biltest – Side 3 – upgear.blog

Biltest Chevrolet Silverrado Limited 6.2.

Skrevet den marts 2, 2024marts 3, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Jeg tænker at vi simpelthen kører den ind med en helt regulær Americanertruck denne gang så det ikke kun drukner i elbiler. Og kan allerede sige nu at selv denne jævne 1500 er et ganske fornemt befordringsmiddel der har massere af råstyrke udstyr og kørekomfort. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til S og S bilhus for at gøre testen mulig. Du må endelig give linket nedenunder et kig da det fører dig til deres hjemmeside.

sogsbilhus.dk

Et rigigt trækdyr.

Som bilnørd kan man ofte blive helt opslugt i hele det der topmodelsræs. Det hele skal værre hurtigst dyrest mest ekslusivt det bedste af det bedste og så videre. Men standardudagaverne kan altså også værre ganske imponerende. Det bliver især demonstreret i de Amerikanske pickuptrucks. Og der er dagens tester ingen undtagelse. Når man stiger ombord bliver man mødt af et ganske kvalitetsbetonet interiør. Selvfølgelig er det ikke ypperste luksus. Men det er altså rimelig imponerende når man tænker på at det for mange bare er en arbejdsbil. De fleste berøringsflader er tykt polstret. Og så føles finish og materialevalg helt iorden. Også når vi taler om teknologi er det her en fuldt ud moderne bil. Der er digital instrumentering med headsup display komplet infotainment system baneassistent og så videre. Ja selv komfortudstyr er den proppet med. Af nævneværdige features er der blandt andet elbetjente trinbrædder varme og køl i forsæderne samt indvendigt bakspejl med kamerafunktion. Nå ja jeg glemte også at nævne at der er en såkaldt trailerfunktion hvor at bilen selv justere gearkassemapping speederresponse og en masse andre parametre så man så vidt muligt er i den rigtige ende af momentkurven når der kørers med træk på jydekrogen. Apropos at have noget på krogen så er det ikke for ingen ting at jeg kalder den et trækdyr for den testede bil (6.2 V8 benziner crewcab med firhjulstræk) er netop opgivet til at kunne trække i omegnen af 6.033 kilo. Til sammenligning kan den Nuværende Toyota Hilux kun administrere 3.5 tons. Men efter min mening er sådan et trækdyr ikke noget værd hvis det ikke er behageligt at tilbringe mange timer i sadlen for hvordan kører den egentlig. Og til det kan jeg sige at den kører helt som den skal. Dens fremfærd er ganske støjsvag og komfortabel. Det er næsten som en stor sedan fremfor en ladvogn. Forstolene yder høj komfort ligesom at undervognen er sat mere op til komfort end til sport. Det går helt fint i spænd med at det her ikke er en racerbil men hverdagsbil for mange. Jeg kan også godt lide at man ikke har benyttet sig af det billige trick med at stramme styretøjet op for at gøre det mere “sportsligt” det styrer netop let og flydende uden stadigvæk at værre for fraværende. Angående motor og gear går det også ganske godt. Den 10 trins automatgearkasse skifter ikke decideret hurtig eller præcis. Men den skifter smidigt især ved stille kørsel går gearskiftene næsten ubemærket hen. Og når man også har en stor V8er føles det aldrig som om at man mangler kræfter. Den er ikke hurtig hurtig men man har det typiske V8 bundtræk der kommer på allerede langt nede i omdrejninsregistret. Og når man ligger på 130 i 10ende gearet er maskinen så uanstrengt som den næsten kan være.

Konklusion.

Efter at have kørt en endnu en funklende ny US truck hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er meget imponerende angående udstyr og kræftoverskud især når man tænker på at det ikke er topmodellen. Man har et fuldt udstyret interiør der har features der for 25 år siden kun var at se på de ypperste luksusbiler. Og så er 0 til 100 overstået på 5.3 sekunder hvilket ville have bragt os i sportsvogns territorie tilbage ved årtusindskiftet. Men ligesom med alle andre biler er Silverradoen blevet større og tungere. For at sige det mildt er det lidt af en skolebus at manøvre med på trang plads. Eller rettere ville jeg sammenligne det med at ligge til med en gammel DSB færge. Og når en ældre Silverrado kan meget af det samme når vi taler pickuptruck-agtige ting. Så tænker jeg at man virkelig skal have meget brug for alt den nye teknologi for at det efter min bog giver mening at købe denne bil.

Hvis du ville læse om andre ladbiler må du endelig give linksne et kig.

Motoren er spøjst miks af gammel og ny teknik. Den har knastakslen i blokken og to ventiler pr cylinder. Men blok og topstykker er aluminium og så er maskinen stadigvæk udstyret med variabel ventilstyring og direkte benzinindsprøjtning.

Førerpladsen er faktisk ganske fint indrettet angående kabinekvalitet og ergonomi.

Biltest Skoda Enyaq 286 hk.

Skrevet den januar 26, 2024januar 27, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til årets første biltest. Jeg tænker at vi starter stille og roligt ud med én af Danmarks bedst sælgende elbiler. Vi har efterhånden kørt en håndfuld modeller der er bygget på MEB platformen. Men Enyaq er åbenbart ny for os men nu fik førstepiloten prøvet den til andmeldelse og det lyder allerede til at han faktisk meget godt kan lide den. I får i hvert tilfælde en test skrevet i diktering ud fra hans input om hvordan bilen føltes. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Hansen biler i Slagelse for at vi måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres link et kig nedenunder.

www.skoda-slagelse.dk

Helt regulær og komfortabel.

