V8 – Side 2 – upgear.blog

Generationernes kamp R230 SL55 vs R129 SL320.

Skrevet den juni 13, 2022januar 21, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg er kæmpe Mercedes fan. Og i dag skal vi køre hele to SLere som begge lidt er min debut. For det er den første Sl55 og den første R129 jeg skulle værre fører på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til henholdsvis Coast car for udlån af SL55 og Glostrup bilsalg for udlån af R129. Du kan finde deres hjemmesider i lnksne nedenunder.

Fed bil men ikke min favorit.

Jeg må sige at jeg har et lidt blandet forhold til R230erne. De kører overraskende godt for hvad de er men jeg synes ikke godt om designet. Og så er det en bil fra den æra af Mercedes hvor det haltede meget med kvaliteten og drift sikkerheden. Men kan SL55 rykke mig endnu mere over på den positive side. Det finder vi ud af nu her. Allerede efter de første par minutter føles det som om at det her er en stærkere og hurtige udgave end SL500 jeg kørte for nogle år siden. Man har en mere hård og kontant undervogn og et styretøj der styrer en smule mere præcis men som til gengæld er meget mere tungt vægtet end i SL500. Men noget at Mercedes altid har mestret i særdeleshed i de store modeller er drivlinjen og særligt automatgearkasserne. Når man kører stille skifter den silkeblødt det er noget at der får én til at føle at SL55eren er en performancebil at man faktisk kan køre til dagligt. Det hentyder på en måde også til SLerens status som en personlig luksusbil hvor at man kun kan have én af ens bedste venner med. Men den kan sagtens også gå i “race mode” med at skifte overraskende præcist når man tænker på at det bare er en gammeldags konverter gearkasse. Jeg tror ikke en gang at den stod i sportsprogram da jeg kørte men hvor den stadigvæk skiftede rigtig godt gear. Men motoren er jo virkelig det at folk snakker om i en AMGer. Og det er ingen undtagelse i SL55.s tilfælde. M113K er efter min mening ikke ligeså godt husket og elsket som M156 men det ændrer ikke på at det efter min mening stadigvæk er en rigtig fed maskine. Blandt andet har den kun to overliggende knastaksler modsat M156.s 4. Og så er hele klumpen toppet af sekvential benzin-indsprøjtning og en roots kompressor der er udviklet af AMG selv. Indsugningsluften bliver forøvrigt kølet af to ladeluftkølere. Ude i virkeligheden går maskinen også rigtig godt ved stille kørsel kører den smidigt den er ikke omdrejningsvillig eller noget i den dur. Men når man går på gassen bliver den vækket med et splitsekund. På grund af at man har kompressoren til at bygge ladetryk på i det man trykker på speederen så føles speederresponsen næsten ligeså hurtig som på M156 som jo kører på rent sug. Man føler også at man altid har alle kræfterne til rådighed altid. Bare et kort tryk på sømmet så er vi lettet. Men det er det man får når man kombinere V8 bundtræk med kompressorladning. Denne kombination giver også et andet lydbillede end de AMGere. For hvis M133 i A45 lyder som en rallybil og M156 som en Amerikansk muskebil. Så lyder M113K mest af alt som en Boeing 747 under takeoff. Den brøler dybt imens at kompressoren hviner lystigt. Det skralder og brager ikke fra udstødningen der kommer kun et rent V8 brøl ud fra afgangsrørene.

Det er næsten en hel batmobil.

Modsat R230 som jeg har lidt lunkne følelser overfor så har jeg altid været meget vild med R129 Jeg har altid været helt vild med designet som er meget stringent og maskulint men på en måde også stilfuld. Personligt ville jeg elske at eje en helt sort 129er med den originale hardtop monteret. Der ser den rigtig cool og intimiderende ud hvor at det næsten er en hel batmobil. Men spøg til siden så kan jeg virkelig godt lide designet. Det er efter min mening en milliard gange bedre end R230 som ser lidt billig ud på grund af det afrundet sæbeboble design. Interiør-designet kan jeg også rigtig godt lide. Man har et instrumentbord som er stærkt inspireret af det i W140 S klassen. Og så kan jeg bare rigtig godt lide at man stadigvæk havde et komplet sæt instrumenter i instrumentklyngen. Der er både olietryk og temperatur voltmeter og alle de selvvanelig samt en masse advarselslamper eller som jeg kalder dem idiot-lys. Og så er oser det hele bare af den klassiske tyske kvalitetsfornemmelse. Dørene lukker med tilfredstillende thuuumbb!! og gearvælgeren betjenes smidigt med et tilfredstillende klik. Materialevalget er også helt iorden man har et tykt polstret instrumentbord og så er sæder dørpaneler beklædt med ægte læder og ikke alt det syntetiske nonsens man har idag. Men køreoplevelsen er også iorden. Jeg blev i hvert tilfælde positivt overrrasket. Ville sige at den næsten kører sportsligt. Styretøjet er tungt vægtet og undervognen forholdsvis hård. Drivlinjen er også helt iorden. Gearkassen hænger en smule i gearene de første par minutter. Men så snart den er varm går det helt fint imens at motoren spinder fornøjeligt. Den er ikke nogen hurtig bil især ikke efter nutidig standard. Men når man bare skal cruise op og ned af vejen er den noget af det bedste man kan gøre det i.

Konklusion.

Efter at have kørt to generationer af SL kan jeg sige at jeg stadigvæk ikke er helt solgt på R230. Men at den som SL55 unægtelig er en fed bil som stadigvæk føles hurtig efter nutidig standard. Men for mig personligt er der altså noget over en R129er. Det er virkelig den sidste ordentlige Mercer i oldschool forstand.

Hvis du ville læse om andre Mercere og AMGere. Så må du endelig nedenstående links et kig.

Dagens Sl55 er fra 2003 altså første modelår. Faceliftet fra 2005 kan kendes på et mere aggressivt design på kofangere og skørter hvor at der også er gæller på siden af forkofangeren.

Kvalitetsfornemmelsen er helt i top men jeg synes ikke at designet har ældes så pænt.

Men motoren er helt iorden. Den går smidigt og så er der bundtræk i spandevis der føles som om det altid er til rådighed.

Jeg elsker simpelthen R129erens design. Den er designet af Bruno Sacco som også var hjernen bag W140 S klasse og konceptbilen C111.

Jeg har altid sagt det. Men et sæt 5 takket AMG stjernefælge er simpelthen et must på en hver ordentlig Mercedes.

Også interiøret i R129 er jeg vild med. Og så er det tydeligt at se at man har trukket på erfaringer fra W140 når det kommer til designet og hele layoutet.

Biltest 955 Cayenne S.

