Biltest Golf GTI MKIV jubilæums model.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har før givet udtryk for at golf GTIere ikke siger mig det store især perioden imellem anden og femte generation sætter ikke ligefrem min verden i brand. Men helt ærligt når man tænker på at man skulle slæbes med ting som 8 ventilers motorer i MKII og næsten ingen fabriksstyling i MKIV så tænker jeg bare Come on man det er sku for slabt. Så er det noget at 25 års jubiliæums modellen kan rette op på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til NJ biler i Vejen for at vi måtte låne dagens tester. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

NJ-biler.dk

Det var da bare den vi skulle havde haft istedet.

Som jeg har ytret før så er Golf GTI MKIV sku lidt en slap omgang i forhold til MKV. Det var sikkert en ganske god bil men den føltes simpelthen ikke special nok i min bog. For eksempel er motoren den samme 1.8er som i et hav af andre VAG produkter hvor at antal heste er uændret på de 150. Og så har jeg har hørt fra nogle kilder at den kører uinspirerende. Men min største kæphest er fabriksstylingen eller mangel på samme. Jeg har altid synes at hele den der sleeper “bevægelse” er stærkt overvurderet. Så jeg har altid synes at man gerne må flashe det lidt når man har den hurtige model. Der gjorde MKVeren det meget bedre da den visuelt var opgraderet væsentligt og stilfuldt i forhold til standard udgaven. Men hvis vi udelukkende skal tale om design og fabriksgejl så er dette bare den MKIV GTI at den Danske importør skulle havde taget her til landet. Men hvor at det blev spoleret af de inhumane afgifter hertil lands. Men de kosmetiske ændringer højner virkelig designet. Man har større fælge med lavprofildæk samt et diskret skørtesæt med tilhørende tagspoiler hvor at det bliver rundet af med en sportspotte med krom rørhale. Det får hele bilen til at se sporty men også underspillet og stilsikker ud. Det er lidt den tænkende mands GTIer kunne man fristes til at sige. Indvendigt er den også opgraderet hvor at der er monteret sports alupedaler sportsgearknob med golfbold-tema som i MKI og vigtigst af alt et par Recaro sportsstole som støtter godt op om én og éns codriver. Men hvor at de stadigvæk yder ganske god komfort. Men det er ikke kun kosmetisk at jubilæums modellen udskiller sig fra den standard GTIer. For mekanisk er den blevet opgraderet med ting som 312 milimeter skiver til forbremserne og 250 milimeter ventileret skiver bagpå. 6 trins 02M gearkasse mere sportsligt afstemt undervogn. Og sidst men ikke mindst en opdrosling til 180 heste hvilket er noget at jeg altid har synes at GTIeren manglede i denne generation. Men det vigtigste af det hele er om alle ændringerne højner køreoplevelsen. Det ville jeg fortælle om nu her. Efter at have fået den fra stendød af kørte vi stille rundt i området både for at lære den at kende men også for at få noget varme i motor og gearkasse og for at få noget noget olietryk op til turboen. Ved stille kørsel føles motoren overraskende moderne. Den leverer kræfterne lineært hvor at der stadigvæk er noget i bunden og på toppen. Imens at speederresponsen er ganske god. Og man kan også mærke at den har en smule ekstra heste end normalt men det er de mest kedelige 180 heste at jeg oplevet længe. Den gør ikke noget dårligt men den gør så sandeligt heller ikke noget fremragende og spændende. For bare hvis vi bliver ved små motorer og maksimum 4 cylindre så har sådan noget som en Daihatsu Charade GTTI så meget karisma med dens lille turbo3er. Ja selv Lancia Fulvia med den 1300 kubiks smalvinkels V4 lyder helt fantastisk med et sæt dobbelte Webere. Og det beviser jo endnu en gang at det ikke altid er størrelsen på motoren eller antallet af cylindre der dikterer om man kan have det sjovt. Koblingen er fint vægtet imens at den er meget nem at dosere. Imens at gearstangen er lidt en slatten fornemmelse at betjene men det er det altså også i storebror R32. Angående køreegenskaber er den også ganske god uden at værre fremragende. Den ligger faktisk godt nok i svinget med relativt præcist styretøj og en lidt hård undervogn. Men jeg synes faktisk at den arter sig bedre på motorvej idet at undervognen læner en smule mere mod komfort og at man har god retningstabilitet under motorvejskørsel. Så på den måde føles MKIVeren meget alsidig men jeg mangler den fokus på de sportslige ambitioner og ukompliceret køreglæde at nogle af de samtidige konkurrenter besider. Så ville bare sige at den slet ikke når en Civic EP2 type R til sokkeholderne når vi tager det på den her konto.

Konklusion.

Efter at have kørt dette pragteksemplar af en Golf 4 hvad lyder dommen så på. Jeg synes som bil er den ganske interresant på grund af hele det med at det er en specialudgave som ikke blev solgt officielt i Danmark. Men som køreoplevelse er den bare så ufattelig kedelig. Jeg blev bekræftet i at MKIV virkelig er sløj TV dag indenfor Golf GTI ja faktisk indenfor GTIere som helhed. Det er en blødhat agtig udgave at køre hot hatchback på hvor at R32eren føles meget mere special. Det er også én af de få gange hvor at jeg ville anbefale at man tager den nye bil istedet. For der er kommet rigtig mange fantastiske GTIere de sidste 4 til 5 år. Ja sådan noget som Hyundai i20 og i30 N performance er nogle at jeg roste til skyerne. Imens at Yaris GR er en bil som jeg stadigvæk håber meget på at kunne få til test på et tidspunkt. Ja selv de seneste generationer af Golf GTI og R har jeg hørt at der bliver talt ganske positivt om.

Hvis du ville læse om flere GTIere eller bare om biler af den lille og speciale slags må du endelig give linksne et kig.

Kvalitetsfornemmelsen er et af de punkter hvor at jeg føler at Volkswagen er sunket dybt idag.
BBS RC fælgene er en velfortjent opgradering i forhold til standard fælgmontering.
Motoren som går under motorkoden EA113 er en af de bedre 1.8ere at jeg har kørt.
En lille detalje at jeg ikke vidste før nu er at jubilæumsmodellerne ikke kunne fås med soltag. Dette var eftersignede gjort for at ikke have så meget vægt i toppen hvilket ville gavne køreegenskaberne.

Biltest E86 Z4 M roadster.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en brugttest. Dagens testbil er endnu en meget ventet model. For lige siden at jeg i tidernes morgen fik kørt E60 M5 har jeg altid ønsket at få kørt flere af de rigtige Mere som i de rigtige Mere. Det ville sige potente sugemotorer med individuelle spjæld manuel pind og tre pedaler. Så ingen fimsede turbomotorer og overkompliceret teknogejl. Og selvom at alle elsker E46 M3 så kan jeg efter at have kørt den sige at E86eren er en undervurderet perle  der giver openair køreoplevelse for fuld valuta. Og ellers ville jeg bare sige mange tak til krabbe invest for at vi måtte låne dette vidunder som forøvrigt er til salg. Du kan selvfølgelig finde den inde på deres hjemmeside igennem linket nedenunder.

