Tilbageblik L320 Range Rover Sport.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en ny serie. Som I sikkert ved har vi jo 10 års jubilæum her den 19 oktober hvor at der er meget der fejres og hyldes. Men jeg har endnu større planer for eftertiden. For jeg har simpelthen tænkt mig at erklære oktober 2024 til oktober 2025 for jubilæums år hvor at vi i denne periode gentester forskellige biler vi kørte i bloggens første år for at se om det stadigvæk kan noget eller om det bare er gammel hat. Og for at give dem de bedste betingelser for at gøre positivt indtryk prøver vi så vidt muligt at køre topmodellen eller det eksemplar der er i pænest stand. Men tænker at det her kunne værre betatesten eller prøveballonen om man ville for at se om dette koncept giver mening rent journalistisk og praktisk. Og i det første tilbageblik går vi helt tilbage til den første V8 bil på bloggen. Selvom at testbilen dengang kun var en turbodiesel så gjorde den alligevel et positivt indtryk på mig. Men jeg sukkede efter den kompressorladet udgave som jeg aldrig fik mulighed for at køre inden at min interesse skiftede til vigtigere køretøjer. Men idag skulle simpelthen være dagen. For jeg har haft denne flotte sport i min varetægt som der skal skrives anmeldelse på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilfabrikken i Galten for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig I linket nedenunder. Men tænker heller ikke at der skal være mere udenoms snak for lad os komme afsted.

Bil-fabrikken.dk

Den flotteste årgang.

Hvis man udelukkende skulle bedømme efter design så er L320 den flotteste årgang. selvfølgelig er jeg rimelig vild med forgængeren P38. Men L320 og L322 som var chassiskoden på den “fuldstørrelses” Range Rover af samme generation er bare så tilfredstillende rent æstetisk. Den er på en måde klassisk elegant og simpel og formålsfyldt på én og samme vis. Også interiørdesignet er noget der har ældes meget pænt. Det smalle instrumentbræt og den brede midterkonsol er blevet fortolket om og om igen selv i de nyere Range Rovere. Men hvor at det i L320 er i den mest æstetisk interresante udgave. Man har et virvar af fysiske knapper og kontakter hvor at den grønne baggrundsbelysning altså kan noget rent visuelt. Hvor at det for mig giver associationer til cockpitet på et bombefly. Og da jeg som knægt så de første billeder af denne førerplads var jeg bare en smule solgt. Det var næsten som et helt rumskib med alle de funktioner at man kunne styre fra rorpinden. Men teknisk set var det også en rimelig hightech bil da den kom på markedet. Sådan noget som adaptiv luftundervogn og valgbare køreprogrammer var ikke ligeså udbredt som idag. Og generelt var hele konceptet med en performance eller sports SUV stadigvæk en rimelig ny ting. Men hvordan kører den spørger I sikkert. Og til det kan jeg sige at det kommer an på hvordan at man anskuer den på. I forhold til en moderne power SUV kører den rimelig elendigt eller i det mindste meget uinspirende. Bremsepedalen føles ulden som om at det var en gammel Ford Bronco at man skulle bringe til standsning. Og så kan man sagtens mærke at man køre en SUV med højt tyngdepunkt idet at den føles en smule nervøs under motorvejskørsel og med at den vandrer lidt rundt på vejen når man kører på snogede landevej. Så køredynamisk minder det lidt om en bil med body on frame konstrukion selvom at det faktisk er den første Range Rover der var konstrueret med selvbærende stål karosseri. Styretøjet føles fint vægtet men det styrer lidt vag. Så især på det punkt kan man godt mærke at man skal få meget vægt til at skifte retning. Men når man har kørt en ældre performance SUV så kan man ikke undgå at blive imponeret over de seneste generationer når det kommer til køredynamik. Men jeg synes også godt at man må mærke hvilken biltype at man køre. Så jeg kan rigtig godt lide at dagens tester kører som det den er nemlig en halvstor SUV hverken mere hverken mindre. For jeg kan godt lide at blive udfordret lidt som chauffør med at hver bil kører forskelligt. Og at man ikke bare kan tage sving som om man kørte sportsvogn. Og så kan jeg bare godt lide at blive båret komfortabelt til mit bestemmelsested. Og der synes jeg netop at nogle af de nye sports SUVer har unødvendig hård undervogn imens at denne bil lige er sagen. Ikke nok med at man har ganske komfortable forsæder med masser af justeringsmuligheder så er undervognen også overraskende blødt sat op i forhold til at dette er en bil med sport i modelnavnet. Men den absorberer bump og unjævnheder ganske fint uden stadigvæk at føles alt for vandsengs-agtigt. Men især på motorvej føler man bare at man kan æde kilometere til den lyse morgen. Et andet pluspunkt er helt klart motoren. Man har et herligt V8 soundtrack imens at kompressoren hviner derudaf. Det fik i hvert tilfælde mig til at lege lidt med gassen for simpelthen at kunne lytte til maskinen. Og selvom at den 6 trins automatgearkasse ikke er noget at skrive hjem om efter 2024 standard så udfører den jobbet husbehov med at den skifter ok smidigt imens at kickdown virker som det skal. Men det er ikke nogen hurtig bil især efter nutidige forhold. Hverken fra stilstand eller under mellemacceleration er det ikke noget lavtgående missil. Men som jeg altid siger så er fart og tempo langtfra alt og for mig er det vigtigere hvordan bilen får mig til at føle. Denne bil får mig i hvert tilfælde til at føle mig ganske tilfreds. Jeg synes altså at det kan noget med at man sidder i et sofasæde og styrer en V8er med højre fod imens at man er indkapslet i klimakontrolleret kørekomfort.

