Biltest KGM Musso.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nytest. Jeg synes at der er kommet overraskende mange til i den lette pickup klasse. Man har selvfølgelig Toyota Hilux som lidt er bannerfører for denne biltype og så er der Ford Ranger som jeg har hørt ganske godt om. Der er også VW Amarok som jeg selv synes ganske godt men hvor at den nyeste udgave ikke er ligeså god som den første. Der er sikkert flere som jeg ikke kan huske på stående fod. Så spørgsmålet er bare om Musso overhovedet kan tilbyde noget at konkurrenterne ikke kan. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Mogens Schelde Hansen for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

mogensscheldehansen.dk

Babysitteren.

Et irretationsmoment at jeg har ved nye biler er at jeg ofte kan føle at jeg bliver babysittet af teknikken. Så er der for eksempel omdrejningsbegrænser på i frigear så jeg ikke kan vise vennerne hvad motoren virkelig kan sige. Ellers kan den finde på at prøve at overtage styringen fordi at jeg krydsede midterstriberne fordi at jeg ligesom er ved at lave en helt legitim overhaling. Men det værste er næsten alle de forbandede advarsels-kimer at den ofte kommer med bare der er det mindste galt. Det er som en eller anden automobil babysitter der løfter pegefingeren ved bare det mindste tegn på fare også selvom at jeg ligesom har styr på det. Alt den støj behøver ikke en gang at værre relateret til sikkerhedsystemerne. På nogle modeller er selv den mest harmløse funktion som at betjene viskerne koblet til en lyd der minder om den der kommer fra en bakkende lastbil. Ja seriøst hvor åndet skal det lige værre. Men det er sikkert tiltænkt de døvblinde. Og i Musso er det ingen undtagelse. Man har allemulige systemer der kæfter op bare man flytter hænderne fra rattet i et nanosekund. Det går beeb beebob ding dong dynamopik. Ja selv det med at betjene infortainment skærmen lyder som at man stiller på en mikrobølgeovn. En anden kæphest at jeg har ved dagens tester er kørekomforten eller nærmere mangel på samme. Undervognen er meget harsk. Selv de mindste ujævnheder går bare op igennem vognen. Og så er sæderne meget hårde. Men heldigvis er der massere af pluspunkter også. For eksempel styrer styretøjet let og smidigt især ved lave hastigheder. Hvilket gør at den er meget nem at manøvrere med på trang plads. Og så er kombinationen af motor og gearkasse også helt fin. gearkassen skifter silkeblødt igennem de 6 trin. Imens at motoren har en smidig gang et godt kraftoverskud og en ganske støjsvag betjening. Jeg kan også godt lide at firhjulstrækket er meget nemt at betjene for modsat nogle af konkurrenterne har man bare en simpel drejekontakt til vælge 4 høj eller 4 lav. Hvor at man bare skal sørge for at stå i frigear hver gang man skifter ind og ud af firhjulstræk. Jeg synes også at kabinekvaliteten er helt fint i betragtning af at det her er en arbejdsbil. Jeg ville rangere den en smule højere end i Amarok. Touchskærmen virker også helt fint med hensyn til indtasting og swipen rundt. Den er ganske responsiv og alt det der. Og det tænker jeg også at det der lidt er dommnen på denne test at på trods af et svipsere. Så er det stadigvæk en ganske fin pickup der er meget fair pris i forhold til konkurrenterne. Jeg kan i hvert tilfælde godt anbefale at man giver den en chance hvis man er ude og kigge efter bil i denne kaliber.

Hvis du ville læse om andre biler af den ladbils agtige slags må du endelig give nedenstående anmeldelser et kig.

Motoren yder 202 heste og 441 newtonmeter at der kommer ved 1600 omdrejninger i minuttet.
Interiøret er ganske fint når vi taler om samlekvalitet og materialevalg.

Biltest XC90.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg er bare en smule Volvo fan og at jeg også har kørt den anden generation af XC90 hvor at jeg husker at jeg gav den en rimelig god anmeldelse. Men hvad så med den første. Ligesom med så mange andre så har jeg egentlig altid ville have én til test. Men så kom der altid noget mere  interessant som fortjente min tid i højere grad. Så det føles godt at man endelig kan anmelde den helt rigtige XC90er her nu til dags. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Hangaard biler for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Hangaard-biler.dk

En rigtig elgraket.