Efter de første par minutter på vejen kunne det mærkes at Enyaq føles komfortabel. Selv fra passagersædet kunne jeg mærke at undervogn og fælgmontering er gearet mod komfort. Det er virkelig sådan at det skal værre i en helt normal hverdagsbil. Man bliver også belønnet med styretøj der styrer let og smidigt. En anden god ting er at man har et godt kraftoverskud især i det testet eksemplarer. Det er ikke helt ekstremt men det er brugbare hestekræfter. En anden positiv kvalitet ifølge førstepiloten er førerassistent systemerne og måden at de blander sig i kørslen. For eksempel tager baneassistenten kontrollen over rattet i større grad end i andre biler. Angående interiør er den helt klart regulær. Samlekvalitet og materialevalg er efter min mening bedre end ID 3 og ID buzz. Jeg synes i hvert tilfælde at det er helt fint. Flere af berøringsfladerne er polstret imens at materialevalget er fornuftigt og for en gangs skyld ikke så eksperimenterende som i andre elbiler som kan værre indrettet med materialer lavet af eucalyptustræ genbrugte plastikposer samt andre økotrendy ting. Et andet pluspunkt er helt klart infotainment systemet. Man har mulighed for at koble både android auto og apple carplay til. Men den “præinstallerede” software er også rigtig fint. Den føles responsivt og præcist. Men man har også en grafisk brugerflade der er godt indrettet så den er nem at finde rundt i. Men ellers lyder dommen vel på at det her er en rigtig regulær brugsbil. Den giver ikke nogen særligt ophidsende køreoplevelse men den gør alt hvad man forventer rigtig godt.

Hvis du ville læse om andre biler af den hverdagsagtige slags. Så må du endelig give linksne et kig.

Interiøret kan man ikke sætte en finger på. Det virker bare som det skal.

Biltest Model S Plaid.

Skrevet den august 17, 2023september 1, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Siden jeg som knægt så Formel 1 har jeg altid undret mig over hvordan det føles at accelere fra 0 til 100 på under 3 sekunder. Den undren blev fodret endnu mere da jeg for første gang så en Bugatti Veyron på top gear. Tanken om at man ikke længere behøvede at værre professionel racerkører for at opleve så vild en accelerations-evne gav virkelig fantasien vinger. Men da jeg ikke lige kender én der ville låne mig en Bugatti så måtte jeg nøjes dagens tester. Men det er til gengæld også en rimelig potent sag. Specifikationer såsom 1.020 heste og en opgivet 0 til 100 tid på bare 2.1 sekunder er bare ekstremt uforagtet hvilket drivmiddel at man kører på. Ellers ville jeg bare endnu gang takke Tesla motors Danmark for at vi måtte låne dette stolte køretøj. Du må endelig tjekke deres webside i nedenstående link.

www.tesla.com

Over 1000 heste og nu med rorpind.

Modsat så mange andre entusiaster har jeg faktisk et godt forhold til en model Ser. Dem af jer der har fulgt bloggen fra start ved at den første Tesla jeg kørte var en model S. Og så har det efter min bog altid været den flotteste model efter udseende at de har lavet. Her i 2023 ville jeg på forhånd sige at Seren stadigvæk er den bedste i lineuppet. Designet er blevet forfinet og opdateret på alle mulige leder og kanter siden den præfaceliftede P85D at jeg kørte tilbage i 2015. For eksempel har man den faceliftede front som kom på i starten af 2017. Imens at man i interiøret har et redesignet instrumentbræt med den nyere type touchskærm som man kender fra blandt andet model Y. Jeg synes også at finishen og materialevalget har fået et hak opad i forhold til normalt. Og ja jeg ved godt at Tesla har fået mange hak for deres kvalitetskontrol eller mangel på samme især når det kommer til kabinekvalitet og lakkvalitet. Og der ville jeg også sige at det er selvfølgelig noget at der skal strammes op på især når vi oppe i de højre prislejere. Men i det store hele føler jeg oprigtigt ikke at der var nogle åbenlyse kvalitetsproblemer med de enheder at jeg har kørt. Men de mest kontroversielle detaljer i indretningen er selvfølgelig rorpinden og den virtuelle gearvælger i touchskærmen. Modsat andre journalister som bare elsker at brokke sig for at brokke sig synes vi faktisk at Yoke-rattet er overraskende nemt at vænne sig til at styre med. Når man kører performance kørsel skal man jo alligevel holde hænderne i 9:15 position. Og da det er en fuldt ud moderne bil med let og smidig servostyring bruger man slet ikke rat-ringen som vægtstang under manøvrering ved lave hastigheder i samme grad som hvis det er en vogn uden assisteret styreapparat. Selv knapperne til lys horn og visker/sprinklere som er placeret på rat-egerne var relativt nemt at vænne sig til. Det endte faktisk med at værre gearvælgeren der krævede mest tilvænning fra min side af. Men det skyldtes udelukkende fordi at grafikken ikke viste tydeligt nok hvilken retning at man skulle swipe for hvilken kørselsretning. Men det var heller ikke værre end at mig og førstepiloten lærte det hurtigt at kende. Men hvordan føles det egentlig at slippe 1020 heste løs. Det føltes både som jeg havde forventet og uden lig noget andet jeg havde prøvet. Allerede ved det første korte træk op til 70 fik man det største los i bagen som hvis en elefant havde sat sig oven på én. Samtidig med at det var den første bil hvor at jeg oprigtigt følte at man teleporterede sig til fartgrænsen. Bare et kort tryk på speederen får speedometeret til at vise ens ønskede hastighed i et splitsekund. Selv under mellem-accelerationerne flyver bilen derudaf imens at man nærmest hænger bagefter i tøjlerne. Desværre nåede vi ikke at bruge det såkaldte dragstrip mode som er det der lidt svarer til launch control på fossilbiler hvor at det som navnet antyder mest af alt er tiltænkt til at blive brugt på dragracing banen. Men når man slår drag mode til begynder traktionsbatteriet at blive forvarmet imens at alle ventilatorer på bilen tændes på fuld styrke. Og så er det noget med at man under en drag start skal holde bremsen inde imens at man bekræfter med speederen. Men normalt plaid program som netop var det næsthurtigste køreprogram var også mere end rigeligt. Men ellers er køreoplevelsen meget typisk Tesla på godt og ondt. Men man har alligevel et smule tungere styretøj og en hårdere bremsepedal end normalt. Men undervognen balancere fint imellem komfort og dynamik og så kommunikerer styretøjet sådan nogenlunde men man kan godt mærke at der meget vægt der skal skifte imellem højre og venstre når man trækker i rorpinden. Så det er ikke det at jeg ville kalde sportsligt men stadigvæk helt perfekt til husbehov.

Konklusion.

Efter at have kørt en vaskeægte Plaid model hvad lyder dommen så på. Jeg kan rigtig godt lide den fordi at den er med til at bringe Tesla tilbage i mit rampelys som noget der er spændende og interessant. Fordi at man igen får en højtydende elbil med uovertruffen accelerationsevne og som er spækket med alskens teknologi.

