Biltest Golf GTI MKIV jubilæums model.

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har før givet udtryk for at golf GTIere ikke siger mig det store især perioden imellem anden og femte generation sætter ikke ligefrem min verden i brand. Men helt ærligt når man tænker på at man skulle slæbes med ting som 8 ventilers motorer i MKII og næsten ingen fabriksstyling i MKIV så tænker jeg bare Come on man det er sku for slabt. Så er det noget at 25 års jubiliæums modellen kan rette op på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til NJ biler i Vejen for at vi måtte låne dagens tester. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

NJ-biler.dk

Det var da bare den vi skulle havde haft istedet.

Som jeg har ytret før så er Golf GTI MKIV sku lidt en slap omgang i forhold til MKV. Det var sikkert en ganske god bil men den føltes simpelthen ikke special nok i min bog. For eksempel er motoren den samme 1.8er som i et hav af andre VAG produkter hvor at antal heste er uændret på de 150. Og så har jeg har hørt fra nogle kilder at den kører uinspirerende. Men min største kæphest er fabriksstylingen eller mangel på samme. Jeg har altid synes at hele den der sleeper “bevægelse” er stærkt overvurderet. Så jeg har altid synes at man gerne må flashe det lidt når man har den hurtige model. Der gjorde MKVeren det meget bedre da den visuelt var opgraderet væsentligt og stilfuldt i forhold til standard udgaven. Men hvis vi udelukkende skal tale om design og fabriksgejl så er dette bare den MKIV GTI at den Danske importør skulle havde taget her til landet. Men hvor at det blev spoleret af de inhumane afgifter hertil lands. Men de kosmetiske ændringer højner virkelig designet. Man har større fælge med lavprofildæk samt et diskret skørtesæt med tilhørende tagspoiler hvor at det bliver rundet af med en sportspotte med krom rørhale. Det får hele bilen til at se sporty men også underspillet og stilsikker ud. Det er lidt den tænkende mands GTIer kunne man fristes til at sige. Indvendigt er den også opgraderet hvor at der er monteret sports alupedaler sportsgearknob med golfbold-tema som i MKI og vigtigst af alt et par Recaro sportsstole som støtter godt op om én og éns codriver. Men hvor at de stadigvæk yder ganske god komfort. Men det er ikke kun kosmetisk at jubilæums modellen udskiller sig fra den standard GTIer. For mekanisk er den blevet opgraderet med ting som 312 milimeter skiver til forbremserne og 250 milimeter ventileret skiver bagpå. 6 trins 02M gearkasse mere sportsligt afstemt undervogn. Og sidst men ikke mindst en opdrosling til 180 heste hvilket er noget at jeg altid har synes at GTIeren manglede i denne generation. Men det vigtigste af det hele er om alle ændringerne højner køreoplevelsen. Det ville jeg fortælle om nu her. Efter at have fået den fra stendød af kørte vi stille rundt i området både for at lære den at kende men også for at få noget varme i motor og gearkasse og for at få noget noget olietryk op til turboen. Ved stille kørsel føles motoren overraskende moderne. Den leverer kræfterne lineært hvor at der stadigvæk er noget i bunden og på toppen. Imens at speederresponsen er ganske god. Og man kan også mærke at den har en smule ekstra heste end normalt men det er de mest kedelige 180 heste at jeg oplevet længe. Den gør ikke noget dårligt men den gør så sandeligt heller ikke noget fremragende og spændende. For bare hvis vi bliver ved små motorer og maksimum 4 cylindre så har sådan noget som en Daihatsu Charade GTTI så meget karisma med dens lille turbo3er. Ja selv Lancia Fulvia med den 1300 kubiks smalvinkels V4 lyder helt fantastisk med et sæt dobbelte Webere. Og det beviser jo endnu en gang at det ikke altid er størrelsen på motoren eller antallet af cylindre der dikterer om man kan have det sjovt. Koblingen er fint vægtet imens at den er meget nem at dosere. Imens at gearstangen er lidt en slatten fornemmelse at betjene men det er det altså også i storebror R32. Angående køreegenskaber er den også ganske god uden at værre fremragende. Den ligger faktisk godt nok i svinget med relativt præcist styretøj og en lidt hård undervogn. Men jeg synes faktisk at den arter sig bedre på motorvej idet at undervognen læner en smule mere mod komfort og at man har god retningstabilitet under motorvejskørsel. Så på den måde føles MKIVeren meget alsidig men jeg mangler den fokus på de sportslige ambitioner og ukompliceret køreglæde at nogle af de samtidige konkurrenter besider. Så ville bare sige at den slet ikke når en Civic EP2 type R til sokkeholderne når vi tager det på den her konto.

Konklusion.

Efter at have kørt dette pragteksemplar af en Golf 4 hvad lyder dommen så på. Jeg synes som bil er den ganske interresant på grund af hele det med at det er en specialudgave som ikke blev solgt officielt i Danmark. Men som køreoplevelse er den bare så ufattelig kedelig. Jeg blev bekræftet i at MKIV virkelig er sløj TV dag indenfor Golf GTI ja faktisk indenfor GTIere som helhed. Det er en blødhat agtig udgave at køre hot hatchback på hvor at R32eren føles meget mere special. Det er også én af de få gange hvor at jeg ville anbefale at man tager den nye bil istedet. For der er kommet rigtig mange fantastiske GTIere de sidste 4 til 5 år. Ja sådan noget som Hyundai i20 og i30 N performance er nogle at jeg roste til skyerne. Imens at Yaris GR er en bil som jeg stadigvæk håber meget på at kunne få til test på et tidspunkt. Ja selv de seneste generationer af Golf GTI og R har jeg hørt at der bliver talt ganske positivt om.