Jeg har nævnt det før men start og midt 00erne er altså én af mine absolut yndlingsperioder indenfor bildesign. Og der er denne bil ingen undtagelse. Både ude og inde har man den dersens fantastiske Skandinaviske 00er minimalisme. Jeg har især altid godt kunne lide baglygterne der står som to røde bropyloner på bagpartiet. Men også detaljen med at den allerede ser lidt bred og muskuløs ud fra standard af er noget at jeg synes om. Angående interiørdesign syntes jeg også at de ramte plet. Man har et smalt instrumentbræt og en bred midterkonsol som på Range Rover men hvor at man har de veludtænkte knapper fra V70 MKII. Generelt synes jeg bare at ergonomien er rimelig god alle knapper og kontakter er logisk placeret og indenfor rækkevidde. Men det største pluspunkt i hele førerpladsen er nok sædekomforten. Det er det jeg altid siger at Volvo BMW og Mercedes havde nogle af de bedste førersæder i industrien tilbage i 90erne og 00erne. Og her i dag og over 400.000 kørte kilometere senere sidder man stadigvæk ganske godt. Der er ikke så meget støtte i siderne men komforten er stadigvæk i top. Og apropos komfort så kører den også meget komfortabelt. Selvom at jeg indrømmer blankt at det er lidt af en trillebør at køre med i forhold til en E53 X5 som virkelig var en velkørende SUV fra samme tid af. Selv betjeningen hvor at man har en lidt ulden bremsepedal og et let og smidigt men lidt fraværende styretøj ville nok afskrække nogle køredynamik-besatte Audinauter. Men jeg ænser det ikke og da man også har en ganske komfortabelt afstemt undervogn. Synes jeg at det er en herlig boks af en elgraket at køre i. Og hvorfor skal alt styre som en racerbil og have knusende hård affjedring ?. Jeg har ikke brug for det lort når jeg bare skal køre til julekomsammen eller til skt hans med vennerne. Og det er det at jeg godt kan lide XC90eren for. Den kører som en normal brugsbil skal. Angående motor og gearkasse er der ikke så meget raket i denne elg raket. For den 2.4 liters 5 cylindrede turbodiesel er ikke nogen højtydende eller hurtigløbende maskine. Men den er ganske solidt bygget. Jeg har set eksemplarer der har gået på den gode side af en halv milion kilometer som stadigvæk kørte helt fint. Gearkassen er også meget af det samme. Den skifter ikke særlig hurtigt eller præcist men til gengæld skifter den meget smidigt. Gearskiftene går under visse omdstændigheder næsten ubemærket hen. Det er altså meget vildt hvad et solidt bygget produkt og normal vedligeholdelse kan gøre.

Konklusion.

Efter at have kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes på en måde at den er lige til min personlige smag. Man bliver på nemt og bekvemt vis båret afsted til sit bestemmelsessted. Imens at man har et design der har ældes meget pænt. Det er selvfølgelig ikke den hurtigeste dyreste eller mest sjældne SUV men jeg kan meget godt lide den.

Hvis du ville læse om andre luksus SUVer fra 00erne. Eller bare om XC90 MKII. Så må du endelig give linksne et kig.

Jeg synes at det er et tidsløst design som virkelig har ældes pænt.
Selv bagfra tager den sig pænt ud og så har jeg altid godt kunne lide baglygterne og bæltelinjen der løber ned af siden på bilen under sideruderne.
Og så har jeg i lang tid haft en svaghed for todelte bagsmække lige meget om det Civic EG hatchback denne bil eller Range Rover P38.
Selv interiør designet kan jeg godt lide. Og selvom at det ikke er så solidt bygget som i tidligere tiders Volver så er der altså et eller andet kvalitet over det.
Selvom at den har kørt flere gange rundt om jorden så går motor og gearkasse stadigvæk ganske fint.