Konklusion.

Efter at have haft en 320er i min varetægt igen efter alle disse år hvad lyder dommen så på. jeg synes helt klart at det er en af den slags biler hvor at jeg synes at den på en måde er sjovere denne gang rundt fordi at den føles anderledes nu hvor at man har haft de sidste 10 års udvikling. For anden gang rundt føles det som en gammel bil der giver en mere gammeldags køreoplevelse. Objektivt set kører den elendigt men jeg elsker virkelig de oldschool dyder. Ja bare sådan noget som følingen af at betjene hydraulisk servostyring i modsætning til hvordan mange af de elektriske systemer føles idag. Så det gør absolut ikke noget at interiøret føles meget mere billigt og plastik agtigt for det her er bare så fed en bil i min optik.

hvis du ville læse om andre luksus SUVere så må du endelig give linksne et kig nedenunder.

AJ133Seren udmærkes ved blandt andet at have 4 ventiler pr cylinder og 4 overliggende knastaksler.
Angående design er det helt klart den mest stilede årgang. Den har virkelig ældes pænt.
Og det samme gælder interiørdesignet. Og når man så har ganske komfortable forsæder er det efter min mening en helt regulær førerplads.

Biltest 955 Cayenne S.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har en erkendelse. Den lyder på at jeg faktisk aldrig har kørt Cayenne før. Det skyldes primært at den egentlig aldrig har sagt mig noget. Og at jeg er lidt af en purist der altid har syntes at en ægte Porsche er og bliver en sportsvogn med motoren bagi. Men efter at have haft min Cayenne debut har den så rykket ved noget eller er jeg bare blevet bekræftet i min anelser. Men ellers ville jeg bare sige Mange tak til Meng biler for at vi måtte låne 955eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

Mengbiler.dk

På tur i Anti-Porschen.

Når man stiger ind i Cayenne. Kan man sagtens se alle Porsche anerne. Man har tændingslåsen ved venstre side fra ratstammen og en række af instrumenter i instrumentklyngen. Også udenpå havde man prøvet at gøre AntiPorschen mere bekendt. Og eksteriør designet var i mange år min kæphest med Cayenne. Jeg skulle bogstavelig talt bruge mange år på at vænne mig til den. Jeg syntes i mange år at den så underlig højbenet og klodset ud. Men i forhold til nutidige Crossovere ser 955eren ikke værst ud. Den ser bred og muskuløs ud men også sportslig og en smule stilfuld ud. Under alle omstændigheder ser Cayenne meget godt ud i bakspejlet eller hvad man nu skal sige. Men hvordan kører den egentlig. Overordnet set kører den ganske fint. Men ikke overdrevet bedre end søstermodellerne Q7 og Touareg. Styretøjet er let og flydende men hvor at det stadigvæk styrer præcist og så er undervognen en smule mere blød end i X5 M. Men hvor at den stadigvæk føles selvsikker igennem svingene. Man kan selvfølgelig også mærke at det er en smule mere kompakt bil end især Q7 som virkelig er lidt af en skolebus at føre. Også angående motor og gear er 955eren ganske iorden men ikke markant bedre end konkurrenterne. V8eren på 4.5 liter går rigtig godt så snart der kommer noget varme i den. Speederresponsen er god og så elsker den at få noget gas ligesom Audi 4.2 som den er beslægtet med. Og jov så lyder den godt. Ganske godt faktisk. Gangkulturen er smidig men man har stadigvæk et godt dyb V8 brøl. Den synger ikke ligeså godt som Audi 4.2 men det er stadigvæk et herligt lydbillede. Men gearkassen er desværre lidt en halvbagt oplevelse. Den føles som en tavelig konverter automatgearkasse hvilket jeg også fandt ud af senere at det var. Gearskiftene er slasket og langsomme. Og så holder den gearene i unødvendigt lang tid. Der klarer E53 X5 det altså meget bedre og den kører jo også med normalt konverter automatgear. Og det er ikke fordi at Porsche ikke kunne finde ud af at sælge en god gearkasse i denne periode. Fordi at de netop tilbød formidable dobbelt-koblings gearkasser på både 911 Cayman og Boxster. Men det måtte Cayenne åbenbart ikke drage nytte af. Og konklusionen på dagens test må også lyde på at 955 havde efter min mening virkelig kimen til at blive en formidabel sports-SUV den har nogle virkelig seje features så som en herlig V8er med tørsump variabel ventilstyring og 340 heste. Og et kvalitetsbetonet interiør samt et ganske velfungerende infotainment system. Som selv den dag i dag er ganske nemt at betjene. Men det er også en bil der bliver ladt i stikken af en lidt middelmodig køreoplevelse og en meget træls gearkasse.