Hvis du ville læse andre artikler må du endelig give linksne et kig,

De bredere skærmkanter er en af måderne at man kan kende plaid varianten på.

Det ligner et underligt flag men dette emblem er Teslas modsvar til BMW M og Mercedes AMG.

en af de tekniske detaljer der er unikt til plaid er at man er bestykket med 3 traktions motorer. Hvilket er noget at der endnu ikke ses på alt for mange elbiler. Men fordi at bremserne er underdimensioneret i forhold til den enorme ydelse så er bilen elektronisk begrænset til 250 i timen. Den fulde tophastighed på 320 i timen burde værre tilgængelig efter næste revision hvor at der bliver opgraderet til kulfiber keramiske bremser.

Det er overraskende nemt at vænne sig til at føre dette rumskib med rorpinden.

Efter at have leget en smule med den bagerste skærm synes jeg næsten at den føles ligeså god at betjene som den store omme foran.

Jeg synes stadigvæk at pladsforholdende bagtil er ganske ok taget i betragtning af at man har den lave fastback taglinje.

Biltest Lynk & Co 01.

Skrevet den juni 25, 2023september 1, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Kan du nævne én bil der ikke er mulig at købe men kun at leje. Hvis du har svaret Lynk & Co så har du svaret rigtigt For det er den eneste der bliver skrevet om i denne artikel. Men til at starte med ville jeg bare undskylde den lange tids inaktivitet på bloggene. Men det skyldes at jeg er blevet en del af et tophemmeligt projekt at jeg desværre ikke kan afsløre noget om på nuværende tidspunkt. Men som at jeg ville skrive mere om så snart jeg får tilladelse til det. Men jov tilbage til prologen. For hvad er Lynk & Co for en størrelse udover at det lyder som navnet på en mellemstor Dansk virksomhed. Det er såmænd et af Geelys mange foretagender du ved dem der har med Volvo og Polestar at gøre. De sidder udefra hvad at jeg kunne forstå et sted imellem Geely selv og deres andet brand Zeekr når vi taler prisklasse. Men tænker også at vi har haft nok snak for i dag for lad os komme til testen.

Rigtig fornuftig brugsbil med kludder i Infotainment.

selvom at dagens tester på ingen måder er perfekt så har den også virkelig mange positive kvaliteter. Til at starte med har man et ganske fint interiør når vi taler om finish og materialevalg. Der er et interessant mix af materialer og så føles det som at det hele er nogenlunde iorden skruet sammen. Det er næsten også befriende at værre i en ny bil med stofindtræk eftersom at så mange af selv de billigere biler i dag er bestykket med kohud i interiøret eller noget der bare skal forestille noget at man har skrabet af ryggen på en ko. Ergonomien i førerpladsen er også helt regulær. De mest brugte funktioner bliver betjent med fysiske knapper og taster og så er selv fartpiloten nem at betjene med simple ratmonteret knapper. Men når vi ser på kørekomforten er det lidt en discountede fornemmelse. Undervognen er faktisk ganske blødt affjedreret og gudskelov for det. Men der er ikke meget at hente fra for og bagsæder især sæderyggen er lidt til den hårde side. Og selvom at man har lidt bedre støtte foran er det ikke noget der batter i det store billede. Men pladsforholdende bagtil er ganske fine selv en høj person som mig sad godt med god plads til både hoved og ben. Men det største minuspunkt ved interiøret er vel nok brugeroplevelsen i at betjene infotainmentskærmen. Touchskærmen føles sløv angående tasteinput. Man skal foretage sine input stille og roligt og så vente på at den svare. Og så føles det også om at systemet til tider føltes overbebyrdet når man havde flere funktioner kørende samtidigt. Og ligesom med så meget andet kan kompatibilitet også have indvirkning på ens brugeroplevelse. Vi havde to smartphones at vi skiftedes til at koble til Android auto under kørslen. Min egen Samsung Galaxy A32 og førstepilotens Xiaome red-mi. Vi havde koblet red-mi til under den første halvdel af turen hvor at det viste sig at systemet åbenbart var dårligt optimeret til min vens mobil ved at havde problemer med at holde forbindelsen og at man på andre måder bliver smidt ud af android auto. Men derimod Kørte min Galaxy upåklageligt. Med en helt stabil forbindelse og fuld funktionalitet hele tiden. Det viser lidt at smartphone mærke og model spiller ind på hvor høj kompatibilitet at man kan opnå. Af andre små svipsere kan blandt andet nævnes at skiltegenkendelsen af og til misser eller misidentificere en hastighedstavle og at assistentsystemerne kan værre lige lovlige invasive med hensyn til deres “trang” til at alarmere føreren selvom at man fører bilen på helt fin og forsvarlig vis. Men når man faktisk får lov til at føre bil når man føre bil. Ligger man mærke til at 01eren kører ganske fint. Man har en undervogn der som nævnt før spiller større på komfort end på dynamik imens at styretøjet styrer let og flydende men som også føles bare nogenlunde præcist. Vind og rullestøj er også nede på acceptable niveauer selv ved 130 i timen. Selv den turbolens der ofte plager biler der er udstyret med både tagrælinger og glastag bemærkede jeg ikke meget af. Angående motor og gear er man også nogenlunde kørende. Man er bestykket med en 1.5 liters 3 cylindrede turbomotor som er koblet til en såkaldt hybridgearkasse med 3 fremadgående gear. Sådan at jeg kunne forstå på det er en hybridgearkasse en automatgearkasse hvor at traktions-motor starter-generator samt andre komponenter i hybriddrivlinjen er integreret i gearkassehuset. ude på vejen kan man godt under vise omstændigheder både høre og mærke når benzinmotoren sparker igang men ellers kører det hele ganske smidigt. Gearkassen føles næsten som en trinløs gearkasse med den måde at gearskiftene går næsten ubemærket hen. Og selv under hård acceleration gør motoren ikke meget væsen af sig. Men hvor at den stadigvæk belønner én med et ganske fint kraftoverskud. Det eneste der virkelig irriterer mig ved drivlinjen er at bilen kun kan lades med den helt langsomme type AC opladning. Det resulterede i at vi stortset ikke brugte den elektriske del af drivlinjen fordi at bilen ikke kunne nå at oplade særligt meget selv under frokostpause eller da vi gik ud i byen for at skaffe aftensmad.