Biltest E87 118D.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har testet og ejet en del biler af den bimmeragtige slags efterhånden. Mange dårlige mange gode. Det har primært været de større eller de mere prestigefyldte modeller at jeg har haft under lupen. Så 3 serier og andet skrammel har ikke sagt mig det store. For så kan man i min bog ligeså godt køre Mazda 3 eller Corolla. Hvis det er en ægte M så er sagen selvfølgelig en anden. Men når det er sagt så er E87eren nok den indstigningsmodel der har vækket min interesse mest. Og mest af alt på grund af konceptet bag den. I ved jo at jeg ikke er den største hatchback fan men til gengæld er jeg stor fan af baghjulstræk. Og de to ting kombinerer E87 hvor resultatet er en konfiguration der ikke er set en gang siden 70erne. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til cars for you. For at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

PR design ApS.

Mondæn og udsædvanlig på samme tid.

Der er få biler der kan krediteres med at værre både mondæne og usædvanlige på samme tid. Men E87 har helt klart æren af at værre én af de få der kan det. Men jov den er mondæn fordi at den bare er sådan en gængs fugl på vores breddegrader. Og hvis vi fortsætter med ornitologi-metaforene så er det bare sådan en kedelig og grå Stær at have i kikkerten. Næsten alle E87ere er enten hvide eller grå hvor at det altid er en gammel nisse eller en salgs-trainee der sidder bag rattet. Og så er den fra den der bøvlet Chris Bangle æra hvor at mange af designsne splittede vandene og skabte meget kontrovers. Og hvor at nogle af dem har ældes yndefuldt imens at de fleste af dem bare har fadede ud i den ligegyldige grå masse af hverdagsbiler. Og hvor at de er nogenlunde ligeså provokerende at se på med nutidige øjne som filmen Easyrider er for et moderne publikum. Men når det er sagt så ser den en milliard gange bedre ud end den nuværende 1 serie med chassiskoden F40. E87eren ser lidt mere bøget og underlig ud end W176 A klasse. Men på underlig vis har den sin egen charme især som 3 og 5 dørs hatchback. Og Modsat F40 1eren som efter min mening virkelig bare ligner en Hyundai i20 med BMW logo og grill. Så kan man med E87 godt se at de prøvede at bibeholde de klassiske bimmer proportioner men hvor at man stadigvæk holder sig indenfor hatcback formen. Men det der gør denne bil usædvanlig efter min mening er konfigurationen af drivlinjen. Hatchbacks med langsliggende motorer og baghjulstræk er ikke noget usædvanligt i bilhistorien man har blandt andet AMC Pacer og Gremlin. Selv Toyota Starlet trak på baghjulene i den første generation. Jeg tror helt klart at denne bil er en af de absolut sidste baghjulstrukne hatchbacks. Den er i hvert tilfælde den sidste af sin slags i det 21ende århundred at jeg lige kan komme i tanke om. Men hvordan kører og føles den så. Når man stiger ombord bliver man mødt af et interiør der er fyldt til randen med billigt og hult plastik. Det er ikke ligeså lousy som i 2 serie active tourer men det er stadigvæk rimelig slemt. Der var det noget bedre bare én generation tilbage hvor at selv en E46er havde en nogenlunde anstændig finish i kabinen. Men alt det basale virker til gengæld rigtig godt. selvom at man har den bøvlede type blinklys stilk som BMW benyttede sig af den gang så er alt andet meget ergonomisk indrettet. Man har for eksempel en lille radio som er nem at justerer på under kørslen, Og det samme er justeringsmulighederne til klimaanlægget. Så lige der gør det ikke noget at man ingen former for rat betjening har da alt er inden for rækkevidde samtidig med at det er logisk placeret. Man har også en god kørestilling og så er der fint udsyn ud af bilen imens at førersædet yder fint komfort og støtte. angående køreegenskaber er man godt stillet. Undervognen er lidt kontant sat op men hvor at det ikke føles som hårdhed for hårdhedens skyld. For den ligger ganske fint i svinget af sådan en husmor-model at værre. Styretøjet styrer præcist både hvad angår de små koregeringer og de større styreinput. Og så er der den helt rigtige tyngde i styreapparatet. Angående motor og gear går det også helt fint N47 motoren lyder som en våd prut ligesom alle andre diesel række4ere. Men hvor at den belønner én med et godt kræftoverskud over hele omdrejningsregistret. Den 6 trins manual har korte præcise og smidige gearskift imens at koblingen er nem at betjene samtidig med at den har den rette vægt i pedalen.

