmpe SUV. Men jeg har altid været nem at imponere især da jeg som 23 årig blev sat over og skulle køre luksus SUV for første gang når man lige er kommet fra Corolla E110eren. For jeg kommer altså ikke fra en familie hvor at alle altid kørte i alle de fedeste biler tværtimod. Men siden da har jeg virkelig kommet efter det med at eje og køre de fedeste biler. Og mit Q7 højdepunkt var helt klart da jeg kørte V12 TDIeren i starten af 2020. Den er noget af det sjældneste og mest speciale Audi gadebil at jeg har haft fingrene i. Jeg har ikke kunne finde produktionstal på den. Men tænker at den må værre sjælden nu hvor at jeg kun har set 2 til 3 eksemplarer over de sidste 4 år siden jeg kørte den. Men selvom at den ikke føles ligeså special denne gang rundt. Så havde jeg lidt glemt hvor “nice” at selv standard udgaven er. Jo bevares er dagens testbil fra et af de sidste modelår og med relativt mange krydser i udstyrslisten. Men det her føles stadigvæk som en virkelig fin bil. Og vigtigst af alt kører den stadigvæk som en virkelig fin bil. L320 Ranger Rover sport at vi kørte her for noget tid siden er begyndt at føles lidt som en gammel bil rent køredynamisk. Imens at Q7eren ikke føles meget anderledes end dens afløser 4M. Jeg synes også at det her faceliftet eksemplar er kureret fra mange af “problemerne” med støjdæmpning at der plagede præfaceliftede 4Lere der godt kunne føles en smule hule især med hensyn til motorstøj hvor at det mere gav indtrykket af at accelere i en lastbil end i en sofistikeret luksus SUV. For nu føles den super smidig og luksuriøs. Undervognen er ganske komfortabelt sat op men hvor at den takler svingene ganske fint i betragtning af at det er en bil på omegnen 2.6 tons. Imens at styretøjet føles let og smidig. Det føles ikke særlig præcist ligesom at det heller ikke kommunikerer så meget feedback tilbage. Men det er ikke det at det handler om i sådan en bil. Generelt besider Q7eren virkelig gode motorvejs egenskaber med at føles solidt plantet på banen og ved at yde høj kørekomfort. Et andet es at basisudgaven har under ærmet er hvor alsidig motoren er. 3.0 TDI V6eren har virkelig mange positive kvaliteter. Den har mere end rigeligt med muskler til at trække de fleste læs på krogen og sammenfletninger/overhalinger. Den er også væsentlig mere økonomisk at holde kørende end nogle af de andre motorvalg. Der synes jeg ikke at V12eren bragte meget nyt til bordet udover sjældenhed og meget høje driftsomkostninger. Men V6 TDIeren der er parret sammen med den 6 eller 8 trins automatgearkasse er i min bog en rigtig vinderkombo der giver så meget brugsværdi for pengene. Så det er nok ikke så underligt at det er sådan at de fleste Q7ere der kører rundt i Europa er motoriseret. Man har ganske god speederresponse i betragtning af at det er en diesel. Og så føler man altid at der er kræfter nok motoren føles ikke anstrengt på nogen tidspunkter. Gearkassen skifter silkeblødt under stille kørsel. Især i den nyere 8 trins går gearskiftene næsten ubemærket hen. Imens at den resolut går i kickdown når man skal foretage en pludselig hastighedsændring.

En vej-Zeppelins færden.

Efter at have kørt den første bil til bloggen igen hvad lyder dommen så på. Jeg synes at jeg på en måde er blevet mindet om hvor god en bil at det egenlig er. Og hvor god at selv standard udgaven er. Selvfølgelig er der SUVere der er dyrer og hurtigere. Og der er også SUVere der er sjældenere og mere komfortable. Men jeg synes altså at Q7eren kombinerer praktisk anvendelighed med 7 siddepladser luksusfornemmelse og præstationer ganske godt. Det er lidt en blid kæmpe en slags vej-Zeppelin der kan medtage 7 mennesker og deres bagage hvorpå at glide komfortabelt og ubesværet over asfalten til bestemmelsesstedet.

