mikrotest BMW E66 730D

Efter at havde kørt W220 S klasse her i forrige uge. Kunne vi godt tænke os at køre ærkerivalen fra samme periode nemlig E66 7 serie. Så efter at havde kørt begge kan jeg sige begge biler føles ens men også forskellige. Og den første forskel starter allerede når man stiger ind. Interiøret i E66eren føles på en måde stadigvæk tidssvarende der er masser af titanium grå detaljer samtidig med at træindlægget har en varm glød. Også angående teknologi føles syveren stadigvæk tidssvarende. I drive systemet er pænere integreret i instrumentbordet end det oldnordiske Command system i S klassen. Og så er det faktisk mere brugervenligt end hvad folk siger. Det at bruge et musehjul fremfor knapper til at vælge sine input  føles naturligt når man kommer fra en nyere bil. Men noget andet vigtig når man skal køre direktørbil er selvfølgelig kørekomforten. Hvis man ville have en bil der virkelig prioriterer komfort skal man vælge S klassen. Men ville man ofre en bittesmule komfort for noget dynamik skal man vælge E66eren. Den er næsten ligeså letkørt og komfortabel som sin konkurrent fra Stutgart. Men føles mere stram. Så selv den største BMW sedan har et lille strejf af sport. Angående motor og gear ligger 730D og S320 tæt. Bimmeren skifter næsten ligeså smidigt og føles næsten ligeså stærk. Så min dom lyder på at det eneste punkt hvor 730D er S320 overlegen med flere billængder er angående interiør design og teknologi.

Motoren i E66 føles en smule mere svag end i S320eren. Men det er nok ikke noget man ville ligge mærke til hvis man kørte én til dagligt.
Det er virkelig først når man ser på teknologi at 730D er foran sine konkurranter. Dette eksemplar havde features som elektronisk parkeringsbremse og stemmestyring som stadigvæk var rimelig hightech tilbage i 2003. Og så hjælper det også at teknologien er meget pænere integreret end på W220eren.
Gearene bliver valgt med denne lille arm. Det er også en “trend” man først ser på de fleste andre luksusbiler i dag.
den halv digitale instrumentklynge er også noget der først er blevet mainstream i dag.
Trods den megen negative omtale havde jeg ikke de store problemer med at betjene idrive.

Video med dyret forefindes nedenunder.

 

 

Traktortest John Deere 6300

Der er få ting vi godt kan lide at “makke” i her på siden udover biler. Det er traktorer.  Jeg har netop allerede kørt et par traktorer i min tid. For bare nævne lidt af mit liv i park-  og landbrugsmaskiner. Kan sige, at jeg allerede som omkring 6 til 7 årig havde min egen Toro havetraktor til at køre rundt i baghaven og støje på. På samme tidspunkt blev jeg også taget med ud og pløje, høste og så videre af de naboer, vi havde dengang. Og der var netop en af dem, der til sidst købte en funklende ny John Deere mejetærsker, som jeg nåede at blive kørt en enkelt sæson i. Så jeg har egentlig altid kunne tænke mig en dag sidde bag rattet i en eller anden form for John Deere landsbrugs maskine.

John Deere med Ferrari gear

Når man taler om hvor letkørte traktorer er, fik jeg for noget tid siden at vide, at hvis man kunne finde ud af at køre en gammel Ferguson 135, kunne man køre stort set alle andre traktorer. Og det ville jeg faktisk give vedkommende ret i. For efter at have kørt både nyere John Deeres og New Hollands og et par gamle MFere, kan jeg sagtens mærke at en nyere maskine er nemmere at køre på mange områder. Det er lidt ligesom med biler. Hvor jeg faktisk synes, at en Ford model A er sværere at køre end en højrestyret skyline med over 400 heste. Da jeg kørte 6300eren følte jeg mig meget godt hjemme. Modsat andre maskiner, vi har kørt, virkede fodgassen fint. Og med et H gear med lukket skiftekulisse, som på en gammel Ferrari 348, var John Deereren meget letkørt. Styretøjet var også dejlig let så på trængt plads var traktoren rigtig nem at manøvrere med. Angående førehuset er denne traktor også et rart bekendtskab. Udsynet er meget godt på grund af de tynde vinduesrammer. Og så giver det luftafjedret føresæde god komfort. Der var tilmed et klapsæde, hvis man ville have en passager med. Så min dom lyder, at det var fedt endelig at køre det her grønne bæst.

