Konklusion. Jubilæumsår 2024-2025.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til denne konklusion. Og tusind tak for at I har gidet at kigge med. Det har igen i år været en travl sæson for begge sites. Der har været mange udfordringer. Nogle af dem så store at vi har måtte stoppe op og tænke os om hvad eftertiden skal bringe. Men igen og efter min mening på mirakuløst vis har vi nået vores interne mål. Hvilket af frygt for at tude i mit eget horn er noget jeg er meget stolt over. Så tænker at vi skal tage den helt store tur med tilbage for at se hvordan at det gået fra 19 Oktober sidste år til samme dato i år. Men jeg tænker heller ikke at der skal værre så meget snak udover at I mere end gerne må give linksne et kig helt nede i bunden så I kan læse de forskellige artikler. Så lad os for set at komme igang.

Massere af tilbageblik.

Et af de helt store projekter for jubilæumsåret var serien tilbageblik. Det var noget at jeg tænkte på at lave nogle år forinden. Hvor at jeg synes det kunne værre en sjov udfordring og en måde at give de udvalgte biler en bedre og mere komplet bedømmelse anden gang rundt. Jeg syntes selv at det også blev til et godt miks af biltyper da der kom til at værre alt fra elbiler over veteranere til luksus-SUVere. Mine personlige favouritter i denne serie var Range Rover L322 og Tesla Model S. der viste man at en bil både kan blive “bedre” eller “dårligere” med alderen set i bakspejlet med relation til det man har idag. Jeg synes kun at det er spændende at forestille sig hvilke ting man kunne finde på at lave til hvis vi overlever til 20 års jubilæret. Under alle omstændigheder synes jeg at denne serie har været en succes på mange parametre.

Stærkt comeback til veterantests.

Veterantestne er noget vi lidt har negligeret de seneste par år fordi at jeg har været så heldig at få kørt mange af de veteranere at jeg havde på min indre ønskeliste de forgangne 10 år. Og så har jeg bare haft et fokus på nyere specialbiler de sidste 5 år fremfor veteran. Men i år har veterantestne fået et lille comeback hvor især Cadillac Sedan Deville og Rolls Royce Silver Shadow er sæsonens højdepunkter. Men youngtimere som 924 turbo og E34 M5 pynter helt klart også på resultaterne. Og så er en 2000CA altid velkommen.

Nybilstests med stadigvæk mere el.

Nybiltests og i særdeleshed elbilstests fyldte også meget i dette jubilæumsår. Især Renault R5 og VW T7 California var de to mest indlysende. Ja kan I se hvor meget jeg ofrer mig for jer og for den upartisk journalistik ved at med egen vilje bruger min tid og penge på at leje en bil for at anmelde den istedet for at holde en helt normal ferie som alle andre.

Gamle biler er stadigvæk bare kongen over dem alle.

En af de grundlæggende tanker bag bloggene har altid været at vise fede biler som er reale alternativer til mere populære og måske endda overvurderet modeller. Men også det at finde en fantastisk bil til en fantastisk pris har altid også været én af grundpillerne. Vi har altid haft det interne mantra med at mindre også kan gøre det. Selvfølgelig siger vi ja til tilbudet hvis nogen ringer og spørger om vi ville køre den nyeste Pagani. Men en Corvair Monza spider har på mange måder vækket min interesse ligeså meget som den nyeste superbil. Der er sågar et par biler igennem årene at jeg har testet til brugttest hvor at jeg simpelthen fandt ud af at jeg måtte eje én selv. Og selvom at jeg elsker at lave tests på eksotiske biler og kæmpe traktorer som en form for personlig belønning og indspirerende indhold til jer læsere. Samt tests på mine drømmebiler som totalt fan beretning. Så er arbejdet med gamle glemte men måske interessante biler stadigvæk det jeg elsker mest. Og i år var der igen guld i gemmerne med Saab 9-5 Griffen og Jaguar XFR der igen beviser at hvis man tør bare en smule at tænke ud af boksen så er der måske den rette bil til dig.

Hvad bringer eftertiden ?.

Efter de første 10 år hvad bringer fremtiden så. Personligt har det for mig været 10 vildt spændende men vildt hårde år som motorjournalist. Det har været stunder fyldt med lavt selvværd højt selvværd. Glæde og gråd. Frustration og bekymring. Selvom at det lyder clichéfyldt så har jeg dumpet så meget tid penge og hjerteblod ind i det her. Mere end hvad jeg burde have gjort. Det har også været endeløse lange stunder på vejene ved computeren og i togkupér. Men det er passionen for biler og motorer der som en ond ånd hvisker til én at man bare skal fortsætte om det så driver én til vanvid. Men jeg synes også at bilhobbyen er blevet mere og mere som en slagmark hvor at alle andre kombetanter altid er foran én i det våbenkapløb der heder at værre bilnørd. Dette synes jeg gælder både on og offline også selvom at folk aldrig ville sige det når man spørger dem ansigt til ansigt. Men det er svært at lave indhold folk finder interresant når Joachim fra Gran tourismo bare kan trække den nyeste Lamborghini frem eller at high on cars uden problemer kan køre alle generationer af BMW M3. Og tænk så slet ikke på alle de udenlandske aktører med deres 1000 hestes Skylines og Supraer og privatfly og kamphelikoptere. Så sagt med andre ord synes jeg stadigvæk at puljen af danske bilmedier er for lille til at jeg kan finde min niche ellers er det nok fordi at der er ingen der gider at læse om en idiot der står med en røvsyg Sedan Deville eller Xpeng og som kun har haft halvsløje biler at ingen bilnørd burde ses død eller levende i. Men generelt har mennesker været et stort problem. Det har heldigvis ikke sket hele tiden og tusind tak til alle der har været venlig og samarbejdsvillige. Men der har været nok gange hvor at jeg har haft menneskeproblemer og ikke bilproblemer. du ved onde folk. Folk der truer folk der er underlige eller bare slet og ret selvfede belærende og dumme at høre på. Og så hader jeg bare de der macho sælgertyper der tror at de imponerer mig ved at køre 200 i timen på landevejen. Men hvor at jeg knapt må kigge på bilen fordi at det kan jeg ikke finde ud af i følge dem. Alt dette har faktisk fået mig til kraftigt at overveje om jeg overhovedet gider det længere. Og om jeg ikke skulle fokusere på at lave bygge-blog istedet og anmeldelser på mine egne biler og køretøjer når jeg får noget interresant i min varetægt. Hvis ikke det er muligt har jeg det fint med at stoppe helt og aldeles. For jeg ville hellere lade det her projekt dø end at det bliver reduceret til metervarebiler og middelmodighed. Sagt med andre ord mister det sit bid hvis jeg ikke kan få lov til at teste veteran og specialbiler. Men hvad mener I altså jer læsere. Hvad skal køreplanen være for fremtiden. hvad ville I se her på siden og ovre på upgear2. I må skrive alt imellem himmel og jord som forslag. Og så må I mere end gerne også give feedback på alt nuværende indhold ris og ros er velkommen. Men jeg tænker også at det var alt for denne gang. Og endnu en gang tak for at I gad at læse med. Hvis vi ikke ses om 10 år så ses vi i hvert tilfælde til næste motortest. Hold jer muntert.

Hov jeg glemte næsten at sige at der stadigvæk er massere af jubilæumsalbums til salg. Så tøv ikke med at give lyd så I kan få købt et. Smid endelig en kommentar/privat besked eller grib knoglen og ring 30621529 for at få fat i årets helt store stykke automobilia.

I jubilæumsåret 19 Oktober 2024 til 19 Oktober 2025 er der blevet kørt i følgende kategorier.

Tilbageblik.

Nybilstests.

Brugttests.

Veterantests.

Biltest Renault 5 E-tech.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. I dag skal vi anmelde en lille men for mig meget ventet elbils-nyhed. Jeg har i årevis bedt om billigere mindre og lettere elbiler. Og nu lyder det endelig til at mine bønner er blevet hørt. Især med Zoe og nu med den nye 5er ser det ud til at elbilsdrømmen kommer indenfor rækkevidde for mange flere. Og jeg kan allerede nu sige at det her er en helt regulær brugsbil. Men ellers ville jeg bare takke Autohuset Vestergaard i Vejle for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Ellers tænker jeg ikke at der er så meget snak for lad os komme til testen og ikke hesten.

autohuset vestergaard.dk

Den helt rigtige retro-ellert.