Skrevet den april 28, 2022april 7, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har en erkendelse. Den lyder på at jeg faktisk aldrig har kørt Cayenne før. Det skyldes primært at den egentlig aldrig har sagt mig noget. Og at jeg er lidt af en purist der altid har syntes at en ægte Porsche er og bliver en sportsvogn med motoren bagi. Men efter at have haft min Cayenne debut har den så rykket ved noget eller er jeg bare blevet bekræftet i min anelser. Men ellers ville jeg bare sige Mange tak til Meng biler for at vi måtte låne 955eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

Mengbiler.dk

På tur i Anti-Porschen.

Når man stiger ind i Cayenne. Kan man sagtens se alle Porsche anerne. Man har tændingslåsen ved venstre side fra ratstammen og en række af instrumenter i instrumentklyngen. Også udenpå havde man prøvet at gøre AntiPorschen mere bekendt. Og eksteriør designet var i mange år min kæphest med Cayenne. Jeg skulle bogstavelig talt bruge mange år på at vænne mig til den. Jeg syntes i mange år at den så underlig højbenet og klodset ud. Men i forhold til nutidige Crossovere ser 955eren ikke værst ud. Den ser bred og muskuløs ud men også sportslig og en smule stilfuld ud. Under alle omstændigheder ser Cayenne meget godt ud i bakspejlet eller hvad man nu skal sige. Men hvordan kører den egentlig. Overordnet set kører den ganske fint. Men ikke overdrevet bedre end søstermodellerne Q7 og Touareg. Styretøjet er let og flydende men hvor at det stadigvæk styrer præcist og så er undervognen en smule mere blød end i X5 M. Men hvor at den stadigvæk føles selvsikker igennem svingene. Man kan selvfølgelig også mærke at det er en smule mere kompakt bil end især Q7 som virkelig er lidt af en skolebus at føre. Også angående motor og gear er 955eren ganske iorden men ikke markant bedre end konkurrenterne. V8eren på 4.5 liter går rigtig godt så snart der kommer noget varme i den. Speederresponsen er god og så elsker den at få noget gas ligesom Audi 4.2 som den er beslægtet med. Og jov så lyder den godt. Ganske godt faktisk. Gangkulturen er smidig men man har stadigvæk et godt dyb V8 brøl. Den synger ikke ligeså godt som Audi 4.2 men det er stadigvæk et herligt lydbillede. Men gearkassen er desværre lidt en halvbagt oplevelse. Den føles som en tavelig konverter automatgearkasse hvilket jeg også fandt ud af senere at det var. Gearskiftene er slasket og langsomme. Og så holder den gearene i unødvendigt lang tid. Der klarer E53 X5 det altså meget bedre og den kører jo også med normalt konverter automatgear. Og det er ikke fordi at Porsche ikke kunne finde ud af at sælge en god gearkasse i denne periode. Fordi at de netop tilbød formidable dobbelt-koblings gearkasser på både 911 Cayman og Boxster. Men det måtte Cayenne åbenbart ikke drage nytte af. Og konklusionen på dagens test må også lyde på at 955 havde efter min mening virkelig kimen til at blive en formidabel sports-SUV den har nogle virkelig seje features så som en herlig V8er med tørsump variabel ventilstyring og 340 heste. Og et kvalitetsbetonet interiør samt et ganske velfungerende infotainment system. Som selv den dag i dag er ganske nemt at betjene. Men det er også en bil der bliver ladt i stikken af en lidt middelmodig køreoplevelse og en meget træls gearkasse.

Hvis du ville læse om andre fancy SUVere må du endelig give nedenstående links et kig.

Noget jeg altid godt har kunne lide ved Cayenne er indretningen af motorrummet. Det hele er fint gemt væk men hvor at man stadigvæk kan se lidt af maskinen og associeret teknik. Jeg kan især godt lide detaljen med det lille stabilisatorled som går ud til ventildækslet i passagersiden. Det er tydeligvis lavet til at se pænt ud samtidig med at det spiller en praktisk rolle i at stive drivlinjen af.

set i bakspejlet af hvad der eksisterer af crossovere i dag. Så ser en 955er faktisk ganske godt ud.

Fælgene måtte godt havde været bare en smule større efter min mening.

Instrumenter på en lang række i forskellig størrelse skal der selvfølgelig også værre i Cayenne S.

Jeg tror også at det var 955 Cayenne der startede det med at tændingsnøglen skulle ligne en modelbil af bilen.

Biltest Range Rover P575 SVR.

Skrevet den april 22, 2022august 9, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Hvad gør du hvis du er i den heldige situation at du har mulighed for at erhverve dig en dyr og fancy sports-SUV men at du synes at en GLE63 AMG er lidt for mainstream. Så kunne en Cayenne Turbo måske værre svaret. Men nej den er også lidt for metervare-agtig. For en hver succesfuld reklamemand kører Cayenne. Men så må en Range Rover sport værre svaret. Men dagens tester er ikke en hvilken som helst Range Rover. Det er en P575 SVR. Det betyder 575 heste fra en kompressorladet AJ V8er og det helt vilde bodykit hårdere undervogn store bremser og en masse andre sporty detaljer. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til MLA motors for at jeg måtte låne dette pragt eksemplar. Og så må du endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Mla-motors.dk

Asocial super-SUV.

Det er syndt at sige at jeg er enig med de hellige klimatosser når det kommer til deres syn på privatbilismen. Jeg har selv ejet biler man ikke just kunne kalde klimavenlige eller fornuftige. Men efter at have kørt SVReren rundt i KBH centrum. Kan jeg godt se hvorfor nogle synes at man er lidt af et svin hvis man kører rundt i en SUV i bymidten især hvis den har over 500 heste og lyder som en Corvette med manglende lydpotte. Jeg syntes lidt at det føltes som at tage rumfærgen fra Billund til Kastrup. Den er stor så den fylder mere end en lille bybil. Den er også dyr så man kan ikke stille den fra sig i hvilket som helst nabolag. Men især det faktum at man ikke har plads nok til at slippe alle hestene løs indenfor rimelighedens grænser tog en smule af fornøjelsen. Men alt dette ændrer ikke på at SVReren er en mega fed bil. Bare hvis man ser på køreegenskaberne er den helt på niveau med Mercedes AMG. Den styrer relativt præcist imens at undervognen er stramt sat op. Det resulterer i at den kører meget godt af sådan en stor kasse. Jeg ville næsten sige at den føles let til tås. Men det helt fede ved denne bil er helt klart motoren. Jeg elsker Jaguar-Landrover group for at de er én af de få koncerner der stadigvæk holder liv i roots-kompressoren med deres AJ motorserie. V8eren føltes rigtig god i XJeren. Og det er det samme i SVReren hvor at den har cirka 60 heste mere og så er der mere lyd på den. Både fra den aktive sportsudstødning og fra kompressoren. Det er en lækker cocktail af V8 bulder og brag og djævelsk kompressor-hvinen. Men heldigvis matcher præstationerne lydbilledet. De få gange muligheden præsenterede sig. Fløj den nærmest ud af starthullerne imens at gearkassen skiftede rimelig præcist. Selv i automat-program skiftede den ok hurtigt. Et andet stort pluspunkt er designet. Jeg har altid godt kunne lide de klassiske Range Rover former som i SVR er krydret med dybe luftindtag og brede skærmkanter. Selv kulfiber-kølerhjelmen er forsynet med to næsebor som trækker varmen ud af motorrummet. Selv interiøret har fået en overhaling med sportsstole både foran og bagi samt et tykkere læderrat. Det eneste jeg virkelig kan sætte en finger på ved SVReren er at noget af det børstede aluminiums-trim i interiøret føles lige lovlig billigt og plastikagtigt. Men ellers er kvalitetsfornemmelsen tårnhøj. Næsten alle berøringsflader er tykt polstret med læder og så er hele loft-himlen samt stolpe-beklædninger beklædt med alcantara.

