Veterantest Silver Shadow.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Idag skal vi køre endnu en Roller som de kalder det. For selvom at jeg har kørt Silver Spirit. Så kan man som bilnørd nok aldrig få nok Rolls Royce i sit liv. Og så har jeg en del år været lidt på jagt efter en Silver Shadow da det er en yndlingsmodel indenfor mærket. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Steen Leth for at hjælpe med at gøre testen mulig. Og så må du endelig give linket et kig da det fører dig til annoncen på denne eksakte bil. Så grib endelig knoglen og giv ham et ring hvis du ville gøre drømmen om en klassiker inden for luksusbiler til virkelighed. Ellers er der ikke så meget at sige end at vi har en biltest at vi skal få kørt igennem så lad os komme til testen.

Annonce på bilbasen.

Arketypen.

Jeg har luftet den tanke før men nu lufter jeg den igen. Men der er nogle biler der bliver så ikoniske at de næsten bliver arketypen for hele producenten. For eksempel når jeg tænker på Volkswagen er type 1eren eller boblen den første model jeg tænker på. Selvom at det er en bil der ikke har været produceret hjemme i Tyskland de sidste 50 år. Silver Shadowen er helt klart det samme. Det er den jeg altid forestiller mig når jeg høre navnet Rolls Royce. Den er simpelthen blevet arketypen inden for mærket. Men jeg har til alle tider også syntes at det er en meget imponerende bil rent æstetisk. Forfra ser den næsten teatralsk ud med de 4 forlygter og den ikoniske frontgrill der næsten ligner facaden på et Romersk/Græsk tempel. Hvor at Spirit of Ecstasy tårner op fra. Og ja Spirit of Ecstasy er faktisk det officialle navn på den flyvende dame. Ja altså kølerfiguren der pryder fronten på enhver Rolls. I profil udstråler den en form for rå elegance med for og bagskærme der nærmest ender i pontoner. Imens at interiøret er en veritbal tronsal eller rettere en gentlemans-klub på hjul. Der meget lidt plastik i interiøret. Men til gengæld er der en masse udsøgte materialer. For eksempel er der givet rundhåndet ud med mørkt nødetræ. Jeg synes især at det man har på toppen af dørpanelerne hvor at der er indlagt en stribe af lysere træsort til at bryde trimmet op er en meget smuk lille detalje. Ellers er det hele fyldt med blødt og tykt læder over de fleste berøringsflader imens at lofthimmlen er beklædt i en form for hør eller velour-agtigt materiale. Men man sidder ganske fint bag rattet. Omend en smule mere intimt end i Sedan Deville. Jeg synes at der manglede bare en smule mere plads i min venstre side som jeg føler bliver ådt lidt af dørpanelet. Men man sidder helt klart bedst bagi hvor at der er rimelig god plads til at strække benene. Og så er der fin nok hovedplads. Så det er helt klart en mere chauffør orienteret bil end en mere førerorienteret én af slagsen. Ergonomien i førerpladsen er faktisk ganske fint.Eller i det mindste bedre end i andre biler fra den periode. De fleste knapper har ikke tekst eller symboler på men de har samme funktion og er placeret nogenlunde samme sted som man forventer det i en mere moderne bil. Og så er det meget sjovt at tændingslåsen sidder på venstre side af ratstammen som i en Porsche. Når man stikker nøglen som forøvrigt ligner den til et dukkehus nu hvor at det er sådan en lille og skrøbelig udseende ting i tændingslåsen og vrider øret på dyret. Springer den 6.75 liters V8er igang med et kort snøft. Man kan sagtens høre at den kører men den kører ganske tyst og smidigt sammenlignet med Amerikanske luksusbiler fra denne tidsperiode. Køreretningen bliver valgt med en ratmonteret gearvælger der afgiver et tilfredsstillende klik under betjenning. Og når man har lagt den håndbetjente parkeringsbremse ned er det bare med at køre Britisk luksus på godt og ondt. Der er selvfølgelig en smule ratslør så man skal lave nogle små korregerende styreinput selv under ligeud kørsel. Undervognen er yderst komfortbalt sat op. Ligesom med styretøjet er der ikke meget føling med vejbanen. Men den glider bare herligt over vejbanen. Det er næsten som ens private flyvende tæppe. Ja faktisk næsten som en Citroén for Silver Shadow kører faktisk også på Hydropneumatisk affjedring ligesom sådan noget som en DS21er. Eftersignede havde Citroén så gode erfaringer med hydropneumatik at Rolls Royce købte rettighederne til den grundlæggende teknologi for at kunne bruge den i deres egne modeller for eftertiden. Men det er også et ganske genialt affjedringssystem som både er nieveau-regulerende og vægtkompenserende. Og så er styretøj og bremser også kædet ind i systemet i nogle applikationer. Denne eksakte bil har i hvert tilfælde driftsbremsen kædet sammen med hydropneumatikken. Og det kan man også mærke under kørslen. Pedalen føles meget ulden og så når man meget ned i pedalens vandring før at bremserne bider. Derefter skal der ikke meget pedaltryk til for at man standser effektivt. Det kræver helt klart noget tilvænning at køre med. Og hvis det havde været en hvilken som helst anden bil ville jeg have troet at bremserne var uvirksomme på grund af systemlæk. Men det er som sagt ikke værre end at det kræver en smule tilvænning. Angående gearkasse går det tilgengæld helt smidigt. Den er bestykket med en GM THM400 der også går under navnet turbo-hydramatic. Man må endelig ikke narres til at tro det betyder dårligere kvalitet bare fordi at der er spændt en Amerikansk gearkasse bagefter motoren tværtimod. For General Motors var én af verdens førende producenter af automatgearkasser på det tidspunkt. Det kan man også mærke under kørslen. Den skifter silkeblødt. Når man har opnået driftstempuratur går gearskiftene næsten ubemærket hen.

