Biltest Citroén Ami.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til den første brugttest i alt for lang tid. I dag skal vi køre en helt særlig bil som ikke er til alles smag. Men som er helt sin egen. Den er lidt det man får når man krydser et festivalslokum med en omgang Fisher Price og en power wheels i voksenstørrelse. Den er ikke så praktisk anlagt men den giver en smule sjov i gaden selv på en kold Novemberdag. Ellers ville jeg bare sige tusind tak til Fløe auto i Brande for at låne os dette vidunder. Du må endelig gerne tjekke deres webside ud i linket nedenunder.

fløe auto.dk

Er du virkelig min ven ??.

Modsat så mange andre ser jeg ofte bilen som en ven eller companion. Ja en form for mekanisk rejsefælle der som den mest trofaste hund beskytter én på ens færd. Så når man har mulighed for at køre bilen der bogstaveligtalt heder ven på Fransk. Er den så virkelig ens ven. det finder vi ud af nu. For hvad er Ami for én udover at værre en elbil af en lille størrelse. Det første jeg tænker er at den er det seneste skud på stammen i en lang linje af små mode biler hvis eneste formål er at se søde eller sjove ud og agere transportmiddel for rige eller urbane mennesker i Paris eller Monaco. Jeg tænker at biler som Fiat 500 Jolly og Renault Twizy lidt kan sættes i samme bås. Så modsat Mazda 6e at vi kørte tidligere på dagen som er en real brugsbil så tjener denne bil ikke et større praktisk formål. Men det gør den jo ikke mindre interresant. Tværtimod. For eksempel har den i kostbesparelsens navn ingen dørstopper til dørhængslerne så fører og passagerdør flagrer bare i vinden. Ja faktisk mangler den mange ting som er en selvfølge på de fleste moderne biler. Hvilket jeg synes er helt fantastisk og næsten helt befriende. Der er blandt andet heller ikke centrallås af nogen art. Der er ingen aircondition eller klimastyring som sådan kun en simpel blæser/varmeapperat konstruktion der nærmest bare er lavet ud af indmaden af en føntørrer. Og så kan kun førersædet justeres manuelt frem og tilbage. Og der er ikke nogen airbags. Der er ikke en gang førerairbag. Og så følger der to nøgler med én til dørlåsene og én til tændingslåsen det er total oldshcool og jeg elsker det. Det eneste jeg kunne savne er en smule isolering i passagercellen for den er en smule kold at køre i når vi når ned på frysepunktet. Men det er også kun fordi at jeg bevændt med mere rigtige biler. Men ufatteligt nok har den både ABS og ESP hvilket jeg ikke har regnet med i et køretøj der næsten er minimalismen selv i egen høje person. Men hvordan er den så at køre tænker du sikkert. Det kan jeg fortælle om nu her. Indstigningen er meget let begge døre åbner bredt og så er dørtærsklen meget smal. og når man så sidder derinde kan man mærke at pladsudnyttelsen er meget god. Der er fint plads til både hoved og ben. Men man sidder jo nærmest også oven på bagakslen. Men det er meget godt gået af en bil på 2.4 meter i totallængden. Betjeningen er også ufattelig simpel. Når man vrider tændingsnøglen tænder kørelyset også og der er ikke andet end kørelys. Så der er hverken tågelys positionslys og langt lys sågar. Køreretningen bliver valgt med knapper der er placeret imellem førersæde og førerdør. Så når man har sat den i drive og lagt håndbremsen ned er det bare med at sætte igang. Og det er syndt at sige at det går hurtigt. Især i den esakte bil som bogstavligtalt var ved at værre lidt flad i batterierne. Og da vi også kørte med blæser og varmeapperat slået til for selv at kunne holde varmen og at kørslen foregik i koldt klima omkring frysepunktet.Og jeg glemte næsten også at sige at Ami aldrig har været solgt med varmepumpe. Så den lille 5.5 kilowat-times luftkølet batteripakke med Lithium-Ion kemi var mere end bare end smule udfordret. Selv i fuldt opladt tilstand ville der ikke havde været meget juice i kartonerne da den er opgivet til en topfart på 45 i timen. Hvor at acceleration fra 0 til 100 i timen selvfølgelig ikke er muligt. Det meste af turen kunne jeg bare have speederen i bund. Styretøjet føles næsten assisteret men den køreklare vægt er på bare 485 kilo. Og så styrer det også ganske forudsigeligt næsten som en rigtig bil. Undervognen er selvfølgelig til den hårde side den krænger ikke så meget og føles solidt plantet så længe man ikke overkører den. Og ja den har faktisk et rigtigt affjedringssystem bestående af Mcpherson ophæng fortil og skråled bagpå hvor at der dog ikke er nogen form for krængestabilisatorer for og bag. Så det er ligeså meget møblementet inde i bilen der bedrog til manglen på kørekomfort. Man er bestykket med simple nærmest stadion stole der har tynde madrasser velcroet til sæderyg og hynder. Angående motor er den næsten også simpel elegant. Modsat de fleste elbiler som kører med 3 faset induktionsmotorer eller permanent magnet motorer kører Amien med 48 volts Valeo IBSG børste motor. Som i grove træk bare er en generator hvor at den faktisk også er udviklet til at kunne bruges som starter-generator i andre applikationer. De 8 hestekræfter går direkte igennem et remtræk til differentialet hvorpå at drive forhjulene. Det er næsten også ligefør at jeg kan mærke at man bare har noget der i sidste ende er en forvokset vaskemaskine-motor. Med det skal forstås at den føles en smule usofistikeret når det kommer til speederresponse og kraftudvikling. Det gør jo også at man har mere lyd fra motoren. Men jeg kan godt lide de dersen golfcaddy jetflys lyde at den laver. Især når man kommer op i fart hvæser og suger den helt muntert så det næsten føles som at værre med i the jetsons.

Konklusion.

Efter at have ført sådan et mode accersory af et miniature-lastdyr hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er meget sjovt på én eller anden måde. Den er selvfølgelig lidt en omgang tomme TV kalorier ved ikke at tjene et højere formål end at se sjov ud og at kunne flytte ens fede læs over kortere afstande. Men på den anden side er jeg glad for at det ikke er alle biler der er skabt med et større og mere nobelt formål for øje. For så ville der værre mange fantastiske biler der ikke var blevet skabt. Men så er den vel lidt som en sportsvogn uden noget sport i. Så altså bare en vogn som folk på gaden måske vender sig om og kigger efter imens at fører passager har en smule sjov på landet og ikke på vandet. Og det synes jeg altså også kan noget på meget underlig vis.

Hvis du ville læse flere biltests af den elbilsagtige slags. Så må du endelig give linksne nedeunder et kig.

Dette billede viser selvfølgelig motoren som er en 48 volts børstemotor. Og så kan man også se forreste del af chassiset som er en simpel konstruktion i svejst firkantprofil.
Fælgmonteringen er 155/65R14. Hvor at der er tale om stålfælge. Bremsesystemet består af ventileret stålskiver med énstemplet kalibre fortil og tromlebremser bagpå.
Det her er nok det mest spartanske interiør i nogen moderne bil. Der er ikke nogen lofthimmel så rulleburet og indersiden af taget sidder til frit skue. Og så åbnes dørene indefra med en strop ligeom i en 911 GT3 RS.
man gik så langt med at reducere produktions-omkostningerne at fører og passagerdør er spejlvendt. Det er også derfor at man har det assymetriske setup med at den ene åbner på normal vis og at den anden er baghængslet. og fik jeg sagt at alle pladedele er i plastik ja næsten hele bilens konstruktion undtaget chassis fælge bremser og drivlinje og så videre.

Biltest Mazda 6E.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Og undskyld for den lange tids inaktivitet. Men jeg har jo haft så meget at se til med både kategori C korts fornyelse afvikling af jubilæumsår og små opgaver til filmprojekt. Men nu er jeg her og jeg har besluttet at jeg alligevel ville skrive om 6E.eren. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Autohuset Vestergaard i Vejle for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

autohuset vestergaard.dk

Fantastisk præsentation dårlig infotainment oplevelse.