Grøn med gule fælge og striber samt et kaffebrunt interiør. Jeg har altid syntes, at der var et eller andet over de officielle John Deere farver.
Så er han i sit es. Patrick var selvfølgelig meget glad for den gamle 6300.
Med kun 7500 timer på klokken, stod traktoren meget fint både inde og ude.

Kort video med traktoren nedenunder.

biltest Mercedes G320 CDI årgang 2008

Hej og velkommen tilbage til en ny test. Hvad er det der ser rå og brutal ud men som også er ligeså aerodynamisk som en mursten. Svaret er selvfølgelig Mercedes G klasse eller Gelandewagen som den hed i de gamle dage. Efter som vi allerede har en eks militær original Gelandewagen inde her på siden (check den ud her ) syntes vi det kunne være sjovt at køre en nyere G klasse for at se hvor meget de omkring 30 år med tilpasning og udvikling har haft indflydelse. Men mange tak til forza car i Tilst for at vi måtte låne G320eren til dagens test. De beskæftiger sig med leasing og salg af nyere og nye biler giv endelig deres webside et kig her .

den sorte bankboks

Det at G320eren er en solid bil bliver man allerede mindet om i det man klatre ombord. Når man tager fat i dørhåndtaget og åbner dørene kan man mærke at der er rimelig meget vægt i dem. Ligesom at når man lukker dem i lyder det som at lukke døren til en veldesignet bankboks fremfor at tæske en æggebakke med en tennisketcher som det er tilfælde i billigere biler. Angående køreegenskaber blev jeg faktisk positivt overrasket hvor godt at G klassen artede sig selv på de snoged veje selvfølgelig føltes den stor når man kommer kørende ned af en lille landevej. Men der var langt mindre af det typiske fleks og nervøsitet der forekommer i en SUV med separat ramme og karosseri. Styretøjet er faktisk heller ikke dårligt. Det er langtfra det mest præcise i verden. Det føltes dog langtfra ligeså slatten som i andre SUVer vi har kørt og så nyder man bare godt af at man har let og flydende servostyring modsat den gamle 240GD hvor man skulle arbejde rigtig hårdt bare for at kunne komme ud af indkørslen. En anden ting der virkelig adskilller de to generationer af G klasse er motoren. Dette eksemplar var bestykket med den noget mere tidssvarende OM 642 V6 turbodiesel med commonnrail indsprøjtning. Med den motor er Geren faktisk en rimelig kvik bil. Vi havde i hvert tilfælde ingen problemer i at trække fra en langsomt kørende Toyota Avensis på motorvej. En manøvre som sikkert ville havde været en del svære at udføre i en gammel GDer. Gearkassen er også lige som den skal være den skifter smidigt samtidig med at reagere hurtigt nok hvis det skal gå hurtigt.

Rambo liebhaver mercer

Angående interiør og komfort er der også vid forskel på de to årgange af G klasse. Dette eksemplar er faktisk indrettet som en “rigtig” bil med klimaanlæg læderindtræk og tykt gulvtæppe på gulvet. Udover den store mængde rullestøj som skyldes de påmonteret offroad dæk. Er interiøret rimelig godt støjdæmpet. Der er også lidt mere turbostøj end hvad man normalt plejer at støde på men det syntes jeg faktisk er en god ting. Det tilføjer netop mere karakter til denne bil. Men hvad lyder dommen på. Jeg ville helt klart sige at denne mere civiliseret Gelandewagen er meget nemmere at leve med på daglig basis end den gamle 240er som mest af alt er et legetøj for jægeren der har alt. Men den er selvfølgelig ikke helt billig hverken i indkøb eller i drift (kører kun omkring 9 på literen) så derfor er den forbeholdt de få. Men jeg er alligevel glad for at havde kørt den.