Skal du gå ombord som skibskaptajn ?.

Efter at havde kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes jo at den er ganske interrasant. Bare sådan noget som udsynet fra førerpladsen hvor at man kigger ned af den lange motorhjelm med kølerfigureren for enden får næsten en til at føle sig vigtig. Eller i det mindste som kaptajn/rorgænger på en yacht. Der er et eller andet subjektivt ved køreoplevelsen som jeg synes at andre luksusbiler ikke helt kan imitere hvor at det nok er Bentley der kommer tættest på. Det er lidt som jeg har sagt før næsten mere end bare en køreoplevelse at føre Rolls. Og så er jeg bare meget beæret over havde haft muligheden for at kunne gøre det igen.

Hvis du ville læse om andre veteranere eller bare om luksusbiler. Så må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Denne eksakte bil er en smule special idet at den er født med trådfælge og dobbelte bremsekalibre på forakslen.
Motoren ligner næsten noget der kunne drive en kampvogn. Der er i hverttilfælde et imponerende virvar af vacumslanger ledninger og kabler. Og ligesom i interiøret er der meget lidt plastik i motorrummet.
På alle andre biler ville jeg ikke skænke typepladen en tanke. Men på Silver Shadow er den næsten et lille stykke design i sig selv. Jeg elsker skrifttypen at de har brugt og alt ornamenteringen med de stiliserede løver og blomsterne. Men også det med at den er graveret ud af et solidt stykke aluminium er en særlig detalje.
Interiøret er klassisk Britisk håndværk når det er bedst. Der er meget lidt plastik i det. Men til gengæld massere af læder og træ og ægte krom som i ægte krom og ikke bare vacum-metalliseret plastik.
Men man sidder helt klart bedst bagi. Der er benpladsen ganske god.

Veterantest Sedan Deville.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Som er en meget ventet en af slagsen. For I ved jo at jeg elsker Obskure biler til en lavere pris. Og der er dagens tester helt klart en af den slags veteranere. For her kan man for prisen af en fancy Volvo Amazone få en mega fed boulevard cruiser med en bigblock V8er under hjelmen. Altsammen pakket ind i et cool design inde og ude. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Cool cars.dk for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Der burde du kunne finde en cool bil der falder i din smag uanset om du er til Amerikansk Europæisk eller Japansk. Der kommer nogle gange også noget til salg til dem der har hang til den tohjulet køreoplevelse.

coolcars.dk

Den stolpeløse bils ultimative form ?.