Zim zala-bimmer det var alt for den her 25 øre.

Efter at have haft min 1 serie debut hvad lyder dommen så på. Jeg tænker på at det her er en bil der nok er mere interessant idag når man bedømmer den på baggrund af hvad der er af nye modeller i dag. Jeg tror bare ikke at hele konceptet med en lille premium-hatcback med baghjulstræk er noget at der ville blive ført ud i livet i dag. I hvert tilfælde ikke hvis vi holder os til rene fossilbiler. For Mercedes har altid lavet A klassen med forhjulstræk og BMW selv hoppede med på samme galej med 1 serien her for efterhånden nogle år siden. Så selvom at Bayersk ingeniørkunst har gjort underværker for den forhjulstrukne platform i form af R50 Mini Cooper S. Så er jeg stadigvæk lidt af en purist der synes at en ægte levende bimmer trækker på bagpoterne. Det er også derfor at jeg synes at en rigtig Mustang er en S550 og ikke en Mach E og at en ægte Porsche er en Cayman eller 911 og ikke Cayenne. Der er bare nogle ting der helst ikke skal trylles for meget med. Det er også en anden grund til at jeg godt kan lide E87eren for hvad den er. Man prøvede at gå i en anden retning men uden fuldkommen at glemme sit ophav og sande identitet.

Hvis du ville læse om andre biler af den bimmeragtige slags må du endelig give linksne et.

Finish og materialevalg er sku noget af en tynd omgang. Men alt det vitale i førerpladsen altså indretning/ergonomi kørestilling og udsyn er simpelthen bare som det skal værre.
I forhold til en W176 A klasse kan E87eren godt se lidt aparte ud i proportionerne. Men til BMWs forsvar kan jeg sige at den ser meget pænere ud end den nuværende 1 serie men også meget pænere ud end de A klasser der eksisterede i 2004 da E87eren kom på markedet. Det her var en trendy og stilfuld lille premiumbil og ikke noget der lignede en nedgroet negl krydset med en klovnebil og en gammel fastnet-telefon.
N47 motoren var et af de nye motorvalg der blev tilgængeligt ved det første facelift der kom i tredje måned 2007.

Lastbil-test Scania 114/380 tankvogn.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en lastbiltest. Jeg har i noget tid kigget efter en mindre lastbil jeg kunne køre til bloggen af grunde som åbenbart kun jeg kender. Og det må siges at dagens mission både lykkedes og mislykkedes. For bilens motor er noget mindre end musksvulmende V8er der ligger under hytten på R500eren jeg kørte i vinters. Men fysisk er den en af de største jeg har kørt. Men hvordan føles det at køre tankvogn og ikke kampvogn. Til at starte med skulle man vænne sig til at dagens testbil har to styrende aksler hvilket forbedrer styreegenskaberne især ved lave hastigheder. Yderligere er overhæng-et over den bagerste bagaksel lidt længere end på andre tungvogne jeg har kørt cirka 3 meter for at være præcis hvis man skal tro ejeren. Det længere overhæng skyldes at det er det eneste sted på bilen hvor man kan placere slangetromler samt andre opbevaringsrum. Under kørslen skulle jeg selvfølgelig være mere opmærksom på at jeg ikke ramte andre trafikanter med bagenden når man svingede. Selv da vi hentede bilen fra der hvor den holdt parkeret dikterede overhæng-et også at jeg skulle bakke en smule længere end normalt for at kunne komme ud af den parallelparkering at vognen var stillet i. En anden detalje der krævede en smule tilvænning var det såkaldte Opticruise gear som er en automatiseret manuel gearkasse hvor man dog stadigvæk bruger koblings-pedalen til igangsætning. Men efter at man har sat den i automatisk program og at man har fået føling med koblingspunktet kører det hele som på skinner. Men ellers lyder dommen på at det var en god dagsaktivitet at køre en større mindre bil.