I de dyre drenges klub.

Efter at have kørt det Britiske bud på en power-SUV kan jeg sige at den er et fedt AMG alternativ. Den har et fedt design og en fed motor. Selvfølgelig er den dyr at anskaffe og holde kørende. Men for ægte velhavende entusiaster har pris ikke meget at sige. Og da Range Rover ligesom Mercedes G63 lidt er et design-ikon betaler mange ligeså meget for designet som for præstationerne håndværket og teknologien og mekaniken.

Hvis du ville læse om flere fancy SUVere. Må du endelig give nedenstående links et kig.

Selvom at det her “kun” er 2018 modellen. Har man stadigvæk alt muligt tænkeligt udstyr såsom komplet Meridian anlæg.

De yderste siddepladser i bænkesædet er bogstavelig talt skålsæder hvilket jeg synes er en mega fed lille detalje.

Store bremser bag store hjul er en selvfølge på denne slags biler.

AJ V8eren med kompressor er én af mine personlige favoritter indenfor performance-motorer fra det 21 århundrede.

Kulfiber-kølerhjelmen er en anden cool lille detalje. Kan godt lide at man kan se det “bare” kulfiber på indersiden.

Udover emblemerne kan SVR kendes på det komplette skørtesæt.

Men uanset hvad elsker jeg eksteriør designet.

Og så er forlygterne også helt perfekte. Der er nok LED striber til at det ser interessant nok ud rent æstetisk om aftenen når det er tændt.

3 biler du kan køre på B kørekort som har rimelig velvoksne motorer.

Skrevet den april 17, 2022juni 8, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en post. Jeg tænker at jeg lige kunne lave en kort hitliste som opvarmning til når der kommer rigtigt indhold på plakaten igen. Som I ved elsker jeg store biler med store motorer. Jeg elsker at snakke om dem og jeg elsker især at kører dem. Selvfølgelig har jeg efterhånden kørt en håndfuld af de helt store biler altså lastbiler som havde 6 eller 8 cylindrede motorer hvor at de største havde en slagvolumen på 13 til 15 liter. Men min sande passion er jo selvfølgelig personbilerne eller i det mindste dem der kan køres på kategori B. Og der er noget særligt ved at køre en bil der er bestykket med en stor 8 eller 12 cylindres motor der har ligeså høj slagvolumen som en mindre lastbilmotor. Men hvad er en stor motor egentlig. For alt er jo relativt men for mig personligt siger jeg altid at alt over 5.7 liter er rimelig stort når vi taler personbils-regi. Men nu heller ikke så meget snak lad os komme til listen.

3. Audi Q7 V12 TDI.

Selvom at det især er USA der er kendt for deres kæmpe-motorer. Så har Europa også fostret nogle store og imponerende maskiner igennem bilhistorien. Én af dem er Audis TDI V12er på 6 liter. Den har også fornøjelsen af at værre den eneste serieproducerede dieselV12er der er brugt i en personbils-applikation. Og selvom at den ude i virkeligheden ikke føltes markant hurtigere end den gænges 3.0 V6er så er dens sjældenhed næsten nok til at sikre den en plads på listen. Det er i hvert tilfælde et af de absolutte højdepunkter når vi taler biltests til blogsne.

2. Dodge ram 1500 V10.

Store motorer er næsten synonymt med Amerikanerbiler. Også når man ser historisk på det så er det nemt at få øje på at Amerikanerne elskede store motorer. Fra 12 cylindrede Packards og 16 cylindrede Cadillacs i mellemkrigs årene til 8 cylindrede rækkemotorer i Pontiacs og ikoniske hemi V8ere i Dodge coronet i midt tresserne var kærligheden til mange kubiktommer ikke til at misse. Selv da vi nåede til 90erne var de store maskiner ikke helt en uddødende art endnu. Dodge magnum V10eren er et stjerne-eksempel på en Amerikansk monsterkværn. Den har bundtrækket helt nede i momentkurven og så er den helt gammeldags i konstruktion. Den har knastakslen i blokken og så er både blok og topstykker udført i støbejern. Selv lyden og gangkulturen er næsten dieselagtig af natur. Imens at i den høje ende af omdrejningsregistret der udsteder den en typisk V10 bræen.

1. Lincoln Continental årgang 65.

Hvis denne liste handlede om udseende så ville Continentalen vinde med flere billængder. Jeg synes det er en af de fedeste udseende Amerikanere jeg har kørt jeg synes sågar at det er en af de fedeste udseende 4 dørs sedaner overhovedet at jeg har kørt. Det er en total gangsterslæde uden lige med de store forkromede trådfælge og det røde vinylindtræk. Og så giver de baghængslede bagdøre noget helt særligt stilmæssigt til fremtoningen. Bare de udvendige dimensioner gør Lincolnen til et syn for guder når den cruiser op og ned af vejen. Det er en kolossal bil med en stor personlighed. Men en kæmpe boks har ofte en kæmpe motor og der er Continental ikke nogen undtagelse. Man har hele 430 kubiktommers (svarende til 7 liter) detriotstål til rådighed som selvfølgelig er arrangeret i 8 cylindre i V form. Og selvom at min anden bil er en V12er for tiden så har en god V8er en særlig tiltrækningskræft som ikke andre motorer har. Især de Amerikanske V8ere har ofte en nærmest rytmisk tomgang en karismatisk gurglen som vinder manges hjerter. Det er også den motortype at selv mange ikke bilkyndige kender til. Jeg har i hvert tilfælde talt med forbavsende mange ikke bilnørder der ved at denne konfiguration eksistere.

Biltest Dodge Ram 1500.

