stoerner666

Biltest Lexus LS430 XF30.

Skrevet den maj 24, 2024september 13, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en herlig brugttest. Jeg har sagt det flere gange før men jeg står altså stadigvæk ved det. For jeg kan altså virkelig godt lide en stor båd af en sedan der bærer én frem til bestemmelsestedet ubesværet støjsvagt og komfortabelt. Jeg har aldrig kunne forstå logikken i at fordi at man er i sine 20ere eller 30ere så skal man køre i en eller anden lille sut af en bil. For jeg var sku glad for min 406er og endnu gladere for min 520er senere hen uanset hvad folk sagede. De store komfortorienterede sedaner er efter min mening en mere moden eller voksen at føre bil på. Og så er det køreglæde på en anden men stadigvæk rigtig facon. For som jeg altid siger er det ikke altid hvor hurtig bilen er men hvordan at den får én til at føle at der for mig er det vigtige. Og når vi taler fuldstørrelses luksussedaner er der selvfølgelig S klasse og 7 serie. Men på det Europæiske marked har Lexus LS altid været lidt underrepræsenteret men hvor at det i sandhed er en veludtænkt luksusbil som kører meget komfortabelt med en smidig og støjsvag betjening. Jeg var yderst imponeret over afløseren til dagens tester som jeg kørte for nogle år tilbage der går under chassiskoden XF40. Så idag fandt jeg ud af hvordan XF30 ligger både sammenlignet med konkurrenterne men også i forhold til resten af LS serien. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til VG Hvidovre for at vi måtte låne dette regulære eksemplar. Du må endelig give linket et kig nedenunder da det ville føre dig til deres webside.

www.vg-h.dk

Den Amerikansk Japanske S klasse.

Alle der kan deres bilhistorie bare en smule ved at Lexus var Toyota koncernens forsøg på at komme ind på det nordamerikanske luksusbilsmarked i slutningen af 1980erene hvor at de især gik efter at tage markedsandele fra Mercedes Benz. Set i bakspejlet kan man godt sige at missionen lykkedes selvom at man ikke helt har nået til Mercedes højder med at værre et anerkendt luksusbrand verden over. Men Lexus-bilerne har helt klart deres egne positive kvaliteter. Til at starte med har man samme gode ry for driftssikkerhed og kvalitetskontrol som Toyota selv. Hvilket at de havde investeret enorme summer i de forgangene årtier. Men også hele den der høje brugervenlighed og gennemtænkthed skinder igennem allerede efter få minutter bag rattet. Der er ikke nogen underlig knap eller funktion man ikke regner med er der eller som sidder ulogisk placeret på instrumentbrættet. Så selvom at der er mange flere fysiske knapper end i en moderne luksusbil så synes jeg at ergonomien er bedre end i visse nye biler. Ja selv infortainmentskærmen som selfvølgelig føles totalt forældet efter nutidig standard er ganske nem at finde rundt i. Jeg skulle kun vænne mig til at klimaanlægsindstillingerne kun kunne tilgås via touchskærmen. Angående design kørte Lexus lidt sit eget løb op igennem 90erne og 00erne med at de designede biler der enten lignede dyrer udgaver af forskellige Toyotaer eller med et tydeligt Europæisk islæt hvor at man næsten kommer til at tænke på en hvis bilproducent fra Stuttgart i Tyskland nej det er dog ikke Porsche at jeg kommer til at tænke på. Men jo det ligner virkelig et no-name barn af en W140 og en W220er S klasse. Den ser så konservetiv og anonym ud at jeg faktisk synes at den ser stilfuld ud på en måde. Designet oser bare af den der konservetive seriøsitet som kun de Japanske kæmpesedaner kan. imens at interiøret skriger Avensis. Men ja interiørdesignet er bare en smule fancyer fotolkninger af de samme temaer som arbejderklasse-toyotaerne fra samme periode. Alt fra midterkonsollen til dørpanelerne er fint nok at se på. Men der er ikke noget spændende eller ikonisk design til skue her. Selv Kvalitetsfornemmelsen er der lidt Starlet over. Det føles egentlig ganske slidstærkt og uforgængeligt på sin egen måde. Men det er ikke den bundsolide kampvognsagtige kvalitetsfornemmelse som jeg elsker fra W140 S klasse. Men hvad LSeren taber i forhold til design vinder den helt klart tilbage i køreoplevelse. Undervognen er helt klart sat op til komfort fremfor dynamik. Men det gør mig altså ikke noget. Den danser nærmest elegant over vejbump og unævnheder i asfalten. Men hvor at den stadigvæk føles ganske retningsstabil ved motorvejskørsel. Styretøjet styrer let og flydende uden stadigvæk at føles alt for fraværende. Det er virkelig én af den slags biler hvor at man næsten ikke har lyst til at lege med gassen men bare cruise ligeså stille op og ned af boulevarderne. Støjniveauet er også meget lavt både vind og vejstøj er holdt til et absolut minimum. Men når den endelig skal flytte sig kan den sagtens flytte sig. Gearkassen går fint i kickdown imens motoren reagerer prompte hvorpå at den trækker sundt lige indtil at overhalingen er overstået. men det er især ved stille kørsel at den brillierer. De smidige gearskift passer rigtig godt til V8erens silkebløde gangkultur. Under visse omstændigheder går hvert gearskift næsten ubmærket hen.

Konklusion.

Efter at have kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør det rigtig godt den kører stortset ligeså komfortabelt og støjsvagt som afløseren. Men hvor at man ikke har en ligeså høj kvalitetsfornemmelse i interiøret. Men jeg synes at 430eren er meget anbefalingsværdig hvis man leder efter en behagelig luksusbil og at man ikke har lyst til at køre med stjerne på fronten.

Hvis du ville læse om andre luksussedaner af forskellig status størrelse og årgang må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Kabinekvalitet og interiørdesign er ikke noget at råbe hurra for. Men det er meget funktionelt med god ergonomi. Og så yder både for og bagsæder høj komfort.

Ifølge vores bagsæde-tester er pladsforholdende bagi rigtig gode og så sidder man yderst komfortabelt.