Men mange tak til Porsgaard for udlån af dagens testbil du må endelig give deres website et kig på linket nedenunder.

www.porsgaard.dk

Modsat en trækker eller en bil med fastlad har en tankbil ofte længere overhæng bagtil hvilket man selvfølgelig skal være opmærksom når man færdes ude i traffiken.
Hvis der er noget Scania kan finde ud af så er det ergonomien i deres førerpladser. Alt sidder der hvor man forventer at det skal sidde.

Biltest Mercedes G350 CDI

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Tilbage i vinteren 2017 var jeg ude og køre en G320 CDI årgang 2008. Jeg endte med at blive meget vild med denne bil. Jeg syntes at designet var fedt og så kørte den bedere end hvad jeg regnede med. Men jeg syntes også at den føltes oldnordisk i forhold til andre Mercedes fra samme årgang når det gælder elektriske features og gadgets. Så jeg har lige siden den testkørsel kigget efter den faceliftede årgang fra 2012-2016. Men nu fandt jeg endelig en jeg måtte låne. Men mange tak til leasing partner i Aabenraa for udlån af G klassen til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link.

Ligner noget dyrt fra Affalterbach.

Efter de første par minutter på vejen i G klassen fandt jeg ud af at man faktisk har gjort noget for at mindske motorstøj i kabinen. Der er ikke nær så meget turbostøj som i 2008 modellen. Men det lyder stadigvæk som en brunstig støvsuger der letter når man træder på gassen. Men alle de små “lyd effekter” klæder som sagt G klassen. Selv det at trykke den udvendige dørlås ind for at åbne døren afgiver et tilfredsstillende klonk. Angående køreegenskaber ligner G klassen sig selv. Styretøjet er langtfra det mest præcise samtidig med at undervognen helt klart er til den bløde side. Også når man ccelererer kan man mærke at det her er en bil der kæmper mod vinden istedet for at skære igennem den. Men når det er sagt er det netop ikke fordi at den kører dårligere end andre SUVer på stigeramme. Også angående motor og gear gør denne SUV tingene på sin egen måde. Når man cruiser ligeså stille går det faktisk fint. Motoren har en smidig kraftudvikling samtidig med at gearkassen skifter silkeblødt. Men når man kræver lidt af den går det lidt op i hat og briller. Maskinen skal arbejde hårdt for at man får fart i bilen. Samtidig med at gearkassen fribilsk går i kickdown for at udnytte kræfterne bedst muligt. Manuelt gearkasse program er også lidt af en lunken oplevelse skiftepadlerne føles lidt discount agtige og sammen med langsom respons fra gearkassen. Er det en gimmick der ikke gør noget for køreoplevelsen. Men G350eren føles faktisk ikke så undermotoriseret endda. Jeg syntes at den fulgte fint nok med trafikken. Og så syntes jeg også at vind og rullestøj ved motorvejsfart er til at holde ud. Jeg behøvede ikke at hæve stemmen nævneværdigt for at føre en samtale med min makker. Noget der også er godt er mængden af moderne komfortudstyr. Selvom ergonomien absolut ikke er G klassens stærke side “man skal strække sig langt ned for at betjene de forskellige kontakter i midterkonsolen” så virker det overraskende godt. Infotainment systemet er nemt at bruge og så reagerer det fint på ens input. Det er i hvert tilfælde en opgradering i forhold til det gamle klodset Command system i 2008 årgangen. Designet er også en af denne bils stærke sider. Den facelifted front giver G klassen det sidste. Det er som jeg sagt før det rå og det liret i samme bil. Især dette eksemplar som står på blanksorte Borbet fælge ligner helt en lille G63 AMG. Jeg tror sagtens at man kunne nare ikke bilvidende personer til at tro at man kører i en ægte AMGer.

Konklusion.

Man siger at folk ofte kan lide de biler der er en forlængelse af deres personlighed. Jeg kan i hvert tilfælde godt lide biler der langt fra er perfekte men som til gengæld har deres helt egen identitet og som har visse positive kvaliteter. Og der Falder G350eren helt klart i den her kategori. Den er total gammeldags samtidig med at være moderne. Det er en bil som har ligeså mange ting som den er dårlig til som den er god til. Men jeg kan sige at jeg allerede er vild med den og at jeg meget taknemmelig for at havde kørt hele to eksemplarer.