Dem der virkelig kender mig ved at jeg er lidt af en automobil hipster. Jeg går selvfølgelig op i mekanik og design. Og i farten og spændingen ved at føre en eller anden form for performancebil. Men jeg har også en ting med obskure og utidssvarende bilfeatures. Ja ting som den todelte bagsmæk på en Range Rover og en Civic EG hatchback Dellæder indtrækket i en BMW E9 og individuelle spjældhuse på performancemotorer. Bare for at nævne et par punkter. Men den mest særegnede ting må helt klart værre min underligt specifike præference for de stolpeløse biler. Jeg ved ikke helt om det er fordi at det er en designting fra før min tid. Men jeg elsker bare det look. Det giver en eller anden klassisk elegance og wow faktor til enhver karosse. Og med alle vinduer nede får man næsten følelsen af at køre cabriolet men hvor at man stadivæk efter min mening bibeholder den flotte æstetik af en sedan nu hvor at jeg jo er lidt sedanmand. Så Sedan Deville må helt klart værre den stolpeløse bils ultimative form i hvert tilfælde hvis vi skal tage efter antallet af døre. Uanset hvad så ser den bare fantastisk ud. Den er lang lav og bred hvor at den set fra siden næsten ser yndefuld ud med de subtile bæltelinjer og kromlister. Hvor at bæltelinjerne på ganske tilfredstillende vis munder ud i de nærmest pontonagtige forskærme og de karismatiske katedral-baglygter. Men også fronten ser ganske godt ud med at man har en agressiv V formede snude der bliver omflanket af fire forlygter der er stablet lodret oven på hinanden. Og for en gangs skyld er der ikke nogen kølerfigur for enden af motorhjelmen men kun et emblem på midten foran. Og så bliver hele eksteriørdesignet løftet et par hakker opad af det 4 dørs hardtop look hvor at den ser meget imponerende ud med alle fire sideruder rullet ned. Men også interiørdesignet ser ganske imponerende ud. Og da det her er en årgang 65er har man det nærmest jukeboks agtige instrumentbræt med en masse herlig krom og alu. Især instrumentklyngen ser æstetisk behagende ud. Der er en tyk krom krans der omkranser hele klyngen sammen med uret og styrepulten til de udvendige lys. Og så synes jeg bare at der er noget finurligt og anderledes over badevægts-speedometeret som var så udbredt på Amerikanerbiler dengang. Ergonomi og kørestilling er også meget Amerikaner agtigt. Der er selvfølgelig elektriske justeringsmuligheder i førersædet og rattet kan kun justeres i tilt. Og selvom at man sagtens kan mærke at man kører i en stor bil ( ja motorhjelmen føles næsten så lang som flydækket på et hangarskib) så kan man faktisk se fint ud af den takket værre de tynde A stolper og store vinduesareal. Hvilket gør at den ikke føles unødvendig stor ved præcisionskørsel. Jeg har kørt biler der var halvt så store men som på grund af blinde vinkler og vinduesareal var sværer at manøvrere med på træng plads. Og selvom at pladsudnyttelsen i interiøret er komisk ringe i forhold til visse moderne biler så føles kabinen ganske rummelig. Nu hvor at man faktisk ikke har en så stor og bred kardantunnel. Men bagagerummet er selvfølgelig ganske volumeiøst det kan næsten huse en hel Trabant 601 hvis man lukker luften ud af den eller i hvert tilfælde to Piaggio Ape 50. Men hvordan kører den så. Ja den kører som en Amerikanerflyder kører bedst. Det ville sige overboostet hydraulisk servostyring der ingen føling har med vejbanen og som ikke giver noget feedback tilbage. Og en undervogn der er så blødt sat op at den næsten kan fremkalde søsyge hos selv den mest hærdede letmatros. Men jeg elsker det uanset hvad folk siger. Det er kryptonit for Euro-bilsnobber men en anden men stadigvæk valid form for køreglæde for mig. Jeg elsker styrefeedback dynamik fart og tempo ligeså meget som den næste fyr. Men det at køre en ægte levende hyggebil som vi kalder det kan altså også noget. Oplevelsen af at cruise stille derudaf imens at bilen nærmest danser elegant over bump og ujævnjheder imens at V8eren summer afsted og gearkassen skifter smidigt er kun en positiv ting i min optik. Og angående motor og gear kører den også bare som den skal. En veljusteret og top vedligeholdt bigblock V8er har et ganske brugbart kraftoverskud selv efter nutidig standard. Og det kan man også mærke i denne eksakte bil. Den kan selvfølgelige ikke tage så mange omdrejninger men bundtrækket kommer på langt nede i momentkurven så man føler altid at der er kræfter nok. Og selvom at det ikke er nogen racerbil så kan den uden problemer køres i moderne traffik. Og da det her er en ægte luksusbil er der selvfølgelig spændt en automatgearkasse bagefter motoren. Nærmere bestemt en TH-400 3 trins konverter boks. Den skifter virkelig smidigt ved stille kørsel især efter man har opnået driftstemperatur går gearskiftene næsten ubemærket hen. Imens at kickdown virker ganske ok til når der skal foretages en hurtig hastighedsforøgelse. Men den føles selvfølgelig dybt forældet i forhold til moderne automatgearkasser. Men til denne bil passer den perfekt nu hvor at manuel pind føles malplaceret på en luksusbil.

Konklusion.

Efter at havde kørt endnu en Yankee-tank hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er så fed for hvad den er. Jeg er helt vild med designet inde og ude og at det er en 4 dørs hardtop. Men også det med at det er den smule mere obskure variant af Deville serien er et plus fra min side. Og så synes jeg bare prisen er meget fair. Det gør at man får meget bil for pengene. Og for mig er en veteran og specialbil noget at man skal kunne dele med vennerne med at kunne have dem alle med. Og det føler jeg ikke helt at man kan i en eller anden spinkel og forældet ting fra Europa eller Japan. Så dommen må værre at jeg helt klart har blåstemplet denne prægtige sedan.

Hvis du ville læse om andre veteranere af forskellig art må du endelig give linksne et kig.

Der er virkelig spændende design i interiøret som jeg føler mangler fra senere Amerikanerbiler. Og så er kvalitetfornemmelsen høj både med hensyn fit og finish samt materialevalg.
Bigblock V8eren ser næsten helt lille ud i det store motorrum.