Konklusion.

Efter at have kørt min første Lynk & Co som nok er den eneste i lang tid. Nu hvor at det er et mærke at man egentlig ikke kan købe her i landet men hvor at man kan leje den igennem Hertz. Hvad lyder dommen så på. Jeg synes faktisk at den gør jobbet brugsbil ganske fint. Men det er der massere af andre crossovere der også gør. Selv hvis vi holder os inde for Kineserbiler er der jo MG EHS som jeg selv gav en ganske positiv anmeldelse. Så det er lige spørgsmålet om hvor meget mening det giver at begynde at sælge 01eren på det Danske marked.

Hvis du ville læse om flere biler af den hybridagtige slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Infotainmentsystemet var virkelig kræsen angående hvilken smartphone at vi koblede til Android Auto. Man kunne gå fra at alt virkede upåklageligt til noget ustabilt og langsomt skrammel. Generelt synes jeg bare at brugeroplevelsen var noget makværk når det kommer til betjening af touchskærmen og systemets generelle præstation.

Men ellers er interiøret helt igennem godkendt og så er pladsforholdende gode selv bag i båden.

Når vi taler design er 01eren en crossover ligesom så mange andre. men jeg kan godt lide at man har prøvet at gøre den interessant med nogle spændende smådetaljer.

Jeg kan især lide fælgene som både har et interessant design og en fed detalje med at to af lommerne i egerne er malet anodiseret blå.

Drivlinjen gør en ganske fin entré med et godt kraftoverskud og en støjsvag betjening.

AC opladning er bare noget gammelt langsomt lort for at sige det mildt. Men det er nok det at man må slæbes med når man kører hybrid i denne prisklasse. Men jeg er ikke ekspert i hybridbiler så det er bare et gæt.

Veterantest Ford Ranchero årgang 1979.

Skrevet den juni 1, 2023december 13, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til en ny veterantest. Jeg har kørt rigtig mange Amerikanere efterhånden. Selvfølgelig har jeg kørt alle de ikonisk så som Corvette Mustang og 68 Camaro. Men jeg har også været heldig at værre fører på noget så obskurt som en Corvair Monza fra 64. Men idag fik jeg endelig kørt ford pendanten til Chevrolet El Camino. Og Jeg kan allerede nu sige at den er et ganske fint alternativ til konkurrenten fra Genereal Motors. Men ellers sige mange tak til Henrik for at vi måtte låne denne sjældne udbudte truck-car som for øvrigt er til salg. Du må endelig give linket nedenunder et kig det ville føre dig til annoncen.

Annonce på marketplace.

Er det en Cruck eller er det en Ute.

Personbils baseret ladbiler går faktisk under flere forskellige navne eller betegnelser. Blandt andet er den semi-officielle betegnelse coupe utility imens at Australierne kalder dem Utes som er en forkortelse af ordet Utility. Det er forøvrigt et tilnavn at de bruger om alle typer ladbiler. Men at det i vores del af verden mest af alt bruges på peronbilsbaseret ladbiler såsom Ranchero El Camino og Holden Commodore. Mon nok det mest kuriøse tilnavn til denne type biler er vel Cruck som selvfølgelig er en sammentrækning af car og truck. Det lyder mest af alt som navnet på en bøvet type gummisko men hvor at det dækker ganske fint over hvilken biltype at det er. Da coupe Utilitys ofte er bygget på store sedan biler hvor at man bare har et lad der ikke er adskilt fra førerhuset men bare er en udvidelse af karroseriet. det har efter min mening altid givet et interessant udseende rent æstetisk. hvor at man har den praktiske anvendelighed som i en lille ladbil men i en mere stilsikker pakke. Dagens testbil er helt sikkert også en stilsikker pakke. Selvom at jeg bedre kan lide årgang 72 Rancheros udseende. Så står denne 79er altså ganske fint i baudeux metallic og med American racing fælge. Jeg kan især lide den V formede frontgrill og den lave slanke silhuette når man ser bilen fra siden af. Og så synes jeg at den står godt med hensyn til frihøjde nu hvor at bagdelen er hævet lidt i forhold til forenden med hjælp af form for luftbælge. Angående køreegenskaber er Rancheroen typisk Amerikaner på godt og ondt. Man har en lidt blød undervogn og en ulden bremsepedal ligesom at styretøjet er overboostet i assistance og vag i sin evne til at kommunikere feedback tilbage. Men jeg synes virkelig at man har misforstået pointen ved denne bil hvis man dømmer dens køreegenskaber på samme vilkår som andre mere typiske entusiastmodeller. Jeg synes at den giver høj køreglæde bare på en anden måde end hvad os entusiaster typisk dikterer til os selv. For det her er bilen der ligesom de fleste andre klassiske US biler får én til at geare ned og nyde stunden og akten i bare at cruise afsted imens at man leger en smule med gassen. Og det synes jeg også er køreglæde bare på en anden måde. Men med en rigtig V8er under hjelmen lyder det også godt når man leger med gassen. Som jeg har nævnt før så har de gamle stødstangs V8ere stadigvæk en hvis tiltrækningskræft. Selvom at jeg har kørt mange hurtige og sofistikerede euro og Japaner V8ere. Så er noget sundt US stål stadigvæk helt igennem godkendt. Det er også en af de slags motorer hvor at jeg synes at den lyder noget bedre i virkeligheden end på video. Selv en smallblock i en Camaro lyder og føles så meget mere i live sammenlignet med mange moderne biler når man har lugten og alle viberationerne. Men Rancheroen føles helt klart også som om at den lever i bedste velgående. Under tomgang gurgler den som en tunet fiskekutter krydset med en stortromme imens at bilen vugger fra side til side når man gasser motoren op ved stilstand. Men når man laver en hurtig acceleration får man alt den herlige indsugningsstøj imens at der kommer et raspende brøl fra udstødning imens at gearkassen under visse omstændigheder giver et lille tilfredstillende ryk under opskift. Men ellers må dommen vel lyde på at det her er en total iorden sommerbil og så synes jeg personligt at den er et fedt alternativ til en Mustang som der jo er så mange der har som sommer Amerikaner.