Interiøret er et spøjst miks af gammel og ny teknologi. Men jeg kan rigtig godt lide det. Jeg syntes netop at de helt nye G klasser er indrettet for personbils agtigt.

G wagen døre er de mest tilfredsstillende bildøre at åbne og lukke. Det lækre klik bliver jeg aldrig træt af at høre på.

Den oprette kørestilling er også en stor del af det at køre G350er. Men føler at man er vejens konge når man kigger ned på alle de små sørgelige biler.

Biltest BMW X7

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til årets første nybils test. Hvad er ren køreglæde. Det spørger jeg mig selv om nogle gange. Personligt er de to bedste eksempler på ren køreglæde for mig enten at man kører en MX5er eller Elise kvikt igennem snogede landeveje eller at man cruiser stille i en Cadillac Eldorado eller Volvo 244. Jeg kan i hvert tilfælde afsløre at X7eren ikke giver køreglæde i Traditionel BMW forstand men at den stadigvæk har været et rart bekendtskab. Men hvordan kører den egentligt. Jeg ville sige meget forudsigeligt og letkørt. Men i en 7 personers luksus SUV er det faktisk en god ting. Styretøjet kommunikere ikke så meget tilbage men det føles dejligt let og flydende. Undervognen er også fint afstemt. Køredynamikken har måtte vige lidt for komforten. Men komfortabelt det kører X7eren altså også. Den glider over lapninger og samlinger i vejen uden at fører og passager bemærker noget. Angående motor og gearkasse tjener X7eren sit formål ganske fornemt. Den sekscylindres diesel trækker bilen med et betryggende skub imens at automat gearkassen skifter silkeblødt ved stille kørsel. Men ved kickdown reagere gearkassen prompte uden at tøve. Men denne bil bliver aldrig en Tesla model X. Men ligesom jeg sagde under kørslen performer den jo fint til husbehov. Det er ikke alle der har behov for en SUV der kan gå fra 0 til 100 på under 3 sekunder. Det er faktisk kun angående design at kæden lidt hopper af. Men når det er sagt ser den faktisk pænere ud i virkeligheden end på billeder. Især det udlånte eksemplar som stod i en lækker dybmetal blå med shadowline lister. Men modsat mange andre som har rakket ud efter eksteriør designet på grund af de overdimensioneret nyere har jeg bare generalt haft en “aversion” mod BMWs formsprog fra de sidste 5 til 7 år. Det har bare aldrig sagt mig noget lige meget om det er en 1 serie eller en X7er. Men når det er fejet af vejen syntes jeg stadigvæk at X7 er en imponerende bil. Det er også en bil som teknologi nørder ville føle sig hjemme i. Der er hvert tilfælde meget teknologi ombord. Der er det sædvanlige som virtuelt cockpit navigation idrive baneassistent. Og så er der elektrisk justerbart alt og ikke kun det gængse som førersæde og rat. Men alle tre sæderækker og begge halvdele af bagklappen kan manipuleres med et tryk på en knap. Men ellers lyder dommen på at X7eren ikke just dyrker de traditionelle bimmer dyder men at det er en virkelig kompetent fuldstørrelses luksus SUV.

Men mange tak til Bayern autogroup Aarhus for at udlåne denne bil. Du kan give deres hjemmeside et kig på dette link.

Interiøret har den stærke kvalitets fornemmelse man forventer i en bil af denne støbning. Og så var det her eksemplar flot indrettet med sort læder indtræk spejlblankt træindlæg samt den tilkøbte glas gearknop og knapper.

Jeg ville indrømme at jeg nok aldrig får smag for det udvendige design.

M pakken giver det sidste strejf. Samtidig med at de Kobolt blå bremsekalibre gør en god kontrast til den mørke karrosserifarve.