Dem der kender mig kender mig ved at jeg altid har haft Honda E som personlig elbils-favourit i B segmentet men hvor at jeg altid har syntes at den er for dyrt prissat. Ja selv efter prisjusteringerne syntes jeg at den var for dyr i forhold til hvad man fik. Og så gavner det ikke sagen at Eeren fik dødstødet for et par år siden. Så der har manglet en rigtig retro-cool ellert på markedet indtil nu. Ja bare det faktum at 5eren er meget mere fair prissat fra starten af er et stort plus. Men også hvis vi skulle holde os til design er den godkendt ved første øjekast. Selvfølgelig ser den ikke ligeså Japaner-minimalistisk ud som Hondaen. Men den har massere af fede detaljer såsom polstreringen af den nederste del af instrumentbrættet i passagersiden som der er lavet til at ligne det i den oprindelige 5er. Og den udvendige ladeindikator der er lavet til at ligne pyntedækslet på den gamle model. Generelt synes jeg bare at eksteriørdesignet ser harmonisk ud med den rigtige statur og en tilpas højde på taglinjen. Og så har man også den rigtige størrelse på vinduesarealerne så det er en bil at man faktisk kan se fint ud af. Men de gode takter fortsætter også når det kommer til kabinekvaliteten. Den overordnet kvalitetsfornemmelse er nogenlunde på højde med den udgående Zoe eller måske en smule højere. Der er selvfølgelig lidt hårdt plastik på de forskellige berøringsflader. Men hello det er ligesom en billig brugsbil så hold op med at tude. Angående teknologi og mængden af udstyr er det en af de få bilnyheder hvor at der er den teknologi at man har behov og ikke alt muligt unødvendigt. Men for min skyld kunne de godt have sløjfet blindvinkel assistent og andre lignende småsystemer. Men den adaptive fartpilot er nem at aktivere og betjene. Og når det kommer til stykket er fører-assistent systemerne heldigvis ikke ligeså invasive som i visse andre biler. Der kigger jeg især på dig VW Arteon. Når der tales om infortainment der scorer den nye 5er faktisk også ganske højt. Ligesom med andre 2025 modeller kommer den præinstalleret med Android auto agtige google designet software. Hvor at det faktisk virker helt som det skal. Det er smidigt og responsivt imens at den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Og så er navigationssoftwaren nu optimeret specifikt til elbilsapplikation hvor at det trækker på input fra bilens canbus til at udregne batteriprocent ved ankomst samt at tilbyde værktøjer til ruteplanlægning som for eksempel at vise ladepunkts adresser til tilføjelse af via-punkter under kørsel over længere strækninger. Det faktum at den google designede software virker så godt bekræfter bare min konsensus om at man som bilproducent bare skal overlade design udvikling og vedligehold af infotainmentsoftware til teknologi-virksomhederne. Medmindre at man heder Tesla Xpeng eller Geely. Men et er teknologien men noget andet er førerpladsens generele indretning. Og der er den for det meste tip top. Man sidder dejligt bekvemt imens at forsæderne stadigvæk støtter ganske fint. Og som nævnt før kan jeg bare godt lide at det er en bil med en normal taglinje og et normalt størrelse vinduesareal. Hvor at man faktisk kan se ud af den selv ved orientering bagud. Jeg er bare blevet så skide hammerende træt af hele den der brevsprække-æstetik at der er i nogen hverdagsbiler som aldrig bliver og aldrig har været noget der har set skyggen af en sportsvogn. Og så er alle betjenings-anordninger indenfor rækkevidde og nemme at betjening. Det var faktisk kun gearvælgeren at jeg skulle vænne mig en smule til. Den var under nogle omstændigheder en smule langsom til at respondere på éns input. Og så ville det hjælpe en smule hvis man havde en knap på enden af stilken man kunne trykke på for at gå direkte i parkerings-gear hvor at bilen selv trækker parkeringsbremsen. Istedet for at man skal fiske efter frigearet hvorefter at man manuelt skal aktivere håndbremsen. Mange andre nye biler gør det på den måde så undrer mig en smule hvad grunden var til at denne bil ikke gør det. Og så synes jeg også at det ikke bliver skrevet tydeligt nok i instrumentklyngen hvad ens køreretning er. Men alt dette er virkeligt bare flueknibberi. For den kører virkelig som en brugsbil skal hvilket at jeg fortæller mere om nu her. Opsætning af undervognen læner helt klart mod komfort fremfor dynamik ligesom at der er højere dækprofil på fælgmonteringen. Men den tager stadigvæk svingene let og forudsigeligt. Det føles som om at styretøjet strammer en smule op når man kører i sportsligste køreprogram. Men jeg kan bedst lide den måde at den styrer på i komfortprogram hvor at den styrer let og smidigt men stadigvæk uden at føles nervøs under højere hastigheder. Vind og rullestøj er også holdt på ganske respektable niveauer. Ja selv ved motorvejs-hastighed kunne jeg sagtens føre en samtale med kameramanden uden nogen problemer. Angående motor og drivlinje klarer den sig også så fint. Ligesom med dens forgænger trækker den på forhjulene og man kan da sagtens spinde en smule med fordækkene hvis man er en smule ivrig med speederinputne under igangsætning. Men man når heldigvis aldrig Ioniq 5 N performance niveauer af kraftoverskud hvor at man næsten ikke kan bruge noget af det på offentlig vej. Så for mig er det næsten befriende at teste en elbil der accelerer trygt og smidigt men som stadigvæk har et brugbart kraftoverskud der kan udnyttes til fulde ude i virkeligheden. Ja selv under mellemacceleration ved for eksempel overhaling har den stadigvæk lidt at give af hvilket at nogle af de hurtige elbiler har ofret lidt af til fordel for bedre acceleration fra stilstand.

Konklusion.

Efter endelig at havde kørt denne lille store elbilsnyhed hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør det rigtig godt. Den har et gennemført retrodesign høj praktisk anvendelighed den rette mængde brugbar teknologi. Og så kører den bare helt fortrinligt. Hvis der endelig var noget der skulle trække ned så var det nok det med at pladsforholdende bagtil lidt var en tynd omgang med forsæderne justeret til mig og min makkers kørestilling. Og så har jeg fundet ud af at jeg bedst kan lide at ladestikket sidder foran i midten af bilen. Det var noget at jeg godt lide at forgængeren havde. Men det er nok mest af alt personlig præferance. Udover det kan jeg kun anbefale den varmt til folk der søger elbil i B segmentet.

Hvis du ville læse motortests af den forskelligartet elbils-agtige slags må du endelig give linksne et kig.

Hvis jeg skulle havde en yndlingsvinkel rent designmæssigt. Så kan jeg rigtig godt lide den skråt bagfra.
Efter at have kørt i og ladet med så mange elbiler efterhånden kan jeg bedst lide når ladestikket sidder foran i midten af bilen. Det gør det bare en smule mere nemt og bekvemt når man skal oplade.
Jeg kan godt lide at dækprofilen ikke er alt for elastikbånds-agtigt. Det gør altså noget for kørekomforten.
Førerpladsen er helt som den skal værre.
pladsforholdene bagtil er tilgengæld lidt til den trænge side.

Biltest Fiat 500C 0.9.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en brugttest. Og idag sidder vi atter i en 500. Det er en bil som jeg har lidt blandet følelser overfor. Den ligger meget langt fra min personlige bilsmag og så synes jeg at som Abarth er den alt for højt prissat i forhold hvad man får. Men på den anden side kan jeg sagtens se grundene til at den er blevet lidt af en Dansker darling. Den er rimelig billig i indkøb samtidig med at den er økonomisk at holde kørende. Og så er designet noget der virkelig appellerer til mange. Det er totalt retro puttenuttet som har høj sexappeal til kunder af begge køn. Og så kører Abarth udgaverme ganske underholdende. Jeg har selvfølgelig kørt den 4 cylinders 500 som selvfølgelig var i total husmor specifikation det ville sige cremehvid med rødt og cremehvid indtræk. Og så har jeg faktisk også kørt en 595 Abarth og tilfældigvis var de begge to “cabrioleter” ligesom dagens tester. Men ellers ville jeg vel bare sige mange tak til CA larsen Ringe for at jeg måtte låne dette 2 cylinders befordringsmiddel. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

www.cal.dk

En tunet havetraktormotor.