Hvis du villle læse om de andre Q7ere at vi har kørt. Må du mere end gerne give nedenstående links et kig.

dette eksemplar var ganske godt udstyret. Og så føles det som at de faceliftede 4Lere adresserede problemerne med støjdæmping. Så nu har man den mest støjsvage kabine med nogle af de mest komfortable forsæder.
Det er også én af de få gange hvor at jeg synes at faceliftet højner en bils design. Man har med de faceliftede årgange den nye type kofangere og opgraderet LED belysning.
V6 TDIeren udfører jobbet som basismotor meget tilfredstillende.

Biltest VW Amarok 2024.

Hej og velkommen til endnu nybils-test. I Marts sidste år fik jeg endelig min Amarok debut ved at få kørt den første generation. Jeg endte faktisk med at give den en overvejende positiv anmeldelse hvor at jeg især syntes at drivlinjen gjorde in god entré. Så jeg blev bare en smule nysgerrig på om hvordan at den nye kører om den så kunne gentage succesen fra første generation. Og efter endelig at have kørt et eksemplar kan jeg faktisk sige at der både er noget godt og noget dårligt. Men ellers ville jeg bare takke Volkswagen Vejle for at kunne hjælpe med at gøre testen til en mulighed. Du må endelig give linket et kig nedenunder. Men ellers skal vi bare sætte igang og få anmeldt den slæde.

www.vw-vejle.dk

kan den så noget overhovdet.

Ligesom så mange andre er denne bil lidt af et multinationalt foretagende. Den er designet og udviklet i Tyskland og Australien. Imens at produktionen foregår på Ford Fabrikkerne i Silverton lidt udenfor Pretoria i Sydafrika. Det er ikke kun når vi kigger på ophavet at der er meget Ford over denne folkevogn. Hele bilen er faktisk bygget på T6.2 platformen at der blandt andet bliver delt med Ranger og Bronco. Selv når man kører den skinder nogle af Ford anerne igennem for eksempel har man den irreterende reminder der går igang hvis man forlader bilen for at minde én om at der måske og måske ikke ligger genstande på bagsædet (et bagsæde som på testbilen ikke eksisterer) som at jeg kan huske fra Bronco af. Og så kan jeg sagtens genkende drejekontakten til fordelergearkassen og andre småkontakter og knapper fra andre nyere Ford produkter. Ja selv de Auditive advarsler lyder ganske bekendte. så i den henseende føles det ikke som et selvtændigt Volkswagen produkt i ligeså stor grad som den gamle Amarok. Men alt dette betyder ikke at det føles som en billig spand tværtimod. Den er bygget som en arbejdsbil skal. Og det skal forstås med at kabinekvaliteten opleves som robust men der er ikke alt det fancy skrammel fra luksusbilerne som andre anmeldere synes er et must have på alle biltyper. Selv angående mængden af standardudstyr er det absolut ikke så værst. Testbilen er i Life udstyrsniveau altså det laveste niveau men den har stadigvæk digital instrumentering 10,1 tommer infotainmentskærm 17 tommer alufælge gardinairbags og så videre. Sagt med andre ord føles den ikke alt for skrabet. Et andet pluspunkt er helt klart kørekomforten selvom at undervognen ikke er overdrevet komfortorienteret så hjælper det meget godt at man har højprofil dæk og forsæderne. Ja man sidder faktisk ganske godt. Angående støjnieveau i kabinen gør den faktisk også en fin entré. vind og vejstøj er holdt til et minimum eller i hvert tilfælde til samme niveau som foregængeren. angående køreegenskaber er man også godt stillet. Den kører meget forudsigeligt men hvor at styretøjet styrer let og flydende. Og som nævnt før yder undervognen ikke så meget komfort. Men den føles fast nok til at give en følelse af at bilen er solidt plantet på jorden. Angående motor og gearkasse er det mere 50 50. Motoren som er den 204 heste 4 cylinders TDIer har et fint kraftoverskud imens at den belønner én med en støjsvag betjening og en god speederresponse. Men jeg kunne godt savne det ekstra skub fra en V6er. så jeg ville sige at hvis man har muligheden skal man bare tage springe op til 240 hestes varianten. Gearkassen klumper en smule til under gearskiftene især gennem de 3 første gear. Selv når man har opnået driftstempuratur skifter den ikke ligeså smidigt som i den gamle model. Men kickdown virker helt fint. Ja selv manuelt program virker helt fint til husbehov. Angående resten af drivlinjen har man dumpet forgængerens smarte måde at implentere 4 motion med låsbart differentiale til fordel for det ligeså smarte intelligente firhjulstræk som Ford også bruger på flere af deres egne modeller. Det er et system som langt henne af vejen funktionerer som permanent firhjulstræk. Men hvor at man selv kan tage styringen og bestemme om det skal stå i tohjulstræk 4 høj eller lav så man altid har den rigtige indstilling til det konkrete kørescenarie. Ligesom at jeg nævnte i Bronco testen kan jeg godt lide det nye system fordi at det indgår et fint kompromis imellem nem betjening og terrænegenskaber.

