pickup – upgear.blog

Biltest KGM Musso.

Skrevet den september 26, 2024oktober 7, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nytest. Jeg synes at der er kommet overraskende mange til i den lette pickup klasse. Man har selvfølgelig Toyota Hilux som lidt er bannerfører for denne biltype og så er der Ford Ranger som jeg har hørt ganske godt om. Der er også VW Amarok som jeg selv synes ganske godt men hvor at den nyeste udgave ikke er ligeså god som den første. Der er sikkert flere som jeg ikke kan huske på stående fod. Så spørgsmålet er bare om Musso overhovedet kan tilbyde noget at konkurrenterne ikke kan. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Mogens Schelde Hansen for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

mogensscheldehansen.dk

Babysitteren.

Et irretationsmoment at jeg har ved nye biler er at jeg ofte kan føle at jeg bliver babysittet af teknikken. Så er der for eksempel omdrejningsbegrænser på i frigear så jeg ikke kan vise vennerne hvad motoren virkelig kan sige. Ellers kan den finde på at prøve at overtage styringen fordi at jeg krydsede midterstriberne fordi at jeg ligesom er ved at lave en helt legitim overhaling. Men det værste er næsten alle de forbandede advarsels-kimer at den ofte kommer med bare der er det mindste galt. Det er som en eller anden automobil babysitter der løfter pegefingeren ved bare det mindste tegn på fare også selvom at jeg ligesom har styr på det. Alt den støj behøver ikke en gang at værre relateret til sikkerhedsystemerne. På nogle modeller er selv den mest harmløse funktion som at betjene viskerne koblet til en lyd der minder om den der kommer fra en bakkende lastbil. Ja seriøst hvor åndet skal det lige værre. Men det er sikkert tiltænkt de døvblinde. Og i Musso er det ingen undtagelse. Man har allemulige systemer der kæfter op bare man flytter hænderne fra rattet i et nanosekund. Det går beeb beebob ding dong dynamopik. Ja selv det med at betjene infortainment skærmen lyder som at man stiller på en mikrobølgeovn. En anden kæphest at jeg har ved dagens tester er kørekomforten eller nærmere mangel på samme. Undervognen er meget harsk. Selv de mindste ujævnheder går bare op igennem vognen. Og så er sæderne meget hårde. Men heldigvis er der massere af pluspunkter også. For eksempel styrer styretøjet let og smidigt især ved lave hastigheder. Hvilket gør at den er meget nem at manøvrere med på trang plads. Og så er kombinationen af motor og gearkasse også helt fin. gearkassen skifter silkeblødt igennem de 6 trin. Imens at motoren har en smidig gang et godt kraftoverskud og en ganske støjsvag betjening. Jeg kan også godt lide at firhjulstrækket er meget nemt at betjene for modsat nogle af konkurrenterne har man bare en simpel drejekontakt til vælge 4 høj eller 4 lav. Hvor at man bare skal sørge for at stå i frigear hver gang man skifter ind og ud af firhjulstræk. Jeg synes også at kabinekvaliteten er helt fint i betragtning af at det her er en arbejdsbil. Jeg ville rangere den en smule højere end i Amarok. Touchskærmen virker også helt fint med hensyn til indtasting og swipen rundt. Den er ganske responsiv og alt det der. Og det tænker jeg også at det der lidt er dommnen på denne test at på trods af et svipsere. Så er det stadigvæk en ganske fin pickup der er meget fair pris i forhold til konkurrenterne. Jeg kan i hvert tilfælde godt anbefale at man giver den en chance hvis man er ude og kigge efter bil i denne kaliber.

Hvis du ville læse om andre biler af den ladbils agtige slags må du endelig give nedenstående anmeldelser et kig.

Motoren yder 202 heste og 441 newtonmeter at der kommer ved 1600 omdrejninger i minuttet.

Interiøret er ganske fint når vi taler om samlekvalitet og materialevalg.

Biltest VW Amarok 2024.