3UZ-FEeren udmærker sig med blandt andet at have 32 ventiler 4 overliggende knastaksler og sekviental benzin-indsprøjtning.

Biltest Jaguar F type roadster.

Skrevet den maj 10, 2024juni 29, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til første biltest i lang tid. Og Undskyld ventetiden. Men nu kan jeg endelig skrive om en meget ventet bil. For jeg har altid haft et godt øje til F typen lige siden at den blev lanceret. Bare hvis vi tager ud fra udseende er det en fantastisk videreførelse af sådan noget som E type og XK8. Og idag blev jeg endelig bekræftet om den så også kører så godt som den ser ud. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til for lease i Ølgod for at vi måtte låne dette vidunder til dagens test. Du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder. Men tænker heller ikke at der er så meget snak for lad os komme til testen.

forlease.dk

En fantastastisk roadster.

Mit førstehåndsindtryk af F typen er at den er en fantastisk roadster. Og det er ved bare at se på den og betragte flotte linjer. Det er den perfekte balance imellem ynde og råstyrke. Jeg er især vild med bagpartiet hvor at de smalle baglygter danner skillelinje imellem de brede hofter og den glatte bagkofanger imens at centerudstødninger slutter det hele af forneden i en flot symetri. Men også detaljer som den fronthængslede motorhjelm og håndtagene der trækker sig ind i dørene når man begynder at køre giver altså et eller andet til æstetikken. Også Cockpitet er ganske flot indrettet med god finish og godt materialevalg. De fleste berøringsflader er polstret med grovgrynet læder imens at sædebetrækket består af den mere blødere slags kohud. Man sidder ikke helt vildt komfortabelt ligesom at stolene heller ikke yder alt for meget støtte når man er ude og trække sidelæns G. Men ellers kan man ikke sætte en finger på kørestilling og ergonomi. Selve interiør designet er også helt iorden. Der er lidt Aston Martin over det men det er helt klar ment som en ros. Man har en vandfalds-midterkonsol der er omflankeret af et panikhåndtag til passageren der er stiligt integreret i en form for midterlinje. Det er i sandhed et førerorienteret cockpit som det jo skal værre i en rigtig sportsvogn. Alt dette er rigtig fint men hvordan kører den egentlig. Køreegenskaberne er et af de punkter hvor at F typen virkelig overrasker mig positivt. Undervognen er stramt sat op uden på nogen måde at værre harsk. Imens at chassiset føles stift uden noget fleks. Den ligger virkelig overraskende godt i svinget uden at ville slå med halen når man går på gassen igen. Styretøjet føles smidigt men også meget præcist og det er uanset om der er tale om de korregeringer eller store styreinput. Så hvis vi tager den korte version så er den ganske letkørt og forudsiglig men også virkelig tilfredstillende at værre fører på. Motor og gearkasse er også et pluspunkt hvor at jeg blev positivt overrasket. AJ126eren som er en 3 liters kompressorladet V6er med vand til luft intercooler har en smidig gangkultur og en lineær kraftudvikling men også en lynende hurtig speederresponse. Så snart gearkassen var gået i kickdown vækkes maskinen fra sin søvn ved et splitsekund. Det at den er kompressorladet giver helt klart den karekteristika man også kender fra sugemotorer. Og så har man bare et helt fantastisk bundtræk det føles ikke som en død støvsuger som nogle af de V6ere at jeg har kørt men mere som en V8er. Det hjælper også at man har spændt den rigtige gearkasse bagefter. Selvom at alle ville have den 6 trins manuelle at der var mulighed for ved lanceringen. Så er ZF 8HP en fantastisk automatgearkasse som er blevet benyttet af flere producenter igennem årene. Jeg har også stødt på den i flere forskelliger mærker og modeller efterhånden og kan kun sige at det er en virkelig alsidige gearkasse der virker godt i flere forskellige applikationer. Og så er det også en rigtig god allrounder. Man har skarpe og præcise skift under hård belastning men hvor at den også skifter silkeblødt ved stille kørsel. Det viser bare at gearkasse teknologi er kommet langt her i moderne tid nu hvor at selv konverter-gear nærmer sig dobbeltkobling når vi taler dynamik. Angående motorlyd eller skønsang som jeg ville kalde det går den altså meget godt. Selv med lukket spjæld i udstødningen snerrer den rimelig aggressivt imens at der kommer et højt pop når man nedskifter. I diskret lydindstilling kan man også mere høre den typiske V6 bræen og under visse omstændigheder kompressoren hvine. Men når man åbner spjældet tager fanden virkelig ved den. Der kommer et arrigt vræl ud af centerudstødning imens at hvert opskift bliver fulgt af et højlydt brag som var der et kanonslag der gik af i afgangsrøret og når det kobles sammen med de rimelig hurtige gearskift. Giver det rent auditivt mere indtrykket af en racerbil end en gadebil. Imens deacelleration præges af højlydte knald og brag du ved det typiske gejl at performencebiler er designet til at gøre de sidste 10 15 år. Der synes jeg stadigvæk at accelerationen er auditivt mest imponerende. Det lød næsten som om at den cuttede tændingen under hvert gearskifte som var det en racerbil med sekvientalgearkasse. Det lød i hvert tilfælde yderst interresant lad os sige det sådan. Hvad så med infotainment spørger I bilmedie-nazister fribrilsk. Og til det siger jeg at det virker men at det ikke virker helt fantastisk. Det føles 5 år ældre end 2014 hvor at det ikke når Tesla til sokkeholderne. Men det er generelt lidt en svaghed på Jaguar Landrover produkter fra start 2010erne. Men som jeg altid siger så føler jeg at man fejler som motorjournalist hvis det bedste man kan med sådan en prægtig bil er at bedømme infotainmentsystemet. Og det er det samme jeg tænker om bagagerummet. Ja den har et baggagerum og dette er helt igennem tilstrækkeligt i forhold til hvilken biltype at det her er. Kan vi komme videre nu ?…. Tak !. Men en ting som jeg faktisk synes er vigtigt i en cabriolet er hvor nem kalechen er at betjene og i såfald hvor hurtigt at den kan klappes op og i. I denne bil er man selvfølgelig bestykket med en elbetjent kaleche som virker hurtigt og effektivt og ligesom mange andre nyere modeller kan den betjenes imens at man er i fart op til en hvis hastighed.