Det med at 6Eeren skulle på bloggen var netop ikke indlysende. Da jeg har intention om at ikke alle nye biler og dermed også elbiler skal anmeldes. Og da jeg allerede har kørt det meste af de elbilsnyheder at jeg finder interrasant synes jeg ikke at dagens tester gjorde sig virkelig fortjent. Men da jeg efterhånden har udtømt min reserver angående manglende køretøjer til tests. Synes jeg alligevel at jeg ville give den en chance. Og førstehåndsindtrykket er faktisk også ganske positivt. For eksempel får enhver bil der ikke er en crossover automatisk pluspoint fra min side. Og så kan jeg godt lide at man har lidt mere normale sedan/glassback proportioner det er absolut ikke nogen grim ælling at se på rent designmæssigt. Og så er interiøret helt iorden når vi taler kabinekvalitet. Materialevalget er ganske imponerende til prisen med polstret læder de rigtige steder. Og flotte metalfinisher som trimdele. Og så har man gemt den hårde plastik til steder hvor at det faktisk giver mening som bunden af dørpaneler og trim rundt om indstigningslister som ofte bliver beskidte af fodtøj poter og lignende. Og så er udsynet også ganske fint. Man har for en gangs skyld ganske tynde A stolper hvilket selvfølgelig ikke er en selvfølge når det kommer til moderne bildesign. Jeg kan også godt lide at man har den helt rigtige tykkelse på ratringen så man ikke føler at man tager kvælertag på et badedyr. Angående køreoplevelse arter den sig ganske eksemplarisk. Man bemærker virkeligt ikke at den er baghjulstrukken selv når jeg prøvede at tirre den lidt med en hurtig acceleration. Men jeg kunne godt ønske mig en smule mere komfort fra undervognen og en smule mere præcist styretøj fra omkring centerposition.Ellers styrer det let og flydende med fin udveksling.Og så er betjeningen ganske støjsvag dog med en bittesmule mere vindstøj og rullestøj end i lignende biler hvilket nok kan tilskrives den relativt agressive fælgmontering på 245/45R19 og at man kører med sprodsefri døre. Men det er jo ikke en luksusbil eller en superbil men bare en brugsbil. Og da den har en egenvægt på 2.037 kilo og 258 hestekræfter er det nok ikke det bedste vægt effekt forhold hvilket selvfølgelig påvirker acceleration og kraftoverskud. Angående praktisk anvendelighed scorer den faktisk også højt. Det forreste bagagerum er rimelig dybt og det bagerste har en lav læssekant. Og så rapporterede vores bagsædetester at pladsen bagtil var ganske fin selv når man sad i midten da der ikke er nogen kardantunnel hvilket er noget at visse elbiler stadigvæk har uden behovet for at have plads til ikke eksisterende kardanaksler og udstødningssystemer. Men der er også masser af aflægningsrum rundt omkring i interiøret som for eksempel pladsen under den flydende midterkonsol. Men det største skår i kaffen er nok infotainment oplevelsen. Og det er nok også et mere personligt kritikpunkt. Rent hardwaremæssigt er der ikke en finger at sætte på det. Det føles lækkert og responsivt at betjene. Og den grafiske brugerflade er for det meste logisk indrettet og med et fint visuelt udtryk. Men det er nok mere hele menneske maskine interfacet i førerpladsen at jeg er utilfreds med. For man har desværre valgt at gå det jeg kalder Tesla vejen med at mange af de mest brugte bilfunktioner kun kan tilgås via touchskærmen. Bevares er det ikke gjort i en ligeså ekstrem grad. Men stadigvæk nok til at give mig grå hår. Efter have kørt et par model Y og 3 blev jeg meget hurtigt træt af det og det ligefør at Tesla også gjorde det på en smule mere intuitiv måde ved at gruppere lignende funktioner i samme undermenu. Ved at justering af udvendige bakspejle er i samme menu som indstillinger til vinduesviskere. Det har man ikke helt gjort i 6Eeren. Og så synes jeg også at Mazda sammen med Polestar var to af de producenter der i de seneste år stadigvæk havde en fin forståelse for at indrette førerpladsen ergonomisk hvor at infotainmentskærmen er fint integreret men at man stadigvæk har fysiske knapper til de mest brugte funktioner. Det beviser netop at de to ting sagtens kan sameksistere. Men en anden ting er også at den digitale assistent var lige lovlig invasiv. Det værste den gjorde var at rulle bagerste sideruder ned. Fordi at den opfangede vores samtale og tolkede det som en kommando. Jeg ved godt at det er en lille ting men jeg tænker også at det kan blive pænt irreterende på en flere timer lang tur. Og selvom at jeg også ved at man kan slå det fra. Så er jeg af den overbevisning at teknologien tjener mennesket og ikke omvendt. Det skal selvøgelig forstås med at ens digitale assistent ikke bare sporadisk skal tro at man har ringet den op. Så må man skrive noget bedre kode eller lignende så den kun reagerer på de specifikke kommandoer at man som producent har listet i enten dialogboks på skærmen eller på print i en manual. Men det tænker jeg nok er lettere sagt end gjort.

Konklusion.

Efter at have haft min 6e debut hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør meget af det basale rigtig godt. Og så er den meget fair prissat altså lige under 300.000 for den testede bil som er i Takumi niveau. Men en lidt hård undervogn et styreapperat der føles en smule uinspirerende og en lidt dårlig ergonomi i førerpladsen og i infortainment trækker ned. Så facit må værre at det absolut ikke er en dårlig bil men at den stadigvæk mangler lidt polering for at værre helt perfekt.

Hvis du ville læse om andre biler af den elbilagtige slags må du endelig give linksne et kig.

19 tommer fælgene æder selvfølgelig en smule af komforten samtidig med at øger rullestøjen.
Det forreste bagagerum er ganske volumiøst i forhold til andre.
Meget kan man sige om moderne Mazda men interiørs gør de altså meget godt når det handler om finish og materialevalg. Det er oprigtig et rigtig fint interiør. Og så kan Takumi kendes på det sorte betræk imens at Takumi plus har det fine karamelfarvet dellæder indtræk.
Pladsforholdende bagtil er faktisk også ganske anstændige.

Veterantest Silver Shadow.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Idag skal vi køre endnu en Roller som de kalder det. For selvom at jeg har kørt Silver Spirit. Så kan man som bilnørd nok aldrig få nok Rolls Royce i sit liv. Og så har jeg en del år været lidt på jagt efter en Silver Shadow da det er en yndlingsmodel indenfor mærket. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Steen Leth for at hjælpe med at gøre testen mulig. Og så må du endelig give linket et kig da det fører dig til annoncen på denne eksakte bil. Så grib endelig knoglen og giv ham et ring hvis du ville gøre drømmen om en klassiker inden for luksusbiler til virkelighed. Ellers er der ikke så meget at sige end at vi har en biltest at vi skal få kørt igennem så lad os komme til testen.

Annonce på bilbasen.

Arketypen.