Krabbeinvesthandel.dk

Verdens mest kraftfulde bogstav.

De siger at M er det mest kraftfulde bogstav. Og selvom det måske lyder meget sandsynligt så synes jeg altså at Z ustråler mere powrer. Men hvis vi lægger spøgen til siden. Så har M i hvert tilfælde stået for fantastiske racerbiler og høtydende gadebiler. Og der er dagens tester ingen undtagelse. Den blev bygget i slutningen af det jeg ville kalde BMWs guldalder som er en periode der strækker sig fra midt 60erne til en gang i slut 00erne. Det var der hvor køredynamikken var i fokus og hvor at man ikke havde alt for mange gimmicks der skulle højne køreoplevelsen uden egentlig at tilføje noget specialt. Og fokus på føreren kan man allerede mærke når man tager plads i cockpitet. Ergonomien er bare spot on. Alt er logisk placeret og de mest brugte funktioner er lige indenfor rækkevidde. Og det er virkelig befriende når man kommer fra nogle nye biler hvor at jeg føler at deres skaber har glemt vigtigheden af god ergonomi. Angående design har den faktisk også ældes ganske pænt. Jeg er normalt ikke så vild med denne periode men der er nogle få designs der virkelig er blevet flottere og flottere som årene går såsom E60 E66 og E63. Men jo E86 ser faktisk virkelig godt ud set i bakspejlet. Eksteriørdesignet ser dramatisk og atletisk ud om man vil. Hvor at det er blevet højnet en smule med M opgraderingerne som tilføjer 4 afgangsrør større fælge og lidt mere agressive kofangere. Imens at interiørdesignet er meget funktionelt som det jo skal værre i en ægte sportsbil. Og så elsker jeg bare at interiør opgraderingerne begrænser sig til lidt læder på instrumentbrættet et par emblemer hist og her og lidt bedre sæder samt et sportsrat. For jeg kan godt hade lidt at moderne performancebiler skal flashe at de er åh så speciale med alle mulige logoer typeplader og betræk med alle mulige tumbede print på. Der er det her altså meget smagfulgt udført. Det giver også den følelse af at det er kun de ægte kendere der ved hvad det er at man kører rundt i da ændringerne er gjort mere subtilt. Angående køreegenskaber er man også godt virkelig godt stillet. Undervognen er hårdt sat op uden at værre harsk. Og så er styretøjet præcist imens at man har den rette mængde vægt. køreegenskaberne er meget forudsigelig hvilket godt kan skuffe nogle. Men det at den kører så normalt under stille kørsel og er så letkørt er netop en hentydning til at det er en virkelig veldesignet bil. Og det med at den føles let tilgængelig næsten ordinær er også relevant når vi taler om motor og gearkasse. Jeg kunne godt mærke at koblingen havde en smule mere vægt i sig end normalt men den var stadigvæk meget nem at betjene og dosere imens at gearkassen har de samme smidige og præcise skift og det samme skiftemønster bare med en smule kortere vandring i gearstangen. Ligesom at motoren har masser af kræfter i bunden af momentkurven til at man kan køre den på normal vis. Men det er vel virkelig i maskinrummet at hovedakktraktionen befinder sig. Jeg siger altid at BMW har haft nogle af de flottest indrettet motorrum igennem tiderne og her er E86eren ingen undtagelse. S54eren er meget flot præsenteret med nuppret finish på ventildæksel og indsugningsboks hvor at alle sikringsbokse og beholdere nærmest er skubbet til siden for at sætte maskinen i centrum. Men også detaljen med at man ikke har dækket mekanismen til spjældhusene til med et grimt dæksel elsker jeg virkelig. Jeg synes bare at individuelle spjæld ser ufattelig sexet ud på en potent motor. Og så giver de bare en fantastisk lyd. Ved sejtrækning brøler den lidt ligesom når man har et koldluft-indtag på en mere normal motor hvorpå at den slår over i et nærmest metallisk skrig når man flyver i de højere luftlag. Men jeg elsker simpelthen bare den måde at maskinen går på. Den har som sagt mere end rigeligt bundtræk til at man sagtens kan køre den på normalvis men den er også omdrejningsvillig imens at den er meget responsiv. Speederresponsen er meget hurtig imens at krafterne bliver leveret smidigt. Man kan ubemærket trække den op til omegnen af 8000 omdrejninger i minuttet. Så når man kaster den et gear eller to ned så er det næsten som om at den vender 180 grader og viser sin sande personlighed hvor at styretøj bremser og drivlinje/motor går op i en højere enhed. Det er der hvor at man bliver mindet om at det er en ægte sportsvogn at man er fører på.

M for motorsport og ikke for marketing.

Jeg joker i dag med at sige at det burde mere hede BMW marketing end motorsport. Idet jeg føler at de har solgt ud af sig selv med blandt andet at lægge navn til fabriksmonteret stylingspakker til husholdningsmodellerne og at de fuldbyrdet Mere er så overmotoriseret og gimmickfyldte at det halve kan værre nok. Men Z4eren var fra dengang hvor at det stadigvæk var godt og hvor man følte at M stadigvæk stod for motorsport. Og så er det bare en fantastisk sommerbil i sin egen ret. Den er hurtig men stadigvæk letkørt og så laver den alle de rigtige lyde. Og så glemte jeg næsten at sige at det pynter fint med at man har pind og tre pedaler. Sagt med andre ord så er den bare totalt godkendt.

Hvis du ville læse om andre hurtige bimmere eller bare om åbne biler så må du endelig give linksne et kig.

interiøret er simpelt og funktionelt indrettet men stadigvæk ganske stilfuldt.
S54B32 er virkelig et pragteksemplar indenfor række6ere. Den har en smidig gangkultur og godt bundtræk. Men den har også hurtig speederrespons og appetit på mange omdrejninger i minuttet. Og så har man bare de helt rigtige tekniske detaljer såsom dobbelt VANOS altså ventilstyring på indsugnings og udstødningssiden lettere krumtapaksel smedede alustempler med grafit hærdning. Samt individuelle spjældhuse. S54eren udmærker sig også ved at værre en af de gadebilsmotorer der har haft den højste litereffekt igennem historien. Det sætter den i samme liga med sådan noget som Honda F20C og Porsche M96.