Hvis du ville læse om flere Amerikanerslæder må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Jeg har sagt det en milliard gange før men der er altså et eller andet over synet af en V8er i motorrummet.

Interiøret er selvfølgelig dejligt simpelt sammenlignet med nye biler. Men hvor at man stadigvæk prøvede at give det noget flair med indlæg og pyntelister i trælook.

nogle gange må en bil bare godt se rå og sej uden at skulle værre elegant eller yndefuld.

Set skråt bagfra kan man især lægge mærke til forskellen i frihøjde fra bagaksel til foraksel.

Biltest E87 118D.

Skrevet den marts 20, 2023april 30, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har testet og ejet en del biler af den bimmeragtige slags efterhånden. Mange dårlige mange gode. Det har primært været de større eller de mere prestigefyldte modeller at jeg har haft under lupen. Så 3 serier og andet skrammel har ikke sagt mig det store. For så kan man i min bog ligeså godt køre Mazda 3 eller Corolla. Hvis det er en ægte M så er sagen selvfølgelig en anden. Men når det er sagt så er E87eren nok den indstigningsmodel der har vækket min interesse mest. Og mest af alt på grund af konceptet bag den. I ved jo at jeg ikke er den største hatchback fan men til gengæld er jeg stor fan af baghjulstræk. Og de to ting kombinerer E87 hvor resultatet er en konfiguration der ikke er set en gang siden 70erne. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til cars for you. For at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

PR design ApS.

Mondæn og udsædvanlig på samme tid.

Der er få biler der kan krediteres med at værre både mondæne og usædvanlige på samme tid. Men E87 har helt klart æren af at værre én af de få der kan det. Men jov den er mondæn fordi at den bare er sådan en gængs fugl på vores breddegrader. Og hvis vi fortsætter med ornitologi-metaforene så er det bare sådan en kedelig og grå Stær at have i kikkerten. Næsten alle E87ere er enten hvide eller grå hvor at det altid er en gammel nisse eller en salgs-trainee der sidder bag rattet. Og så er den fra den der bøvlet Chris Bangle æra hvor at mange af designsne splittede vandene og skabte meget kontrovers. Og hvor at nogle af dem har ældes yndefuldt imens at de fleste af dem bare har fadede ud i den ligegyldige grå masse af hverdagsbiler. Og hvor at de er nogenlunde ligeså provokerende at se på med nutidige øjne som filmen Easyrider er for et moderne publikum. Men når det er sagt så ser den en milliard gange bedre ud end den nuværende 1 serie med chassiskoden F40. E87eren ser lidt mere bøget og underlig ud end W176 A klasse. Men på underlig vis har den sin egen charme især som 3 og 5 dørs hatchback. Og Modsat F40 1eren som efter min mening virkelig bare ligner en Hyundai i20 med BMW logo og grill. Så kan man med E87 godt se at de prøvede at bibeholde de klassiske bimmer proportioner men hvor at man stadigvæk holder sig indenfor hatcback formen. Men det der gør denne bil usædvanlig efter min mening er konfigurationen af drivlinjen. Hatchbacks med langsliggende motorer og baghjulstræk er ikke noget usædvanligt i bilhistorien man har blandt andet AMC Pacer og Gremlin. Selv Toyota Starlet trak på baghjulene i den første generation. Jeg tror helt klart at denne bil er en af de absolut sidste baghjulstrukne hatchbacks. Den er i hvert tilfælde den sidste af sin slags i det 21ende århundred at jeg lige kan komme i tanke om. Men hvordan kører og føles den så. Når man stiger ombord bliver man mødt af et interiør der er fyldt til randen med billigt og hult plastik. Det er ikke ligeså lousy som i 2 serie active tourer men det er stadigvæk rimelig slemt. Der var det noget bedre bare én generation tilbage hvor at selv en E46er havde en nogenlunde anstændig finish i kabinen. Men alt det basale virker til gengæld rigtig godt. selvom at man har den bøvlede type blinklys stilk som BMW benyttede sig af den gang så er alt andet meget ergonomisk indrettet. Man har for eksempel en lille radio som er nem at justerer på under kørslen, Og det samme er justeringsmulighederne til klimaanlægget. Så lige der gør det ikke noget at man ingen former for rat betjening har da alt er inden for rækkevidde samtidig med at det er logisk placeret. Man har også en god kørestilling og så er der fint udsyn ud af bilen imens at førersædet yder fint komfort og støtte. angående køreegenskaber er man godt stillet. Undervognen er lidt kontant sat op men hvor at det ikke føles som hårdhed for hårdhedens skyld. For den ligger ganske fint i svinget af sådan en husmor-model at værre. Styretøjet styrer præcist både hvad angår de små koregeringer og de større styreinput. Og så er der den helt rigtige tyngde i styreapparatet. Angående motor og gear går det også helt fint N47 motoren lyder som en våd prut ligesom alle andre diesel række4ere. Men hvor at den belønner én med et godt kræftoverskud over hele omdrejningsregistret. Den 6 trins manual har korte præcise og smidige gearskift imens at koblingen er nem at betjene samtidig med at den har den rette vægt i pedalen.

Zim zala-bimmer det var alt for den her 25 øre.

Efter at have haft min 1 serie debut hvad lyder dommen så på. Jeg tænker på at det her er en bil der nok er mere interessant idag når man bedømmer den på baggrund af hvad der er af nye modeller i dag. Jeg tror bare ikke at hele konceptet med en lille premium-hatcback med baghjulstræk er noget at der ville blive ført ud i livet i dag. I hvert tilfælde ikke hvis vi holder os til rene fossilbiler. For Mercedes har altid lavet A klassen med forhjulstræk og BMW selv hoppede med på samme galej med 1 serien her for efterhånden nogle år siden. Så selvom at Bayersk ingeniørkunst har gjort underværker for den forhjulstrukne platform i form af R50 Mini Cooper S. Så er jeg stadigvæk lidt af en purist der synes at en ægte levende bimmer trækker på bagpoterne. Det er også derfor at jeg synes at en rigtig Mustang er en S550 og ikke en Mach E og at en ægte Porsche er en Cayman eller 911 og ikke Cayenne. Der er bare nogle ting der helst ikke skal trylles for meget med. Det er også en anden grund til at jeg godt kan lide E87eren for hvad den er. Man prøvede at gå i en anden retning men uden fuldkommen at glemme sit ophav og sande identitet.

