cars – Side 2 – upgear.blog

Veterantest Sedan Deville.

Skrevet den april 24, 2025maj 6, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Som er en meget ventet en af slagsen. For I ved jo at jeg elsker Obskure biler til en lavere pris. Og der er dagens tester helt klart en af den slags veteranere. For her kan man for prisen af en fancy Volvo Amazone få en mega fed boulevard cruiser med en bigblock V8er under hjelmen. Altsammen pakket ind i et cool design inde og ude. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Cool cars.dk for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Der burde du kunne finde en cool bil der falder i din smag uanset om du er til Amerikansk Europæisk eller Japansk. Der kommer nogle gange også noget til salg til dem der har hang til den tohjulet køreoplevelse.

coolcars.dk

Den stolpeløse bils ultimative form ?.

Dem der virkelig kender mig ved at jeg er lidt af en automobil hipster. Jeg går selvfølgelig op i mekanik og design. Og i farten og spændingen ved at føre en eller anden form for performancebil. Men jeg har også en ting med obskure og utidssvarende bilfeatures. Ja ting som den todelte bagsmæk på en Range Rover og en Civic EG hatchback Dellæder indtrækket i en BMW E9 og individuelle spjældhuse på performancemotorer. Bare for at nævne et par punkter. Men den mest særegnede ting må helt klart værre min underligt specifike præference for de stolpeløse biler. Jeg ved ikke helt om det er fordi at det er en designting fra før min tid. Men jeg elsker bare det look. Det giver en eller anden klassisk elegance og wow faktor til enhver karosse. Og med alle vinduer nede får man næsten følelsen af at køre cabriolet men hvor at man stadivæk efter min mening bibeholder den flotte æstetik af en sedan nu hvor at jeg jo er lidt sedanmand. Så Sedan Deville må helt klart værre den stolpeløse bils ultimative form i hvert tilfælde hvis vi skal tage efter antallet af døre. Uanset hvad så ser den bare fantastisk ud. Den er lang lav og bred hvor at den set fra siden næsten ser yndefuld ud med de subtile bæltelinjer og kromlister. Hvor at bæltelinjerne på ganske tilfredstillende vis munder ud i de nærmest pontonagtige forskærme og de karismatiske katedral-baglygter. Men også fronten ser ganske godt ud med at man har en agressiv V formede snude der bliver omflanket af fire forlygter der er stablet lodret oven på hinanden. Og for en gangs skyld er der ikke nogen kølerfigur for enden af motorhjelmen men kun et emblem på midten foran. Og så bliver hele eksteriørdesignet løftet et par hakker opad af det 4 dørs hardtop look hvor at den ser meget imponerende ud med alle fire sideruder rullet ned. Men også interiørdesignet ser ganske imponerende ud. Og da det her er en årgang 65er har man det nærmest jukeboks agtige instrumentbræt med en masse herlig krom og alu. Især instrumentklyngen ser æstetisk behagende ud. Der er en tyk krom krans der omkranser hele klyngen sammen med uret og styrepulten til de udvendige lys. Og så synes jeg bare at der er noget finurligt og anderledes over badevægts-speedometeret som var så udbredt på Amerikanerbiler dengang. Ergonomi og kørestilling er også meget Amerikaner agtigt. Der er selvfølgelig elektriske justeringsmuligheder i førersædet og rattet kan kun justeres i tilt. Og selvom at man sagtens kan mærke at man kører i en stor bil ( ja motorhjelmen føles næsten så lang som flydækket på et hangarskib) så kan man faktisk se fint ud af den takket værre de tynde A stolper og store vinduesareal. Hvilket gør at den ikke føles unødvendig stor ved præcisionskørsel. Jeg har kørt biler der var halvt så store men som på grund af blinde vinkler og vinduesareal var sværer at manøvrere med på træng plads. Og selvom at pladsudnyttelsen i interiøret er komisk ringe i forhold til visse moderne biler så føles kabinen ganske rummelig. Nu hvor at man faktisk ikke har en så stor og bred kardantunnel. Men bagagerummet er selvfølgelig ganske volumeiøst det kan næsten huse en hel Trabant 601 hvis man lukker luften ud af den eller i hvert tilfælde to Piaggio Ape 50. Men hvordan kører den så. Ja den kører som en Amerikanerflyder kører bedst. Det ville sige overboostet hydraulisk servostyring der ingen føling har med vejbanen og som ikke giver noget feedback tilbage. Og en undervogn der er så blødt sat op at den næsten kan fremkalde søsyge hos selv den mest hærdede letmatros. Men jeg elsker det uanset hvad folk siger. Det er kryptonit for Euro-bilsnobber men en anden men stadigvæk valid form for køreglæde for mig. Jeg elsker styrefeedback dynamik fart og tempo ligeså meget som den næste fyr. Men det at køre en ægte levende hyggebil som vi kalder det kan altså også noget. Oplevelsen af at cruise stille derudaf imens at bilen nærmest danser elegant over bump og ujævnjheder imens at V8eren summer afsted og gearkassen skifter smidigt er kun en positiv ting i min optik. Og angående motor og gear kører den også bare som den skal. En veljusteret og top vedligeholdt bigblock V8er har et ganske brugbart kraftoverskud selv efter nutidig standard. Og det kan man også mærke i denne eksakte bil. Den kan selvfølgelige ikke tage så mange omdrejninger men bundtrækket kommer på langt nede i momentkurven så man føler altid at der er kræfter nok. Og selvom at det ikke er nogen racerbil så kan den uden problemer køres i moderne traffik. Og da det her er en ægte luksusbil er der selvfølgelig spændt en automatgearkasse bagefter motoren. Nærmere bestemt en TH-400 3 trins konverter boks. Den skifter virkelig smidigt ved stille kørsel især efter man har opnået driftstemperatur går gearskiftene næsten ubemærket hen. Imens at kickdown virker ganske ok til når der skal foretages en hurtig hastighedsforøgelse. Men den føles selvfølgelig dybt forældet i forhold til moderne automatgearkasser. Men til denne bil passer den perfekt nu hvor at manuel pind føles malplaceret på en luksusbil.

Konklusion.

Efter at havde kørt endnu en Yankee-tank hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er så fed for hvad den er. Jeg er helt vild med designet inde og ude og at det er en 4 dørs hardtop. Men også det med at det er den smule mere obskure variant af Deville serien er et plus fra min side. Og så synes jeg bare prisen er meget fair. Det gør at man får meget bil for pengene. Og for mig er en veteran og specialbil noget at man skal kunne dele med vennerne med at kunne have dem alle med. Og det føler jeg ikke helt at man kan i en eller anden spinkel og forældet ting fra Europa eller Japan. Så dommen må værre at jeg helt klart har blåstemplet denne prægtige sedan.

Hvis du ville læse om andre veteranere af forskellig art må du endelig give linksne et kig.

Der er virkelig spændende design i interiøret som jeg føler mangler fra senere Amerikanerbiler. Og så er kvalitetfornemmelsen høj både med hensyn fit og finish samt materialevalg.

Bigblock V8eren ser næsten helt lille ud i det store motorrum.

Biltest Navor E5.