Hvis du ville læse om andre fancy SUVere må du endelig give nedenstående links et kig.

Noget jeg altid godt har kunne lide ved Cayenne er indretningen af motorrummet. Det hele er fint gemt væk men hvor at man stadigvæk kan se lidt af maskinen og associeret teknik. Jeg kan især godt lide detaljen med det lille stabilisatorled som går ud til ventildækslet i passagersiden. Det er tydeligvis lavet til at se pænt ud samtidig med at det spiller en praktisk rolle i at stive drivlinjen af.
set i bakspejlet af hvad der eksisterer af crossovere i dag. Så ser en 955er faktisk ganske godt ud.
Fælgene måtte godt havde været bare en smule større efter min mening.
Instrumenter på en lang række i forskellig størrelse skal der selvfølgelig også værre i Cayenne S.

Jeg tror også at det var 955 Cayenne der startede det med at tændingsnøglen skulle ligne en modelbil af bilen.

biltest X5 E53 4.4 i.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Mange ting er ofte bedre set bakspejlet. Det gælder både de biler man kører dragrace mod og de forskellige biltrends der er kommet og gået og blevet i årenes løb. Den første X5 med chassiskode E53 er også en af de ting der er meget gode set i bakspejlet af hvad for et tæske grimt gadekryds af en SUV at BMW kan finde på at sende i verden i dag. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Auto4 i Roskilde for at vi måtte låne E53eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://www.auto4.dk

Den rigtige X5er.

Jeg tror at der hvor min bimmer-kærlighed virkelig blev sparket op i det højste gear var da jeg blev ansat på Hundtofte Autoophug tilbage i 2013. Der havde chefen en E53er ligesom dagens testbil. Det var en 4.4 i der bare stod helt skarpt i mørkeblå metallic med sort læderstue. Det var lidt bilen der virkelig åbnede mine øjne for at BMW kunne være det cool mærke der gav meget køreglæde selv hvis man ikke var stinkende rig og derfor købte en ældre model. Jeg endte i hvert tilfælde med at kigge langt efter Johnnys cool E53er hver dag indtil at den blev totalskadet af dens nye ejer efter bare 2 timer da køber var en fuck der ikke kunne finde ud af at køre bil så han plantede raketten i autoværnet så hele førersiden var skraldet op. Men så kunne jeg i det mindste stå og beundre det sørgelige vrag der stod og forgik med et af dets ødelagte alufælge placeret på motorhjelmen så hjelmen ikke blev flået op hvis vinden fik fat under den. Men alt var ikke spildt da jeg i slutningen af 2014 fik kørt en E53er til en af de første biltests i bloggens første sæson. Men det eksemplar var en kedelig 3.0 diesel og testen jeg skrev på den var også kort og uden billeder. Så den er slettet for mange måner siden. Men denne gang gør jeg jobbet fuldt ud og så har jeg også fået muligheden for at låne den helt rigtige X5er. Og ja det er den helt rigtige. Bare farvekombinationen er helt igennem fantastisk og klassisk. Man har en smuk sandmetallic udenpå der har et lille skær af lilla afhængigt af hvordan lyset falder på lakken. Og så er interiøret udsmykket med tan læder og mørkt nøddetræs-indlæg. Men den kører også ligeså godt som den ser ud. Styretøjet er godt vægtet samtidigt med at det styrer ganske præcist især når man tænker på at det er en SUV man kører i. Man får den tilfredstillende analoge fornemmelse som ofte kun hydraulisk servostyring kan levere. Undervognen er også godkendt. Man har et godt kompromis imellem komfort og dynamik. Den krænger ikke nævneværdigt selv når man kørte friskt til. Generelt kører den ikke meget anderledes end min gamle E39 520i hvilket er ganske imponerende når man tænker på at X5eren har en egenvægt på 2100 kilo modsat E39 som har en egenvægt på bare 1350 kilo hvilket også er meget imponerende for en sedan i den størrelse. Faktum er at man heller ikke mærker E53erens højere tyngdepunkt under kørsel på offentlig vej. Den føles meget mere let og adræt end hvad den har ret til. Det er i sandhed en ægte sports SUV. Men motor og gearkasse gør også sit til at bidrage til en god køreoplevelse. M62TUB44 motoren kan godt lide at få lidt mere gas end andre motorer. Når den er i sit es går den rigtig fint der kommer en herlig lille V8 lyd udefra maskinrummet. Imens at den trækker smidigt og resolut. Men det jeg nok er mest imponeret over er hvor skarpt og smidigt at gearkassen skifter både hvis vi sammenligner med andre samtidige computerstyrede konverter-automatgearkasser og dem der er i nyere biler jeg har testet. E53eren kunne fås med både 5 og 6 trins manuelle gearkasser og 5 og 6 trins computerstyrede konverter-automatgearkasser med manuel gearskifte-funktion med gearstangen. Dette eksemplar er bestykket med 6 trins automatgear. Under stille kørsel skifter den smidigt lige meget om det er med kold eller varm gearkasse. Kickdown virker også helt korrekt i det man trykker speederen ned går den ned i gear. Selv manuel gearskifte program virker forbløffende godt bilens alder taget i betragtning. Så overordnet set sakker den gamle 6 trins ikke langt bagud fra de moderne 8 trins ZF gearkasser som også bare er konverter-gearkasser der er styret af en gearkasse-styreboks. Angående design er X5eren også et frisk pust i forhold til hvad vi har i dag. Både inde og ude er designet minimalistisk men også sportsligt. Især eksteriørdesignet har vundet over mig i nyere tid. Den sidder helt rigtigt på et sæt store alufælge. Mere behøver man faktisk ikke at gøre ved den. Det er en de biler hvor selv basisudgaven ser muskuløs og fuldendt ud. Det kan man ikke helt sige om E53erens afløser E70 som mildest talt ser lidt fimset ud når man vælger husholdningsmodellen. Hvor man skal helt oppe i M udgaven før man får en der ser ligeså cool muskuløs ud som Cayenne turbo Touareg W12 og ML63.