Tilbageblik L320 Range Rover Sport.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en ny serie. Som I sikkert ved har vi jo 10 års jubilæum her den 19 oktober hvor at der er meget der fejres og hyldes. Men jeg har endnu større planer for eftertiden. For jeg har simpelthen tænkt mig at erklære oktober 2024 til oktober 2025 for jubilæums år hvor at vi i denne periode gentester forskellige biler vi kørte i bloggens første år for at se om det stadigvæk kan noget eller om det bare er gammel hat. Og for at give dem de bedste betingelser for at gøre positivt indtryk prøver vi så vidt muligt at køre topmodellen eller det eksemplar der er i pænest stand. Men tænker at det her kunne værre betatesten eller prøveballonen om man ville for at se om dette koncept giver mening rent journalistisk og praktisk. Og i det første tilbageblik går vi helt tilbage til den første V8 bil på bloggen. Selvom at testbilen dengang kun var en turbodiesel så gjorde den alligevel et positivt indtryk på mig. Men jeg sukkede efter den kompressorladet udgave som jeg aldrig fik mulighed for at køre inden at min interesse skiftede til vigtigere køretøjer. Men idag skulle simpelthen være dagen. For jeg har haft denne flotte sport i min varetægt som der skal skrives anmeldelse på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilfabrikken i Galten for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig I linket nedenunder. Men tænker heller ikke at der skal være mere udenoms snak for lad os komme afsted.

Bil-fabrikken.dk

Den flotteste årgang.

Hvis man udelukkende skulle bedømme efter design så er L320 den flotteste årgang. selvfølgelig er jeg rimelig vild med forgængeren P38. Men L320 og L322 som var chassiskoden på den “fuldstørrelses” Range Rover af samme generation er bare så tilfredstillende rent æstetisk. Den er på en måde klassisk elegant og simpel og formålsfyldt på én og samme vis. Også interiørdesignet er noget der har ældes meget pænt. Det smalle instrumentbræt og den brede midterkonsol er blevet fortolket om og om igen selv i de nyere Range Rovere. Men hvor at det i L320 er i den mest æstetisk interresante udgave. Man har et virvar af fysiske knapper og kontakter hvor at den grønne baggrundsbelysning altså kan noget rent visuelt. Hvor at det for mig giver associationer til cockpitet på et bombefly. Og da jeg som knægt så de første billeder af denne førerplads var jeg bare en smule solgt. Det var næsten som et helt rumskib med alle de funktioner at man kunne styre fra rorpinden. Men teknisk set var det også en rimelig hightech bil da den kom på markedet. Sådan noget som adaptiv luftundervogn og valgbare køreprogrammer var ikke ligeså udbredt som idag. Og generelt var hele konceptet med en performance eller sports SUV stadigvæk en rimelig ny ting. Men hvordan kører den spørger I sikkert. Og til det kan jeg sige at det kommer an på hvordan at man anskuer den på. I forhold til en moderne power SUV kører den rimelig elendigt eller i det mindste meget uinspirende. Bremsepedalen føles ulden som om at det var en gammel Ford Bronco at man skulle bringe til standsning. Og så kan man sagtens mærke at man køre en SUV med højt tyngdepunkt idet at den føles en smule nervøs under motorvejskørsel og med at den vandrer lidt rundt på vejen når man kører på snogede landevej. Så køredynamisk minder det lidt om en bil med body on frame konstrukion selvom at det faktisk er den første Range Rover der var konstrueret med selvbærende stål karosseri. Styretøjet føles fint vægtet men det styrer lidt vag. Så især på det punkt kan man godt mærke at man skal få meget vægt til at skifte retning. Men når man har kørt en ældre performance SUV så kan man ikke undgå at blive imponeret over de seneste generationer når det kommer til køredynamik. Men jeg synes også godt at man må mærke hvilken biltype at man køre. Så jeg kan rigtig godt lide at dagens tester kører som det den er nemlig en halvstor SUV hverken mere hverken mindre. For jeg kan godt lide at blive udfordret lidt som chauffør med at hver bil kører forskelligt. Og at man ikke bare kan tage sving som om man kørte sportsvogn. Og så kan jeg bare godt lide at blive båret komfortabelt til mit bestemmelsested. Og der synes jeg netop at nogle af de nye sports SUVer har unødvendig hård undervogn imens at denne bil lige er sagen. Ikke nok med at man har ganske komfortable forsæder med masser af justeringsmuligheder så er undervognen også overraskende blødt sat op i forhold til at dette er en bil med sport i modelnavnet. Men den absorberer bump og unjævnheder ganske fint uden stadigvæk at føles alt for vandsengs-agtigt. Men især på motorvej føler man bare at man kan æde kilometere til den lyse morgen. Et andet pluspunkt er helt klart motoren. Man har et herligt V8 soundtrack imens at kompressoren hviner derudaf. Det fik i hvert tilfælde mig til at lege lidt med gassen for simpelthen at kunne lytte til maskinen. Og selvom at den 6 trins automatgearkasse ikke er noget at skrive hjem om efter 2024 standard så udfører den jobbet husbehov med at den skifter ok smidigt imens at kickdown virker som det skal. Men det er ikke nogen hurtig bil især efter nutidige forhold. Hverken fra stilstand eller under mellemacceleration er det ikke noget lavtgående missil. Men som jeg altid siger så er fart og tempo langtfra alt og for mig er det vigtigere hvordan bilen får mig til at føle. Denne bil får mig i hvert tilfælde til at føle mig ganske tilfreds. Jeg synes altså at det kan noget med at man sidder i et sofasæde og styrer en V8er med højre fod imens at man er indkapslet i klimakontrolleret kørekomfort.

Konklusion.

Efter at have haft en 320er i min varetægt igen efter alle disse år hvad lyder dommen så på. jeg synes helt klart at det er en af den slags biler hvor at jeg synes at den på en måde er sjovere denne gang rundt fordi at den føles anderledes nu hvor at man har haft de sidste 10 års udvikling. For anden gang rundt føles det som en gammel bil der giver en mere gammeldags køreoplevelse. Objektivt set kører den elendigt men jeg elsker virkelig de oldschool dyder. Ja bare sådan noget som følingen af at betjene hydraulisk servostyring i modsætning til hvordan mange af de elektriske systemer føles idag. Så det gør absolut ikke noget at interiøret føles meget mere billigt og plastik agtigt for det her er bare så fed en bil i min optik.

hvis du ville læse om andre luksus SUVere så må du endelig give linksne et kig nedenunder.

AJ133Seren udmærkes ved blandt andet at have 4 ventiler pr cylinder og 4 overliggende knastaksler.
Angående design er det helt klart den mest stilede årgang. Den har virkelig ældes pænt.
Og det samme gælder interiørdesignet. Og når man så har ganske komfortable forsæder er det efter min mening en helt regulær førerplads.