Skrevet den april 11, 2024april 12, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu nybils-test. I Marts sidste år fik jeg endelig min Amarok debut ved at få kørt den første generation. Jeg endte faktisk med at give den en overvejende positiv anmeldelse hvor at jeg især syntes at drivlinjen gjorde in god entré. Så jeg blev bare en smule nysgerrig på om hvordan at den nye kører om den så kunne gentage succesen fra første generation. Og efter endelig at have kørt et eksemplar kan jeg faktisk sige at der både er noget godt og noget dårligt. Men ellers ville jeg bare takke Volkswagen Vejle for at kunne hjælpe med at gøre testen til en mulighed. Du må endelig give linket et kig nedenunder. Men ellers skal vi bare sætte igang og få anmeldt den slæde.

www.vw-vejle.dk

kan den så noget overhovdet.

Ligesom så mange andre er denne bil lidt af et multinationalt foretagende. Den er designet og udviklet i Tyskland og Australien. Imens at produktionen foregår på Ford Fabrikkerne i Silverton lidt udenfor Pretoria i Sydafrika. Det er ikke kun når vi kigger på ophavet at der er meget Ford over denne folkevogn. Hele bilen er faktisk bygget på T6.2 platformen at der blandt andet bliver delt med Ranger og Bronco. Selv når man kører den skinder nogle af Ford anerne igennem for eksempel har man den irreterende reminder der går igang hvis man forlader bilen for at minde én om at der måske og måske ikke ligger genstande på bagsædet (et bagsæde som på testbilen ikke eksisterer) som at jeg kan huske fra Bronco af. Og så kan jeg sagtens genkende drejekontakten til fordelergearkassen og andre småkontakter og knapper fra andre nyere Ford produkter. Ja selv de Auditive advarsler lyder ganske bekendte. så i den henseende føles det ikke som et selvtændigt Volkswagen produkt i ligeså stor grad som den gamle Amarok. Men alt dette betyder ikke at det føles som en billig spand tværtimod. Den er bygget som en arbejdsbil skal. Og det skal forstås med at kabinekvaliteten opleves som robust men der er ikke alt det fancy skrammel fra luksusbilerne som andre anmeldere synes er et must have på alle biltyper. Selv angående mængden af standardudstyr er det absolut ikke så værst. Testbilen er i Life udstyrsniveau altså det laveste niveau men den har stadigvæk digital instrumentering 10,1 tommer infotainmentskærm 17 tommer alufælge gardinairbags og så videre. Sagt med andre ord føles den ikke alt for skrabet. Et andet pluspunkt er helt klart kørekomforten selvom at undervognen ikke er overdrevet komfortorienteret så hjælper det meget godt at man har højprofil dæk og forsæderne. Ja man sidder faktisk ganske godt. Angående støjnieveau i kabinen gør den faktisk også en fin entré. vind og vejstøj er holdt til et minimum eller i hvert tilfælde til samme niveau som foregængeren. angående køreegenskaber er man også godt stillet. Den kører meget forudsigeligt men hvor at styretøjet styrer let og flydende. Og som nævnt før yder undervognen ikke så meget komfort. Men den føles fast nok til at give en følelse af at bilen er solidt plantet på jorden. Angående motor og gearkasse er det mere 50 50. Motoren som er den 204 heste 4 cylinders TDIer har et fint kraftoverskud imens at den belønner én med en støjsvag betjening og en god speederresponse. Men jeg kunne godt savne det ekstra skub fra en V6er. så jeg ville sige at hvis man har muligheden skal man bare tage springe op til 240 hestes varianten. Gearkassen klumper en smule til under gearskiftene især gennem de 3 første gear. Selv når man har opnået driftstempuratur skifter den ikke ligeså smidigt som i den gamle model. Men kickdown virker helt fint. Ja selv manuelt program virker helt fint til husbehov. Angående resten af drivlinjen har man dumpet forgængerens smarte måde at implentere 4 motion med låsbart differentiale til fordel for det ligeså smarte intelligente firhjulstræk som Ford også bruger på flere af deres egne modeller. Det er et system som langt henne af vejen funktionerer som permanent firhjulstræk. Men hvor at man selv kan tage styringen og bestemme om det skal stå i tohjulstræk 4 høj eller lav så man altid har den rigtige indstilling til det konkrete kørescenarie. Ligesom at jeg nævnte i Bronco testen kan jeg godt lide det nye system fordi at det indgår et fint kompromis imellem nem betjening og terrænegenskaber.

Konklusion.