Biltest Lexus LS430 XF30.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en herlig brugttest. Jeg har sagt det flere gange før men jeg står altså stadigvæk ved det. For jeg kan altså virkelig godt lide en stor båd af en sedan der bærer én frem til bestemmelsestedet ubesværet støjsvagt og komfortabelt. Jeg har aldrig kunne forstå logikken i at fordi at man er i sine 20ere eller 30ere så skal man køre i en eller anden lille sut af en bil. For jeg var sku glad for min 406er og endnu gladere for min 520er senere hen uanset hvad folk sagede. De store komfortorienterede sedaner er efter min mening en mere moden eller voksen at føre bil på. Og så er det køreglæde på en anden men stadigvæk rigtig facon. For som jeg altid siger er det ikke altid hvor hurtig bilen er men hvordan at den får én til at føle at der for mig er det vigtige. Og når vi taler fuldstørrelses luksussedaner er der selvfølgelig S klasse og 7 serie. Men på det Europæiske marked har Lexus LS altid været lidt underrepræsenteret men hvor at det i sandhed er en veludtænkt luksusbil som kører meget komfortabelt med en smidig og støjsvag betjening. Jeg var yderst imponeret over afløseren til dagens tester som jeg kørte for nogle år tilbage der går under chassiskoden XF40. Så idag fandt jeg ud af hvordan XF30 ligger både sammenlignet med konkurrenterne men også i forhold til resten af LS serien. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til VG Hvidovre for at vi måtte låne dette regulære eksemplar. Du må endelig give linket et kig nedenunder da det ville føre dig til deres webside.

www.vg-h.dk

Den Amerikansk Japanske S klasse.

Alle der kan deres bilhistorie bare en smule ved at Lexus var Toyota koncernens forsøg på at komme ind på det nordamerikanske luksusbilsmarked i slutningen af 1980erene hvor at de især gik efter at tage markedsandele fra Mercedes Benz. Set i bakspejlet kan man godt sige at missionen lykkedes selvom at man ikke helt har nået til Mercedes højder med at værre et anerkendt luksusbrand verden over. Men Lexus-bilerne har helt klart deres egne positive kvaliteter. Til at starte med har man samme gode ry for driftssikkerhed og kvalitetskontrol som Toyota selv. Hvilket at de havde investeret enorme summer i de forgangene årtier. Men også hele den der høje brugervenlighed og gennemtænkthed skinder igennem allerede efter få minutter bag rattet. Der er ikke nogen underlig knap eller funktion man ikke regner med er der eller som sidder ulogisk placeret på instrumentbrættet. Så selvom at der er mange flere fysiske knapper end i en moderne luksusbil så synes jeg at ergonomien er bedre end i visse nye biler. Ja selv infortainmentskærmen som selfvølgelig føles totalt forældet efter nutidig standard er ganske nem at finde rundt i. Jeg skulle kun vænne mig til at klimaanlægsindstillingerne kun kunne tilgås via touchskærmen. Angående design kørte Lexus lidt sit eget løb op igennem 90erne og 00erne med at de designede biler der enten lignede dyrer udgaver af forskellige Toyotaer eller med et tydeligt Europæisk islæt hvor at man næsten kommer til at tænke på en hvis bilproducent fra Stuttgart i Tyskland nej det er dog ikke Porsche at jeg kommer til at tænke på. Men jo det ligner virkelig et no-name barn af en W140 og en W220er S klasse. Den ser så konservetiv og anonym ud at jeg faktisk synes at den ser stilfuld ud på en måde. Designet oser bare af den der konservetive seriøsitet som kun de Japanske kæmpesedaner kan. imens at interiøret skriger Avensis. Men ja interiørdesignet er bare en smule fancyer fotolkninger af de samme temaer som arbejderklasse-toyotaerne fra samme periode. Alt fra midterkonsollen til dørpanelerne er fint nok at se på. Men der er ikke noget spændende eller ikonisk design til skue her. Selv Kvalitetsfornemmelsen er der lidt Starlet over. Det føles egentlig ganske slidstærkt og uforgængeligt på sin egen måde. Men det er ikke den bundsolide kampvognsagtige kvalitetsfornemmelse som jeg elsker fra W140 S klasse. Men hvad LSeren taber i forhold til design vinder den helt klart tilbage i køreoplevelse. Undervognen er helt klart sat op til komfort fremfor dynamik. Men det gør mig altså ikke noget. Den danser nærmest elegant over vejbump og unævnheder i asfalten. Men hvor at den stadigvæk føles ganske retningsstabil ved motorvejskørsel. Styretøjet styrer let og flydende uden stadigvæk at føles alt for fraværende. Det er virkelig én af den slags biler hvor at man næsten ikke har lyst til at lege med gassen men bare cruise ligeså stille op og ned af boulevarderne. Støjniveauet er også meget lavt både vind og vejstøj er holdt til et absolut minimum. Men når den endelig skal flytte sig kan den sagtens flytte sig. Gearkassen går fint i kickdown imens motoren reagerer prompte hvorpå at den trækker sundt lige indtil at overhalingen er overstået. men det er især ved stille kørsel at den brillierer. De smidige gearskift passer rigtig godt til V8erens silkebløde gangkultur. Under visse omstændigheder går hvert gearskift næsten ubmærket hen.

