Biltest MG cyberster GT.

Skrevet den af stoerner666

Jeg elsker simpelthen følelsen af at køre åben vogn. Lydene og lugtene fra naturen eller byen. Den varme brise over éns hoved på en varm sommerdag eller de kolde efterårsvinde imens at overskudsvarmen fra maskinen får én til at føle sig varm og bekvem. Men også lyden og lugten af en motor er vigtige sanseindtryk ved openair køreoplevelsen. Den svage dunst af benzinhørm imens at man både kan mærke og høre maskineriet arbejde kan altså noget. Jeg synes at motorlyden helt klart også er med til give hver bil sin egen karakter. Og det er uanset om det er den 4 cylindres snerren fra en S2000er et V8 brøl fra en Mustang GT et arrigt vræl fra en 348 spider eller melodisk række 6 skønsang fra en Z4 M roadster. Det hele er simpelthen fantastisk. Så jeg har altid været spændt på om fraværet af motorlyd overhovedet ville bedrage positivt til køreoplevelsen. Og så ville jeg bare også undersøge om MG har leveret et ordentligt produkt. Nu hvor at de har bragt en elektrisk sportsvogn til markedet før både Tesla og Porsche. Men jeg tænker ikke at vi skal have så meget udenomssnak for lad os komme til testen.

En meget imponerende bil.

Det første pluspunkt at jeg ville give  Cybersteren er den måde at MG har præsenteret den på med hensyn til design kvalitetsfornemmelse og komfortudstyr. Jeg synes virkelig at de har solgt præmissen om en ultramoderne eksotisk udseende roadster på fornemmeste vis. Fronten er der næsten noget Alpine A110 over hvilket faktisk er ment som et kompliment imens at bagenden er eksekveret meget dramatisk med den komplekse LED belysning som danner et union-jack mønster. Hvorimod at den set fra siden med taget slået op antager sig en næsten Aston Martin agtig silhuet. Men saksedørene er nok den største samtalestarter. Jeg giver normalt ikke noget for saksedøre der er monteret på biler som ikke er en Lamborghini. Men jeg synes at de passer helt perfekt til denne bils superbils agtige persona. Især når de er koblet sammen med de store turbine-fælge giver det virkelig udseendet af noget eksotisk eller en undvegen konceptbil. Og så følte jeg mig bare en smule cool og special når jeg steg ind og ud af den. Angående interiør er den også helt iorden. Finish og materialevalg er ganske anstændigt med at man har polstret de fleste berøringsflader med blødt læder og at de fleste kontakter føles lækre at betjene. Og så er interiørdesignet godkendt. Der er sådan lidt Corvette C8 over det med at man har et førerorienteret cockpit hvor at infotaimentskærmene smyger sig rundt om føreren. Alt imens at man har et tykt panikhåndtag der deler kabinen op i en fører og passagerside. Angående infotainment og komfortudstyr kan jeg sige at den har alt det at en moderne bil skal have i denne prisklasse og at det virker helt fint som det skal. For hvis du udelukkende køber bil udefra hvor god infotainment-systemet er. Så er du havnet på den forkerte blog. For her prioriterer vi køredynamik over alt det shit. Og jeg ville sige at den kører ganske imponerende i betragtning af at det er en stor og tung bil på over 1900 kilo. For jeg ville sige at den føles mere som en stor GT bil end en lille roadster. Men jeg kan godt lide at det føles som om at der er noget vægt og momentum bag den hvilket er noget at jeg kender fra andre GTere. Men jo den opfører sig overraskende eksemplarisk selv når man trak lidt sidelæns G. Det føles som om at der er minimal krængning imens at styretøjet guidede bilen fint. Alt dette skete med kun en vag summen fra motorerne hvilket føltes ganske specialt når man kommer fra en Porsche Boxster hvor at motorlyden konstant er tilstede. Og hvor at man også bruger denne til at udføre kørslen med da det lidt er en auditiv hentydning til om man dosere gassen ordentligt eller trækker de korrekte motoromdrejninger til det gældende køre-scanarie. I cyberster der giver den elektriske drivlinje og det velaftstemte chassis/undervogn lidt illusionen af at bilen næsten udretter mirakler under éns fødder når man kører performancekørsel. Det er faktisk bare en smule imponerende at 510 heste kan værre så veldresseret. Under stille kørsel er den ikke sværere at køre end en bil med 100 heste. Men i et lige stræk der kan den altså også flytte sig. Det første splitsekund tøver den. Men så snart hjulene er sat i bevægelse så rykker den altså bare. Og når man så sidder tættere til jorden er fartfornemmelsen endnu stærkere. Især under mellem-acceleration føler jeg aldrig at man kommer til at mangle hestekræfter.

