luxurycar – upgear.blog

Veterantest Silver Shadow.

Skrevet den august 18, 2025august 29, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Idag skal vi køre endnu en Roller som de kalder det. For selvom at jeg har kørt Silver Spirit. Så kan man som bilnørd nok aldrig få nok Rolls Royce i sit liv. Og så har jeg en del år været lidt på jagt efter en Silver Shadow da det er en yndlingsmodel indenfor mærket. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Steen Leth for at hjælpe med at gøre testen mulig. Og så må du endelig give linket et kig da det fører dig til annoncen på denne eksakte bil. Så grib endelig knoglen og giv ham et ring hvis du ville gøre drømmen om en klassiker inden for luksusbiler til virkelighed. Ellers er der ikke så meget at sige end at vi har en biltest at vi skal få kørt igennem så lad os komme til testen.

Annonce på bilbasen.

Arketypen.

Jeg har luftet den tanke før men nu lufter jeg den igen. Men der er nogle biler der bliver så ikoniske at de næsten bliver arketypen for hele producenten. For eksempel når jeg tænker på Volkswagen er type 1eren eller boblen den første model jeg tænker på. Selvom at det er en bil der ikke har været produceret hjemme i Tyskland de sidste 50 år. Silver Shadowen er helt klart det samme. Det er den jeg altid forestiller mig når jeg høre navnet Rolls Royce. Den er simpelthen blevet arketypen inden for mærket. Men jeg har til alle tider også syntes at det er en meget imponerende bil rent æstetisk. Forfra ser den næsten teatralsk ud med de 4 forlygter og den ikoniske frontgrill der næsten ligner facaden på et Romersk/Græsk tempel. Hvor at Spirit of Ecstasy tårner op fra. Og ja Spirit of Ecstasy er faktisk det officialle navn på den flyvende dame. Ja altså kølerfiguren der pryder fronten på enhver Rolls. I profil udstråler den en form for rå elegance med for og bagskærme der nærmest ender i pontoner. Imens at interiøret er en veritbal tronsal eller rettere en gentlemans-klub på hjul. Der meget lidt plastik i interiøret. Men til gengæld er der en masse udsøgte materialer. For eksempel er der givet rundhåndet ud med mørkt nødetræ. Jeg synes især at det man har på toppen af dørpanelerne hvor at der er indlagt en stribe af lysere træsort til at bryde trimmet op er en meget smuk lille detalje. Ellers er det hele fyldt med blødt og tykt læder over de fleste berøringsflader imens at lofthimmlen er beklædt i en form for hør eller velour-agtigt materiale. Men man sidder ganske fint bag rattet. Omend en smule mere intimt end i Sedan Deville. Jeg synes at der manglede bare en smule mere plads i min venstre side som jeg føler bliver ådt lidt af dørpanelet. Men man sidder helt klart bedst bagi hvor at der er rimelig god plads til at strække benene. Og så er der fin nok hovedplads. Så det er helt klart en mere chauffør orienteret bil end en mere førerorienteret én af slagsen. Ergonomien i førerpladsen er faktisk ganske fint.Eller i det mindste bedre end i andre biler fra den periode. De fleste knapper har ikke tekst eller symboler på men de har samme funktion og er placeret nogenlunde samme sted som man forventer det i en mere moderne bil. Og så er det meget sjovt at tændingslåsen sidder på venstre side af ratstammen som i en Porsche. Når man stikker nøglen som forøvrigt ligner den til et dukkehus nu hvor at det er sådan en lille og skrøbelig udseende ting i tændingslåsen og vrider øret på dyret. Springer den 6.75 liters V8er igang med et kort snøft. Man kan sagtens høre at den kører men den kører ganske tyst og smidigt sammenlignet med Amerikanske luksusbiler fra denne tidsperiode. Køreretningen bliver valgt med en ratmonteret gearvælger der afgiver et tilfredsstillende klik under betjenning. Og når man har lagt den håndbetjente parkeringsbremse ned er det bare med at køre Britisk luksus på godt og ondt. Der er selvfølgelig en smule ratslør så man skal lave nogle små korregerende styreinput selv under ligeud kørsel. Undervognen er yderst komfortbalt sat op. Ligesom med styretøjet er der ikke meget føling med vejbanen. Men den glider bare herligt over vejbanen. Det er næsten som ens private flyvende tæppe. Ja faktisk næsten som en Citroén for Silver Shadow kører faktisk også på Hydropneumatisk affjedring ligesom sådan noget som en DS21er. Eftersignede havde Citroén så gode erfaringer med hydropneumatik at Rolls Royce købte rettighederne til den grundlæggende teknologi for at kunne bruge den i deres egne modeller for eftertiden. Men det er også et ganske genialt affjedringssystem som både er nieveau-regulerende og vægtkompenserende. Og så er styretøj og bremser også kædet ind i systemet i nogle applikationer. Denne eksakte bil har i hvert tilfælde driftsbremsen kædet sammen med hydropneumatikken. Og det kan man også mærke under kørslen. Pedalen føles meget ulden og så når man meget ned i pedalens vandring før at bremserne bider. Derefter skal der ikke meget pedaltryk til for at man standser effektivt. Det kræver helt klart noget tilvænning at køre med. Og hvis det havde været en hvilken som helst anden bil ville jeg have troet at bremserne var uvirksomme på grund af systemlæk. Men det er som sagt ikke værre end at det kræver en smule tilvænning. Angående gearkasse går det tilgengæld helt smidigt. Den er bestykket med en GM THM400 der også går under navnet turbo-hydramatic. Man må endelig ikke narres til at tro det betyder dårligere kvalitet bare fordi at der er spændt en Amerikansk gearkasse bagefter motoren tværtimod. For General Motors var én af verdens førende producenter af automatgearkasser på det tidspunkt. Det kan man også mærke under kørslen. Den skifter silkeblødt. Når man har opnået driftstempuratur går gearskiftene næsten ubemærket hen.