Konklusion.

Efter at have kørt det her pragteksemplar af en E53er så kan jeg sige at det her er et rigtig godt bud på en SUV der virkelig er ganske velkørende. Og selvom at jeg var heldig at prøve et eksemplar af E70 X5 M der var tunet til 722 heste så ville jeg hellere have en veludstyret E53ere med en M62er under motorhjelmen. Den er lidt BMWs greatest hits i SUV form. Og så tror jeg også at hvis man giver den 10 år mere så har man en investeringsbil der kan risikere at stige i værdi. Uanset hvad så kan jeg godt lide hvordan den kører hvordan den ser ud og hvordan man sidder bag rattet. Det er efter min mening den bedste X5er der er lavet.

Hvis du ville læse om andre fancy SUVere så må du endelig give nedenstående links et kig.

E53eren behøver ikke meget gejl for at komme til at se godt ud. Bare et sæt store originale BMW alu-banditter til at fylde skærmkasserne ud er alt hvad du behøver for at den står knivskarpt.
E53 er faktisk aldrig lavet som en fuldbyrdet M udgave. Men V8 udgaverne har stadigvæk fire afgangsrør hvilket tilføjer det sidste til designet.
En detalje jeg altid har kunne lide på E53eren var at bagsmækken var delt op ligesom det altid har været på RangeRovers. Men det er måske ikke så tilfældigt da BMW stadigvæk ejede Rover group i slut 90erne og start 00erne. Det resulterer også i at E53 og L322 som var den nyeste RangeRover der eksisterede på det tidspunkt delte mange stumper. Navneligt hill descent systemet samt andre assistentsystemer der har med terrænkørsel at gøre. Imens at motorer og meget af elanlægget bliver delt med E39 5 serie.
Selvom at BMW bedst er kendt for nogle af de bedste række6ere man kan købe for menneskepenge. Så har de også lavet nogle helt fantastiske V8ere. Og der er M62eren ikke nogen undtagelse det er også den motor der var basis for S62B50 som blev brugt i E39 M5 og E52 Z8.

biltest Mercedes GL350 X166.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Hvilke modeller tænker du på når du tænker på 7 personners SUVere. Audi Q7 Cadillac Escalade eller måske GMC Yukon. Men måske ved du også at Mercedes har deres egen kæmpe-SUV kaldet en GLer. Og i dag blev det min tur til at prøve kræfter med GLeren for første gang. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Nordsjællands bilhus for at vi måtte låne dette eksemplar til test. Du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

www.nordsjællands-bilhus.dk

Den Tyske Escalade.