Skrevet den april 24, 2025april 25, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. I dag skal vi køre endnu en af de dersens elektriske Kina-crossovere som jeg har følt at jeg har kørt en miliard forskellige af. For hvad kan Navor E5 overhovedet udover at have en lav købspris på 229.000. Det finder vi forhåbenligt ud af snart. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Autofyn for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

autofyn.dk

Den Kinesiske invasion.

Hvis det ikke er gået op for dig så står vi midt i en invasion. En Kinesisk elbils-invasion vel og mærke. Jeg har efterhånden anmeldt en del af dem. Hvor at mange af dem er ganske imponerende eller i det mindste helt igennem regulære biler både subjektivt og objektivt. Førstehåndsindtrykket af E5eren er også ganske positivt. Eksteriør og interiørdesign ligner noget jeg har set en miliard gange før. det er ikke en grim bil men den ser bare lidt kedelig og mondæn ud. Det er den sikre rute at mange producenter tager fordi at det virker. Nu hvor at et design som ikke støder nogen men som heller vækker nogen følelser eller sætter ens verden i brand sælger bedre. Men et reelt pluspunkt er faktisk hvor god kabinekvaliteten føles selv i de lavere prislag. Kineserne er blevet virkelig gode til at skabe biler der virkelig føles på højde med de Vestlige pendenter i samme type og prisklasse. Og der er Navoren ingen undtagelse. Der er fint med polstring på de fleste berøringsflader. Og så føles materialer knapper og kontakter helt iorden at røre ved. Angående teknologi er den også helt regulær. Jeg har hørt nogle sige at den føles forældet og som noget fra 2016 med hensyn til infotainment og tekniske features. Men efter min mening virkede det helt fint da jeg prøvede kortvarigt at famle med infotainmentskærmen. Jeg er dog nok heller ikke den rette at man skal spørge på området da jeg går mest op i gamle biler hvor at jeg er af den overbevisning om at en skærm mest af alt hører hjemme i et TV apperat eller en computer. Angående køreegenskaber føles den også helt igennem ordinær. Undervognen er fint sat op ved at den hverken er for hård eller for blød. styretøjet har en fin vægt i sig men hvor at det ikke kommunikerer meget feedback tilbage eller føles decideret præcist. Sagt med andre ord føles det som 99 procent af alle andre brugsbiler. Angående drivlinje er det her en af de hybridbiler der mere kan kategoriseres som en elbil med rækkevideforlænger da benzinmotoren ikke driver hjulene men fungerer som en slags glorificeret benzingenerator. Det har den bonus for køredynamikken at betjeningen er meget smidig og lydløs. Jeg tror faktisk ikke at jeg på noget tidspunkt kunne høre fossilmotoren blive koblet til eller fra. Hvor at der i selv de bedste hybriddrivlinjer er et difinerbart punkt hvor der skiftes imellem de to typer af fremdrift. Men ellers synes jeg at den accelere trygt men resolut. Der burde i hvert tilfælde værre kraftoverskud til at tilfredstille de fleste.

Konklusion.

Efter at have haft en kort smuttur og ikke futtur i en Kinesisk ellert med hjælpemotor hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt regulær til prisen. Jeg synes at man får ganske meget bil for 229.000. Den bringer ikke noget nyt og spændende til bordet. Men det er heller ikke det at der altid er brug for i den virkelig verden. Det er en ordinær bil til ordinære mennesker og det formål synes jeg at den tjener til perfektion.

Hvis du ville læse om andre hybrid og elbiler må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Kvalitetsfornemmelsen føles ganske god i førerpladsen.

Biltest Renault 5 E-tech.

Skrevet den marts 27, 2025marts 31, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. I dag skal vi anmelde en lille men for mig meget ventet elbils-nyhed. Jeg har i årevis bedt om billigere mindre og lettere elbiler. Og nu lyder det endelig til at mine bønner er blevet hørt. Især med Zoe og nu med den nye 5er ser det ud til at elbilsdrømmen kommer indenfor rækkevidde for mange flere. Og jeg kan allerede nu sige at det her er en helt regulær brugsbil. Men ellers ville jeg bare takke Autohuset Vestergaard i Vejle for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Ellers tænker jeg ikke at der er så meget snak for lad os komme til testen og ikke hesten.

autohuset vestergaard.dk

Den helt rigtige retro-ellert.

Dem der kender mig kender mig ved at jeg altid har haft Honda E som personlig elbils-favourit i B segmentet men hvor at jeg altid har syntes at den er for dyrt prissat. Ja selv efter prisjusteringerne syntes jeg at den var for dyr i forhold til hvad man fik. Og så gavner det ikke sagen at Eeren fik dødstødet for et par år siden. Så der har manglet en rigtig retro-cool ellert på markedet indtil nu. Ja bare det faktum at 5eren er meget mere fair prissat fra starten af er et stort plus. Men også hvis vi skulle holde os til design er den godkendt ved første øjekast. Selvfølgelig ser den ikke ligeså Japaner-minimalistisk ud som Hondaen. Men den har massere af fede detaljer såsom polstreringen af den nederste del af instrumentbrættet i passagersiden som der er lavet til at ligne det i den oprindelige 5er. Og den udvendige ladeindikator der er lavet til at ligne pyntedækslet på den gamle model. Generelt synes jeg bare at eksteriørdesignet ser harmonisk ud med den rigtige statur og en tilpas højde på taglinjen. Og så har man også den rigtige størrelse på vinduesarealerne så det er en bil at man faktisk kan se fint ud af. Men de gode takter fortsætter også når det kommer til kabinekvaliteten. Den overordnet kvalitetsfornemmelse er nogenlunde på højde med den udgående Zoe eller måske en smule højere. Der er selvfølgelig lidt hårdt plastik på de forskellige berøringsflader. Men hello det er ligesom en billig brugsbil så hold op med at tude. Angående teknologi og mængden af udstyr er det en af de få bilnyheder hvor at der er den teknologi at man har behov og ikke alt muligt unødvendigt. Men for min skyld kunne de godt have sløjfet blindvinkel assistent og andre lignende småsystemer. Men den adaptive fartpilot er nem at aktivere og betjene. Og når det kommer til stykket er fører-assistent systemerne heldigvis ikke ligeså invasive som i visse andre biler. Der kigger jeg især på dig VW Arteon. Når der tales om infortainment der scorer den nye 5er faktisk også ganske højt. Ligesom med andre 2025 modeller kommer den præinstalleret med Android auto agtige google designet software. Hvor at det faktisk virker helt som det skal. Det er smidigt og responsivt imens at den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Og så er navigationssoftwaren nu optimeret specifikt til elbilsapplikation hvor at det trækker på input fra bilens canbus til at udregne batteriprocent ved ankomst samt at tilbyde værktøjer til ruteplanlægning som for eksempel at vise ladepunkts adresser til tilføjelse af via-punkter under kørsel over længere strækninger. Det faktum at den google designede software virker så godt bekræfter bare min konsensus om at man som bilproducent bare skal overlade design udvikling og vedligehold af infotainmentsoftware til teknologi-virksomhederne. Medmindre at man heder Tesla Xpeng eller Geely. Men et er teknologien men noget andet er førerpladsens generele indretning. Og der er den for det meste tip top. Man sidder dejligt bekvemt imens at forsæderne stadigvæk støtter ganske fint. Og som nævnt før kan jeg bare godt lide at det er en bil med en normal taglinje og et normalt størrelse vinduesareal. Hvor at man faktisk kan se ud af den selv ved orientering bagud. Jeg er bare blevet så skide hammerende træt af hele den der brevsprække-æstetik at der er i nogen hverdagsbiler som aldrig bliver og aldrig har været noget der har set skyggen af en sportsvogn. Og så er alle betjenings-anordninger indenfor rækkevidde og nemme at betjening. Det var faktisk kun gearvælgeren at jeg skulle vænne mig en smule til. Den var under nogle omstændigheder en smule langsom til at respondere på éns input. Og så ville det hjælpe en smule hvis man havde en knap på enden af stilken man kunne trykke på for at gå direkte i parkerings-gear hvor at bilen selv trækker parkeringsbremsen. Istedet for at man skal fiske efter frigearet hvorefter at man manuelt skal aktivere håndbremsen. Mange andre nye biler gør det på den måde så undrer mig en smule hvad grunden var til at denne bil ikke gør det. Og så synes jeg også at det ikke bliver skrevet tydeligt nok i instrumentklyngen hvad ens køreretning er. Men alt dette er virkeligt bare flueknibberi. For den kører virkelig som en brugsbil skal hvilket at jeg fortæller mere om nu her. Opsætning af undervognen læner helt klart mod komfort fremfor dynamik ligesom at der er højere dækprofil på fælgmonteringen. Men den tager stadigvæk svingene let og forudsigeligt. Det føles som om at styretøjet strammer en smule op når man kører i sportsligste køreprogram. Men jeg kan bedst lide den måde at den styrer på i komfortprogram hvor at den styrer let og smidigt men stadigvæk uden at føles nervøs under højere hastigheder. Vind og rullestøj er også holdt på ganske respektable niveauer. Ja selv ved motorvejs-hastighed kunne jeg sagtens føre en samtale med kameramanden uden nogen problemer. Angående motor og drivlinje klarer den sig også så fint. Ligesom med dens forgænger trækker den på forhjulene og man kan da sagtens spinde en smule med fordækkene hvis man er en smule ivrig med speederinputne under igangsætning. Men man når heldigvis aldrig Ioniq 5 N performance niveauer af kraftoverskud hvor at man næsten ikke kan bruge noget af det på offentlig vej. Så for mig er det næsten befriende at teste en elbil der accelerer trygt og smidigt men som stadigvæk har et brugbart kraftoverskud der kan udnyttes til fulde ude i virkeligheden. Ja selv under mellemacceleration ved for eksempel overhaling har den stadigvæk lidt at give af hvilket at nogle af de hurtige elbiler har ofret lidt af til fordel for bedre acceleration fra stilstand.