Skrevet den oktober 29, 2021januar 19, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Og undskyld ventetiden. Men nu er jeg klar til kamp igen. Og så tænker jeg at en god måde at komme i form på igen var at skrive en test på dette regulære eksemplar af Ram 1500 crewcab. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til C.A Larsen i Haarby for at jeg måtte låne dagens testbil. Så du må endelig give deres webside et kig nede i linket nedenunder.

https://www.cal.dk

Mopar eller no car.

Os Europæere er ofte alt for hurtige til at stemple Amerikanske pickup-trucks som en flok dinosaurer der burde havde været uddøet for længst. Eller bare som værende Europæiske erhvervsbiler underlegne. Men efter at have kørt erhvervsbiler fra begge sider af Atlanten kan jeg konstatere at pickup-trucks har visse fordele ude i den virkelige verden selv her i vores afgiftsplaget andedam. Til at starte med får man ofte meget mere standardudstyr end i en gennemsnitlig Transit eller Ducato. Det her eksemplar som for øvrigt er en ganske fin repræsentation af gennemsnittet af Ram 1500 crewcabs har features såsom el justerbare pedaler og forsæder klimaanlæg varme og køling i forsæder og fjernstart bare for at nævne nogle punkter. En kæphest at interiørnazisterne altid har haft med Amerikanerbiler er finishen og materialevalget i interiøret. Og selvom at de nogle gange har haft ret og at US bilerne ikke altid har haft de mest kvalitetsbetonede interiørs så står jeg stadigvæk ved at kabinekvalitet ikke er det eneste der gør en god bil. Og da en arbejdsbil selvfølgelig bliver brugt godt og grundigt og at den ofte bliver beskidt indvendigt så ville jeg hellere have nogle mere rustikke materialer der er nemme at køre en fugtig klud over end noget der føles lækkert og er pænt at se på. Men når det er sagt så er interiøret i Ram 1500 faktisk ikke så værst i forhold til Jumper årgang 17 og Transit årgang 15 som er de arbejdsbiler jeg primært kører til dagligt. Der er lidt polstring hist og her både på dørpaneler og instrumentbræt. Der er også lidt plastik-træ indlæg som selvfølgelig ikke ser særlig overbevisende ud men som gør et fint arbejde med at tilføje en smule kontrast i det store ocean af sort plastik. Hvordan kører den så spørger I sikkert utålmodigt. Så det får I at vide nu her. Hvis man forventer at den kører som X5 M bliver man selvfølgelig skuffet men hvis man sammenligner den med andre varebiler så kører den overraskende godt. Man mærker ikke meget af den nervøsitet som biler med separat chassisramme og karosseri ofte besidder. Hvor man nærmest kan mærke at man sidder ovenpå chassiset i stedet for inde i det som når det er selvbærende karosseri. Styreegenskaberne er også overraskende gode. Der er en tilfredstillende vægt i styreapparatet imens at det kommunikere feedback ganske fint. Med andre ord så føles styretøjet overraskende præcist når man tænker på at det her er en stor hval af en bil der ikke er sat op med dynamik eller performance for øje. De fornuftige styreegenskaber kan sikkert tilskrives at denne bil kører med tandstangsstyring og ikke snekkestyretøj som er en konstruktion at SUVere og pickuptrucks holdte fast i til for omkring 15 til 20 år siden modsat de fleste personbiler hvor at denne konstruktion nærmest var udfaset flere årtier forinden. Noget hvor man også kan mærke forskel på når man kører Amerikaner arbejdsvogn versus en Europæisk af slagsen er drivlinjen. I forhold til de Europæiske motorer med multiventilet topstykker med overliggende-knastaksler som har fintunet indsugningssystemer med turboladere med variabel geometri og alt muligt andet hokus pokus og sort magi. Der kan en 5.7 liters hemi godt fremstå som en fråsende rov-dinosauer der ikke er uddøet endnu. Den har knastakslen i motorblokken som er udført i støbejern. De 16 ventiler bliver aktiveret af stødstænger. Ja stødstænger !? det er vist kun Amerikanerne der kan finde på at bygge motorer i det 21ende århundred med denne motorkonstruktion. Men på den anden side har den også variabel knaststyring og sekventiel multiport indsprøjtning. Så en smule moderne er den jo. Bilteknik-fascisterne elsker at håne Amerikaner-bilerne for efter deres mening at værre underdesignet men faktum er bare at det virker godt ude i virkeligheden. V8eren har godt med bundtræk nede i momentkurven så man skal ikke vride det ud af den. Og så går den bare rigtig godt. Jeg endte med at køre med musikken slukket hele ruten igennem så jeg kunne lytte til motoren. Modsat nogle af de Europæiske og Asiatiske maskiner som først virkelig begynder at synge harmonisk skønsang når man trækker rigtig mange omdrejninger. Så udvikler detroitstål fuldfedt motor-soundtrack selv når det står i tomgang. Også når vi taler gearkasse er det simpel mekanik der bare spiller. Der er virkelig bare tale om en simpel 5 trins computerstyret konverter automatgearkasse. Den skifter relativt smidigt ved stille kørsel og så virker kickdown ganske forbløffende til når man skal justere hastigheden hurtigt. Den kaster sig selv et par gear ned uden noget bøvl eller andet nonsens. Selv manuelt gearskifte-program virker bedre end i Mercedes GL klasse. Det eneste der virkelig nager mig med drivlinjen er at man har det dumme “elektronisk” aktiveret firhjulstræk hvor man betjener det med et fjollet drejehjul eller et sæt knapper. Der synes jeg det er meget mere betryggende at man har en ekstra gearstang med tilhørende beslag og gearskifte-mekanisme. End at man overlader ansvaret til en mikroprocessor og nogle trykknapper som er mere bøvlet at diagnosticere og reparer på når de en gang går i stykker.

Amerikanerdrøm i et afgiftshelved.

Efter at have kørt endnu Amerikanerslæde kan jeg sige at den forjættet pickup er et ganske iorden køretøj hvis den ses i lyset af at værre et erhvervskøretøj først og fremmest dernæst et rekreativt køretøj. Rent objektivt kan Amerikanerbilerne visse ting ligeså godt som Europæiske biler. Men fordi afgifterne i de fleste Europæiske lande favorisere motorer med mindre slagvolumen og at vi betaler en højere literpris for brændstof. Er det bare et miljø der ikke ligefrem fremmer de store biler. Selv vores byplanlægning gør det besværligt at køre i personbiler over en hvis størrelse fordi at mange Europæiske storbyer kan dateres tilbage til Romersk tid eller middelalderen hvor at mange af de smalle gyder veje og bygninger har overlevet indtil moderne tid. Det står i kontrast til byer i USA som kun er cirka er 200 år gamle hvor man har brede boulevarder og hovedgader der løber parallelt med hinanden. Denne form for byplanlægning koblet sammen med de større afstande gør at US bilerne oftest har været de store kasser der var bygget med komfort fremfor dynamik for øje. Men jeg kan netop lide at pickup-trucksne har holdt fast i samme formel i over et århundred og bare forbedret på den med ny teknologi. Det er tydeligt at se at det er en formel der i disse bilers hjemland virker men som desværre ikke kan eksporteres til resten af verden med samme succes.