Jeg har luftet den tanke før men nu lufter jeg den igen. Men der er nogle biler der bliver så ikoniske at de næsten bliver arketypen for hele producenten. For eksempel når jeg tænker på Volkswagen er type 1eren eller boblen den første model jeg tænker på. Selvom at det er en bil der ikke har været produceret hjemme i Tyskland de sidste 50 år. Silver Shadowen er helt klart det samme. Det er den jeg altid forestiller mig når jeg høre navnet Rolls Royce. Den er simpelthen blevet arketypen inden for mærket. Men jeg har til alle tider også syntes at det er en meget imponerende bil rent æstetisk. Forfra ser den næsten teatralsk ud med de 4 forlygter og den ikoniske frontgrill der næsten ligner facaden på et Romersk/Græsk tempel. Hvor at Spirit of Ecstasy tårner op fra. Og ja Spirit of Ecstasy er faktisk det officialle navn på den flyvende dame. Ja altså kølerfiguren der pryder fronten på enhver Rolls. I profil udstråler den en form for rå elegance med for og bagskærme der nærmest ender i pontoner. Imens at interiøret er en veritbal tronsal eller rettere en gentlemans-klub på hjul. Der meget lidt plastik i interiøret. Men til gengæld er der en masse udsøgte materialer. For eksempel er der givet rundhåndet ud med mørkt nødetræ. Jeg synes især at det man har på toppen af dørpanelerne hvor at der er indlagt en stribe af lysere træsort til at bryde trimmet op er en meget smuk lille detalje. Ellers er det hele fyldt med blødt og tykt læder over de fleste berøringsflader imens at lofthimmlen er beklædt i en form for hør eller velour-agtigt materiale. Men man sidder ganske fint bag rattet. Omend en smule mere intimt end i Sedan Deville. Jeg synes at der manglede bare en smule mere plads i min venstre side som jeg føler bliver ådt lidt af dørpanelet. Men man sidder helt klart bedst bagi hvor at der er rimelig god plads til at strække benene. Og så er der fin nok hovedplads. Så det er helt klart en mere chauffør orienteret bil end en mere førerorienteret én af slagsen. Ergonomien i førerpladsen er faktisk ganske fint.Eller i det mindste bedre end i andre biler fra den periode. De fleste knapper har ikke tekst eller symboler på men de har samme funktion og er placeret nogenlunde samme sted som man forventer det i en mere moderne bil. Og så er det meget sjovt at tændingslåsen sidder på venstre side af ratstammen som i en Porsche. Når man stikker nøglen som forøvrigt ligner den til et dukkehus nu hvor at det er sådan en lille og skrøbelig udseende ting i tændingslåsen og vrider øret på dyret. Springer den 6.75 liters V8er igang med et kort snøft. Man kan sagtens høre at den kører men den kører ganske tyst og smidigt sammenlignet med Amerikanske luksusbiler fra denne tidsperiode. Køreretningen bliver valgt med en ratmonteret gearvælger der afgiver et tilfredsstillende klik under betjenning. Og når man har lagt den håndbetjente parkeringsbremse ned er det bare med at køre Britisk luksus på godt og ondt. Der er selvfølgelig en smule ratslør så man skal lave nogle små korregerende styreinput selv under ligeud kørsel. Undervognen er yderst komfortbalt sat op. Ligesom med styretøjet er der ikke meget føling med vejbanen. Men den glider bare herligt over vejbanen. Det er næsten som ens private flyvende tæppe. Ja faktisk næsten som en Citroén for Silver Shadow kører faktisk også på Hydropneumatisk affjedring ligesom sådan noget som en DS21er. Eftersignede havde Citroén så gode erfaringer med hydropneumatik at Rolls Royce købte rettighederne til den grundlæggende teknologi for at kunne bruge den i deres egne modeller for eftertiden. Men det er også et ganske genialt affjedringssystem som både er nieveau-regulerende og vægtkompenserende. Og så er styretøj og bremser også kædet ind i systemet i nogle applikationer. Denne eksakte bil har i hvert tilfælde driftsbremsen kædet sammen med hydropneumatikken. Og det kan man også mærke under kørslen. Pedalen føles meget ulden og så når man meget ned i pedalens vandring før at bremserne bider. Derefter skal der ikke meget pedaltryk til for at man standser effektivt. Det kræver helt klart noget tilvænning at køre med. Og hvis det havde været en hvilken som helst anden bil ville jeg have troet at bremserne var uvirksomme på grund af systemlæk. Men det er som sagt ikke værre end at det kræver en smule tilvænning. Angående gearkasse går det tilgengæld helt smidigt. Den er bestykket med en GM THM400 der også går under navnet turbo-hydramatic. Man må endelig ikke narres til at tro det betyder dårligere kvalitet bare fordi at der er spændt en Amerikansk gearkasse bagefter motoren tværtimod. For General Motors var én af verdens førende producenter af automatgearkasser på det tidspunkt. Det kan man også mærke under kørslen. Den skifter silkeblødt. Når man har opnået driftstempuratur går gearskiftene næsten ubemærket hen.

Skal du gå ombord som skibskaptajn ?.

Efter at havde kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes jo at den er ganske interrasant. Bare sådan noget som udsynet fra førerpladsen hvor at man kigger ned af den lange motorhjelm med kølerfigureren for enden får næsten en til at føle sig vigtig. Eller i det mindste som kaptajn/rorgænger på en yacht. Der er et eller andet subjektivt ved køreoplevelsen som jeg synes at andre luksusbiler ikke helt kan imitere hvor at det nok er Bentley der kommer tættest på. Det er lidt som jeg har sagt før næsten mere end bare en køreoplevelse at føre Rolls. Og så er jeg bare meget beæret over havde haft muligheden for at kunne gøre det igen.

Hvis du ville læse om andre veteranere eller bare om luksusbiler. Så må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Denne eksakte bil er en smule special idet at den er født med trådfælge og dobbelte bremsekalibre på forakslen.
Motoren ligner næsten noget der kunne drive en kampvogn. Der er i hverttilfælde et imponerende virvar af vacumslanger ledninger og kabler. Og ligesom i interiøret er der meget lidt plastik i motorrummet.
På alle andre biler ville jeg ikke skænke typepladen en tanke. Men på Silver Shadow er den næsten et lille stykke design i sig selv. Jeg elsker skrifttypen at de har brugt og alt ornamenteringen med de stiliserede løver og blomsterne. Men også det med at den er graveret ud af et solidt stykke aluminium er en særlig detalje.
Interiøret er klassisk Britisk håndværk når det er bedst. Der er meget lidt plastik i det. Men til gengæld massere af læder og træ og ægte krom som i ægte krom og ikke bare vacum-metalliseret plastik.
Men man sidder helt klart bedst bagi. Der er benpladsen ganske god.

Biltest E34 M5 Touring.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage fra sommerferie og velkommen tilbage til endnu en biltest. I dag skal vi atter køre en ventet bil. Men hov er det ikke altsammen ventede biler spørger du nysgerrigt. Og til det svarer jeg jo men nogen er mere ventet end andre. Dagens tester er oprigtigt en meget ventet bil. Det er en klassisk cool stationcar fra dengang der var rigtige Mere til hvor at den bare står knivskarpt på de rigtige fælge og i den rigtige farvekombination. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Joachim Clausen biler for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Men tænker heller ikke at der er så meget snak tilbage for lad os komme til testen.

www.joachimclausen.dk

En gudesmuk stationcar.

Selvom at jeg altid ville værre mere E39 person så tror jeg lidt at denne eksakte E34er har vundet over mig. Først og fremmest er jeg helt vild med farvekombinationen eller speccen som popsmarte instagram bilnørder kalder det. Oxford grønmetal over biege læder ser bare så klassisk elegant ud at der næsten ikke er et øje tørt. Det går virkelig godt til et hav af gamle smukke biler. Og så er det lidt af en ønske bilfarve for mig da jeg stadigvæk har en drøm om at eje en bil i denne farvekombination. Men fælgene står også virkelig godt til den. Det er lidt et stjerneeksempel på at fælgene virkelig kan gøre en bil eller højne dens udseende på ganske effektiv vis. Hvis man vælger fælge med omhu. For har set andre E34 M5ere at der står på de mere lukket turbinefælge hvor at de ser mere underspillet ud. Imens at den står fantastisk på style 37 som er det testbilens fælge bliver kaldt i bimmer-kredse. Men også bare kombinationen af shadowline lister og sølv metal fælge kan noget. Men også i motorrummet er der stil over den. Jeg har sagt det før men jeg siger det igen. Men jeg elsker altså individuelle spjældhuse. Elsker lyden af dem og især udseendet af dem. Og i E34eren er det ingen undtagelse. Seks trompeter der stikker ud til siden hvor at det bliver toppet af et magnesium ventildæksel ser helt rigtigt ud. Men heldigvis er det også en bil der kører ligeså godt som den ser ud. Og så er ergonomien og indretning af førerpladsen lige i øjet. Når man har kørt og ejet bimmer før er det næsten så let som at lege. Det tog mig hvert tilfælde ingen tid at stige ind justere rat førersæde og spejle. Alle greb og kontakter er logisk placeret og lige indenfor rækkevidde. Og så er udsynet helt iorden. Man har tynde A stolper og ikke nogen nævneværdige blinde vinkler. Så man ser helt fint ud af bilen. Jeg kan også lide dens smidige betjening og civiliseret fremfærd under stille kørsel. Det giver den en høj grad af letkørthed under normal kørsel at mange burde kunne værdsætte. Koblingen er helt fint vægtet hvor den er nem at dosere. Imens at gearvælgeren klikker glat igennem de 6 fremadgående gear. Skiftemønsteret er nemt at finde rundt i. Styretøjet føles også ganske fint. Der er den rigtigt vægtet fornemmelse fra den hydrauliske servostyring. Hvor at det styrer præcist i betragtning af at det ikke er en fuldbyrdet sportsvogn. Angående undervogn synes jeg også at den er yderst velafstemt. Der er den helt rigtige balance imellem komfort og dynamik. Ujævnheder i asfalten går næsten ubemærket hen. Men hvor at et hurtigt sving kan tages uden nævneværdig krængning. Når vi taler motor er det efter min bog bare en så fed maskine. Det er et punkt der næsten tilegner bilen to personligheder. Når man kører stille belønner den føreren med smidig gangkultur og kraftudvikling meget veldresseret ville jeg næsten sige. Men når man kaster den et gear eller to ned kommer dragen næsten op i den. Når man passere 4500 omdrejninger i minuttet bliver maskinen næsten vækket til live. Den giver et lille ryk som om at det var Honda V-tec hvor at den vræler arrigt fra afgangsrøret imens at gasspjældene brøler olmt. Den er helt klart mere omdrejningsvillig end S54 som leverer kræfterne mere smidigt. Men S38eren har stadigvæk massere af brugbare krafter i bunden af omdrejningsregistret til dagligdagsbrug og så synes jeg næsten at den mere uraffineret kraftudvikling er næsten ligeså sjov at køre med da det føles ganske tilfredsstillende med at der kommer et kort ryk når man stiger op i de tyndere luftlag. Det er også én af de motorer der næsten lyder bedrer når hurtigere man kører eller i det mindste synes jeg bare at den laver alle de rigtige lyde.