Konklusion.

Efter at have kørt Amarok volumen 2 hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den klarer det fint men ikke ligeså fint som 1eren. Ja selvfølgelig er der mere teknologi i form af infotainment adaptiv fartpilot og så videre. men vi har ikke brug for det lort. Men også det med at drivlinjen ikke føles ligeså raffineret trækker en smule ned. Så overskriften må lyde på at det her er en moderniseret eller en udvandet udgave af en bedre bil.

hvis du ville læse om andre ladbiler eller SUVere må du endelig give linksne et kig.

Selvfølgelig er kabinen mere hightech end tidligere. Men det synes jeg ikke altid er en god ting.
Det eneste punkt hvor at jeg synes at det testede eksemplar føltes skrabet var fraværet af nogen form for beklædning i ladet som beskytter indersiden mod buler og ridser.
Motoren kører faktisk fint men man kunne godt bruge noget V6 power.

Biltest Passat Variant årgang 2018.

Hej og velkommen til endnu en test. Og undskyld den lange tids inaktivitet. Men en venlig sjæl og følger af bloggen fik simpelthen sat i stand at vi kunne skrive om vedkommendes Passat variant. Indtil at der kommer noget mere spændende på bloggen. Men ellers ikke så meget snak for lad os komme til testen.

Passér Passat.

Når jeg siger Passér Passat er det lidt ligesom når man siger “så flyv dog hjem svigermor” når man ser en fiskehejre det er ikke et ondt øgenavn men det er heller ikke ligefrem overdrevet positivt. Det er sådan lige midt imellem ligesom Passat i sig. Det er faktisk første gang overhovedet at jeg har ført nogen former Passat variant. Og efter de første par minutter på vejene føler jeg mig enten som færdselsbetjent eller familiefar. Nok især som det sidstnævnte. Men hvordan kører den egentlig. Undervognen er en smule til den hårde side især når man tænker på at det bare er en brugsbil der skal fungere som hverdags-transport men man sidder ganske komfortabelt især fortil. Og så føles styretøjet let og smidigt så den er nem at manøvrere med ved lave hastigheder. Angående motor og gear gør den heller ikke så meget væsen af sig. 2.0 TDIeren har et ganske fint kraftoverskud selv også nok til at få forhjulene til at spinde hvis man er for ivrig med sine speederinput. DSG gearkassen skifter ganske smidigt ved stille kørsel men hvor at den dog stadigvæk reagere prompte angående kickdown og opskift under en hurtig acceleration. Men dog måtte de efter min mening godt spare skiftepadlerne og den manuelle funktion væk. Det virker fint nok men det føles fjollet at køre med i denne slags bil. Af andet positivt kan jeg sige at drivlinjen er med til at bedrage til den støjsvage betjening selvom at motoren i sig selv ikke har den mest smidige gangkultur. Angående samlekvalitet og materialevalg i interiøret klarer den faktisk sig ganske fint. Jeg synes også at kabinen føles kvalitetsbetonet mere end i mange nye VW produkter. Også angående infotainment synes jeg ikke at den føles forældet selvom at 2018 er ved at værre en del år siden når vi taler infotainment teknologi. Men jo touchskærmen virker fint til husbehov og så er der stadigvæk fysiske genvejstaster til mange af de mest brugte funktioner. Dog ville jeg ønske at man kunne slå regnssensor til viskerne til og fra via en knap eller drejekontakt på viskerstilken i stedet for at det lå begravet i en undermenu i infortainmentskærmen. Men det var også det eneste vi virkelig kunne sætte en finger på.

Konklusion.