Efter at have kørt Amarok volumen 2 hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den klarer det fint men ikke ligeså fint som 1eren. Ja selvfølgelig er der mere teknologi i form af infotainment adaptiv fartpilot og så videre. men vi har ikke brug for det lort. Men også det med at drivlinjen ikke føles ligeså raffineret trækker en smule ned. Så overskriften må lyde på at det her er en moderniseret eller en udvandet udgave af en bedre bil.

hvis du ville læse om andre ladbiler eller SUVere må du endelig give linksne et kig.

Selvfølgelig er kabinen mere hightech end tidligere. Men det synes jeg ikke altid er en god ting.

Det eneste punkt hvor at jeg synes at det testede eksemplar føltes skrabet var fraværet af nogen form for beklædning i ladet som beskytter indersiden mod buler og ridser.

Motoren kører faktisk fint men man kunne godt bruge noget V6 power.

Biltest Chevrolet Silverrado Limited 6.2.

Skrevet den marts 2, 2024marts 3, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Jeg tænker at vi simpelthen kører den ind med en helt regulær Americanertruck denne gang så det ikke kun drukner i elbiler. Og kan allerede sige nu at selv denne jævne 1500 er et ganske fornemt befordringsmiddel der har massere af råstyrke udstyr og kørekomfort. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til S og S bilhus for at gøre testen mulig. Du må endelig give linket nedenunder et kig da det fører dig til deres hjemmeside.

sogsbilhus.dk

Et rigigt trækdyr.

Som bilnørd kan man ofte blive helt opslugt i hele det der topmodelsræs. Det hele skal værre hurtigst dyrest mest ekslusivt det bedste af det bedste og så videre. Men standardudagaverne kan altså også værre ganske imponerende. Det bliver især demonstreret i de Amerikanske pickuptrucks. Og der er dagens tester ingen undtagelse. Når man stiger ombord bliver man mødt af et ganske kvalitetsbetonet interiør. Selvfølgelig er det ikke ypperste luksus. Men det er altså rimelig imponerende når man tænker på at det for mange bare er en arbejdsbil. De fleste berøringsflader er tykt polstret. Og så føles finish og materialevalg helt iorden. Også når vi taler om teknologi er det her en fuldt ud moderne bil. Der er digital instrumentering med headsup display komplet infotainment system baneassistent og så videre. Ja selv komfortudstyr er den proppet med. Af nævneværdige features er der blandt andet elbetjente trinbrædder varme og køl i forsæderne samt indvendigt bakspejl med kamerafunktion. Nå ja jeg glemte også at nævne at der er en såkaldt trailerfunktion hvor at bilen selv justere gearkassemapping speederresponse og en masse andre parametre så man så vidt muligt er i den rigtige ende af momentkurven når der kørers med træk på jydekrogen. Apropos at have noget på krogen så er det ikke for ingen ting at jeg kalder den et trækdyr for den testede bil (6.2 V8 benziner crewcab med firhjulstræk) er netop opgivet til at kunne trække i omegnen af 6.033 kilo. Til sammenligning kan den Nuværende Toyota Hilux kun administrere 3.5 tons. Men efter min mening er sådan et trækdyr ikke noget værd hvis det ikke er behageligt at tilbringe mange timer i sadlen for hvordan kører den egentlig. Og til det kan jeg sige at den kører helt som den skal. Dens fremfærd er ganske støjsvag og komfortabel. Det er næsten som en stor sedan fremfor en ladvogn. Forstolene yder høj komfort ligesom at undervognen er sat mere op til komfort end til sport. Det går helt fint i spænd med at det her ikke er en racerbil men hverdagsbil for mange. Jeg kan også godt lide at man ikke har benyttet sig af det billige trick med at stramme styretøjet op for at gøre det mere “sportsligt” det styrer netop let og flydende uden stadigvæk at værre for fraværende. Angående motor og gear går det også ganske godt. Den 10 trins automatgearkasse skifter ikke decideret hurtig eller præcis. Men den skifter smidigt især ved stille kørsel går gearskiftene næsten ubemærket hen. Og når man også har en stor V8er føles det aldrig som om at man mangler kræfter. Den er ikke hurtig hurtig men man har det typiske V8 bundtræk der kommer på allerede langt nede i omdrejninsregistret. Og når man ligger på 130 i 10ende gearet er maskinen så uanstrengt som den næsten kan være.

Konklusion.