Konklusion.

Efter endelig at havde kørt denne lille store elbilsnyhed hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør det rigtig godt. Den har et gennemført retrodesign høj praktisk anvendelighed den rette mængde brugbar teknologi. Og så kører den bare helt fortrinligt. Hvis der endelig var noget der skulle trække ned så var det nok det med at pladsforholdende bagtil lidt var en tynd omgang med forsæderne justeret til mig og min makkers kørestilling. Og så har jeg fundet ud af at jeg bedst kan lide at ladestikket sidder foran i midten af bilen. Det var noget at jeg godt lide at forgængeren havde. Men det er nok mest af alt personlig præferance. Udover det kan jeg kun anbefale den varmt til folk der søger elbil i B segmentet.

Hvis du ville læse motortests af den forskelligartet elbils-agtige slags må du endelig give linksne et kig.

Hvis jeg skulle havde en yndlingsvinkel rent designmæssigt. Så kan jeg rigtig godt lide den skråt bagfra.

Efter at have kørt i og ladet med så mange elbiler efterhånden kan jeg bedst lide når ladestikket sidder foran i midten af bilen. Det gør det bare en smule mere nemt og bekvemt når man skal oplade.

Jeg kan godt lide at dækprofilen ikke er alt for elastikbånds-agtigt. Det gør altså noget for kørekomforten.

Førerpladsen er helt som den skal værre.

pladsforholdene bagtil er tilgengæld lidt til den trænge side.

Biltest Focus RS.

Skrevet den marts 14, 2025marts 17, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en brugttest. I dag skal vi køre en yderst ventet bil. Jeg har bogstaveligt talt ventet siden mine teenage år på at køre den helt rigtige Focus RSer. Det er bare en så fed super GTI helt igennem. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til slagelse bilhus for at hjælpe med at gøre testen muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Men ellers er der ikke så meget at sige end at vi bare skal til sagen nu her.

www.slagelse-bilsalg.dk

En 5 cylinders helligdom.

Det med at jeg har ventet siden mine teenage år på at køre denne bil er sku ikke noget at jeg bare skriver for dramatisk effekt. For jeg kan tydeligt huske da jeg så min første Focus RS på P pladsen til Brandts klædefabrik tilbage i 2009. Eksteriør stylingen affødte samme reaktion hos mig som den gør idag. Med at jeg tænker at hvor ser den bare fed ud. Det ligner virkelig Focus WRC bilen fra samme periode af uden klistermærker. Og selv efter at jeg efterhånden har kørt mange fantastiske GTIere så synes jeg stadigvæk at dette er en de fedest udseende af slagsen. Alt fra de Cossworth inspireret gæller i motorhjelmen til den agressive tagspoiler giver bare så meget til designet. Men også alle de sorte detaljer skaber en fed kontrast især når man har en lysere karroserifarve. Jeg kan især huske at den originale lime-metallic ser ganske imponerende ud. Men førerpladsen er også godkendt. Det er selvfølgelig ikke den vilde design-øvelse som i en FN2 type R. Men det er et funktionelt cockpit at der har fået nogle vigtige opgraderinger der batter i en performancebil og som giver respekt fra sande bilentusiaster. Til at starte med er der originale Recaro forstole der støtter helt fantastisk når man trækker sidelæns G. Men hvor at bredden på sæderyggen stadigvæk huser blegfede typer som mig. Og så sidder man stadigvæk ganske bekvemmeligt til trods for at det er noget rimelig sporty møblement. Det tykkere læderrat ligger også helt fint i hænderne. Og så kan jeg godt lide at der er ekstra instrumenter i toppen af isntrumentbordet der viser olietemperatur turbo-ladetryk samt olietryk. Selvom at de fleste idag hellere ville have en stor infotainmentskærm i midterkonsolen så de kan streame deres Spotify premium og alt muligt andet unødvendigt gejl. Så synes jeg at det er en smule betryggende at jeg kan overvåge mine motorværdier under kørslen. For min skyld kunne alle nye biler blive leveret med A stolpe monteret sekundær instrumenter som i de gamle V max dage. Det ville passe mig helt fint. Noget der også passer mig fint er køreegenskaberne. Den kører bare som en ægte GTIer skal. Undervognen er stram uden at være harsk så der er ikke meget krængning under sving. Styretøjet er perfekt vægtet som i perfekt vægtet imens at det styrer ganske præcist hvor at feedback bliver kommunikeret fint tilbage. Jeg er især imponeret over fraværet af momentreaktion i betragtning af at det er en relativt potent forhjulstrækker med 300 heste. Selvfølgelig elskede den at piske rundt med forhjulene under hård acceleration. Selv med antiskridet slået til blinker lampen i instrumentbrættet som en tunet diskokugle når man går på ladetrykket. Jeg kunne godt forestille mig at den kunne havde rykket rimelig godt hvis man gav den firhjulstrækket fra Volvo V70R nu hvor at motoren også deles med den model. Apropos motor er det helt klart også antallet af cylindre at der er med til at give RSeren sin egen karisma. Personligt er jeg også lidt af en 5 cylindres fan. Jeg kan godt lide gangkulturen lyden og vibrationerne der kommer fra en række5er uanset om det er diesel eller benzin. Denne motor trækker også bare sundt over hele feltet. Der er mere end rigeligt på bunden til at spinde med forhjulene selv under en smule sejtrækning. Imens at den går som skudt ud af en kanon i den høje ende af omdrejningsregistret. Gearkasse og kobling bedrager helt klart positivt til køreoplevelsen. Ved at koblingen er fint vægtet imens at den er nem at dosere hvor at den 6 trins gearkasse blivet roret igennem med en gearskifter-mekanisme der har en tilfredstillende stram betjening. Og fordi at det netop er en 5 cylinders lyder den også ganske godt. Især den eksakte bil som har fået monteret Miltek udstødning. Det højner bare lydbilledet gevaldigt. Hvor at der er en god balance imellem lydstyrke og lydkvalitet. Under tomgang brummer den rigtig bassagtigt og olmt. Hvor at under kørslen at der får man meget mere med af turbostøjen ligemeget om det er sejtræk eller hård belastning. Der kommer en masse fantastisk turbolyde fra afgangsrør og motorrum. Og så har man bare et fuldfedt vræl når man virkelig kører den ud i gearene. Det er lige sådan noget at jeg ville huske tilbage på når jeg sidder som gammel hvor at alt sjovt i verden er forbudt og elbilerne har overtaget verdensherrerdømmet.