Konklusion.

Efter at have kørt snehvide her hvad lyder dommen så på. jeg synes at den er helt igennem regulær. Den er selvfølgelig ikke perfekt men det er der jo intet der er. Det ændrer ikke på at det er et stolt køretøj at vi har med at gøre. Den er hurtig velkørende flot at se på og så laver den alle de helt rigtige lyde. Og mere synes jeg ikke at man kan kræve af en sommerbil.

Hvis du ville læse flere biltests af den Jaguar-agtige slags eller bare om åbne biler. må du endelige give linksne et kig.

Selvom at bremserne ikke er det helt vilde setup. Så er det stadigvæk mere end rigeligt til kørsel på offentlig vej samtidig med at pedalen føles helt rigtig.

Hvis der skulle laves en top 50 over de flotteste gadebiler fra det 21erende århundred indtilvidere så ville F type helt værre at finde derpå.

Og til jer bilspottere kan jeg sige at de 6 cylindrede udgaver kan kendes på centerudstødningen med 2 afgangsør imens at V8erne har 4 rør med 2 i hver side af kofangeren. Personligt kan jeg bedst lide V6erens bagparti da jeg lidt er en centerudstødningsfan.

Af en V6er at værre går den altså meget godt. Den rykker som en V8er imens at gangkulturen er smidig.

Den fartafhængige hækvinge er en god tilføjelse til et vellykket design.

Interiøret er absolut ikke værst både når vi taler ergonomi og kvalitetsfølelse.

Biltest VW Amarok 2024.

Skrevet den april 11, 2024april 12, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu nybils-test. I Marts sidste år fik jeg endelig min Amarok debut ved at få kørt den første generation. Jeg endte faktisk med at give den en overvejende positiv anmeldelse hvor at jeg især syntes at drivlinjen gjorde in god entré. Så jeg blev bare en smule nysgerrig på om hvordan at den nye kører om den så kunne gentage succesen fra første generation. Og efter endelig at have kørt et eksemplar kan jeg faktisk sige at der både er noget godt og noget dårligt. Men ellers ville jeg bare takke Volkswagen Vejle for at kunne hjælpe med at gøre testen til en mulighed. Du må endelig give linket et kig nedenunder. Men ellers skal vi bare sætte igang og få anmeldt den slæde.

www.vw-vejle.dk

kan den så noget overhovdet.

Ligesom så mange andre er denne bil lidt af et multinationalt foretagende. Den er designet og udviklet i Tyskland og Australien. Imens at produktionen foregår på Ford Fabrikkerne i Silverton lidt udenfor Pretoria i Sydafrika. Det er ikke kun når vi kigger på ophavet at der er meget Ford over denne folkevogn. Hele bilen er faktisk bygget på T6.2 platformen at der blandt andet bliver delt med Ranger og Bronco. Selv når man kører den skinder nogle af Ford anerne igennem for eksempel har man den irreterende reminder der går igang hvis man forlader bilen for at minde én om at der måske og måske ikke ligger genstande på bagsædet (et bagsæde som på testbilen ikke eksisterer) som at jeg kan huske fra Bronco af. Og så kan jeg sagtens genkende drejekontakten til fordelergearkassen og andre småkontakter og knapper fra andre nyere Ford produkter. Ja selv de Auditive advarsler lyder ganske bekendte. så i den henseende føles det ikke som et selvtændigt Volkswagen produkt i ligeså stor grad som den gamle Amarok. Men alt dette betyder ikke at det føles som en billig spand tværtimod. Den er bygget som en arbejdsbil skal. Og det skal forstås med at kabinekvaliteten opleves som robust men der er ikke alt det fancy skrammel fra luksusbilerne som andre anmeldere synes er et must have på alle biltyper. Selv angående mængden af standardudstyr er det absolut ikke så værst. Testbilen er i Life udstyrsniveau altså det laveste niveau men den har stadigvæk digital instrumentering 10,1 tommer infotainmentskærm 17 tommer alufælge gardinairbags og så videre. Sagt med andre ord føles den ikke alt for skrabet. Et andet pluspunkt er helt klart kørekomforten selvom at undervognen ikke er overdrevet komfortorienteret så hjælper det meget godt at man har højprofil dæk og forsæderne. Ja man sidder faktisk ganske godt. Angående støjnieveau i kabinen gør den faktisk også en fin entré. vind og vejstøj er holdt til et minimum eller i hvert tilfælde til samme niveau som foregængeren. angående køreegenskaber er man også godt stillet. Den kører meget forudsigeligt men hvor at styretøjet styrer let og flydende. Og som nævnt før yder undervognen ikke så meget komfort. Men den føles fast nok til at give en følelse af at bilen er solidt plantet på jorden. Angående motor og gearkasse er det mere 50 50. Motoren som er den 204 heste 4 cylinders TDIer har et fint kraftoverskud imens at den belønner én med en støjsvag betjening og en god speederresponse. Men jeg kunne godt savne det ekstra skub fra en V6er. så jeg ville sige at hvis man har muligheden skal man bare tage springe op til 240 hestes varianten. Gearkassen klumper en smule til under gearskiftene især gennem de 3 første gear. Selv når man har opnået driftstempuratur skifter den ikke ligeså smidigt som i den gamle model. Men kickdown virker helt fint. Ja selv manuelt program virker helt fint til husbehov. Angående resten af drivlinjen har man dumpet forgængerens smarte måde at implentere 4 motion med låsbart differentiale til fordel for det ligeså smarte intelligente firhjulstræk som Ford også bruger på flere af deres egne modeller. Det er et system som langt henne af vejen funktionerer som permanent firhjulstræk. Men hvor at man selv kan tage styringen og bestemme om det skal stå i tohjulstræk 4 høj eller lav så man altid har den rigtige indstilling til det konkrete kørescenarie. Ligesom at jeg nævnte i Bronco testen kan jeg godt lide det nye system fordi at det indgår et fint kompromis imellem nem betjening og terrænegenskaber.

Konklusion.