Hvis du ville læse om andre biler af den bimmeragtige slags må du endelig give linksne et.

Finish og materialevalg er sku noget af en tynd omgang. Men alt det vitale i førerpladsen altså indretning/ergonomi kørestilling og udsyn er simpelthen bare som det skal værre.

I forhold til en W176 A klasse kan E87eren godt se lidt aparte ud i proportionerne. Men til BMWs forsvar kan jeg sige at den ser meget pænere ud end den nuværende 1 serie men også meget pænere ud end de A klasser der eksisterede i 2004 da E87eren kom på markedet. Det her var en trendy og stilfuld lille premiumbil og ikke noget der lignede en nedgroet negl krydset med en klovnebil og en gammel fastnet-telefon.

N47 motoren var et af de nye motorvalg der blev tilgængeligt ved det første facelift der kom i tredje måned 2007.

Dobbelttest NIO ET7 og EL7.

Skrevet den februar 7, 2023februar 7, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en dobbelttest. Hvis du er med på dit motorstof så ved du måske at der er i særdeleshed én elbilsproducent der bliver talt positivt om. NIO bliver af nogen af vores kollegaer omtalt som et godt Kinesisk modsvar til Tesla. De har i hvert tilfælde meget af teknologien og præstationerne til at matche deres konkurrenter fra Californien. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til NIO Danmark for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

www.nio.dk

På stylter eller at slange sig afsted. Valget er dit.

Noget at jeg ville takke producenterne for som jeg ikke har fået gjort endnu. Er at jeg er taknemmelig for at den 4 dørs sedan har overlevet som el og brintbiler. Modeller som Toyota Mirai og Tesla Model 3 kan jeg ikke kun lide fordi de oprigtigt er gode biler men også fordi at de har ført sedan-formattet ind i den elektrificeret Æra på fornem vis. Heldigvis har Nio givet os Purister muligheden for at have vores 4 dørs biler på traditionel vis. Men hvor at man som crossover elsker stadigvæk har muligheden for at føre en hval af en bil på stylter. Efter at havde kørt dem begge back to back kan jeg sige at i daglig tjeneste så kører EL7 ikke så værst. Det eneste at førstepiloten mærkede var at EL7 måske styrede en smule mere præcist. Men ellers kører begge biler meget ens. Man har en undervogn der er en smule til den hårde side og et styretøj der styrer let og smidigt i komfort og økoprogram hvorpå at stramme når man sætter den i sport eller sport-plus. Det responderer ikke overdrevet hurtigt ligesom at det heller ikke komunikkere overdrevet meget feedback tilbage til én. Men det virker helt perfekt til sådan en stor ellert og til husbehov. Noget der også virker rigtig fint er accelerationen. Begge testbiler er udstyret med to motorer 4 hjulstræk og en omregnet ydelse på 650 hestekræfter. Den eneste forskel i drivlinjen ET7 og EL7 indbyrdes er at EL7 kører med 100 kilowatt-timers batteripakke modsat 78 kilowatt-timer i ET7. 0 til 100 tiden i begge er opgivet til 3.8 sekunder hvilket også kunne mærkes. Det er meget kraftfulde og hurtigt accelerende biler at vi har med at gøre. Under særligt hårde accelerationer kunne man kortvarigt spinde alle 4 hjul hvilket mest af alt skyldes de påmonterede dæk som måske eller måske ikke var verdens bedste valg til en højtydende applikation. Men acceleration og kraftoverskud mangler der ikke noget af. Det er den typiske Tesla-rutsjebane fornemmelse man får ved at det giver et sug i maven og at man nærmest får et spark bagi. Også når vi taler støjnieveau klarer begge modeller det ganske fint. Både vind og rullestøj er nede på ganske niveauer. Det kan blandt andet tilskrives brugen af akustisk dobbelt-laminat glas i ET7 som er med til stortset at eliminere de gener med vindstøj som ellers altid har plaget biler med sprodsefri døre. Angående kabinekvalitet er man også rigtig godt stillet. Selvfølgelig er det ikke på Tysker nieveau men der er der sjældent nogen der når op. Men kvalitetsfornemmelsen er stadigvæk helt iorden. Man har læder alcantara og lærred på mange af berrøringsfladerne. Og så føles det hele ganske fasttømret og lækkert at røre ved og at betjene. Men der hvor at NIO virkelige brilliere er på teknologi og udstyrsfronten. Af særlige features kan jeg blandt andet nævne det såkaldte Prinsesse-sæde i EL7 som er det forreste passagersæde der er fuldt elbetjent hvor at man også har en elbetjent fodskammel. Så i korte vendinger er det et højre forsæde der i grove træk har samme justeringsmuligheder som et førsteklasses flysæde. Man har også Nomi som er ens digitale assistent der fysisk bliver manifesteret i en sød lille androide der lever på toppen af ens isntrumentbræt. Nomi er i hvert tilfælde i besiddelse af noget af det bedste stemmegenkdendelses software at jeg har oplevet i nogen bil i lang tid. Den forstår faktisk mine kommendoer selv når jeg taler Engelsk til den. For som jeg har ytret før er min stemme ikke særlig computer-venlig. Der må åbentbart værre et eller andet med min dialekt eller lignende at computere ofte ikke forstå et kvæk af. Men generelt virker infotainmentsystemet ganske fint samtidig med at man bare har alle de nyeste assistentsystemer og alt det komfortudstyr man kunne forestille sig i en bil i denne kaliber og prisleje.

Konklusion.

Efter at have kørt hele to styk NIO hvad lyder dommen så på. Hvis det stod til mig ville jeg nok vælge ET7 men det er udelukkende på grund af personlige præferancer fordi at jeg altid godt har kunne lide sedan formfaktoren fordi at denne biltype forener praktisk anvendelig æstetik og kørekomfort samt køredynamik rigtig fint uden virkelig at gå voldsomt på kompromis med nogle af punkterne. Men EL7 gør det nu også rigtig godt da den ude i virkeligheden føles næsten ligeså hurtig og kører næsten ligeså godt som ET7. Så konklusion er virkelig at man bare skal vælge den der passer bedst til ens behov og personlige smag.