Hvis du ville læse om flere US biler så kan du med fordel give linksne et kig nedenunder.

Mopar eller FCA som de hed i 2011 forstod virkelig at tage et teknisk term og “trylle” det om til et marketings-term. For de moderne hemi motorer er slet ikke hemi.er. I hvert tilfælde ikke hvis vi ser helt firkantet på det. Hemien fik sit navn efter de halvkugleformede forbrændingskamre. En halvkugle på Engelsk heder en hemisphere deraf forkortelsen hemi. Grunden til at de moderne hemi motorer teknisk set ikke er ægte hemi.er er fordi at forbrændingskamrene er smallere med en fladere top når man ser dem forfra i tværsnit modsat de rigtige hemi.er som har helt perfekte halvkugleformede forbrændingskamre.

Men den ser absolut ikke værst ud. Ram 1500 er en af dem der sagtens kan bære rødmetal.

Det er også en af de biler hvor man godt må køre på krom uden at blive bonget af bilmode-politiet.

Selvfølgelig er der meget billig plastik i interiøret. Men det er der også i en VW transporter så sut den op og tag en tudekiks og væn dig til det.

Ligesom med andre V8ere så ender man med at blive meget gode venner med tankstanderen. Men det er lige meget når man hører lyden og mærker bundtrækket jeg skal bare have V8 bil på et eller andet tidspunkt i livet.

fjernstart er en af de features man stort set kun ser på Amerikanerbiler. Men må indrømme at det er en fiks om end meget klimabelastende måde at forvarme ens bil på i forhold til at bruge benzin/oliefyr.

biltest X5 E53 4.4 i.

Skrevet den august 20, 2021december 31, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Mange ting er ofte bedre set bakspejlet. Det gælder både de biler man kører dragrace mod og de forskellige biltrends der er kommet og gået og blevet i årenes løb. Den første X5 med chassiskode E53 er også en af de ting der er meget gode set i bakspejlet af hvad for et tæske grimt gadekryds af en SUV at BMW kan finde på at sende i verden i dag. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Auto4 i Roskilde for at vi måtte låne E53eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://www.auto4.dk

Den rigtige X5er.

Jeg tror at der hvor min bimmer-kærlighed virkelig blev sparket op i det højste gear var da jeg blev ansat på Hundtofte Autoophug tilbage i 2013. Der havde chefen en E53er ligesom dagens testbil. Det var en 4.4 i der bare stod helt skarpt i mørkeblå metallic med sort læderstue. Det var lidt bilen der virkelig åbnede mine øjne for at BMW kunne være det cool mærke der gav meget køreglæde selv hvis man ikke var stinkende rig og derfor købte en ældre model. Jeg endte i hvert tilfælde med at kigge langt efter Johnnys cool E53er hver dag indtil at den blev totalskadet af dens nye ejer efter bare 2 timer da køber var en fuck der ikke kunne finde ud af at køre bil så han plantede raketten i autoværnet så hele førersiden var skraldet op. Men så kunne jeg i det mindste stå og beundre det sørgelige vrag der stod og forgik med et af dets ødelagte alufælge placeret på motorhjelmen så hjelmen ikke blev flået op hvis vinden fik fat under den. Men alt var ikke spildt da jeg i slutningen af 2014 fik kørt en E53er til en af de første biltests i bloggens første sæson. Men det eksemplar var en kedelig 3.0 diesel og testen jeg skrev på den var også kort og uden billeder. Så den er slettet for mange måner siden. Men denne gang gør jeg jobbet fuldt ud og så har jeg også fået muligheden for at låne den helt rigtige X5er. Og ja det er den helt rigtige. Bare farvekombinationen er helt igennem fantastisk og klassisk. Man har en smuk sandmetallic udenpå der har et lille skær af lilla afhængigt af hvordan lyset falder på lakken. Og så er interiøret udsmykket med tan læder og mørkt nøddetræs-indlæg. Men den kører også ligeså godt som den ser ud. Styretøjet er godt vægtet samtidigt med at det styrer ganske præcist især når man tænker på at det er en SUV man kører i. Man får den tilfredstillende analoge fornemmelse som ofte kun hydraulisk servostyring kan levere. Undervognen er også godkendt. Man har et godt kompromis imellem komfort og dynamik. Den krænger ikke nævneværdigt selv når man kørte friskt til. Generelt kører den ikke meget anderledes end min gamle E39 520i hvilket er ganske imponerende når man tænker på at X5eren har en egenvægt på 2100 kilo modsat E39 som har en egenvægt på bare 1350 kilo hvilket også er meget imponerende for en sedan i den størrelse. Faktum er at man heller ikke mærker E53erens højere tyngdepunkt under kørsel på offentlig vej. Den føles meget mere let og adræt end hvad den har ret til. Det er i sandhed en ægte sports SUV. Men motor og gearkasse gør også sit til at bidrage til en god køreoplevelse. M62TUB44 motoren kan godt lide at få lidt mere gas end andre motorer. Når den er i sit es går den rigtig fint der kommer en herlig lille V8 lyd udefra maskinrummet. Imens at den trækker smidigt og resolut. Men det jeg nok er mest imponeret over er hvor skarpt og smidigt at gearkassen skifter både hvis vi sammenligner med andre samtidige computerstyrede konverter-automatgearkasser og dem der er i nyere biler jeg har testet. E53eren kunne fås med både 5 og 6 trins manuelle gearkasser og 5 og 6 trins computerstyrede konverter-automatgearkasser med manuel gearskifte-funktion med gearstangen. Dette eksemplar er bestykket med 6 trins automatgear. Under stille kørsel skifter den smidigt lige meget om det er med kold eller varm gearkasse. Kickdown virker også helt korrekt i det man trykker speederen ned går den ned i gear. Selv manuel gearskifte program virker forbløffende godt bilens alder taget i betragtning. Så overordnet set sakker den gamle 6 trins ikke langt bagud fra de moderne 8 trins ZF gearkasser som også bare er konverter-gearkasser der er styret af en gearkasse-styreboks. Angående design er X5eren også et frisk pust i forhold til hvad vi har i dag. Både inde og ude er designet minimalistisk men også sportsligt. Især eksteriørdesignet har vundet over mig i nyere tid. Den sidder helt rigtigt på et sæt store alufælge. Mere behøver man faktisk ikke at gøre ved den. Det er en de biler hvor selv basisudgaven ser muskuløs og fuldendt ud. Det kan man ikke helt sige om E53erens afløser E70 som mildest talt ser lidt fimset ud når man vælger husholdningsmodellen. Hvor man skal helt oppe i M udgaven før man får en der ser ligeså cool muskuløs ud som Cayenne turbo Touareg W12 og ML63.