Efter at have kørt en endnu en funklende ny US truck hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er meget imponerende angående udstyr og kræftoverskud især når man tænker på at det ikke er topmodellen. Man har et fuldt udstyret interiør der har features der for 25 år siden kun var at se på de ypperste luksusbiler. Og så er 0 til 100 overstået på 5.3 sekunder hvilket ville have bragt os i sportsvogns territorie tilbage ved årtusindskiftet. Men ligesom med alle andre biler er Silverradoen blevet større og tungere. For at sige det mildt er det lidt af en skolebus at manøvre med på trang plads. Eller rettere ville jeg sammenligne det med at ligge til med en gammel DSB færge. Og når en ældre Silverrado kan meget af det samme når vi taler pickuptruck-agtige ting. Så tænker jeg at man virkelig skal have meget brug for alt den nye teknologi for at det efter min bog giver mening at købe denne bil.

Hvis du ville læse om andre ladbiler må du endelig give linksne et kig.

Motoren er spøjst miks af gammel og ny teknik. Den har knastakslen i blokken og to ventiler pr cylinder. Men blok og topstykker er aluminium og så er maskinen stadigvæk udstyret med variabel ventilstyring og direkte benzinindsprøjtning.

Førerpladsen er faktisk ganske fint indrettet angående kabinekvalitet og ergonomi.

Biltest Ram 1500 V10.

Skrevet den marts 3, 2022maj 9, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg elsker gode alternativer når det kommer til special og veteranbiler og at jeg elsker en god Amerikanerslæde. Så dagens testbil kan helt klart sætte flueben ved begge bokse. For hvis du af uransagelige grunde ikke har mulighed for at erhverve dig en ram SR/T10 så kunne dette eksemplar værre et godt alternativ. Man får cool sporttruck agtig styling med sidepipes i begge sider. Og vigtigst af alt en kæmpe V10er på hele 8 liter som laver massere af lyd og bundtræk. Men ellers ville jeg bare takke Hedensted bilcenter for at jeg måtte låne dagens tester ud. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://automester.dk/find-vaerksted/hedensted-bilcenter

Beslægtet med en Hugorm.