Efter at have kørt Amarok volumen 2 hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den klarer det fint men ikke ligeså fint som 1eren. Ja selvfølgelig er der mere teknologi i form af infotainment adaptiv fartpilot og så videre. men vi har ikke brug for det lort. Men også det med at drivlinjen ikke føles ligeså raffineret trækker en smule ned. Så overskriften må lyde på at det her er en moderniseret eller en udvandet udgave af en bedre bil.

hvis du ville læse om andre ladbiler eller SUVere må du endelig give linksne et kig.

Selvfølgelig er kabinen mere hightech end tidligere. Men det synes jeg ikke altid er en god ting.

Det eneste punkt hvor at jeg synes at det testede eksemplar føltes skrabet var fraværet af nogen form for beklædning i ladet som beskytter indersiden mod buler og ridser.

Motoren kører faktisk fint men man kunne godt bruge noget V6 power.

Lastbiltest Renault D380 stilladsbil.

Skrevet den april 4, 2024juli 24, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en biltest af den lastbil-agtige slags. Men jeg har faktisk ikke kørt nogen renault truck endnu. Men det blev der endelig lavet om på idag. Og selvom at de moderne lastbiler idag allesammen er så gode at man virkelig skal gå i de helt små nuancer når man bedømmer dem. Så prøver jeg alligevel at gøre mit bedste til at give den en god og fyldestgørende anmeldelse hvor at man er fair men retfærdig. Ellers ville jeg bare takke Renault Trucks ved autohuset Vestergaard Odense for at vi måtte komme og lave denne anmeldelse. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.renault-trucks.dk

En god vogn med et par gammeldags dyder.

En af mine personlige kæpheste med moderne biler uanset størrelsen er fremkomsten af den elektrisk aktiveret parkeringsbremse. Jeg har sagt det mange gange før men det er en dårlig idé og et forsøg på at løse et problem der ikke helt eksissterer. Men efter min minirant kan jeg fortælle at D380eren heldigvis er udstyret med det helt gammeldags håndtag til parkeringsbremsen. Jeg ved godt at det er en lille ubetydelig ting men jeg går meget op i ergonomi og brugervenlighed. En anden gammeldags dyd at denne bil besider er at der er lidt lyd på den i forhold til andre nye lastbiler. Og selvom at de fleste ikke synes om det så synes jeg at der er noget tilfredstillende over at høre en stor dieselmotor arbejde. Men ellers synes jeg faktisk at den kører ganske fint. Styretøjet styrer let og smidigt imens at gearkassen skifter smidig hvor at den også går fint i kickdown når man skal foretage en hurtig hastighedsændring. Jeg kan også godt lide at den føles en smule gammeldags på andre områder med at man for eksempel har baneassistent men ikke kameraspejle og at man i dette eksemplar har helt gammeldags fartpilot. Ellers kan jeg fortælle at indretningen blandt andet består af en Fassi kran med en kapacitet på 17.5 tonsmeter luftaffjedring på bagakslerne og opbygning til stilladslad hvilket nok ligesom er meget åbenlyst ud fra billederne af bilen. Og så har man også klimaanlæg og et klapsæde i førerhuset imellem fører og passager. Men ellers lyder dommen på at det her er en helt regulær vogn som er så god som ny men som er fuldt indrettet og opbygget og klar til at køre ud og arbejde med.

Hvis du ville læse flere test af den lastbilagtige slags må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Opbygningen er udført af autohuset vestergaard selv hvilket jeg synes ganske imponerende bedrift.

Biltest XC90.

Skrevet den marts 9, 2024marts 16, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg er bare en smule Volvo fan og at jeg også har kørt den anden generation af XC90 hvor at jeg husker at jeg gav den en rimelig god anmeldelse. Men hvad så med den første. Ligesom med så mange andre så har jeg egentlig altid ville have én til test. Men så kom der altid noget mere interessant som fortjente min tid i højere grad. Så det føles godt at man endelig kan anmelde den helt rigtige XC90er her nu til dags. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Hangaard biler for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Hangaard-biler.dk

En rigtig elgraket.

Jeg har nævnt det før men start og midt 00erne er altså én af mine absolut yndlingsperioder indenfor bildesign. Og der er denne bil ingen undtagelse. Både ude og inde har man den dersens fantastiske Skandinaviske 00er minimalisme. Jeg har især altid godt kunne lide baglygterne der står som to røde bropyloner på bagpartiet. Men også detaljen med at den allerede ser lidt bred og muskuløs ud fra standard af er noget at jeg synes om. Angående interiørdesign syntes jeg også at de ramte plet. Man har et smalt instrumentbræt og en bred midterkonsol som på Range Rover men hvor at man har de veludtænkte knapper fra V70 MKII. Generelt synes jeg bare at ergonomien er rimelig god alle knapper og kontakter er logisk placeret og indenfor rækkevidde. Men det største pluspunkt i hele førerpladsen er nok sædekomforten. Det er det jeg altid siger at Volvo BMW og Mercedes havde nogle af de bedste førersæder i industrien tilbage i 90erne og 00erne. Og her i dag og over 400.000 kørte kilometere senere sidder man stadigvæk ganske godt. Der er ikke så meget støtte i siderne men komforten er stadigvæk i top. Og apropos komfort så kører den også meget komfortabelt. Selvom at jeg indrømmer blankt at det er lidt af en trillebør at køre med i forhold til en E53 X5 som virkelig var en velkørende SUV fra samme tid af. Selv betjeningen hvor at man har en lidt ulden bremsepedal og et let og smidigt men lidt fraværende styretøj ville nok afskrække nogle køredynamik-besatte Audinauter. Men jeg ænser det ikke og da man også har en ganske komfortabelt afstemt undervogn. Synes jeg at det er en herlig boks af en elgraket at køre i. Og hvorfor skal alt styre som en racerbil og have knusende hård affjedring ?. Jeg har ikke brug for det lort når jeg bare skal køre til julekomsammen eller til skt hans med vennerne. Og det er det at jeg godt kan lide XC90eren for. Den kører som en normal brugsbil skal. Angående motor og gearkasse er der ikke så meget raket i denne elg raket. For den 2.4 liters 5 cylindrede turbodiesel er ikke nogen højtydende eller hurtigløbende maskine. Men den er ganske solidt bygget. Jeg har set eksemplarer der har gået på den gode side af en halv milion kilometer som stadigvæk kørte helt fint. Gearkassen er også meget af det samme. Den skifter ikke særlig hurtigt eller præcist men til gengæld skifter den meget smidigt. Gearskiftene går under visse omdstændigheder næsten ubemærket hen. Det er altså meget vildt hvad et solidt bygget produkt og normal vedligeholdelse kan gøre.