Dette eksemplar var udstyret med disse lækre AMG fælge der er pakket ind i Toyo dæk med ekstra grovt mønster. Dækkene støjer som en gal ved kørsel men løfter udsenet yderligere.
Ligesom fælgene er sideudstødningerne også fra AMG.
Som en diamantbesat stålhandske. G klassen er det rå og det liret i samme bil.
Som bonus info ville jeg fortælle at Gelandewagen faktisk ikke er produceret af Mercedes Benz selv men af Magna Steyr på deres fabrik i Graz i Østrig.
Trods den forhistoriske konstruktion af resten af bilen. Føltes motoren meget mere tidssvarende den går smidigt og så trækker den godt.
Ligeså basic at undervogn og chassis er ligeså luksuøst er interiøret. Og selvom at der langtfra var ligeså mange gadgets som i den helt nye årgang. Og at kontakter og greb og især command systemet var kommet direkte ud af 90ernes tåger. Følte jeg mig alligevel hjemme bag rattet samtidig med at den høje kørestilling gav et boost til selvtilliden.

biltest Smart Fourtwo 0.8 CDI årgang 2011

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. I dag er det en af de dersens love it or hate it biler vi skulle teste jeg ville også sige at jeg helt klart kan lide smart for dens særprægede konstruktion og smarte løsninger angående pladsudnyttelse. Men tilgengæld ville jeg ikke kunne forestille mig selv køre smartcar på daglig basis. Men da dette er upgear.dk måtte jeg selvfølgelig køre den. Men mange tak til autogården i Vamdrup for at vi måtte komme og lave dagens test. Giv endelig deres side et kig på dette link ,

kløgtig rullekuffert

Nu hvor jeg er en af de personer der elsker at finde på øgenavne til alverdens biler. Har man selvfølgelig været hurtig til at give smart fourtwo et passende navn og jeg har netop valgt at den skal gå under navnet rullekuffert på grund af den høje taglinje og relativt smalle sporvidde. Men realiteten er at fourtwo efter min mening faktisk er en innovativ bybil især da den først blev lanceret. For eksempel er alle komponenter pakket tæt sammen for at udnytte pladsen i interiøret bedst muligt bare når man tager et blik i motorrummet kan man se at hver en centimeter er brugt for at gøre interiøret så rummeligt så muligt. Og det kan man også mærke når man stiger ind der er masser af plads både til ben og hoved. Men hvordan kører sådan en rullekuffert så jeg syntes faktisk at den klarer det fint. Selvom at det ikke er den bil der er designet til at give en involverende køreoplevelse klarer den faktisk fint. Undervognen føles selvfølgelig hård hvor man godt kunne savne en smule mere komfort.Og så føles styretøjet fint det er ikke assisteret men det behøver det heller ikke at være nu hvor smarten kun vejer omkring 780 kilo. Men det føles tilgengæld præcist jeg havde faktisk glemt hvor responsivt at styretøjet føltes. Angående motor og gearkasse klare fourtwo det også fint. Steptronic gearkassen med 5 trin giver et blidt ryk fra sig hver gang der skiftes gear. Den skifter ikke ligefrem hurtigt men den præstere stadigvæk meget bedre end hvad en automatgearkasse fra Citroén kan. CDI.eren med 3 cylindre føles kvik nok i byen det er faktisk kun ved tilkørsel til motortraffik vej og ligende at den kan føles en smule forpustet,

konklusion

Som nævnt tidligere er der masser af plads i fourtwo. Rimelig meget når man tænker på at det er en bil med en akselafstand på kun 1.867 mm. og Selvom at der ikke er meget polstring på de to sæder sidder man fint på kortere ture. Så selvom at smart fourtwo er en bil som store personer ser rigtig dumme ud i syntes jeg faktisk ikke at det er den værste bil ever jeg har kørt. Jeg kan i hvert tilfælde godt anbefale den til dem der søger billig transport og kun behøver at have én af ens bedste venner med,