Konklusion.

Efter at havde kørt denne 5 cylinders helligdom hvad lyder dommen så på. Jeg synes stadigvæk at den er min teenage-drømmeGTI selv på mine voksne år. Det er en fantastisk og velkørende bil der føles mere special som årene går. Og selvom at den objektivt ville havde været bedre med firhjulstræk. Så er det med at man kan afstraffe fordæk på fornemmeste vis virkelig noget der bedrager til dens karisma eller personlighed om man ville. Så min dom må lyde på at den er helt igennem godkendt.

Hvis du ville læse om andre GTIere eller bare om biler med 5 cylindre. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Førerpladsen er indrettet lige som den skal værre i en sand performancebil.

Et sæt ekstra instrumenter er altid mere end velkommne.

Som jeg altid siger må man gerne vise omverden at man har den hurtige model. Så det der sleeper-lort siger mig ikke så meget.

Biltest Insignia OPC.

Skrevet den februar 27, 2025marts 3, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Hvis der er én tendens at jeg en smule savner fra fortiden. Så er det sporty sedaner fra mainstream producenter. Bare på det Europæiske marked har der været en god håndfuld af dem igennem tiderne. Biler som Peugeot 405 MI16 og Ford Mondeo ST220 er savnet af flere. Men General Motors har med Opel og Vauxhaul også lavet mange hits i denne genre. Hvor især Lotus Omega/Carlton står som det bedste eksempel på en decideret supersedan der på visse parametre slår selveste E34 M5. Så Insignia OPC er efter min mening den sidste i en lang linje af hurtige hverdags-sedaner fra et ikke premiummærke. For idag er denne biltype stortset ikke eksisterende hvilket blandt andet kan tilskrives de Tyske nærluksus-mærkers fremtog og crossovernes fremkomst. Men ellers ville jeg vel bare sige mange tak til Thomsens Auto i Kruså for at vi måtte låne dette vidunder til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nednunder.

www.thomsens-auto.dk

Flottere end W205 AMG.

Det første pluspunkt at jeg ville give dagens testbil er at jeg oprigtigt synes at den ser fantastisk ud. Især eksteriørdesignet er virkelig gennemført. De originale 20 tommer fælge fylder skærmkasserne godt ud imens at den bare har den rigtige statur med hensyn til frihøjde. Og så har det i forvejen atletiske Insignia design fået et hak opad med spoilerlæbe på bagsmækken dybere luftindtag på forkofangeren og større afgangsrør. Jeg synes også at eksteriørdesignet er bedre eksekveret end på W205 C63 som jo er en nyere og noget dyrer bil. Men jeg synes at C63eren ser bare så kedelig og aggressiv ud når man har set et dusin af dem. Det har nok også noget at gøre med at jeg set så mange dårligt udførte kloner og AMG lines af den model. Imens at Insignia OPC er fabriksstylet på ganske smagfuld vis. Der er en perfekt balance imellem simplicitet og sportslige elementer. Det er også en powerbil fra før den periode hvor mange producenter gik helt amok med at stadse interiør og eksteriør op med logoer emblemer typeplader og smagløse kontrastsyninger og fjollet print på sædebetrækket. Angående interiørdesign er den også ganske gennemført. Der er lidt spændende design med den måde at dørpanelerne er udformet på. Og så har man originale Recaro forstole der yder god støtte og komfort. Imens at det tykkere læderrat ligger godt i hænderne. Kabinekvaliteten føles overraskende god især taget i betragtning af at der er nogle nye mellemklassebiler hvor at kvalitetsfornemmelsen er lidt ringe for at sige det mildt. Men i denne kabine har man fint med polstring på de forskellige berøringsflader og hvor at kontakter og knapper føles ganske iorden at betjene. Ja selv dørene lyder ganske betryggende når disse lukkes op eller i. Ja næsten som i en rigtig Tysk bil. Og med dette hentyder jeg selvfølgelig til BMW og Mercedes i de højere prislag. Angående køredynamik hvordan præsterer den så ?. Undervognen er til den hårde side hvor at 20 tommer fælgene helt klart bedrager til det. Og så er standard indstillingen på de adaptive støddæmpere bare hårdere end forventet men uden stadigvæk at føles harsk. Og så ligger den faktisk ganske godt i svinget. Styretøjet føles ikke overdrevet præcist eller godt vægtet. Ja det føles faktisk lidt middelmodigt. Men på den anden side gør det permanente Haldex firhjulstræk og begrænset spærredifferentiale at bilen føles ganske forudsigelig og letkørt under hård acceleration. Alle fire hjul bider fast med det samme uden nogen tøven. Det må i sandhed værre en fantastisk vinterslæde som jeg føler kan køres megen slags vejr. Angående motor og gearkasse scorer den også ganske højt. LP9 single-turbo V6eren udvikler krafterne stærkt og smidigt der er ikke noget mærkbart turbotøven. Den kan godt føles en smule ordinær i forhold til andre performancemotorer men ude i virkeligheden fungere den perfekt. Ligesom at den 6 trins automatgearkasse skifter relativt smidigt ved stille kørsel. Hvor at den stadigvæk går fint i kickdown når man skal lave en hurtig hastighedsforøgelse. Men det er ikke nogen ZF 8HP som er noget nær perfekt når det kommer til moderne konverter-automatgearkasser. For eksempel kommer der et lille ryk ved hvert opskift under hård belastning hvilket jeg synes er ganske tilfredstillende men som nok ikke falder i god jord hos mange andre. Og så føles den bare ikke så poleret og silkeblød ved stille kørsel som andre konverter-automatgearkasser at jeg har kørt.