På papiret kan man sagtens stemple GL som en Tysk pendent til Cadillac Escalade. De er begge pralende kæmpe SUVere der primært appelerer til Amerikanske forstadsfruer med mindreværds-komplekser. Og så er det begge to biler der ikke har set skyggen af fornuft hvis man ser på dem som mikrobils-elskende Europæier. Og så er det også bilerne hvor man som ejer ender med at blive gode venner med tankpasseren da lavt brændstofforbrug ikke just ligger i kortene. Men ironisk nok så bliver alle GL og GLS bygget i Vance i Alabama. Så den Tyske Escalade er næsten ligeså Amerikansk som en “ægte” Escalade. Til at starte læner designet sig også meget op ad de Amerikanske fullsize SUVer men hvor man stadigvæk kan se Mercedes anerne. Jeg synes helt ærligt at den faktisk ikke ser så værst ud. Især hvis man sammenligner den med BMW X7 som ligner en togulykke i Bangladesh. Man har traditionelle SUV proportioner krydret med et meget aggressivt design på kofangere og front. Især fortil synes jeg at den har fået hele armen på den gode måde. Man har en kæmpe frontgrill der næsten ville kunne passe på en Sprinter hvor den helt store stjerne pryder midten af grillen. Kofangerne har dybe luftindtag som var det en performancebil og så løber der en tyk kromstribe over bunden af hver kofanger hvor den på forkofangeren nærmest rager ud som en spoilerlæbe. Og da det her eksemplar står på 20 tommer AMG fælge er det visuelle udtryk fuldendt. Men kører den så godt som den ser ud. Det får I at vide nu her. Efter at have taget plads i det rødbrune førersæde fyrer jeg op for den trofaste OM642. Maskinen springer igang med et kort snøft. Selv under koldstart går maskinen tyst selv mere tyst end i W221 S klassen jeg kørte med samme motor. Efter at havde klemt den her skolebus af en bil ud fra holdepladsen så kan jeg endelig få prøvet hvad den kan og hvad den ikke kan. De første 15 km rykker den underligt ved hver gearskift. Men efter at man har fået noget varme i gearkasse-olien hjælper det på det. Men man har ikke ligeså præcise gearskift som i andre Daimler AG produkter eller i Q7 for den sags skyld. Selv den gamle 4L årgang af Q7 belønner føreren med præcise gearskift og hurtig kickdown. Manuel gearkasseprogram er også lidt en joke i GLeren det tilføjer ikke noget bestemt til køreoplevelsen og så føles det meget tilfældigt om den ville aktivere og deaktivere denne funktion og om det var mig eller computeren der foretog skiftene. Nogle gange måtte jeg se ned i displayet for at blive bekræftet i at det faktisk var mig der styrede løjerne. Et andet punkt hvor at GLeren falder bagud i forhold til Q7 er angående kraftoverskud. Selv i den gængse 3.0 TDI var G påvirkningen så stor at under en hård acceleration så lettede prøveplader og andre løse genstande man havde liggende på instrumentbrættet som en drageflyver at vinden får fat i. Imens at man i GL350eren ikke behøver at skulle agere flyveleder hver gang man køre til motorvej. Den accelerer trykt og smidigt man kan i hvert tilfælde godt mærke at egenvægten på 2505 kilo skinder mere igennem end på Q7eren. Angående køreegenskaber lever GLeren til gengæld helt op til den høje Mercedes standard. Selvom at man i denne bil kører på 20 AMG fælge med lavprofil dæk som tager en smule af komforten. Så gør luftundervognen et ganske fint job med at isolere én fra de elendige veje vi kørte på ved denne testrute. Styretøjet kommunikerer nogenlunde. Med andre ord så giver det ikke meget føling med vejen og det føles heller ikke overdrevet præcist men det behøver det heller ikke at værre i sådan en kæmpe container af en bil. Men det føles let og flydende idet der er et fint boost på servostyringen. Noget andet der heller ikke er værst er kabinekvaliteten og materialevalget. Mange har beskyldt de Amerikansk bygget Mercedes for at værre et par generationer bagud når det kommer til fit og finish. Og det kan jeg måske godt se hvis vi taler om W164 M klasse eller W251 R klasse. Men når vi er nået til X166 GL klasse så er forskellen meget lille. Selvfølgelig kan man ikke forvente S klasse eller Maybach kvalitet selvom at GLeren over i staterne ofte er blevet markedsført som SUVernes svar på S klassen. Men når det er sagt så er det stadigvæk et gedigent interiør med gode materialer. De fleste berøringsflader er polstret enten med læder eller gummi. Det eneste der måske kan føles en smule bedaget er designet man har brugt til de forskellige knapper og taster i interiøret. Men ellers er det stadigvæk en herlig bil at føre. Og det er også lidt min dom over GLeren. Den levere ikke en ligeså finpudset køreoplevelse som Audi Q7 men det er stadigvæk en dejlig stor og komfortabel børnecontainer med et godt design og en respektabel mængde udstyr.

Hvis du ville læse om andre herlige SUVere i den dyre ende må du endelig give nedenstående links et kig.

Selvom at 20 tommer fælgene tager en smule af komforten. Så fuldender de det visuelle udtryk og nogle gange må man godt ofre en smule af det praktiske for at se godt ud.
OM642 har ikke det samme kraftoverskud og hurtige speederesponse som V6 TDIeren i Q7. Men det er stadigvæk en herlig gammel traver der til gengæld belønner én med en smidig gangkultur og et lavt støjniveau. Og så fylder den motorrummet overraskende godt ud. Man føler i hvert tilfælde ikke at man kigger på basismotoren når man kigger ned i maskinrummet.
Modsat interiørnazisterne føler jeg ikke at GLeren er langt bagud i forhold til de Tysk bygget modeller når vi taler om samlekvaliteten og materialevalget. Jeg synes oprigtigt at det er et rart sted at værre og så sidder man godt både i førersædet og i anden sæderække hvis man skulle tro vores bagsædetester.

Biltest BMW X5 M.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Dem der kender mig godt ved at jeg ikke tager udtalelser for gode varer. Så hvis folk siger at den dersens nye netflix serie er så “fucking badass” siger jeg til dem at ville jeg se den før at jeg er enig med dem. Også hvis vi taler biler tager jeg ikke nogen udtalelser for gode varer. Så når folk siger at der er crossovere eller SUVere der styrer ligesom en sportsvogn så svarer jeg igen med at det må de længere ud på savannen med. Men idag tror jeg måske at jeg har mødt mit nemesis når det kommer til argumenter mod at crossovere skal eksistere som biltype. Jeg ville i hvert tilfælde sige tak til JM handel for udlån af X5eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

JM-handel.dk

En højbenet M5er ?.