Efter at have kørt lidt af en leverpostejs-slæde hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt ok. Det er en ganske regulær bil og ikke en cykel eller en crossover. Med det skal forstås at den gør jobbet som brugsbil helt fint hverken mere eller mindre. Der er selvfølgelig biler der kan det samme til den halve pris men for de fleste der køber brugsbil i denne prisklasse der er den en god allrounder.

Hvis du ville læse om andre metervarebiler må du endelig give linksne et kig.

TDIeren er en alsidig traver. Den belønner med et godt kraftoverskud og en støjsvag betjening.
Interiøret er helt fint og regulært. Man har en god kvalitetsfornemmelse komfortable forstole og fint nok med teknologi.

Biltest VW Armarok V6 TDI.

Hej og velkommen til endnu en test. Modsat mange andre europæere er jeg ikke allergisk overfor en god ladbil. Tværtimod så har jeg haft mange gode køreoplevelser i ladbiler uanset om det er en F150 Harly Davidson en funklende ny Ram 1500 eller bare en gammel Nissan Kingcab D21. Jeg overvejer også kraftigt om min næste bil skal værre en pickup. Men jeg har faktisk aldrig kørt Armarok men det blev der lavet om på idag. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Autocentralen på Egtvedvej i Kolding for at vi måtte låne dagens tester. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.autocentralen.com

En bundsolid arbejdshest.

Selvom at det fornuftige valg af arbejdsbil på vores breddegrader er en kassebil så kan en rigtig ladbil altså et eller andet i min bog. Og efter at jeg har kørt den for første gang så synes jeg at Armarok klarer skærene ganske fint. Til at starte med sidder man ganske godt. Kørestillingen er høj og oprejst som det skal værre i en pickup og SUV. Og så har man bare bedre forstole end i for eksempel multivan T6 som jo var en shuttlebus med en nypris på over 800.000. De giver bedre støtte samtidig med at man sidder mere komfortabelt. Selve køreegenskaberne er selvfølgelig ikke noget at råbe hurra for selvom at den kører meget bedre end min gamle Pajero MkII. Den føles mindre nervøs og mere retningsstabil på motorvej end hvad ældre biler gør med body on frame konstruktion. Og så styrer den også lidt mere præcist end andre 4x4ere da man er bestykket med tandstangsstyring modsat snekkestyretøj som er det der ofte anvendes på denne biltype. Et personligt pluspunkt er at der er en smule vægt i styretøjet hvilket er noget at jeg altid værdsætter. Noget andet at jeg også værdsætter er mængden af rulle og vindstøj. Den er ikke nede på luksusbils niveau men derimod er der ikke nævneværdigt mere støj end i en gennemsnitlig personbil. Men noget der virkeligt overraskede mig positivt er drivlinjen. Til at starte med har man en variant af den yderst velkendte 3 liters TDI V6er hvor at der er spændt en 8 trins ZF 8HP gearkasse bagefter som i sig selv lidt er noget gennemprøvet og ganske velfungerende isenkram. Alle kræfterne bliver sendt ud igennem 4motion permanent 4hjulttræk hvor at det ligner at man kan låse differentialerne med en knap i midterkonsolen når der skal køres decideret terrænkørsel. Motoren har en smidig kræftudvikling og et rigtig godt kræftoverskud. Gearkassen skifter ganske smidigt især når der kommer noget varme i den imens at kickdown virker godt til når man skal foretage en pludselig hastighedsændring. Og så synes jeg at permanent 4hjulstræk med låsebar differentialer yder et rigtig godt kompromis imellem præstationer på vej og i terræn samt brugervenlighed. Da man ikke skal forstå og betjene forskellige gearudvekslinger og vide hvornår de kan og må bruges som hvis man kører med manuel reduktionsgear/fordelergearkasse. Så uden at jeg har kørt de andre motor og gearkasse valg synes jeg bare at man skal tage springet op til V6 TDI med automatgear hvis man har chancen. For der får man en rigtig gedigen drivlinje der går rigtig godt til bilen. Det der også går rigtig godt til bilen er designet. Selvfølgelig er design og æstetik ikke vigtig i en arbejdsbil men jeg er lidt forfængelig så jeg ville godt se godt ud imens at jeg udfører mit arbejde i hvert tilfælde hvis bilen købes for mine penge. Og jeg synes at Armaroken tager sig godt ud man har de kantede hjulbuer som efter kameramandens/bagsædetesterens mening får den til at ligne en lille GMC Sierra fra samme periode af hvilket at jeg godt kan se. Men under alle omstændigheder har man et herligt kantet design som jeg jo elsker på SUVere og ladbiler. Også indvendigt har man et funktionelt design uden så meget bullshit. Og så er betjeningen typisk Volkswagen. Hvis man kobler det sammen med kørestillingen. Så føles interiøret meget bekendt men også som noget at man ikke ser særlig tit fra VW af. Men ellers ville jeg bare sige at dommen lyder på at Armarok overrasker mig positivt. Man har en god drivlinje og så er den under alle omstændigheder en god konkurrent til D max Hilux og Ranger.