Skal du gå ombord som skibskaptajn ?.

Efter at havde kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes jo at den er ganske interrasant. Bare sådan noget som udsynet fra førerpladsen hvor at man kigger ned af den lange motorhjelm med kølerfigureren for enden får næsten en til at føle sig vigtig. Eller i det mindste som kaptajn/rorgænger på en yacht. Der er et eller andet subjektivt ved køreoplevelsen som jeg synes at andre luksusbiler ikke helt kan imitere hvor at det nok er Bentley der kommer tættest på. Det er lidt som jeg har sagt før næsten mere end bare en køreoplevelse at føre Rolls. Og så er jeg bare meget beæret over havde haft muligheden for at kunne gøre det igen.

Hvis du ville læse om andre veteranere eller bare om luksusbiler. Så må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Denne eksakte bil er en smule special idet at den er født med trådfælge og dobbelte bremsekalibre på forakslen.

Motoren ligner næsten noget der kunne drive en kampvogn. Der er i hverttilfælde et imponerende virvar af vacumslanger ledninger og kabler. Og ligesom i interiøret er der meget lidt plastik i motorrummet.

På alle andre biler ville jeg ikke skænke typepladen en tanke. Men på Silver Shadow er den næsten et lille stykke design i sig selv. Jeg elsker skrifttypen at de har brugt og alt ornamenteringen med de stiliserede løver og blomsterne. Men også det med at den er graveret ud af et solidt stykke aluminium er en særlig detalje.

Interiøret er klassisk Britisk håndværk når det er bedst. Der er meget lidt plastik i det. Men til gengæld massere af læder og træ og ægte krom som i ægte krom og ikke bare vacum-metalliseret plastik.

Men man sidder helt klart bedst bagi. Der er benpladsen ganske god.

Biltest Lexus LS430 XF30.