Konklusion.

Efter at have kørt den hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør det rigtig godt den kører stortset ligeså komfortabelt og støjsvagt som afløseren. Men hvor at man ikke har en ligeså høj kvalitetsfornemmelse i interiøret. Men jeg synes at 430eren er meget anbefalingsværdig hvis man leder efter en behagelig luksusbil og at man ikke har lyst til at køre med stjerne på fronten.

Hvis du ville læse om andre luksussedaner af forskellig status størrelse og årgang må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Kabinekvalitet og interiørdesign er ikke noget at råbe hurra for. Men det er meget funktionelt med god ergonomi. Og så yder både for og bagsæder høj komfort.
Ifølge vores bagsæde-tester er pladsforholdende bagi rigtig gode og så sidder man yderst komfortabelt.
3UZ-FEeren udmærker sig med blandt andet at have 32 ventiler 4 overliggende knastaksler og sekviental benzin-indsprøjtning.

Biltest Hyundai XG350.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en mysterie-test eller hvad man nu skal kalde den. Jeg synes at det er sundt at man nogle gange ryster posen og vælger noget at man ikke selv ville vælge. Det kender jeg også fra min personlige bilsmag. Det er nogle gange nemt at rose det man med 100 procents sikkerhed ved at man ville kunne lide. Så det føles forfriskende at teste noget der er fløjet under radaren i ny og næ. Det kunne værre at man får åbnet øjnene for noget fantastisk. Og sådan føles det helt sikkert da jeg skulle teste denne sjældne fugl. XG350 er helt klart et modelnavn at jeg aldrig har hørt om før. Men én skal jo værre den første. Men ellers ville jeg bare takke Autohuset Lindberg for at værre med til at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

autohusetlindbergkoch.dk

En Toyota Chaser fra Wish.com.

Førstehåndsindtrykket af XG350 er ganske positivt. Bare eksteriørdesignet er ikke så værst endda. Det er lidt som en Toyota Chaser MKII at man har fundet på Wish.com eller i hvert tilfælde en højere og mere buttet Chaser. Men jo jeg kan faktisk godt lide eksteriør designet. Man kan sagtens se at det appellere til Asiatisk smag med at det blandt andet er en firdørs hardtop som var noget at især Japanerne gjorde i før i tiden både til at sælge til hjemmemarkedet og internationalt. Interiørdesignet er til gengæld lidt middemodigt. Det ligner noget at man har hentet fra en Lexus fra samme periode af hvor at det bare føles mere skrabet på udstyr. Men især instrumentklyngen ligner noget fra en gammel Avensis. Men på plus siden er det ganske funktionelt og med god ergonomi alle knapper og kontakter er indenfor rækkevidde og der hvor at man forventer at de er. Til gengæld er samlekvaliteten lidt en tynd kop te. Det er meget mere Toyota end Lexus. Især “trætrimmet” føles bare som noget at man har løftet direkte fra en Kia Sephia. Men hvis vi går tilbage til at det føles skrabet for udstyr så er der blandt andet intet komplet infotainment system som ellers var at finde på flere luksusbiler i 2003. Og så har man kun manuel ratjustering der kun har op og ned og ingen teleskop-funktion. Og så mener jeg heller ikke at der var køling af forsæderne. Men på den anden side var denne eksakte bil udstyret med parkeringsassistent hvor at man både bliver hjulpet af en akustisk hentydning og af et lille display der er monteret på toppen af instrumentbrættet ved siden af førerens A stolpe. Hvor at man får en visuel repræsentation hvor langt man er fra et objekt. Angående komfort synes jeg sæderne er til den hårde side både hynden og sæderyggen. Og det gælder både for og bag. Der er heller ikke så meget støtte at hente og så mangler jeg også justeringsmuligheder fra forsæderne af. De behøver ikke at værre elektriske men bare manuel justering sådan noget som lænd og ryg kontur ville værre fantastisk. Men hvordan kører den spørger I egentlig. Undervognen føles en smule til den hårde side men når det er kombineret med de originale højprofildæk tager den bump og ujævnheder ganske fint. Styretøjet styrer fint og smidigt uden stadigvæk at føles alt for vag. Angående motor og gear er det også helt fint uden at værre exceptionelt. Jeg har aldrig været den store V6 fan jeg synes de fleste af dem lyder som en våd prut og så har de ikke den medfødte smidige gangkultur som en række6er. Men denne V6er går ganske smidigt hvilket sikkert skyldes at den er udstyret med balanceaksler. Det er et trick at mange producenter benytter sig af for at gøre deres motor mere smidig i gangkulturen. Det opnås ved at montere en aksel med modvægte inde i blokken som er forbundet til krumtapakslen enten med tandhjul eller kæde. Og fordi at balance akslen løber i modsatte retning af krumtapakslen udligner det rystelserne som resultere i en mere smidig motorgang. Men jov den kører ganske fint. Kraftudviklingen sker lineært og hvor at man stadigvæk kan komme til at spinde forhjulene hvis man er for hurtig med speederen. Gearkassen skifter ganske smidigt hvor at kickdown virker fint til husbehov. Man har også mulighed for at skifte manuelt med gearstangen men det føles bøvet at køre med i denne bil. Og så synes jeg heller ikke at gearkassen reagere ligeså hurtigt i manuelt program.