Når vi skulle vække X5eren fra dens skønhedssøvn stod det med det samme klart at det her ikke er Dansker Diesel udgaven. Maskinen springer igang med et arrigt brøl. Den summer fortravlet hvorså at falde mere til ro når benzinblandingen bliver magret ud. Lydbilledet leder med det samme tankerne hen på biler som Ferrari F430 og Mclaren MP12C. Men det er ikke så underligt da motoren i X5 M også kører med flad krumtap aksel som i de førnævnte superbiler. Også under kørslen bliver man belønnet med et meget eksotisk lydbillede når man tænker på at det her er en SUV. Under acceleration udsteder maskinen et arrigt vræl sammen med et tilfredsstillende knald ved hvert gearskift. Og når vi taler om gearskift er det her også en ganske præcis og velkalibreret maskine. Især manuelt program føles overraskende godt især når man har oplevet de patetiske sportsprogrammer at mange automatgearkasser er udstyret med. Der sker faktisk noget når man trykker på padlen hvor at drivlinjen kviterer med et lille ryk ved hvert gearskift. Men angående det med at finde en velkørende SUV med præcise styregenskaber så tror jeg faktisk at jeg har fundet en lovende kandidat. Selvfølgelig er der absolut ingen SUVere der kører ligeså godt som en personbil eller en fuldblods-sportsvogn for den sags skyld så kommer X5eren rimelig tæt på alligevel. Styretøjet er tungt og præcist bilen reagere med det samme på selv de mindste styreinput. Undervognen er hård og kontant uden at værre knusende hård. Selv i slappeste køreprogram er der ikke meget krængning.

Alene med 722 heste.

Hvad lyder dommen på efter at have kørt sådan en højbenet racer. efter at have været alene med over 700 hyper kan jeg sige at jeg i hvert tilfælde er glad for at jeg betvingede så mange kræfter i en bil der havde en masse assistent-systemer og permanent firhjulstræk. Så den føles langt fra så vild og voldsom som først antaget. Men det er stadigvæk en lynende hurtig slæde som kræver meget respekt og selvkontrol af føreren. Men det er også en rendyrket sports SUV i ordets reneste betydning hvor det ikke bare er en bil med en stor motor men en mere komplet og afbalanceret pakke. Jeg kan i hvert tilfælde sige at jeg endnu gang er blevet bekræftet i at der ofte er en undtagelse til reglen og der på en eller anden måde findes en form for højbenet M5er derude.

Ville du læse om flere hurtige SUVere kan du med fordel læse de nedenstående test.

E70 Chassiset er langt fra min yndlings X5er eller yndlings bimmer for den sags skyld. Men M optikken gør virkelig underværker for det udvendige design.
Interiøret passer perfekt til denne bil. Der er sort læderstue og et par M logoer hist og her og ikke så meget pynt.
hvis man ikke havde M farverne på motorcoveret ville man ikke tro at der gemmede sig mange fuldblodsheste her.

Biltest Audi Q7 V12 TDI

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. Selvom at jeg har kørt hele to Q7ere som begge var godt udstyret og forsynet med to populære motorer. Så har der altid været en variant jeg håbede på at komme til at køre. Nemlig V12 TDI. Og i dag kom dagen endelig. Jeg har bogstavelig talt ventet på denne dag i årevis. Men jeg har på en måde scoret dobbelt jackpot for ikke og alene er det her en V12er men det er en V12er som der højst sandsynligt blev bestilt med alle krydserne i udstyrslisten. Jeg tør næsten ikke at tænke på hvor mange hundred tusind kroners ekstraudstyr dette eksemplar blev leveret med. Men endnu en gang tak til nextcar for udlån af Q7eren til denne test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link.

Teleporter fra ingolstadt.

Forskellene imellem at køre Q7 og Q7 V12 er faktisk ikke særlig åbenlyse. Det er først efter nogle minutter på vejene at man kan mærke de små forskelle og nuancer. Da jeg skulle vække maskinen fra kold af sprang den igang med en dyb brummen som man kender det fra andre store multicylindrede dieselmotore. Som bilnørd kan jeg godt høre at det her er en mere heftig maskine men jeg tror at mange ikke bilvidende ville synes at det lyder som en 3 liters TDI der har et mindre udstødningslæk. Efter at have kørt rundt i området både for at få motoren driftvarm og at blive fortrolig med bilen. Prøver jeg at lave nogle hurtige træk op til fartgrænsen. Og der kan man godt mærke at det her er V12erens “shining moment” ligeså snart gearkassen går i kickdown bliver man nærmest skubbet af en usynlig hånd op til ens ønsket hastighed. Det føles ikke ligeså brutalt som når man laver samme manøvre i en sportsvogn. Men man er ikke i tvivl om at det går hurtigt. Det føles som om at man nærmest teleportere sig fra 0 til 80 i timen. Noget jeg også glædede mig til at få prøvet på egen krop var de kulfiber keramiske bremser som dagens testbil var udstyret med. Man har i mange år prøvet at få denne racer teknologi til at virke på gadebiler uden det store held. Blandt andet fordi at de skal opnå en meget højere arbejdstemperatur for at virke ligeså godt som stålskiver under vejbrug. Og så støjer de mere under brug hvilket ikke ligefrem er en eftertragtet egenskab i en gadebil. Men efter at have kørt med kulfiber skiver kan jeg sige at i 2008 havde man faktisk fået elimineret de fleste problemer. Det var faktisk kun ved de første par stop at man godt kunne mærke at der ikke var lige så godt i bid i bremserne. Også angående støj kunne jeg ikke mærke forskel i forhold til konventionelle setups.