Biltest Lexus LS430 XF30.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en herlig brugttest. Jeg har sagt det flere gange før men jeg står altså stadigvæk ved det. For jeg kan altså virkelig godt lide en stor båd af en sedan der bærer én frem til bestemmelsestedet ubesværet støjsvagt og komfortabelt. Jeg har aldrig kunne forstå logikken i at fordi at man er i sine 20ere eller 30ere så skal man køre i en eller anden lille sut af en bil. For jeg var sku glad for min 406er og endnu gladere for min 520er senere hen uanset hvad folk sagede. De store komfortorienterede sedaner er efter min mening en mere moden eller voksen at føre bil på. Og så er det køreglæde på en anden men stadigvæk rigtig facon. For som jeg altid siger er det ikke altid hvor hurtig bilen er men hvordan at den får én til at føle at der for mig er det vigtige. Og når vi taler fuldstørrelses luksussedaner er der selvfølgelig S klasse og 7 serie. Men på det Europæiske marked har Lexus LS altid været lidt underrepræsenteret men hvor at det i sandhed er en veludtænkt luksusbil som kører meget komfortabelt med en smidig og støjsvag betjening. Jeg var yderst imponeret over afløseren til dagens tester som jeg kørte for nogle år tilbage der går under chassiskoden XF40. Så idag fandt jeg ud af hvordan XF30 ligger både sammenlignet med konkurrenterne men også i forhold til resten af LS serien. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til VG Hvidovre for at vi måtte låne dette regulære eksemplar. Du må endelig give linket et kig nedenunder da det ville føre dig til deres webside.

www.vg-h.dk

Den Amerikansk Japanske S klasse.

Alle der kan deres bilhistorie bare en smule ved at Lexus var Toyota koncernens forsøg på at komme ind på det nordamerikanske luksusbilsmarked i slutningen af 1980erene hvor at de især gik efter at tage markedsandele fra Mercedes Benz. Set i bakspejlet kan man godt sige at missionen lykkedes selvom at man ikke helt har nået til Mercedes højder med at værre et anerkendt luksusbrand verden over. Men Lexus-bilerne har helt klart deres egne positive kvaliteter. Til at starte med har man samme gode ry for driftssikkerhed og kvalitetskontrol som Toyota selv. Hvilket at de havde investeret enorme summer i de forgangene årtier. Men også hele den der høje brugervenlighed og gennemtænkthed skinder igennem allerede efter få minutter bag rattet. Der er ikke nogen underlig knap eller funktion man ikke regner med er der eller som sidder ulogisk placeret på instrumentbrættet. Så selvom at der er mange flere fysiske knapper end i en moderne luksusbil så synes jeg at ergonomien er bedre end i visse nye biler. Ja selv infortainmentskærmen som selfvølgelig føles totalt forældet efter nutidig standard er ganske nem at finde rundt i. Jeg skulle kun vænne mig til at klimaanlægsindstillingerne kun kunne tilgås via touchskærmen. Angående design kørte Lexus lidt sit eget løb op igennem 90erne og 00erne med at de designede biler der enten lignede dyrer udgaver af forskellige Toyotaer eller med et tydeligt Europæisk islæt hvor at man næsten kommer til at tænke på en hvis bilproducent fra Stuttgart i Tyskland nej det er dog ikke Porsche at jeg kommer til at tænke på. Men jo det ligner virkelig et no-name barn af en W140 og en W220er S klasse. Den ser så konservetiv og anonym ud at jeg faktisk synes at den ser stilfuld ud på en måde. Designet oser bare af den der konservetive seriøsitet som kun de Japanske kæmpesedaner kan. imens at interiøret skriger Avensis. Men ja interiørdesignet er bare en smule fancyer fotolkninger af de samme temaer som arbejderklasse-toyotaerne fra samme periode. Alt fra midterkonsollen til dørpanelerne er fint nok at se på. Men der er ikke noget spændende eller ikonisk design til skue her. Selv Kvalitetsfornemmelsen er der lidt Starlet over. Det føles egentlig ganske slidstærkt og uforgængeligt på sin egen måde. Men det er ikke den bundsolide kampvognsagtige kvalitetsfornemmelse som jeg elsker fra W140 S klasse. Men hvad LSeren taber i forhold til design vinder den helt klart tilbage i køreoplevelse. Undervognen er helt klart sat op til komfort fremfor dynamik. Men det gør mig altså ikke noget. Den danser nærmest elegant over vejbump og unævnheder i asfalten. Men hvor at den stadigvæk føles ganske retningsstabil ved motorvejskørsel. Styretøjet styrer let og flydende uden stadigvæk at føles alt for fraværende. Det er virkelig én af den slags biler hvor at man næsten ikke har lyst til at lege med gassen men bare cruise ligeså stille op og ned af boulevarderne. Støjniveauet er også meget lavt både vind og vejstøj er holdt til et absolut minimum. Men når den endelig skal flytte sig kan den sagtens flytte sig. Gearkassen går fint i kickdown imens motoren reagerer prompte hvorpå at den trækker sundt lige indtil at overhalingen er overstået. men det er især ved stille kørsel at den brillierer. De smidige gearskift passer rigtig godt til V8erens silkebløde gangkultur. Under visse omstændigheder går hvert gearskift næsten ubmærket hen.

Konklusion.

Efter at have kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør det rigtig godt den kører stortset ligeså komfortabelt og støjsvagt som afløseren. Men hvor at man ikke har en ligeså høj kvalitetsfornemmelse i interiøret. Men jeg synes at 430eren er meget anbefalingsværdig hvis man leder efter en behagelig luksusbil og at man ikke har lyst til at køre med stjerne på fronten.

Hvis du ville læse om andre luksussedaner af forskellig status størrelse og årgang må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Kabinekvalitet og interiørdesign er ikke noget at råbe hurra for. Men det er meget funktionelt med god ergonomi. Og så yder både for og bagsæder høj komfort.
Ifølge vores bagsæde-tester er pladsforholdende bagi rigtig gode og så sidder man yderst komfortabelt.
3UZ-FEeren udmærker sig med blandt andet at have 32 ventiler 4 overliggende knastaksler og sekviental benzin-indsprøjtning.

Biltest Jaguar F type roadster.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til første biltest i lang tid. Og Undskyld ventetiden. Men nu kan jeg endelig skrive om en meget ventet bil. For jeg har altid haft et godt øje til F typen lige siden at den blev lanceret. Bare hvis vi tager ud fra udseende er det en fantastisk videreførelse af sådan noget som E type og XK8. Og idag blev jeg endelig bekræftet om den så også kører så godt som den ser ud. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til for lease i Ølgod for at vi måtte låne dette vidunder til dagens test. Du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder. Men tænker heller ikke at der er så meget snak for lad os komme til testen.

forlease.dk

En fantastastisk roadster.