Øko egoist bil. Trods sin status som mikrobil er finishen rimelig god men det er ikke så underligt nu hvor smart hører under Daimler AG,
Under gulvtæppet finder man denne mikroskopiske 3 cylindres diesel med turbo og commonrail indsprøjtning den har forøvrigt en slagvolumen på bare 800 kubik,

dobbelt test Seat Leon Cupra R og Leon 1.9 TDI Referance

Hej og velkommen til en ny dobbelt test. Man læser altid at den har 130 heste mere end standard modellen eller at undervognen er udviklet af vores motorsports afdeling så der burde være meget mindre over og understyring og ditten og datten. Men jeg kunne godt tænke at prøve og mærke hvor stor forskel der egentlig er på standard modellen og GTI varianten hvis man tager ud fra de ting der er lige til at mærke eller føle på frem for alt for meget af det tekniske. Så jeg lånte to eksemplar af Seat Leon af den udgave der blev produceret fra 2006 til omkring 2010 og så sammenlignede jeg dem helt uvidenskabeligt. Men mange tak til bilforum Svendborg for at lade mig låne begge Leons til dagens dobbelt test check endelig deres hjemmeside ud her ,

skarp Cupra R

Vi startede dagens test ud med Cupra R udgaven som var en årgang 2010. Allerede efter de første minutter bag rattet kan man godt mærke at det er en rigtig GTI man sidder i. Styretøj og undervogn er mere stramt sat op end standard bilen og da dette eksemplar var udstyret med aktiv styretøj føltes den heller ikke så nervøs på motorvej. Men heldigvis føles undervognen heller ikke knusende hård i det daglige. Efter min mening er det der kan ændre en bils temperament mest er valget af motor. Og der er de to Leons nærmest nat og dag Cupraens 265 heste kan sagtens mærkes i det man bare træder lidt på speederen bundtrækket er solidt samtidig med at maskinen føles responsiv. Og så er der lyden der kommer en raspende lyd fra udstødningen under hård acceleration imens der ved mellemgas er en dyb nærmest bas agtig brummen Jeg syntes at det er en af de få turbo række 4 der har en rigtig god lyd. Gearkassen skifter også lækkert skiftene er mere præcise og skarpe end i standard bilen samtidig med at den har et ekstra trin. Cupraen har også masser af lir til at adskille den fra husholdnings modellerne både inde og ude for eksempel er kofangerne dybere med større luftindtag fælgene er større i diameter samtidig med at bremserne har større dimensioner. Indvendigt er læderrat og sportsstole med til at pifte interiøret gevaldigt op,

ydmyg TDI

Selvom der ikke lægger 265 heste under hjelmen på den mere gængse Leon er det ikke nogen dårlig bil. Den ligger stadigvæk godt på vejen selvom at undervognen ikke helt er sat op til “race” og selvom at styretøjet er en smule mere nervøst ved høj hastighed så er det dejlig let til når man skal vende på trang plads. Angående motor og gearkasse er man faktisk ok kørende selvom den ikke udvikler sprudlende 265 heste. For med et omdrejningsmoment på 250 NM er der bundtræk nok til at symaskinen aldrig føles alt for tam. Og selvom at gearkassen kun har 5 trin trækker den fint nok til ikke at føles alt for anstrengt når man køre omkring de 130. Hvad lyder dommen på jeg syntes at begge udgaver udføre deres missioner til perfektion. Det eneste jeg næsten kan sætte en finger på er at basis modellen næsten havde et for simpelt interiør,

Som nat og dag. Leon føles næsten som et andet væsen i cupra R udgaven men basis udgavens TDI kværn havde til gengæld et så højt omdrejningsmoment så den aldrig føltes alt for motorsvag,