Den ultimative Q7er…?

Efter at have kørt en af de mest politisk ukorrekte og ekstreme SUVer jeg kender til kan jeg så sige om det her er den ultimative Q7er ?. På en måde både ja og nej. På papiret ja en 12 cylindres luksus SUV der har 500 heste og 1000 NM. Og som er belæsset til taget med ekstraudstyr for flere hundred tusind er rimelig imponerende både at høre om og at sidde bag rattet i. Men når en gængs Q7er med V6 TDIeren kører næsten  ligeså godt og føles næsten ligeså hurtig under acceleration. Så kommer  V12 udgaven til at fremstå som den mest groteske og fråsende bil jeg har kørt længe. Men lad os være helt ærlige. Så er der jo ingen rationelt tænkende mennesker der køber den her slags biler vel vidende om at mindre også kan gøre det. Men nu er jeg jo heller ikke det mest rationelt tænkende menneske og fordi jeg godt kan lide store biler med storer motorer er der alligevel et eller andet i mig der rigtig godt kan lide denne bil.

Hvis du også er af den overbevisning om at mindre kan gøre det så kan du læse de to andre Q7 tests igennem linksne nedenunder.

biltest audi Q7 3.0 TDI årg 2007

biltest Audi Q7 4,2 FSI årgang 2006

Finishen og materialevalget i interiøret har fået et nøk opad i forhold til den standard Q7er. Der er mere læder og alcantara.Dette eksemplar er udstyret med det helt store Bang & Olufsen anlæg med motoriseret diskant højtalere.Hvis man har flere hundred tusind til at bruge på ekstraudstyr til bilen. Så er glastaget et must have 20.000 til eller fra har jo intet at sige.kulfiber keramisk bremsesystem er virkelig formel 1 teknologi til vejen. men det er også et af de dyreste krydser man kan sætte i udstyrslisten.  Selv i dag kan man afhængig af bilproducent resikere at skulle slippe på den gode side af 100.000 for at kunne få denne feature.Trods sin status som topmodel er V12 udgaven relativt underspillet. De ovale afgangsrør er en af de eneste måder man kan spotte den på.Op igennem 2000erne brugte Volkswagen gruppen enorme summer på udvikling af dieselteknologi. Det resulterede i et hav af forskellige oliebrændende motorer hvor man på den ene side havde alle de brændstoføkonomiske række4ere og på den anden side havde man denne koloss på 6 liter.

Biltest Mercedes G350 CDI

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Tilbage i vinteren 2017 var jeg ude og køre en G320 CDI årgang 2008. Jeg endte med at blive meget vild med denne bil. Jeg syntes at designet var fedt og så kørte den bedere end hvad jeg regnede med. Men jeg syntes også at den føltes oldnordisk i forhold til andre Mercedes fra samme årgang når det gælder elektriske features og gadgets. Så jeg har lige siden den testkørsel kigget efter den faceliftede årgang fra 2012-2016. Men nu fandt jeg endelig en jeg måtte låne. Men mange tak til leasing partner i Aabenraa for udlån af G klassen til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link.

Ligner noget dyrt fra Affalterbach.

Efter de første par minutter på vejen i G klassen fandt jeg ud af at man faktisk har gjort noget for at mindske motorstøj i kabinen. Der er ikke nær så meget turbostøj som i 2008 modellen. Men det lyder stadigvæk som en brunstig støvsuger der letter når man træder på gassen. Men alle de små “lyd effekter” klæder som sagt G klassen. Selv det at trykke den udvendige dørlås ind for at åbne døren afgiver et tilfredsstillende klonk. Angående køreegenskaber ligner G klassen sig selv. Styretøjet er langtfra det mest præcise samtidig med at undervognen helt klart er til den bløde side. Også når man ccelererer kan man mærke at det her er en bil der kæmper mod vinden istedet for at skære igennem den. Men når det er sagt er det netop ikke fordi at den kører dårligere end andre SUVer på stigeramme. Også angående motor og gear gør denne SUV tingene på sin egen måde. Når man cruiser ligeså stille går det faktisk fint. Motoren har en smidig kraftudvikling samtidig med at gearkassen skifter silkeblødt. Men når man kræver lidt af den går det lidt op i hat og briller. Maskinen skal arbejde hårdt for at man får fart i bilen. Samtidig med at gearkassen fribilsk går i kickdown for at udnytte kræfterne bedst muligt. Manuelt gearkasse program er også lidt af en lunken oplevelse skiftepadlerne føles lidt discount agtige og sammen med langsom respons fra gearkassen. Er det en gimmick der ikke gør noget for køreoplevelsen. Men G350eren føles faktisk ikke så undermotoriseret endda. Jeg syntes at den fulgte fint nok med trafikken. Og så syntes jeg også at vind og rullestøj ved motorvejsfart er til at holde ud. Jeg behøvede ikke at hæve stemmen nævneværdigt for at føre en samtale med min makker. Noget der også er godt er mængden af moderne komfortudstyr. Selvom ergonomien absolut ikke er G klassens stærke side “man skal strække sig langt ned for at betjene de forskellige kontakter i midterkonsolen” så virker det overraskende godt. Infotainment systemet er nemt at bruge og så reagerer det fint på ens input. Det er i hvert tilfælde en opgradering i forhold til det gamle klodset Command system i 2008 årgangen. Designet er også en af denne bils stærke sider. Den facelifted front giver G klassen det sidste. Det er som jeg sagt før det rå og det liret i samme bil. Især dette eksemplar som står på blanksorte Borbet fælge ligner helt en lille G63 AMG. Jeg tror sagtens at man kunne nare ikke bilvidende personer til at tro at man kører i en ægte AMGer.

