microcar

Hej og velkommen tilbage til den første brugttest i alt for lang tid. I dag skal vi køre en helt særlig bil som ikke er til alles smag. Men som er helt sin egen. Den er lidt det man får når man krydser et festivalslokum med en omgang Fisher Price og en power wheels i voksenstørrelse. Den er ikke så praktisk anlagt men den giver en smule sjov i gaden selv på en kold Novemberdag. Ellers ville jeg bare sige tusind tak til Fløe auto i Brande for at låne os dette vidunder. Du må endelig gerne tjekke deres webside ud i linket nedenunder.

fløe auto.dk

Er du virkelig min ven ??.

Modsat så mange andre ser jeg ofte bilen som en ven eller companion. Ja en form for mekanisk rejsefælle der som den mest trofaste hund beskytter én på ens færd. Så når man har mulighed for at køre bilen der bogstaveligtalt heder ven på Fransk. Er den så virkelig ens ven. det finder vi ud af nu. For hvad er Ami for én udover at værre en elbil af en lille størrelse. Det første jeg tænker er at den er det seneste skud på stammen i en lang linje af små mode biler hvis eneste formål er at se søde eller sjove ud og agere transportmiddel for rige eller urbane mennesker i Paris eller Monaco. Jeg tænker at biler som Fiat 500 Jolly og Renault Twizy lidt kan sættes i samme bås. Så modsat Mazda 6e at vi kørte tidligere på dagen som er en real brugsbil så tjener denne bil ikke et større praktisk formål. Men det gør den jo ikke mindre interresant. Tværtimod. For eksempel har den i kostbesparelsens navn ingen dørstopper til dørhængslerne så fører og passagerdør flagrer bare i vinden. Ja faktisk mangler den mange ting som er en selvfølge på de fleste moderne biler. Hvilket jeg synes er helt fantastisk og næsten helt befriende. Der er blandt andet heller ikke centrallås af nogen art. Der er ingen aircondition eller klimastyring som sådan kun en simpel blæser/varmeapperat konstruktion der nærmest bare er lavet ud af indmaden af en føntørrer. Og så kan kun førersædet justeres manuelt frem og tilbage. Og der er ikke nogen airbags. Der er ikke en gang førerairbag. Og så følger der to nøgler med én til dørlåsene og én til tændingslåsen det er total oldshcool og jeg elsker det. Det eneste jeg kunne savne er en smule isolering i passagercellen for den er en smule kold at køre i når vi når ned på frysepunktet. Men det er også kun fordi at jeg bevændt med mere rigtige biler. Men ufatteligt nok har den både ABS og ESP hvilket jeg ikke har regnet med i et køretøj der næsten er minimalismen selv i egen høje person. Men hvordan er den så at køre tænker du sikkert. Det kan jeg fortælle om nu her. Indstigningen er meget let begge døre åbner bredt og så er dørtærsklen meget smal. og når man så sidder derinde kan man mærke at pladsudnyttelsen er meget god. Der er fint plads til både hoved og ben. Men man sidder jo nærmest også oven på bagakslen. Men det er meget godt gået af en bil på 2.4 meter i totallængden. Betjeningen er også ufattelig simpel. Når man vrider tændingsnøglen tænder kørelyset også og der er ikke andet end kørelys. Så der er hverken tågelys positionslys og langt lys sågar. Køreretningen bliver valgt med knapper der er placeret imellem førersæde og førerdør. Så når man har sat den i drive og lagt håndbremsen ned er det bare med at sætte igang. Og det er syndt at sige at det går hurtigt. Især i den esakte bil som bogstavligtalt var ved at værre lidt flad i batterierne. Og da vi også kørte med blæser og varmeapperat slået til for selv at kunne holde varmen og at kørslen foregik i koldt klima omkring frysepunktet.Og jeg glemte næsten også at sige at Ami aldrig har været solgt med varmepumpe. Så den lille 5.5 kilowat-times luftkølet batteripakke med Lithium-Ion kemi var mere end bare end smule udfordret. Selv i fuldt opladt tilstand ville der ikke havde været meget juice i kartonerne da den er opgivet til en topfart på 45 i timen. Hvor at acceleration fra 0 til 100 i timen selvfølgelig ikke er muligt. Det meste af turen kunne jeg bare have speederen i bund. Styretøjet føles næsten assisteret men den køreklare vægt er på bare 485 kilo. Og så styrer det også ganske forudsigeligt næsten som en rigtig bil. Undervognen er selvfølgelig til den hårde side den krænger ikke så meget og føles solidt plantet så længe man ikke overkører den. Og ja den har faktisk et rigtigt affjedringssystem bestående af Mcpherson ophæng fortil og skråled bagpå hvor at der dog ikke er nogen form for krængestabilisatorer for og bag. Så det er ligeså meget møblementet inde i bilen der bedrog til manglen på kørekomfort. Man er bestykket med simple nærmest stadion stole der har tynde madrasser velcroet til sæderyg og hynder. Angående motor er den næsten også simpel elegant. Modsat de fleste elbiler som kører med 3 faset induktionsmotorer eller permanent magnet motorer kører Amien med 48 volts Valeo IBSG børste motor. Som i grove træk bare er en generator hvor at den faktisk også er udviklet til at kunne bruges som starter-generator i andre applikationer. De 8 hestekræfter går direkte igennem et remtræk til differentialet hvorpå at drive forhjulene. Det er næsten også ligefør at jeg kan mærke at man bare har noget der i sidste ende er en forvokset vaskemaskine-motor. Med det skal forstås at den føles en smule usofistikeret når det kommer til speederresponse og kraftudvikling. Det gør jo også at man har mere lyd fra motoren. Men jeg kan godt lide de dersen golfcaddy jetflys lyde at den laver. Især når man kommer op i fart hvæser og suger den helt muntert så det næsten føles som at værre med i the jetsons.