Sports stolene i Cupra R var lige som de skulle være de var beklædt i gråt alcantara og sort stof. Og så havde de rigtig godt greb i en. På den anden side føltes standard bilens interiør næsten for simpelt men der var stadigvæk klima anlæg og integreret headunit med AUX indgang. Yderligere var finishen god,
Leons gode former var i Cupra udgaven trimmet med dybere kofangere større fælge og afgangsrør. Samt større bremser med røde kalipre,
Jeg har altid syntes at detaljen med at skjule det bagerste håndtag var smart,

 

biltest Mercedes 240 GD

Hej og velkommen tilbage til Offroadere til discount pris. Vi har ofte taget os selv i at sige at det er lidt af en tank og køre i men dagens tester er virkelig et stykke militært isenkram. Den er ikke særlig komfortabel på asfalt men ligeså snart at menuen står på offroad findes der næppe nogen mere ikonisk 4x4er der kan klare ærterne så godt men mange tak til Folmers auto i Langeskov for at lade os låne Gelandewagen til dagens test check dem ud på dette link ,

militær sømkasse

Det er virkelig sjældent at jeg har kørt biler der er så fokuseret på at blive brugt til et formål som den oprindelige G klasse. Det er også en af de mest spartanske biler jeg har haft med at gøre det afspejler sig blandt andet i ens interiør hvor selv gummi beklædning på gulvet er en luksus som man ikke har råd til. Ude på vejen er 240GDeren en af de mest elendige sømkasser jeg har siddet bag rattet i der er masser af dækstøj og når man køre over fartbump og ujævnheder lyder det som når man smider en værktøjs kasse ud fra tredje sal. Det uassisteret snekke styretøj er så tungt så man kunne spare fitness abonnementet væk hvis man kørte denne bil på daglig basis. Angående motor og gearkase bryder 240GDeren heller ikke ligefrem nogen hastigheds rekorder den føles meget svag både on og offroad og med kun 4 trin i gearkassen stønnede OM616eren efter vejret allerede ved omkring de 80. Men ellers klarede den sig faktisk meget godt offroad de mekaniske differentialespær på både for og bag aksel virkede meget effektivt til når man klokkede i det ude i tærranet Yderligere virkede reduktions gearet som en drøm samtidig med at man har masser af frihøjde og tage af. Et andet plus er ens kørestilling man sidder dejlig højt nærmest hævet over alle andre i traffiken så udsynet er selvfølgelig meget godt,

pebret G wagen

Min Dom over denne bil er at jeg syntes at den er en smule i den pebret ende når man tænker på hvor uanvendelig at den er i det daglige. Men hvis du står med 47.000 plus afgift på 10.000 som dagens testbil stod til og at du gerne ville have en autentisk offroader der er bygget som en mindre tank så er det den rette,

Interiøret føles som sagt meget sparet men det føles også solidt skruet sammen,
Med OM616eren under hjelmen bliver G klassen næppe den bil man får mange fartbøder i. Tilmed kan jeg sige at selv omdrejningsmomentet næppe kommer til at imponerer nogen. Vi måtte ofte havde rimelig meget fart på bilen før at den ikke bankede når vi skiftede et gear op,
Det halve Dannebro var et af beviserne på at dagens tester havde gjort aktiv tjeneste,

biltest Renault Grand Espace 2.0 DCI Celsium årgang 2011

hej og Velkommen tilbage til endnu en biltest eller skulle vi sige MPV test. Grand Espace er bilen til dig som ikke behøver at have dynamiske køreegenskaber som i en Ford S max men som gerne vil have en kabine så stor så den nærmest kan huse en mindre sejlbåd. Det er faktisk første gang jeg kører en bil som er så rummelig så man næsten ikke kan nå forruden til når man skal tørre dug af. Men mange tak til ALD carmarket i Frederacia for at udlåne dagens testbil check deres hjemmeside ud på dette link ,