Selvom at de fleste kender mig som totalt Japanerbils-fan så har jeg også været stor Viper-elsker siden barnsben af. Den var et af mine yndlings befordringsmidler i det første Grand theft auto hvor den dog gik under navnet Beast GTS og så var jeg sågar heldig at jeg fik mulighed for at sidde i et eksemplar der var udstillet i P Christiansen i Odense. Men der er desværre langt imellem Viperne i vores afgiftsplaget andedam. Men heldigvis er der også alternativer til hvis du ville have en bil der har en smule Hugorme DNA. Det mest åbenlyse er selvfølgelig at investere i en Ram SR/T10 som er bestykket med en ægte levende Viper V10er på 8.3 liter og som yder 510 heste. Ellers kunne dagens testbil faktisk værre et godt alternativ. Og selvom at den er udstyret med Magnum V10eren med støbejerns blok og topstykker altså en motor der ikke har set skyggen af performance. Så er både Magnum og Viper V10 skabt på basis af Chrysler LA motoren. Det kommer også til syne når man kigger på konfigurationen af begge maskiner hvor at de begge to har en vinkel på 90 grader og så kører de begge med bundliggende knastaksel og to ventiler pr cylinder. De relativt ens motorkonstruktioner resulterer i at motorlyden også minder forbavsende meget om det at Viper udvikler. Jeg har altid elsket V10erne for den speciale snerren at de udvikler og især Viper V10eren der tilmed har en nærmest dieselagtig gangkultur og lydbillede i forhold til de Europæiske og Japanske V10ere der til sammenligning udvikler et næsten jetflys agtigt skrig. Under koldstart springer den i gang med en dieselagtig klapren imens at der under en hård acceleration kommer en højlydt raspende snerren. Det er en unægtelig Amerikansk motorlyd for det er som nævnt før ikke mange Europæiske motorer der rasper så godt. Men sådan en kraftfuld lydende motor har selvfølgelig et rigtig godt bundtræk. Under en hurtig acceleration letter fronten som var det en gammel speedbåd der skulle til at plane. Og den kan da sagtens også spinde med baghjulene hvis man er for ivrig med sine speederinput under igangsætning og fordi at man kører med stiv bagaksel og langs-liggende semi-elliptiske bladfjedre opfører bagvognen sig ikke så forudsigelig som hvis man kørte med en mere moderne konstruktion i baghjulsophænget. Generelt bærer køreegenskaberne præg af at det er gammelt mekanik man kører med. Selvfølgelig føles den ikke livsfarlig eller bøvlet at køre med og man er heller ikke helt på G63 niveau hvor jeg synes at motorens præstationer overgår chassisets ved at den føles meget nervøs under hård acceleration selv under ligeudkørsel. Men den styrer ikke ligeså præcist og så kan man selvfølgelig ikke tage sving med ligeså høj fart som i en personbil. Og ligesom at acceleration får baghjulsophænget til at komprimere mere end man er vant til. Så dykker fronten også mere under bremsning end på en mere sporty eller moderne konstruktion. Men de lidt prærievogns agtige køregenskaber synes jeg netop er charmen ved at køre en traditionel pickup eller SUV. Fordi man netop bliver mindet om at det ikke er en personbil og at man derfor skal køre den på en anden måde. Noget andet jeg også kan lide ved denne køreoplevelse var den måde at gearkassen skiftede på. Selvfølgelig kunne man sagtens mærke at det var helt gammeldags konverter automatgear men den gav et tilfredstillende ryk ved hvert gearskifte især under en hurtig acceleration. Og det at den bare fungerer uden for meget bullshit og indlæring er helt fantastisk. Der er ikke nogle dumme skiftepadler eller en fjollet gearvælger der ligner en videospils-kontroller men derimod en simpel ratmonteret gearstang som selv individer med en IQ under stuetemperatur burde kunne finde ud af at betjene. Et andet pluspunkt ved dagens tester er designet. Denne generation af Ram 1500 er en af mine yndlings ud fra udseende. Jeg har altid godt kunne lide den måde at især fronten ser ud på. Med at man har den lidt smallere frontgrill og lygter men hvor at motorhjelmen sidder som stor og muskuløs pukkel over det hele. Men også det med at man har de flade sidder uden for mange bæltelinjer. Men jeg har altid været stor tilhænger af de semi-minimalistiske 90er designs fordi at de har den rette mængde af afrundede former og kantet maskulinitet. Og især dette eksemplar har det helt rigtige maskuline sporttruck agtige look nu hvor at alt krom er blevet malet i karroserifarven og at man har alu-trinbrædder og sideudstødninger. Men ellers lyder dommen vel på at jeg at synes at det her er et herligt Ram SR/T10 alternativ selvom at den egentlig ikke har så meget med Ram SR/T10 at gøre. Men som selvstændig køreoplevelse er den en herlig lille sporttruck som giver meget af simpliciteten og køreoplevelsen af en veteraner men med mere moderne kraftoverskud og driftsikkerhed.

Hvis du ville læse om andre Amerikanerslæder må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Den fylder ufatteligt lidt i sådan et stort motorrum. Men denne motor har en slagvolumen på hele 8 liter. Så den er faktisk større end motoren i nogle af de lastbiler jeg har kørt.

Selvfølgelig består interiøret af billigt plastik. Men hvis du er en der konstant klager over interiør og er totalt besat af finish og materialevalg så køb en anden bil. Jeg elsker oprigtigt førerpladsens simple indretning og at man kan nænne at sidde der i sit hverdagstøj uden fare for at svine det til.

Sideudstødningerne åbner virkelig op for maskinen. Den lyder rigtig olm når man træder på sømmet.

Generelt kan jeg godt lide at man har lavet en lidt af en sporttruck ud af den.

Biltest Dodge Ram 1500.

Skrevet den oktober 29, 2021januar 19, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Og undskyld ventetiden. Men nu er jeg klar til kamp igen. Og så tænker jeg at en god måde at komme i form på igen var at skrive en test på dette regulære eksemplar af Ram 1500 crewcab. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til C.A Larsen i Haarby for at jeg måtte låne dagens testbil. Så du må endelig give deres webside et kig nede i linket nedenunder.

https://www.cal.dk

Mopar eller no car.