Elektrisk roadser. Kan det noget ?.

I prologen spurgte jeg mig selv om det overhovedet tilføjede noget positivt at køre sportsvogn uden lyd. Og efter at have kørt den synes jeg helt klart at det kan noget på en anderledes facon. Når man kører med taget nede og varmen slået til. Hvor at det eneste lyd at man har er byens puls og Princes purple rain der flyder ud af højtalerne. Det synes jeg altså var en rigtig god oplevelse. Og jeg ville også sige at konklusionen må værre at man ikke skal købe denne bil udelukkende for farten og accelerationens skyld. Det har man andre elbiler til. Og man skal heller ikke købe den udelukkende for teknologien det har man også andre elbiler til. Men derimod skal man vælge cyberster hvis man ville have noget mere formålsbygget eller specialiseret. Og at man ville have virkelig meget bil for pengene uforagtet om det er fossil eller el. I hvert tilfælde hvis vi skal holde os til nye biler. De nærmeste konkurrenter som er decideret sportslige er Toyota GR 86 og Mazda MX-5 RF men det er begge to små spinkle biler der yder under 250 heste. Hvor at man i cyberster får en højtydende elektrisk sportsvogn med over 500 heste. Der ligner et helt rumskib i forhold til andre biler. Altsammen til under 550.000 kroner. Det synes jeg altså er bare en smule imponerende.

Hvis du ville læse om åbne biler med lyd eller bare om andre Kina-MGer. Så må du endelig give linksne et kig.

Saksedøre hjælper en smule med ind og udstigningen i tilfælde af parkering tæt på en høj kantsten. Men jeg tror også at designerne implementerer dem fordi at det ser sejt ud. For det giver virkelig meget visuelt flair til designet.
Fælgmontering og bremser er egentlig ganske high performance i det at man Perreli P zero dæk og multistemplede kalibre på forakslen.
Union Jack baglygterne er eftersignet en hentydning til cyberster konceptbilen der havde et lignende design.
Da dette er GT varianten med 3 traktionsmotorer er der åbenbart ikke plads til et baggagerum fortil.
Interiøret er ganske hæderligt.

Biltest 348 spider.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en biltest. Efter at min sidste Ferrari oplevelse i en F430 efterlod mig med en lidt tom oplevelse har jeg altid godt kunne tænke mig at prøve noget mere autentisk eller mere retro. Og der krydser 348eren allerede de to punkter af. Der er hverken servostyring ABS eller antiskrid men til gengæld har man en 5 trins manuel gearkasse med dogleg. Også designet er totalt retro men også tidsløst man har kilefront og klaplygter men også et dejligt bredt bagparti. Det er virkelig en af de biler der ser hurtig ud selv når den holder parkeret på P pladsen til den lokale tank. Men mange tak til Bildrømme.dk for udlejning af 348eren til dagens test du kan leje den og mange andre sportsvogne og superbiler til mange forskellige events såsom Konfirmation bryllup eller i vores tilfælde en rund fødselsdag. Så du må endelig hoppe ind på deres hjemmeside i linket nedenunder for at tjekke alle de fede slæder ud.

www.bildroemme.dk

Klassisk Rari.