Konklusion.

Efter at have ført endnu en sjælden fugl på vejen hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør jobbet som brugsbil helt fint. Det er ikke nogen særlig god luksusbil. Men det er en rigtig god hverdagsslæde der bærer én frem ganske komfortabelt og støjsvagt hvor at den gør det med et godt kraftoverskud. Og så er det også bilen hvor at man enten kan nyde den som den er eller bruge den som basis til at ombygge i den helt store VIP stil.

Hvis du ville læse om andre luksusbiler må du endelig give linksne et kig.

Især fra siden er der en hvis lighed med Chaser JZX100.
Men hvor at der måske er mere Lincoln town car over bagenden.
V6eren har et fint kraftoverskud og alt det der. Men jeg synes netop at en V6er med en tværliggende transaksel er noget at der mere kendetegne falske luksusbiler end de reelle af slagsen.
Interiøret føles skrabet og så er samlekvaliteten ikke noget at skrive hjem om. Men det er ganske funktionelt og med god ergonomi.
Og så er pladsforholdende bagtil helt igennem regulære.

Dobbelttest NIO ET7 og EL7.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en dobbelttest. Hvis du er med på dit motorstof så ved du måske at der er i særdeleshed én elbilsproducent der bliver talt positivt om. NIO bliver af nogen af vores kollegaer omtalt som et godt Kinesisk modsvar til Tesla. De har i hvert tilfælde meget af teknologien og præstationerne til at matche deres konkurrenter fra Californien. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til NIO Danmark for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

www.nio.dk

På stylter eller at slange sig afsted. Valget er dit.

Noget at jeg ville takke producenterne for som jeg ikke har fået gjort endnu. Er at jeg er taknemmelig for at den 4 dørs sedan har overlevet som el og brintbiler. Modeller som Toyota Mirai og Tesla Model 3 kan jeg ikke kun lide fordi de oprigtigt er gode biler men også fordi at de har ført sedan-formattet ind i den elektrificeret Æra på fornem vis. Heldigvis har Nio givet os Purister muligheden for at have vores 4 dørs biler på traditionel vis. Men hvor at man som crossover elsker stadigvæk har muligheden for at føre en hval af en bil på stylter. Efter at havde kørt dem begge back to back kan jeg sige at i daglig tjeneste så kører EL7 ikke så værst. Det eneste at førstepiloten mærkede var at EL7 måske styrede en smule mere præcist. Men ellers kører begge biler meget ens. Man har en undervogn der er en smule til den hårde side og et styretøj der styrer let og smidigt i komfort og økoprogram hvorpå at stramme når man sætter den i sport eller sport-plus. Det responderer ikke overdrevet hurtigt ligesom at det heller ikke komunikkere overdrevet meget feedback tilbage til én. Men det virker helt perfekt til sådan en stor ellert og til husbehov. Noget der også virker rigtig fint er accelerationen. Begge testbiler er udstyret med to motorer 4 hjulstræk og en omregnet ydelse på 650 hestekræfter. Den eneste forskel i drivlinjen ET7 og EL7 indbyrdes er at EL7 kører med 100 kilowatt-timers batteripakke modsat 78 kilowatt-timer i ET7. 0 til 100 tiden i begge er opgivet til 3.8 sekunder hvilket også kunne mærkes. Det er meget kraftfulde og hurtigt accelerende biler at vi har med at gøre. Under særligt hårde accelerationer kunne man kortvarigt spinde alle 4 hjul hvilket mest af alt skyldes de påmonterede dæk som måske eller måske ikke var verdens bedste valg til en højtydende applikation. Men acceleration og kraftoverskud mangler der ikke noget af. Det er den typiske Tesla-rutsjebane fornemmelse man får ved at det giver et sug i maven og at man nærmest får et spark bagi. Også når vi taler støjnieveau klarer begge modeller det ganske fint. Både vind og rullestøj er nede på ganske niveauer. Det kan blandt andet tilskrives brugen af akustisk dobbelt-laminat glas i ET7 som er med til stortset at eliminere de gener med vindstøj som ellers altid har plaget biler med sprodsefri døre. Angående kabinekvalitet er man også rigtig godt stillet. Selvfølgelig er det ikke på Tysker nieveau men der er der sjældent nogen der når op. Men kvalitetsfornemmelsen er stadigvæk helt iorden. Man har læder alcantara og lærred på mange af berrøringsfladerne. Og så føles det hele ganske fasttømret og lækkert at røre ved og at betjene. Men der hvor at NIO virkelige brilliere er på teknologi og udstyrsfronten. Af særlige features kan jeg blandt andet nævne det såkaldte Prinsesse-sæde i EL7 som er det forreste passagersæde der er fuldt elbetjent hvor at man også har en elbetjent fodskammel. Så i korte vendinger er det et højre forsæde der i grove træk har samme justeringsmuligheder som et førsteklasses flysæde. Man har også Nomi som er ens digitale assistent der fysisk bliver manifesteret i en sød lille androide der lever på toppen af ens isntrumentbræt. Nomi er i hvert tilfælde i besiddelse af noget af det bedste stemmegenkdendelses software at jeg har oplevet i nogen bil i lang tid. Den forstår faktisk mine kommendoer selv når jeg taler Engelsk til den. For som jeg har ytret før er min stemme ikke særlig computer-venlig. Der må åbentbart værre et eller andet med min dialekt eller lignende at computere ofte ikke forstå et kvæk af. Men generelt virker infotainmentsystemet ganske fint samtidig med at man bare har alle de nyeste assistentsystemer og alt det komfortudstyr man kunne forestille sig i en bil i denne kaliber og prisleje.