Konklusion.

Efter at have kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes på en måde at den er lige til min personlige smag. Man bliver på nemt og bekvemt vis båret afsted til sit bestemmelsessted. Imens at man har et design der har ældes meget pænt. Det er selvfølgelig ikke den hurtigeste dyreste eller mest sjældne SUV men jeg kan meget godt lide den.

Hvis du ville læse om andre luksus SUVer fra 00erne. Eller bare om XC90 MKII. Så må du endelig give linksne et kig.

Jeg synes at det er et tidsløst design som virkelig har ældes pænt.

Selv bagfra tager den sig pænt ud og så har jeg altid godt kunne lide baglygterne og bæltelinjen der løber ned af siden på bilen under sideruderne.

Og så har jeg i lang tid haft en svaghed for todelte bagsmække lige meget om det Civic EG hatchback denne bil eller Range Rover P38.

Selv interiør designet kan jeg godt lide. Og selvom at det ikke er så solidt bygget som i tidligere tiders Volver så er der altså et eller andet kvalitet over det.

Selvom at den har kørt flere gange rundt om jorden så går motor og gearkasse stadigvæk ganske fint.

Biltest Chevrolet Silverrado Limited 6.2.

Skrevet den marts 2, 2024marts 3, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Jeg tænker at vi simpelthen kører den ind med en helt regulær Americanertruck denne gang så det ikke kun drukner i elbiler. Og kan allerede sige nu at selv denne jævne 1500 er et ganske fornemt befordringsmiddel der har massere af råstyrke udstyr og kørekomfort. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til S og S bilhus for at gøre testen mulig. Du må endelig give linket nedenunder et kig da det fører dig til deres hjemmeside.

sogsbilhus.dk

Et rigigt trækdyr.

Som bilnørd kan man ofte blive helt opslugt i hele det der topmodelsræs. Det hele skal værre hurtigst dyrest mest ekslusivt det bedste af det bedste og så videre. Men standardudagaverne kan altså også værre ganske imponerende. Det bliver især demonstreret i de Amerikanske pickuptrucks. Og der er dagens tester ingen undtagelse. Når man stiger ombord bliver man mødt af et ganske kvalitetsbetonet interiør. Selvfølgelig er det ikke ypperste luksus. Men det er altså rimelig imponerende når man tænker på at det for mange bare er en arbejdsbil. De fleste berøringsflader er tykt polstret. Og så føles finish og materialevalg helt iorden. Også når vi taler om teknologi er det her en fuldt ud moderne bil. Der er digital instrumentering med headsup display komplet infotainment system baneassistent og så videre. Ja selv komfortudstyr er den proppet med. Af nævneværdige features er der blandt andet elbetjente trinbrædder varme og køl i forsæderne samt indvendigt bakspejl med kamerafunktion. Nå ja jeg glemte også at nævne at der er en såkaldt trailerfunktion hvor at bilen selv justere gearkassemapping speederresponse og en masse andre parametre så man så vidt muligt er i den rigtige ende af momentkurven når der kørers med træk på jydekrogen. Apropos at have noget på krogen så er det ikke for ingen ting at jeg kalder den et trækdyr for den testede bil (6.2 V8 benziner crewcab med firhjulstræk) er netop opgivet til at kunne trække i omegnen af 6.033 kilo. Til sammenligning kan den Nuværende Toyota Hilux kun administrere 3.5 tons. Men efter min mening er sådan et trækdyr ikke noget værd hvis det ikke er behageligt at tilbringe mange timer i sadlen for hvordan kører den egentlig. Og til det kan jeg sige at den kører helt som den skal. Dens fremfærd er ganske støjsvag og komfortabel. Det er næsten som en stor sedan fremfor en ladvogn. Forstolene yder høj komfort ligesom at undervognen er sat mere op til komfort end til sport. Det går helt fint i spænd med at det her ikke er en racerbil men hverdagsbil for mange. Jeg kan også godt lide at man ikke har benyttet sig af det billige trick med at stramme styretøjet op for at gøre det mere “sportsligt” det styrer netop let og flydende uden stadigvæk at værre for fraværende. Angående motor og gear går det også ganske godt. Den 10 trins automatgearkasse skifter ikke decideret hurtig eller præcis. Men den skifter smidigt især ved stille kørsel går gearskiftene næsten ubemærket hen. Og når man også har en stor V8er føles det aldrig som om at man mangler kræfter. Den er ikke hurtig hurtig men man har det typiske V8 bundtræk der kommer på allerede langt nede i omdrejninsregistret. Og når man ligger på 130 i 10ende gearet er maskinen så uanstrengt som den næsten kan være.

Konklusion.

Efter at have kørt en endnu en funklende ny US truck hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er meget imponerende angående udstyr og kræftoverskud især når man tænker på at det ikke er topmodellen. Man har et fuldt udstyret interiør der har features der for 25 år siden kun var at se på de ypperste luksusbiler. Og så er 0 til 100 overstået på 5.3 sekunder hvilket ville have bragt os i sportsvogns territorie tilbage ved årtusindskiftet. Men ligesom med alle andre biler er Silverradoen blevet større og tungere. For at sige det mildt er det lidt af en skolebus at manøvre med på trang plads. Eller rettere ville jeg sammenligne det med at ligge til med en gammel DSB færge. Og når en ældre Silverrado kan meget af det samme når vi taler pickuptruck-agtige ting. Så tænker jeg at man virkelig skal have meget brug for alt den nye teknologi for at det efter min bog giver mening at købe denne bil.

Hvis du ville læse om andre ladbiler må du endelig give linksne et kig.

Motoren er spøjst miks af gammel og ny teknik. Den har knastakslen i blokken og to ventiler pr cylinder. Men blok og topstykker er aluminium og så er maskinen stadigvæk udstyret med variabel ventilstyring og direkte benzinindsprøjtning.