Kender I det at når en bestemt bilproducent eller en bestemt bilmodel bliver så ikonisk at så bliver den næsten en arketype for mærket eller den enkelte model. For eksempel når Jeg tænker på Skyline GTR så tænker jeg med det samme på R34 den er simpelthen blevet arketypen for hele Skyline modellen. Også hvis vi kigger ud i verden er der for eksempel Rolls Royce og deres Silver Cloud som selv flere årtier efter at produktionen stoppet er en af de mest ikoniske modeller. Det er netop den model mange stadigvæk forestiller sig når de hører navnet Rolls Royce. Det mest kendte eksempel på en arketypisk bilmodel er vel nok Porsche 911. Selvom at Porsche har produceret så mange modeller udover 911eren og at Cayennen for længst har overtaget pladsen som stor sællert så er 911 den folk altid tænker på når de snakker om sportsvogns-dynastiet nede fra Stuttgart. Men når vi taler Ferrari så er en Rosso Corsa spider arketypen den er det at et hvert barn eller barnlig sjæl tænker på når de tænker på en sportsvogn eller en superbil. Og for én hvis generation er det her bare bilen når man skulle vælge befordringsmiddel i Outrun eller Need for speed. Jeg kan der i hvert tilfælde huske at efter at have taget ti omgange i Nazca C2eren og ti omgange i Mustang MachIII.eren i need for speed II special edition så skulle man da helt klart have et forsøg i 355 F1 Berlinettaen. Og under den virtuelle køretur tænkte jeg hvor fedt det måtte være at hvis det var mig en dag. Og hvis vi spoler tiden cirka 23 år frem så er vi her faktisk og selvom at det her kun er en 348 så er jeg stadigvæk taknemmelig over at kunne mærke en ægte retro Rari på egen krop. Når man har spændt sig ind i raketten er det første man bemærker at fodbrønden snævre mere ind end på andre biler men det er faktisk meget normalt for Italienske sportsvogne fra denne periode. Men under kørslen følte jeg ikke at pedalboksen var overdrevet snæver det var faktisk mere i passagersiden man lagde mærk til det. Men ellers er det et fedt interiør. Designet er minimalistisk og funktionelt og så er alle overflader tykt polstret med læder det er lige som det skal være i en køremaskine som denne. Angående betjening af bilen så er 348eren faktisk ikke så værst endda. Koblingen har den rette vægt samtidigt med at den er overraskende nem at dosere. Gearkassen krævede dog lidt mere mekanisk empati fra førerens side af. Udover at første gearet sad i et såkaldt dog leg det ville sige yderst til venstre i den nederste række i skiftediagramet som er modsat de fleste biler hvor at første gearet ofte sidder på venstre side af tredjegearet. Så skal man også være mere bestemt med sine gearskift samtidig med at være mere grundig med sine udkoblinger og sidst men ikke mindst kan man ikke skifte ligeså hurtigt med gittret skiftekulise som med normalt H gear. Men for en nyudklækket Lastbils chauffør som mig der har mekanisk empati var det noget der hurtigt sad på rygraden. Og hvor føltes det bare tilfredsstillende at ro igennem alle gearene hvor hvert gearskift afgav et tilfredsstillende klik. Selve gearskiftene føltes en smule mere gummiagtige end jeg havde regnet med men når man laver et ordenligt træk hvor man river igennem de tre første gear hvor at man får tre klik imens at motoren vræler arrigt optil omdrejningsbegrænseren føles bare ufatteligt godt. Noget der også føles vildt godt er måden vognen styrer og kører på. Styretøjet er selvfølgelig ikke assisteret på nogen måde så man skulle lægge en smule kræfter i når man manøvrerede ved lave hastigheder men ligeså snart man er i fart så er der bare den rigtige tyngde i det hele og så føles det ganske præcist. Køreegenskaberne er også virkelig fornuftige undervognen er selvfølgelig til den lidt hårde side men den føles absolut ikke nervøs eller uforudsigelig selv når man prøvede at lave en hurtig acceleration fra stilstand følte jeg aldrig at bilen prøvede at løbe om hjørner med mig. Generelt synes jeg at 348 er en letkørt bil som jeg følte mig sikker i og som jeg havde tiltro til selv når man kørte en smule friskt til. Angående motor er alt også som det skal være F119 motoren skal flyves i de højere luftlag før at den er helt tilfreds faktisk endte jeg med at køre i 4 gear alle de stræk på ruten hvor vi kørte udenfor bygrænserne. Men maskinen tager hurtigt gas. Og ligeså snart man har bygget lidt omdrejninger på leverer den kræfterne overraskende smidigt. Nå ja så er der selvfølgelig lyden. Personligt har jeg aldrig været helt solgt på det karismatiske Ferrari vræl jeg har altid synes det lyder som en underlig form for 4 cylinders motor der bliver pint til døde. Men når man hører det med egne øre lyder det faktisk rimelig godt lyden under acceleration er kraftfuld og fyldig samtidig med at man har en lavmeldt poppen fra afgangsrørene når man slipper gassen. Selv under tomgang er lyden karismatisk den er sitrende eller fortravlet om man vil. Men hvad lyder dommen på. Jeg synes faktisk at 348 som køremaskine er ganske imponerende det er langtfra den hurtigste bil jeg har kørt men det er helt klart en af de mest tilfredstillende jeg har haft æren af at føre. Selv i forhold til andre sportsvogne er 348eren lige tilpas den er hverken for bred eller for smal frihøjden er heller ikke for lav og så har man den rette mængde heste. Det er en af de biler der er hurtig men ikke overpowered jeg er hvert tilfælde vild med den.