Mit førstehåndsindtryk af F typen er at den er en fantastisk roadster. Og det er ved bare at se på den og betragte flotte linjer. Det er den perfekte balance imellem ynde og råstyrke. Jeg er især vild med bagpartiet hvor at de smalle baglygter danner skillelinje imellem de brede hofter og den glatte bagkofanger imens at centerudstødninger slutter det hele af forneden i en flot symetri. Men også detaljer som den fronthængslede motorhjelm og håndtagene der trækker sig ind i dørene når man begynder at køre giver altså et eller andet til æstetikken. Også Cockpitet er ganske flot indrettet med god finish og godt materialevalg. De fleste berøringsflader er polstret med grovgrynet læder imens at sædebetrækket består af den mere blødere slags kohud. Man sidder ikke helt vildt komfortabelt ligesom at stolene heller ikke yder alt for meget støtte når man er ude og trække sidelæns G. Men ellers kan man ikke sætte en finger på kørestilling og ergonomi. Selve interiør designet er også helt iorden. Der er lidt Aston Martin over det men det er helt klar ment som en ros. Man har en vandfalds-midterkonsol der er omflankeret af et panikhåndtag til passageren der er stiligt integreret i en form for midterlinje. Det er i sandhed et førerorienteret cockpit som det jo skal værre i en rigtig sportsvogn. Alt dette er rigtig fint men hvordan kører den egentlig. Køreegenskaberne er et af de punkter hvor at F typen virkelig overrasker mig positivt. Undervognen er stramt sat op uden på nogen måde at værre harsk. Imens at chassiset føles stift uden noget fleks. Den ligger virkelig overraskende godt i svinget uden at ville slå med halen når man går på gassen igen. Styretøjet føles smidigt men også meget præcist og det er uanset om der er tale om de korregeringer eller store styreinput. Så hvis vi tager den korte version så er den ganske letkørt og forudsiglig men også virkelig tilfredstillende at værre fører på. Motor og gearkasse er også et pluspunkt hvor at jeg blev positivt overrasket. AJ126eren som er en 3 liters kompressorladet V6er med vand til luft intercooler har en smidig gangkultur og en lineær kraftudvikling men også en lynende hurtig speederresponse. Så snart gearkassen var gået i kickdown vækkes maskinen fra sin søvn ved et splitsekund. Det at den er kompressorladet giver helt klart den karekteristika man også kender fra sugemotorer. Og så har man bare et helt fantastisk bundtræk det føles ikke som en død støvsuger som nogle af de V6ere at jeg har kørt men mere som en V8er. Det hjælper også at man har spændt den rigtige gearkasse bagefter. Selvom at alle ville have den 6 trins manuelle at der var mulighed for ved lanceringen. Så er ZF 8HP en fantastisk automatgearkasse som er blevet benyttet af flere producenter igennem årene. Jeg har også stødt på den i flere forskelliger mærker og modeller efterhånden og kan kun sige at det er en virkelig alsidige gearkasse der virker godt i flere forskellige applikationer. Og så er det også en rigtig god allrounder. Man har skarpe og præcise skift under hård belastning men hvor at den også skifter silkeblødt ved stille kørsel. Det viser bare at gearkasse teknologi er kommet langt her i moderne tid nu hvor at selv konverter-gear nærmer sig dobbeltkobling når vi taler dynamik. Angående motorlyd eller skønsang som jeg ville kalde det går den altså meget godt. Selv med lukket spjæld i udstødningen snerrer den rimelig aggressivt imens at der kommer et højt pop når man nedskifter. I diskret lydindstilling kan man også mere høre den typiske V6 bræen og under visse omstændigheder kompressoren hvine. Men når man åbner spjældet tager fanden virkelig ved den. Der kommer et arrigt vræl ud af centerudstødning imens at hvert opskift bliver fulgt af et højlydt brag som var der et kanonslag der gik af i afgangsrøret og når det kobles sammen med de rimelig hurtige gearskift. Giver det rent auditivt mere indtrykket af en racerbil end en gadebil. Imens deacelleration præges af højlydte knald og brag du ved det typiske gejl at performencebiler er designet til at gøre de sidste 10 15 år. Der synes jeg stadigvæk at accelerationen er auditivt mest imponerende. Det lød næsten som om at den cuttede tændingen under hvert gearskifte som var det en racerbil med sekvientalgearkasse. Det lød i hvert tilfælde yderst interresant lad os sige det sådan. Hvad så med infotainment spørger I bilmedie-nazister fribrilsk. Og til det siger jeg at det virker men at det ikke virker helt fantastisk. Det føles 5 år ældre end 2014 hvor at det ikke når Tesla til sokkeholderne. Men det er generelt lidt en svaghed på Jaguar Landrover produkter fra start 2010erne. Men som jeg altid siger så føler jeg at man fejler som motorjournalist hvis det bedste man kan med sådan en prægtig bil er at bedømme infotainmentsystemet. Og det er det samme jeg tænker om bagagerummet. Ja den har et baggagerum og dette er helt igennem tilstrækkeligt i forhold til hvilken biltype at det her er. Kan vi komme videre nu ?…. Tak !. Men en ting som jeg faktisk synes er vigtigt i en cabriolet er hvor nem kalechen er at betjene og i såfald hvor hurtigt at den kan klappes op og i. I denne bil er man selvfølgelig bestykket med en elbetjent kaleche som virker hurtigt og effektivt og ligesom mange andre nyere modeller kan den betjenes imens at man er i fart op til en hvis hastighed.

Konklusion.

Efter at have kørt snehvide her hvad lyder dommen så på. jeg synes at den er helt igennem regulær. Den er selvfølgelig ikke perfekt men det er der jo intet der er. Det ændrer ikke på at det er et stolt køretøj at vi har med at gøre. Den er hurtig velkørende flot at se på og så laver den alle de helt rigtige lyde. Og mere synes jeg ikke at man kan kræve af en sommerbil.

Hvis du ville læse flere biltests af den Jaguar-agtige slags eller bare om åbne biler. må du endelige give linksne et kig.

Selvom at bremserne ikke er det helt vilde setup. Så er det stadigvæk mere end rigeligt til kørsel på offentlig vej samtidig med at pedalen føles helt rigtig.
Hvis der skulle laves en top 50 over de flotteste gadebiler fra det 21erende århundred indtilvidere så ville F type helt værre at finde derpå.
Og til jer bilspottere kan jeg sige at de 6 cylindrede udgaver kan kendes på centerudstødningen med 2 afgangsør imens at V8erne har 4 rør med 2 i hver side af kofangeren. Personligt kan jeg bedst lide V6erens bagparti da jeg lidt er en centerudstødningsfan.
Af en V6er at værre går den altså meget godt. Den rykker som en V8er imens at gangkulturen er smidig.
Den fartafhængige hækvinge er en god tilføjelse til et vellykket design.
Interiøret er absolut ikke værst både når vi taler ergonomi og kvalitetsfølelse.