Førerpladsen er faktisk ganske fint indrettet angående kabinekvalitet og ergonomi.

Traktortest John Deere 9620RX

Skrevet den januar 27, 2024juli 25, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til årets første traktortest. Jeg tænker at vi starter ud med det helt store knald eller den store kanon om man ville. For hvis to bælter er fedt så må fire jo værre endnu federe hvis man skal gå efter den logik. vi har i hvert tilfælde med én af de ultimative arbejdsheste at gøre. Men også faktummet at har man detaljer såsom knækled powershift gearkasse og en ydelse på 620 heste på én og samme maskine er noget at man ikke ser til hverdag i vores del af verden. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Semler Agro Næstved-Ringsted for at gøre denne test mulig. Du må endelig give linket nedenunder et kig det fører dig til annoncen med dagens test-maskine.

Link til annoncen.

Mere letkørt.

Det første jeg lagde mærke til når man kører 9620er er at den faktisk er mere letkørt end 9630Teren at jeg kørte sidste år. Hvis man ikke er fortrolig med det kan det godt komme bagpå én at 9630eren kan dreje om sin egen akse hvis man ligger for meget styreinput ind. Hvorimod at 9620eren styrer som en stor gummiged. Men det er stadigvæk en speciel følelse at køre med knækled i traktor da der ikke er så mange af dem der kører med denne konfiguration. Blandt andet kan man mærke at førerhuset ryster i takt med at man drejer. Men også den detalje med at man kan se hele bagenden bevæge sig fra side til når man orienterer sig bag ud er lidt et særsyn når man som mig mest er vant til traktorer med styring på forakslen. En ting der dog er fælles for alle bæltetraktorer at jeg har lagt mærke til er at bælterne æder en smule af komforten når man kører på asfalt eller andet fast underlag i forhold til hjul med lavtryksdæk som man normalt ser på landbrugsmaskiner. Der er en lavmeldt rysten under kørslen lidt som når man kører med terrændæk på bilen. Men fordelene ved bælter overvejer åbenbart denne karakteristika. Ellers kan jeg nævne at man har det meget lette men også meget præcise styretøj som er normalt på alle moderne traktorer. Når man stiger op i hytten kan man godt se at det er en lidt nyere maskine end 9630eren. Flere af de fysiske knapper er rykket ind i touchskærmen for enden af førerens højre armlæn. Alt fra motorværdier til handsfree telefon og klimaanlægs-indstillinger kan tilgås fra skærmen af. Men jeg synes også ergonomien er blevet forbedret. Bare det med at man betjener visker vasker og lys med knapper på ratstammen modsat at skulle række over til styrepulten er en opgradering. Hvis vi tager et kig på de generelle specifikationer kan man godt se at man igen er oppe i den ekstreme ende af skalaen. Man har en totallængde på omkring 8 meter imens at akselafstanden er omkring 4.1 meter. Forsendelses vægten er på omkring 25 tons. Motoren er en Cummins QSX15 række6er med en slagvolumen på 912 kubiktommer eller 14.9 liter. Men ellers lyder dommen på at det var spændende at opleve én af kæmperne igen på tæt hold. Og at jeg havde mulighed for at dele det med jer læsere atter en gang. Som jeg altid siger så elsker jeg at føre noget stort og kraftfuldt maskineri ligemeget om det er på marken vejen eller andetsteds. Og at det denne gang ikke var spor anderledes.

Hvis du ville læse andre tests af den traktoragtige slags må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Førerpladsen er mere hightech end tidligere men også mere ergonomisk indrettet.

Biltest Skoda Enyaq 286 hk.

Skrevet den januar 26, 2024januar 27, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til årets første biltest. Jeg tænker at vi starter stille og roligt ud med én af Danmarks bedst sælgende elbiler. Vi har efterhånden kørt en håndfuld modeller der er bygget på MEB platformen. Men Enyaq er åbenbart ny for os men nu fik førstepiloten prøvet den til andmeldelse og det lyder allerede til at han faktisk meget godt kan lide den. I får i hvert tilfælde en test skrevet i diktering ud fra hans input om hvordan bilen føltes. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Hansen biler i Slagelse for at vi måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres link et kig nedenunder.

www.skoda-slagelse.dk

Helt regulær og komfortabel.

Efter de første par minutter på vejen kunne det mærkes at Enyaq føles komfortabel. Selv fra passagersædet kunne jeg mærke at undervogn og fælgmontering er gearet mod komfort. Det er virkelig sådan at det skal værre i en helt normal hverdagsbil. Man bliver også belønnet med styretøj der styrer let og smidigt. En anden god ting er at man har et godt kraftoverskud især i det testet eksemplarer. Det er ikke helt ekstremt men det er brugbare hestekræfter. En anden positiv kvalitet ifølge førstepiloten er førerassistent systemerne og måden at de blander sig i kørslen. For eksempel tager baneassistenten kontrollen over rattet i større grad end i andre biler. Angående interiør er den helt klart regulær. Samlekvalitet og materialevalg er efter min mening bedre end ID 3 og ID buzz. Jeg synes i hvert tilfælde at det er helt fint. Flere af berøringsfladerne er polstret imens at materialevalget er fornuftigt og for en gangs skyld ikke så eksperimenterende som i andre elbiler som kan værre indrettet med materialer lavet af eucalyptustræ genbrugte plastikposer samt andre økotrendy ting. Et andet pluspunkt er helt klart infotainment systemet. Man har mulighed for at koble både android auto og apple carplay til. Men den “præinstallerede” software er også rigtig fint. Den føles responsivt og præcist. Men man har også en grafisk brugerflade der er godt indrettet så den er nem at finde rundt i. Men ellers lyder dommen vel på at det her er en rigtig regulær brugsbil. Den giver ikke nogen særligt ophidsende køreoplevelse men den gør alt hvad man forventer rigtig godt.

Hvis du ville læse om andre biler af den hverdagsagtige slags. Så må du endelig give linksne et kig.

Interiøret kan man ikke sætte en finger på. Det virker bare som det skal.

Biltest Ford Bronco Badlands.