Hvis du ville læse om flere GTIere eller bare om biler af den lille og speciale slags må du endelig give linksne et kig.

Kvalitetsfornemmelsen er et af de punkter hvor at jeg føler at Volkswagen er sunket dybt idag.
BBS RC fælgene er en velfortjent opgradering i forhold til standard fælgmontering.
Motoren som går under motorkoden EA113 er en af de bedre 1.8ere at jeg har kørt.
En lille detalje at jeg ikke vidste før nu er at jubilæumsmodellerne ikke kunne fås med soltag. Dette var eftersignede gjort for at ikke have så meget vægt i toppen hvilket ville gavne køreegenskaberne.

dobbelttest VW T1 bus og VW 1300

Hej og velkommen tilbage til en dobbelttest som også er en klassiker test. Mange kender både Volkswagen type 1 og transporter t1. Begge er eftertragtede klassikere som har mange tilhængere verden over. Så det var faktisk meget sjovt at få kørt begge to på samme dag så man kunne mærke hvor stor forskel der faktisk var selvom at begge biler køre med samme grundlæggende konstruktion. Men mange tak til Morten cramer for udlån af begge klassikere. Og da de er til salg synes jeg helt klart at I skal give det her og det her link et kig. De fører dig nemlig til annoncerne på begge biler.

Knoklet rugbrød

VW T1 eller rugbrødet i folkemunde er en yderst genkendelig og elsket bil. Ligesom boblen er det en bil som kan bringe smilet frem i mange. Og det her eksemplar er ingen undtagelse. Farvekombinationen med knækket hvid og brunorange samt tagbagagebære passer godt til denne gamle folkevogn. Så den er helt klart tilgivet for ikke ligefrem at have imponerende køreegenskaber. Til at starte med var der oceaner af ratslør man skulle dreje meget på rattet før at forhjulene begyndte og lave noget. Bremserne skulle også benyttes mere flittigt end hvad man ellers er vant til. Angående motor og gear har T1eren også sit eget temperament. Koblingspunktet sad forholdsvis højt oppe og så kunne det til tider være vanskeligt at finde det korrekte gear. Og så skulle den trofaste bokser4er arbejde hårdt når man skulle have sat gang i bussen.

Herlig bobbel

det T1eren mangler i køreglæde får man helt klart i 1300eren. Den skifter godt når man går igennem gearkassen. Undervognen er stramt sat op i forhold til standard måske en smule for meget. Styretøjet føles mere præcist og bremserne mere tilstrækkelig. Angående motor er det her også en herlig bobbel. Bokser4eren nyder godt af diverse performance stumper der gør den mere livlig. Det hele bliver sluttet af med en sportsudstødning som giver et vræl som en Porsche 356 fremfor det karismatiske bokser4er brøl.

konklusion

Efter at have kørt disse to bilikoner. Synes jeg faktisk det er svært at kåre en vinder. Hvis man tager udelukkende ud fra køreegenskaber vinder 1300eren med flere billængder. Men da stil og personlig smag også er vigtig indenfor bilkulturen. Er det kun en selv der ved bedst.

Der var overraskende meget motorstøj i transporteren. Og så var kørestillingen mere oprejst end hvad man er vant til.

1300 interiøret var vellykket stylet op med detaljer så som sportsrat med fræst alu eger og supplerende instrumenter til ting som olietryk og temperatur på topstykker.

Fuch fælgene er helt klart et must have på en ældre Volskwagen eller Porsche.

klassiker test Vw 1200 årgang 1975

Hej og velkommen til årets første klassiker test. Jeg regnede ikke med at kunne skrive en klassiker test så tidligt på året. Men det blev der ændret på da jeg havde mulighed for at låne denne vinter duelige Vw 1200. Og da vi allesammen her på siden ikke har et øje tørt for den klassiske bobbel. var det bare med at tage afsted. Når man stiger ind og drejer nøglen kommer der en velkendt lyd omme bagfra. Selvom at jeg er vild med lyden fra en gal RB maskine eller en gurglende V8er synes jeg at den lille bokser4er lyder fantastisk den har et karakteristisk grynt som jeg synes giver den karakter. Og selvom at vi kun turde at køre 90 på motorvej så klarede den lille maskine det fint på landeveje og i byen. Også angående gearkasse klarede den gravide rulleskøjte det fint. Den føltes lidt knoklet de første minutter. Men ligeså snart at man havde fået noget varme i den var den rigtig nem og få i gear også bakgear. og Jeg ville netop sige at man skal vælge den 4 trins manuel i stedet for den underlige automatgearkasse jeg kørte et eksemplar med for et par år siden. Angående køreegenskaber ligner boblen virkelig sig selv. Den føles retningsstabil selv med “svimlende” hastigheder på op i mod 90 kilometer i timen. Styretøjet føles let ligeså snart man er kommet op i fart samtidig med at undervognen føles fast nok til at man kan have en smule sjov igennem svingene. Bremserne er faktisk også ok selvom at denne bil aldrig var designet til at stoppe på en femkrone virkede de faktisk fint. Men man skulle selvfølgelig stå rimelig meget på pedalen da der hverken var vakuumforstærker eller ABS. Men min dom over sådan en gammel folkedyt er at jeg rigtig godt kan lide den. Det er som jeg har sagt før en bil som kan bringe smilet frem i alle selv dem der ikke er bilnørder.

Man sad lidt mere skulder mod skulder end i en moderne bil. Men hvad betyder det når det er en folkevogn man kommer hinanden ved i.
Vi har sagt det før men der er altså et eller andet over at køre luftkølet.
Der er ikke nær så meget plads som i andre bagagerum men det er bedre end at ikke at have noget.