Konklusion.

Efter atter at have kørt en rigtig M model som i en rigtig M model hvad lyder dommen så på. Jeg synes selvfølgelig at den er helt fantastisk. For jeg er som hentydet ikke den store E34 fan da jeg ikke synes at designet fænger mig i så stor grad og at jeg måske synes at den er lidt overvurderet. Men jeg synes at den er genial som M5. Og så emmer den af ægte gammeldags Tysk kvalitet. Alt fra døre til gearstang betjenes med en betryggende taktil feedback. Så sagt med andre ord føles det bare ordenligt når man betjener det. Og så appellere hele den her periode af M performance hvor at man kørte med pind og tre pedaler og på rent sug med individuelle spjæld bare i en noget større grad til mig end den mere moderne periode. Men jeg kan kun anbefale den varmt til andre ligesindet.

Hvis du ville læse andre test af den mere Bimmer-agtige slags eller bare om performancesedaner og veteranbiler må du endelig give linksne et kig.

Style 37 fælgene går rigtig godt til E34eren. Ja faktisk går de rigtig godt til et hav af 90er modeller.
Jeg har sikkert sagt det før. Men jeg kan virkelig godt lide hvor subtilt og stiligt at de ældre M modeller var fabriksstylet i forhold til idag. I interiøret begrænser det sig ofte til lidt syninger på læderrattet og en anden gearknob.
S38B36eren sidder bare så fint i motorrummet. Og så er der også lækker mekanik inde i klumpen som for eksempel en lettere smedet krumtapaksel dobbelt overliggende knastaksler og 24 ventiler.
På eksteriøret består fabriksstylingen af lidt andet spoilerlæbe og skørter samt et par M emblemer. Nok til at man skiller sig ud fra standard modellen men stadigvæk nøgternt og smagfuldt i forhold til moderne performancebiler.

Tilbageblik Kia Stinger GT.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu et tilbageblik. Og i dag har vi snydt en smule. For dagens tilbageblik var slet ikke blevet bygget endnu i 2015. Men jeg synes også at det med at fejre jubilæumsår er en anledning til at hylde de køretøjer der generelt bare har gjort positivt indtryk på mig i større eller mindre grad. Og det må helt klart siges at det har Stingeren gjort. I særdeleshed GT varianten viste at Hyundai Kia ikke kun kunne lave gode biler men også spændende biler hvis viljen og lysten virkelig var der. Jeg var også så heldig at det også var GTeren at jeg kørte til nybilstest tilbage i 18. Ja faktisk har jeg aldrig kørt de andre varianter/motorstørelser. Ja hvor heldig har man lige lov til at værre. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Max Due i Næstved for at jeg måtte køre dette pragteksemplar til dagens test. Du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder. Og så må du bagefter endelig give min oprindelige nybils test et kig.

Biltest Kia Stinger GT årgang 2018

maxdue.dk

Den rigtige bil med det forkerte logo.

Der er en hel gruppe af fantastiske biler som desværre er blevet dømt ude i større eller mindre grad på grund af deres oprindelsesland eller fordi at de ikke var ligeså billige og let tilgængelige som konkurrenterne. For eksempel har dette altid været tilfældet ved en stor procentdel af de ikoniske Japanerbiler. Og det er noget at jeg som Japanerfan altid har været lidt ambivalent ved. Men de Sydkoreanske specialbiler har også lidt samme problem. Og der står jeg som en der er ligeglad med mærkesnobberi og statussymbol flasheri dog lidt uforstående tilbage. Nu hvor at jeg også har kørt nogle af disse biler og deres konkurrenter kan jeg ikke forstå tesen med den rigtige bil med det forkerte logo. For hvis vi tager dagens tester så har jeg kørt S5eren som er direkte konkurrent til Stinger GT. Og den er da ganske fin og med et godt kraftoverskud. Men den er ikke ti gange bedre fordi at man har det rigtige logo. Bare hvis snakker design ser S5eren da ganske stilet ud især den testet cabriolet jeg kørte på det tidspunkt. Men Stingerens design har virkelig vundet over mig de seneste år. Første omgang rundt syntes jeg at den lignede for meget en Optima på sterioder med eftermonteret skørtesæt. Men den ser så fin ud set i bakspejlet af hvilke biltyper der er populære i dag. Den er længere lavere og bredere end Optima. Og så har man et mere interessant design i forlygterne med den måde linserne og LED elementerne er arrangeret på. Personligt kan jeg godt lide det med at der er flere lister og trimdele som er udført i mørkkrom eller titanium. Det var der netop ikke så mange af de billigere Kiaer der havde. Ydeligere kan GT varianten kendes på de 5 egede fælge der sidder over Brembo-bremser på alle 4 hjørner med røde kalibrer samt 4 runde afgangsrør. Interiørdesignet er også godkendt. Det er som om at man har taget de bedste kvaliteter fra Audi og Mercedes designs fra slutningen af forrige årti og sat dem sammen på en måde der tydeligt føles inspireret af dem men uden at plagiere dem. Kabinekvaliteten og materialevalget synes jeg stadigvæk holder. Der er rigeligt med polstret berøringsflader spredt ud over hele interiøret. Og så synes jeg at ergonomien er fantastisk. Der er fysiske knapper til de mest brugte funktioner hvor at de er logisk placeret. Og vigtigst af alt har hver knap kun en funktion. Der syntes jeg at det blev en smule forvirrende da jeg kørte Ioniq 5 Performance med at nogle knapper kunne programmeres til at have flere funktioner. Men hvis jeg endelig skulle bedømme infotainment i Stingeren så synes jeg at det virker fint til husbehov. Selvfølgelig er skærmen ikke ligeså stor og har ligeså mange funktioner som i en 2025 model. Det passer mig fint da jeg ikke går op i sådan noget hø. Men som nævnt før er ergonomien helt i orden. Selv når vi snakker om førerpladsen. Udsynet er godt der er ikke nogen nævneværdige blinde vinkler. Og selvom at forsæderne ikke er de mest komfortable så yder ganske fint støtte til når man trækker sidelæns G. Og så er der de justeringsmuligheder at man forventer i en bil af denne kaliber. Rattet ligger ganske fint i hænderne det er netop ikke som i nogle nyere biler hvor at ratringen er så tyk at det føles som at man tager greb om en badering. Ja man føler næsten at man skal have hænder som en Legomand for at kunne få et godt greb. Men ikke nok med at den føles god at sidde i så føles den også god at køre i. Man ofrer en bittesmule dynamik for komforten hvilket jeg kun synes er en god ting. Det gør at den føles som en bedre allrounder. Hvor at den stadigvæk ligger fantastisk i svinget. Især på et stort blødt sving kommer den der lækre vægtede GT bils fornemmelse op i den. Undervogn og chassis er virkelig velafstemt. Ligesom at den styrer ganske ok hvor at man stadigvæk får en smule feedback tilbage. Men også det lave støjniveau fra vind og rullestøj bedrager positivt til Stingerens evne at blive brugt som en normal brugsbil. Og så føles den bare solidt plantet og retningsstabil under motorvejskørsel ja næsten som en Tysk bil. Motor og drivlinje er også som det skal værre. Det er ikke unødvendigt kompliceret og eksotisk. Biturbo V6eren på 3.3 liter har en god speederresponse. Hvor at den udvikler kræfterne lineært. Den føles ikke decideret spændende og så lyder den lidt som en våd prut ligesom de fleste andre V6ere. Men man har et meget brugbart kraftoverskud. Jeg følte i hvert tilfælde ikke at jeg løb tør for krudt i kartonen. Det permanente firhjulstræk bedrager til følelsen af letkørthed. Især på en varm og tør vejbane var der ingen problemer i at sætte hestene i asfalten. Men gearkassen føles helt regulær. Den rykkede en smule under opskift den første stund inden at man opnåede driftstempuratur på gearkasseolien. Efter der føltes den bare eksemplarisk. Man har både hurtige og knivskarpe gearskift samt en responsiv kickdown under hård belastning uanset om det er i sport komfort og manuelt program. Men hvor at den også skifter silkeblødt under stille kørsel. Den føltes så god at jeg faktisk troede at der var tale om en ZF 8HP som jo lidt er den gyldne standard indenfor moderne computerstyret konverter-automatgearkasser. Men det er faktisk en gearkasse af eget design som har typebetegnelsen A8LR1 og som er udviklet og produceret af Hyundai DYMOS som er den afdeling af Hyundai Kia koncernen der udvikler og producerer gearkasser til koncernens vare og personbiler.