Os Europæere er ofte alt for hurtige til at stemple Amerikanske pickup-trucks som en flok dinosaurer der burde havde været uddøet for længst. Eller bare som værende Europæiske erhvervsbiler underlegne. Men efter at have kørt erhvervsbiler fra begge sider af Atlanten kan jeg konstatere at pickup-trucks har visse fordele ude i den virkelige verden selv her i vores afgiftsplaget andedam. Til at starte med får man ofte meget mere standardudstyr end i en gennemsnitlig Transit eller Ducato. Det her eksemplar som for øvrigt er en ganske fin repræsentation af gennemsnittet af Ram 1500 crewcabs har features såsom el justerbare pedaler og forsæder klimaanlæg varme og køling i forsæder og fjernstart bare for at nævne nogle punkter. En kæphest at interiørnazisterne altid har haft med Amerikanerbiler er finishen og materialevalget i interiøret. Og selvom at de nogle gange har haft ret og at US bilerne ikke altid har haft de mest kvalitetsbetonede interiørs så står jeg stadigvæk ved at kabinekvalitet ikke er det eneste der gør en god bil. Og da en arbejdsbil selvfølgelig bliver brugt godt og grundigt og at den ofte bliver beskidt indvendigt så ville jeg hellere have nogle mere rustikke materialer der er nemme at køre en fugtig klud over end noget der føles lækkert og er pænt at se på. Men når det er sagt så er interiøret i Ram 1500 faktisk ikke så værst i forhold til Jumper årgang 17 og Transit årgang 15 som er de arbejdsbiler jeg primært kører til dagligt. Der er lidt polstring hist og her både på dørpaneler og instrumentbræt. Der er også lidt plastik-træ indlæg som selvfølgelig ikke ser særlig overbevisende ud men som gør et fint arbejde med at tilføje en smule kontrast i det store ocean af sort plastik. Hvordan kører den så spørger I sikkert utålmodigt. Så det får I at vide nu her. Hvis man forventer at den kører som X5 M bliver man selvfølgelig skuffet men hvis man sammenligner den med andre varebiler så kører den overraskende godt. Man mærker ikke meget af den nervøsitet som biler med separat chassisramme og karosseri ofte besidder. Hvor man nærmest kan mærke at man sidder ovenpå chassiset i stedet for inde i det som når det er selvbærende karosseri. Styreegenskaberne er også overraskende gode. Der er en tilfredstillende vægt i styreapparatet imens at det kommunikere feedback ganske fint. Med andre ord så føles styretøjet overraskende præcist når man tænker på at det her er en stor hval af en bil der ikke er sat op med dynamik eller performance for øje. De fornuftige styreegenskaber kan sikkert tilskrives at denne bil kører med tandstangsstyring og ikke snekkestyretøj som er en konstruktion at SUVere og pickuptrucks holdte fast i til for omkring 15 til 20 år siden modsat de fleste personbiler hvor at denne konstruktion nærmest var udfaset flere årtier forinden. Noget hvor man også kan mærke forskel på når man kører Amerikaner arbejdsvogn versus en Europæisk af slagsen er drivlinjen. I forhold til de Europæiske motorer med multiventilet topstykker med overliggende-knastaksler som har fintunet indsugningssystemer med turboladere med variabel geometri og alt muligt andet hokus pokus og sort magi. Der kan en 5.7 liters hemi godt fremstå som en fråsende rov-dinosauer der ikke er uddøet endnu. Den har knastakslen i motorblokken som er udført i støbejern. De 16 ventiler bliver aktiveret af stødstænger. Ja stødstænger !? det er vist kun Amerikanerne der kan finde på at bygge motorer i det 21ende århundred med denne motorkonstruktion. Men på den anden side har den også variabel knaststyring og sekventiel multiport indsprøjtning. Så en smule moderne er den jo. Bilteknik-fascisterne elsker at håne Amerikaner-bilerne for efter deres mening at værre underdesignet men faktum er bare at det virker godt ude i virkeligheden. V8eren har godt med bundtræk nede i momentkurven så man skal ikke vride det ud af den. Og så går den bare rigtig godt. Jeg endte med at køre med musikken slukket hele ruten igennem så jeg kunne lytte til motoren. Modsat nogle af de Europæiske og Asiatiske maskiner som først virkelig begynder at synge harmonisk skønsang når man trækker rigtig mange omdrejninger. Så udvikler detroitstål fuldfedt motor-soundtrack selv når det står i tomgang. Også når vi taler gearkasse er det simpel mekanik der bare spiller. Der er virkelig bare tale om en simpel 5 trins computerstyret konverter automatgearkasse. Den skifter relativt smidigt ved stille kørsel og så virker kickdown ganske forbløffende til når man skal justere hastigheden hurtigt. Den kaster sig selv et par gear ned uden noget bøvl eller andet nonsens. Selv manuelt gearskifte-program virker bedre end i Mercedes GL klasse. Det eneste der virkelig nager mig med drivlinjen er at man har det dumme “elektronisk” aktiveret firhjulstræk hvor man betjener det med et fjollet drejehjul eller et sæt knapper. Der synes jeg det er meget mere betryggende at man har en ekstra gearstang med tilhørende beslag og gearskifte-mekanisme. End at man overlader ansvaret til en mikroprocessor og nogle trykknapper som er mere bøvlet at diagnosticere og reparer på når de en gang går i stykker.