Jeg har i efterhånden mange år haft en lille fascination for 2 cylindrede motorer især når de bliver benyttet i bilapplikation. Dels fordi at jeg ikke voksede op med 2 cylindrede biler i samme grad som de ældre generationer. Dels fordi at det er spændende at se hvad enginørerne kan udrette med så lille et antal cylindrer når det kommer til kraftoverskud brændstofforbrug og holdbarhed. Og så har jeg altid synes at især paralleltwins eller “række2ere” har en særegnet lyd og gangkultur. Og i dagens testbil er det ingen undtagelse. Og selvom at den er på lige under 1000 kubik som er i den store ende af skalaen for 2 cylindrede motorer. Så har jeg stadigvæk ført havetraktorer at der havde flere kubik under hjelmen. Men kubik er én ting noget andet er litereffekt og hestekræfter. Der ligger den faktisk ganske ok i svinget. Den yder 80 heste og 145 newtonmeter imens at den er opgivet til at gå 26.3 kilometer på literen imens at den udleder bare 88 gram CO2 pr kørte kilometer. Det er i sandhed en meget nøjsom og klimavenlig maskine. Men hvordan kører den egentlig spørger du utålmodigt om. Så det ville jeg fortælle om nu her. Når man vrider tændingsnøglen sparker den igang med et patetisk lille snøft fuldkommen ligesom en velvoksen havetraktor. Ja faktisk ligesom den originale 500. Også under kørslen summer den underligt afsted. Det er en karismatisk lyd der er anderledes i forhold til en række4ers snerren eller den genkendelige raspen fra en række3er. Og så lyder den overraskende meget som en sugemotor da det kun er under sejtrækning med taget nede at man under visse omstændigheder kan høre turboladeren arbejde. Angående kraftudvikling er det også en anderledes køreoplevelse i modsætning til de fleste 4 og 3 cylinders motorer som har en lineær kraftudvikling. Så føles det mere som at køre en Amerikansk V8er der har fået hugget 6 cylindrer af. Det skal forstås med at den har det meste af momentet nederst i kurven og at den ikke kan tage så mange omdrejninger netop ligesom en gammel stødstangs V8er. Det er i hvert tilfælde en smule sjovt at se en moderne bil hvor at omdrejningstælleren kun går til omkring 5000. Men det med at den lidt mister pusten i de højere luftlag bliver forstærket af den 5 trins automatiseret gearkasse. Den er modvillig til at gå i kickdown men hvor at den hurtigere skifter op på grund af den lavere omdrejningsgrænse. Det giver sådan en småirreterende jagen efter gearskift hvor det går op og ned og ned og op hele tiden. Og så rykker den selvfølgelig under opskift ved en hurtig acceleration som de flese automatiseret gearkasser har for vane. En anden karakteristika at jeg skulle vænne mig en smule til med at køre 2 cylinders som blev en smule forstærket af gearkassen. Er at der ikke er meget kompression at give af når man motorbremser. Men det giver jo sig selv når det er to små stempler der pumper afsted ude foran så man må bare bruge driftsbremsen lidt mere. En detalje jeg synes var lidt unødvendigt var muligheden for at skifte gear manuelt. Jeg syntes at teknikken prøvede alt for mange gange at tage styringen imens at man rev i stangen. Så man skal bare lade den passe sig selv ved at forblive i automatprogram. Angående køreegenskaber scorer den også pluspoint. Jeg havde helt glemt hvor svingglad at selv den standard 500 er. Undervognen er fint afstemt imellem komfort og dynamik imens at styretøjet strammer mere op når man kører over byhastighed. Og så kommunikerer det faktisk fint nok feedback tilbage. Det føles i hvert tilfælde som om at da vi nåede til 2016 at der havde Fiat fået rimelig godt styr på at lave elektrisk tandstang der føles nogenlunde anstændigt modsat tidligere hvor at det føles underligt fraværende eller vag i forhold til hydraulisk servostyring. Uanset hvad så ligger den ganske fint i svinget når man spiser den af med små snogede landeveje. Det eneste minus ved køredynamikken at jeg lige kan komme på er at der selvfølgelig er meget vind og rullestøj i kabinen under motorvejskørsel. Men det er jo en lille og billig hatchback så den er lidt tilgivet for det. Men ellers arter den sig fint på motorvej for hvad den er med at den føles retningsstabil og godt plantet på banen.

Konklusion.

Efter atter at havde kørt 500 igen denne gang kun på to cylindre. Hvad lyder dommen så på. Hvis man kan vænne sig til at motoren udvikler krafterne anderledes. Og at den har en spøjs lyd (under visse punkter i omdrejningsregistret lød det som om at den var ved at sætte ud) så er det en fin lille sparegris af en bil. Men der er virkelig en 500er til hvert et kørselsbehov uanset om det dikterer at man kører på benzin diesel el eller i hybrid. Så min bedste anbefaling at man vælger den der dækker éns behov bedst.

Hvis du ville læse flere biltests af den Fiat agtige slags eller bare om små biler med små motorer. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

det føles som om at kabinekvaliteten har fået et lille hak opad i forhold til præfacelift.
Udefra ligner det indmaden af en Nilfisk støvsuger ligesom i andre små biler. Men bag alt plastikken gemmer der sig to cylindre og en turbolader der er mindre end min knytnæve.
Det kan altså noget det at køre åben vogn selv når det bare er sådan en skrællet sardindåse.

Biltest Ioniq 5 RWD.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Det er efterhånden godt og grundigt bevist at elbiler kan værre ligeså smukke og interessante i design som deres fossildrevne artsfæller. Der er for eksempel Audi E-tron GT og Porsche Taycan der spiller stort på det ultra moderne og sportslige look. Og når vi taler retro er Honda E én af mine personlige favoritter. Men Sydkoreanerne kan helt klar også være med når det gælder interessante udseende elbiler. Mange elsker Kia EV-6s design jeg kan personligt bedre lide dens søstermodel når vi taler design. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilgo i Køge for at gøre denne test muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.bilgo.dk

Det er en rigtig flot ellert.