Konklusion.

Efter igen at have kørt denne prægtige Sydkoreaner hvad lyder dommen så på. Jeg synes jo at den er fantastisk. Designet har ældes yndefuldt år efter år. Det er også en virkelig god mellemting imellem hverdagsbil og entusiastbil. Den er støjsvag og komfortabel. Men også hurtig og ganske velkørende. Det er en bil at man faktisk har lyst til at køre i fordi at den ikke styrer og føles for vag eller neutral. Men den er også ganske veludstyret uden at man har alt muligt unødvendigt. Ja der er både headsup-display varme og ventilation i forsæderne fuld LED belysning og så videre. Det eneste jeg lidt kunne ønske var en smule mere lyd fra motoren. Det er netop lidt som at høre en Picanto stå i tomgang. Men det er jo stærkt subjektivt om det er nødvendig eller ej. Men for mig ville det værre prikken over iet med en kvalitets-sportsudstødning af et anerkendt fabrikat eller i det mindste en form for aktiv udstødning så man selv kan styre om den skal stå i diskret eller koncert mode. Så min endelig dom må lyde på at det ikke er den rigtige bil med det forkerte logo. Men derimod den helt rigtige bil med et logo på.

Hvis du ville læse om flere tilbageblik eller bare om performancesedaner. Så må du endelig give linksne et kig.

De 5 egede fælge er unikt til GTeren da GT line kører med et multieget design.
Som jeg sikkert har sagt før så synes jeg bare at man skal tage springet op til GTeren hvis man har muligheden for V6eren er bare sådan en god allrounder.
Førerpladsen er lige som den skal værre.

Veterantest Sedan Deville.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Som er en meget ventet en af slagsen. For I ved jo at jeg elsker Obskure biler til en lavere pris. Og der er dagens tester helt klart en af den slags veteranere. For her kan man for prisen af en fancy Volvo Amazone få en mega fed boulevard cruiser med en bigblock V8er under hjelmen. Altsammen pakket ind i et cool design inde og ude. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Cool cars.dk for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Der burde du kunne finde en cool bil der falder i din smag uanset om du er til Amerikansk Europæisk eller Japansk. Der kommer nogle gange også noget til salg til dem der har hang til den tohjulet køreoplevelse.

coolcars.dk

Den stolpeløse bils ultimative form ?.

Dem der virkelig kender mig ved at jeg er lidt af en automobil hipster. Jeg går selvfølgelig op i mekanik og design. Og i farten og spændingen ved at føre en eller anden form for performancebil. Men jeg har også en ting med obskure og utidssvarende bilfeatures. Ja ting som den todelte bagsmæk på en Range Rover og en Civic EG hatchback Dellæder indtrækket i en BMW E9 og individuelle spjældhuse på performancemotorer. Bare for at nævne et par punkter. Men den mest særegnede ting må helt klart værre min underligt specifike præference for de stolpeløse biler. Jeg ved ikke helt om det er fordi at det er en designting fra før min tid. Men jeg elsker bare det look. Det giver en eller anden klassisk elegance og wow faktor til enhver karosse. Og med alle vinduer nede får man næsten følelsen af at køre cabriolet men hvor at man stadivæk efter min mening bibeholder den flotte æstetik af en sedan nu hvor at jeg jo er lidt sedanmand. Så Sedan Deville må helt klart værre den stolpeløse bils ultimative form i hvert tilfælde hvis vi skal tage efter antallet af døre. Uanset hvad så ser den bare fantastisk ud. Den er lang lav og bred hvor at den set fra siden næsten ser yndefuld ud med de subtile bæltelinjer og kromlister. Hvor at bæltelinjerne på ganske tilfredstillende vis munder ud i de nærmest pontonagtige forskærme og de karismatiske katedral-baglygter. Men også fronten ser ganske godt ud med at man har en agressiv V formede snude der bliver omflanket af fire forlygter der er stablet lodret oven på hinanden. Og for en gangs skyld er der ikke nogen kølerfigur for enden af motorhjelmen men kun et emblem på midten foran. Og så bliver hele eksteriørdesignet løftet et par hakker opad af det 4 dørs hardtop look hvor at den ser meget imponerende ud med alle fire sideruder rullet ned. Men også interiørdesignet ser ganske imponerende ud. Og da det her er en årgang 65er har man det nærmest jukeboks agtige instrumentbræt med en masse herlig krom og alu. Især instrumentklyngen ser æstetisk behagende ud. Der er en tyk krom krans der omkranser hele klyngen sammen med uret og styrepulten til de udvendige lys. Og så synes jeg bare at der er noget finurligt og anderledes over badevægts-speedometeret som var så udbredt på Amerikanerbiler dengang. Ergonomi og kørestilling er også meget Amerikaner agtigt. Der er selvfølgelig elektriske justeringsmuligheder i førersædet og rattet kan kun justeres i tilt. Og selvom at man sagtens kan mærke at man kører i en stor bil ( ja motorhjelmen føles næsten så lang som flydækket på et hangarskib) så kan man faktisk se fint ud af den takket værre de tynde A stolper og store vinduesareal. Hvilket gør at den ikke føles unødvendig stor ved præcisionskørsel. Jeg har kørt biler der var halvt så store men som på grund af blinde vinkler og vinduesareal var sværer at manøvrere med på træng plads. Og selvom at pladsudnyttelsen i interiøret er komisk ringe i forhold til visse moderne biler så føles kabinen ganske rummelig. Nu hvor at man faktisk ikke har en så stor og bred kardantunnel. Men bagagerummet er selvfølgelig ganske volumeiøst det kan næsten huse en hel Trabant 601 hvis man lukker luften ud af den eller i hvert tilfælde to Piaggio Ape 50. Men hvordan kører den så. Ja den kører som en Amerikanerflyder kører bedst. Det ville sige overboostet hydraulisk servostyring der ingen føling har med vejbanen og som ikke giver noget feedback tilbage. Og en undervogn der er så blødt sat op at den næsten kan fremkalde søsyge hos selv den mest hærdede letmatros. Men jeg elsker det uanset hvad folk siger. Det er kryptonit for Euro-bilsnobber men en anden men stadigvæk valid form for køreglæde for mig. Jeg elsker styrefeedback dynamik fart og tempo ligeså meget som den næste fyr. Men det at køre en ægte levende hyggebil som vi kalder det kan altså også noget. Oplevelsen af at cruise stille derudaf imens at bilen nærmest danser elegant over bump og ujævnjheder imens at V8eren summer afsted og gearkassen skifter smidigt er kun en positiv ting i min optik. Og angående motor og gear kører den også bare som den skal. En veljusteret og top vedligeholdt bigblock V8er har et ganske brugbart kraftoverskud selv efter nutidig standard. Og det kan man også mærke i denne eksakte bil. Den kan selvfølgelige ikke tage så mange omdrejninger men bundtrækket kommer på langt nede i momentkurven så man føler altid at der er kræfter nok. Og selvom at det ikke er nogen racerbil så kan den uden problemer køres i moderne traffik. Og da det her er en ægte luksusbil er der selvfølgelig spændt en automatgearkasse bagefter motoren. Nærmere bestemt en TH-400 3 trins konverter boks. Den skifter virkelig smidigt ved stille kørsel især efter man har opnået driftstemperatur går gearskiftene næsten ubemærket hen. Imens at kickdown virker ganske ok til når der skal foretages en hurtig hastighedsforøgelse. Men den føles selvfølgelig dybt forældet i forhold til moderne automatgearkasser. Men til denne bil passer den perfekt nu hvor at manuel pind føles malplaceret på en luksusbil.

Konklusion.

Efter at havde kørt endnu en Yankee-tank hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er så fed for hvad den er. Jeg er helt vild med designet inde og ude og at det er en 4 dørs hardtop. Men også det med at det er den smule mere obskure variant af Deville serien er et plus fra min side. Og så synes jeg bare prisen er meget fair. Det gør at man får meget bil for pengene. Og for mig er en veteran og specialbil noget at man skal kunne dele med vennerne med at kunne have dem alle med. Og det føler jeg ikke helt at man kan i en eller anden spinkel og forældet ting fra Europa eller Japan. Så dommen må værre at jeg helt klart har blåstemplet denne prægtige sedan.

Hvis du ville læse om andre veteranere af forskellig art må du endelig give linksne et kig.