Video med dyret forefindes nedenunder.

biltest Mercedes G320 CDI årgang 2008

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til en ny test. Hvad er det der ser rå og brutal ud men som også er ligeså aerodynamisk som en mursten. Svaret er selvfølgelig Mercedes G klasse eller Gelandewagen som den hed i de gamle dage. Efter som vi allerede har en eks militær original Gelandewagen inde her på siden (check den ud her ) syntes vi det kunne være sjovt at køre en nyere G klasse for at se hvor meget de omkring 30 år med tilpasning og udvikling har haft indflydelse. Men mange tak til forza car i Tilst for at vi måtte låne G320eren til dagens test. De beskæftiger sig med leasing og salg af nyere og nye biler giv endelig deres webside et kig her .

den sorte bankboks

Det at G320eren er en solid bil bliver man allerede mindet om i det man klatre ombord. Når man tager fat i dørhåndtaget og åbner dørene kan man mærke at der er rimelig meget vægt i dem. Ligesom at når man lukker dem i lyder det som at lukke døren til en veldesignet bankboks fremfor at tæske en æggebakke med en tennisketcher som det er tilfælde i billigere biler. Angående køreegenskaber blev jeg faktisk positivt overrasket hvor godt at G klassen artede sig selv på de snoged veje selvfølgelig føltes den stor når man kommer kørende ned af en lille landevej. Men der var langt mindre af det typiske fleks og nervøsitet der forekommer i en SUV med separat ramme og karosseri. Styretøjet er faktisk heller ikke dårligt. Det er langtfra det mest præcise i verden. Det føltes dog langtfra ligeså slatten som i andre SUVer vi har kørt og så nyder man bare godt af at man har let og flydende servostyring modsat den gamle 240GD hvor man skulle arbejde rigtig hårdt bare for at kunne komme ud af indkørslen. En anden ting der virkelig adskilller de to generationer af G klasse er motoren. Dette eksemplar var bestykket med den noget mere tidssvarende OM 642 V6 turbodiesel med commonnrail indsprøjtning. Med den motor er Geren faktisk en rimelig kvik bil. Vi havde i hvert tilfælde ingen problemer i at trække fra en langsomt kørende Toyota Avensis på motorvej. En manøvre som sikkert ville havde været en del svære at udføre i en gammel GDer. Gearkassen er også lige som den skal være den skifter smidigt samtidig med at reagere hurtigt nok hvis det skal gå hurtigt.

Rambo liebhaver mercer

Angående interiør og komfort er der også vid forskel på de to årgange af G klasse. Dette eksemplar er faktisk indrettet som en “rigtig” bil med klimaanlæg læderindtræk og tykt gulvtæppe på gulvet. Udover den store mængde rullestøj som skyldes de påmonteret offroad dæk. Er interiøret rimelig godt støjdæmpet. Der er også lidt mere turbostøj end hvad man normalt plejer at støde på men det syntes jeg faktisk er en god ting. Det tilføjer netop mere karakter til denne bil. Men hvad lyder dommen på. Jeg ville helt klart sige at denne mere civiliseret Gelandewagen er meget nemmere at leve med på daglig basis end den gamle 240er som mest af alt er et legetøj for jægeren der har alt. Men den er selvfølgelig ikke helt billig hverken i indkøb eller i drift (kører kun omkring 9 på literen) så derfor er den forbeholdt de få. Men jeg er alligevel glad for at havde kørt den.

Dette eksemplar var udstyret med disse lækre AMG fælge der er pakket ind i Toyo dæk med ekstra grovt mønster. Dækkene støjer som en gal ved kørsel men løfter udsenet yderligere.

Ligesom fælgene er sideudstødningerne også fra AMG.

Som en diamantbesat stålhandske. G klassen er det rå og det liret i samme bil.

Som bonus info ville jeg fortælle at Gelandewagen faktisk ikke er produceret af Mercedes Benz selv men af Magna Steyr på deres fabrik i Graz i Østrig.

Trods den forhistoriske konstruktion af resten af bilen. Føltes motoren meget mere tidssvarende den går smidigt og så trækker den godt.