Nære venner ved at jeg er typen der er hudløst ærlig. Og især med udseende er der ikke noget der er pakket ind. Når jeg synes noget grimt synes jeg det er grimt. Men når noget er pænt efter min mening så mener jeg det også oprigtigt. Men jeg synes oprigtigt at det her er en rigtig flot ellert både indvendigt og udvendigt. Udenpå har man et fedt slut 70er start 80er inspireret eksteriør hvor især LED belysningen er en fed detalje med at hvert enkelt lys-element er som pixels i et gammelt videospil. Og så kan jeg bare godt lide at man har klassiske hatchback proportioner selvom at marketings-materialet insisterer på at det her er en crossover. Også interiøret er helt igennem godkendt. Designet er dejligt simpelt eller minimalistisk om man vil. Men hvor at man stadigvæk har skænket ergonomien en tanke med at bibeholde fysiske knapper til de mest brugte funktioner. Jeg endte især med at blive glad for at man har placeret justeringsmulighederne til rekuperation som skiftepadler bag rattet i stedet for at værre en obskur knap i midterkonsolen som at man skal lede efter. Samlekvalitet og materialevalg er også helt i orden. De fleste berøringsflader er beklædt med et eller andet lækkert materiale og så er drejekraven til gearvælgeren og til de andre stilke på ratstammen udført i aluminium hvilket jeg synes er en fed lille detalje i en bil i denne prisklasse. Også når vi taler infotainment går det rigtig godt. Hyundai Kia følger bare rigtig godt med generelt på denne front. Den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Og så føltes det som om at der er masser af processor-kræfter til at indlæse alt hurtigt. Det eneste der ikke virkede var stemmestyringen som overhoved ikke gad bare at prøve at lytte til hvad mine kommandoer var. Men det problem har jeg altså haft med andre systemer. Så det siger mere om min dialekt end om systemets formåen. Men det eneste jeg virkelig kan sætte en finger på ved interiøret var at jeg sad lidt højt. Selv med førersædet indstillet til min kørerstilling var der ikke overdrevet meget hoved-plads at give af. Det hjalp dog en smule at tilte hele sædet et hak bagover. Men stadigvæk ikke helt optimalt. Men hvordan kører den egentlig nu især også hvor at det var første gang at jeg sådan rigtigt vinterkørte en elbil. Til at starte var det udvendige håndtag på førerdøren delvist frosset fast så jeg måtte give det et ekstra tryk16 for at kunne åbne døren. Og så kunne man godt få bagenden til at bryde løs nu hvor det her er den baghjulstrukne udgave. Men det er ikke nogen særligt højtydende bil. Men den kører dejlig smidigt og forudsigelig. Det var faktisk kun under visse omstændigheder at den tøvede for et splitsekund når man accelererede hurtigt fra stilstand. Jeg synes heller ikke at den slugte overdrevet meget strøm nu hvor kørslen blev foretaget i minusgrader og med el-bagrude og alskens komfortudstyr tændt for at varme kabinen op. Og koblet sammen med min kørestil hvor at der ikke bliver kørt morfar-kørsel op til fartgrænsen så gik det under omstændighederne godt. Jeg startede i hvert tilfælde ud med omkring 92 procent og kom tilbage med omkring 87 hvis den info kan bruges til noget. Og det var selvfølgelig varieret kørsel det skete med.

Konklusion.

Efter at have kørt denne bil hvad lyder dommen så på. Jeg synes at Ioniq 5 er en helt igennem fantastisk brugsbil. Den har alt det udstyr man behøver samt et fedt design. Og så er den praktiske anvendelighed høj. Og teknologien helt tidssvarende. Det eneste jeg måske kan sætte en finger på er at prisen måske er lidt til den høje ende både når vi sammenligner med andre elbiler men især når sammenligner med en tilsvarende fossilbil. Men det er åbenbart en kamel at man må sluge endnu indtil at elbiler som teknologi bliver endnu mere udbredt.

Hvis du ville læse om andre frække ellerter må du endelig give nedenstående links et kig.

Rent æstetisk har interiøret ramt en rigtig fin balance imellem minimalisme og god ergonomi og brugervenlighed.
Det er nok det mindste forreste baggagerum at jeg har set nogen elbil. Men jeg er glad for at man stadigvæk har fået én eller anden form for opbevarings-mulighed til ladekabel og andre ikke temperaturfølsomme genstande.
Selv fælgene har et 70er inspireret look. Jeg kommer lidt til at tænke på det at man kalder snefnug fælge som var et design at Pontiac brugte meget på Firebird Trans-am i slut 70erne.
Udover lysdesignet kan jeg bare godt lide det nærmest Robo-cop agtige monobryn at man har kørende med forlygterne.
Der er gået så meget sport i det med crossovere at Hyundai selv kategorisere Ioniq 5 som en crossover. Hvilket jeg ikke helt kan se pointen i da den efter min mening er en pæn og fornuftig 5 dørs hatchback der har en helt normal og brugbar frihøjde.

biltest i20 N performance.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils test. Og undskyld at jeg har været så inaktiv i lang tid men har simpelthen ikke kunne fået skaffet nogle aftaler før nu og så havde jeg et liv der skulle leves udenfor blogsne hvor kedeligt og klichéfyldt det end måtte lyde. Men vi starter rapt op igen med i20 N performance. Egentlig var det i30N jeg altid har været ude efter siden lanceringen i 2018 da det lød til at være en oprigtig god GTIer hvor jeg godt ville prøve den på egen hånd. Men det har indtil videre ikke været muligt at finde et sted der ville låne mig et eksemplar så indtil at jeg får min chance for at låne storebroren. Der kan I læse om mine erfaringer med lillebror i20. Og kan allerede sige nu at det stadigvæk er en ganske iorden lille lommeraket. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Karvil biler i Fredericia for at gøre denne test muligt. du må endelig give deres website et kig i linket nedenunder.

www.karvil.dk

Mega fed bil meeeen.

Bare rolig folkens det er bare et lille ubetydeligt og personligt men. For der er stadigvæk rigtig mange store plusser ved dagens testbil. Bare for at nævne nogle få kan jeg sige at det her er en rigtig GTIer og ikke bare en normal i20er med fabriksmonteret skørtesæt. Og til manualgear-elitisterne kan jeg sige at i20 N kun kan fås med den efter dem eneste rigtige type gearkasse nemlig en 6 trins manuel. Eller som jeg ofte siger pind og tre pedaler. Nå ja så har man en relativt normal hatchback-silhuette og ikke noget fjollet coupé-nonsens. Det medvirker til at man faktisk kan se ud af bilen ganske fint. Men hvordan kører den egentlig. Det finder du ud af nu her. Under stille kørsel er i20eren ligesom andre moderne performancebiler meget medgørlig. Selvfølgelig har man en lidt hårdere undervogn og et lidt tungere styretøj og da dette eksemplar er udstyret med performance-pakken hvor man har mekanisk spærredifferentiale “binder” forhjulene også en smule når man manøvrerer på træng plads. Også under motorvejskørsel arter den sig ganske fint den føles meget retningsstabil og så har motoren bundtræk nok til at man kan sejtrække forbi søndagsbilister og andre langsomt kørende objekter i inderbanen. Men for at værre helt ærlige så skal en ægte GTIer selvfølgelig prøves af på de snogede veje hvor man kan spurte op til 60 og prøve nogle kurver og sving af. Under min første hurtige acceleration oplevede jeg både hjulspind og en smule momentreaktion som begge er ganske normale hændelser i højt ydende forhjulstrækkere men så snart man fik bygget lidt mekanisk vejgreb på flyver den faktisk rigtig godt. Selv når man lavede en motorvejstilkørsel med fuld galop følte jeg ikke at den døede meget ud på toppen af momentkurven. Men det er virkelig på de snogede veje at dagens tester hører hjemme. styretøjet kommunikere inputs rigtig fint imens at undervogn og chassis arbejder sammen som én enhed. Hvilket bevirker at bilen føles meget fokuseret og præcis. Men den føles også meget forudsigelig hvilket blandt andet kan tilskrives bremseovervågning som er en del af performance-pakken. Bremseovervågning kan bedst beskrives som en form for udvidet antiskrid som kan sende store mængder bremsekraft ud til det skridende hjul. Man har også auto-revmatch hvor bilen automatisk hæl-tåer for én hvilket resulterer i perfekte og smidige nedskift hver gang. Det føles selvfølgelig piv falskt og ikke særligt ægte. Men det føles stadigvæk meget tilfredstillende. Min krokkodille-hjerne følte i hvert tilfælde en kæmpe grad af velbehag hver gang man hørte et blip med gassen og et par knald fra udstødningen ved indgangen til et sving. Apropos gearskift så er der også ganske fint styr på det i i20eren. Skiftene føles ikke metallistiske og tungt vægtet som i Civic type R men derimod korte og præcise samtidig med at koblingen er nem at dosere. Også førerpladsen er ganske iorden. Selvfølgelig er der lidt mere hård plastik end hvis man købte en dyrere model men alt det fundamentale virker helt fint. forstolene yder rigtig god støtte samtidig med at det meste af komforten er bibeholdt. Læderrattet ligger rigtig godt i hænderne og så er jeg bare taknemmelig over at have en helt gammeldags mekanisk parkeringsbremse og at man betjener klimaanlægget med fysiske knapper så man ikke skal ind i infotainmentskærmen. Men når det er sagt så får man faktisk et ganske acceptabelt infotainment system. Touchskærmen føles responsiv og så er brugerfladen logisk indrettet samtidig med at man har alle de funktioner man forventer sammen med dem man ikke forventer. Især appen med naturlyde havde jeg ikke forventet at finde i en så performance og køreorienteret bil. Men på den anden side har man også N modus appen som viser alt éns telemetri såsom ladetryk olietemperatur pedaltryk på bremsepedalen og omgangstid. Men der var også det lille men fra starten af. Og det er virkelig noget personligt og ubetydeligt men jeg synes stadigvæk at det skulle inkluderes. Det går på at man ikke får nok motorlyd og at maskinen synger underligt og at der generelt bare er for meget falsk drama og ballade ved performancebilerne i dag når det kommer til motorlyden. Men jov jeg synes ikke at der er nok lyd på i20N man kan selvfølgelig godt høre motoren snerre olmt under acceleration og at der kommer et knald fra afgangsrøret hver gang man skifter ned. Men det lyder nedtonet ligesom hvis man ser en film hvor lydfolkene ikke har kunne finde af at gøre deres arbejde ordenligt i postproduction så lydeffekterne har tabt deres fylde og klang. Og så synes jeg at motoren synger falskt om man vil. Den snerrer herligt op til omkring 4500 omdrejninger så begynder den at lyde som en forstoppet R50 mini Cooper S men denne motor er selvfølgelig ikke kompressorladet men turboladet. Det lyder underligt når man kommer fra GTIere som Golf 4 R32 der giver et fuldfedt VR6 soundtrack eller Civic FN2 type R der skriger arrigt derud af. Selv hvis vi ser på andre turbo række4ere hvor især Lancer Evolution serien og Renault 5 turbo 2 har en fed og karismatisk lyd og ikke lyder som en Dyson støvsuger der har fået astma som det er tilfældet med dagens testbil. Men generalt er jeg bare imod den grad af falskhed og spil for galleriet der præger performance biler idag. Når man kører gamle biler er alt det man hører fra drivlinjen ægte. Det er ikke forstærket eller forvrænget på nogen måde. Det er ikke kun når vi taler udstødningslyd. Man kan høre indsugningsstøj eller turbohvislen eller hvinen fra roots kompressoren. Selv en tilfredstillende hylen fra gearkassen kan høres på nogle modeller. Selv når man slipper gassen er det ægte pop og knald man kan høre især hvis éns bil er udstyret med et mere åbent udstødningssystem. For os nørder er motorlyden en vigtig del af en stemningsfyldt køreoplevelse det er også en af de ting der er med til at give hver bil deres egen personlighed. Men også det med at der kan værre noget rytmisk over den måde at motoren arbejder på kan værre underligt tilfredstillende især hvis man som mig kører gammeldags turbodiesel til dagligt. Og efter at have kørt en håndfuld moderne performancebiler med forskellige antal cylindre så kan jeg sige at tilfredsheden ved at høre maskineriet arbejde desværre ikke er særlig dyb og at den heller ikke varer ved så længe på grund af det faktum at det egentlig ikke er ægte og at éns speederfod ikke er direkte forbundet til gaspjældet men at alle speederinput går igennem et potentiometer videre igennem styrebokse hvor så endelig at åbne et elektronisk aktiveret spjældhus. Men især det med at man i dag kan bruge teknologien til at fremtvinge en følelse uden at forbedre ydelsen eller præstationerne er noget jeg stadigvæk rynker lidt på næsen af. Men også når vi taler design er der stadigvæk nogle performancebiler der kører rundt med falske scoops og luftudtag ( jeg kigger især efter jer Civic type R og Supra MKV) og til det tænker jeg come on !? vi lever altså ikke i 50erne længere vi forlanger altså det autentiske og ikke noget falskt der prøver at imitere det. Jeg ville hellere have at min bil har et mere simpelt design end at man har en masse falske luftindtag. Men det er bare min ligegyldige mening. Folk i dag ville hellere se cool ud og lave en masse larm end at rent faktisk værre cool.