Konklusion.

Efter at havde ført dette pragteksemplar af en Insignia hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den fantastisk for hvad den er. Selvfølgelig er den ikke perfekt. Men nogle af de minuspunkter at jeg har givet såsom følelsen af gearskift og neutral føling i styreapperatet er også noget at nogle af de helt rigtige BMW M og Mercedes AMGere skyldige i. Så på en eller anden måde kan jeg godt give den et wildcard for disse minuspunkter. For det er stadigvæk en herlig allrounder med et brugbart kraftoverskud og forudsigelige køreegenskaber.

Hvis du ville læse om flere performance-sedaner af forskellig art må du endelig give nedenstående links et kig.

fabriksmonteret 20 tommer fælge var stadigvæk lidt et særsyn i 2008. Især på noget der i sidste ende er en fancy Opel.

Der er godt bundtræk både i toppen og i bunden. Og så bliver alle hestene leveret lineært.

Førerpladsen er helt fornuftigt indrettet med hensyn til bekvemmelighed og ergonomi.

Biltest Ioniq 5 N performance.

Skrevet den januar 25, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til årets første nybilstest. Jeg har efterhånden testet elbiler af mange forskellige slags. Jeg har kørt alt fra sportsvogn til ladbil på el. Så tænkte at næste naturlige træk simpelthen må værre en GTIer. Og ligesom med mange andre ting gør jeg sku ikke tingene halvt. For hvis folket ville have GTI skal jeg satme give dem noget GTI. For se bare her hvad jeg har fået skaffet til dagens test. Over 600 hestekræfter 4 hjulstræk simulereret gearskift 4 stemplet kalibre foran med 400 milimetre skiver. 21 tommer smedede alufælge. Ja det er bare for at nævne nogle af de tekniske specificationer. Så det bliver spændende at se om jeg ender med at synes at bilen er ligeså god subjektivt som den er objektivt. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til GT biler i Kolding for at jeg måtte låne dette fartuhyre af en hot-hatchback til at skrive om. du må endelig give deres webside et kig hvis du går med bildrømme af en eller anden art.

gtbiler.dk

Højtydende super GTI.

Hvis vi fortsætter lidt med at dvæle ved teknikken. Så tager N devisionen virkelig leg seriøst. Alt det basale der batter i en ægte performancebil er adresseret. For eksempel har karrossen fået omkring 56 ekstra punktsvejsninger og 2 meter mere tætningsmiddel for at forbedre vridningsstabiliteten. Ligesom at der er tilføjet ekstra flapper i forkofangeren der kan åbne op for at øge kølingen af forskellige drivlinje-komponenter. Der er også elektronisk spærredifferentiale som selv idag kun er at finde i performancebiler i en lidt højere prisklasse uforagtet om det er el fossil eller hybrid. Alle forbedringerne til chassis og affjedring kan jeg sagtens mærke da jeg prøvede at teste styreegenskaberne en smule af. Den styrer og kører meget skarpt og fokuseret. Hvor at styretøjet føles helt rigtigt med at levere en god vægtet fornemmelse imens at det styrer præcist både fra centerposition og når man ligger støre styreinput ind. Alt imens at man har en meget god feedback. Jeg ville næsten sige at den kører mere skarpt end selv MG Cyberster som jo skulle forestille at værre en ægte rendyrket sportsvogn. Et andet stort pluspunkt er designet både interiør og eksteriør. Det er bare en gennemført bil rent æstetisk. Udenpå har man komplet bodykit med skærmforøgere og en stor tagspoiler der på liret vis integrerer bakkamera og stoplygte. Interiøret er opgraderet med fantastiske forstole der støtter rigtig godt når man trækker sidelæns G. Der er også en sort loftshimmel ekstra tykt læderrat og en masse emblemer og logoer. For du ved jo at bilproducenterne idag elsker deres branding så højt. Men jeg synes oprigt at det er et fantastisk interiør. Kvalitetsfornemmelsen er høj og materialerne lækre. Men jeg synes at ergonomien har fået et lille hak ned i forhold til standardudgaven. Men det er fordi at man nu har så mange ekstra funktioner at nogle tasterne har dobbeltfunktioner. For eksempel kan man ikke bare trykke på N1 knappen og så gå direkte til N1 program. Samme knap bruges nu til at cykle igennem 1 eller 2 andre køreprogrammer. Det kan også værre at det bare er mig der er ved at blive gammel men synes hurtigt at det føltes dybt forvirrende at tilgå de forskellige køreprogrammer ved at bruge de ratmonteret N knapper. Der var det så genialt udtænkt at man i i20 eller i30 N havde en knap der gjorde en ting og kun en ting. Ville du aktive auto-revmatch tryk på den røde knap eller bare tryk en gang på den babyblå N knap så er du i N mode. Se det er god ergonomi. I sidste ende synes jeg faktisk at infotainmentskærmen var mere logisk indrettet og nemmere at forstå. Og så synes jeg måske også at det er blevet lidt bøvet med at mange biler idag har en hel indkøbsliste af køreprogrammer og performance-indstillinger. Men noget helt andet er hvordan at det føles at køre med simuleret gearskift og motorlyd. For at sige det mildt så er det en special følelse som i sidste ende bare føles som en gimmick. Forstå mig ret teknologien bag det er meget imponerende. Især den måde den rykkede ved hvert “gearskift” føltes ganske overbevisende. Men motorlyden som åbenbart er en efterabning af lyden fra i30 N lyder som lydsporet fra et dårligt mobilspil. Man får slet ikke samme resonans frekvenser og alle mulige andre herlige lydtekniske kvaliteter med som hvis det var man kørte i en “ægte” i30 N. Især når man gik på antilagget og det skød og knaldede igennem udstødningen hvor at pulserne gik gennem bilen og op igennem ens ryg er en særlige taktil følelse som er meget svær at genskabe bare med lydudstyr alene. Jeg har en kæmpe blind vinkel i forhold til lydkvalitet i Hi Fi og ikke kun det i bilen. Men tilgengæld har jeg virkelig øre for motorlyde og især kvaliteten og lydprofilen af motorlyde. Jeg sidestiller virkelig en god motorlyd med lyden af et velafstemt musikinstrument. Og så er det bare én af de ting jeg kan dykke helt ned i og nørde til den lyse morgen. Det var også derfor at jeg til sidst tænkte “er vi færdig med at spille playstation og Wii for jeg ville godt tilbage til virkeligheden nu” Jeg tænker også hvor meget af det er designet på kompromis med præstationer og holdbarhed for at ease stædige bilnørder over i elbiler. Jeg ville hellere have at min elbil tier stille men hvor at den holder længere og har bedre accelerationsevne. Det er præcis de samme tanker som med fossilbiler der er født med “prutte ECU mapping” hvor jeg synes at det ikke er den bedst prioritering at man ville give afkald på holdbarhed for at give folk muligheden for at lyde som en komplet idiot når de kommer i deres skodspand. Men når man er færdig med at spille Nintendo med skiftepadlerne og er klar til at føre bil som en voksen mand. Så mærker man også at det er en hurtig bil. Altså en rigtig hurtig bil. Den yder 609 heste som kortvarigt kan boostes optil 650 igennem N grin boost funktionen (mega latterligt navn forøvrigt) 0 til 100 er opgivet til 3.4 sekunder. Allerede inden man begynder at pille ved de forskellige drivlinje indstillinger er den lynende hurtig. Under en hurtig acceleration kæmper alle fire hjul om at få greb kortvarigt nu hvor at den eksakte bil kører på sommer performancedæk som selvfølgelig ikke er optimalt til årstiden. Men når den får fat så rykker den også. Men man løber bare hurtigt tør for fartgrænse. Bilen har så meget og give at man ikke kommer i nærheden af dens grænser på offentlig vej. Drivlinjen er så konfigurer-bar at man kan justere ens bias på firhjulstrækket altså hvor mange af krafterne der skal sendes til for eller bagakslen. og det er så der hvor at mine kørefærdigheder ikke rækker længere. Hvis man virkelig skulle kunne få udbytte af at ændre på disse værdier så er man enten proffessionel racerkører eller at man har et dødsønske.