Skrevet den november 23, 2023januar 5, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til en test på en meget ventet bil. I ved jo at jeg kan lide SUVere af den ægte slags og at jeg kan lide Amerikanerbiler. Så da Ford endelig valgte at sætte Broncoen i produktion var jeg bare en smule interreseret. For ligesom med ID Buzz blev vi teaset med konceptbiler igennem flere år før at det endelige produkt kom vejen. Ydermere skulle os Europæere trækkes med dilemmaet om den kom til vores breddegrader. Men nu er den her endelig og jeg har fået stukket et eksemplar i hænderne til at skrive anmeldelse på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Bøje og Brøchner Ford store i Vejle for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.bbvejle.dk

Ganske imponerende.

Det føles lidt som en evighed siden at jeg læste på et Amerikansk bilsite at Bronco ville gøre comeback og at man havde et endeligt design at der skulle sættes i produktion. Amerikanerne fik den allerede for et par år siden. Og ligesom med så meget andet fik os Europæere først mulighed for at købe dette offroad ikon relativt sent. Men til at starte med kan jeg sige at jeg rigtig godt kan lide designet. Man kan sagtens se at man trækker på inspiration fra 1965 årgangen. Hvor at selv den 5 dørs ser ganske fin nu hvor at jeg ikke er så stor tilhænger af lange SUVere. Men jeg er også rigtig glad for at man ikke tog Bronco sport hertil landet da den efter min mening føles som og ligner en billig crossover kopi af denne bil. Også når vi taler interiør er det her faktisk en ganske iorden slæde. Samlekvalitet og materialevalg er overraskende godt men hvis man skal værre helt ærlig så er man sku forkert på den hvis man går op i kabinekvalitet i en bil med fede smådetaljer som et gopro beslag på instrumentbrættet og døre der kan afmonteres uden brug af værktøj. Det er også derfor at justeringerne til spejle og rudehejs er rykket ind i midterkonsollen for at have så lidt indmad og dermed vægt i dørene. Det er selvfølgelig noget at jeg lige skulle vænne mig. Men efter de første minutter var det en smal sag. Jeg synes faktisk at det var mere irriterende at knappen til parkeringsbremsen var gemt så meget væk som den var. Men overordnet set er ergonomien ved førerpladsen ganske god. All de mest brugte funktioner bliver betjent med fysiske knapper og så virker touchskærmen helt fint angående grafisk brugerflade og response. Men ligesom med kabinekvalitet synes jeg det er bøvet at snakke om infotainment oplevelse i en bil der har så mange gode kvaliteter og som præstere helt fantastisk på andre parametre. Det svarer fuldkommen til at bedømme bagagerummet på en superbil man misser helt pointen ved at man står med en specialiseret og fintunet køremaskine og så er det bedste man kan finde ud af at bedømme om baggagerummet er tilstrækkeligt. Selvom at Broncoen ikke er en fintunet kørermaskine så er den stadigvæk et stykke isenkram der er bygget med et bestemt formål for øje. Og hvor at den faktisk kører ganske ok. Jeg havde af gode grunde ikke mulighederne for at teste terræn-egenskaberne. Men ude på vejen kører den ganske fint eller hvert tilfælde godt nok til at man sagtens kan bruge den til daglig transport. Styretøjet styrer let og flydende til når man skal manøvre på træng plads. Og så balancere undervognen komfort og dynamik fint nok. Selvom at man sagtens kan mærke at man kører med body on frame konstruktion. Den føles hverken virkelig sportslig eller virkelig komfortabel og så vandrer den lidt når man kører i sving eller på snoget landevej. Det er den typiske elefant æsel oplevelse at jeg er vant til efter at have ejet og kørt flere forskellige biler med separat chassisramme og karrosseri. Men som at de fleste bilister hader. Udsynet er ganske fint takket værre de relativt tynde A stolper. Og så synes jeg ikke at den føles unødvendig stor som Maxus ET-90 at vi kørte sidste gang. Motor og drivlinje er også rigtig godt. Ecoboost V6eren på 2.7 liter belønner én med støjsvag betjening lineær kraftudvikling og et ganske godt kraftoverskud. Det er også en fuldt ud moderne motor med 4 overliggende knastaksler 24 ventiler turbo og direkte indsprøjtning. Gearkassen skifter ganske smidigt især når den opnår driftstemperatur men hvor at den stadigvæk går fint i kickdown under en hurtig hastighedsforøgelse. Men som 4×4 og teknik nørd er det faktisk firhjulstræk systemet der interessere mig meget. Ford markedsfører det som intelligent 4WD men hvor at det langt henne af vejen funktionerer som permanent firhjulstræk hvor at føreren stadigvæk selv kan betjene systemet. Så udover den “intelligente” del hvor at det hele monitorere og regulere sig selv kan man også styre om det skal stå i 4 høj 4 lav eller 2 hjulstræk. Man har også 4 auto funktion hvor at systemet konstant regner på hvor mange af kræfterne der skal sendes ud til hvert hjul igennem input trukket fra flere forskellige sensorer. Hvor at man igennem torque vectoring kan sende kræfter ud til det eller de hjul i nød. Under alle omstændigheder synes jeg at det egentlig er en meget smart måde at lave firhjulstræk på. Man har fleksibiliteten og den nemme betjening fra permanente og automatiske systemer. Men hvor at man stadigvæk kan tage kontrollen hvis man har evnerne og lysten. Jeg er selvfølgelig ikke så vild med at man betjener det med nogle knapper i stedet for en ekstra gearstang. Men man kan åbenbart ikke stoppe fremskridtet.

Konklusion.

Efter at have kørt dette offroad ikon. Hvad lyder dommen så på. Jeg synes selvfølgelig at den er fantastisk. Den er letkørt har et fedt design og et godt kraftoverskud. Og i teorien burde terræn-egenskaberne også værre regulære. Men jeg tror desværre at det bliver én af de biler der ikke kommer til at sælge overdrevet godt. Og det er på en måde et unikt Dansk problem. For med en pris på 1.5 millioner for den testet bil. Hvilket er noget der med stor sikkerhed skyldes vores høje afgifter bliver det højst sandsynligt svært at forlange så mange penge for noget der i sidste ende bare er en Ford. Men hvem ved Mustang solgte jo ganske godt da den gjorde comeback på det Europæiske marked. Både fordi at det var en ikonisk model men også fordi at den gav mange heste og megen performance for pengene. Og der tænker jeg at Bronco måske står i en særlig position fordi at det er en ægte 4×4 i stil med Jeep Wrangler. Og den slags biler bliver der netop ikke lavet mange af nu til dags. Men alt dette må tiden vise for jeg kan i hvert tilfælde varmt anbefale den.