Biltest VW Amarok 2024.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu nybils-test. I Marts sidste år fik jeg endelig min Amarok debut ved at få kørt den første generation. Jeg endte faktisk med at give den en overvejende positiv anmeldelse hvor at jeg især syntes at drivlinjen gjorde in god entré. Så jeg blev bare en smule nysgerrig på om hvordan at den nye kører om den så kunne gentage succesen fra første generation. Og efter endelig at have kørt et eksemplar kan jeg faktisk sige at der både er noget godt og noget dårligt. Men ellers ville jeg bare takke Volkswagen Vejle for at kunne hjælpe med at gøre testen til en mulighed. Du må endelig give linket et kig nedenunder. Men ellers skal vi bare sætte igang og få anmeldt den slæde.

www.vw-vejle.dk

kan den så noget overhovdet.

Ligesom så mange andre er denne bil lidt af et multinationalt foretagende. Den er designet og udviklet i Tyskland og Australien. Imens at produktionen foregår på Ford Fabrikkerne i Silverton lidt udenfor Pretoria i Sydafrika. Det er ikke kun når vi kigger på ophavet at der er meget Ford over denne folkevogn. Hele bilen er faktisk bygget på T6.2 platformen at der blandt andet bliver delt med Ranger og Bronco. Selv når man kører den skinder nogle af Ford anerne igennem for eksempel har man den irreterende reminder der går igang hvis man forlader bilen for at minde én om at der måske og måske ikke ligger genstande på bagsædet (et bagsæde som på testbilen ikke eksisterer) som at jeg kan huske fra Bronco af. Og så kan jeg sagtens genkende drejekontakten til fordelergearkassen og andre småkontakter og knapper fra andre nyere Ford produkter. Ja selv de Auditive advarsler lyder ganske bekendte. så i den henseende føles det ikke som et selvtændigt Volkswagen produkt i ligeså stor grad som den gamle Amarok. Men alt dette betyder ikke at det føles som en billig spand tværtimod. Den er bygget som en arbejdsbil skal. Og det skal forstås med at kabinekvaliteten opleves som robust men der er ikke alt det fancy skrammel fra luksusbilerne som andre anmeldere synes er et must have på alle biltyper. Selv angående mængden af standardudstyr er det absolut ikke så værst. Testbilen er i Life udstyrsniveau altså det laveste niveau men den har stadigvæk digital instrumentering 10,1 tommer infotainmentskærm 17 tommer alufælge gardinairbags og så videre. Sagt med andre ord føles den ikke alt for skrabet. Et andet pluspunkt er helt klart kørekomforten selvom at undervognen ikke er overdrevet komfortorienteret så hjælper det meget godt at man har højprofil dæk og forsæderne. Ja man sidder faktisk ganske godt. Angående støjnieveau i kabinen gør den faktisk også en fin entré. vind og vejstøj er holdt til et minimum eller i hvert tilfælde til samme niveau som foregængeren. angående køreegenskaber er man også godt stillet. Den kører meget forudsigeligt men hvor at styretøjet styrer let og flydende. Og som nævnt før yder undervognen ikke så meget komfort. Men den føles fast nok til at give en følelse af at bilen er solidt plantet på jorden. Angående motor og gearkasse er det mere 50 50. Motoren som er den 204 heste 4 cylinders TDIer har et fint kraftoverskud imens at den belønner én med en støjsvag betjening og en god speederresponse. Men jeg kunne godt savne det ekstra skub fra en V6er. så jeg ville sige at hvis man har muligheden skal man bare tage springe op til 240 hestes varianten. Gearkassen klumper en smule til under gearskiftene især gennem de 3 første gear. Selv når man har opnået driftstempuratur skifter den ikke ligeså smidigt som i den gamle model. Men kickdown virker helt fint. Ja selv manuelt program virker helt fint til husbehov. Angående resten af drivlinjen har man dumpet forgængerens smarte måde at implentere 4 motion med låsbart differentiale til fordel for det ligeså smarte intelligente firhjulstræk som Ford også bruger på flere af deres egne modeller. Det er et system som langt henne af vejen funktionerer som permanent firhjulstræk. Men hvor at man selv kan tage styringen og bestemme om det skal stå i tohjulstræk 4 høj eller lav så man altid har den rigtige indstilling til det konkrete kørescenarie. Ligesom at jeg nævnte i Bronco testen kan jeg godt lide det nye system fordi at det indgår et fint kompromis imellem nem betjening og terrænegenskaber.

Konklusion.

Efter at have kørt Amarok volumen 2 hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den klarer det fint men ikke ligeså fint som 1eren. Ja selvfølgelig er der mere teknologi i form af infotainment adaptiv fartpilot og så videre. men vi har ikke brug for det lort. Men også det med at drivlinjen ikke føles ligeså raffineret trækker en smule ned. Så overskriften må lyde på at det her er en moderniseret eller en udvandet udgave af en bedre bil.

hvis du ville læse om andre ladbiler eller SUVere må du endelig give linksne et kig.

Selvfølgelig er kabinen mere hightech end tidligere. Men det synes jeg ikke altid er en god ting.
Det eneste punkt hvor at jeg synes at det testede eksemplar føltes skrabet var fraværet af nogen form for beklædning i ladet som beskytter indersiden mod buler og ridser.
Motoren kører faktisk fint men man kunne godt bruge noget V6 power.

Lastbiltest Renault D380 stilladsbil.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en biltest af den lastbil-agtige slags. Men jeg har faktisk ikke kørt nogen renault truck endnu. Men det blev der endelig lavet om på idag. Og selvom at de moderne lastbiler idag allesammen er så gode at man virkelig skal gå i de helt små nuancer når man bedømmer dem. Så prøver jeg alligevel at gøre mit bedste til at give den en god og fyldestgørende anmeldelse hvor at man er fair men retfærdig. Ellers ville jeg bare takke Renault Trucks ved autohuset Vestergaard Odense for at vi måtte komme og lave denne anmeldelse. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.renault-trucks.dk

En god vogn med et par gammeldags dyder.