Konklusion.

Man siger at folk ofte kan lide de biler der er en forlængelse af deres personlighed. Jeg kan i hvert tilfælde godt lide biler der langt fra er perfekte men som til gengæld har deres helt egen identitet og som har visse positive kvaliteter. Og der Falder G350eren helt klart i den her kategori. Den er total gammeldags samtidig med at være moderne. Det er en bil som har ligeså mange ting som den er dårlig til som den er god til. Men jeg kan sige at jeg allerede er vild med den og at jeg meget taknemmelig for at havde kørt hele to eksemplarer.

Interiøret er et spøjst miks af gammel og ny teknologi. Men jeg kan rigtig godt lide det. Jeg syntes netop at de helt nye G klasser er indrettet for personbils agtigt.

G wagen døre er de mest tilfredsstillende bildøre at åbne og lukke. Det lækre klik bliver jeg aldrig træt af at høre på.

Den oprette kørestilling er også en stor del af det at køre G350er. Men føler at man er vejens konge når man kigger ned på alle de små sørgelige biler.

biltest Lexus RX400H årgang 2008

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til en ny biltest. Dagens afsnit må siges at være lidt af en sensation i det at det både er den første Lexus og den første hybridbil vi har fået ind på bloggen vi har både Jaguar Mercedes og BMW samt andre luksusbiler i forskellige afskygninger men ingen Lexus. Angående debatten om hybrid biler har jeg i nogle år også tænkt at det er noget fis i en hornlygte angående brændstof forbrug kontra hvor avanceret teknologien er. Man vinder simpelthen ikke nok på det i forhold til hvor kompliceret det er. Og da der så også florere historier om at produktions metoderne angående fremstilling  af batteripakkerne til prius ikke lige frem var særlig miljørigtige ville det sikkert også afholde nogle for at købe hybrid. Men alt dette ændrer ikke på at RXeren leverer den typiske Lexus oplevelse og i denne omgang ville vi gerne sige tak til auto fokus ved Randers for at lade os låne dagens tester check dem ud på dette link ,

hybrid a la carte

At køre hybrid første gang er en ligeså spændende oplevelse som at køre ren elbil første gang og Lexussen er virkelig mester i at få det hele til at føles flydende overgangen fra benzin til el og tilbage igen lægger man stortset ikke mærke til ligesom at den ekstra vægt i form af batteri og elmotor ikke går ud over køreegenskaberne selvom at det mest er en komfort orienteret SUV takler den faktisk svingene ok. Kørekomforten er ikke til at komme udenom det er også der at Lexussen brillere styretøjet føles let og flydende samtidig med at undervognen glatter alle ujævnheder ud. Drivlinjen er heller ikke dårlig selvom jeg ikke er den store hybrid fan kunne jeg som sagt ikke undgå at blive imponeret over hvor flydende maskineriet opereret elektromotoren arbejdede optil omkring 50 kilometer i timen hvorefter at den 3.3 liters benzin V6er overtog alle kræfterne blev skudt igennem en CVT gearkasse så accelerationerne var helt smidige. Ydeligere havde denne bil også regenerative bremser som fungerer som en dynamo hvor man ved at slippe gassen putter strøm tilbage i batteriet og der gik netop lidt sport i at bruge denne funktion så meget så muligt så vi kunne se hvor meget strøm vi kunne putte tilbage i systemet,

det er en ommer

Selvom at RXeren er en spændende bil så er det ikke den mest perfekte. Til at starte med er udsynet bagud ikke fremragende og så er tændingsnøglen stortset den samme som til en Avenssis fra samme periode jeg ville godt have betalt lidt ekstra for at få en fiks sag i læder og alu nu hvor det er en luksusbil. Men det værste af det hele er touchskærmen til infotainment systemet den reagerer stortset ikke på mine input det er en ommer. Selvom at interoiret ikke er det mest ophidsende så er samlekvaliteten høj og så sidder man godt i sæderne som er betrukket med det blødeste læder jeg længe har oplevet i et interoir det føles næsten som handskelæder. Så min dom lyder på at Lexussen trods sine svagheder er en fornem hybrid SUV,

Interoiret er selvfølgelig fyldt til randen med alskens udstyr for bare at nævne en smule af det får du blandt andet elindstilligt rat og sæder tozones klima anlæg og komplet infotainment system med GPS og bakkamera,
DSC_0015.JPG
Der er virkelig ikke meget at se under hjelmen på RXeren
Pyha nu kan alle de Amerikanske husmødre køre ungerne til skole med god samvittighed nu hvor de kører med Lexus hybrid drive,