Endnu en hurtig elbil.

Efter at havde haft det nyeste skud på stammen indenfor N performance til test hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er både helt fantastisk og en arketype på problemerne med bilindustrien idag. Det er en performancebil der er bygget til høj teknisk specifikation med en masse realle opgraderinger. Og så er det nok den mest velkørende elbil jeg har kørt til dato. Men den har også et enormt kraftoverskud der aldrig virkelig kan udnyttes til fulde på offentlig vej forvirrende ergonomi og alt for mange funktioner. Og når man kører den på normal vis uden at kørslen skal “gamifiseres” så er det i sidste ende bare endnu en meget hurtig elbil som så mange andre. Og der ville jeg på hele bilkulturens vegne spørge om vi virkelig har brug for endnu en overpowered elbil det er ved at blive ligesom at det har været med superbiler længe at jeg simpelthen ikke kan værre mere ligeglad med hvad den næste performance elbil kommer til at værre.

Hvis du ville læse om andre elbiler af forskellig art. Så må du endelig give linksne et kig.

Jeg synes altså at den ser godt ud. Det er virkelig et udseende at der er en sand GTIer værdig.

Fælgene er smedet og ikke støbt. Det er en proces der foregår ved at hver fælg bliver drejet ud af et stort stykke aluminium. Det skulle eftersignede give en lettere og stærkere fælg. Og det er jo det man ville have når man presser sin bil hårdt på bane eller vej. lavere uaffjedret vægt og højere styrke er kun en god ting.

Biltest Saab 9-5 Griffin.

Skrevet den januar 24, 2025februar 11, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til årets første motortest. Dem der virkelig kender mig ved at jeg lidt har en svaghed for 90er biler. Og det er ikke kun fordi at det er dem at jeg er vokset op med. Men jeg elsker bare hele ejer/køreoplevelsen at man får i 90er modellerne. Man får noget af driftssikkerheden fra de mere moderne biler. Men hvor at køredynamikken er mere analog og individuel. Det skal forstås med at man kan sku mærke om man kører sportsvogn luksusbil 4×4 eller noget helt fjerde. Og modsat andre som har kritiseret 90ernes bildesigns for at værre anonyme og småkedilige. Så elsker jeg den overordnet minimalisme hvor at der stadigvæk er nogle fantastiske designs. Jeg bliver i hvert tilfælde aldrig træt af at kigge på en XK8ers elegante former eller en C140ers maskuline ynde. Jeg ville faktisk sige at 1990erne helt klart er et af mine automobile yndlings årtier sammen med 1960erne. Og idag skal vi atter køre en helt regulær 90er model. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Svend Wind Automobiler i Højer for at jeg måtte låne dette klenodie til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

svendwind.dk

Fortidens hverdagsbiler morgendagens nyklassikere.

En ting at jeg godt kan lide ved gamle biler er de gamle dyder. Hvor at jeg nogle gange kan blive helt forvirret hver gang jeg får en helt ny bil til test hvor jeg føler at jeg er nød til at bruge et par minutter på at finde ud af hvilken funktion der bliver betjent med hvad. Der kan jeg med de ældre modeller bare hoppe ind justere rat sæder og spejle uden for mange spørgsmål hvorpå bare at køre derud af. Dagens tester opretholder ikke kun de klassiske Saab-dyder men også de gamle dyder indenfor bildesign og konstruktion. Bare sådan noget som farver og temaer i interiøret er totalt gammeldags men hvor at jeg bare æder det råt. Man har en mørk nuance af biege til læderstuen som går herligt sammen med det mørke nøddetræs-indlæg. Jeg synes faktisk at det ser varmt og indbydende ud. Ja som et sted hvor at man faktisk har lyst til at tilbringe en lang køretur modsat mange nye interiørs forskellige nuancer af mentalsygdoms grå med et skud alu-trim der bare føles koldt og sterilt. Men ikke nok med at det ser behageligt ud så sidder man også ganske behageligt som fører af 9-5eren. Da dette er Griffin udgaven som er det mest luksuiøse udstyrsnieveau har man nogle meget komfortable forsæder med mange justeringsmuligheder hvor at der sågar er både ventilation og varme hvilket stadigvæk var lidt usædvaneligt i denne prisklasse. Forstolene yder ikke så meget sidestøtte men det har man heller ikke behov for i denne slags bil da den mere spiller op til luksus og komfort end til performance. Og der hjælper undervogn og styretøj det faktisk rigtig godt på vej. Faktisk synes jeg at undervognen er oprigtig godt opsat. Den glatter bump og ujævnheder ud på herligeste vis men hvor at den stadigvæk ligger selvsikkert igennem svingene til at man kan lave en hurtig manøvrer sikkert og forudsigeligt. Man får i hvert tilfælde en mere ægte følelse af luksus end i Hyundai XG350 som giver følelsen af falsk luksus. Jeg ville faktisk rangere den oppe sammen med Citroén C6 som efter min mening er den gyldne standard indenfor forhjulstrukne luksusbilsplatforme. Men angående styretøj styrer den også helt fint. Der er den rigtige tyngde i styreapparatet imens at det styrer præcist nok og kommunikerer fint nok feedback tilbage til det man har brug for i denne biltype. Også angående motor og gearkasse føles det bare oldschool og iorden. Singleturbo V6eren føles ganske civiliseret med at den udvikler krafterne lineært uden turbotøven som ellers kendetegner andre turbo-Saab. Der er heller ikke noget turbostøj. Jeg kunne i hvert tilfælde ikke høre noget fra førerpladsen. Aisin automatgearkassen leverer helt gammeldags konverter performence ved at skifte blidt ved stille kørsel. Hvor at den går fint i kickdown når man skal foretage en hurtige hastighedsændring hverken mere eller mindre. Det er selvfølgelig ikke nogen hurtig bil efter nutidig standard. Selv den mest gennemsnitlige Tesla ville spankulere lige hen over den i et dragrace. Men som jeg har sagt før synes jeg at 200 til omkring 300 hestekræfter er mere end rigeligt til de fleste mennesker og til kørsel på offentlig vej. Og hvis den skal flytte sig så kan den det sagtens. Det er bare et spørgsmål om at trykke lidt ekstra på sømmet indtil at man skyder en god fart. Men total-oplevelsen er stadigvæk det der for mig er sexappealen ved at køre gamle biler. Lydene lugtene vibrationerne og hele det med at man kan mærke motoren arbejder og trækker. Og det er uanset om det er i en Ford A fra 1931 eller et gammelt Svensk privatfly som 9-5eren.