Amerikanerdrøm i et afgiftshelved.

Efter at have kørt endnu Amerikanerslæde kan jeg sige at den forjættet pickup er et ganske iorden køretøj hvis den ses i lyset af at værre et erhvervskøretøj først og fremmest dernæst et rekreativt køretøj. Rent objektivt kan Amerikanerbilerne visse ting ligeså godt som Europæiske biler. Men fordi afgifterne i de fleste Europæiske lande favorisere motorer med mindre slagvolumen og at vi betaler en højere literpris for brændstof. Er det bare et miljø der ikke ligefrem fremmer de store biler. Selv vores byplanlægning gør det besværligt at køre i personbiler over en hvis størrelse fordi at mange Europæiske storbyer kan dateres tilbage til Romersk tid eller middelalderen hvor at mange af de smalle gyder veje og bygninger har overlevet indtil moderne tid. Det står i kontrast til byer i USA som kun er cirka er 200 år gamle hvor man har brede boulevarder og hovedgader der løber parallelt med hinanden. Denne form for byplanlægning koblet sammen med de større afstande gør at US bilerne oftest har været de store kasser der var bygget med komfort fremfor dynamik for øje. Men jeg kan netop lide at pickup-trucksne har holdt fast i samme formel i over et århundred og bare forbedret på den med ny teknologi. Det er tydeligt at se at det er en formel der i disse bilers hjemland virker men som desværre ikke kan eksporteres til resten af verden med samme succes.

Hvis du ville læse om flere US biler så kan du med fordel give linksne et kig nedenunder.

Mopar eller FCA som de hed i 2011 forstod virkelig at tage et teknisk term og “trylle” det om til et marketings-term. For de moderne hemi motorer er slet ikke hemi.er. I hvert tilfælde ikke hvis vi ser helt firkantet på det. Hemien fik sit navn efter de halvkugleformede forbrændingskamre. En halvkugle på Engelsk heder en hemisphere deraf forkortelsen hemi. Grunden til at de moderne hemi motorer teknisk set ikke er ægte hemi.er er fordi at forbrændingskamrene er smallere med en fladere top når man ser dem forfra i tværsnit modsat de rigtige hemi.er som har helt perfekte halvkugleformede forbrændingskamre.

Men den ser absolut ikke værst ud. Ram 1500 er en af dem der sagtens kan bære rødmetal.

Det er også en af de biler hvor man godt må køre på krom uden at blive bonget af bilmode-politiet.

Selvfølgelig er der meget billig plastik i interiøret. Men det er der også i en VW transporter så sut den op og tag en tudekiks og væn dig til det.

Ligesom med andre V8ere så ender man med at blive meget gode venner med tankstanderen. Men det er lige meget når man hører lyden og mærker bundtrækket jeg skal bare have V8 bil på et eller andet tidspunkt i livet.

fjernstart er en af de features man stort set kun ser på Amerikanerbiler. Men må indrømme at det er en fiks om end meget klimabelastende måde at forvarme ens bil på i forhold til at bruge benzin/oliefyr.

Klassikertest Silverrado K30.