Der er virkelig spændende design i interiøret som jeg føler mangler fra senere Amerikanerbiler. Og så er kvalitetfornemmelsen høj både med hensyn fit og finish samt materialevalg.
Bigblock V8eren ser næsten helt lille ud i det store motorrum.

Biltest Navor E5.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. I dag skal vi køre endnu en af de dersens elektriske Kina-crossovere som jeg har følt at jeg har kørt en miliard forskellige af. For hvad kan Navor E5 overhovedet udover at have en lav købspris på 229.000. Det finder vi forhåbenligt ud af snart. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Autofyn for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

autofyn.dk

Den Kinesiske invasion.

Hvis det ikke er gået op for dig så står vi midt i en invasion. En Kinesisk elbils-invasion vel og mærke. Jeg har efterhånden anmeldt en del af dem. Hvor at mange af dem er ganske imponerende eller i det mindste helt igennem regulære biler både subjektivt og objektivt. Førstehåndsindtrykket af E5eren er også ganske positivt. Eksteriør og interiørdesign ligner noget jeg har set en miliard gange før. det er ikke en grim bil men den ser bare lidt kedelig og mondæn ud. Det er den sikre rute at mange producenter tager fordi at det virker. Nu hvor at et design som ikke støder nogen men som heller vækker nogen følelser eller sætter ens verden i brand sælger bedre. Men et reelt pluspunkt er faktisk hvor god kabinekvaliteten føles selv i de lavere prislag. Kineserne er blevet virkelig gode til at skabe biler der virkelig føles på højde med de Vestlige pendenter i samme type og prisklasse. Og der er Navoren ingen undtagelse. Der er fint med polstring på de fleste berøringsflader. Og så føles materialer knapper og kontakter helt iorden at røre ved. Angående teknologi er den også helt regulær. Jeg har hørt nogle sige at den føles forældet og som noget fra 2016 med hensyn til infotainment og tekniske features. Men efter min mening virkede det helt fint da jeg prøvede kortvarigt at famle med infotainmentskærmen. Jeg er dog nok heller ikke den rette at man skal spørge på området da jeg går mest op i gamle biler hvor at jeg er af den overbevisning om at en skærm mest af alt hører hjemme i et TV apperat eller en computer. Angående køreegenskaber føles den også helt igennem ordinær. Undervognen er fint sat op ved at den hverken er for hård eller for blød. styretøjet har en fin vægt i sig men hvor at det ikke kommunikerer meget feedback tilbage eller føles decideret præcist. Sagt med andre ord føles det som 99 procent af alle andre brugsbiler. Angående drivlinje er det her en af de hybridbiler der mere kan kategoriseres som en elbil med rækkevideforlænger da benzinmotoren ikke driver hjulene men fungerer som en slags glorificeret benzingenerator. Det har den bonus for køredynamikken at betjeningen er meget smidig og lydløs. Jeg tror faktisk ikke at jeg på noget tidspunkt kunne høre fossilmotoren blive koblet til eller fra. Hvor at der i selv de bedste hybriddrivlinjer er et difinerbart punkt hvor der skiftes imellem de to typer af fremdrift. Men ellers synes jeg at den accelere trygt men resolut. Der burde i hvert tilfælde værre kraftoverskud til at tilfredstille de fleste.

Konklusion.

Efter at have haft en kort smuttur og ikke futtur i en Kinesisk ellert med hjælpemotor hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt regulær til prisen. Jeg synes at man får ganske meget bil for 229.000. Den bringer ikke noget nyt og spændende til bordet. Men det er heller ikke det at der altid er brug for i den virkelig verden. Det er en ordinær bil til ordinære mennesker og det formål synes jeg at den tjener til perfektion.

Hvis du ville læse om andre hybrid og elbiler må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Kvalitetsfornemmelsen føles ganske god i førerpladsen.

Biltest Renault 5 E-tech.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. I dag skal vi anmelde en lille men for mig meget ventet elbils-nyhed. Jeg har i årevis bedt om billigere mindre og lettere elbiler. Og nu lyder det endelig til at mine bønner er blevet hørt. Især med Zoe og nu med den nye 5er ser det ud til at elbilsdrømmen kommer indenfor rækkevidde for mange flere. Og jeg kan allerede nu sige at det her er en helt regulær brugsbil. Men ellers ville jeg bare takke Autohuset Vestergaard i Vejle for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Ellers tænker jeg ikke at der er så meget snak for lad os komme til testen og ikke hesten.

autohuset vestergaard.dk

Den helt rigtige retro-ellert.

Dem der kender mig kender mig ved at jeg altid har haft Honda E som personlig elbils-favourit i B segmentet men hvor at jeg altid har syntes at den er for dyrt prissat. Ja selv efter prisjusteringerne syntes jeg at den var for dyr i forhold til hvad man fik. Og så gavner det ikke sagen at Eeren fik dødstødet for et par år siden. Så der har manglet en rigtig retro-cool ellert på markedet indtil nu. Ja bare det faktum at 5eren er meget mere fair prissat fra starten af er et stort plus. Men også hvis vi skulle holde os til design er den godkendt ved første øjekast. Selvfølgelig ser den ikke ligeså Japaner-minimalistisk ud som Hondaen. Men den har massere af fede detaljer såsom polstreringen af den nederste del af instrumentbrættet i passagersiden som der er lavet til at ligne det i den oprindelige 5er. Og den udvendige ladeindikator der er lavet til at ligne pyntedækslet på den gamle model. Generelt synes jeg bare at eksteriørdesignet ser harmonisk ud med den rigtige statur og en tilpas højde på taglinjen. Og så har man også den rigtige størrelse på vinduesarealerne så det er en bil at man faktisk kan se fint ud af. Men de gode takter fortsætter også når det kommer til kabinekvaliteten. Den overordnet kvalitetsfornemmelse er nogenlunde på højde med den udgående Zoe eller måske en smule højere. Der er selvfølgelig lidt hårdt plastik på de forskellige berøringsflader. Men hello det er ligesom en billig brugsbil så hold op med at tude. Angående teknologi og mængden af udstyr er det en af de få bilnyheder hvor at der er den teknologi at man har behov og ikke alt muligt unødvendigt. Men for min skyld kunne de godt have sløjfet blindvinkel assistent og andre lignende småsystemer. Men den adaptive fartpilot er nem at aktivere og betjene. Og når det kommer til stykket er fører-assistent systemerne heldigvis ikke ligeså invasive som i visse andre biler. Der kigger jeg især på dig VW Arteon. Når der tales om infortainment der scorer den nye 5er faktisk også ganske højt. Ligesom med andre 2025 modeller kommer den præinstalleret med Android auto agtige google designet software. Hvor at det faktisk virker helt som det skal. Det er smidigt og responsivt imens at den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Og så er navigationssoftwaren nu optimeret specifikt til elbilsapplikation hvor at det trækker på input fra bilens canbus til at udregne batteriprocent ved ankomst samt at tilbyde værktøjer til ruteplanlægning som for eksempel at vise ladepunkts adresser til tilføjelse af via-punkter under kørsel over længere strækninger. Det faktum at den google designede software virker så godt bekræfter bare min konsensus om at man som bilproducent bare skal overlade design udvikling og vedligehold af infotainmentsoftware til teknologi-virksomhederne. Medmindre at man heder Tesla Xpeng eller Geely. Men et er teknologien men noget andet er førerpladsens generele indretning. Og der er den for det meste tip top. Man sidder dejligt bekvemt imens at forsæderne stadigvæk støtter ganske fint. Og som nævnt før kan jeg bare godt lide at det er en bil med en normal taglinje og et normalt størrelse vinduesareal. Hvor at man faktisk kan se ud af den selv ved orientering bagud. Jeg er bare blevet så skide hammerende træt af hele den der brevsprække-æstetik at der er i nogen hverdagsbiler som aldrig bliver og aldrig har været noget der har set skyggen af en sportsvogn. Og så er alle betjenings-anordninger indenfor rækkevidde og nemme at betjening. Det var faktisk kun gearvælgeren at jeg skulle vænne mig en smule til. Den var under nogle omstændigheder en smule langsom til at respondere på éns input. Og så ville det hjælpe en smule hvis man havde en knap på enden af stilken man kunne trykke på for at gå direkte i parkerings-gear hvor at bilen selv trækker parkeringsbremsen. Istedet for at man skal fiske efter frigearet hvorefter at man manuelt skal aktivere håndbremsen. Mange andre nye biler gør det på den måde så undrer mig en smule hvad grunden var til at denne bil ikke gør det. Og så synes jeg også at det ikke bliver skrevet tydeligt nok i instrumentklyngen hvad ens køreretning er. Men alt dette er virkeligt bare flueknibberi. For den kører virkelig som en brugsbil skal hvilket at jeg fortæller mere om nu her. Opsætning af undervognen læner helt klart mod komfort fremfor dynamik ligesom at der er højere dækprofil på fælgmonteringen. Men den tager stadigvæk svingene let og forudsigeligt. Det føles som om at styretøjet strammer en smule op når man kører i sportsligste køreprogram. Men jeg kan bedst lide den måde at den styrer på i komfortprogram hvor at den styrer let og smidigt men stadigvæk uden at føles nervøs under højere hastigheder. Vind og rullestøj er også holdt på ganske respektable niveauer. Ja selv ved motorvejs-hastighed kunne jeg sagtens føre en samtale med kameramanden uden nogen problemer. Angående motor og drivlinje klarer den sig også så fint. Ligesom med dens forgænger trækker den på forhjulene og man kan da sagtens spinde en smule med fordækkene hvis man er en smule ivrig med speederinputne under igangsætning. Men man når heldigvis aldrig Ioniq 5 N performance niveauer af kraftoverskud hvor at man næsten ikke kan bruge noget af det på offentlig vej. Så for mig er det næsten befriende at teste en elbil der accelerer trygt og smidigt men som stadigvæk har et brugbart kraftoverskud der kan udnyttes til fulde ude i virkeligheden. Ja selv under mellemacceleration ved for eksempel overhaling har den stadigvæk lidt at give af hvilket at nogle af de hurtige elbiler har ofret lidt af til fordel for bedre acceleration fra stilstand.