Hvis du mangler noget mere sportsvogns stof så kan du finde det nedenunder.

348 spider er en af mange fantastiske Pininfarina designs alt fra testarossa gællerne på siden til den sorte grill over baglygterne spiller helt perfekt sammen med resten af designet. Og så er det bare et rigtig godt og bredt bagparti hvor man kan se transakslen kigge ud under bagkofangeren.
Interiørets design er ligeså stilligt og minmalistisk som eksteriørets. Man har et smalt instrumentbord og de vigtigste instrumenter andet behøver man slet ikke under kørslen.
F119 motoren afgiver det karismatiske vræl under kørslen hvilket blandt andet skyldes en anden tændingsrækkefølge i forhold til andre V8ere og at den benytter en flad krumtap modsat kryds-krumtap som de fleste andre V8ere. En anden fed detalje i motorrummet er at alt er til frit skue selv noget af rørramme-chassiset er til syne.

Klassikertest Mazda RX7 SA.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en klassikertest. Jeg taler ofte om at jeg endelig har fået kørt én eller anden bil ATV eller båd som jeg har drømt om at køre i lang tid måske hele livet. De er køretøjer som man på Engelsk kalder bucketlist cars. Dette år må også siges at være året hvor jeg kan krydse mange af køretøjerne af på min indre bucketlist. Dagens testbil er i hvert tilfælde en af mine mange bucketlist cars. Men mange tak til classic motor sales for at jeg måtte låne RX7eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

Classicmotorsales.dk

Wankelracer fra 80erne.