Hvis du ville læse om andre pickuptrucks må du endelig give linksne et kig.

I denne applikation yder V6eren 204 heste og 500 newtonmeter i omdrejningsmoment.
Førerpladsen er helt regulær efter min mening nu hvor at man tænker på at det er en erhvervsbil. Så det er faktisk godt at man har alt den hårde plastik da det nok er nemmere at gøre rent end dyrere materialer.

dobbelt test Seat Leon Cupra R og Leon 1.9 TDI Referance

Hej og velkommen til en ny dobbelt test. Man læser altid at den har 130 heste mere end standard modellen eller at undervognen er udviklet af vores motorsports afdeling så der burde være meget mindre over og understyring og ditten og datten. Men jeg kunne godt tænke at prøve og mærke hvor stor forskel der egentlig er på standard modellen og GTI varianten hvis man tager ud fra de ting der er lige til at mærke eller føle på frem for alt for meget af det tekniske. Så jeg lånte to eksemplar af Seat Leon af den udgave der blev produceret fra 2006 til omkring 2010 og så sammenlignede jeg dem helt uvidenskabeligt. Men mange tak til bilforum Svendborg for at lade mig låne begge Leons til dagens dobbelt test check endelig deres hjemmeside ud her ,

skarp Cupra R

Vi startede dagens test ud med Cupra R udgaven som var en årgang 2010. Allerede efter de første minutter bag rattet kan man godt mærke at det er en rigtig GTI man sidder i. Styretøj og undervogn er mere stramt sat op end standard bilen og da dette eksemplar var udstyret med aktiv styretøj føltes den heller ikke så nervøs på motorvej. Men heldigvis føles undervognen heller ikke knusende hård i det daglige. Efter min mening er det der kan ændre en bils temperament mest er valget af motor. Og der er de to Leons nærmest nat og dag Cupraens 265 heste kan sagtens mærkes i det man bare træder lidt på speederen bundtrækket er solidt samtidig med at maskinen føles responsiv. Og så er der lyden der kommer en raspende lyd fra udstødningen under hård acceleration imens der ved mellemgas er en dyb nærmest bas agtig brummen Jeg syntes at det er en af de få turbo række 4 der har en rigtig god lyd. Gearkassen skifter også lækkert skiftene er mere præcise og skarpe end i standard bilen samtidig med at den har et ekstra trin. Cupraen har også masser af lir til at adskille den fra husholdnings modellerne både inde og ude for eksempel er kofangerne dybere med større luftindtag fælgene er større i diameter samtidig med at bremserne har større dimensioner. Indvendigt er læderrat og sportsstole med til at pifte interiøret gevaldigt op,

ydmyg TDI

Selvom der ikke lægger 265 heste under hjelmen på den mere gængse Leon er det ikke nogen dårlig bil. Den ligger stadigvæk godt på vejen selvom at undervognen ikke helt er sat op til “race” og selvom at styretøjet er en smule mere nervøst ved høj hastighed så er det dejlig let til når man skal vende på trang plads. Angående motor og gearkasse er man faktisk ok kørende selvom den ikke udvikler sprudlende 265 heste. For med et omdrejningsmoment på 250 NM er der bundtræk nok til at symaskinen aldrig føles alt for tam. Og selvom at gearkassen kun har 5 trin trækker den fint nok til ikke at føles alt for anstrengt når man køre omkring de 130. Hvad lyder dommen på jeg syntes at begge udgaver udføre deres missioner til perfektion. Det eneste jeg næsten kan sætte en finger på er at basis modellen næsten havde et for simpelt interiør,