Skrevet den maj 24, 2024september 13, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en herlig brugttest. Jeg har sagt det flere gange før men jeg står altså stadigvæk ved det. For jeg kan altså virkelig godt lide en stor båd af en sedan der bærer én frem til bestemmelsestedet ubesværet støjsvagt og komfortabelt. Jeg har aldrig kunne forstå logikken i at fordi at man er i sine 20ere eller 30ere så skal man køre i en eller anden lille sut af en bil. For jeg var sku glad for min 406er og endnu gladere for min 520er senere hen uanset hvad folk sagede. De store komfortorienterede sedaner er efter min mening en mere moden eller voksen at føre bil på. Og så er det køreglæde på en anden men stadigvæk rigtig facon. For som jeg altid siger er det ikke altid hvor hurtig bilen er men hvordan at den får én til at føle at der for mig er det vigtige. Og når vi taler fuldstørrelses luksussedaner er der selvfølgelig S klasse og 7 serie. Men på det Europæiske marked har Lexus LS altid været lidt underrepræsenteret men hvor at det i sandhed er en veludtænkt luksusbil som kører meget komfortabelt med en smidig og støjsvag betjening. Jeg var yderst imponeret over afløseren til dagens tester som jeg kørte for nogle år tilbage der går under chassiskoden XF40. Så idag fandt jeg ud af hvordan XF30 ligger både sammenlignet med konkurrenterne men også i forhold til resten af LS serien. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til VG Hvidovre for at vi måtte låne dette regulære eksemplar. Du må endelig give linket et kig nedenunder da det ville føre dig til deres webside.

www.vg-h.dk

Den Amerikansk Japanske S klasse.

Alle der kan deres bilhistorie bare en smule ved at Lexus var Toyota koncernens forsøg på at komme ind på det nordamerikanske luksusbilsmarked i slutningen af 1980erene hvor at de især gik efter at tage markedsandele fra Mercedes Benz. Set i bakspejlet kan man godt sige at missionen lykkedes selvom at man ikke helt har nået til Mercedes højder med at værre et anerkendt luksusbrand verden over. Men Lexus-bilerne har helt klart deres egne positive kvaliteter. Til at starte med har man samme gode ry for driftssikkerhed og kvalitetskontrol som Toyota selv. Hvilket at de havde investeret enorme summer i de forgangene årtier. Men også hele den der høje brugervenlighed og gennemtænkthed skinder igennem allerede efter få minutter bag rattet. Der er ikke nogen underlig knap eller funktion man ikke regner med er der eller som sidder ulogisk placeret på instrumentbrættet. Så selvom at der er mange flere fysiske knapper end i en moderne luksusbil så synes jeg at ergonomien er bedre end i visse nye biler. Ja selv infortainmentskærmen som selfvølgelig føles totalt forældet efter nutidig standard er ganske nem at finde rundt i. Jeg skulle kun vænne mig til at klimaanlægsindstillingerne kun kunne tilgås via touchskærmen. Angående design kørte Lexus lidt sit eget løb op igennem 90erne og 00erne med at de designede biler der enten lignede dyrer udgaver af forskellige Toyotaer eller med et tydeligt Europæisk islæt hvor at man næsten kommer til at tænke på en hvis bilproducent fra Stuttgart i Tyskland nej det er dog ikke Porsche at jeg kommer til at tænke på. Men jo det ligner virkelig et no-name barn af en W140 og en W220er S klasse. Den ser så konservetiv og anonym ud at jeg faktisk synes at den ser stilfuld ud på en måde. Designet oser bare af den der konservetive seriøsitet som kun de Japanske kæmpesedaner kan. imens at interiøret skriger Avensis. Men ja interiørdesignet er bare en smule fancyer fotolkninger af de samme temaer som arbejderklasse-toyotaerne fra samme periode. Alt fra midterkonsollen til dørpanelerne er fint nok at se på. Men der er ikke noget spændende eller ikonisk design til skue her. Selv Kvalitetsfornemmelsen er der lidt Starlet over. Det føles egentlig ganske slidstærkt og uforgængeligt på sin egen måde. Men det er ikke den bundsolide kampvognsagtige kvalitetsfornemmelse som jeg elsker fra W140 S klasse. Men hvad LSeren taber i forhold til design vinder den helt klart tilbage i køreoplevelse. Undervognen er helt klart sat op til komfort fremfor dynamik. Men det gør mig altså ikke noget. Den danser nærmest elegant over vejbump og unævnheder i asfalten. Men hvor at den stadigvæk føles ganske retningsstabil ved motorvejskørsel. Styretøjet styrer let og flydende uden stadigvæk at føles alt for fraværende. Det er virkelig én af den slags biler hvor at man næsten ikke har lyst til at lege med gassen men bare cruise ligeså stille op og ned af boulevarderne. Støjniveauet er også meget lavt både vind og vejstøj er holdt til et absolut minimum. Men når den endelig skal flytte sig kan den sagtens flytte sig. Gearkassen går fint i kickdown imens motoren reagerer prompte hvorpå at den trækker sundt lige indtil at overhalingen er overstået. men det er især ved stille kørsel at den brillierer. De smidige gearskift passer rigtig godt til V8erens silkebløde gangkultur. Under visse omstændigheder går hvert gearskift næsten ubmærket hen.