Noget af det første jeg tænkte da den postkasse-røde RX7er var gravet ud indefra udstillingen så den stod klar til at jeg kunne stige ombord var at den slet ikke så værst ud. Og det mener jeg stadigvæk nu hvor jeg her om aftenen sidder med computeren i den ene hånd og kaffen i den anden og læser korrektur. Selvfølgelig er det åbenlyst at det er et 80er design kilefront og klaplygter var jo to af den samtids store trends indenfor bildesign. Men det har også en simplicitet over sig der gør at det har ældes godt. Så på en eller anden måde er det alligevel et meget tidsløst design. Angående køreegenskaber kan man sagtens mærke at det er noget gammelt mekanik. Jeg ved ikke om det er fordi at jeg er blevet forvænt med moderne sportsvogne men jeg blev en smule skuffet over især styreegenskaberne. Men så skal jeg bare holde op med at være fjollet for det er jo en gammel bil. Når det er sagt så var der faktisk overraskende meget ratslør. Fra centerposition og et par milimetre ud var der ikke nogen feedback. Der besidder både MGB roadster og Alfa spider veloce mere skarpe styreegenskaber. Men hvis man ser bort fra et vag styretøj så kører RX7eren ganske udmærket. Undervognen føles fast og selvom at baghjulsophænget består af stiv bagaksel med 4 leds ophæng samt watts linkage så ville bagvognen aldrig løbe om hjørner med én selvom at der var en smule vand på vejene og at man godt ville lege bare en smule med gassen.

Lyden af en snescooter.

En Wankel er noget særligt. Den er faktisk noget helt særligt. Bare hvis vi kigger på mekanikken så har en Wankel hverken Knastaksel stempler eller pejlestænger. Det bevirker at mange af de praksiser og procedurer man bruger når man arbejder med stempelmotorer ikke kan overføres til Wanklen. Også det at køre et Wankel motoriseret køretøj er anderledes. Blandt andet skal man undgå overdreven sejtrækning så man ikke overfeuler og derved drukner motoren nu hvor mange Wankelmotorer har rimelig ineffektive tændingssystemer. Faktisk skal man helst køre den i den høje ende af omdrejningsregistret efter at man har opnået driftstemperatur. For en af Wanklens mange særheder er at den er rimelig omdrejningsvillig. Men noget at vi alle kan blive enige om ligemeget om man er motorkyndig eller ej er at Wanklen udvikler en spøjs lyd under kørsel. Næsten alle bilnørder inklusiv mig selv kender og elsker lyden af en V8er det dybe kraftfulde brøl er ikke til at tage fejl af. Men når man hører en Wankel gasse op er der nok mange især ikke bilvidende personer der tænker var det en løbsk håndmixer eller var det bare en tunet Nilfisk støvsuger. Faktum er ihvert tilfælde at det ikke er en lyd at mange mennesker forventer at høre fra en bil af. Det lyder i sandhed som om at nogen har startet en gammel Polaris snescooter op i baggrunden. Ved tomgang popper den afsted som en gryde fyldt med popcorn imens at maskinen udstøder et arigt vræl under acceleration. Det er et lydbillede som deler vandene blandt os bilnørder. Men personligt kan jeg godt lide den totakts agtige pludren det er simpelthen så karismatisk en lyd.

Konklusion.

Hvad lyder dommen på efter at have ført sådan et Wankeldreven Katana. Jeg ville sige at det var absolut ikke så værst. RX7 har efter min mening alle kvaliteterne som jeg synes at en veteranbil skal have. Den er charmerende sjov at køre i og så vækker den opsigt hvor end den kommer frem. Men Wankelmotoren gør også at det ikke er den nemmeste bil at skrue i da alt andet end et serviceeftersyn kræver specialiseret viden som ikke alle mekanikkere besidder. Yderligere dikterer det anderledes kraftværk at man kører sin RX7 på en anden måde end man ville køre en Mustang på. Men hvis man er klar til at påtage sig ansvaret er det her en af de mest karismatiske klassikere man kan få i denne prisklasse.

For mit vedkommende kunne Wankelmotoren sagtens være en form for sort magi eller et stykke rumvæsen teknologi. Det er efter min mening stadigvæk den mest eksotiske og særpræget motor der nogensinde er lagt imellem forhjulene på nogen bil.
Designet er tydeligt skabt med 80erne for øje. Men jeg synes det ser godt ud.
På den anden side af Corvette C4 præ facelift er det her nok det mest 80er agtige interiør jeg har sat mig til rette i.