Konklusion.

Efter endelig at havde kørt denne lille store elbilsnyhed hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør det rigtig godt. Den har et gennemført retrodesign høj praktisk anvendelighed den rette mængde brugbar teknologi. Og så kører den bare helt fortrinligt. Hvis der endelig var noget der skulle trække ned så var det nok det med at pladsforholdende bagtil lidt var en tynd omgang med forsæderne justeret til mig og min makkers kørestilling. Og så har jeg fundet ud af at jeg bedst kan lide at ladestikket sidder foran i midten af bilen. Det var noget at jeg godt lide at forgængeren havde. Men det er nok mest af alt personlig præferance. Udover det kan jeg kun anbefale den varmt til folk der søger elbil i B segmentet.

Hvis du ville læse motortests af den forskelligartet elbils-agtige slags må du endelig give linksne et kig.

Hvis jeg skulle havde en yndlingsvinkel rent designmæssigt. Så kan jeg rigtig godt lide den skråt bagfra.
Efter at have kørt i og ladet med så mange elbiler efterhånden kan jeg bedst lide når ladestikket sidder foran i midten af bilen. Det gør det bare en smule mere nemt og bekvemt når man skal oplade.
Jeg kan godt lide at dækprofilen ikke er alt for elastikbånds-agtigt. Det gør altså noget for kørekomforten.
Førerpladsen er helt som den skal værre.
pladsforholdene bagtil er tilgengæld lidt til den trænge side.

Biltest Focus RS.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en brugttest. I dag skal vi køre en yderst ventet bil. Jeg har bogstaveligt talt ventet siden mine teenage år på at køre den helt rigtige Focus RSer. Det er bare en så fed super GTI helt igennem. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til slagelse bilhus for at hjælpe med at gøre testen muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Men ellers er der ikke så meget at sige end at vi bare skal til sagen nu her.

www.slagelse-bilsalg.dk

En 5 cylinders helligdom.

Det med at jeg har ventet siden mine teenage år på at køre denne bil er sku ikke noget at jeg bare skriver for dramatisk effekt. For jeg kan tydeligt huske da jeg så min første Focus RS på P pladsen til Brandts klædefabrik tilbage i 2009. Eksteriør stylingen affødte samme reaktion hos mig som den gør idag. Med at jeg tænker at hvor ser den bare fed ud. Det ligner virkelig Focus WRC bilen fra samme periode af uden klistermærker. Og selv efter at jeg efterhånden har kørt mange fantastiske GTIere så synes jeg stadigvæk at dette er en de fedest udseende af slagsen. Alt fra de Cossworth inspireret gæller i motorhjelmen til den agressive tagspoiler giver bare så meget til designet. Men også alle de sorte detaljer skaber en fed kontrast især når man har en lysere karroserifarve. Jeg kan især huske at den originale lime-metallic ser ganske imponerende ud. Men førerpladsen er også godkendt. Det er selvfølgelig ikke den vilde design-øvelse som i en FN2 type R. Men det er et funktionelt cockpit at der har fået nogle vigtige opgraderinger der batter i en performancebil og som giver respekt fra sande bilentusiaster. Til at starte med er der originale Recaro forstole der støtter helt fantastisk når man trækker sidelæns G. Men hvor at bredden på sæderyggen stadigvæk huser blegfede typer som mig. Og så sidder man stadigvæk ganske bekvemmeligt til trods for at det er noget rimelig sporty møblement. Det tykkere læderrat ligger også helt fint i hænderne. Og så kan jeg godt lide at der er ekstra instrumenter i toppen af isntrumentbordet der viser olietemperatur turbo-ladetryk samt olietryk. Selvom at de fleste idag hellere ville have en stor infotainmentskærm i midterkonsolen så de kan streame deres Spotify premium og alt muligt andet unødvendigt gejl. Så synes jeg at det er en smule betryggende at jeg kan overvåge mine motorværdier under kørslen. For min skyld kunne alle nye biler blive leveret med A stolpe monteret sekundær instrumenter som i de gamle V max dage. Det ville passe mig helt fint. Noget der også passer mig fint er køreegenskaberne. Den kører bare som en ægte GTIer skal. Undervognen er stram uden at være harsk så der er ikke meget krængning under sving. Styretøjet er perfekt vægtet som i perfekt vægtet imens at det styrer ganske præcist hvor at feedback bliver kommunikeret fint tilbage. Jeg er især imponeret over fraværet af momentreaktion i betragtning af at det er en relativt potent forhjulstrækker med 300 heste. Selvfølgelig elskede den at piske rundt med forhjulene under hård acceleration. Selv med antiskridet slået til blinker lampen i instrumentbrættet som en tunet diskokugle når man går på ladetrykket. Jeg kunne godt forestille mig at den kunne havde rykket rimelig godt hvis man gav den firhjulstrækket fra Volvo V70R nu hvor at motoren også deles med den model. Apropos motor er det helt klart også antallet af cylindre at der er med til at give RSeren sin egen karisma. Personligt er jeg også lidt af en 5 cylindres fan. Jeg kan godt lide gangkulturen lyden og vibrationerne der kommer fra en række5er uanset om det er diesel eller benzin. Denne motor trækker også bare sundt over hele feltet. Der er mere end rigeligt på bunden til at spinde med forhjulene selv under en smule sejtrækning. Imens at den går som skudt ud af en kanon i den høje ende af omdrejningsregistret. Gearkasse og kobling bedrager helt klart positivt til køreoplevelsen. Ved at koblingen er fint vægtet imens at den er nem at dosere hvor at den 6 trins gearkasse blivet roret igennem med en gearskifter-mekanisme der har en tilfredstillende stram betjening. Og fordi at det netop er en 5 cylinders lyder den også ganske godt. Især den eksakte bil som har fået monteret Miltek udstødning. Det højner bare lydbilledet gevaldigt. Hvor at der er en god balance imellem lydstyrke og lydkvalitet. Under tomgang brummer den rigtig bassagtigt og olmt. Hvor at under kørslen at der får man meget mere med af turbostøjen ligemeget om det er sejtræk eller hård belastning. Der kommer en masse fantastisk turbolyde fra afgangsrør og motorrum. Og så har man bare et fuldfedt vræl når man virkelig kører den ud i gearene. Det er lige sådan noget at jeg ville huske tilbage på når jeg sidder som gammel hvor at alt sjovt i verden er forbudt og elbilerne har overtaget verdensherrerdømmet.

Konklusion.

Efter at havde kørt denne 5 cylinders helligdom hvad lyder dommen så på. Jeg synes stadigvæk at den er min teenage-drømmeGTI selv på mine voksne år. Det er en fantastisk og velkørende bil der føles mere special som årene går. Og selvom at den objektivt ville havde været bedre med firhjulstræk. Så er det med at man kan afstraffe fordæk på fornemmeste vis virkelig noget der bedrager til dens karisma eller personlighed om man ville. Så min dom må lyde på at den er helt igennem godkendt.

Hvis du ville læse om andre GTIere eller bare om biler med 5 cylindre. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Motorrummet bliver godt fyldt ud.
Førerpladsen er indrettet lige som den skal værre i en sand performancebil.
Et sæt ekstra instrumenter er altid mere end velkommne.
Som jeg altid siger må man gerne vise omverden at man har den hurtige model. Så det der sleeper-lort siger mig ikke så meget.