Konklusion.

Efter at have kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør det rigtig godt den kører stortset ligeså komfortabelt og støjsvagt som afløseren. Men hvor at man ikke har en ligeså høj kvalitetsfornemmelse i interiøret. Men jeg synes at 430eren er meget anbefalingsværdig hvis man leder efter en behagelig luksusbil og at man ikke har lyst til at køre med stjerne på fronten.

Hvis du ville læse om andre luksussedaner af forskellig status størrelse og årgang må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Kabinekvalitet og interiørdesign er ikke noget at råbe hurra for. Men det er meget funktionelt med god ergonomi. Og så yder både for og bagsæder høj komfort.

Ifølge vores bagsæde-tester er pladsforholdende bagi rigtig gode og så sidder man yderst komfortabelt.

3UZ-FEeren udmærker sig med blandt andet at have 32 ventiler 4 overliggende knastaksler og sekviental benzin-indsprøjtning.

Biltest Jaguar XJ supercharged.

Skrevet den juli 29, 2020juli 28, 2021 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Når folk spørger mig om jeg har et yndlings mærke eller en yndlings model. Har jeg altid svaret dem med at jeg ikke som sådan har det. Men når det er sagt har jeg dog nogle favoritter som der altid har stået mig nært. Og en af disse favoritter er de gamle XJere navnligt serie 1 og 2. Det er langtfra verdens bedste luksusbil men det er helt klart en af de smukkeste. De elegante sedan former har klaret tidens tand og ser derfor stadigvæk godt ud. Så da den nye XJ udkom var det lidt af en kamel og skulle sluge. Jovist er det et meget moderne og stilfuldt design men det udstråler overhovedet ikke samme klassiske elegance som de gamle 60er designs. Men ligesom med så meget andet så har man faktisk vænnet sig til det.

Men mange tak til Silkeborg biler for udlån af XJeren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

Silkeborgbiler.dk

Spændstigt kattedyr.

Efter de første par minutter på vejen i den nyere XJer. Fandt jeg ud af at det her er en noget mere dynamisk køreoplevelse end nogen af de ældre XJere jeg har kørt. Men det ligger også fint i tråd med at man har forgængeren MKII som på en måde dannede skole for hele sportssedan segmentet som virkelig kom til sin ret 15 til 20 år senere ved Introduktionen af BMW 02 serien og senere hen E12 5 serie. Så på den måde har dagens testbil med chassiskoden X351 virkelig vendt tilbage til sine rødder med at yde dynamiske køreegenskaber men stadigvæk at gøre det på en værdig måde hvor man er indhyllet i Luksus. Men hvordan kører den så spørger I sikkert. Overordnet set som en S klasse med en mere fast undervogn man kan sagtens mærke at det er en stor bil. Men det præcise styretøj og den minimale krængning giver mere indtrykket af en bil der er på størrelse med en 5 serie end en fuldvoksen luksusliner som XJeren. Det er hvert tilfælde en stor opgradering i forhold til de gamle slattene og dovne XJere fra 70erne af. Angående komfort er man også godt dækket ved motorvejskørsel bliver man bare båret ubesværet og uforstyrret til ens bestemmelsessted både førersæde og undervogn isolerer en fra alle rystelser ligeså godt som de gør i hvilken som helst 7 serie eller S klasse. Angående motor og gear er alt også som det skal være. Dette eksemplar er udstyret med den helt store 5 liters kompressorladet V8er uden at have kørt de andre motorstørrelser kan jeg sige at det bare er den helt rigtige motor til en bil af denne kaliber. Den har et kraftoverskud som de fleste burde kunne stilles tilfreds med. Og så lyder den godt. Ved stille kørsel er der en tilfredsstillende V8 brølen. Men når man fodrer den lidt med speederinput bliver brølet nærmest til en form for raspende smælden som bliver akkompagneret af en lavmeldt hvinen fra Roots kompressoren. Den synger ikke ligeså godt som en Audi 4.2 eller er ligeså højlydt som en Knaldende og bragene AMG V8er. Men lydbilledet passer rigtig godt til den Britiske luksusbils stil som XJeren oser af. Gearkassen er også med til at sætte stemningen. Den udfører jobbet overraskende godt. Den skifter silkeblødt når man cruiser men reagerer stadigvæk hurtigt når man skal forøge hastigheden. Selv manuelt program virker ganske fint til når man skal “lege” lidt.