En duel i køreglæde Gran Tourismo Vs A45 AMG.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en dobbelttest. Som bilnørd har jeg altid gået ind for mangfoldighed. Jeg har aldrig været vild med kun ét mærke eller èn model. Jeg har ubetinget elsket hver bil på godt og ondt. Det er også den holdning jeg prædiker her på bloggen. For jeg er af den opfattelse at køreglæde kommer i mange forskellige former og størrelser og at det er vidt forskelligt hvad hver person tolker som køreglæde. Dagens testbiler må også siges at være to meget store modsætninger. For i det ene ringhjørne har vi en Gran Tourer fra et falleret prestigemærke og i det andet en super GTI fra én af verdens ældste bilproducenter. Og efter at have kørt dem begge kan jeg sige at vinderen måske ikke er den I regnede med hvis man udelukkende skal tage efter hvilken bil der giver det største smil på læberne når man “leger” med gassen. Men som jeg har været inde på før igennem tiden så er køreegenskaber og hestekræfter ikke alt når vi taler om køreglæde og bilkærligehed. Der er jo så meget at man kan elske en bil for. Men nu har jeg også haft min taletid så lad os komme til testen.

Mange tak til Vemmelev Auto for udlån af Gran Tourismoen til dagens test Du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

www.vemmelev-auto.dk

Og mange tak til Talbro for udlån af A45eren til dagens test. Du må også give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

talbro.dk

En prægtig skude og en guilty pleasure.

Vi går alle rundt og har en eller flere guilty pleasures. Et af mine mange guilty pleasures er at jeg faktisk elsker at synge med på Tina Turner eller Celine Dion selvom at jeg helst ville ses som den hardcore goth type jeg nu er. Og i den hensende er en Gran Tourismo også lidt en bilnørds guilty pleasure. Det er en bil der bare ikke giver mening på mange leder og kanter. Hvis vi skal tænke kedeligt og rationelt så kommer man altid tilbage til at reservedelene koster en krig og så styrtdykker værditabet igennem stuegulvet måned for måned. Og så er Maserati ikke just kendt for at have driftsikkerhed af samme kaliber som Porsche. Også hvis vi skal snakke alle de “seje” bilnørds ting såsom 0 til 100 tophastighed og hestkræfter kommer Gran Tourismo til mere at ligne en Fiskekutter end en offsore racerbåd. 0 til 100 er opgivet til 5 sekunder men efter at have kørt den føltes det mere som 8 eller 10 sekunder. Motoren yder i omegnen af 440 heste afhængigt af modelår men til gengæld er egenvægten på 1780 kilo så mange af de Italienske fuldblods heste bliver sat til at flytte det tunge korpus. Selv hvis vi spørger mærkesnobberne så ville de altid sige at det er jo ikke ligeså fint som hvis man kom anstigende i en Ferrari og det bliver det heller aldrig. Men alt det kan ikke få mig til ikke at kunne lide Gran Tourismo det er en helt håbløs og fantastisk bil. De skønne Pininfarina former ser stadigvæk skarpe ud. Der er ikke mange biler på de Danske landeveje der har et ligeså eksotisk og dramatisk design. Det er virkelig en af de biler der får en til at ligne en skatte-undviger der er kommet direkte fra Monaco selvom at det er en lidt ældre model. Angående motorlyd er man også rigtig godt stillet. F136 motoren springer igang med en tilfredstillende dyb brummen den gurgler ikke ved tomgang som en Amerikansk V8er. Under acceleration kommer der den velkendte raspende Gran Tourismo lyd ud af afgangsrørerene det er så karismatisk en lyd at jeg altid ved hvilken bil motorlyden tilhører. Noget andet der er godt ved den Orange satan er betjeningen af F1 gearet. De ældre F1 gearkasser får oftest prygl for deres meget langsomme gearskift i forhold til de nyere generationer. Men det her eksemplar virker ganske fint. Jeg var positivt overrasket over hvor hurtigt at den skifter gear især når man lavede en “hård” acceleration der skiftede den med det samme man trykkede på skiftpadlen. Der kunne den noget nyere speed shift i A45eren godt tøve for bare et split sekund når man lavede samme manøvre.