strømlignet strygejern

Lad os starte med at få gjort rent bord ved at nævne Espaces stærke sider først og fremmest er den rigtig vellykket aerodynamisk selv ved hård sidevind lader renaulten sig ikke slå ud. Det syntes jeg faktisk er rigtig godt gået af sådan en høj bil. Indvendigt er pladsen rigtig god selvom loftet ikke er det højeste jeg har set i en MPV så er pladsforholdene stadigvæk en mindre bus værdig. Udsynet er også rigtig godt især fortil hvor forrude og hjørnevinduer er i forlængelse af hianden så de nærmest danner en kæmpe forrude det er faktisk kun B stolpen der er en smule for tyk. Designet er heller ikke så værst de skarpe linjer flade sider og store vinduesarealer giver altsammen Espace en frisk og strømlignet fremtoning. Men af svage sider kan nævnes et nervøst styretøj en langsomt opfattende automat gearkasse som hopper ind og ud af gearene samt en doven motor. Men når det er sagt syntes jeg stadigvæk at Renaulten er et lækkert komfort orienteret alternativ til Ford S max.

oceaner af plads

Som jeg allerede har været inden på før så er interoiret meget rummeligt der er hele tre sæderækker at tage af. Men det er også et veludrustet interoir vores testbil var blandt andet udrustet med panorama tag dellæder indtræk klimaanlæg original navigation og infotainment system samt isofix beslag og andre småting. Samlekvaliteten er også god det hele føles solidt skruet sammen samtidig med at instrumentbord og dørpaneler har den rette mængde polstring. Så min dom over denne bil er at det er en rigtig god MPV i top kvalitet med oceaner af plads,

Det fancy design fortsætter til kabinen hvor blandt andet kontrolpanelerne til klima anlægget er flyttet over i dørpanelerne er noget som jeg faktisk syntes forbedrer ergonomien en smule
også på bagsædet er der rummeligt og med generøs støjdæmpning er kabinen et dejlig stille sted at være under kørsel
Motoren er faktisk en af Espaces eneste svage sider den føles sløv og lidt ukultiveret
panoramataget var en del af vores testbils righoldige udstyr
selv bagfra tager Renaulten sig godt ud
med lav læsse højde og en bagklap så stor som en ladeport burde det ikke være noget problem at ligge ting om bagi

 

biltest Volvo XC90 årgang 2015

Det her er endnu et must have til bloggen nu hvor jeg er lidt er Volvo fan ville jeg simpelthen ikke snyde mig selv for at opleve den nyeste XC90er i det fri. Og jeg kan med det samme sige at dette vikingeskib af en SUV er en meget seriøs konkkurant til de tyske alternertiver. Jeg syntes i hvert tilfælde at man får ligeså mange gadgets og ligeså høj kvalitet. Men mange tak til autohuset vestergaard kolding for at stille XC90eren til rådighed til dagens test,

skandinavisk techno fest

Når man klatrer ombord i den nyeste aftapning af X90 bliver man mødt af et imponerende arsinal af elektriske gadgets som spænder vidt fra blind vinkel assistent over heads up display til komplet infotainment system med touch skærm. Så efter at man langt om længe har sat sig ind i alt det her gejl finder man faktisk ud af at touch skærmen faktisk er en af de nemmere at betjene Layoutet er dejligt simpelt udført med at de vigtigeste menuer såsom radio og navigation er placeret i lag over hianden. Apropos navigation arbejder den rigtig fint den er hurtig til at beregne ny rute samtidig med at skærmoplysningen er rigtig fin både i touch skærmen og i LCD displayet som gør det ud for ens instrument klynge. Angående fit og finish scorer Volvoen også højt den Svenske fabrikant har altid været kvalitets betonet i en eller anden grad men den nyeste XC90er hæver overlæggeren endnu mere alle overflader har det helt rigtige feel samtidig med at trim i børstet stål pynter hist og her i interoiret. Så ville klart sige at kabinen er på BMW niveau. Ude på vejen spiller klaveret også undervognen takler svingene fint samtidig med at yde rigtig god komfort samtidig med at det aktive styrtøj giver fint nok med feedback. De positive rytmer går også igen i bedømmelsen af motor og gearkasse selvom diesel rækker 4eren ikke har det sidste knald som en 6 eller 8 cylinders og at den heller ikke lyder ligeså godt så klarer den jobbet fint. Den føles rimelig let løbende samtidig med at være meget kultiveret ved tomgang. Gearkassen spiller også fint de 8 trin bliver gået igemmen helt gnidningsfrit,