Ian Callums genistreg.

Som nævnt mange gange før er jeg meget gammeldags angående bildesigns. Så da jeg så de første billeder af X351 da den blev lanceret tilbage i 2010 tænkte jeg med det samme “det er da den mest kedelige og anonyme XJer jeg har set til dato” jeg har altid elsket de gamle Jaguarer for deres klassiske yndefulde former. Så må indrømme at det var noget af en tilvænnings proces. Men efter at have gennemført processen må jeg indrømme at X351 absolut ikke ser så værst ud. Selv efter 10 år ser designet stadigvæk moderne ud men stadigvæk med et anstrøg af Britisk overklasse. I den henseende kan man måske sige at Ian måske er gået i Bentleys fodspor da han skulle formgive X351.

Konklusion.

Efter at have kørt denne formidable Luksusslæde. Hvad er min dom så. Jeg syntes som køreoplevelse er den bare helt fantastisk. jeg føler helt klart at man får en rimelig komplet pakke. Der er et rigtig godt sammenspil imellem motor gearkasse og chassis. Det hele føles sofistikeret man har et højt niveau af kørekomfort samtidig med at man ikke går helt på kompromis med køredynamikken. Og så er interiøret rigtig godt indrettet med de rigtige materialer og en lækker finish. Men som ejerskab ved jeg ikke om jeg kan anbefale noget Jaguar Landrover produkt for lad os sige det mildt så har jeg bare hørt maridts agtige historier om folk der konstant har haft bøvl med deres biler både nye og brugte hvor den endte med at holde mere på værkstedet end i indkørslen. Men hvis du er klar til at påtage dig ansvaret så kan man ikke komme uden om at det er en fed bil.

AJ-V8eren er simpelthen den rette maskine for denne bil. Det er et 510 hestes kompressorladet pragt eksemplar.

Jeg har aldrig set nogen anden bilproducerende nation bruge tråd i deres kølergrille i ligeså stor grad som StorBritanien. Men det ser rigtig godt ud.

heldigital instrumentering var stadigvæk rimelig eksotisk i 2010. Men Jaguar havde det allerede.

Generalt er interiøret godt indrettet. Jeg ville faktisk sige at de Britiske Luksusbiler er nogle af de eneste nyere biler der kan slippe afsted med forkromede knapper i interiøret uden at det ser billigt og falsk ud. Det ville bare ikke gå i en ny Mercedes eller Audi.

biltest Mercedes W220 S320 CDI årgang 2001

Skrevet den juli 12, 2017marts 14, 2020 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. I dag er vi atter ude og køre S klasse men for gangs skyld ikke en W140. For i dagens anledning tager vi et kig på nummeret nyere W220 som leverer ypperste luksus fra år 2001. Men har den ældes pænt efter 16 år på vejene. Og er alle de cool features stadigvæk tidssvarende. Det får du alt sammen svar på i denne test.