Hvis du ville læse om andre biler af den elbil-agtige slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Det er dog ikke et fabriksmonteret taxiskilt der sidder oppe over midten af frontruden. Men derimod Lidar-kuplen at bilen bruger i kombination med kameraene til at skanne sine omgivelser.

Interiøret er efter min mening helt regulært både når vi taler design og samlekvalitet samt materialevalg.

Infotainmentskærmen er en smule til den lille side i forhold til for eksempel Tesla hvor at man nærmest har klistret et mindre fladskærms-tv fast til instrumentbordet.

Biltest Toyota BZ4X forhjulstrukket.

Skrevet den december 6, 2022december 6, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Kørt og skrevet af anden piloten. Ville sige angående designet er den faktisk overraskende fin i forhold til at jeg ikke er den store cross overmand. Designet i sig selv er mange skærm kanter med mange plastik stykker som jeg ikke er helt hooked på men kan dog se meningen i det fra mange gode sider også. Blandt andet går vi ind i den store rummelige kabine er der spækket med udstyr og god plads til udstyrs afdelingen er der for eksempel rat varme og adaptiv fartpilot skilte genkendelse bane assistent rat betjening med engelsk talende robot styring som virkede men dog mega sløvt. Motoren i sig selv den spindene el motor suser fint af sted med et simpelt let og hurtigt optræk og ikke nogen døde punkter skifter smidigt gear og selve bilen er meget let kørt. Angående interiør er der en stor lækker skærm med touch som virker til UG med Apple Car Play der er kæmpe aflægningsrum. Når vi taler komfort og ergonomi synes jeg ikke at jeg sad så god. Sad hårdt i forhold til andre nyere biler bagagerummet er et ordentligt stort rum som man kan smide flere rammer Monster Energy drikke i når man triller ned til den tyske grænse da den er så stabil og sikker i er den slet ikke noget problem og køre lang tur i den bagklappen køre smidigt op og ned med et enkelt lille tryk og den bibber og larmer ikke så helt lydløst lille sug når den køre op og i. Ang hjul står de meget fastlåst til asfalten så vidt som jord osv sidder stabilt uanset hvad underlaget byder på. Min kammera mand/ bagsæde tester syndes der rullestøj/dækstøj. Til orientering har denne bil ikke 360 vinkel kamera men bakkamera har den dog og front kamera såvel.

Konklusion.

Konklusion er en god familie slæde med masser plads så ungerne ikke råber og ikke kan finde plads til sine ben er dette et godt valg som familie bil da der er massere af uoverskueligt plads og køre/komfort er i top. Mit eneste absolutte negative punkt er at jeg som skrevet sagt ikke er cross over mand men den for alligevel 3 ud af 5 stjerner fra mig så ganske okay bil.

Den testede bil er udlånt af MFA automobiler Svendborg. Du må endeligt give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.mfabiler.dk

Hvis du ville læse om andre grønne og semigrønne biler så må du endelig give nedenstående links et kig.

Ligesom med andre ellerter er Frunken helt droppet hvor at man kun har et “teknikrum” fortil.

Finish og materialevalg er helt regulært fortil.

Og ifølge Kameramanden er pladsforholdende bagtil overraskende gode både hvad angår benplads og den til hovedet. Dog synes han at mængden af rullestøj var lidt høj til at man nemt kunne føre en samtale med forsæde-passager og fører.

Både mig og min makker er ikke just solgt på designet. Men det ser stadigvæk bedre ud end så meget andet og så er der lidt Rav4 over C stolpen og bagdelens design.

Biltest Tesla Model Y.

Skrevet den juni 2, 2022juni 27, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Det er efterhånden noget tid siden at jeg har kørt Tesla. Den primære grund til dette skal findes i at der er kommet mange gode elbiler der giver dem kamp til stregen. Og så er Tesla bare blevet til endnu en hverdagsbil man ser hele tiden. Så for mig er de ikke det nye og spændende man skulle ud og dække med det samme længere. Men rent objektivt er Tesla stadigvæk en rigtig god elbil. De har stadigvæk nogle af de bedste drivlinjer og noget af det bedste software i Industrien. Og så er de udkommet med en “ny” model som er dagens tester. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Tesla store i Odense for at gøre denne test mulig. Du må endelig give dem et kald eller aflægge dem et visit hvis du ville gøre noget ved elbils-drømmen.

Hvis det ikke er i udu hvorfor så ændre det.

Efter at have kørt Model Y for første gang kan jeg sige at der er alle de “klassiske” Tesla dyder tilstede i denne bil. Man har et meget minimalistisk indrettet interiør som er løftet fra model 3. Og så virker infotainmentsoftware og touchskærm bare helt perfekt. Man har også samme høje grad af letkørthed som i alle de andre. Man har et let og flydende styretøj imens at undervognen er fint afstemt fordi at den netop ikke er ligeså hård som på Polestar 2 som havde lidt for hård opsætning. Kraftoverskudet er også som det plejer at værre. Selvom at dette eksemplar ikke er performance udgaven så kan den stadigvæk trække fra det meste. Men noget der er begyndt at nage mig bare en smule efter at jeg efterhånden tilbragt nok tid i det nye interiør-layout i model Y og 3 er at man for minimalismens skyld har flyttet rat og spejljustering over i infotainmentskærmen delvist. For man skal gå ind i undermenuen styring i bilindstillinger for så at kunne justere rat og spejle med drejeknappen på det ene rat-eger. Selv vinduesvisker-hastigheden kan kun tilpasses igennem touchskærmen. Betjeningen af blinklys-stilken er en smule bøvlet seance. Blandt andet skal man vippe stilken halvvejs op for at slå blinklys fra efter at man har svinget af. Jeg tænker bare at nogle ting ikke skal ændres lige meget hvor meget man har lyst til det. En helt normal blinklys-stilk er meget intuitiv at betjene hvor at det efter min mening er dybt godnat at ændre på noget der virker så fint. Men hvis vi ligger flueknipperriet til side så er model Y en helt iorden bil og en helt iorden elbil. Selvom at den ligner og kører som noget vi har set en milliard gange før. Så gør den det rigtig godt. Jeg tror også at det bliver en storsællert da det er en populær biltype til en pris hvor at mange flere kan værre med.