Konklusion.

Efter at have kørt det her pragteksemplar af en E53er så kan jeg sige at det her er et rigtig godt bud på en SUV der virkelig er ganske velkørende. Og selvom at jeg var heldig at prøve et eksemplar af E70 X5 M der var tunet til 722 heste så ville jeg hellere have en veludstyret E53ere med en M62er under motorhjelmen. Den er lidt BMWs greatest hits i SUV form. Og så tror jeg også at hvis man giver den 10 år mere så har man en investeringsbil der kan risikere at stige i værdi. Uanset hvad så kan jeg godt lide hvordan den kører hvordan den ser ud og hvordan man sidder bag rattet. Det er efter min mening den bedste X5er der er lavet.

Hvis du ville læse om andre fancy SUVere så må du endelig give nedenstående links et kig.

E53eren behøver ikke meget gejl for at komme til at se godt ud. Bare et sæt store originale BMW alu-banditter til at fylde skærmkasserne ud er alt hvad du behøver for at den står knivskarpt.

E53 er faktisk aldrig lavet som en fuldbyrdet M udgave. Men V8 udgaverne har stadigvæk fire afgangsrør hvilket tilføjer det sidste til designet.

En detalje jeg altid har kunne lide på E53eren var at bagsmækken var delt op ligesom det altid har været på RangeRovers. Men det er måske ikke så tilfældigt da BMW stadigvæk ejede Rover group i slut 90erne og start 00erne. Det resulterer også i at E53 og L322 som var den nyeste RangeRover der eksisterede på det tidspunkt delte mange stumper. Navneligt hill descent systemet samt andre assistentsystemer der har med terrænkørsel at gøre. Imens at motorer og meget af elanlægget bliver delt med E39 5 serie.

Selvom at BMW bedst er kendt for nogle af de bedste række6ere man kan købe for menneskepenge. Så har de også lavet nogle helt fantastiske V8ere. Og der er M62eren ikke nogen undtagelse det er også den motor der var basis for S62B50 som blev brugt i E39 M5 og E52 Z8.

Klassikertest Silverrado K30.

Skrevet den juni 4, 2021august 20, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en klassikertest. I har sikkert lagt mærke til at der har været et stort fravær af Amerikaner-slæder på bloggen. Det har tildels skyldes et øget fokus på Europæiske sportsvogne og performance biler og at jeg var blevet mæt af US biler fordi at jeg havde kørt alle dem jeg synes der var noget værd og som jeg kunne opstøve. Det var vel at mærke i bloggens første to leveår. Så da vi gik ind i det nye år tænkte jeg at ville give mig selv et nytårsforsæt der hed at jeg skulle køre flere Amerikanerslæder til bloggen i 2021 så det ikke kom til at ligne en discountudgave af Topgear hvor at de Europæiske biler var eneherskere af biluniverset. For efter at have gjort Amerikaner-comeback er jeg blevet mindet om at sex-appealen ved Detroitstål er at udrette ganske fornuftige resultater med mere basal mekanik og give en hudløs ærlig og tilbagelænet køreoplevelse hvor det ikke handler om hvor hurtigt man kommer frem men om hvordan man kommer frem. Men vi ville i hvert tilfælde sige mange tak til Bjergs bil og bådservice for at vi måtte komme og tjekke K30eren ud. Du kan se deres webside i linket nedeunder.

www.bjergsbiler.dk

Amerikaner-rehabillitering i en Texas-truck.

Da der blev fyret op for den Porsche-blå Silverrado stod det klart at det ikke var en BMW man skulle ud og køre i. 454 kubiktomme V8eren der var udstyret med en skarpere knastaksel end standard springer igang med et olmt brøl hvorpå at stå og rulle nærmest rytmisk med tomgangen. Der er et eller andet afstressende og tilfredstillende ved at høre en Amerikaner V8ers hjertebanken. Også under kørsel føles det som at køre en stortromme eller en fiskekutter. Der kommer en herlig raspen fra de to mellempotter under vognen imens at der kommer der et ordenligt fnys fra indsugningen når man giver dyret noget speeder. Hvordan er den så at køre i spørger I sikkert. Og det kan jeg så fortælle om nu her. Silverradoen er en af de biler der føles større ude i trafikken end den ser ud. Det føltes meget som at køre en lille lastbil med at man skulle begynde at dreje en smule tidligere for at få hele vognen med rundt i et sving end man ville gøre i en mindre bil. Især i den smalle hovedgade i Tarm føles det helt som en gadelegal monstertruck når de andre kørte Toyota Aygo og Ford Fiesta. Men på åben vej føles den absolut ikke så værst. Offroad dækkene gav en smule mere rullestøj og rystelser fra sig end normale vejdæk men det distraherede ikke særligt meget. Og da man har en motor på hele 7.4 liter eller 454 kubiktommer har man selvfølgelig en rimelig velvoksen karburator. Så man skulle have et lidt højere tryk på gaspedalen under igangsætning for at overkomme modstanden i gasspjæld hængsler og kabel. Men efter et par minutters kørsel var det noget der sad på rygraden igen. Og derfra var det bare plain sailing der var masser af boost på servostyringen og ikke så meget føling med vejen. Og fordi at det her var en pickup truck med stigeramme under karrossen vandrede den også ned af vejen på samme måde som alle andre biler med body on frame har tendens til. Og da min egen bil gør det samme er det efter min mening lidt charmen med at køre en bil med sådan en konstruktion hvor jeg altid har beskrevet at det føles som at ride på en elefant med at man sidder oven på chassiset istedet for inde i det. Og så synes jeg bare at man godt må kunne mærke at det er en ladbil man kører i og ikke en sportssedan. Det er også grunden til at jeg elsker at nyde en god Amerikanerbil i ny og næ. Fordi at modsat mange af de Europæiske biler som giver en meget forfinet køreoplevelse med et stærkt lokalt præg afhængigt af bilens oprindelsesland og hvor at oplevelsen ofte bliver båret og leveret af imponerende finmekanik og teknologi som tilfredstiller brugeren/førerens basale instinkter når bilen betjenes. Så leverer mange US biler en hudløs ærlig og analog køreroplevelse hvor det mere handler om hvordan man kommer frem end hvor hurtigt man kommer frem. Bare det at betjene lyskontakten når man skulle sætte kørelys på føltes mekanisk og lige til. Det føltes som om at man pillede ved hovedafbryderen i elskabet på en etageejendom. Ikke synderligt elegant men stadigvæk vildt tilfredstillende. Også det at bilen giver et betryggende lille ryk når man trækker gearvælgeren ned til drive er en lille ting der giver noget herligt til den overordnet køreoplevelse. Men efter at have tilbragt min stund med denne herlige Silverrado kan jeg sige at det er herligt at blive Amerikaner rehabilliteret og at det føles herligt at få kørt noget Detroitstål igen.