Et værdigt medlem af klubben.

Efter at have tilbragt min stund med klassens nye frække dreng. Kan jeg sige at trods mine kritikpunkter så synes jeg stadigvæk at den er et værdigt medlem af GTI klubben. Selvfølgelig føles den ikke ligeså voksen som en A45 AMG eller golf R32 men det er stadigvæk en sand hot-hatchback hvor man får opgraderet bremser undervogn og chassis en potent motor med høj litereffekt og et pimpet eksteriør og interiør. Men også det at man kun kan få manuel gear gør i20N mere relevant for entusiasten i forhold til for eksempel polo GTI som kun fås med 7 trins DSG gear. Under alle omstændigheder kan jeg varmt anbefale at giver i20eren et kig hvis man er på udkig efter GTI bil i B segmentet.

Hvis du ville læse om flere hot-hatchbacks må du endelig give linksne nedeunder et kig.

Ergonomien er rigtig god i interiøret og så er mængden af standardudstyr ganske respektabelt. Og så har dette eksemplar tilmed lydpakken som omfatter Bose højtalere og akustisk lamineret frontrude.
Nej det er dog ikke en startknap men knappen til auto-revmatch. Så i stedet for at bruge flere år på at lære at revmatche eller lave hæl og tå så trykker du bare på knappen og så får teknikken dig til at ligne den næste Lewis Hamilton. For en teknik-nørd som mig synes jeg oprigtigt at det er spændende isenkram som man stadigvæk ikke ser på så mange performancebiler. Og så er det underligt tilfredsstillende at betjene når man er ude og lege lidt med gassen.
Infotainmentsystemet kan man ikke sætte en finger på.
Men synes dog at det var en smule komisk at man har inkluderet naturlyds appen i en bil der lægger mere op til infantil sjov og ballade end wellness afslapning og ro.
Hyundai er en af dem der har forstået pointen i at have et konfigurerbart display. Og så er det altid rart at kunne overvåge ting som olietmperatur og turbotryk.
Ligesom mange andre har i20N også sine egne performance-sider i infotainmentskærmen.
Jeg har aldrig været den store sleeper fan så man må godt flashe at man har den hurtige udgave. Og på den konto skuffer i20eren ikke. Man har store fælge komplet skørtesæt med rødt highligt sortlakeret frontgrill og spejlskåle.
Selv bagfra ligner det en GTIer. Der er en stor tagspoiler et stort afgangsrør og en dyb diffuser i bagkofangeren.
Selvfølgelig er bremserne opgraderet ifølge brochuren er skiverne fortil cirka 40 mm større end på den standard i20er.
Jeg ved ikke med i20 men i30N var udstyret med en simpel form for antilag som man kender det fra turboladede racermotorer hvor at man ved en federe blanding hæver tomgangen så man kan holde så meget gang så muligt i turboens skovlhjul. Men det er stadigvæk en rap lille maskine som yder 204 heste og 270 i omdrejningsmoment hvilket kan hæves kortvarigt til 300 ved hjælp af overboost funktionen som gælder i 20 sekunder af gangen.

Biltest Audi RS3 Sportback.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Folk der kender mig ved at jeg er rimelig stor 5 cylinders fan. Så da jeg fandt ud af at RS3eren de sidste mange år er blevet bygget med en 5er på række måtte jeg simpelhen prøve en til bloggen. Efter nogle års søgen kom jeg endelig bag rattet. Men mange tak til MM biler i Randers for at jeg måtte prøve RS3eren til dagens test. Du må endelig give deres side på bilbasen et kig på linket nedenunder.

Bilbasen.dk/MM-biler.

En rigtig fed GTI.