Hvis du ville læse om flere elbiler. Tesla eller andre. Må du endelig give nedenstående links et kig.

Samlekvaliteten i interiøret kan jeg ikke sætte en finger på.

Biltest Ram 1500 V10.

Skrevet den marts 3, 2022maj 9, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg elsker gode alternativer når det kommer til special og veteranbiler og at jeg elsker en god Amerikanerslæde. Så dagens testbil kan helt klart sætte flueben ved begge bokse. For hvis du af uransagelige grunde ikke har mulighed for at erhverve dig en ram SR/T10 så kunne dette eksemplar værre et godt alternativ. Man får cool sporttruck agtig styling med sidepipes i begge sider. Og vigtigst af alt en kæmpe V10er på hele 8 liter som laver massere af lyd og bundtræk. Men ellers ville jeg bare takke Hedensted bilcenter for at jeg måtte låne dagens tester ud. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://automester.dk/find-vaerksted/hedensted-bilcenter

Beslægtet med en Hugorm.

Selvom at de fleste kender mig som totalt Japanerbils-fan så har jeg også været stor Viper-elsker siden barnsben af. Den var et af mine yndlings befordringsmidler i det første Grand theft auto hvor den dog gik under navnet Beast GTS og så var jeg sågar heldig at jeg fik mulighed for at sidde i et eksemplar der var udstillet i P Christiansen i Odense. Men der er desværre langt imellem Viperne i vores afgiftsplaget andedam. Men heldigvis er der også alternativer til hvis du ville have en bil der har en smule Hugorme DNA. Det mest åbenlyse er selvfølgelig at investere i en Ram SR/T10 som er bestykket med en ægte levende Viper V10er på 8.3 liter og som yder 510 heste. Ellers kunne dagens testbil faktisk værre et godt alternativ. Og selvom at den er udstyret med Magnum V10eren med støbejerns blok og topstykker altså en motor der ikke har set skyggen af performance. Så er både Magnum og Viper V10 skabt på basis af Chrysler LA motoren. Det kommer også til syne når man kigger på konfigurationen af begge maskiner hvor at de begge to har en vinkel på 90 grader og så kører de begge med bundliggende knastaksel og to ventiler pr cylinder. De relativt ens motorkonstruktioner resulterer i at motorlyden også minder forbavsende meget om det at Viper udvikler. Jeg har altid elsket V10erne for den speciale snerren at de udvikler og især Viper V10eren der tilmed har en nærmest dieselagtig gangkultur og lydbillede i forhold til de Europæiske og Japanske V10ere der til sammenligning udvikler et næsten jetflys agtigt skrig. Under koldstart springer den i gang med en dieselagtig klapren imens at der under en hård acceleration kommer en højlydt raspende snerren. Det er en unægtelig Amerikansk motorlyd for det er som nævnt før ikke mange Europæiske motorer der rasper så godt. Men sådan en kraftfuld lydende motor har selvfølgelig et rigtig godt bundtræk. Under en hurtig acceleration letter fronten som var det en gammel speedbåd der skulle til at plane. Og den kan da sagtens også spinde med baghjulene hvis man er for ivrig med sine speederinput under igangsætning og fordi at man kører med stiv bagaksel og langs-liggende semi-elliptiske bladfjedre opfører bagvognen sig ikke så forudsigelig som hvis man kørte med en mere moderne konstruktion i baghjulsophænget. Generelt bærer køreegenskaberne præg af at det er gammelt mekanik man kører med. Selvfølgelig føles den ikke livsfarlig eller bøvlet at køre med og man er heller ikke helt på G63 niveau hvor jeg synes at motorens præstationer overgår chassisets ved at den føles meget nervøs under hård acceleration selv under ligeudkørsel. Men den styrer ikke ligeså præcist og så kan man selvfølgelig ikke tage sving med ligeså høj fart som i en personbil. Og ligesom at acceleration får baghjulsophænget til at komprimere mere end man er vant til. Så dykker fronten også mere under bremsning end på en mere sporty eller moderne konstruktion. Men de lidt prærievogns agtige køregenskaber synes jeg netop er charmen ved at køre en traditionel pickup eller SUV. Fordi man netop bliver mindet om at det ikke er en personbil og at man derfor skal køre den på en anden måde. Noget andet jeg også kan lide ved denne køreoplevelse var den måde at gearkassen skiftede på. Selvfølgelig kunne man sagtens mærke at det var helt gammeldags konverter automatgear men den gav et tilfredstillende ryk ved hvert gearskifte især under en hurtig acceleration. Og det at den bare fungerer uden for meget bullshit og indlæring er helt fantastisk. Der er ikke nogle dumme skiftepadler eller en fjollet gearvælger der ligner en videospils-kontroller men derimod en simpel ratmonteret gearstang som selv individer med en IQ under stuetemperatur burde kunne finde ud af at betjene. Et andet pluspunkt ved dagens tester er designet. Denne generation af Ram 1500 er en af mine yndlings ud fra udseende. Jeg har altid godt kunne lide den måde at især fronten ser ud på. Med at man har den lidt smallere frontgrill og lygter men hvor at motorhjelmen sidder som stor og muskuløs pukkel over det hele. Men også det med at man har de flade sidder uden for mange bæltelinjer. Men jeg har altid været stor tilhænger af de semi-minimalistiske 90er designs fordi at de har den rette mængde af afrundede former og kantet maskulinitet. Og især dette eksemplar har det helt rigtige maskuline sporttruck agtige look nu hvor at alt krom er blevet malet i karroserifarven og at man har alu-trinbrædder og sideudstødninger. Men ellers lyder dommen vel på at jeg at synes at det her er et herligt Ram SR/T10 alternativ selvom at den egentlig ikke har så meget med Ram SR/T10 at gøre. Men som selvstændig køreoplevelse er den en herlig lille sporttruck som giver meget af simpliciteten og køreoplevelsen af en veteraner men med mere moderne kraftoverskud og driftsikkerhed.

Hvis du ville læse om andre Amerikanerslæder må du endelig give linksne et kig nedenunder.