Konklusion.

Efter at have kørt hele to styk NIO hvad lyder dommen så på. Hvis det stod til mig ville jeg nok vælge ET7 men det er udelukkende på grund af personlige præferancer fordi at jeg altid godt har kunne lide sedan formfaktoren fordi at denne biltype forener praktisk anvendelig æstetik og kørekomfort samt køredynamik rigtig fint uden virkelig at gå voldsomt på kompromis med nogle af punkterne. Men EL7 gør det nu også rigtig godt da den ude i virkeligheden føles næsten ligeså hurtig og kører næsten ligeså godt som ET7. Så konklusion er virkelig at man bare skal vælge den der passer bedst til ens behov og personlige smag.

Hvis du ville læse om andre biler af den elbil-agtige slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Det er dog ikke et fabriksmonteret taxiskilt der sidder oppe over midten af frontruden. Men derimod Lidar-kuplen at bilen bruger i kombination med kameraene til at skanne sine omgivelser.
Interiøret er efter min mening helt regulært både når vi taler design og samlekvalitet samt materialevalg.
Infotainmentskærmen er en smule til den lille side i forhold til for eksempel Tesla hvor at man nærmest har klistret et mindre fladskærms-tv fast til instrumentbordet.

Biltest BMW F02 730D.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Jeg hørte en gang en gammel olding sige at lige meget hvor mange gange man flyttede hus eller slot så flyttede nissen med. Og selvom at det er eventyr og overtro så føler jeg som bilnørd at der er noget i det man kan relatere til. Bortset fra at i min fortælling er slottet en S klasse og nissen en 7 serie. For ja ved hver S klasse er der altid en 7 serie der gemmer sig i dens skygge. For selvom at denne prolog godt kan få det til at lyde som om at jeg ser det som en sur tjans at køre denne slags biler. Så nyder jeg det faktisk og så synes jeg det er spændende at se alle de spøjse påfund og al den konkurrence der skal værre i et bilsegment for at det kan overleve. For der var nogle generationer hvor at 7eren var en bedre bil end S klassen og andre hvor det var omvendt. Men mange tak til EK bilsalg for at vi måtte låne 730Deren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

http://www.ekbilsalg.dk

Bare rolig alt er ved det gamle.

Hvis vi ser helt sort og hvidt på det så har magtbalancen imellem bimmer og mercer altid været at Mercedes prioriteret komfort og letkørthed modsat dem fra Baiern som vægtede køredynamik højst. Alt var også ved det gamle i 2009 da dagens testbil blev spyttet ud af fabrikken. Bare det at man har hele 6 køreprogrammer hvor to af dem er sportsprogrammer cementere hvor meget bmw gik op i at blev set som det sportslige luksusmærke dengang. Også lydniveauet er også et hak højere end Mercedes og co. Og selvom at det bare er en dieselprut af en motor vi kørte med så brummede den bare derudaf ellers har man i hvert tilfælde pumpet mere af lyden igennem højtalerne efter signende for at skabe en mere sportslig stemning. Noget der i hvert tilfælde sætter den sportslige stemning i højere grad end en undervands-mikrofon i motorrummet og nogle billige højtalere er køreegenskaberne. For jeg synes oprigtigt at F02eren kører godt. Styretøjet har lidt vægt i sig samtidig med at det styrer ganske præcist. Undervognen føles fast uden at man går for meget på kompromis med komforten. Krængning er der heller ikke så meget af. Så selvom at det er en stor båd man sidder bag roret i så ligger den overraskende godt på vejen. Det er langtfra den mest komfortable fuldstørrelses sedan jeg har haft æren af at føre men det var til gengæld den mest velkørende. Man sad faktisk med et lille smil på under hele turen. Noget der også var iorden var gearkassen den skifter virkelig smidigt som man forventer i dette segment samtidig med at kickdown virker upåklageligt. Men det eneste der virkelig trækker ned ved 730Deren er designet. Interiør designet er lidt for anonymt efter min mening. Og eksteriør designet er noget jeg stadigvæk skal vænne mig til set direkte fra siden ser den faktisk nogenlunde ud men fronten hvor nyre grillene er alt for dominerende er et ansigt som kun en mor kan elske. Derimod har konkurrenten W221 S klasse et fantastisk design som ældes med ynde. Så uden forlængede spilletid og behov for straffesparks konkurrence fløjtes kampen af med konklusionen af at 730D er en fantastisk bil men at den selvfølgelig er sat i verden med samme formål som A8 S500 og LS460 men at den selvfølgelig gør nogle af tingene på sin egen måde og hvor man på klassisk bimmer vis ofrer en smule af komforten for dynamikken.