Som nævnt før er jeg stor tilhænger af 5 cylindrede motorer. Jeg har endda ejet nogle 5 cylindres biler i min tid. Jeg kan lide alt ved en 5 cylinders lyden gangkulturen kraftudviklingen det hele simpelthen. Og i RS3eren kan man også opleve et rigtig godt eksemplar af en række5er. For at nævne en håndfuld tekniske specifikationer kan jeg sige at den har 4 ventiler pr cylinder dobbelte overliggende knastaksler. Blokken er udført i en legering kaldet GJV-450 som er en form for højstyrke støbejern der har fået tilsat grafit. Topstykket er udført i højstyrke aluminium og så har man 6 hovedlejre smedet stål plejlestænger og Aluminiumsstempler. Indsugningen består blandt af en væskekølet BorgWarner K16 turbolader og en luft til luft intercooler. Men hvordan kører den egentlig spørger I sikkert og det får I at vide nu her. Allerede efter de første par minutter bag rattet kan man høre at der er 5 på række ude i motorrummet. Ved tomgang kommer der en dyb brummen ude fra maskinrummet og under stille kørsel udvikler maskinen den særlige snerren som kun en 5 cylinders kan. Angående køreegenskaber føles RS3eren meget bekendt. Undervognen er lidt til den hårde side imens at styretøjet har en smule vægt i sig samtidigt med at det styrer præcist. Så ude på offentlig vej synes jeg ikke at RS3eren kører meget anderledes end en RS5er eller en R8er for den sags skyld. Det er jo på en måde meget imponerende når man tænker på at R8 koster 3 gange så meget som RS3. det eneste der var lidt atypisk var måden at den accelerede på. Under en hård acceleration gasser motoren op i et splitsekund uden at gøre noget hvorså den endelig går på vingerne. Det kan bedst beskrives som når man accelerer i en gammel bil med turbomotor hvor man oplever meget turbotøven. Det føltes i hvert tilfælde anderledes end de andre RS modeller som ofte kører med større 8 eller 10 cylindres sugemotorer. Angående gearkassen ville jeg sige at den skifter overraskende smidigt ved stille kørsel når man tænker på at det er en dobbeltkoblings-gearkasse. Men hvor man stadigvæk har lynhurtige og præcise gearskift når man foretager hurtige accelerationer. Jeg synes dog at 7 trin er lige overkanten. Selv ved motorvejsfart følte jeg at motoren var ved at blive kvalt på grund af at man trak så få omdrejninger. Der ville 6 trin værre rigeligt for der lyder maskinen mere tilfreds samtidig med at man trækker få nok omdrejninger til ikke at bruge unødvendigt meget brændstof. Hvad med designet og den praktiske anvendelighed. En standard A3 skænker jeg selvfølgelig ikke to tanker. Men RS3eren har selvfølgelig fået hele turen med skørter skærmkanter Kofangere og fælge. Jeg synes oprigtigt at den ser meget fed ud den ligner virkelig den GTI bil den er. Og angående praktisk anvendelighed er den jo ligeså stor som en hvilken som helst anden A3 sportback. Men ellers lyder dommen også på at RS3 er en herlig GTI og at motoren gør den bare et hak federe end A45 AMG.

Hvis du ville læse om alle de andre RS modeller så må du endelig give nedenstående links et kig.

Ellers kan du også læse om andre hurtige hatchbacks eller 5 cylindres biler.

Jeg har altid godt kunne lide det simple instrumentbords-design at A3erne havde i denne periode.
Uden at hænge mig op på det så mener jeg at denne motor er meget løst baseret på en 5 cylinders rækkemotor som VAG brugte i de Golfer der blev solgt på det Nordamerikanske marked hvor den blev stærkt revideret af Audi motorsport inden de brugte den i TT RS og RS3. Men uanset sit ophav så ser den fantastisk ud i motorrummet med det røde ventildæksel og sortlakeret indsugningsmanifold. Og så lyder den bare godt uanset om man accelerer derudaf på motorvej eller cruiser stille i byen.
Efter at have kørt en håndfuld RS modeller så har jeg lagt mærke til at man har farvekodet bremsekalibrene alt efter hvilket setup man kører med. Denne bil kører med det standard “big brake kit” som har blanksorte kalibre imens at sølvmetallic kalibre indikerer at der er tale om kulfiber keramisk bremsesystem.
En rigtig RSer skal have ovale afgangsrør og det har RS3eren selvfølgelig.

Biltest Lada Samara Baltic.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Indenfor bilbranchen går udviklingen ofte rivende hurtigt. Ikke kun på den teknologiske front men også når vi snakker trends og praksiser kan tidevandet skifte hurtigt hvor at de producenter der ikke følger med tiden kommer til at se bedaget ud. Og der er den Russiske bilindustri et godt eksempel. For hvis vi tager en verdensomsejling på det globale nybilsmarked i 1998 kan jeg blandt andet fortælle at man i USA kunne erhverve sig en funklende ny Lincoln Navigator som var en af de hotte SUV nyheder på de breddegrader indtil at den første Cadillac Escalade blev lanceret for modelåret 1999. Hvis man vil have noget mere Europæisk og eksotisk kan man nå at springe på en af de sidste Ferrari F355 inden at afløseren 360 Modena kom. Ellers kunne en W220 S klasse eller en Jaguar XKR måske friste. Og hvis vi vender tilbage til vores egen afgiftplagede andedam så er der altid en Avensis eller Berlingo klar i en forhandler nær dig. Og efter denne prolog tænker du sikkert hvad havde Rusland så at byde på når det kommer til fabriksnye modeller ?. Det bedste bud er nok dagens testbil altså en gammel sømkasse der både kører og føles som en bil fra midt eller slutfirserne. For det er det den jo for det meste er.

Mange tak til Johansen automobiler for at vi måtte låne Samaraen til dagens test du kan give deres webside et kig på linket nedenunder.

Fra Sputnik til Samara. Et Russisk modangreb.

Men Samara har ikke altid været den bil folk har grint af tværtimod. Da den lige blev lanceret var den ikke overdrevet langt bagefter mange af de vestlige Hatchbacks når det kommer til design og mekanik. For eksempel består hjulophænget af McPherson ophæng fortil og torisionstave bagtil og da styretøjet var med tandstang. Var det faktisk en ganske udmærkede og moderne konstruktion da Samara eller Sputnik så dagens lys første gang tilbage i 1984. Men i 1998 føles det noget bedaget bare hvis vi ser på eksteriør designet ligner det mere 80erne end 90erne. Siderne er næsten helt flade uden nogle nævneværdige hoftelinjer som allerede var ved indfinde sig på nogle designs i slut 90erne. Bare det at det ligner at man har designet denne bil kun ved hjælp af en lineal og ikke engang prøvet at gøre et forsøg på at integrere ting som antenne og vinduesviskere får det til ligne noget gammelt hat fra sidste års kollektion. Men ikke nok med at den ligner noget fra 80erne. Den kører også som noget fra 80erne. Når man smækker røven i sofasædet fortil er det som om at både affjedringen og sædehynden synker en halv meter. Den går faktisk rimelig nemt i gear og generalt er betjeningen lige til. Det er faktisk kun fraværet af servostyring at man skal værre opmærksom på hvis man ikke er vant til den slags. Jeg kan heller ikke komme på andre masseproduceret biler der blev solgt fra ny af efter 1998 uden servostyring udover Smart Fortwo og VW Lupo 3L. Motoren føles overraskende kvik det er hverken noget kraftværk eller nogen særligt sofistikeret maskine men derimod er den et stykke solidt og lavpraktisk Russisk ingeniørkunst. Efter at have kørt et styks Samara har jeg på fornemmelsen at det er en af de biler der giver noget mere mening nu end da den var ny. For tilbage i 98 var der ingen normaltbegavede mennesker der ville vælge Lada Samara over for eksempel VW Golf MKIV selv Corolla E111 var et meget bedre nybils køb end en forældet Lada. Imens at idag giver den meget mere mening da den byder på en sjov og oldschool køreoplevelse hvor den føles meget mere let til tås end andre biler fra slut 90erne. Men hvor at man stadigvæk har en smule mere driftsikkerhed i form af elektrisk benzinindsprøjtning modsat karburator i de tidligere Samaraer. Så alt i alt synes jeg at det er en ganske iorden kommende klassiker til ham der ikke ville give særlig mange penge for en sommerbil eller som bare ville have en form for begynder klassiker eller veteran.

hvis du ville læse om flere hatchbacks så må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Bag rattet af Samara er alt stadigvæk som i de glade 80er. Man har de sofaagtige forstole der ikke giver nogen form for støtte og de tynde A stolper som stort set ingen blinde vinkler skaber. Men når jeg har tænkt over det kan jeg godt lide at Ladaen giver en køreoplevelse der ikke er helt den samme som i andre 90er slæder.
En sjov lille detalje var at motorlampen ikke var i instrumentklyngen men at det var en stor lampe der lyste rødt ved siden af knappen til elvarme i bagruden. Det så virkelig ikke elegant ud og lignede mest en eftertanke.
Man sidder ikke besynderligt godt bagi men det føles på en måde hyggeligt alligevel. Det føles som om at sidde i en hjørnesofa der fræser afsted igennem byen med 50 timen.
Et andet sted hvor at Samaraens oldnordiske konstruktion skinner igennem er pladsudnyttelsen eller manglen på samme. I baggagerummet bliver tingene besværliggjort af en høj læssekant imens at skærmkasserne æder meget af pladsen. Der var især mange af de vestEuropæiske biler længere fremme når det kom til pladsbesparelse.
der er ikke noget som helst sofistikeret under motorhjelmen. Men 1.5eren føles overraskende veloplagt.
Samara blev solgt under mange navne på mange forskellige markeder. Men på hjemmemarkedet kender de fleste den som Sputnik som på Russisk betyder rejsefælle.