En af mine personlige kæpheste med moderne biler uanset størrelsen er fremkomsten af den elektrisk aktiveret parkeringsbremse. Jeg har sagt det mange gange før men det er en dårlig idé og et forsøg på at løse et problem der ikke helt eksissterer. Men efter min minirant kan jeg fortælle at D380eren heldigvis er udstyret med det helt gammeldags håndtag til parkeringsbremsen. Jeg ved godt at det er en lille ubetydelig ting men jeg går meget op i ergonomi og brugervenlighed. En anden gammeldags dyd at denne bil besider er at der er lidt lyd på den i forhold til andre nye lastbiler. Og selvom at de fleste ikke synes om det så synes jeg at der er noget tilfredstillende over at høre en stor dieselmotor arbejde. Men ellers synes jeg faktisk at den kører ganske fint. Styretøjet styrer let og smidigt imens at gearkassen skifter smidig hvor at den også går fint i kickdown når man skal foretage en hurtig hastighedsændring. Jeg kan også godt lide at den føles en smule gammeldags på andre områder med at man for eksempel har baneassistent men ikke kameraspejle og at man i dette eksemplar har helt gammeldags fartpilot. Ellers kan jeg fortælle at indretningen blandt andet består af en Fassi kran med en kapacitet på 17.5 tonsmeter luftaffjedring på bagakslerne og opbygning til stilladslad hvilket nok ligesom er meget åbenlyst ud fra billederne af bilen. Og så har man også klimaanlæg og et klapsæde i førerhuset imellem fører og passager. Men ellers lyder dommen på at det her er en helt regulær vogn som er så god som ny men som er fuldt indrettet og opbygget og klar til at køre ud og arbejde med.

Hvis du ville læse flere test af den lastbilagtige slags må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Opbygningen er udført af autohuset vestergaard selv hvilket jeg synes ganske imponerende bedrift.
Førerpladsen er helt igennem godkendt.

Biltest XC90.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg er bare en smule Volvo fan og at jeg også har kørt den anden generation af XC90 hvor at jeg husker at jeg gav den en rimelig god anmeldelse. Men hvad så med den første. Ligesom med så mange andre så har jeg egentlig altid ville have én til test. Men så kom der altid noget mere  interessant som fortjente min tid i højere grad. Så det føles godt at man endelig kan anmelde den helt rigtige XC90er her nu til dags. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Hangaard biler for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Hangaard-biler.dk

En rigtig elgraket.

Jeg har nævnt det før men start og midt 00erne er altså én af mine absolut yndlingsperioder indenfor bildesign. Og der er denne bil ingen undtagelse. Både ude og inde har man den dersens fantastiske Skandinaviske 00er minimalisme. Jeg har især altid godt kunne lide baglygterne der står som to røde bropyloner på bagpartiet. Men også detaljen med at den allerede ser lidt bred og muskuløs ud fra standard af er noget at jeg synes om. Angående interiørdesign syntes jeg også at de ramte plet. Man har et smalt instrumentbræt og en bred midterkonsol som på Range Rover men hvor at man har de veludtænkte knapper fra V70 MKII. Generelt synes jeg bare at ergonomien er rimelig god alle knapper og kontakter er logisk placeret og indenfor rækkevidde. Men det største pluspunkt i hele førerpladsen er nok sædekomforten. Det er det jeg altid siger at Volvo BMW og Mercedes havde nogle af de bedste førersæder i industrien tilbage i 90erne og 00erne. Og her i dag og over 400.000 kørte kilometere senere sidder man stadigvæk ganske godt. Der er ikke så meget støtte i siderne men komforten er stadigvæk i top. Og apropos komfort så kører den også meget komfortabelt. Selvom at jeg indrømmer blankt at det er lidt af en trillebør at køre med i forhold til en E53 X5 som virkelig var en velkørende SUV fra samme tid af. Selv betjeningen hvor at man har en lidt ulden bremsepedal og et let og smidigt men lidt fraværende styretøj ville nok afskrække nogle køredynamik-besatte Audinauter. Men jeg ænser det ikke og da man også har en ganske komfortabelt afstemt undervogn. Synes jeg at det er en herlig boks af en elgraket at køre i. Og hvorfor skal alt styre som en racerbil og have knusende hård affjedring ?. Jeg har ikke brug for det lort når jeg bare skal køre til julekomsammen eller til skt hans med vennerne. Og det er det at jeg godt kan lide XC90eren for. Den kører som en normal brugsbil skal. Angående motor og gearkasse er der ikke så meget raket i denne elg raket. For den 2.4 liters 5 cylindrede turbodiesel er ikke nogen højtydende eller hurtigløbende maskine. Men den er ganske solidt bygget. Jeg har set eksemplarer der har gået på den gode side af en halv milion kilometer som stadigvæk kørte helt fint. Gearkassen er også meget af det samme. Den skifter ikke særlig hurtigt eller præcist men til gengæld skifter den meget smidigt. Gearskiftene går under visse omdstændigheder næsten ubemærket hen. Det er altså meget vildt hvad et solidt bygget produkt og normal vedligeholdelse kan gøre.

Konklusion.

Efter at have kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes på en måde at den er lige til min personlige smag. Man bliver på nemt og bekvemt vis båret afsted til sit bestemmelsessted. Imens at man har et design der har ældes meget pænt. Det er selvfølgelig ikke den hurtigeste dyreste eller mest sjældne SUV men jeg kan meget godt lide den.

Hvis du ville læse om andre luksus SUVer fra 00erne. Eller bare om XC90 MKII. Så må du endelig give linksne et kig.

Jeg synes at det er et tidsløst design som virkelig har ældes pænt.
Selv bagfra tager den sig pænt ud og så har jeg altid godt kunne lide baglygterne og bæltelinjen der løber ned af siden på bilen under sideruderne.
Og så har jeg i lang tid haft en svaghed for todelte bagsmække lige meget om det Civic EG hatchback denne bil eller Range Rover P38.
Selv interiør designet kan jeg godt lide. Og selvom at det ikke er så solidt bygget som i tidligere tiders Volver så er der altså et eller andet kvalitet over det.
Selvom at den har kørt flere gange rundt om jorden så går motor og gearkasse stadigvæk ganske fint.

Biltest Chevrolet Silverrado Limited 6.2.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Jeg tænker at vi simpelthen kører den ind med en helt regulær Americanertruck denne gang så det ikke kun drukner i elbiler. Og kan allerede sige nu at selv denne jævne 1500 er et ganske fornemt befordringsmiddel der har massere af råstyrke udstyr og kørekomfort. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til S og S bilhus for at gøre testen mulig. Du må endelig give linket nedenunder et kig da det fører dig til deres hjemmeside.

sogsbilhus.dk

Et rigigt trækdyr.