Konklusion.

Efter at have kørt en helt regulær elgraket hvad lyder dommen så på. Jeg synes den passer godt til min personlige smag. Jeg kan godt lide at det er præfacelift og så er det en flot farvekombination. Hvis jeg ikke har svoret så meget ved baghjulstræk så har jeg nok allerede haft en håndfuld turbo-Saaber.

Hvis du ville læse om andre herlige 90er 00er biler. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Jeg synes virkelig rød-metallic over buiscuit indtræk med mørk nøddetræ kan et eller andet.

Motorkoden er B308E. Variationer af samme motor har General Motors brugt i flere andre Applikationer blandt andet Cadillac Catera som var en lokal udgave af Opel/Vauxhaul Omega B der blev solgt i NordAmerika.

Biltest Fiat 500C 0.9.

Skrevet den december 3, 2024september 10, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en brugttest. Og idag sidder vi atter i en 500. Det er en bil som jeg har lidt blandet følelser overfor. Den ligger meget langt fra min personlige bilsmag og så synes jeg at som Abarth er den alt for højt prissat i forhold hvad man får. Men på den anden side kan jeg sagtens se grundene til at den er blevet lidt af en Dansker darling. Den er rimelig billig i indkøb samtidig med at den er økonomisk at holde kørende. Og så er designet noget der virkelig appellerer til mange. Det er totalt retro puttenuttet som har høj sexappeal til kunder af begge køn. Og så kører Abarth udgaverme ganske underholdende. Jeg har selvfølgelig kørt den 4 cylinders 500 som selvfølgelig var i total husmor specifikation det ville sige cremehvid med rødt og cremehvid indtræk. Og så har jeg faktisk også kørt en 595 Abarth og tilfældigvis var de begge to “cabrioleter” ligesom dagens tester. Men ellers ville jeg vel bare sige mange tak til CA larsen Ringe for at jeg måtte låne dette 2 cylinders befordringsmiddel. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

www.cal.dk

En tunet havetraktormotor.

Jeg har i efterhånden mange år haft en lille fascination for 2 cylindrede motorer især når de bliver benyttet i bilapplikation. Dels fordi at jeg ikke voksede op med 2 cylindrede biler i samme grad som de ældre generationer. Dels fordi at det er spændende at se hvad enginørerne kan udrette med så lille et antal cylindrer når det kommer til kraftoverskud brændstofforbrug og holdbarhed. Og så har jeg altid synes at især paralleltwins eller “række2ere” har en særegnet lyd og gangkultur. Og i dagens testbil er det ingen undtagelse. Og selvom at den er på lige under 1000 kubik som er i den store ende af skalaen for 2 cylindrede motorer. Så har jeg stadigvæk ført havetraktorer at der havde flere kubik under hjelmen. Men kubik er én ting noget andet er litereffekt og hestekræfter. Der ligger den faktisk ganske ok i svinget. Den yder 80 heste og 145 newtonmeter imens at den er opgivet til at gå 26.3 kilometer på literen imens at den udleder bare 88 gram CO2 pr kørte kilometer. Det er i sandhed en meget nøjsom og klimavenlig maskine. Men hvordan kører den egentlig spørger du utålmodigt om. Så det ville jeg fortælle om nu her. Når man vrider tændingsnøglen sparker den igang med et patetisk lille snøft fuldkommen ligesom en velvoksen havetraktor. Ja faktisk ligesom den originale 500. Også under kørslen summer den underligt afsted. Det er en karismatisk lyd der er anderledes i forhold til en række4ers snerren eller den genkendelige raspen fra en række3er. Og så lyder den overraskende meget som en sugemotor da det kun er under sejtrækning med taget nede at man under visse omstændigheder kan høre turboladeren arbejde. Angående kraftudvikling er det også en anderledes køreoplevelse i modsætning til de fleste 4 og 3 cylinders motorer som har en lineær kraftudvikling. Så føles det mere som at køre en Amerikansk V8er der har fået hugget 6 cylindrer af. Det skal forstås med at den har det meste af momentet nederst i kurven og at den ikke kan tage så mange omdrejninger netop ligesom en gammel stødstangs V8er. Det er i hvert tilfælde en smule sjovt at se en moderne bil hvor at omdrejningstælleren kun går til omkring 5000. Men det med at den lidt mister pusten i de højere luftlag bliver forstærket af den 5 trins automatiseret gearkasse. Den er modvillig til at gå i kickdown men hvor at den hurtigere skifter op på grund af den lavere omdrejningsgrænse. Det giver sådan en småirreterende jagen efter gearskift hvor det går op og ned og ned og op hele tiden. Og så rykker den selvfølgelig under opskift ved en hurtig acceleration som de flese automatiseret gearkasser har for vane. En anden karakteristika at jeg skulle vænne mig en smule til med at køre 2 cylinders som blev en smule forstærket af gearkassen. Er at der ikke er meget kompression at give af når man motorbremser. Men det giver jo sig selv når det er to små stempler der pumper afsted ude foran så man må bare bruge driftsbremsen lidt mere. En detalje jeg synes var lidt unødvendigt var muligheden for at skifte gear manuelt. Jeg syntes at teknikken prøvede alt for mange gange at tage styringen imens at man rev i stangen. Så man skal bare lade den passe sig selv ved at forblive i automatprogram. Angående køreegenskaber scorer den også pluspoint. Jeg havde helt glemt hvor svingglad at selv den standard 500 er. Undervognen er fint afstemt imellem komfort og dynamik imens at styretøjet strammer mere op når man kører over byhastighed. Og så kommunikerer det faktisk fint nok feedback tilbage. Det føles i hvert tilfælde som om at da vi nåede til 2016 at der havde Fiat fået rimelig godt styr på at lave elektrisk tandstang der føles nogenlunde anstændigt modsat tidligere hvor at det føles underligt fraværende eller vag i forhold til hydraulisk servostyring. Uanset hvad så ligger den ganske fint i svinget når man spiser den af med små snogede landeveje. Det eneste minus ved køredynamikken at jeg lige kan komme på er at der selvfølgelig er meget vind og rullestøj i kabinen under motorvejskørsel. Men det er jo en lille og billig hatchback så den er lidt tilgivet for det. Men ellers arter den sig fint på motorvej for hvad den er med at den føles retningsstabil og godt plantet på banen.

Konklusion.