Hvis du ville læse om flere fuldstørrelses luksussedaner så må du endelig give de nedenstående biltests et kig.

Interiøret har et lidt for anonymt design efter min mening. Men finishen og materialevalget er stadigvæk i den høje ende som det skal værre.
I forhold til den nuværende 7er hvor der bogstavlig talt følger en tablet med bilen som hviler i en dertil designet holder i det bagerste armlæn. Så kan F02 godt se noget sparet ud når det kommer til elektriske dimser at bagsædepassagerne kan pille med. Men man har dog stadigvæk et komplet multimediecenter med skærme i sæderyggene og hvor det hele betjenes med en fjernbetjening.

Biltest Lexus LS460.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. Jeg har kørt S klasser og 7 serier. Og jeg har sågar kørt én enkelt Rolls Royce silver spirit et par Chrysler 300c og noget så obskurt som en Kia Opirus. Men jeg har aldrig kørt en LSer hverken den gamle eller 2006 årgangen som dagens testbil. Men i dag blev det min debut. Og kan allerede sige nu at hvis vi taler komfort og ergonomi der kan de store Lexuser sagtens følge med samtidens etableret luksusmærker. Men mange tak til Via biler i Århus for udlån af LS460eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig nedenunder.

Viabiler.dk

Stillezone på første klasse.

Efter at have åbnet førerdøren og sat mig til rette i den tykt polstret forstol som for øvrigt er beklædt med det blødeste læder jeg har oplevet i nogen bil. Trykker jeg startknappen ind. V8eren springer igang med et lavmeldt snøft. Selvfølgelig kan man sagtens høre den kører men den går meget stille med dørene til sådan en grad at jeg synes at en S klasse er decideret støjnende i sin fremfærd. Selv under kørslen fører LSeren sig frem på en yderst støjsvag og nærmest turbine-agtig måde. Selv blinklyset er blevet tysset på så det ikke afgiver klik under betjening. Lavt støjniveau og uovertruffen komfort var simpelthen Lexus.s spidskompetence op igennem 90erne og 00erne. Og selvom at man har sportsprogram til både gearkasse og undervogn giver det ikke mening i denne bil hvor man som jeg sagde under kørslen kører bil på en værdig måde. Det eneste der virkeligt distraherede den terapeutiske køreoplevelse var det tungt vægtede styretøj det føles som alt for meget sportsvogn og alt for lidt luksusbil. Men ellers føles alt andet perfekt. Motorens smidige kraftudvikling akkompagneres fint af gearkassens silkebløde gearskift hvor hvert skift går næsten ubemærket hen. Det eneste område hvor LS460 lidt bliver overhalet udenom af nogle af konkurrenterne er materialevalget til kontakter og greb i interiøret. Jeg blev lettere nostalgisk da jeg først klatrede ombord fordi de fleste knapper er de samme som i mine forældres gamle Avensis der blev købt fra ny af i 2007. Men med andre ord føles det bare ikke ligeså lækkert at betjene som i for eksempel W221 S klasse hvor især det store aluminiums-musehjul til Command systemet er en fryd at ligge en hånd på. Men det er absolut ikke et elendigt indrettet interiør. Mange af overfladerne er beklædt med det samme bløde læder som sæderne og så er lofthimlen udført i en form for alcantara eller mikrofiber. Selv de overflader der ikke var læderklædte var stadigvæk tykt polstret. Og det bringer os let og elefant til konklusionen. Selvom at der er biler der er dyrere og som har mere prestige. Og der er helt sikkert også biler der har et federe design et federe indrettet interiør og langt flere heste. Så er LS460 en fantastisk rejsefælle hvis man ville befordres i stillezone på førsteklasse uden at tiltrække sig for megen opmærksomhed.

ville du læse om flere fuldstørrelses luksus-sedaner. Så giv linksne et kig nedenunder.

Hvis Audi 4.2 liters er en af de bedst lydende V8ere efter min mening. Så må det her være en af de smidigste og mest støjsvage V8ere jeg har oplevet.
Bortset fra et sæt tamme plastik-kontakter er det stadigvæk et hæderligt interiør.