Som nat og dag. Leon føles næsten som et andet væsen i cupra R udgaven men basis udgavens TDI kværn havde til gengæld et så højt omdrejningsmoment så den aldrig føltes alt for motorsvag,

Sports stolene i Cupra R var lige som de skulle være de var beklædt i gråt alcantara og sort stof. Og så havde de rigtig godt greb i en. På den anden side føltes standard bilens interiør næsten for simpelt men der var stadigvæk klima anlæg og integreret headunit med AUX indgang. Yderligere var finishen god,

Leons gode former var i Cupra udgaven trimmet med dybere kofangere større fælge og afgangsrør. Samt større bremser med røde kalipre,

Jeg har altid syntes at detaljen med at skjule det bagerste håndtag var smart,

 

biltest audi Q7 3.0 TDI årg 2007

Jeg er en af de få som åbenbart ikke kan forstå al den hype omkring Audi jeg syntes det lidt er bilverdens svar på apple alt muligt hejs og fis i en hornlygte pakket i et cool minimalistisk ydre så det var mere en vennetjeneste end en tur en drømmebil vi begik os ud på da vi skulle køre Q7. Men jeg blev aligevel svært imponeret på mange måder

det er lidt af en hval og køre

efter afhentning af nøgler og prøveplader blev vi mødt af vores første opgave hvordan får man 2350kg Audi ud fra en holdeplads tæt pakket med biler men efter lidt præcisions kørsel fra min side af fik vi “gråhvalen” ud og ja den føles stor især på motorvejen hvor det at køre 130 føles som at køre 80 det er en helt anden verden end den lille Corrola E10 jeg kører i til dagligt. Og som kilometerne ruller forbi forstår mere og mere hvorfor folk har smag for Audis tyske overlegenhed og cool factor på et tidspunkt sagede jeg også til min side mand at man føler virklig at man er med i en af transporter filmene så meget lir udstråler Q7eren og især dette eksemplar med 22tommer alufælge og folie indpakning med stål og carbon look

mande motor med bundtræk og V8 brøl

normalt er jeg ikke vild med at dele biler op maskuline og feminine men Audis Q7 ligger helt klart i den mandlige ende og især motoren var jeg vild med. Jeg har dog ikke prøvet de andre motorstørelser men af den mindste motor klare 3.0 TDI V6eren jobbet til næsten top karakter den trækker bare derudaf og med et omdrejningsmoment på 500NM føles det som om der er altid er power nok ved motorvejs kørsel føles maskinen helt uanstrengt helt som jeg havde forventet. Også på lydsiden spiller klaveret med smidig silkeblød tomgang til et næsten V8 agtigt brøl ved hård acceleration. Gearskiftet foregår helt smertefrit både i helautomatisk og triptronic program selvom jeg nok aldrig ville kunne vænne mig til skiftepadler bag rattet. Så som autobahn cruiser kommer Q7eren virklig til sin ret med at lade gearvælgeren blive i heluatomatisk så man kan hit the road in style

velkørende og stilsikker

på vejen ligger Q7 rigtig godt i svinget krænger stortset ikke og føles generalt solid det overrasker egenligt ikke nu når det stortset altid har ligget i Audis DNA at lave biler med dynamiske køreegenskaber. Så der er jeg også imponeret især når man tænker på hvor stor bil det. Med hensyn til letkørthed er Q7eren utroligt letkørt som Jeremy clarkson sikkert ville havde sagt “den er ikke meget svære at føre end en støvsuger” med hensyn til design og finish er Q7 af en høj kaliber selve designet kan diskuteres det er ogå en af grundne til at jeg ikke er den store Audi person men finish og kvalitets fornemelse er jeg selvfølgelig imponeret over kabinen føles virklige lækker med godt matriale valg og fin finish det har det jo også at være i en bil i dette segment. Selv i dette brugte eksemplar føles intreoir meget gadignt.

har denne bil flyttet noget

jo på mange områder jeg var helt vild med det kraft overskud der var og så uanstrangt bilen føltes i forskellige scenarier og al den cool faktor man følte når man kom på motorvejen og overhalede alle de “smålige biler” men på den anden side syntes jeg stadigvæk det var en bil som havde for mange gizmos og andet elektrisk hejs til at jeg ville nyde og køre den til dagligt. Ja så jeg syntes stadigevæk at Audi er bilverdens svar på Apple,