Hvis du ville læse om flere pickups og SUVere må du endelig give linksne et kig.

Førerpladsen er også helt som den skal være. Der er det teknologi der skal værre og ikke alt muligt unødvendigt.

Ecoboosteren er en rigtig god allrounder. Men det kunne værre fedt hvis man havde muligheden for en V8er det beder bilen næsten efter.

Biltest Maxus ET-90.

Skrevet den november 10, 2023januar 24, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Hvis I ikke har hørt om det før så kan pickup trucks sagtens køre på el. Og der er tilmed nogle virkelig imponerende af slagsen. Der tænker jeg især på sådan noget som GMC Hummer EV og Rivian R1T. Men også hvis vi tænker i mere realistiske baner er der Ford F150 lightning og Chevrolet Silverrado EV. Og hvis vi taler om mellemstørrelse trucks eller det jeg kalder Hilux størrelse. Så er denne bil måske et godt bud. Og i dag skulle vi finde ud af om den er gjort af det rette stof. Og så ville jeg bare sige mange tak til Karvil biler Fredericia for at vi måtte låne ET-90eren til dagens test. Du må endelig give linket til deres webside et kig nedenunder.

www.karvil.dk

Tough udenpå stille og rolig indeni.

Til at starte med synes jeg faktisk at den ser meget sej ud. Eller i hvert tilfælde formålsfyldt ud. Det ligner næsten en stabsbil fra hæren af når man har tonneau coveret og de sorte fælge der er iklædt terrændæk. Men efter min mening kunne man godt spare terrændækkene væk og gå tilbage til vejdæk. Da denne bil kun trækker på baghjulene. Så det går bare mest af alt udover kørekomforten og rullestøjen. Men under alle omstændigheder er den ganske letkørt og støjsvag. Og dog kan man godt mærke at det er en stor bil når man kører bykørsel og under manøvrering ved træng plads jeg ville sige at den føltes overraskende stor under præcisionskørsel. Styretøjet er let of smidigt ligesom at vindstøj under motorvejskørsel er på et overraskende lavt niveau. Det eneste man virkelig kunne høre var en svag rungen fra dækkene. Men det er stadigvæk på så lavt et niveau at man sagtens kunne føre en samtale med sin medpassager under motorvejsfart eller i hvert tilfælde så tæt på motorvejsfart som muligt. Fordi at ET-90eren netop topper på 120 i timen. Det er den absolutte tophastighed hverken mere eller mindre. Jeg synes personligt ikke at det var noget problem. Men for én der kører meget motorvej kunne jeg sagtens forestille mig at overhalinger kunne blive en smule problematiske. Men den føltes til gengæld ganske retningsstabil ved motorvejsfart. Selvom at der var megen vind når vi kørte havde jeg fornemmelsen af at den var solidt plantet på alle fire. Undervognen er en smule hård og da man ikke har den tykkeste polstring på forsæderne føltes det lidt som at køre på et bræt. Men ligesom med andre nyere biler med body on frame konstruktion. Kan man ikke mærke i så stor grad at man sidder ovenpå chassisrammen. Angående motor har man som sagt én enkelt trakstionsmotor der er boltet fast til chassisrammen i stedet for bagakslen men hvor at man har affjedring der består af langsgående bladfjedrer og gasstødæmpere. Den accelererer trykt og sikkert men hvor at man stadigvæk kan følge med resten af trafikken op til omkring 70 i timen. For fra 70 og optil 120 kan man godt mærke at vingerne bliver lidt stækket. Noget andet positivt er indretningen af førerpladsen. Selvfølgelig er der meget hårdt plastik men det føles solidt skruet sammen. Og det er der ligesom batter i en arbejdsbil. Ligesom at ergonomien og udsynet er lige som det skal værre. Ja selv infotainment systemet virker helt ok om end en smule basalt. Og så kan det til tider også fryse hvis man har flere apps kørende samtidigt. Men det er ikke noget fatalt. Og så virker Android auto til at værre fint optimeret i dette tilfælde. Det eneste jeg virkelig kunne sætte en finger på var at der er alt for mange kimer og alarmer når man betjener bilen. Ja selv det at betjene visker og vasker afgiver en akustisk alarm. Og der tænker jeg at man altså ikke har brug for at lortet siger beebop beebop selv ved noget så trivielt som at sætte vinduesviskeren igang. En anden lille irriterende detalje er at påfyldningsstudsen til sprinklervæske er underligt udformet så man skal hælde meget langsomt for ikke at spilde med det. Men det er som sagt i småtings afdelingen. For det er indtil videre en rigtig regulær truck.

Hvis bare den kom med 4hjulstræk.

Efter at have haft en sand elektrisk ladbil under min kyndige varetægt hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør alt det man forventer af den og måske en smule mere til. Men når man kun trækker på baghjulene føler jeg mest af alt at den appellerer til urban cowboys og hipstere der ikke bruger en ladbil til det man kan bruge en ladbil til. Hvis bare den kunne fås med firhjulstræk ville den appellere til så mange flere klienteller. Og så er en pickuptruck med tohjulstræk efter min mening lidt som at pynte sig med lånte fjer. Og selvom at jeg er bevidst om at der findes sporttrucks og minitrucks som begge kun trækker på baghjulene. Så føles det som misset mulighed når man har en bil med dobbeltkabine og så ikke give os muligheden for at få firhjulstræk. Det har de andre elektriske ladbiler jo. Så det ville værre fedt hvis det blev en mulighed i den mindre størrelse og prisleje. Men ellers er det som nævnt før en helt igennem regulær slæde.

Hvis du ville læse om andre pickups må du endelig give linksne et kig.