Baby AMG.

Dette år må siges at stå Mercedes AMGs tegn. For indtilvidere har jeg kørt den lækre og hurtige W205 C63 den uortodokse G63 og sidst men ikke mindst den lidt oldshcool ML63 med den ikonisk M156er under kølerhjelmen. Men virker AMG opskriften når man går ned i Golf klassen og finders der en såkaldt baby AMGer. Personlig har jeg i hvert tilfælde beskrevet den nye 43 serie som baby AMGere. De har næsten hele pakken undtagen motoren. Men efter at have kørt A45eren kan jeg helt klart sige at der findes en AMG.er i lommeformat og at den er ligeså meget en AMG.er som de større modeller bare på sin helt egen måde. Allerede hvis vi taler om motorlyd er det her en vild krabat. Ja selvfølgelig har den ikke lyden som en fuldfed Maserati V8er men den lyder faktisk meget godt. Af mangel på bedre ord kommer jeg til at tænke på to ting når jeg hører denne motorlyd ét rallybil to standardvogn a la WTCC. Tomgangen ved kold motor er meget fortravlet eller sitrerende nærmest energisk. Også under “hård” acceleration sætter lydbilledet racerstemningen motoren vræler agressivt imens at hvert gearskift afgiver et højlydt knald som om at et kanonslag går af i ens bagpotte. Især ved skiftet fra 4 til 5 gear er knaldet nærmest øredøvende. Angående køreegenskaber er A45 en sand GTI bil. Styringen er meget præcis og så er der den rette tyngde i det hele. Undervognen er stramt sat op hvilket man godt kunne mærke når man forcerede lapninger og andre ujævnheder i asfalten. Moment reaktion er der heller ikke særlig meget. Generalt føles A45 som en virkelig effektiv og fokuseret performance bil. Men det er også det man forventer når man sætter et kæmpe hold af ingenører og designere der har en af verdens ældste og største bilproducenter bag sig til at designe en GTI bil. Ikke nok med at den kører som om den er limet til vejen så er A45 faktisk en hurtig bil ikke kun i forhold til andre GTIere men også i forhold til andre biler. Især fra 0 til omkring 70 i timen er der ikke meget der kan følge med. Så efter at have kørt den mindste AMG.er i lineuppet kan jeg sige at det stadigvæk er en vaskeægte AMG.er og at det faktisk er en rigtig fin udvidelse af Mercedes AMG universet.

Pasta fettuccine eller Bratwurst.

Efter at have kørt to vidt forskellige bud på køreglæde. Kan jeg så sige hvilken der giver mest køreglæde ?. Nej egentligt ikke fordi at ligesom at os mennesker er vidt forskellige så er vores biler det også. Men mangfoldigheden var også grunden til at jeg i sin tid abonnerede på en livslang passion for biler og mekanik. Jeg har altid elsket at læse og studere og lede efter de forskelle der er indenfor konstruktioner filosofier og praktiser de forskellige fabrikanter har. Så facit er at hvis du udelukkende ville køre hurtigt og have en meget præcis og fokuseret bil som også har en høj praktisk anvendelighed så skal du tage A45. Men hvis du prioriterer design og motorlyd ligeså højt hvis ikke højere end køredynamik og præstationer så er Gran Tourismoen bilen for dig. Men formålet ved denne artikel er i hvert tilfælde at vise at begrebet køreglæde ikke er et “one size fits all” begrab. Fordi imens at nogen syntes at en lille gokart som en Lotus Elise er indbegrebet af køreglæde er andre måske mere magelige og ville derfor sætte mere pris på en gammel Cadillac eller Rolls Royce silvercloud, Men jeg håber i hvert tilfælde at I har nydt denne artikel og dannet jer nogle meninger.