Ligeså basic at undervogn og chassis er ligeså luksuøst er interiøret. Og selvom at der langtfra var ligeså mange gadgets som i den helt nye årgang. Og at kontakter og greb og især command systemet var kommet direkte ud af 90ernes tåger. Følte jeg mig alligevel hjemme bag rattet samtidig med at den høje kørestilling gav et boost til selvtilliden.

dobbelt test Seat Leon Cupra R og Leon 1.9 TDI Referance

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til en ny dobbelt test. Man læser altid at den har 130 heste mere end standard modellen eller at undervognen er udviklet af vores motorsports afdeling så der burde være meget mindre over og understyring og ditten og datten. Men jeg kunne godt tænke at prøve og mærke hvor stor forskel der egentlig er på standard modellen og GTI varianten hvis man tager ud fra de ting der er lige til at mærke eller føle på frem for alt for meget af det tekniske. Så jeg lånte to eksemplar af Seat Leon af den udgave der blev produceret fra 2006 til omkring 2010 og så sammenlignede jeg dem helt uvidenskabeligt. Men mange tak til bilforum Svendborg for at lade mig låne begge Leons til dagens dobbelt test check endelig deres hjemmeside ud her ,

skarp Cupra R

Vi startede dagens test ud med Cupra R udgaven som var en årgang 2010. Allerede efter de første minutter bag rattet kan man godt mærke at det er en rigtig GTI man sidder i. Styretøj og undervogn er mere stramt sat op end standard bilen og da dette eksemplar var udstyret med aktiv styretøj føltes den heller ikke så nervøs på motorvej. Men heldigvis føles undervognen heller ikke knusende hård i det daglige. Efter min mening er det der kan ændre en bils temperament mest er valget af motor. Og der er de to Leons nærmest nat og dag Cupraens 265 heste kan sagtens mærkes i det man bare træder lidt på speederen bundtrækket er solidt samtidig med at maskinen føles responsiv. Og så er der lyden der kommer en raspende lyd fra udstødningen under hård acceleration imens der ved mellemgas er en dyb nærmest bas agtig brummen Jeg syntes at det er en af de få turbo række 4 der har en rigtig god lyd. Gearkassen skifter også lækkert skiftene er mere præcise og skarpe end i standard bilen samtidig med at den har et ekstra trin. Cupraen har også masser af lir til at adskille den fra husholdnings modellerne både inde og ude for eksempel er kofangerne dybere med større luftindtag fælgene er større i diameter samtidig med at bremserne har større dimensioner. Indvendigt er læderrat og sportsstole med til at pifte interiøret gevaldigt op,

ydmyg TDI

Selvom der ikke lægger 265 heste under hjelmen på den mere gængse Leon er det ikke nogen dårlig bil. Den ligger stadigvæk godt på vejen selvom at undervognen ikke helt er sat op til “race” og selvom at styretøjet er en smule mere nervøst ved høj hastighed så er det dejlig let til når man skal vende på trang plads. Angående motor og gearkasse er man faktisk ok kørende selvom den ikke udvikler sprudlende 265 heste. For med et omdrejningsmoment på 250 NM er der bundtræk nok til at symaskinen aldrig føles alt for tam. Og selvom at gearkassen kun har 5 trin trækker den fint nok til ikke at føles alt for anstrengt når man køre omkring de 130. Hvad lyder dommen på jeg syntes at begge udgaver udføre deres missioner til perfektion. Det eneste jeg næsten kan sætte en finger på er at basis modellen næsten havde et for simpelt interiør,

Som nat og dag. Leon føles næsten som et andet væsen i cupra R udgaven men basis udgavens TDI kværn havde til gengæld et så højt omdrejningsmoment så den aldrig føltes alt for motorsvag,

Sports stolene i Cupra R var lige som de skulle være de var beklædt i gråt alcantara og sort stof. Og så havde de rigtig godt greb i en. På den anden side føltes standard bilens interiør næsten for simpelt men der var stadigvæk klima anlæg og integreret headunit med AUX indgang. Yderligere var finishen god,

Leons gode former var i Cupra udgaven trimmet med dybere kofangere større fælge og afgangsrør. Samt større bremser med røde kalipre,

Jeg har altid syntes at detaljen med at skjule det bagerste håndtag var smart,