Hvis du ville læse om flere Amerikanerslæder eller bare om ladbiler så giv linksne et kig nedenunder.

Frihøjden var hævet adskillige centimeter blandt andet ved hjælp af Bilstein dæmpere. Og læg mærke til styrtøjsdæmperne i den højre side af billedet. De ligner mest af alt et par forgaffelben fra en gammel Honda 750 eller løftecylindre fra en gaffeltruck så store de er.

Generalt synes jeg bare at dagens test bil eller truck har nogle mega fede detaljer som for eksempel aluminiums trinbrædderne i oldschool design.

Ligesom meget andet detroitjern er K30eren også importeret fra staterne i dette tilfælde Californien.

Motoren var forsynet med en smule skarpere knastaksel end standard som bevirkede at man havde den karismatiske fiskekutter-agtige gangkultur.

Denne årgang af Silverradoen er af fans og kendere kendt som en Square-body. Og jeg må også indrømme at det er en af mine favorit årgange på grund af det tidsløse og maskuline design. Det ligner faktisk en ladbil og noget som en rigtig mand ville køre i.

Biltest BMW X5 M.

Skrevet den marts 11, 2021april 9, 2021 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Dem der kender mig godt ved at jeg ikke tager udtalelser for gode varer. Så hvis folk siger at den dersens nye netflix serie er så “fucking badass” siger jeg til dem at ville jeg se den før at jeg er enig med dem. Også hvis vi taler biler tager jeg ikke nogen udtalelser for gode varer. Så når folk siger at der er crossovere eller SUVere der styrer ligesom en sportsvogn så svarer jeg igen med at det må de længere ud på savannen med. Men idag tror jeg måske at jeg har mødt mit nemesis når det kommer til argumenter mod at crossovere skal eksistere som biltype. Jeg ville i hvert tilfælde sige tak til JM handel for udlån af X5eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

JM-handel.dk

En højbenet M5er ?.

Når vi skulle vække X5eren fra dens skønhedssøvn stod det med det samme klart at det her ikke er Dansker Diesel udgaven. Maskinen springer igang med et arrigt brøl. Den summer fortravlet hvorså at falde mere til ro når benzinblandingen bliver magret ud. Lydbilledet leder med det samme tankerne hen på biler som Ferrari F430 og Mclaren MP12C. Men det er ikke så underligt da motoren i X5 M også kører med flad krumtap aksel som i de førnævnte superbiler. Også under kørslen bliver man belønnet med et meget eksotisk lydbillede når man tænker på at det her er en SUV. Under acceleration udsteder maskinen et arrigt vræl sammen med et tilfredsstillende knald ved hvert gearskift. Og når vi taler om gearskift er det her også en ganske præcis og velkalibreret maskine. Især manuelt program føles overraskende godt især når man har oplevet de patetiske sportsprogrammer at mange automatgearkasser er udstyret med. Der sker faktisk noget når man trykker på padlen hvor at drivlinjen kviterer med et lille ryk ved hvert gearskift. Men angående det med at finde en velkørende SUV med præcise styregenskaber så tror jeg faktisk at jeg har fundet en lovende kandidat. Selvfølgelig er der absolut ingen SUVere der kører ligeså godt som en personbil eller en fuldblods-sportsvogn for den sags skyld så kommer X5eren rimelig tæt på alligevel. Styretøjet er tungt og præcist bilen reagere med det samme på selv de mindste styreinput. Undervognen er hård og kontant uden at værre knusende hård. Selv i slappeste køreprogram er der ikke meget krængning.

Alene med 722 heste.

Hvad lyder dommen på efter at have kørt sådan en højbenet racer. efter at have været alene med over 700 hyper kan jeg sige at jeg i hvert tilfælde er glad for at jeg betvingede så mange kræfter i en bil der havde en masse assistent-systemer og permanent firhjulstræk. Så den føles langt fra så vild og voldsom som først antaget. Men det er stadigvæk en lynende hurtig slæde som kræver meget respekt og selvkontrol af føreren. Men det er også en rendyrket sports SUV i ordets reneste betydning hvor det ikke bare er en bil med en stor motor men en mere komplet og afbalanceret pakke. Jeg kan i hvert tilfælde sige at jeg endnu gang er blevet bekræftet i at der ofte er en undtagelse til reglen og der på en eller anden måde findes en form for højbenet M5er derude.

Ville du læse om flere hurtige SUVere kan du med fordel læse de nedenstående test.

E70 Chassiset er langt fra min yndlings X5er eller yndlings bimmer for den sags skyld. Men M optikken gør virkelig underværker for det udvendige design.

Interiøret passer perfekt til denne bil. Der er sort læderstue og et par M logoer hist og her og ikke så meget pynt.

hvis man ikke havde M farverne på motorcoveret ville man ikke tro at der gemmede sig mange fuldblodsheste her.

Biltest Lexus LS460.

Skrevet den marts 11, 2021marts 14, 2021 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. Jeg har kørt S klasser og 7 serier. Og jeg har sågar kørt én enkelt Rolls Royce silver spirit et par Chrysler 300c og noget så obskurt som en Kia Opirus. Men jeg har aldrig kørt en LSer hverken den gamle eller 2006 årgangen som dagens testbil. Men i dag blev det min debut. Og kan allerede sige nu at hvis vi taler komfort og ergonomi der kan de store Lexuser sagtens følge med samtidens etableret luksusmærker. Men mange tak til Via biler i Århus for udlån af LS460eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig nedenunder.

Viabiler.dk

Stillezone på første klasse.