Mange har kåret Maserati til at producere en af de bedst lydende motorer i bilhistorien. Jeg ved ikke helt om jeg er enig jeg synes personligt at de gamle Aston Martin V12ere uden trykladning har en sindsyg lækker lyd. Men jov den lyder meget godt og så er lyden meget karismatisk. Man kan simpelthen ikke undgå at tænke Maserati Gran Tourismo bare når man hører lyden.
Nøglen til lykke eller skal man bare køre stjerne istedet for at køre trefork. Du bestemmer.
Men når alt det er sagt. Så kan Italienerne et eller andet med at indrette deres interiørs man er nærmest omsvøbt af ædeltræ og læder.
Man skal lige vænne sig til at se en A45er uden aerodynamik pakke. Men den ser faktisk ikke så værst ud. Den ser lidt mere underspillet og gentlemans agtig ud.
Ikke siden de glade Saab dage har jeg set så stor en turbolader på en standard motor.
En af de ting jeg er faldet for ved Mercedes AMG er hvor komplet en pakke at mange af deres modeller er. Så når man har over 200 heste mere end standard modellen så er bremserne selvfølgelig opgraderet til enheder med store multistemplede kalibre.
En AMG.er er en AMG.er så selv en lille 4 cylinders turbokværn bliver håndbygget.
Modsat Gran Tourismoen som lænede sig mod traditionerne med nødetræ og creme læderindtræk. Så er A45eren moderne og meget sportsligt indrettet men for min skyld måtte de godt have droppet det røde plastik i luftdyserne. Det ser lidt for T hansen fast & furious agtigt ud.

Biltest Maserati gran tourismo

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til en biltest. Jeg har i efterhånden noget tid ville have en gran tourismo ind på bloggen. Men det var lettere sagt end gjort da jeg ikke lige kender nogen der ville låne deres eksemplar ud. Men i dag var jeg heldig så heldig at jeg fik lov til at køre den selv. Men mange tak til coast car for udlån af denne bil. Men giv dem endelig et kig på dette link .

Skønheden ved udyret.

Det er ofte Ferrari der er krediteret med at give køreoplevelser der beriger sanserne. Men Maserati kan helt klart også være med. Når man stiger ind fanger næseborene en behagelig aroma af læder. Det dufter så herligt. Det meste af interiøret er også beklædt med enten læder eller alcantara. Angående motor og især motorlyd er der virkelig noget skønt ved dette udyr. Under opstart springer maskinen igang med en dyb buldren. Men det er især når man accelerere hurtigt at den virkelig synger. Når man kommer over 4000 omdrejninger åbner ventilerne i udstødningen sig og brølet bliver næsten til et vræl. Det er et rigtig cool soundtrack. Da jeg blev sat til at køre fandt jeg også ud af gran tourismoens stille side. Når man kører stille skifter gearkassen forholdsvis smidigt. Og så har styretøjet en god vægt i sig. Så i den henseende føles det faktisk lidt som at køre Corvette når man kører en gran tourismo stille. Men designet er det alle lægger mærke til når de kigger biler. Og der skuffer denne bil ikke. Frontgrillen er stor og åben som gabet på en rovfisk samtidig med at karosseriet er svulmende og muskuløs som en Pyton der snoger sig igennem græsset. Det er et meget karismakisk design. Men et cool design efter min mening. Og min dom over denne bil er at den er et udmærket gran tourer alternativ til Ferrari og at jeg er meget taknemmelig over at have kørt den.

En gran tourismo skal bare være sort efter min mening.

Koøjerne på forskærmen er lidt Italiensk spil for galleriet da de ikke har nogen funktion. Men på en underlig måde passer de godt til det overstylet udsene.

F136 motoren sidder fint i sin brønd af plastik.

Interiøret er et orgie af blødt læder. Og så sidder man faktisk rigtig godt i forstolene.

 

Video med dyret findes nedenunder.