konklusion

Rent design mæssigt ligner XC90eren sig selv fronten er stadigvæk stor og kantet som snuden på en lastbil samtidig med at de høje og slanke baglygter tårner sig op som pylonerne på en bro. Men jeg kan netop godt lide designet fordi det har nogle træk som er typisk volvo. Så min konklusion er at denne bil har meget stærke kort på hånden som efter min mening gør den til et meget spændende alternativ til Audi Q7 og co,

finishen er det der nok mest imponerer mig ved denne bil. Efter min mening føles interoiret ligeså lækkert som det i en X5er.

biltest Land Rover discovery 2.7 D SE årgang 2006

Hej og velkomen tilbage til endnu en biltest Denne gang står den atter på Land Rover nemlig den ikoniske discovery som  3tow biler i Silkeborg har stillet til rådighed check dem ud på dette link http://www.3tow.dk/ . Så selvom det er den mindste motor vores testbil var udstyret med føltes den kvik nok. Men viderer til testen,

Disco på landevejen

Selvom vores testbil ikke havde den store V8er liggende over forhjulene føltes den alligevel ikke overdrevet undermotoriseret. Den 2.7 liters V6 turbodiesel føles meget kultiveret samtidig med at have fint med kræfter til diverse accelerationer og sammenfletninger. Selvom den ikke har ligeså eksplosiv kraft udvikling som Audis fornemme 3.0 TDI er det stadigvæk en fin maskine der ligger under hjelmen på Discoen. Gearkassen er også fin den skifter silkeblødt både i hel og semi automatisk program. Angående køreegenskaber er Land Roveren også et rart bekendtskab den opfører sig meget mere som en sports sedan end en SUV med at krænge meget lidt samtidig med at være rimelig komfortabel. Så jeg vil sige at Discovery køre ligeså godt som Range Roveren vi prøvede i vinters. Indenfor er der også rart interoiret føles stadigvæk lækkert samtidig med at en oprejst kørestilling giver en et fint overblik over traffiken. Blinde vinkler er der heller ikke så mange af. Undtagen lige bagud hvor nakkestøtterne fra den tredje sæderække blokerer ens udsyn en smule. Men det bedste ved interoiret er helt klart loftshøjden selv en relativt høj person som mig selv har flere centimetre at give af før man stødte knoppen mod loftbeklædningen,

Konklusion

Min sidste ros til Land Roveren er at den føles rimelig nem at vende med det er næsten kun en Mercedes M klasse der er mere kompakt. Så min dom er at Discovery er endnu en fornem land rover som er et godt alternertiv til Range Rover,

den føles lidt stor når man står ved siden af den men ude traffiken er Discovery overraskende kompakt
den føles lidt stor når man står ved siden af den men ude i traffiken er Discovery overraskende kompakt
den
den “mindste” motor er ikke så værst enda
selvom det var lidt den skrabet model vi have med at gøre var udstyrs listen alligevel respekttabel. Vores testbil havde bla en velspillende headunit to zones klima anlæg 18
selvom det var lidt den skrabet model vi have med at gøre var udstyrs listen alligevel respekttabel. Vores testbil havde bla en velspillende headunit to zones klima anlæg 18″ alufælge fartpilot og andre småting,
anden sæderække har også gode plads forhold
anden sæderække har også gode plads forhold