Efter at have åbnet førerdøren og sat mig til rette i den tykt polstret forstol som for øvrigt er beklædt med det blødeste læder jeg har oplevet i nogen bil. Trykker jeg startknappen ind. V8eren springer igang med et lavmeldt snøft. Selvfølgelig kan man sagtens høre den kører men den går meget stille med dørene til sådan en grad at jeg synes at en S klasse er decideret støjnende i sin fremfærd. Selv under kørslen fører LSeren sig frem på en yderst støjsvag og nærmest turbine-agtig måde. Selv blinklyset er blevet tysset på så det ikke afgiver klik under betjening. Lavt støjniveau og uovertruffen komfort var simpelthen Lexus.s spidskompetence op igennem 90erne og 00erne. Og selvom at man har sportsprogram til både gearkasse og undervogn giver det ikke mening i denne bil hvor man som jeg sagde under kørslen kører bil på en værdig måde. Det eneste der virkeligt distraherede den terapeutiske køreoplevelse var det tungt vægtede styretøj det føles som alt for meget sportsvogn og alt for lidt luksusbil. Men ellers føles alt andet perfekt. Motorens smidige kraftudvikling akkompagneres fint af gearkassens silkebløde gearskift hvor hvert skift går næsten ubemærket hen. Det eneste område hvor LS460 lidt bliver overhalet udenom af nogle af konkurrenterne er materialevalget til kontakter og greb i interiøret. Jeg blev lettere nostalgisk da jeg først klatrede ombord fordi de fleste knapper er de samme som i mine forældres gamle Avensis der blev købt fra ny af i 2007. Men med andre ord føles det bare ikke ligeså lækkert at betjene som i for eksempel W221 S klasse hvor især det store aluminiums-musehjul til Command systemet er en fryd at ligge en hånd på. Men det er absolut ikke et elendigt indrettet interiør. Mange af overfladerne er beklædt med det samme bløde læder som sæderne og så er lofthimlen udført i en form for alcantara eller mikrofiber. Selv de overflader der ikke var læderklædte var stadigvæk tykt polstret. Og det bringer os let og elefant til konklusionen. Selvom at der er biler der er dyrere og som har mere prestige. Og der er helt sikkert også biler der har et federe design et federe indrettet interiør og langt flere heste. Så er LS460 en fantastisk rejsefælle hvis man ville befordres i stillezone på førsteklasse uden at tiltrække sig for megen opmærksomhed.

ville du læse om flere fuldstørrelses luksus-sedaner. Så giv linksne et kig nedenunder.

Hvis Audi 4.2 liters er en af de bedst lydende V8ere efter min mening. Så må det her være en af de smidigste og mest støjsvage V8ere jeg har oplevet.

Bortset fra et sæt tamme plastik-kontakter er det stadigvæk et hæderligt interiør.

Biltest Mercedes R63 AMG W251.

Skrevet den februar 9, 2021marts 2, 2021 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. Hvilken bil har 3 sæderækker og 510 hestekræfter. Og som er produceret i færre eksemplarer end både Ferrari 512 Testarossa og Buggati Chiron. Hvis du svarede Mercedes R63 så er svaret korrekt og da der ikke blev testet andre slæder i dag giver det næsten sig selv. Men mange tak til KH auto i Viby for udlån af R63eren til dagens test. Du må endelig give deres side på mobile.de et kig på linket nedenunder.

https://home.mobile.de/KHAUTOAPS#ses

Byens hurtigeste børnecontainer.

Hvad ville den perfekte bil værre til bilnørden som er gift og har fået børn. Men hvor at ham eller hende har rimelig godt med mønt på kistebunden. Bare for at nævne et par familievenlige entusiast modeller at jeg har kørt igennem tiden. Er biler som Volvo V70R VW T1 minibus og Audi Q7 V12 TDI rigtig gode bud på fede familieslæder til den kræsne og lidt velhavende bilnørd/familiefar. Men hvis du virkelig vil have noget der skiller sig ud. Så er R63 simpelthen vejen frem. Den er som nævnt lavet i langt færre eksemplarer end både Ferrari 512 og Buggati Chiron. Nærmere bestemt blev der kun produceret 183 enheder på verdensplan ifølge de fleste kilder jeg researchede fra. Og de blev alle produceret til modelår 2007. Så R63eren er helt klart den mest sjældende bil jeg har haft æren af at føre indtil videre. Men det lave produktionstal kunne blandt andet tilskrives utilstrækkelig markedsføring af denne variant af R klassen og at køreegenskaberne var lidt under den sædvanlige AMG standard ifølge store dele af motorpressen. Men alt dette kunne ikke få mig til at sige nej da jeg fik tilbud om at køre en ægte R63er til bloggen. Jeg har altid elsket spøjse og lidt anderledes biler. Så jeg har altid synes at det var så fedt at AMG selvfølgelig laver alle de fornuftige og sædvanlige modeller såsom C63eren og SLSeren. Men at de også nogle gange laver nogle virkelige bastarder som G65 og R63. Efter de første par minutter på vejen i R63eren kan jeg godt mærke at den ikke kører ligeså skarpt som nogle af de andre AMGer. Den vandrer ned af vejen på en meget flyder agtig facon selv når man kører med undervogn og styretøj i sportsprogram. Der besidder selv den højbenet ML63er en mere sportslig afstemt undervogn. Men R63eren arter sig stadigvæk godt iforhold til G63eren som på grund af sit yderst primitive chassis og affjedring føles nervøs selv når man krævede bare en smule af den. Men når man taler motor og drivlinje er R63eren 100 procent iorden og 100 procent AMG. M156 motoren er af den samme type som lå i ML63eren som jeg kørte i sommers. Faktisk er hele drivlinjen løftet direkte fra ML63. Men det gør mig ikke noget når nu især motoren er en lækker sag der bare spiller perfekt imens at den siger helt fantastisk. Men man kan godt mærke at den skal slæbe på lidt ekstra bil iforhold til M klassen. Og så skal man ligesom ML63eren have lidt tålmodighed når man skifter i manuelt program da man sagtens kan mærke at det ikke ligefrem er dobbeltkoblings gearkasse at man kører med.

Neeeej ! det er ikke en sleepper.

Ligesom andre steder i samfundet er der i bilhobbyen en masse udtrådte og overknippet udtryk. Især et ord synes jeg virkelig er drevet ud i ligegyldigheden. Nemlig ordet sleeper. Oprindeligt dækkede ordet over underspillet biler der i sandhed er meget hurtige. Men idag er sleeper blevet så udvandet at det dækker over enhver normalt udsende men hurtig bil. Så alt fra Audi RS6 C6 til E60 M5 er åbentbart sleepere ifølge de fleste folks mening. Men det er biler der efter min mening adskiller væsentlig i udsene iforhold til standard modellerne. Der tænker jeg bare neeej ! vi forlanger ægte sleeper biler såsom Passat W8 S70 T6 eller dagens testbil. For hvis man ikke lagde mærk til de større bremser så kunne det her virkelig godt ligne en helt normal R320 i forbifarten. Og som nævnt før er R63eren helt klart én af mine favoritter når det kommer til spøjse og fede biler. Og selvom at den ikke er ligeså velkørende som nogle af de andre AMGere så nød jeg alligevel min stund med at værre fører på denne herlige slæde.

Hvis du ville læse om flere fede familieflyttere eller bare om sleepere. Så kan du med fordel tjekke linksne nedenunder ud.