Biltest Ioniq 5 N performance.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til årets første nybilstest. Jeg har efterhånden testet elbiler af mange forskellige slags. Jeg har kørt alt fra sportsvogn til ladbil på el. Så tænkte at næste naturlige træk simpelthen må værre en GTIer. Og ligesom med mange andre ting gør jeg sku ikke tingene halvt. For hvis folket ville have GTI skal jeg satme give dem noget GTI. For se bare her hvad jeg har fået skaffet til dagens test. Over 600 hestekræfter 4 hjulstræk simulereret gearskift 4 stemplet kalibre foran med 400 milimetre skiver. 21 tommer smedede alufælge. Ja det er bare for at nævne nogle af de tekniske specificationer. Så det bliver spændende at se om jeg ender med at synes at bilen er ligeså god subjektivt som den er objektivt. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til GT biler i Kolding for at jeg måtte låne dette fartuhyre af en hot-hatchback til at skrive om. du må endelig give deres webside et kig hvis du går med bildrømme af en eller anden art.

gtbiler.dk

Højtydende super GTI.

Hvis vi fortsætter lidt med at dvæle ved teknikken. Så tager N devisionen virkelig leg seriøst. Alt det basale der batter i en ægte performancebil er adresseret. For eksempel har karrossen fået omkring 56 ekstra punktsvejsninger og 2 meter mere tætningsmiddel for at forbedre vridningsstabiliteten. Ligesom at der er tilføjet ekstra flapper i forkofangeren der kan åbne op for at øge kølingen af forskellige drivlinje-komponenter. Der er også elektronisk spærredifferentiale som selv idag kun er at finde i performancebiler i en lidt højere prisklasse uforagtet om det er el fossil eller hybrid. Alle forbedringerne til chassis og affjedring kan jeg sagtens mærke da jeg prøvede at teste styreegenskaberne en smule af. Den styrer og kører meget skarpt og fokuseret. Hvor at styretøjet føles helt rigtigt med at levere en god vægtet fornemmelse imens at det styrer præcist både fra centerposition og når man ligger støre styreinput ind. Alt imens at man har en meget god feedback. Jeg ville næsten sige at den kører mere skarpt end selv MG Cyberster som jo skulle forestille at værre en ægte rendyrket sportsvogn. Et andet stort pluspunkt er designet både interiør og eksteriør. Det er bare en gennemført bil rent æstetisk. Udenpå har man komplet bodykit med skærmforøgere og en stor tagspoiler der på liret vis integrerer bakkamera og stoplygte. Interiøret er opgraderet med fantastiske forstole der støtter rigtig godt når man trækker sidelæns G. Der er også en sort loftshimmel ekstra tykt læderrat og en masse emblemer og logoer. For du ved jo at bilproducenterne idag elsker deres branding så højt. Men jeg synes oprigt at det er et fantastisk interiør. Kvalitetsfornemmelsen er høj og materialerne lækre. Men jeg synes at ergonomien har fået et lille hak ned i forhold til standardudgaven. Men det er fordi at man nu har så mange ekstra funktioner at nogle tasterne har dobbeltfunktioner. For eksempel kan man ikke bare trykke på N1 knappen og så gå direkte til N1 program. Samme knap bruges nu til at cykle igennem 1 eller 2 andre køreprogrammer. Det kan også værre at det bare er mig der er ved at blive gammel men synes hurtigt at det føltes dybt forvirrende at tilgå de forskellige køreprogrammer ved at bruge de ratmonteret N knapper. Der var det så genialt udtænkt at man i i20 eller i30 N havde en knap der gjorde en ting og kun en ting. Ville du aktive auto-revmatch tryk på den røde knap eller bare tryk en gang på den babyblå N knap så er du i N mode. Se det er god ergonomi. I sidste ende synes jeg faktisk at infotainmentskærmen var mere logisk indrettet og nemmere at forstå. Og så synes jeg måske også at det er blevet lidt bøvet med at mange biler idag har en hel indkøbsliste af køreprogrammer og performance-indstillinger. Men noget helt andet er hvordan at det føles at køre med simuleret gearskift og motorlyd. For at sige det mildt så er det en special følelse som i sidste ende bare føles som en gimmick. Forstå mig ret teknologien bag det er meget imponerende. Især den måde den rykkede ved hvert “gearskift” føltes ganske overbevisende. Men motorlyden som åbenbart er en efterabning af lyden fra i30 N lyder som lydsporet fra et dårligt mobilspil. Man får slet ikke samme resonans frekvenser og alle mulige andre herlige lydtekniske kvaliteter med som hvis det var man kørte i en “ægte” i30 N. Især når man gik på antilagget og det skød og knaldede igennem udstødningen hvor at pulserne gik gennem bilen og op igennem ens ryg er en særlige taktil følelse som er meget svær at genskabe bare med lydudstyr alene. Jeg har en kæmpe blind vinkel i forhold til lydkvalitet i Hi Fi og ikke kun det i bilen. Men tilgengæld har jeg virkelig øre for motorlyde og især kvaliteten og lydprofilen af motorlyde. Jeg sidestiller virkelig en god motorlyd med lyden af et velafstemt musikinstrument. Og så er det bare én af de ting jeg kan dykke helt ned i og nørde til den lyse morgen. Det var også derfor at jeg til sidst tænkte “er vi færdig med at spille playstation og Wii for jeg ville godt tilbage til virkeligheden nu” Jeg tænker også hvor meget af det er designet på kompromis med præstationer og holdbarhed for at ease stædige bilnørder over i elbiler. Jeg ville hellere have at min elbil tier stille men hvor at den holder længere og har bedre accelerationsevne. Det er præcis de samme tanker som med fossilbiler der er født med “prutte ECU mapping” hvor jeg synes at det ikke er den bedst prioritering at man ville give afkald på holdbarhed for at give folk muligheden for at lyde som en komplet idiot når de kommer i deres skodspand. Men når man er færdig med at spille Nintendo med skiftepadlerne og er klar til at føre bil som en voksen mand. Så mærker man også at det er en hurtig bil. Altså en rigtig hurtig bil. Den yder 609 heste som kortvarigt kan boostes optil 650 igennem N grin boost funktionen (mega latterligt navn forøvrigt) 0 til 100 er opgivet til 3.4 sekunder. Allerede inden man begynder at pille ved de forskellige drivlinje indstillinger er den lynende hurtig. Under en hurtig acceleration kæmper alle fire hjul om at få greb kortvarigt nu hvor at den eksakte bil kører på sommer performancedæk som selvfølgelig ikke er optimalt til årstiden. Men når den får fat så rykker den også. Men man løber bare hurtigt tør for fartgrænse. Bilen har så meget og give at man ikke kommer i nærheden af dens grænser på offentlig vej. Drivlinjen er så konfigurer-bar at man kan justere ens bias på firhjulstrækket altså hvor mange af krafterne der skal sendes til for eller bagakslen. og det er så der hvor at mine kørefærdigheder ikke rækker længere. Hvis man virkelig skulle kunne få udbytte af at ændre på disse værdier så er man enten proffessionel racerkører eller at man har et dødsønske.

Endnu en hurtig elbil.

Efter at havde haft det nyeste skud på stammen indenfor N performance til test hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er både helt fantastisk og en arketype på problemerne med bilindustrien idag. Det er en performancebil der er bygget til høj teknisk specifikation med en masse realle opgraderinger. Og så er det nok den mest velkørende elbil jeg har kørt til dato. Men den har også et enormt kraftoverskud der aldrig virkelig kan udnyttes til fulde på offentlig vej forvirrende ergonomi og alt for mange funktioner. Og når man kører den på normal vis uden at kørslen skal “gamifiseres” så er det i sidste ende bare endnu en meget hurtig elbil som så mange andre. Og der ville jeg på hele bilkulturens vegne spørge om vi virkelig har brug for endnu en overpowered elbil det er ved at blive ligesom at det har været med superbiler længe at jeg simpelthen ikke kan værre mere ligeglad med hvad den næste performance elbil kommer til at værre.

Hvis du ville læse om andre elbiler af forskellig art. Så må du endelig give linksne et kig.

Jeg synes altså at den ser godt ud. Det er virkelig et udseende at der er en sand GTIer værdig.
Fælgene er smedet og ikke støbt. Det er en proces der foregår ved at hver fælg bliver drejet ud af et stort stykke aluminium. Det skulle eftersignede give en lettere og stærkere fælg. Og det er jo det man ville have når man presser sin bil hårdt på bane eller vej. lavere uaffjedret vægt og højere styrke er kun en god ting.