Biltest Civic EP 1.6 i-vtech ES.

Skrevet den af stoerner666

så er 2021 sæsonen på Upgear sparket igang med anden pilotens test af dette pragteksemplar af en 5 dørs EPer.

Så bliv min første civic kørt overhovedet. af mig selv. og det var hvad jeg ville sige nærmest bedre ind forventet så det var lige rap i indsugningen!.

Ydelse suverænt god og stabil motor lyd den gode Karismatiske honda Vtech Lyd fra motoren og acceleration den er også virkelig heftig fks i forhold til min gamle Clio Mk 2. Og den spinder vildt i hjulene den lille forhjuls trækker da der ikke er ESP osv i den lille flyvemaskine af en bil at være! Tilbage til motoren man. Kan godt mærke den ville fremad ikke bare fordi det er en heftig 1.6 ES. men fordi den er så lille en bil kan man virkelig mærke der kommer smæk på!

Dæk sommer dæk der gør den ikke står vildt godt fast i denne vinter tid i januar!

Komfort er den meget behagelig og side i og instrumenter og knapper føles rigtigt solidt og sikkert!

Gear 5 trins Gearkasse. Går virkelig sprødt og spiller rigtigt godt ingen fejl i alle 5 Gear! Kobling virkede fint tog godt ved.

Styretøj ret følsomt den drejer virkelig fint og ikke noget med og dreje fks til højre og venstre og dreje underligt så det virker rap nok.

Lak fin ikke nogen rust bobler osv og står ikke mat og klam i farven!

Konklusion dejlig bil og behagelig og god køre komfort og virkelig god lyd og køre glæde så en bil jeg selv ville kunne købe! Så den er lige som den skal være god og dejlig.

Mange tak til B F Bilsalg for at udlåne denne fine Honda Civic EP 1.6 ES til os 😉

D serie motoren er en dejlig slider den kører næsten i en uendelighed med minimal vedligeholdelse. Og så føles den veloplagt.
Førerpladsen er ganske fint og logisk indrettet. Alle knapper sidder der hvor man forventer de er. Og så har man konsolskifteren lige ved højre hånd.
5 døre er selvfølgelig det mest praktiske valg. Men jeg synes ikke at man ofre så meget igen af udsenet for praktisk anvendelighed.

Biltest Golf MKIV R32.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. Som I sikkert ved er jeg ikke just nogen superfan af Volkswagen. Jeg har ofte ytret at det er nogle af de mest kedelige og syvdysende biler jeg har haft æren af at føre. Men dog er der altid en undtagelse til reglen eller hvad man nu siger. For op igennem 00erne da Ferdinand Piech sad ved roret i Volkswagen AG blev der sammenkogt nogle ganske interessante modeller såsom Touareg W12 og Audi RS6 C6. Dagens testbil er helt klart også fra den periode hvor vw turde at eksperimentere. Der er ikke nogen moderne folkevogn der forener 6 manuelle gear med VR6 motorens særpræget lyd og gangkultur. Men mange tak til bilhuset MBM i Kalundborg for udlån af R32eren til dagens test du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

http://www.bilhusetmbm.dk

Den fedeste Golf ?.

Jeg har før givet udtryk for at Golf MKV GTI er en af de fedeste Golf GTIere der er blevet produceret. Den har hestekræfterne og udsenet til at være berettiget til at bære GTI emblemet med stolthed. Det kan man ikke helt sige om mange af foregængerne især MKIV GTI er en noget tynd omgang for at sige det mildt. Men hvis vi taler R modellerne er MKIV til gengæld en af de bedste der er lavet det kan godt være at den nye Golf R er hurtigere og alt det der. Men der er altså noget særligt over dette eksemplar der kombinerer VR6 power med MKIVerens tidsløse design. Allerede efter de første par minutter på vejen kan man sagtens mærke at det her er en meget mere moden bil. Den skal ikke piskes meget i de høje omdrejninger før at der kommer liv i kludene som andre GTIere. Bundtrækket kommer forholdsvist langt nede i momentkurven især fra 0 til omkring 50 i timen føles det nærmere som 300 heste fremfor de 250 som R32eren er opgivet til. Den føles rimelig hurtig ved de små korte spurt. Selv ved acceleration fra 0 til 80 føles denne bil mere som en velvoksen sportssedan end en GTI. Man kan sagtens mærke at den har meget mere at give af end hvad fartgrænserne tillader. Noget jeg også godt kan lide er at kræfterne leveres smidigt eller lineært som os nørder kalder det. Det eneste jeg virkelig kan sætte en finger på ved drivlinjen er at gearskiftene føles lidt for slatten efter min mening. Der måtte man godt have haft en lidt strammere skiftemekanisme. Men ellers er alt andet bare perfekt især det lydbillede som VR6eren skaber er noget man ikke helt finder andre steder. Den er ikke ligeså melodisk som en BMW M52 eller brummende som en Nissan VQ serie. Derimod udsteder VR6eren en karismatisk metallisk raspen eller spytten. Det er en motorlyd som ikke er til at tage fejl af. Noget der heller ikke er til at tage fejl er køreegenskaberne. Dagens testbil var udstyret med en gevindundervogn som var skruet helt i kælderen det bevirkede at der ikke var meget frihøjde at give af hvilket man selvfølgelig skulle være opmærksom på når man færdedes ude i trafikken. Og så mister man også lidt meget af kørekomforten med at køre med gevindundervogn. Men den hårdere affjedring passer efter min mening perfekt til en ægte super-GTI. Den føles virkelig selvsikker igennem svingene. Og da man også har permanent firhjulstræk og et godt vægtet styretøj der styrer præcist kører R32eren ligeså godt som hvilken som helst Audi RS model jeg har kørt. Jeg følte i hvert tilfælde samme grad af letkørthed og præcision som hvis jeg sad bag rattet i en RS5 eller en RS4. Men ellers lyder dommen på at det var endnu lidt af en drøm der gik i opfyldelse da jeg fik mulighed for at være fører på en vaskeægte MKIV R32er. Det er som nævnt før én af de eneste Volkswagen jeg altid har haft et godt øje til. Og efter at have kørt den kan jeg helt klart sige at køreoplevelsen lever op til forventningerne.

Hvis vi udelukkende taler styling og design er MKIV R32 noget nær perfekt. Den er ikke overstylet som mange moderne GTI biler men heller ikke alt for anonym som MKIV GTI. Den er som jeg nævnte under photoshoot hverken for meget eller for lidt.
R32 bodykittet er nok mit favorit indenfor for fabriksmonteret skørtesæt. Især forkofangeren med de dybe Audi RS inspireret luftindtag har jeg altid været vild med.
Men bagfra tager den sig også ganske godt ud.
Synet af en VR6 imellem forhjulene er noget der desværre ikke bliver mere gængs tværtimod. Men i MKIVeren kan du opleve en af de største og stærkeste VR6ere VW producerede.
Udover gevindundervognen var dette koldluft-indtag en af de eneste modifikationer. Men den er alle pengene værd tænker jeg den åbner endnu mere op for den vellydende seksbener.
Førerpladsen i R32 er befriende simpel. Der er intet diskolys i dørpanelerne eller 700 forskellige emblemer der fortæller hvilken åhh så special udgave du kører i.
Det her er den eneste rigtige gearkasse til en perfomancebil fra denne æra. Følelsen af at køre med pind og tre pedaler kan bare et eller andet som selv de hurtigste dobbeltkoblings-gearkasser ikke kan.