Konklusion.

Efter at have ført sådan et mode accersory af et miniature-lastdyr hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er meget sjovt på én eller anden måde. Den er selvfølgelig lidt en omgang tomme TV kalorier ved ikke at tjene et højere formål end at se sjov ud og at kunne flytte ens fede læs over kortere afstande. Men på den anden side er jeg glad for at det ikke er alle biler der er skabt med et større og mere nobelt formål for øje. For så ville der værre mange fantastiske biler der ikke var blevet skabt. Men så er den vel lidt som en sportsvogn uden noget sport i. Så altså bare en vogn som folk på gaden måske vender sig om og kigger efter imens at fører passager har en smule sjov på landet og ikke på vandet. Og det synes jeg altså også kan noget på meget underlig vis.

Hvis du ville læse flere biltests af den elbilsagtige slags. Så må du endelig give linksne nedeunder et kig.

Dette billede viser selvfølgelig motoren som er en 48 volts børstemotor. Og så kan man også se forreste del af chassiset som er en simpel konstruktion i svejst firkantprofil.

Fælgmonteringen er 155/65R14. Hvor at der er tale om stålfælge. Bremsesystemet består af ventileret stålskiver med énstemplet kalibre fortil og tromlebremser bagpå.

Det her er nok det mest spartanske interiør i nogen moderne bil. Der er ikke nogen lofthimmel så rulleburet og indersiden af taget sidder til frit skue. Og så åbnes dørene indefra med en strop ligeom i en 911 GT3 RS.

man gik så langt med at reducere produktions-omkostningerne at fører og passagerdør er spejlvendt. Det er også derfor at man har det assymetriske setup med at den ene åbner på normal vis og at den anden er baghængslet. og fik jeg sagt at alle pladedele er i plastik ja næsten hele bilens konstruktion undtaget chassis fælge bremser og drivlinje og så videre.

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. I dag er det en af de dersens love it or hate it biler vi skulle teste jeg ville også sige at jeg helt klart kan lide smart for dens særprægede konstruktion og smarte løsninger angående pladsudnyttelse. Men tilgengæld ville jeg ikke kunne forestille mig selv køre smartcar på daglig basis. Men da dette er upgear.dk måtte jeg selvfølgelig køre den. Men mange tak til autogården i Vamdrup for at vi måtte komme og lave dagens test. Giv endelig deres side et kig på dette link ,

kløgtig rullekuffert

Nu hvor jeg er en af de personer der elsker at finde på øgenavne til alverdens biler. Har man selvfølgelig været hurtig til at give smart fourtwo et passende navn og jeg har netop valgt at den skal gå under navnet rullekuffert på grund af den høje taglinje og relativt smalle sporvidde. Men realiteten er at fourtwo efter min mening faktisk er en innovativ bybil især da den først blev lanceret. For eksempel er alle komponenter pakket tæt sammen for at udnytte pladsen i interiøret bedst muligt bare når man tager et blik i motorrummet kan man se at hver en centimeter er brugt for at gøre interiøret så rummeligt så muligt. Og det kan man også mærke når man stiger ind der er masser af plads både til ben og hoved. Men hvordan kører sådan en rullekuffert så jeg syntes faktisk at den klarer det fint. Selvom at det ikke er den bil der er designet til at give en involverende køreoplevelse klarer den faktisk fint. Undervognen føles selvfølgelig hård hvor man godt kunne savne en smule mere komfort.Og så føles styretøjet fint det er ikke assisteret men det behøver det heller ikke at være nu hvor smarten kun vejer omkring 780 kilo. Men det føles tilgengæld præcist jeg havde faktisk glemt hvor responsivt at styretøjet føltes. Angående motor og gearkasse klare fourtwo det også fint. Steptronic gearkassen med 5 trin giver et blidt ryk fra sig hver gang der skiftes gear. Den skifter ikke ligefrem hurtigt men den præstere stadigvæk meget bedre end hvad en automatgearkasse fra Citroén kan. CDI.eren med 3 cylindre føles kvik nok i byen det er faktisk kun ved tilkørsel til motortraffik vej og ligende at den kan føles en smule forpustet,

konklusion

Som nævnt tidligere er der masser af plads i fourtwo. Rimelig meget når man tænker på at det er en bil med en akselafstand på kun 1.867 mm. og Selvom at der ikke er meget polstring på de to sæder sidder man fint på kortere ture. Så selvom at smart fourtwo er en bil som store personer ser rigtig dumme ud i syntes jeg faktisk ikke at det er den værste bil ever jeg har kørt. Jeg kan i hvert tilfælde godt anbefale den til dem der søger billig transport og kun behøver at have én af ens bedste venner med,

Biltest Citroén Ami.

biltest Smart Fourtwo 0.8 CDI årgang 2011