Stjernekriger til det nye årtusind

Ud fra design tager W220eren sig faktisk godt. De flydende former og langs trukne linjer har ældes rigtig godt. Selvom jeg ikke er den store fan af det afrundet formsprog man kørte med dengang synes jeg faktisk at det passer godt til en stor og lang bil som denne. Angående køreegenskaber lever S320eren op til sit ry. Kørekomforten er meget høj og da det her eksemplar var udstyret med luftundervogn glider den bare ubemærket over alle ujævnheder. Samtidig med at styretøjet føles let og flydende men at det stadigvæk føles præcist nok. Angående motor og gearkasse er alt som det skal være. Det her eksemplar er mere fornuftigt motoriseret hvis man tager ud fra brændstoføkonomi da det er opgivet til 11,2 på literen. Hvilket vel er meget acceptabelt for en bil i den størrelsesorden og alder. Men motoren trækker stadigvæk fint man ridder på en bølge af momment når man skal ændre hastighed under kørsel. Også når man accelerer fra stilstand føles maskinen veloplagt. Alt imens at automatgearkassen skifter smidigt. Det er først når vi tager et kig på multimedie og andre features at man kan mærke at W220erens alder begynder at skinde igennem. Det mest åbenlyse er command systemet som er en frygtelig fortidsøgle af et infotainmentsystem der er udstyret med en mikroskopisk skærm med lav skærmopløsning. Og som får sine input fra et keypad der er næsten ligeså stort som skærmen. Det her system er selvfølgelig ikke forbundet til nettet på nogen måder så man måtte købe en DVD med den nyeste software hver gang enheden skulle opdateres. Men ellers omfatter udstyrs listen heldigvis gængse og stadigvæk tidssvarende luksusbils features.

Konklusion

Efter at have prøvet hvad vild luksus indebar tilbage i 2001. Kan jeg sige at W220 kører rigtig godt. Men ikke meget bedre end sin forgænger når man tænker på hvor meget ny teknologi der blev pakket ind under karrossen. Så efter min mening står W140 stadigvæk tilbage som en cool bil der føles simpel nok til ikke at være forvirrende men stadigvæk sofistikeret nok til at give en helt særlig køreoplevelse. Og det har W220 ikke helt opnået.

CDI række6eren burde være nok til de flestes behov.

luftundervogn var et rigtig dyrt kryds i udstyrlisten i sin tid. Men vi kan godt forstår hvorfor folk valgte det til. Kørekomforten er uovertruffen når man kører på luft.

selv på en S klasse står et par AMG fælge godt.

Ligesom sine forgængere er W220 en bil som man nyder ligeså meget at køre som at blive kørt i.

Ligesom W140 har W220 også virkelig gode pladsforhold bagtil.

Video med dyret forefindes nedenunder.

klassikertest Rolls Royce silver spirit årg 1983

Skrevet den april 12, 2017juli 23, 2019 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en klassiker test. Der er nogle biler man hører virkelig meget om men man skænker dem ikke de store tanker. Der er silver spirit en af de mange. Man hører rigtig meget om den hæderkronet Britiske producent. Men det er alligevel noget helt særligt at se en Rolls ude i det fri. Og endnu mere særligt at man i mit tilfælde fik mulighed for at sidde bag roret.

Majestatisk Rolls

Selvom jeg ikke altid er vild med biler der ser prangene ud. Kan jeg alligevel ikke lade være med at blive betaget af silver spirit. Den ser flot og majestatisk ud. Men også klassisk ud. Man føler man er noget særligt når man sidder bag rattet og kigger ned af den lange kølerhjelm. Men der er heldigvis substans bag det storslåede udvendige design. For eksempel er der godt med gods i dørene. Samtidig med at alt fra dørhængsler til fittings i motorrummet ligner noget man har hentet fra en ubåd. Men hvordan kører den spørger I konstant. Jeg synes faktisk at den køre som forventet. Der er rimelig meget krængning i sving. Ligesom at styretøjet er super let og blottet for nogen form for feedback. Men på motorvejen kommer den mægtige Rolls virkelig til sin ret. Med at glide afsted. Imens at den generøse støjdæmpning isolerer en fra al uønsket støj. Så selvom at denne bil kører ligesom en lignende Cadillac. Kan man sagtens mærke at den føles mere raffineret på mange områder.

Veritabel tron-sal

Også angående interiør er den her bil en konge værdig. Modsat de tyske producenter der har indrettet deres biler simpelt og stilfuldt. Er silver spirit indrettet på klassisk og Britisk vis. Der er masser af mørk nøddetræ der krydses med beige læderindtræk med dueblå kontrast. Selv rattet er en flot sag. Der ligner at det er udført i pianosort bakelit. Det er sandhed en veritabel tron-sal af et interiør. Og min dom lyder også på at selvom silver spirit lidt er en old money bil er det stadigvæk godt at have kørt den.