Biltest Fiat 595 Abarth.

Skrevet den af stoerner666

Hvornår har jeg egentlig sidst kørt Fiat 500. Det har vel været helt tilbage i 2015 da jeg kørte en 500c til test. Den bil var virkelig som Fiat 500ere er flest. Creme hvidt karosseri samt creme og rødt interiør og med en lille forkølet symaskine motor under hjelmen så det var det man virkelig ville kalde en konebil med stort K. Men denne gang bevæger vi os ikke for langt ud af min sædvanlige genre. For jeg har jo ofte sagt at jeg kan lide GTIere og at jeg især kan lide kvikke små biler hvor det handler om køreegenskaber frem for tophastighed. Så hvis du ville have en kæk bil som giver megen køreglæde og som har masser af charme så er du landet på den rigtige brugt test. Men mange tak til Ramsdal biler for at jeg måtte 595eren til dagens test du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

www.ramsdalbiler.dk

Lyden af knaldperler.

Jeg har ofte sagt at nogle biler med automatgear bare skal køres i fuld automatisk program fordi at manuelt program ikke giver noget særligt til køreoplevelsen. Men med den lille 500 Abarth ville jeg helt klart anbefale at man gør det modsatte. Da jeg hentede den lille hidsigprop startede jeg med at køre i fuld automatisk program både for at prøve hvordan det føles og for at få noget varme i maskinen inden man prøvede at lave nogle træk optil motorvejshastighed. Men at køre i helautomatisk program er en noget rodede og humpende oplevelse som bringer minder frem om at køre i en Citroén C4 Cactus. Den hænger simpelthen alt for meget i gearene samtidig med at gearskift og igangsætning giver nogle underlige ryk i bilen. Men under min research fandt jeg faktisk ud af at dagens testbil ikke er udstyret med en “rigtig” automatgearkasse eller en dobbeltkoblings gearkasse men derimod en 5 trins automatiseret manuel gearkasse. Hvilket jo forklarer den lidt underlige karakteristika. For jeg kan sagtens genkende de kludrede igangsætninger og gearskift fra forskellige personbiler og især lastbiler hvor den type gearkasser er mere udbredt. Men ligeså snart maskinen var blevet varm og sprød prøvede jeg at sætte den i manuelt program og at sætte sportsprogram til. Der går det faktisk meget bedre gearskiftene er meget mere skarpe selvom at man stadigvæk kan opleve en smule tøven når man går et gear ned for blandt andet at lave en overhaling. Igangsætningerne er også mere smidige nu hvor man selv kan vælge hvilket omdrejningstal at man skifter op ved så man ikke sejtrækker for meget ved igangsætning. Men ved frisk kørsel sætter manuelt program og skiftepadlerne virkelig stemningen. Det føles næææææsten som at køre en hel lille Ferrari med at man stryger igennem gearene ved hvert padletryk. Men undervogn og styretøj er også perfekt afstemt til at understøtte den slags leg. Modsat den standard 500 som har et meget let og flydende styretøj med tilhørende city funktion som løsner endnu mere op for det når man skal manøvrere i smalle gyder. Har 595 Abarth et mere stramt styretøj som man forventer i en ægte GTI bil men den styrer også ganske præcist. Jeg ville ikke sige at den føles som om den er på skinner men den føles absolut ikke vag på nogen måde. Undervognen føles hård og kontant men fordi at dette eksemplar er udstyret med bekvemmelige touringsæder modsat den hardcore Biposto udgave som er møbleret med tyndt polstret skålsæder henter man meget af komforten tilbage. Men ligesom andre højtydende forhjulstrækkere kæmper 500eren lidt med at kunne sætte alle hestene i asfalten under acceleration jeg måtte rulle gassen lidt ind for at undgå for megen hjulspind når man skal lave en effektiv og smidig start. Men modsat andre GTIere oplevede jeg ikke noget moment reaktion som også er noget der plager forhjulstrækkere når antallet af heste eller omdrejningsmomentet stiger. Men Abarthen føles stadigvæk hurtig til og med de 60 i timen. Kraftudviklingen sker med det samme og sker eksplosivt det føles virkeligt som om at der ikke er meget der kan følge med. Men den illusion splintres lidt når man passere 70 i timen for der kan man godt mærke at luften lidt går af ballonen den trækker simpelthen ikke ligeså vildt og voldsomt som fra 0 til 60. Dog kan man sagtens stadigvæk køre på motorvej og overhale på motorvej uden nogle som helst problemer men man har bare ikke det mægtige kraftoverskud over hele registret som i en powersedan eller en superbil. Men at boldre sig i de snogede landeveje og spurte op til 60 i timen er det at 500eren er virkelig god til og det er også ganske morsomme manøvrer at foretage sig især når man har lyden af knaldperler der går af i udstødningen som underlægningsmusik. For hvis du kan lide lyden af knaldperler så er det her helt klart bilen for dig. Men spøg til side så synes jeg oprigtigt at denne bil har en ganske fin motorlyd. Ved tomgang står den og brummer som en tunet Volvo BM traktor. Og ved acceleration snerrer den herligt imens at hvert gearskift afgiver et højlydt knald. Men det er især når man slipper gassen at knaldperlerne kommer i spil. Modsat A45eren som udsteder en enkelt højlydt prut ved hvert nedskrift udleder 500eren en serie af fyrværkeri agtige knald hver gang gasspjældet lukkes.

Det hele er i detaljerne.

Efter at have haft en livslang passion for biler og mekanik og at man i sit voksenliv har kørt flere hundred forskellige biler til motortests til bloggen. Har man for længst fundet ud af at alt ikke handler om fart og køredynamik. Bilen er netop en kunstform ligeså meget som den er en maskine. Det hele ligger ofte i detaljerne. Hvilken finish har de forskellige fittings og møtrikker i motorrummet og hvilket materiale er lofthimlen beklædt i. Alt det er faktisk vigtigt når vi taler biler i den dyre ende eller meget niche agtige biler som dagens testbil. Men 595eren har også en masse fine detaljer blandt andet er pedaler og indstigningslister udført i hvidt kulfiber oliepåfyldningsdækslet på motoren udført i fræset aluminium. Og i interiøret bliver gulvet beklædt med Premium gulvmåtter med matchende cognac farvede detaljer som bliver fastgjort med små låse udført i rustfrit stål. Og selvom at jeg ikke kunne værre mere ligeglad med kabinekvalitet og smådetaljer i mine egne biler er det altid fascinerende at opleve biler hvor der er kræset for selv de helt små detaljer.

konklusion.

Efter at have kørt et styks 595 Abarth hvad lyder dommen så på. Hvis vi ser på køreoplevelsen så yder denne bil en meget høj grad af ukompliceret sjov. den er kvik og veloplagt men også charmerende og gennemført i sandhed er det her også en stærkt vanedannende bil. Men jeg synes personligt at prisen er for høj. Dette eksemplar står til lige under 330.000 og så har jeg også set én enkelt Tributo Ferrari som er en specialudgave af 500 Abarth der som navnet antyder er udviklet i samarbejde med Ferrari stå til salg for den nætte sum af 439.000 kroner. Det er altså store penge for små biler efter min mening. Der er altså så mange andre slæder jeg ville trille rundt i til den pris. Så i den henseende lider 595eren af de samme symptomer som BMW Mini gør med at den vejledende pris er alt for høj. Men jeg tror at ligesom med Minien så betaler man for alt det subjektive altså designet navnet og især livsstilen der er associeret med bilen og for nogle er det åbenbart nok til at retfærdiggøre den lidt høje pris.

Mangler du stadigvæk noget GTI stof som natlæsning så kan du med fordel læse alle de andre GTI tests i de nedenstående links.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde kørt en bil hvor antallet af afgangsrør er det samme som antallet af cylindre.
De røde bremsekalibre står rigtig godt til rallystriben på siden.
Motoren ser ud til at sidde tætpakket i motorrummet det ser ud til at hver en centimeter er udnyttet.