Skrevet den juni 4, 2021august 20, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en klassikertest. I har sikkert lagt mærke til at der har været et stort fravær af Amerikaner-slæder på bloggen. Det har tildels skyldes et øget fokus på Europæiske sportsvogne og performance biler og at jeg var blevet mæt af US biler fordi at jeg havde kørt alle dem jeg synes der var noget værd og som jeg kunne opstøve. Det var vel at mærke i bloggens første to leveår. Så da vi gik ind i det nye år tænkte jeg at ville give mig selv et nytårsforsæt der hed at jeg skulle køre flere Amerikanerslæder til bloggen i 2021 så det ikke kom til at ligne en discountudgave af Topgear hvor at de Europæiske biler var eneherskere af biluniverset. For efter at have gjort Amerikaner-comeback er jeg blevet mindet om at sex-appealen ved Detroitstål er at udrette ganske fornuftige resultater med mere basal mekanik og give en hudløs ærlig og tilbagelænet køreoplevelse hvor det ikke handler om hvor hurtigt man kommer frem men om hvordan man kommer frem. Men vi ville i hvert tilfælde sige mange tak til Bjergs bil og bådservice for at vi måtte komme og tjekke K30eren ud. Du kan se deres webside i linket nedeunder.

www.bjergsbiler.dk

Amerikaner-rehabillitering i en Texas-truck.

Da der blev fyret op for den Porsche-blå Silverrado stod det klart at det ikke var en BMW man skulle ud og køre i. 454 kubiktomme V8eren der var udstyret med en skarpere knastaksel end standard springer igang med et olmt brøl hvorpå at stå og rulle nærmest rytmisk med tomgangen. Der er et eller andet afstressende og tilfredstillende ved at høre en Amerikaner V8ers hjertebanken. Også under kørsel føles det som at køre en stortromme eller en fiskekutter. Der kommer en herlig raspen fra de to mellempotter under vognen imens at der kommer der et ordenligt fnys fra indsugningen når man giver dyret noget speeder. Hvordan er den så at køre i spørger I sikkert. Og det kan jeg så fortælle om nu her. Silverradoen er en af de biler der føles større ude i trafikken end den ser ud. Det føltes meget som at køre en lille lastbil med at man skulle begynde at dreje en smule tidligere for at få hele vognen med rundt i et sving end man ville gøre i en mindre bil. Især i den smalle hovedgade i Tarm føles det helt som en gadelegal monstertruck når de andre kørte Toyota Aygo og Ford Fiesta. Men på åben vej føles den absolut ikke så værst. Offroad dækkene gav en smule mere rullestøj og rystelser fra sig end normale vejdæk men det distraherede ikke særligt meget. Og da man har en motor på hele 7.4 liter eller 454 kubiktommer har man selvfølgelig en rimelig velvoksen karburator. Så man skulle have et lidt højere tryk på gaspedalen under igangsætning for at overkomme modstanden i gasspjæld hængsler og kabel. Men efter et par minutters kørsel var det noget der sad på rygraden igen. Og derfra var det bare plain sailing der var masser af boost på servostyringen og ikke så meget føling med vejen. Og fordi at det her var en pickup truck med stigeramme under karrossen vandrede den også ned af vejen på samme måde som alle andre biler med body on frame har tendens til. Og da min egen bil gør det samme er det efter min mening lidt charmen med at køre en bil med sådan en konstruktion hvor jeg altid har beskrevet at det føles som at ride på en elefant med at man sidder oven på chassiset istedet for inde i det. Og så synes jeg bare at man godt må kunne mærke at det er en ladbil man kører i og ikke en sportssedan. Det er også grunden til at jeg elsker at nyde en god Amerikanerbil i ny og næ. Fordi at modsat mange af de Europæiske biler som giver en meget forfinet køreoplevelse med et stærkt lokalt præg afhængigt af bilens oprindelsesland og hvor at oplevelsen ofte bliver båret og leveret af imponerende finmekanik og teknologi som tilfredstiller brugeren/førerens basale instinkter når bilen betjenes. Så leverer mange US biler en hudløs ærlig og analog køreroplevelse hvor det mere handler om hvordan man kommer frem end hvor hurtigt man kommer frem. Bare det at betjene lyskontakten når man skulle sætte kørelys på føltes mekanisk og lige til. Det føltes som om at man pillede ved hovedafbryderen i elskabet på en etageejendom. Ikke synderligt elegant men stadigvæk vildt tilfredstillende. Også det at bilen giver et betryggende lille ryk når man trækker gearvælgeren ned til drive er en lille ting der giver noget herligt til den overordnet køreoplevelse. Men efter at have tilbragt min stund med denne herlige Silverrado kan jeg sige at det er herligt at blive Amerikaner rehabilliteret og at det føles herligt at få kørt noget Detroitstål igen.

Hvis du ville læse om flere Amerikanerslæder eller bare om ladbiler så giv linksne et kig nedenunder.