Efter atter at havde kørt 500 igen denne gang kun på to cylindre. Hvad lyder dommen så på. Hvis man kan vænne sig til at motoren udvikler krafterne anderledes. Og at den har en spøjs lyd (under visse punkter i omdrejningsregistret lød det som om at den var ved at sætte ud) så er det en fin lille sparegris af en bil. Men der er virkelig en 500er til hvert et kørselsbehov uanset om det dikterer at man kører på benzin diesel el eller i hybrid. Så min bedste anbefaling at man vælger den der dækker éns behov bedst.

Hvis du ville læse flere biltests af den Fiat agtige slags eller bare om små biler med små motorer. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

det føles som om at kabinekvaliteten har fået et lille hak opad i forhold til præfacelift.

Udefra ligner det indmaden af en Nilfisk støvsuger ligesom i andre små biler. Men bag alt plastikken gemmer der sig to cylindre og en turbolader der er mindre end min knytnæve.

Det kan altså noget det at køre åben vogn selv når det bare er sådan en skrællet sardindåse.

HIP HIP HURRA GLÆDELIGT JUBILÆUM.

Skrevet den oktober 19, 2024december 31, 2024 af stoerner666

Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.

Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.

Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.

Biltest MG cyberster GT.

Skrevet den oktober 14, 2024oktober 17, 2024 af stoerner666

Jeg elsker simpelthen følelsen af at køre åben vogn. Lydene og lugtene fra naturen eller byen. Den varme brise over éns hoved på en varm sommerdag eller de kolde efterårsvinde imens at overskudsvarmen fra maskinen får én til at føle sig varm og bekvem. Men også lyden og lugten af en motor er vigtige sanseindtryk ved openair køreoplevelsen. Den svage dunst af benzinhørm imens at man både kan mærke og høre maskineriet arbejde kan altså noget. Jeg synes at motorlyden helt klart også er med til give hver bil sin egen karakter. Og det er uanset om det er den 4 cylindres snerren fra en S2000er et V8 brøl fra en Mustang GT et arrigt vræl fra en 348 spider eller melodisk række 6 skønsang fra en Z4 M roadster. Det hele er simpelthen fantastisk. Så jeg har altid været spændt på om fraværet af motorlyd overhovedet ville bedrage positivt til køreoplevelsen. Og så ville jeg bare også undersøge om MG har leveret et ordentligt produkt. Nu hvor at de har bragt en elektrisk sportsvogn til markedet før både Tesla og Porsche. Men jeg tænker ikke at vi skal have så meget udenomssnak for lad os komme til testen.

En meget imponerende bil.

Det første pluspunkt at jeg ville give Cybersteren er den måde at MG har præsenteret den på med hensyn til design kvalitetsfornemmelse og komfortudstyr. Jeg synes virkelig at de har solgt præmissen om en ultramoderne eksotisk udseende roadster på fornemmeste vis. Fronten er der næsten noget Alpine A110 over hvilket faktisk er ment som et kompliment imens at bagenden er eksekveret meget dramatisk med den komplekse LED belysning som danner et union-jack mønster. Hvorimod at den set fra siden med taget slået op antager sig en næsten Aston Martin agtig silhuet. Men saksedørene er nok den største samtalestarter. Jeg giver normalt ikke noget for saksedøre der er monteret på biler som ikke er en Lamborghini. Men jeg synes at de passer helt perfekt til denne bils superbils agtige persona. Især når de er koblet sammen med de store turbine-fælge giver det virkelig udseendet af noget eksotisk eller en undvegen konceptbil. Og så følte jeg mig bare en smule cool og special når jeg steg ind og ud af den. Angående interiør er den også helt iorden. Finish og materialevalg er ganske anstændigt med at man har polstret de fleste berøringsflader med blødt læder og at de fleste kontakter føles lækre at betjene. Og så er interiørdesignet godkendt. Der er sådan lidt Corvette C8 over det med at man har et førerorienteret cockpit hvor at infotaimentskærmene smyger sig rundt om føreren. Alt imens at man har et tykt panikhåndtag der deler kabinen op i en fører og passagerside. Angående infotainment og komfortudstyr kan jeg sige at den har alt det at en moderne bil skal have i denne prisklasse og at det virker helt fint som det skal. For hvis du udelukkende køber bil udefra hvor god infotainment-systemet er. Så er du havnet på den forkerte blog. For her prioriterer vi køredynamik over alt det shit. Og jeg ville sige at den kører ganske imponerende i betragtning af at det er en stor og tung bil på over 1900 kilo. For jeg ville sige at den føles mere som en stor GT bil end en lille roadster. Men jeg kan godt lide at det føles som om at der er noget vægt og momentum bag den hvilket er noget at jeg kender fra andre GTere. Men jo den opfører sig overraskende eksemplarisk selv når man trak lidt sidelæns G. Det føles som om at der er minimal krængning imens at styretøjet guidede bilen fint. Alt dette skete med kun en vag summen fra motorerne hvilket føltes ganske specialt når man kommer fra en Porsche Boxster hvor at motorlyden konstant er tilstede. Og hvor at man også bruger denne til at udføre kørslen med da det lidt er en auditiv hentydning til om man dosere gassen ordentligt eller trækker de korrekte motoromdrejninger til det gældende køre-scanarie. I cyberster der giver den elektriske drivlinje og det velaftstemte chassis/undervogn lidt illusionen af at bilen næsten udretter mirakler under éns fødder når man kører performancekørsel. Det er faktisk bare en smule imponerende at 510 heste kan værre så veldresseret. Under stille kørsel er den ikke sværere at køre end en bil med 100 heste. Men i et lige stræk der kan den altså også flytte sig. Det første splitsekund tøver den. Men så snart hjulene er sat i bevægelse så rykker den altså bare. Og når man så sidder tættere til jorden er fartfornemmelsen endnu stærkere. Især under mellem-acceleration føler jeg aldrig at man kommer til at mangle hestekræfter.

Elektrisk roadser. Kan det noget ?.

I prologen spurgte jeg mig selv om det overhovedet tilføjede noget positivt at køre sportsvogn uden lyd. Og efter at have kørt den synes jeg helt klart at det kan noget på en anderledes facon. Når man kører med taget nede og varmen slået til. Hvor at det eneste lyd at man har er byens puls og Princes purple rain der flyder ud af højtalerne. Det synes jeg altså var en rigtig god oplevelse. Og jeg ville også sige at konklusionen må værre at man ikke skal købe denne bil udelukkende for farten og accelerationens skyld. Det har man andre elbiler til. Og man skal heller ikke købe den udelukkende for teknologien det har man også andre elbiler til. Men derimod skal man vælge cyberster hvis man ville have noget mere formålsbygget eller specialiseret. Og at man ville have virkelig meget bil for pengene uforagtet om det er fossil eller el. I hvert tilfælde hvis vi skal holde os til nye biler. De nærmeste konkurrenter som er decideret sportslige er Toyota GR 86 og Mazda MX-5 RF men det er begge to små spinkle biler der yder under 250 heste. Hvor at man i cyberster får en højtydende elektrisk sportsvogn med over 500 heste. Der ligner et helt rumskib i forhold til andre biler. Altsammen til under 550.000 kroner. Det synes jeg altså er bare en smule imponerende.

Hvis du ville læse om åbne biler med lyd eller bare om andre Kina-MGer. Så må du endelig give linksne et kig.