Som bilnørd kan man ofte blive helt opslugt i hele det der topmodelsræs. Det hele skal værre hurtigst dyrest mest ekslusivt det bedste af det bedste og så videre. Men standardudagaverne kan altså også værre ganske imponerende. Det bliver især demonstreret i de Amerikanske pickuptrucks.  Og der er dagens tester ingen undtagelse. Når man stiger ombord bliver man mødt af et ganske kvalitetsbetonet interiør. Selvfølgelig er det ikke ypperste luksus. Men det er altså rimelig imponerende når man tænker på at det for mange bare er en arbejdsbil. De fleste berøringsflader er tykt polstret. Og så føles finish og materialevalg helt iorden. Også når vi taler om teknologi er det her en fuldt ud moderne bil. Der er digital instrumentering med headsup display komplet infotainment system baneassistent og så videre. Ja selv komfortudstyr er den proppet med. Af nævneværdige features er der blandt andet elbetjente trinbrædder varme og køl i forsæderne samt indvendigt bakspejl med kamerafunktion. Nå ja jeg glemte også at nævne at der er en såkaldt trailerfunktion hvor at bilen selv justere gearkassemapping speederresponse og en masse andre parametre så man så vidt muligt er i den rigtige ende af momentkurven når der kørers med træk på jydekrogen. Apropos at have noget på krogen så er det ikke for ingen ting at jeg kalder den et trækdyr for den testede bil (6.2 V8 benziner crewcab med firhjulstræk) er netop opgivet til at kunne trække i omegnen af 6.033 kilo. Til sammenligning kan den Nuværende Toyota Hilux kun administrere 3.5 tons. Men efter min mening er sådan et trækdyr ikke noget værd hvis det ikke er behageligt at tilbringe mange timer i sadlen for hvordan kører den egentlig. Og til det kan jeg sige at den kører helt som den skal. Dens fremfærd er ganske støjsvag og komfortabel. Det er næsten som en stor sedan fremfor en ladvogn. Forstolene yder høj komfort ligesom at undervognen er sat mere op til komfort end til sport. Det går helt fint i spænd med at det her ikke er en racerbil men hverdagsbil for mange. Jeg kan også godt lide at man ikke har benyttet sig af det billige trick med at stramme styretøjet op for at gøre det mere “sportsligt” det styrer netop let og flydende uden stadigvæk at værre for fraværende. Angående motor og gear går det også ganske godt. Den 10 trins automatgearkasse skifter ikke decideret hurtig eller præcis. Men den skifter smidigt især ved stille kørsel går gearskiftene næsten ubemærket hen. Og når man også har en stor V8er føles det aldrig som om at man mangler kræfter. Den er ikke hurtig hurtig men man har det typiske V8 bundtræk der kommer på allerede langt nede i omdrejninsregistret. Og når man ligger på 130 i 10ende gearet er maskinen så uanstrengt som den næsten kan være.

Konklusion.

Efter at have kørt en endnu en funklende ny US truck hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er meget imponerende angående udstyr og kræftoverskud især når man tænker på at det ikke er topmodellen. Man har et fuldt udstyret interiør der har features der for 25 år siden kun var at se på de ypperste luksusbiler. Og så er 0 til 100 overstået på 5.3 sekunder hvilket ville have bragt os i sportsvogns territorie tilbage ved årtusindskiftet. Men ligesom med alle andre biler er Silverradoen blevet større og tungere. For at sige det mildt er det lidt af en skolebus at manøvre med på trang plads. Eller rettere ville jeg sammenligne det med at ligge til med en gammel DSB færge. Og når en ældre Silverrado kan meget af det samme når vi taler pickuptruck-agtige ting. Så tænker jeg at man virkelig skal have meget brug for alt den nye teknologi for at det efter min bog giver mening at købe denne bil.

Hvis du ville læse om andre ladbiler må du endelig give linksne et kig.

Motoren er spøjst miks af gammel og ny teknik. Den har knastakslen i blokken og to ventiler pr cylinder. Men blok og topstykker er aluminium og så er maskinen stadigvæk udstyret med variabel ventilstyring og direkte benzinindsprøjtning.
Førerpladsen er faktisk ganske fint indrettet angående kabinekvalitet og ergonomi.

Traktortest John Deere 9620RX

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til årets første traktortest. Jeg tænker at vi starter ud med det helt store knald eller den store kanon om man ville. For hvis to bælter er fedt så må fire jo værre endnu federe hvis man skal gå efter den logik. vi har i hvert tilfælde med én af de ultimative arbejdsheste at gøre. Men også faktummet at har man detaljer såsom knækled powershift gearkasse og en ydelse på 620 heste på én og samme maskine er noget at man ikke ser til hverdag i vores del af verden. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Semler Agro Næstved-Ringsted for at gøre denne test mulig. Du må endelig give linket nedenunder et kig det fører dig til annoncen med dagens test-maskine.

Link til annoncen.

Mere letkørt.

Det første jeg lagde mærke til når man kører 9620er er at den faktisk er mere letkørt end 9630Teren at jeg kørte sidste år. Hvis man ikke er fortrolig med det kan det godt komme bagpå én at 9630eren kan dreje om sin egen akse hvis man ligger for meget styreinput ind. Hvorimod at 9620eren styrer som en stor gummiged. Men det er stadigvæk en speciel følelse at køre med knækled i traktor da der ikke er så mange af dem der kører med denne konfiguration. Blandt andet kan man mærke at førerhuset ryster i takt med at man drejer. Men også den detalje med at man kan se hele bagenden bevæge sig fra side til når man orienterer sig bag ud er lidt et særsyn når man som mig mest er vant til traktorer med styring på forakslen. En ting der dog er fælles for alle bæltetraktorer at jeg har lagt mærke til er at bælterne æder en smule af komforten når man kører på asfalt eller andet fast underlag i forhold til hjul med lavtryksdæk som man normalt ser på landbrugsmaskiner. Der er en lavmeldt rysten under kørslen lidt som når man kører med terrændæk på bilen. Men fordelene ved bælter overvejer åbenbart denne karakteristika. Ellers kan jeg nævne at man har det meget lette men også meget præcise styretøj som er normalt på alle moderne traktorer. Når man stiger op i hytten kan man godt se at det er en lidt nyere maskine end 9630eren. Flere af de fysiske knapper er rykket ind i touchskærmen for enden af førerens højre armlæn. Alt fra motorværdier til handsfree telefon og klimaanlægs-indstillinger kan tilgås fra skærmen af. Men jeg synes også ergonomien er blevet forbedret. Bare det med at man betjener visker vasker og lys med knapper på ratstammen modsat at skulle række over til styrepulten er en opgradering. Hvis vi tager et kig på de generelle specifikationer kan man godt se at man igen er oppe i den ekstreme ende af skalaen. Man har en totallængde på omkring 8 meter imens at akselafstanden er omkring 4.1 meter. Forsendelses vægten er på omkring 25 tons. Motoren er en Cummins QSX15 række6er med en slagvolumen på 912 kubiktommer eller 14.9 liter. Men ellers lyder dommen på at det var spændende at opleve én af kæmperne igen på tæt hold. Og at jeg havde mulighed for at dele det med jer læsere atter en gang. Som jeg altid siger så elsker jeg at føre noget stort og kraftfuldt maskineri ligemeget om det er på marken vejen eller andetsteds. Og at det denne gang ikke var spor anderledes.

Hvis du ville læse andre tests af den traktoragtige slags må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Førerpladsen er mere hightech end tidligere men også mere ergonomisk indrettet.